Teknik- og Miljøudvalget
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Dagsorden godkendt.
Punkt 2 Overdragelsesforretning fra det tidligere Teknik- og Erhvervsudvalg og Miljø- og Naturudvalg til Teknik- og Miljøudvalget
+Beslutningstema
Modtagelse af igangværende politiske sager og periodens erfaringer fra Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget samt drøftelse af udvalgets målsætninger og ambitioner for de kommende fire år.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at
- Udvalget overdrages igangværende sager og erfaringer fra det tidligere Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget
- Udvalget drøfter, hvilke ambitioner og målsætninger, udvalget vil arbejde med for den kommende valgperiode
Sagsfremstilling
I forbindelse med udløb af valgperioden for Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget har udvalgene valgt at overlevere igangværende politiske sager og periodens erfaringer til det nye udvalg.
Udvalgsformanden for henholdsvis det tidligere Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget vil deltage i mødet for overdragelse.
Udvalget bedes desuden drøfte, hvilke emner og målsætninger, der skal arbejdes med for den nye valgperiode.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Indstillingen godkendt.
Udvalgets ambitioner og målsætninger for valgperioden blev endvidere drøftet og administrationen indarbejder så vidt muligt ønskerne i et årshjul, der fremlægges for udvalget på mødet i februar.
Punkt 3 Forretningsorden for Teknik- og Miljøudvalget
+Beslutningstema
Beslutning om udvalgets forretningsorden.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,
- at udvalget godkender forretningsordenen.
Sagsfremstilling
Forretningsorden for udvalgenes arbejde fastsættes af de respektive udvalg jævnfør styrelseslovens §20, stk. 3. Vedlagte udkast til forretningsorden indeholder en beskrivelse af udvalgets møder, delegation, sagsindsigt, pressekontakt og formidling af beslutninger, beslutningsdygtighed, afstemning, beslutningsprotokol m.v.
Forretningsordenen tager udgangspunkt i den forretningsorden, som fagudvalgene har benyttet i perioden 2018 - 21. I vedlagte udkast er der følgende justeringer, som er markeret med rødt i vedlagte bilag:
- §4 ”udvalget indgår aftaler om foretræde for udvalget..”
- I §8, stk 3 er ”..behandling i kommunalbestyrelsen eller det relevante fagudvalg i overensstemmelse med medlemmets ret til at indbringe spørgsmål og fremsætte forslag til beslutninger om kommunens anliggender” tilføjet.
- §10, stk. 3 har følgende tilføjelse ”Mødedeltagerne kan efter mødets afslutning alene referere..”
- I §11, stk. 4 er følgende tilføjet” Administrationen vurderer i hver enkelt sag, om den kan opdeles i to separate punkter – en åben og en lukket sag”.
- §16 er følgende fjernet ” Medlemmerne kan kun deltage i behandling af sager, når de personlig er til stede under udvalgets møde.”
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Indstillingen godkendt.
Punkt 4 Kompetencefordeling 2022 for Teknik- og Miljøudvalget
+Beslutningstema
Teknik- og Miljøudvalgets opgaver fremgår af den godkendte styrelsesvedtægt for valgperioden 2022-2025. Jævnfør den Kommunale Styrelseslov ligger den umiddelbare forvaltning i udvalgets regi. For praktiske formål fastlægges en mere præcis arbejdsdeling mellem det politiske og det administrative niveau ved hjælp af en kompetencefordelingsplan. En sådan fremlægges til udvalgets godkendelse.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,
- At forslag til kompetencefordelingsplan for Teknik- og Miljøudvalget godkendes.
Sagsfremstilling
Med afsæt i den vedtagne styrelsesvedtægt fra Byrådets møde den 30. november 2021 foreslås følgende uddybning og præcisering.
Det er tilstræbt en arbejdsdeling, hvor de løbende opgaver løses i administrationen, mens de principielle sager afgøres politisk, jfr. Bilag 1 (Bilag 1. Kompetencefordelingsplan 2022 for Teknik- og Miljøudvalget).
Det bemærkes, at administrationen anbefaler, at politianmeldelser besluttes på det administrative niveau, da sådanne indgår som led i administrationens øvrige myndighedsarbejde.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Indstillingen godkendt med bemærkninger om, at udvalget og Økonomiudvalget orienteres per mail, såfremt administrationen har foretaget en politianmeldelse.
Punkt 5 Svendborg Kommunes klimahandleplan: Udpegning af geografiske fokusområder for prioritering af klimatiltag
+Beslutningstema
Svendborg Kommune skal senest i 2050 være robust over for de kommende klimaforandringer. Med det formål at målrette arbejdet især for de førstkommende 4 år, fremsætter administrationen forslag til prioritering af geografiske fokusområder. En prioritering, der skal danne grundlag for konkrete indsatser og tilhørende handlinger i Svendborg Kommunes Klimahandleplan. Forslagene til fokusområderne er udarbejdet på baggrund af en opdateret risikovurdering indeholdende en ny og bedre opgørelse af de skader, som klimaforandringerne kan forventes at medføre.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at
- prioriteringen af de geografiske fokusområder danner grundlag for klimatilpasningsindsatser i Svendborg Kommunes Klimahandleplan.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har som DK2020-kommune forpligtet sig til at arbejde for, at kommunen senest i 2050 er robust overfor de kommende klimaforandringer.
Svendborg Kommune har siden 2014 med vedtagelse af klimatilpasningsplanen, der nu er integreret i Kommuneplan 2021-2033, arbejdet målrettet med klimatilpasning. Det er bl.a. sket på baggrund af udpegninger i 2014 af prioriterede geografiske fokusområder for havvandsstigninger og prioriteringer af indsatser i kloakoplande for håndtering af regn- og spildevand. Kommuneplanen indeholder desuden en række målsætninger for klimatilpasning, som danner rammen for kommunens plan- og myndighedsarbejde.
Svendborg Kommunes Klimahandleplan skal bygge på et opdateret billede af de forventede risici, som de kommende klimaforandringer vil medføre. Det vil sige forudsigelser af hyppigheden for skybrud, havvandsstigninger og stormflod, stigende grundvand, temperaturstigninger og tørkeperioder samt mere ekstrem vind kombineret med den skade klimahændelser medfører.
