Teknik- og Miljøudvalget

Der skal træffes beslutning om at igangsætte en proces for revidering af retningslinjer for torvehandel på Torvet.

Torvet i Svendborg bymidte er et velbesøgt torvemarked hver lørdag året rundt.

Der har været stor interesse for Torvet og dets anvendelse gennem tiden. Interessen har både været præget af ideer og visioner samt frustrationer.

Der har været nedsat en torvegruppe med det fokus at skabe rammerne for liv på Torvet. I forbindelse med torvegruppens arbejde er der blandt andet etableret vand på Torvet, opsat bænke og plantekasser samt plantet træer. Torvegruppens arbejde blev afsluttet ved udgangen af 2021. 

Retningslinjerne for torvehandel er senest opdateret og godkendt af Teknik- og Erhvervsudvalget i maj 2020. Her blev det blandt andet indskærpet, at Svendborg Kommune er myndighed i forhold til administrering af Torvet. Torvehandlere skal desuden organiseres demokratisk. Torvehandlerne har været organiseret som forening siden 2014. De torvehandlende er medlem af Shopping Svendborg.

På Teknik- og Erhvervsudvalgsmødet i december 2019 blev det besluttet, at Svendborg Kommune må opkræve de faktuelle udgifter (strøm, vand, renholdelse og administration). Der er på den baggrund aftalt med torvehandlerne, at de kan benytte Torvet gratis mod, at der laves aktiviteter på Torvet til en værdi af 20.000 kr., svarende til de daværende forbrugsafgifter.

Legepladsen på Torvet blev indviet den 30. august 2022. Det har givet anledning til at genvurdere placeringen af torvepladser. 

På baggrund af den nuværende situation og interesse for anvendelse af Torvet og regulering heraf, fremlægges en procesplan for revidering af retningslinjerne for torvehandel. De reviderede retningslinjer for torvehandel vil tage udgangspunkt i Teknik- og Miljøudvalgets temadrøftelse på udvalgsmødet den 8. december 2022, samt et dialogmøde med en række interessenter, der forventes afholdt primo 2023. Undervejs i processen vil administrationen også inddrage de aspekter, som allerede indgår i de nuværende retningslinjer for torvehandel.

Procesplanen for revidering af retningslinjerne for torvehandel vil være som følger:

1. Primo 2023: Åbent dialogmøde med indbudte relevante interessenter og administrative afdelinger. Heriblandt inviteres Shopping Svendborg, Kulinarisk Sydfyn, Torvehandlerne, Erhvervsrådet samt omkringliggende/lokale erhvervsdrivende.
2. Primo 2023: Undersøgelse af input fra dialogmødet, samt opfølgning efter behov.
3. Medio 2023: Retningslinjerne tilpasses, godkendes af Teknik- og Miljøudvalget og sendes i offentlig høring i fire uger.
4. Medio 2023: Administrationen modtager høringssvar, som samles i en hvidbog.
5. Ultimo 2023: Teknik- og Miljøudvalget godkender endelige retningslinjer for torvehandel på Torvet i Svendborg by. Høringssvar er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Administrationen vurderer ikke, at der vil være afledte konsekvenser.

Teknik- og Miljøudvalget

Med baggrund i den seneste nationale klimaaftale fra juni 2022 samt den aktuelle energikrise, foreslår administrationen en fornyet beslutning om kapaciteten for sol- og vindenergi i Svendborg Kommune. Endvidere foreslår administrationen, at der igangsættes en ansøgningsrunde for vindmølleprojekter, og at der tilrettelægges en borgerinddragende proces i forbindelse med planlægning for nye solcelleanlæg og vindmøller.

Den 29. juni 2021 besluttede det daværende Byråd at fastlægge niveauet for ny planlægning for vedvarende energianlæg i Svendborg Kommune til 84 ha solceller og tre vindmøller á 150 meter frem mod 2030.

På den baggrund besluttede Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 3. maj 2022, at igangsætte en indkaldelse af forslag til solcelleprojekter ud fra en række kriterier og inden for rammen på 84 ha.
 

Folketingets klimaaftale

Siden da, har Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier i juni 2022 indgået en klimaaftale om grøn strøm og varme i Danmark (Danmark kan mere II). Aftalen indebærer blandt andet en ambition om at firedoble elproduktionen fra sol- og vindenergi på land frem mod 2030. Det kan, som foreslået i aftalen, ske ved på landsplan at tidoble kapaciteten af solceller til ca. 20 GW og fordoble kapaciteten af landvind til ca. 8,2 GW ultimo 2030.

Mulig ny ramme for vind- og solenergianlæg

Som følge af klimaaftalen samt en henvendelse fra Svendborg Fjernvarme om vindmøller besluttede Kommunalbestyrelsen den 30. august 2022, at genoverveje den tidligere ramme for sol- og vindenergi.

