Folkeoplysningsudvalg
Referat • 30. oktober 2025 kl. 17.00
Indhold
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2025
Godkendt.
Jesper Ullemose, Kurt Sorknæs og Steen Tinning var fraværende.
Beslutningstema
Godkendelse af ansøgninger til Renoveringspuljen for klubhuse under Folkeoplysningsudvalget.
Sagsfremstilling
Ansøgninger til 2. ansøgningsrunde til Renoveringspuljen er indkommet og er blevet gennemgået af underudvalget og fremlægges til godkendelse i Folkeoplysningsudvalget.
Renoveringspuljen under Folkeoplysningsudvalget har ansøgningsfrist 2 gange årligt, 1. marts og 1. oktober.
Der er modtaget 7 ansøgninger til 2. runde.
6 ansøgninger kan godkendes, den ene ansøgning med et mindre beløb, da en del af udgiften ikke var en del af et klubhus*.
Det samlede beløb der skal godkendes af Folkeoplysningsudvalget er i alt 271.367 kr.
De ansøgte beløb er projektets pris fratrukket en egenbetaling på 20%.
Forening
| Renoveringens art | Ansøgt beløb | Indstillet beløb |
Tåsinge forenede Boldklubber | Overdækning på terasse (er anlæg og kan ikke godkendes) | 10.000 kr. | 0 kr. |
Svendborg Roklub | Renovering af facade | 3.041 kr. | 3.041 kr. |
Bregninge Husflids Forening | Renovering af tagkonstruktion | 9.500 | 9.500 |
Issø F16 | Udskiftning af vinduer og kælderdør | 21.146 kr. | 21.146 kr. |
Svendborg Golf Klub | Udskiftning af tagplader og vinskeder | 31.700 | 31.700 |
Svendborg Golf Klub | Udvendig energioptimering – LED belysning | 8.000 kr. | 8.000 kr. |
Svendborg Golf Klub | Udvendig malerarbejde | 236.950 kr. | 176.060 kr. * |
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Til disposition er i 2025 inklusive overførsler fra 2024 361.815 kr. – hertil tilbageføres 237.000 kr. som var udmøntet til Tved Boldklub, i alt 656.265 kr.
Heraf er der givet 22.000 kr. til renoveringspuljen i første runde.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2025
De indstillede ansøgninger er godkendt og bevilget
Jesper Ullemose, Kurt Sorknæs og Steen Tinning var fraværende.
Beslutningstema
Udvælgelse af en til to repræsentanter, der læser foreningsundersøgelsens spørgsmål igennem og kommer med eventuelle forslag til justeringer inden spørgeskemaet sendes ud til de folkeoplysende foreninger.
Sagsfremstilling
Administrationen og SPULT har udarbejdet et spørgeskema, som sendes ud til de folkeoplysende foreninger med det formål at styrke samarbejdet med foreningerne. Folkeoplysningsudvalget og Sport & Idræts Svendborg inviteres til at komme med forslag til justeringer til spørgeskemaet og være medafsendere på det.
Der er tidligere blevet lavet en foreningsundersøgelse i 2020.
Fælles for Svendborg Kommune, Kultur & Fritid, Folkeoplysningsudvalget (FOU), Sport og Idræt Svendborg (SIS) og SPULT er, at vi ønsker at understøtte foreningerne bedst muligt og sikre, at der opstår handlinger på baggrund af kommunens idrætspolitik og folkeoplysningspolitik. Derfor er vi nysgerrige efter at vide mere om foreningernes motivation og behov.
På baggrund af undersøgelsen inviteres foreninger, FOU, SPULT og SIS til et dialogmøde, hvor vi med udgangspunkt i besvarelserne vil drøfte, hvordan vi styrker det gode samarbejde og sammen kan understøtte foreningsvirket i Svendborg Kommune.
Undersøgelsen berører følgende temaer:
- Generel information om foreningen
- Behov for sparring, samarbejde og netværk på tværs af foreninger
- Erfaringer og lyst til at samarbejde med skoler og institutioner (for de foreninger, der har aktiviteter for børn og unge)
- Kommunikation og samarbejde med Kultur og Fritid, FOU, SIS og SPULT
- Motivu og synlighed
- Ordet er frit
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2025
Steen Tinning, Frank Müller Bøgh og Jan Find Petersen er valg som repræsentanter
Jesper Ullemose, Kurt Sorknæs og Steen Tinning var fraværende.
Beslutningstema
Information og meddelelser til udvalget.
Sagsfremstilling
FORMAND:
- Fundraising Fyn Dag – orientering om den afholdte Fundraising Dag, samt mulighed for arrangement med Fonde.dk i Svendborg via SIS
- Sportslørdag – vær OBS på indstillinger til priser – Orientering om indstillingsperiode
- Mindre Skærm, mere Fritid – Orientering
- Sund Aldring – konference på Fyn (bevæg dig for Livet) – Orientering om kommende konference i samarbejde med fynske BDFL Kommuner
- Orientering om den kommende læreruddannelse i Svendborg og dets muligheder for samarbejder
- Svendborg Skate Forening – orientering om udviklingsprojekt
- Orientering om status på Svendborg Rideklub
UDVALGSMEDLEMMER:
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
- Orientering om afholdt bestyrelsesmøde og vælgermøde
- Orientering om studietur til Silkeborg og muligheder for outdoor
Information fra Haludvalget.
Intet at bemærke
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Intet at bemærke
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Orientering om spejdernes dag som blev afholdt med succes og derfor gentages
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
- Ungdomsskolen er fuldt booket og har mange på venteliste og pladsmangel. Overvejelser om weekendhold
- Juniormesterordning – afsøger samarbejde med Svendborg Senioridræt
- Den kommende bestyrelse skal kigge på ungdomsskoleplaner
- Orientering om ungdomsskolens aktiviteter
Information fra Forsamlingshusudvalget
Afholder møde 4/11, hvor nyt forretningsudvalg nedsættes
Administrationen:
Intet at bemærke
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-10-2025
Orienteringen taget til efterretning.
Jesper Ullemose, Kurt Sorknæs og Steen Tinning var fraværende.