Risiko = Hyppigheden for en klimahændelse X Skade
Skade er konsekvensen af klimahændelsen f.eks. økonomisk tab opgjort i kr./år samt andre effekter som ikke kan opgøres i kr./år f.eks. at samfundskritiske funktioner sættes ud af kraft i en periode.
Klimahandleplanen skal vise indsatser på kort sigt indenfor 4-5 år fra godkendelse af planen samt på mellemlang sigt frem til 2030 og på langt sigt frem til 2050. Detaljeringsgraden af indsatserne skal være størst for det korte sigte. Indsatser, som vil blive vægtet ud fra følgende principper:
Indsatsen:
- Imødegår klimatrusler, hvor de vil udgøre den største risiko på sigt
- Opfylder og bidrager til målsætningerne i Svendborg Kommunes Kommuneplan 2021-2033 samt Klima- og Energipolitikken.
- Er på et område, hvor borgere, virksomheder og foreninger er særligt engagerede eller udfordrede
- Har bredere gevinster og merværdi
- Er tænkt sammen med indsatser for CO2-reduktion
Som et forarbejde til Svendborg Kommunes Klimahandleplan har administrationen derfor opdateret risikovurderingen af de kommende klimaforandringer.
I de vedhæftede bilag er en detaljeret beskrivelse af, hvordan risikoen er vurderet på baggrund af et opdateret datagrundlag. Skaden af klimaforandringer er også opdateret med brug af et nyt detaljeret værktøj kaldet ”Skadeøkonomi” for så vidt angår klimahændelserne, stormflodhændelser kombineret med havvandstigninger og skybrud. Der er opgjort skade for økonomisk tab af bygninger, menneskers helbred, turisme og rekreative områder i kr./år. Som en indsats i klimahandleplanen vil der blive udarbejdet principper for yderligere prioritering af de skader, som ikke kan opgøres i kr./år. Det vil sige skader på samfundskritiske funktioner, økosystemer og biodiversitet, offentlige serviceydelser samt industri og private virksomheder m.m. se bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af udpegningen af prioritererede geografiske fokusområder), bilag 2 (Bilag 2: Udpegning og prioritering af fokusområder for stormflod), bilag 3 (Bilag 3: Udpegning og prioritering af fokusområder for skybrud) og bilag 4 (Bilag 4: Klimatrusler fra stigende grundvand, vind, varme og tørke).
Svendborg Kommune har i forhold til sin størrelse en ganske lang kyststrækning på omkring 180 kilometer. En kyst med udsatte byer, enkeltbeliggende boliger, sommerhusområder og ferie- og fritidsanlæg m.m. Samtidig er det for nuværende ikke muligt på samme vis at opgøre konsekvenserne for klimaforandringer vedr. stigende grundvand samt mere vind, varme og tørke. Det skyldes, at der ikke er udviklet modeller og værktøjer til at opgøre disse skader. Hertil kommer at disse klimaforandringer først forventes at blive mere hyppige længere ude i fremtiden end påvirkningerne fra stigende havvand og skybrud, se bilag 4 (Bilag 4: Klimatrusler fra stigende grundvand, vind, varme og tørke). Det betyder, at indsatserne i den kommende klimahandleplan vil være mest detaljeret og primært rettet mod indsatser for at imødegå risikoen ved stigende havvand og skybrud, sekundært mod de øvrige klimatrusler.
Sammenfattende viser den opdaterede risikovurdering for stormflod og skybrud et ganske godt sammenfald med de prioriterede geografiske udpegede områder, der er i Kommuneplan 2021-2033, se bilag 2 (Bilag 2: Udpegning og prioritering af fokusområder for stormflod), samt i Kommuneplantillæg 2013.16, se bilag 3 (Bilag 3: Udpegning og prioritering af fokusområder for skybrud). Dog er prioriteringen ændret, hvilket skyldes, at der i de nye beregninger er inkluderet oversvømmelser fra 2022, 2050 og 2100, hvorimod tidligere beregninger tog udgangspunkt i et worst-case scenario i år 2100.
Under risikovurderingen for stormflod, blev Thurø By udpeget som oversvømmelsestruet. Da der er store højdeforskelle ved kysten, vil dette blive undersøgt nærmere, før at Thurø By evt. udpeges, se bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af udpegningen af prioritererede geografiske fokusområder). På den baggrund anbefaler administrationen, at indsatserne i den kommende klimahandleplan tager udgangspunkt i de prioriterede geografiske områder oplistet herunder.
Herunder er de prioriterede geografiske fokusområder for stormflod:
- Svendborg Havn
- Troensevej (Vindeby)
- Christiansminde
- Niels Juels vej (Svendborg)
- Smørmosen
- Kaldetmose
- Lundeborg by
- Sætting Strandvej
- Vesterrøn Havn
- Valdemar Slot
Herunder er de prioriterede geografiske fokusområder for skybrud:
- Kloakopland Svendborg Havn
- Kloakopland Oure-Vejstrup
- Kloakopland Øster Skerninge
- Kloakopland Svendborg by
- Kloakopland Gudbjerg
- Kloakopland Troense
- Kloakopland Hømarken
- Kloakopland Stenstrup
- Kloakopland Hesselager
- Kloakopland Lundby
Som det fremgår af listerne, er ingen af kommunens beboede øer eller naturområder med blandt de udpegede geografiske fokusområder. Det skyldes, at selvom både naturområder og flere af de beboede øer vil blive påvirket i høj grad, så vil skaderne opgjort ved brug af værktøjet Skadeøkonomi ikke blive så store, at de sammenfattende får opgjort en stor risiko. Klimahandleplanen vil derfor indeholde særskilte forslag til indsatser for, hvordan der kan arbejdes videre med et grundlag for en politisk prioritering af konkrete indsatser for øerne og naturområder.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Da indsatserne endnu ikke er beskrevet, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at estimere de økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant. I forbindelse med implementeringen indsatserne i den kommende klimahandleplan, vil der blive foretaget en CO2 konsekvensvurdering for de enkelte indsatser og handlinger.
Lovgrundlag
Kommuneplantillæg 2013.16 Tematillæg for vand og klimatilpasning; 2014
Bæredygtighedsstrategi version 1.0; 2020
Klima- og Energipolitik; 2019
Spildevandsplan 2020-2031; 2020
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Indstillingen godkendt.