Der foreligger endnu ikke en nærmere plan for kommunernes udmøntning af regeringens klimaaftale. Af uddrag fra møde i KL’s Teknikerkontaktudvalg den 26. august 2022 fremgår det, at det forudsættes, at større statsligt udpegede energiparker på land skal dække 30% af det fremtidige behov for vedvarende energi. Uddraget er vedlagt som bilag 1 (bilag 1. Uddrag fra møde i KL’s Teknikerkontaktudvalg aug2022). Det vil sige, de resterende 70% forventes, at skulle dækkes af en forstærket kommunal planlægning.

Under forudsætning af en ligelig fordeling af de resterende 70% mellem alle danske kommuner, har administrationen beregnet, at den nuværende kapacitet i Svendborg Kommune skal øges til 143 MW solceller og 59 MW vindmøller i 2030.

Det kan opnås ved opstilling af 145 ha solceller og seks vindmøller á 150 meter i tillæg til alle nuværende anlæg, hvor det forudsættes, at flertallet af alle fungerende eksisterende vindmøller fortsat er i drift i 2030. Der henvises til bilag 2 (Bilag 2. Notat vedrørende rammen for vind- og solenergianlæg), som beskriver baggrundsdata for scenariet for opfyldelse af Klimaaftalen.

Indkomne ansøgninger for solenergianlæg

Fristen for indsendelse af forslag til solcelleprojekter udløb den 5. september 2022. Ved fristens udløb var der modtaget 11 ansøgninger, som i alt udgør forslag til 675 ha. solceller. I flere af ansøgningerne indgår også forslag om vindmøller i kombination med solceller. Ansøgerfeltet ses af bilag 3 (Bilag 3. Ansøgninger fra indhentning af forslag til solcelleanlæg). Heraf fremgår, at der er meddelt administrativt afslag til fem af de indkomne ansøgninger på baggrund af en planfaglig vurdering af natur-, kyst- og landskabsmæssige hensyn.

For et af projekterne kendes placering og størrelse endnu ikke. Det afhænger af, hvor der kan skabes stort borgerengagement, gerne i form af et energifællesskab. På den baggrund foreslår administrationen, at der fremadrettet kan planlægges for mindre borgerdrevne solenergianlæg udenfor rammen for større anlæg.
 

Ansøgningsrunde for vindmøller

Den 8. november 2022 blev der afholdt et temamøde om de indkomne ansøgninger for solenergianlæg for Plan- og Lokalsamfundsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget samt andre interesserede medlemmer af Kommunalbestyrelsen. På baggrund af drøftelserne på temamødet foreslår administrationen, at der på tilsvarende vis som med solceller igangsættes en ansøgningsrunde om vindmøller. Ansøgningsrunden skal kortlægge, hvor der potentielt er interesse for at opsætte vindmøller som supplement til tre vindmøller ved Broholm, hvor planlægningen allerede er i gang.

Administrationen foreslår, at ansøgninger vil blive prioriteret efter følgende kriterier:

• Gruppe på minimum tre vindmøller med en samlet kapacitet på minimum 12 MW
• Afstand på fire gange møllens højde til nærmeste bolig (eller aftale om nedlæggelse af boliger inden for denne afstand)
• Synergi med solcelleanlæg
• Indpasning i omgivelserne og landskabet
• Lokalt medejerskab
• Synergi med Svendborg Fjernvarme

Administrationen foreslår, at ansøgningsrunden gennemføres fra 9. december 2022 til 20. januar 2023. Herefter foreligger et samlet overblik over potentielle sol- og vindenergianlæg i kommunen, som kan kvalificere en politisk beslutning om, hvilke konkrete solcelle- og vindmølleprojekter, der skal fremmes de kommende år.
 

Proces for borgerinddragelse

Som følge af et politisk ønske om lokalt medejerskab og lokal forankring, foreslår administrationen en borgerinddragende proces, jævnfør bilag 4 (Bilag 4. Procesplan for planlægning for sol- og vindenergi). I første omgang foreslår administrationen, at der i forlængelse af ansøgningsrunden om vindmøller afholdes et borgermøde ultimo januar 2023. Her vil borgerne få mulighed for at høre om forudsætningerne for VE-planlægning og kommentere på de indkomne forslag til konkrete placeringer af solcelleanlæg og vindmøller. Endvidere foreslår administrationen, at de udvalgte projektansøgere har ansvaret for dialog med såvel naboer som lokalråd i de konkrete lokalområder med henblik på at skabe forståelse for og størst mulig opbakning til projektet. Såvel projektejere som kommunen benytter lokalrådene som en væsentlig dialogpart undervejs i processen.

Næste skridt

På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning om en ramme for sol- og vindenergi, indkomne ansøgninger om konkrete solcelle- og vindmølleprojekter samt bemærkninger fra borgermødet vil administrationen udarbejde en sag, hvor Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om hvilke solcelle- og vindmølleprojekter, der skal arbejdes videre med. Den sag forventes forelagt i februar 2023.

Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen fra elforbruget væsentligt.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Kommunalbestyrelsen

Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:

B2: At godkende en udvidelse af den eksisterende ramme på nuværende 3 vindmøller og 84 ha solceller til i alt at udgøre op til 145 ha solceller og op til i alt 5-6 vindmøller af en højde på op til 150 meter. Disse 5-6 vindmøller, inklusive de af et flertal planlagte vindmøller ved Broholm, søges alle placeret ved Svendborg Nord i forbindelse med Svendborg Kraftvarme og/eller langs med Svendborgmotorvejen/areal øst for motorvejen. Alternativt suppleret med øget antal hektar solceller.  

Forslaget blev sat til afstemning:

For stemte liste V og liste B, imod stemte liste A og liste Ø, dermed falder forslaget.
 

Herefter blev model B sat til afstemning (en udvidelse af rammen til 145 ha. solceller og seks vindmøller á 150 meter), anbefales overfor Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen.
 

For stemte liste A, Liste B og Liste Ø, Imod stemte liste V.
 

Liste V har følgende mindretalsudtalelse:

Venstre bakker op om den grønne omstilling og nødvendigheden af etabling af vedvarende energianlæg i Svendborg Kommune. Dog kan vi ikke godkende forslag B, som beskrevet i indstillingen, idet vi ønsker tilføjet, at placering af de planlagte vindmøller ved Broholm erstattes af etablering af vindmøller ved Svendborg Nord og langs motorvejen, alternativt suppleret med øget antal hektar solceller.  

Herefter foreslås, at kriterierne i forhold til lokalt medejerskab og synergi med Svendborg Fjernvarme præciseres således:

• Lokalt medejerskab i form af, at minimum 40% tilbydes som andele til lokale borgere, forsyningsvirksomheder og andre virksomheder i kommunen.
• Aftale med Svendborg Fjernvarme om el via direkte linje til produktionsanlæg på Bodøvej og mulighed for medejerskab.

For stemte alle.
 

Det godkendes ligeledes, at planlægning for mindre solenergianlæg, som er borgerdrevne, eksempelvis i energifællesskaber, kan ske udenfor rammen for større anlæg.

Afbud: René Haahr (V), Stedfortræder: Mette Kristensen (V).

Liste B foreslog, at man annullerede det eksisterende vindmølleprojekt ved Broholm. Borgmesteren anbefalede, at man ikke behandlede dette beslutningsforslag, idet der ikke var identitet i forhold det dagsordenssatte punkt.

Man stemte derfor om, hvorvidt beslutningsforslaget kunne komme til afstemning.

For stemte: 2 (B)

Imod stemte: 20 (A, C, F, Ø og O)

Undlod: 7 (V)

Liste Bs beslutningsforslag kom derfor ikke til afstemning.

Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:

B2: At godkende en udvidelse af den eksisterende ramme på nuværende 3 vindmøller og 84 ha solceller til i alt at udgøre op til 145 ha solceller og op til i alt 5-6 vindmøller af en højde på op til 150 meter. Disse 5-6 vindmøller, inklusive de af et flertal planlagte vindmøller ved Broholm, søges alle placeret ved Svendborg Nord i forbindelse med Svendborg Kraftvarme og/eller langs med Svendborgmotorvejen/areal øst for motorvejen. Alternativt suppleret med øget antal hektar solceller.  

Forslaget blev sat til afstemning:

For stemte: 9 (V og B)

Imod stemte: 20 (A, C, F, O og Ø).
 

Herefter blev model B sat til afstemning (en udvidelse af rammen til 145 ha. solceller og seks vindmøller á 150 meter), anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.
 

For stemte: 21 (A, C, F, Ø og B)

Imod stemte: 8 (V og O).
 

Liste V har følgende mindretalsudtalelse:

Venstre bakker op om den grønne omstilling og nødvendigheden af etabling af vedvarende energianlæg i Svendborg Kommune. Dog kan vi ikke godkende forslag B, som beskrevet i indstillingen, idet vi ønsker tilføjet, at placering af de planlagte vindmøller ved Broholm erstattes af etablering af vindmøller ved Svendborg Nord og langs motorvejen, alternativt suppleret med øget antal hektar solceller.  

Herefter foreslås, at kriterierne i forhold til lokalt medejerskab og synergi med Svendborg Fjernvarme præciseres således:

• Lokalt medejerskab i form af, at minimum 40% tilbydes som andele til lokale borgere, forsyningsvirksomheder og andre virksomheder i kommunen.
• Aftale med Svendborg Fjernvarme om el via direkte linje til produktionsanlæg på Bodøvej og mulighed for medejerskab.

For stemte alle.
 

Det godkendes ligeledes, at planlægning for mindre solenergianlæg, som er borgerdrevne, eksempelvis i energifællesskaber, kan ske udenfor rammen for større anlæg.

Der var afbud fra Torben Frost (A), Karl Magnus Bidstrup (A), Stina S. Thomsen (Ø), Birger Jensen (V) og Anders Johansen (C).

Som suppleanter deltog henholdsvis Claus Krossteig (A), Astrid Ejlersen (A), Johan W. Kristensen (Ø), Jesper Larsen (V) og Michael Bisbo (C).

Vand og Affald har for deres selskab Svendborg Spildevand A/S fremsendt deres takstblad for 2023, et af bestyrelsen godkendt budget for 2023 samt et følgebrev, der beskriver budgettet. Administrationen har vurderet, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Taksterne i takstbladet for 2023 skal godkendes.

Hvert år fremsender Vand og Affald deres takstblade til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Administrationen har modtaget Vand og Affalds takstblad for 2023, der indeholder taksterne for tilslutnings- og driftsbidrag for deres selskab Svendborg Spildevand A/S, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Vand og Affald - Takstblad 2023).

Administrationen har endvidere modtaget et budget for 2023, der er blevet godkendt af Vand og Affalds bestyrelse, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Vand og Affald – Budget 2023).

Endelig har administrationen modtaget følgebrevet fra Vand og Affald, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Vand og Affald – Følgebrev 2023).

Det er administrationens opgave at sikre, at taksterne og budgettet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Administrationen har gennemgået budgettet og taksterne for 2023 og vurderet, at de er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

Takster for allerede tilsluttede husstande

• Det faste bidrag stiger i 2023 med 45 kr. til 450 kr. inkl. moms.
• Det variable bidrag fastholdes på 43 kr. inkl. moms pr m3.
• Dette medfører en stigning på 45 kr. for en tilsluttet husstand i forhold til 2022.

Tilslutningsbidrag for nye tilslutninger

Takst for tilslutning er reguleret efter bestemmelse i betalingsvedtægt med indeks for jordarbejder. Takst for tilslutning af regn- og spildevand stiger fra 66.990 kr. til 74.685 kr. inkl. moms. Det betyder, at tilslutningsbidraget for nye tilslutninger, stiger med 7.695 kr. i 2023.
 

Vejbidrag for 2023

Kommunalt vejbidrag er indregnet med 1.480.000 kr., hvilket er en stigning på 61.000 kr i forhold til 2022. Det statslige vejbidrag fastholdes på 358.000 kr.

Administrationen forventer, at der fra Energistyrelsen inden for en årrække kommer en ny beregningsmodel for betaling af vejbidrag. Dette kan komme til at ændre på udgiften for det kommunale vejbidrag til Svendborg Spildevand A/S.
 

Særbidrag

Indtægten fra særbidrag er indregnet efter reel opgørelse for de berørte virksomheder. 

Legalitetskontrol

Administrationen er ansvarlig for at fortage en legalitetskontrol, der skal sikre, at

• indtægtsrammen for budgetåret er overholdt,
• at "Hvile i sig selv" princippet er overholdt samt
• at lovgivning og de øvrige forvaltningsretlige principper er overholdt

Forsyningssekretariatet har udmeldt en indtægtsramme for 2023 for Svendborg Spildevand A/S på 101.109.000 kr.

Af budgettet fremgår, at Svendborg Spildevand A/S’ omsætning i 2023 er sat til 99.617.000 kr. Administrationen vurderer derfor, at indtægtsrammen er overholdt.
 

Administrationen vurderer, at det bærende princip om "hvile i sig selv" er overholdt - dvs. at der over en årrække er balance i forsyningsselskabets regnskab.
 

Administrationen vurderer, at takstbladet overholder strukturen i den nye betalingsvedtægt og de overordnede rammer i Spildevandsplanen omkring fremtidige investeringer.

Ingen.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Svendborg Kommune har 14 private vandværker, der årligt skal have deres takster godkendt af Kommunalbestyrelsen. Administrationen har modtaget taksterne for 2023 og fremlægges til udvalgets anbefaling.

Hvert år fremsender de private vandværker deres takstblade til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Takstbladet indeholder de takster, som vandværkerne vil opkræve efter i 2023.

Det er administrationens ansvar at sikre, at vandværkerne overholder det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip” og samtidig har tilstrækkelige midler til at kunne klare uventede udgifter. Det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip” betyder, at et vandværk ikke må tjene penge på at sælge vand og at regnskabet som udgangspunkt skal gå i nul fra år til år.

Et vandværk skal imidlertid også være robust overfor større uventede udgifter, som f.eks. et ledningsbrud eller en erstatningsboring. Administrationen vurderer, at hvis et vandværk har ca. 1 mio. kr. i likvide midler, er det robust over for uventede udgifter.

Administrationen har nu modtaget alle vandværkernes takstblade for 2023, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Samlet oversigt over vandværkernes takster 2023).
 

Administrationen vurderer, at Vandforsyningslovens bestemmelser er overholdt ved godkendelse af de respektive vandværkers takstblade, og at vandværkerne overholder eller arbejder mod at overholde det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip”, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Administrationens bemærkninger til vandværkernes økonomi).
 

Særligt for 2023 takster

Vandværkernes økonomi er generelt påvirkede af de stigende energipriser. En række af vandværkerne har derfor valgt at hæve vandprisen i 2023. Andre vandværker har derimod valgt at holde taksterne fast og i stedet tære på likviditeten eller holde investeringer i ro med en forventning om, at energipriserne normaliseres igen.