Punkt 6 Status og videre forløb omkring Vejstrup Ådal
+Beslutningstema
Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg (DN-S) har taget initiativ til at rejse en fredningssag for den del af Vejstrup Ådal, som ligger øst for Nyborgvej. DN-S har anmodet Svendborg Kommune om at være medrejser af fredningsforslaget. Byrådet/Kommunalbestyrelsen har besluttet at gå i dialog med lodsejerne om interessen for en fredning. Der har været afholdt dialogmøde med lodsejerne.
DN-S har ultimo 2021 fremsendt fredningsforslaget til Danmarks Naturfredningsforenings hovedkontor, da det er dem, der kan rejse forslaget over for Fredningsnævnet. DN-S har netop meddelt, at Danmarks Naturfredningsforenings hovedkontor (DN-H) har truffet afgørelse om at rejse en fredningssag ved Vejstrup Ådal.
Der orienteres om dialogmødet og forslag til brev til DN-H samt forslag til det videre forløb forelægges til beslutning.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
- At orienteringen fra dialogmøde med lodsejerne tages til efterretning.
- At formanden for Teknik- og Miljøudvalget sender det forelagte brev til Danmarks Naturfredningsforenings hovedkontor.
- At der arbejdes videre efter den foreslåede procesplan.
Sagsfremstilling
Henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg (DN-S)
DN-S har ønsket, at der rejses en fredningssag for den østlige del af Vejstrup Ådal. DN-S har oplyst, at et fredningsforslag står stærkere i processen, hvis kommunen er medrejser. DN-S har derfor anmodet Svendborg Kommune om at være medrejser af fredningen. DN-S har beskrevet ådalens særlige natur- og landskabsværdier, hvad DN-S ser som trusler mod disse værdier og kommer med forslag til, hvad en fredning skal indeholde og hvilke arealer, der skal indgå. Fredningsforslaget dækker et område på ca. 75 ha, som ejes af 12-14 lodsejere. Forslag til afgrænsning er vist på kortet i bilag 1 (Bilag 1. DN-S’s forslag til afgræsning af fredning).
DN-S har ultimo 2021 fremsendt fredningsforslaget til Danmarks Naturfredningsforenings hovedkontor, da det er dem, der kan rejse forslaget over for Fredningsnævnet. DN-S har netop meddelt, at Danmarks Naturfredningsforenings hovedkontor (DN-H) har truffet afgørelse om at rejse en fredningssag ved Vejstrup Ådal. Se bilag 2. (Bilag 2. Mail fra DN-S af 7. januar 2022).
DN-S har ikke været i kontakt med de potentielle lodsejere.
Processen i en fredningssag
En fredningssag kan rejses af Miljøministeren (Miljøstyrelsen), Kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening – hver for sig eller sammen. Fredninger har en særlig myndighedsstruktur med en lovbestemt procedure. Fredninger gennemføres i særlige nævn: Fredningsnævn og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fredningsforslag sendes til Fredningsnævnet og sagen er rejst, når Fredningsnævnet har offentliggjort forslaget.
Naturbeskyttelsesloven foreskriver, hvordan lodsejerne skal inddrages i en fredningssag efter, at fredningssagen er rejst. Der er ingen regler for inddragelse før, men en opfordring fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til en tidlig inddragelse af potentielt berørte lodsejere – altså forud for, at sagen rejses.
Byrådets beslutning på møde den 30. november 2021
Byrådet besluttede på møde den 30. november, at Svendborg Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg lokalkomite, at Svendborg Kommune på det foreliggende grundlag er interesseret i at være medrejser af fredningssagen, såfremt en forudgående dialog med lodsejerne med kommunen som initiativtager viser, at der er overvejende positiv interesse for fredningen blandt lodsejerne. Når det endelige fredningsforslag foreligger, tager Byrådet endelig stilling til, om kommunen ønsker at være medrejser af fredningssagen.
Herudover besluttede byrådet, at formanden for Miljø- og Naturudvalget bemyndiges til at kunne nedlægge et foreløbigt forbud mod indgreb som strider mod intentionerne i fredningen.
Svendborg Kommune inviterede lodsejerne til et dialogmøde om bevarelse af naturværdierne i Vejstrup Ådal den 2. december 2021.
Kommuniké fra lodsejere om den påtænkte fredning af Vejstrup Ådal
Forud for mødet fremsendte lodsejerne et Kommuniké om den påtænkte fredning af Vejstrup Ådal. En gruppe af lodsejerne havde været samlet. Indledningsvist gør lodsejerne opmærksom på, at en fredning kommer i stand på baggrund af en ikke folkevalgt organisation (DN) og gennem afgørelser i administrative instanser (Fredningsnævn). I kommunikéet beskriver lodsejerne deres historie i ådalen, deres virke for naturen, og hvordan lodsejerne har været og er åbne for at andre får glæde af ådalen. Lodsejerne føler, at de gennem årtier har gjort det rigtige, og at en fredning vil umyndiggøre dem. De frygter, at de fremover skal bede om lov til alt og kunne få afslag på alt. De frygter, at de mister ret og indflydelse over egen jord (ejendomsretten). Lodsejerne finder, at deres private ejerskab vil være den bedste garant for en fortsat god og ansvarlig naturbeskyttelse i ådalen. Kommunikéet er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. Kommuniké af 1. december 2021 fra lodsejere i Vejstrup Ådal).
Dialogmøde den 2. december 2021
Dialogmødet blev afholdt i Vejstrup Forsamlingshus. Der deltog repræsentanter fra 10 ejendomme. DN-S indledte mødet med at fremlægge deres forslag til fredning. Svendborg Kommune gennemgik processen i en fredningssag med fokus på, hvordan man som lodsejer kan få indflydelse. De to præsentationer er vedlagt som bilag 4 og 5 (Bilag 4. DN-S præsentation, Bilag 5. Processen i en fredningssag).
Herefter tog en række lodsejere ordet og fortalte om deres syn på ådalen og en eventuel fredning. Det gennemgående var en stor glæde og veneration for deres naturområde og bekymring for, hvordan en fredning vil påvirke deres råderet, økonomi og engagement.