Ingen

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Alle kommuner med gasforsynede områder skal på baggrund af cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse udarbejde og godkende en varmeplan senest i 2022.

På denne baggrund har administrationen udarbejdet Svendborg Kommunes Varmeplan 2030, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Alle kommuner med gasforsynede områder skal på baggrund af Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022 (Danmark kan mere II), som blev vedtaget i Folketinget i juni 2022, udarbejde en varmeplan senest i 2022.

Energistyrelsen har godkendt en cirkulæreskrivelse den 26. oktober 2022, der forpligter kommunerne til at udarbejde varmeplaner, som omfatter alle kommunens gasforsynede områder. I cirkulæreskrivelsen er det beskrevet, at varmeplanerne skal være udarbejdet og godkendt i 2022, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Energistyrelsens cirkulæreskrivelse).

Jævnfør cirkulæreskrivelsen skal kommunen også give alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr i kommunens gasforsynede områder klar besked om eksisterende og fremtidige varmeforsyningsmuligheder. Herunder også planer for udrulning af fjernvarme og informere om alternative opvarmningsformer til gas- eller oliefyr.

Processen for udarbejdelsen af Svendborg Kommunes Varmeplan 2030 har været præget af den korte tidsfrist, som er blevet pålagt kommunerne. Udarbejdelsen af en varmeplan tager normalt 1-2 år, så der er tilstrækkelig tid til at inddrage relevante aktører og inddrage svar i høringsprocesser. Varmeplan 2030 er udarbejdet uden en offentlig høringsproces. Dette er muligt, da planen ikke indeholder en samlet samfundsøkonomisk vurdering, jævnfør Cirkulæreskrivelsen. Teknik- og Miljøudvalget har den 6. oktober 2022 besluttet, at Varmeplan 2030 revideres i 2023 med henblik på her, at indarbejde en offentlig høring af varmeplanen.

Varmeplan 2030 er en digital plan og kan tilgås via dette link: https://svendborg.cowiplan.dk/planportal/varmeplan-2030/forside-varmeplan-2030/om-planen/

Varmeplan 2030 kan ligeledes læses i PDF-version via bilag 2. (Bilag 2. Varmeplan 2030). Det bemærkes dog, at der er en række af funktionerne i varmeplanen, som ikke findes i PDF-versionen, men kun i den digitale plan.

Varmeplan 2030 er ikke juridisk bindende for hverken fjernvarmeaktørerne, gasselskabet Evida eller elnetsselskaberne. Planen kan derimod bruges til at beskrive den ønskede strategiske retning for udvikling af varmesektoren i Svendborg Kommune, hvilket styrker planlægningen på tværs af aktørerne.

Indhold i varmeplan 2030

Varmeplan 2030 består blandt andet af en sektion, som beskriver Kommunalbestyrelsens fokusområder og ønskede handlinger, som skal understøtte udviklingen af varmesektoren i Svendborg Kommune. Denne sektion har været behandlet på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 6. oktober 2022.

Et andet centralt element i Varmeplan 2030 er varmeplanskort 2030. Varmeplanskort 2030 skitserer de allerede fjernvarmegodkendte områder og derudover kategoriseres alle naturgasforsynede områder i tre kategorier:

1. Højt fjernvarmepotentiale
2. Middel fjernvarmepotentiale
3. Lavt fjernvarmepotentiale

Højt fjernvarmepotentiale dækker over områder, hvor der på baggrund af en analyse er vurderet et godt potentiale for fjernvarmeforsyning. Der er et fjernvarmeselskab, som har tilkendegivet, at de ønsker at forsyne området og vil udarbejde et projektforslag. Der er ligeledes lokaliseret en mulig placering til varmeproduktionsanlæg.

Middel fjernvarmepotentiale dækker over områder, hvor der på baggrund af en screening eller analyse er vurderet et potentiale for fjernvarmeforsyning. Der er på nuværende tidspunkt ikke et fjernvarmeselskab, som har tilkendegivet, at de ønsker at forsyne området og der er ikke nødvendigvis lokaliseret en mulig placering til varmeproduktionsanlæg.

Lavt fjernvarmepotentiale dækker over områder, hvor der på baggrund af en screening eller analyse er vurderet et lavt potentiale for fjernvarmeforsyning. Som udgangspunkt vurderes individuelle varmeløsninger at være mest relevante.

I områder med lavt eller middel fjernvarmepotentiale kan fælles varmeløsninger i mindre målestok ligeledes være en relevant varmeløsning. 

Tilskudsmuligheder og statslig registrering

Kommunerne skal jævnfør cirkulæreskrivelsen senest den 31. december 2022 registrere alle områder som er potentielle fjernvarmeområder til de statslige planregistre i Plandata. I statsligt planregi benyttes kun godkendte fjernvarmeområder samt kategorierne potentiel fjernvarme og individuel forsyning.

Der forventes at blive indført regelændringer som følge af udmøntningen af Varmepumpepuljen (tidligere Bygningspuljen). Ved implementering vil områder, der er registeret som potentielle fjernvarmeområder i de statslige plandata, ikke længere have mulighed for at søge tilskud til individuelle varmepumper. Udkast til varmepumpepuljebekendtgørelsen kan ses jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Udkast Varmepumpepuljebekendtgørelsen). Dette er en ændring fra tidligere, hvor det alene var områder, hvor der forelå et godkendt projektforslag til fjernvarme, der ikke kunne modtage tilskud til individuelle varmepumper. 

Der er ikke en direkte overensstemmelse mellem de statslige kategorier og kategorierne benyttet i Varmeplan 2030. Derfor vil der i den kommunale varmeplan være registreret områder med højt fjernvarmepotentiale i Varmeplan 2030, der figurerer som fjernvarmeområder i de statslige planregistre.

Områder, som er kategoriseret som middel fjernvarmepotentiale og lavt fjernvarmepotentiale i Varmeplan 2030, vil blive registreret som individuel forsyning i de statslige plandata. Disse områder vil derved fortsat have mulighed for at søge tilskud til individuelle varmepumper via den nye varmepumpepulje.

Koordinering med forsyningsselskaber

Administrationen har været i tæt dialog med forsyningsselskaberne i Svendborg Kommune i forhold til analyser og udarbejdelsen af Varmeplan 2030. På denne baggrund har administrationen arbejdet efter, at fjernvarmeselskaberne senest medio november 2022 skulle give en tilbagemelding om, hvilke områder de ønsker at udvide til og vil udarbejde projektforslag for i 2023. Disse områder vil blive kategoriseret som højt fjernvarmepotentiale i Varmeplan 2030. Ingen af fjernvarmeselskaberne har kunnet give en tilbagemelding inden for tidsfristen. Tilbagemeldingen fra fjernvarmeselskaberne er, at der er behov for mere tid, hvis der skal udmeldes en troværdig tidshorisont for fjernvarmeudvidelserne, som er støttet af de eksisterende andelshavere.

Af den årsag er der ved godkendelsen af Varmeplan 2030 ikke kategoriseret områder med højt fjernvarmepotentiale i varmeplanskort 2030.

Administrationen vil fortsætte det tætte samarbejde med fjernvarmeselskaberne i Svendborg Kommune og vil så vidt muligt justere områdekategorierne i forhold til fjernvarmeselskabernes udvidelsesplaner i den reviderede Varmeplan 2030, som laves i løbet af 2023.

Administrationen vil på baggrund af varmeplanskort 2030 begynde at udsende orienteringsbreve til bygningsejere med gas- og oliefyr i Svendborg Kommune. Teknik- og Miljøudvalget orienteres om indholdet i disse breve i et særskilt dagsordenspunkt.

Godkendelsen af Varmeplan 2030 kan bidrage til øget omstilling i varmesektoren i Svendborg Kommune og lavere CO2-udledning som følge af dette.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Teknik- og Miljøudvalget orienteres om, at alle kommuner med gasforsynede områder på baggrund af Folketingets Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 (Danmark kan mere II) samt en cirkulæreskrivelse fra Energistyrelsen skal udsende breve til alle boligejere og virksomheder i kommunen med gas- eller oliefyr. Ejerne skal orienteres om deres muligheder for at få fjernvarme, samt hvilke alternative opvarmningsmuligheder de har.

Brevene har forskellig ordlyd afhængig af forholdene i det enkelte område. Størsteparten af ejerne får besked om, at de ikke kan forvente fjernvarme indenfor en overskuelig årrække.

Energistyrelsen har den 26. oktober 2022 godkendt en cirkulæreskrivelse, der forpligter kommunerne til at give alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr i gasforsynede områder klar besked om eksisterende og fremtidige varmeforsyningsmuligheder. Herunder planer for udrulning af fjernvarme og informere om alternative opvarmningsformer til gas- eller oliefyr.

Energistyrelsen har den 4. oktober 2022 udsendt fire brevskabeloner til kommunerne, efter aftale med Kommunernes Landsforening:

• Skabelon 1: Fjernvarme er godkendt og etableret
• Skabelon 2: Fjernvarme er godkendt, men endnu ikke etableret
• Skabelon 3: Fjernvarme planlægges, men der er endnu ikke et godkendt projektforslag
• Skabelon 4: Fjernvarme er ikke planlagt

Administrationen har på baggrund af skabelonerne udarbejdet flere varianter af brevene.

Som beskrevet i dagsordenspunkt om Varmeplan 2030, som også behandles på dette møde, var administrationens intention at kategorisere alle naturgasforsynede områder i en af følgende tre kategorier:

1. Højt fjernvarmepotentiale
2. Middel fjernvarmepotentiale
3. Lavt fjernvarmepotentiale

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udpege områder med højt fjernvarmepotentiale. Derfor vil langt de fleste gas- og oliefyrsejere få besked om, at de ikke kan forvente fjernvarme indenfor en overskuelig årrække.