I den efterfølgende drøftelse understregede DN og kommunens repræsenter, at de nuværende lodsejere har passet godt på Vejstrup Ådal, og at fredningsforslaget skal ses som et ønske om at understøtte lodsejernes arbejde og sikre de særlige naturværdier for al tid – også når der kommer nye ejere. Det stod klart, at DN kan vælge at rejse en fredningssag alene, men at lodsejerne kan få indflydelse på en fredning ved at gå ind i en dialog på nuværende tidspunkt. Lodsejerne ønskede at drøfte fredningsforslaget mere indgående på de enkelte ejendomme, og at kommunen tager rundt og snakker med hver enkelt. Referat fra dialogmødet er vedlagt som bilag 6 (Bilag 6. Referat fra dialogmøde den 2. december 2021).
Brev til Danmarks Naturfredningsforening om at stille sagen i bero
Administrationen anbefaler, at Teknik- og Miljøudvalget sender brev til DN’s hovedkontor med opfordring til, at DN stiller sagen i bero indtil lodsejernes holdning til en fredning er afdækket. Forslag til brev er vedlagt som bilag 7 (Bilag 7. Forslag til brev til DN´s hovedkontor).
Forslag til procesplan
Januar 2022: Formanden for Teknik- og Miljøudvalget sender brev til DN’s hovedkontor om at stille fredningssagen i bero, indtil lodsejernes holdningerne er afdækket.
Januar 2022: Administrationen besøger alle lodsejere for en mere indgående afdækning af hver enkelt lodsejeres holdning og ønsker til en fredning.
Februar/marts 2022: Teknik- og Miljøudvalget foretager en fælles besigtigelse af ådalen med lodsejerne.
Marts/april 2022: Kommunalbestyrelsen tager beslutning om, hvorvidt kommunen vil gå ind i at rejse fredningssagen.
Marts/april 2022: Kommunen meddeler DN, at kommunen ikke ønsker at gå ind i at rejse fredningssagen.
Eller
April 2022: Kommunen meddeler DN, at kommunen gerne vil samarbejde om udarbejdelse af et fredningsforslag.
September/oktober 2022: Fredningsforslaget forelægges Kommunalbestyrelsen til endelig beslutning om, hvorvidt kommunen vil være med til at fremsende sagen til fredningsnævnet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Fredningserstatningerne betales af staten og kommunerne efter en fordeling, der fastsættes i fredningskendelsen. Fordelingen er uafhængig af hvem, der rejser sagen. Kommunen vil således blive pålagt at betale til fredningen, selvom kommunen ikke er medrejser af fredningen.
For fredninger af lokal interesse, som denne må forventes at høre under, skal kommunen typisk betale 25 % af fredningserstatningerne. DN har i et overslag over omkostninger ved fredningen vurderet, at fredningen kan gennemføres for mellem 1,5 og 2 mio. kr. Det er fredningsnævnet, som fastlægger erstatningernes størrelse. Svendborg Kommunes udgifter vil være ca. 25 %. Kommunens udgifter vil først blive aktuelle, når fredningsforslaget er endeligt vedtaget, hvilket først forventes efter 2022.
Ud over erstatningerne kommer efterfølgende udgifter for kommunen til udarbejdelse af driftsplan (ca. 50.000 kr.), anlæg (f.eks. kreaturhegn) og driftsudgifter. Disse beløb vil først kunne estimeres, når den endelige fredningskendelse foreligger.
Fredningen vil give lodsejerne begrænsninger i brugen af deres arealer. Størstedelen af arealet anvendes dog i dag til ekstensiv afgræsning eller ekstensiv skovdrift, og her vurderes begrænsningerne at være af mindre betydning.
CO2-Konsekvensvurdering
Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.
Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Orienteringen taget til efterretning og indstillingen godkendt.
Punkt 7 Brandrapporter på plejecentre i Svendborg Kommune
+Beslutningstema
Orientering om status på arbejdet med brandrapporter på plejecentrene på ældreområdet, samt håndtering af henvendelse fra Boligselskabet Sydfyn vedrørende brandrapport og huslejestigning på Hesselager plejecenter.
Indstilling
Direktionen indstiller at:
- Social – og sundhedsudvalget tager orientering om brandrapporter til efterretning
- Drøfter håndtering af henvendelse fra boligselskabet Sydfyn i forhold til omkostninger i forbindelse med brandsikring på Hesselager Plejecenter
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
- At orientering om status på brandforhold på plejecentre tages til efterretning
Sagsfremstilling
Alle danske kommuner modtog i september 2018 et hyrdebrev i forhold til at sætte fokus på brandsikkerheden på plejecentre og boenheder. Svendborg Kommune iværksatte dengang en intern gennemgang. Udvalget for Teknik, Erhverv og Udvikling besluttede efterfølgende 5. december 2019, at afsætte midler til en ekstern vurdering af brandsikkerheden på plejecentre og bosteder i Svendborg Kommune. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) blev rekvireret til at foretage denne gennemgang.
Efter ønske fra Social- og Sundhedsudvalget 09.03.21 har DBI først gennemgået ældre plejecentre i flere etager. Det drejer sig om 9 plejecentre. Gennemgang af de 9 plejecentre viser, at der alle steder skal foretages brandsikkerhedsmæssige foranstaltninger, men at der er forskel på omfanget at udfordringer i forhold til at sikre brandsikkerheden. Brandrapporterne og grupperingen af dem i forhold til udfordringer har været politisk behandlet i Social- og Sundhedsudvalget 08.06.21. Efterfølgende er brandgennemgangen af øvrige plejecentre iværksat.
Processen på de første 9 plejecentre har været:
- De endelige rapporter fra DBI er fremsendt til boligejerne i uge 19, og administrationen fra CETS-ejendomme og ældreområdet har i uge 20 afholdt møde med boligejerne i forhold til præsentation af rapporterne og drøftelse af den videre proces.
- Efterfølgende har boligejerne skullet sikre tiltag der gør, at ejendommene lever op til brandsikkerhedskravene. Boligejerne skulle fremsende en overordnet handleplan inden sommerferien og en detaljeret plan inden 01.10.21.
- Det er Svendborg Kommunes byggemyndighed i forhold til brand, der skal godkende de 9 plejecentrenes tiltag i forhold lovliggørelse af brandsikkerhed.