Koordinering med fjernvarmeselskaber

Administrationen er i dialog med fjernvarmeselskaberne i Svendborg Kommune i forhold til udarbejdelsen af brevene. Dialogen vil fortsætte frem til udsendelsen af brevene. Deres udfordring er, at det for de fleste områder ikke på nuværende tidspunkt er muligt at give en troværdig tidshorisont for fjernvarmeudvidelser, som er støttet af de eksisterende andelshavere.

Alle fjernvarmeselskaber opdaterer deres hjemmesider, så informationen dér er i overensstemmelse med den information, som fremgår af de udsendte breve.

Eksempler på breve

Eksempler på breve, der udsendes til gas- og oliefyrsejere, er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Udkast til brev til fjernvarmeområders interesseområder), bilag 2 (Bilag 2. Udkast til brev til områder med potentiale for fjernvarme) og bilag 3 (Bilag 3. Udkast til brev til områder uden potentiale for fjernvarme).

Brevene indeholder link til en borgerside på Boliganalysen (et samarbejde mellem Energistyrelsen, KL, Realdania og kommuner), hvor modtageren kan læse mere om de forskellige elementer i brevene. Et eksempel på en borgerside kan ses i bilag 4 (Bilag 4. Eksempel på Borgerside).

Administrativt beredskab og kommunikation

I Svendborg Kommune er der ca. 11.000 bygninger, som er opvarmet med gas- eller oliefyr. Der skal sendes brev til alle ejere af disse bygninger. Administrationen forventer, at mange ejere vil opleve, at brevene ikke som forventet giver dem klar besked om deres varmeforsyning. Derfor har administrationen nedsat et telefonberedskab i dagene efter udsendelse af brevene. Der er desuden fokus på at kommunikere bredt ud via lokalaviserne, kommunens hjemmeside og Facebook. Derudover henviser administrationen til ”de ofte stillede spørgsmål” på Varmekilder - FAQ | Svendborg Kommune.

Når borgerne udskifter gas- og oliefyr med andre varmekilder, som består af helt eller delvis vedvarende energi, vil det bidrage positivt til CO2-udledningen på geografisk niveau.

Teknik- og Miljøudvalget

Vand og Affald ansøgte i november 2019 om at indvinde 700.000 m3 grundvand årligt ved Hvidkilde. Administrationen orienterer hermed om status i sagen.

Administration vurderer, at en miljømæssig acceptabel vandindvinding ved Hvidkilde er 300.000 m3 årligt uden kompensation. En tilladelse over dette niveau vurderes at ville påvirke søens miljøtilstand i så stor grad, at det vil være i strid med vandområdeplanen og dermed EU’s Vandrammedirektiv, medmindre der sker kompensation for påvirkningen.

Administrationen agter at give Vand og Affald tilladelse til indvindingen, hvis der kompenseres for miljøpåvirkningen af søen som følge af en reduceret udstrømning af grundvand.

Baggrund for indstillingen

Vand og Affald ansøgte den 21. november 2019 om at indvinde 700.000 m3 grundvand årligt ved Hvidkilde Sø. Vand og Affald sendte den 27. oktober 2020 en rådgiverrapport, som uddybning til ansøgningen. Rapporten konkluderede, at der kunne indvindes 700.000 m3 grundvand ved Hvidkilde, uden der sker en væsentlig påvirkning af Hvidkilde Sø. Administrationen vurderede derimod, ud fra de tilgængelige data, at der kun kan indvindes 300.000 m3 grundvand ved Hvidkilde Sø, uden at Vandområdeplanens bestemmelser tilsidesættes.

Efterfølgende fik Svendborg Kommune to uvildige rådgivere til at vurdere data for Hvidkilde Sø. De fastslog begge, at det ikke kan afvises, at der er et stort tilløb til Hvidkilde Sø fra grundvandet. Tilførslen af rent grundvand til søen, har en væsentlig betydning for søens miljøtilstand. Omdrejningspunktet er, at Hvidkilde Sø i Vandområdeplanen er målsat til at skulle have "god økologisk tilstand" i 2027. Søen har dog i dag tilstanden "dårlig økologisk tilstand" på grund af et højt indhold af fosfor. Ifølge EU-retten må medlemslandene ikke give tilladelser, der kan forhindre, at et målsat vandområde opnår sin målsætning. Hvis tilledningen af grundvand til Hvidkilde Sø reduceres, vil fosforen ikke blive udvasket som følge af en reduceret vandudskiftning i søen, og den dårlige miljøtilstand vurderes at blive fastholdt.

Vand og Affald og deres rådgiver har den 3. maj 2022 skrevet, at de er enige i, at den reducerede vandmængde kan forringe søens mulighed for opnåelse af god tilstand. De foreslår derfor, at der i forbindelse med indvindingen gennemføres kompenserende tiltag i form af udpumpning af vand til Hvidkilde Sø.