Det er i udvalget aftalt, at eventuelle udfordringer på ikke kommunalt ejede plejecentre forelægges til politisk beslutning, samt at større beslutninger vedr. de kommunalt ejede plejecentre træffes politisk
Status på arbejdet med brandrapporterne er, at der i forhold til de 9 første plejecentre er afleveret handleplaner fra boligejerne. Udbedring af driftsmæssige pålæg er påbegyndt på alle plejecentre.
På Aldersro og Ollerup Plejecenter afventes ekstern rådgiver, mens udfordringerne på de øvrige kommunale plejecentre forventes at kunne løses.
På de kommunale plejecentre er der anslået økonomiske udgifter i forbindelse med udbedring. Det fremgår, at der i gennemsnit forventes anvendt mellem 0,5 og 0,7 mio. kr. pr. plejecenter.
I forhold til Hesselager plejecenter er udgiften vurderet til ca. 17 mio. kr. I den forbindelse har Boligselskabet Sydfyn henvendt sig til Svendborg Kommune med anmodning om, at Svendborg Kommune forholder sig til denne situation, hvor brandsikringstiltagene vil betyde en huslejestigning på 54%.
Boligselskabet Sydfyn henviser i denne sammenhæng til almenlejeloven (kap. 3, §10, stk. 3), hvor det fremgår, at lejeforhøjelser, der overstiger 5%, som følge af forbedringsarbejder skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Overstiger lejeforhøjelsen inden for et regnskabsår ikke 5% af lejen, kan forhøjelsen gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
Boligselskabet Sydfyn beder om, at kommunen snarest muligt vender retur med kommunens holdning/stillingtagen i sagen.
I forhold til de resterende plejecentre er brandgennemgangen planmæssigt i gang. De udfordringer der er kendt på nuværende tidspunkt, forventes at kunne løses, idet de konkrete tiltag på Aldersro og Ollerup Plejecenter dog afventer ekstern rådgivers vurdering.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifterne til at sikre brandsikkerheden vil skulle deles mellem lejerne. Lejerne er dels de borgere, der lejer de enkelte lejligheder, og dels kommune/selvejende institutioner, der lejer servicearealer.
Huslejestigningen for borgerne vil i et vist omfang blive kompenseret af boligstøtten. Dette vil være afhængig af den enkelte borgeres økonomiske situation. Udgiften til boligstøtte deles mellem staten (75%) og kommunen (25%).
Sagen afgøres i
Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2018-2021 den 08-12-2021
Orienteringen taget til efterretning, idet der forberedes en sag vedr. Hesselager Plejecenter, hvor omfanget af brandsikring afdækkes og hvor potentiel netto huslejestigning for beboerne belyses.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Orienteringen taget til efterretning.
Punkt 8 Børnetalsprognose pr. 1. december 2021 og udbygning af vuggestuepladser
+Beslutningstema
Administrationen har modtaget børnetalsprognose pr. 1. december 2021, som igen opjusterer befolkningsprognosens forventninger til antallet af 0-2-årige de kommende år. For at kunne opfylde pladsgarantien i 2022 forventer administrationen, at der i 2022 skal etableres vuggestuepladser i Tåsingeskolens distrikt og i Vestermarkskolens distrikt.
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget skal træffe beslutning om finansiering af driftsudvidelsen samt overfor Teknik- og Miljøudvalget indstille, at der bevilliges en tillægsbevilling til realisering af projektet.
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende brugen af ekstern rådgiver samt overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen indstille at der bevilliges og frigives en tillægsbevilling til realisering af projektet.
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget,
- At driftsudgifter på 3,448 mio. kr. i 2022 holdes indenfor det samlede dagtilbudsområde
- At driftsudgifter fra 2023 og frem på årsbasis 5,932 mio. kr. indgår i budgetforhandlingerne for 2023
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,
- At der søges en tillægsbevilling på 18,2 mio. kr. til etablering af 34 vuggestuepladser
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
- At godkende brugen af eksterne rådgivere
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,
- At der bevilliges og frigives en samlet tillægsbevilling på 18,2 mio. kr. i 2022
- At direktionen efterfølgende peger på finansiering, ud fra følgende prioritering:
- Periodisering indenfor kommunens samlede budgetlagte anlæg til dagtilbudsbyggeri
- Prioritering indenfor kommunens samlede budgetlagte anlæg
- Indarbejdelsen af en negativ anlægspulje, som finansieres via budgetopfølgning i 2022 og/eller ved budgetlægning for 2023
Sagsfremstilling
Tre gange om året – pr. 1. april, 1. august og 1. december - modtager dagtilbudsområdet en børnetalsprognose, som følger op på gældende befolkningsprognose i forhold til, om der fødes flere eller færre børn end forventet, og om nettotilflytningen er større eller mindre end forventet.
2021 var et særligt år med en helt ekstraordinær udvikling i antallet af 0-2-årige. De tre børnetalsprognoser i 2021 har således alle opjusteret antallet af de 0-2-årige.
Dette skyldes, at der er født flere børn i 2021 end forventet, og at nettotilflytningen af 0-2-årige er større i 2021 end forventet (se notat vedrørende udviklingen i antallet af 0-2-årige i Svendborg Kommune).
Fremrykning af modulhus i Svendborg by
Som følge af de to første børnetalsprognoser i 2021 er der i budget 2022 afsat anlægsmidler til at udbygge med 32 vuggestuepladser i Svendborg by og på Thurø i 2022 og til at udbygge med 28 vuggestuepladser i Svendborg by og på Thurø i 2024. Samlet udbygges der med 60 vuggestuepladser.
På Børne- og Ungeudvalgets møde den 8. december 2021 blev udvalget orienteret om, at der er behov for at fremrykke etableringen af et modulhus med 20 vuggestuepladser i Svendborg by, således at der kan modtages børn og forældre allerede fra 1. april 2022 og ikke som oprindeligt planlagt fra 1. januar 2023.
Da den oprindelige forventning var, at modulhuset skulle tages i brug fra 1. januar 2023, er der i budget 2022 afsat anlægsmidler til modulhuset. Driftsmidlerne skulle derimod indgå i budgetforhandlingerne for 2023, hvorfor der i budget 2022 ikke er afsat driftsmidler til modulhuset.
Børnetalsprognose pr. 1. december 2021
På Børne- og Ungeudvalgets møde den 8. december 2021 blev udvalget orienteret om, at administrationen forventer, at der som følge af et konstateret øget behov for dagpleje- eller vuggestuepladser siden børnetalsprognosen pr. 1. august 2021 er behov for yderligere udbygning af pladser, men at administrationen afventer børnetalsprognosen pr. 1. december 2021.
Sammenlignet med børnetalsprognosen pr. 1. april 2021 forventer børnetalsprognosen pr. 1. december 2021 53 flere 0-2-årige i 2022. Med denne forøgelse forventer administrationen, at det ikke er tilstrækkeligt at udbygge med 32 vuggestuepladser i 2022.
Med afsæt i faktisk antal indmeldte børn og børn på venteliste til en dagpleje- eller vuggestueplads i 2022 forventer administrationen, at såfremt der ikke etableres flere pladser i 2022, end de 32 vuggestuepladser der allerede er planlagt, kan pladsgarantien ikke opfyldes fra august 2022, idet der fra august 2022 ikke er et tilstrækkeligt antal pladser i hele Svendborg Kommune til at imødekomme efterspørgslen (se notat vedrørende udviklingen i antallet af 0-2-årige i Svendborg Kommune).
Administrationen forventer at der fra august 2022 er behov for at etablere 20 pladser i Tåsingeskolens distrikt og 14 pladser i Vestermarkskolens distrikt, som skal være klar til at modtage børn og forældre pr. 1. august 2022. Pladser i august 2022 visiteres i maj 2022.
Udbygning af vuggestuepladser
I Tåsingeskolens distrikt kan Dagplejen opretholde det nuværende antal dagplejepladser, men Dagplejen kan ikke øge antallet af dagplejepladser (se notat vedrørende ansættelse af dagplejere i Svendborg Kommune). I Tåsingeskolens distrikt er der således behov for at etablere vuggestuepladser.
I Vestermarkskolens distrikt har Dagplejen hidtil kunne tilvejebringe det nødvendige antal dagplejepladser, hvilket var forventningen ved de første to børnetalsprognoser i 2021.
På grund af en fortsat stigning i antallet af 0-2-årige i Vestermarkskolens distrikt, og på grund af at Dagplejen ikke har kunne ansætte dagplejere i 2021 til at øge antallet af dagplejepladser i Vestermarkskolens distrikt forventes det nu, at Dagplejen ikke kan tilvejebringe det nødvendige antal dagplejepladser. I Vestermarkskolens distrikt er der således også behov for at etablere vuggestuepladser.
Det er ikke umiddelbart muligt at etablere 34 vuggestuepladser indenfor de eksisterende bygninger, og det er ikke muligt at opføre tilbygninger, som kan være færdige til at modtage børn og forældre pr. 1. august 2022 (se vedhæftede notat vedrørende alternative muligheder i eksisterende og kendte bygninger, hvor Vindeby Børnehus, Bergmannsvej på Thurø, Vesterlunden Ryttergården, bygningen anvendt af det nedlagte Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue indgår). Det foreslås derfor, at der indkøbes to permanente modulhuse, som skal placeres i Tåsingeskolens distrikt og i Vestermarkskolens distrikt.
Etablering af 34 vuggestuepladser pr. 1. august 2022 i to permanente modulhuse indebærer en meget stram tidsplan. Der er derfor behov for, at der hurtigst muligt indkøbes to permanente modulhuse. Administrationen vil i januar 2022 sammen med Center for Ejendomme og Teknisk Service, Plan og Udvikling og Økonomi gå i dialog med brugere i Tåsingeskolens distrikt og i Vestermarkskolens distrikt i forhold til placering af de to permanente modulhuse. Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget vil blive orienteret om placering på udvalgsmødet den 2. februar 2022.
Befolkningsprognose 2022-2035 for Svendborg Kommune
Den nye befolkningsprognose for Svendborg Kommune vil indregne forskydninger sket i 2021. Børnetalsprognose og kapacitet 2022-2026 forelægges Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 4. maj 2022. Med afsæt i den nye børnetalsprognose vil administrationen sammen med Center for Ejendomme og Teknisk Service, Plan og Udvikling og Økonomi udarbejde en plan for udbygning af dagtilbudspladser, som kan indgå i budgetforhandlingerne til budget 2023.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgiften forbundet med etableringen af to permanente modulhuse til 34 vuggestuepladser inden den 1. august 2022 er estimeret til 18,2 mio. kr.
Projektet omfatter blandt andet indkøb af permanente modulhuse, tilslutningsafgifter, legeplads, klargøring af området, ABA-anlæg, fundament, kloak, belægning, inventar, belysning, affaldsgårde, ny vejadgang, parkeringspladser, ekstern rådgiver samt lade standere.
Det vil påhvile direktionen at pege på finansieringen af den samlede anlægsramme på 18,2 mio. kr. i 2022, ud fra følgende prioritering:
- Periodisering indenfor kommunens samlede budgetlagte anlæg til dagtilbudsbyggeri
- Prioritering indenfor kommunens samlede budgetlagte anlæg
- Indarbejdelsen af en negativ anlægspulje, som finansieres via budgetopfølgning i 2022 og/eller ved budgetlægning for 2023
Udgifterne til brug af ekstern rådgivning vil overstige grænseværdien på 0,150 mio. kr., hvorfor der søges en godkendelse hos Teknik- og Miljøudvalget.
Etableringen af 34 vuggestuepladser samt fremrykningen af 20 vuggestuepladser fra 2023 til 2022 betyder at der etableres 54 ekstra vuggestuepladser i 2022.
Ibrugtagning af 54 ekstra vuggestuepladser i løbet af 2022 vil give øgede driftsudgifter for 3,448 mio. kr. Udgiften vedrører løn og øvrig drift i børnehusene samt diverse bygningsudgifter til el, vand og varme. På årsbasis vil nettoudgiften udgøre 5,932 mio. kr. fordelt med 0,266 mio. kr. vedr. bygningsdrift og 5,666 mio. kr. vedr. løn og øvrig drift i børnehusene.
Direktionen indstiller, at driftsudgifterne i 2022 holdes indenfor det samlede dagtilbudsområde mens udgiften fra 2023 indgår i budgetforhandlingerne.
Alternativt vil det være muligt at inddrage ikke anvendte spareforslag i det foreliggende katalog eller at driftsudvidelsen søges finansieret via overførsler fra 2021 til 2022 eller via budgetopfølgningen i 2022.
Holdes merudgiften inden for dagtilbudsområdets eksisterende ramme, svarer det til at serviceniveauet sænkes. Yderligere skal diverse takster til forældrebetaling samt tilskud til private dagtilbud genberegnes og varsles i tre måneder inden det kan iværksættes. Ændringen vil resultere i faldende indtægter grundet lavere forældrebetaling, mens det modsat vil give færre udgifter til private dagtilbud, da tilskuddet reduceres, ligesom det vil give færre udgifter til friplads- og søskendetilskud.
Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne ved manglende overholdelse af pladsgarantien hæve tilskuddet til kommunale og selvejende dagtilbud til mindst 78 pct. for alle børn indmeldt i kommunale og selvejende dagtilbud med virkning fra den 1. i den følgende måned og indtil pladsgarantien igen kan opfyldes.
Hvis tilskuddet til kommunale og selvejende dagtilbud hæves til mindst 78 pct. vil det samlet betyde, at den årlige forældrebetaling falder med 7,1 mio. kr. svarende til ca. 650.000 kr. pr. måned. Dette er beregnet med udgangspunkt i nuværende takstberegning og nuværende børnetal.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven § 23.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 12-01-2022
Det indstilles, at finansiering af driftsudgifter på 3,448 mio.kr. i 2022 indgår i forhandlingerne vedr. evt. uforbrugte midler i 2021 ved regnskabsafslutningen.
Indstillingen godkendt, idet man herunder indstiller løsningen, der er skitseret i det lukkede bilag. Administrationen bemyndiges til at gennemføre den skitserede løsning. Der indstilles samtidig en forøgelse af tillægsbevillingen til 20,6 mio. kr. Administrationen anmodes om at afdække evt. alternative muligheder vedr. henvendelsen fra Hundstrup Borgerforening med endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25. januar 2022.
Afbud fra Maria Haladyn (A), hvorfor Flemming Madsen (A) deltog som suppleant.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Indstillingen godkendt for så vidt angår brug af eksterne rådgivere.
Udvalget anbefaler indstillingen overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse, idet der bakkes op om beslutningen i Børn- og Ungeudvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2022
Fremsendes til kommunalbestyrelsens behandling.
Punkt 9 Nyt børnehus på Thurø
+Beslutningstema
Ved budgetforliget for 2022 blev der afsat midler til at etablere et nyt børnehus på Thurø.
Plan- og Lokalsamfundsudvalget skal tage beslutning om at påbegynde et kommuneplantillæg og en lokalplan.
Teknik- og Miljøudvalget skal frigive anlægsmidler, godkende brug af ekstern rådgiver og fastsætte kriterier for valg af skitserådgiver.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,
- At der igangsættes kommuneplantillæg og lokalplan for realisering af et nyt børnehus på Thurø, på matr. 4h, Thurø By, Thurø
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
- At frigive rådighedsbeløbet i 2022 på 10,9 mio. kr.
- At godkende brugen af eksterne rådgivere i alle projektets faser
- At godkende kriterierne for valg af skitserådgiver:
- Valg af skitserådgiver vil ske på baggrund af referencer og deres udførelse af dagtilbud, efter certificeret byggeri samt erfaring med udførelse af pædagogiske læringsmiljøer – både inde og ude.
- At bemyndige administrationen til at udvælge og indgå kontrakt med ekstern rådgiver til at udarbejde et skitseprojekt.
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget,
- At sagen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har det seneste år oplevet en stigning i antallet af 0-5-årige. Stigningen skyldes en betydelig nettotilflytning af familier med 0-5-årige børn, og at der er født flere børn i 2021 end tidligere år.
For at Svendborg Kommune fortsat kan imødekomme pladsgarantien, og for at det som hovedregel fortsat skal være muligt at tilbyde dagtilbudspladser på Thurø til børn bosiddende på Thurø, er der i budget 2022 afsat et anlægsbudget til at etablere et nyt børnehus på Thurø med 14 vuggestuepladser, 100 børnehavepladser og en heldagslegestue til dagplejere på Thurø.
Med etablering af et nyt børnehus på Thurø vil der være to selvstændige børnehuse på Thurø under dagtilbuddet Østerdalen med samlet 34 vuggestuepladser, 185 børnehavepladser og heldagslegestue til dagplejere på Thurø.
Det forventes, at det nye børnehus på Thurø skal være klar til at modtage børn og forældre primo 2024. Det er en stram tidsplan, og det kræver en strømlinet proces for såvel brugerinddragelsen som selve byggeprocessen.
Administrationen har udarbejdet et forventet forløb, se bilag 1 (Bilag 1. Tids- og procesplan - nyt børnehus på Thurø), som skal understøtte, at det nye børnehus på Thurø er klar til at tage imod børn og forældre primo 2024.
Der skal nedsættes en brugergruppe, som skal bestå af repræsentanter fra Center for Ejendomme og Teknisk Service, Plan og Udvikling, Økonomi og Sekretariat og Dagtilbud.
Principper for til- og nybygning på dagtilbudsområdet
I forbindelse med til- og nybygning af Øbakkerne Kirkeby Børnehus, Østerdalen Gudme Børnehus, Vesterlunden Skovlinden, Sundbyøster 4-Kløveren og Sundbyøster Humlebien blev der i 2012 udarbejdet principper for til- og nybygning på dagtilbudsområdet.
I principperne står der blandt andet, at alle kvadratmeter i et børnehus – inde og ude – er lege- og læringsrum, som skal understøtte den pædagogiske læreplan. Rummene skal være fleksible at anvende i forhold til aktiviteter og antal børn, og der skal være plads til at fordybe sig uden at blive forstyrret.
Først i 2022 skal principper for til- og nybygning genbesøges med henblik på at opdatere disse. Der lægges op til en involverende proces, som skal være færdiggjort, således at de nye principper vil gælde for det nye børnehus på Thurø.
Byggeri
For at skabe et bæredygtigt byggeri anbefales det, at børnehuset bliver bygget efter certificeringsordning DGNB. Opførelsen kommer til at harmonere med ambitionerne i den kommende klimahandleplan, som skal besluttes politisk. Den endelige bæredygtighedsklasse vil blive bestemt ud fra, hvad der er muligt indenfor projektets økonomiske ramme.
Byggeriet skal opføres på en måde, hvor udgifterne til den løbende drift og vedligeholdelse minimeres.
Skitserådgiver
Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at benytte en ekstern rådgiver til at udarbejde et skitseprojekt med fokus på børnehusets udtryk og indretning samt indretning af det udendørslæringsmiljø, samt tilknytning til omgivelserne. Brugergruppen vil i denne proces blive inddraget for at opnå så nøjagtigt et skitseprojekt som muligt, der er tilpasset brugernes behov.
Kriterierne for valg af skitserådgiver vil ske på baggrund af referencer og tidligere udførelse af dagtilbud, certificeret byggeri, samt erfaring med udførelse af pædagogiske læringsmiljøer – både inde og ude.
Der vil ske en tæt dialog og sparring mellem udarbejdelse af skitseprojekt og lokalplan.
Totalrådgiver
Det er politisk besluttet at udbyde byggeri i fagentrepriser, men administrationen anbefaler, at der anvendes totalrådgiver for at have alle rådgiver ydelser samlet i en kontrakt. Totalrådgiverens opgave er at projektere hovedprojektet, ansøge og sikre de nødvendige tilladelser hos myndighederne, udarbejde udbudsmateriale, indhente priser samt at lede byggepladsen.
Kriterierne for valg af totalrådgiver udarbejdes forud for udbuddet, og de forlægges Teknik- og Miljøudvalget i løbet af første halvår 2022.
Kommuneplantillæg og lokalplan for nyt børnehus
Med budget 2022 blev der peget på en mulig placering af et nyt børnehus på matr. 4h, Thurø By, Thurø. Området er ejet af Svendborg Kommune, og indgår som en del af det samlede rekreative område ved Thurø Hallen og Thurø Boldklub. Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at der arbejdes videre med denne placering, da der her kan skabes en god synergi mellem et nyt børnehus og den fremtidige udvikling af området.
Der vil her være gode muligheder for at skabe et moderne børnehus, der kan tænkes sammen med omgivelserne, og hvor de udendørslæringsmiljøer kan anvendes som et aktiv for det tilstødende rekreative område og resten af lokalområdet. Placeringen er endvidere valgt for at skabe mindst mulig trafikal belastning for resten af Thurø by. Placeringen er blevet positivt modtaget af blandt andet Thurø Lokalråd og Øhavets Bevægelsescenter.
Illustrationsplan for mulig fremtidig placering, Budgetforlig 2022
Som en del af den videre planlægning vil der arbejdes med en inddragelsesproces, hvor lokale kultur – og idrætsforeninger, grundejerforeninger, lokalråd, borgere mv. inddrages. Denne proces indledes med en forudgående høring i primo 2022, hvor der indkaldes forslag og ideer til den videre planlægning. I den forbindelse afholdes et lokalt borgermøde.
Den endelige placering, samt de overordnede planlægningsprincipper, vil blive fastlagt på baggrund af den forudgående høring, og vil danne grundlag for den videre lokalplanlægning.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Med budget 2022 blev der afsat en samlet anlægsramme på 35,9 mio. kr. til etablering af et nyt børnehus på Thurø. Den samlede anlægsramme blev fordelt med et rådighedsbeløb på 10,9 mio. i 2022 og 25,0 mio. kr. i 2023, og det er derfor muligt at frigive det ønskede rådighedsbeløb for 2022.
Udgifterne forbundet med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan afholdes, indenfor anlægsprojektets ramme.
Udgifterne til brug af ekstern rådgivning vil overstige grænseværdien på 0,150 mio. kr., hvorfor der søges en godkendelse hos Teknik- og Miljøudvalget.
Udbudsregler
I forbindelse med indledende brug af skitserådgiver benyttes der direkte tildeling, da det vurderes at denne udgift kan holdes under 300.000 kr., som er grænsebeløbet for, hvornår der kan laves direkte tildeling i forhold til Indkøbs- og Udbudspolitikken.
Valg af totalrådgiverydelsen vil blive afholdt efter EU-udbudsreglerne, idet udgifterne til denne ydelse klart forventes at overstige EU-tærskelværdien på 1,6 mio. kr. Udbuddet forventes afholdt som et begrænset udbud med en prækvalifikation, hvor der udvælges op til 5 rådgivere, der skal afgive pris på totalrådgivningsydelsen. Udbuddet er offentligt og alle som lever op til konditionerne kan derfor byde.
Sagen afgøres i
Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget 2022-2025 den 11-01-2022
Indstillingen godkendes, med bemærkning om at tidsplan og proces for borgerinddragelse ønskes forelagt for udvalget.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 12-01-2022
Taget til efterretning.
Afbud fra Maria Haladyn (A), hvorfor Flemming Madsen (A) deltog som suppleant.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Indstillingen godkendt med forventning om, at bygningen varmeforsynes ved hjælp af varmepumpe, og at muligheden for at etablere solceller og varmepumpe i tilknytning til byggeriet ved hjælp af Svendborg VE A/S undersøges nærmere.
Punkt 10 Venstres byrådsgruppe - Svendborg Kommunes parkeringskontrol
+Beslutningstema
Venstres byrådsgruppe.
Sagsfremstilling
Venstres byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. januar 2022:
” Svendborg Kommunes parkeringskontrol.
Ved tidligere budgetvedtagelse er det besluttet at styrke p-kontrollen i Svendborg Kommune. Området er blevet opnormeret med 1 stilling.
Administrationen bedes redegøre for, hvilke strategi der er mellem vejledning, rådgivning eller afgiftspålæggelse. Herunder bedes der redegøres for antallet af pålagte afgifter de sidste 3 år, samt i hvilke geografiske områder disse afgifter er pålagt.
Indstilling: Udvalget drøfter niveauet for forholdet mellem vejledning, rådgivning og/eller afgifter.”
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Udvalget drøftede sagen.
Punkt 11 Orientering
+Beslutningstema
Sager til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
Administrationen:
Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):
- Orientering vedr. nedtagning af bænke med solcelledreven internetforbindelse
Invitation til KL konferencen TEKNIK & MILJØ ’22 den 20. og 21. april hos ODEON i Odense – læs mere om konferencen: https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/teknik-og-miljoe/teknik-miljo-22/
Kommende større sager:
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget.
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025 den 13-01-2022
Orienteringen taget til efterretning.