Administrationen har oplyst Vand og Affald, at der kan gives tilladelse til, at der indvindes 700.000 m3 ved Hvidkilde, hvis der sker en fuld kompensation for den nedgang i grundvand, der løber til søen ved en indvinding større end 300.000 m3 (det vil sige 400.000 m3). Alternativt kan Vand og Affald gennemføre andre fosforreducerende virkemidler blot det forbedrer søens miljøtilstand tilsvarende.

Næste skridt i sagen

Vand og Affald skal fremsende en projekttilpasning med tiltag til kompensation og et nyt anmeldeskema (VVM-screening). For at sagen vurderes fuldt belyst, har kommunen brug for en beregning af grundvandsudstrømningen til Hvidkilde Sø med den nyeste grundvandsmodel fra Miljøstyrelsen (Den såkaldte Fynsmodel). Dette anses som nødvendigt for at kunne vurdere den nødvendige størrelse af en kompensationsudpumpning for en indvinding over 300.000 m3. Alternativt eller i kombination hermed kan Vand og Affald også indtænke virkemidler, der på tilsvarende vis kan nedbringe mængden af fosfor i søen.

Vilkår i indvindingstilladelsen
I første omgang kan der forventes en indvindingstilladelse på ti år med krav om monitering af søens tilstand. Hvis ikke tilstanden i Hvidkilde Sø vurderes at bedres tilstrækkeligt, vil der skulle gennemføres yderligere tiltag, der kan forbedre søens tilstand.

Efter tilladelsens udløb skal det evalueres, om tilladelsen kan forlænges med samme indvinding og vilkår, eller om der er behov for ændringer.

I mangel af enighed

Hvis Vand og Affald samt Svendborg Kommune ikke kan blive enige om kompensationsomfanget, indenfor en kortere tidshorisont, vil kommunen overveje nedenstående muligheder. Begge er med mulighed for stigning i indvinding, hvis søen vurderes at bedre sig tilstrækkeligt:
 

• at give en tilladelse på indvinding af 300.000 m3 grundvand
• at give en tilladelse på indvinding af 400.000 m3 grundvand med kompensationsudpumpning

Miljøvurderingsloven
Til orientering kan det blive nødvendigt, at behandlingen af indvindingstilladelsen ved Hvidkilde kræver en miljøkonsekvensrapport. Det vil blive afgjort i forbindelse med sagsbehandlingen.

En ændring i lokaliteten for, hvor vandet produceres, kan medføre, at det skal pumpes længere med øget forbrug af elektricitet og CO2 udledning til følge.

Teknik- og Miljøudvalget

I budgetforliget for 2023 blev der afsat 12,32 mio. kr. til etableringen af et modulhus med 25 børnehavepladser til Østerdalen Skårup Børnehus samt etableringen af 9 flere vuggestuepladser i eksisterende lokaler i Østerdalen Skårup Børnehus og Østerdalen Oure Børnehus.

I budgettet for 2023 er der afsat 12,32 mio. kr. til etableringen af et modulhus med 25 børnehavepladser og et motorikrum i Østerdalen Skårup Børnehus. Herudover skal der etableres yderligere 9 vuggestuepladser i de eksisterende lokaler i Østerdalen Skårup Børnehus og Østerdalen Oure Børnehus.

Modulhuset skal etableres på Skårup Skoles matrikel, som er i gåafstand til Østerdalen Skårup Børnehus.

Etableringen af modulhuset vil blive udbudt til leverandører, som udfører modulhuse. Projekteringen vil foregå i samarbejde med den leverandør, som vinder udbuddet.

Skårup Skole er omfattet af en ældre byplanvedtægt, der udlægger området til skoleformål. For at området kan anvendes til dagtilbud, er der behov for en lokalplan af mindre betydning. Denne skal udarbejdes forud for at byggeriet kan igangsættes. Det er forventningen, at lokalplanen, grundet dens mindre betydning, kan udarbejdes på omkring fire måneder.

Det vurderes, at udbygningen af Østerdalen Skårup Børnehus vil øge CO2-udledningen, men det er ikke muligt at beregne den præcise effekt forud for projekteringen.

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 8. september 2022 at give Præstelandingens Brolaug fuldmagt til selv at søge dispensation fra strandbeskyttelseslinje og kirkefredning til opførelse af klubhus med toilet og sauna på kommunens strandareal på Kirkestræde, Thurø.

Præstelandingens Brolaug har nu fremsendt ansøgning til både Kystdirektoratet og Fredningsnævnet for Fyn om dispensation til opførelse af en servicebygning, der er betydeligt større end i det tidligere projekt.

Udvalget skal derfor tage stilling til, om fuldmagten skal opretholdes.

Teknik- og Erhvervsudvalget godkendte den 12. november 2020 en råderetsaftale med Præstelandingens Brolaug. Aftalen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Råderetsaftale med Præstelandingens Brolaug).

Projektet, som blev præsenteret på udvalgsmødet den 8. september 2022, havde et bebygget areal på 31,5 m2.

Det nye projekt har et bebygget areal på 75,7 m2 og vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Nyt projektforslag). Det nye projekt er udarbejdet sammen med Thurø Lokalråd, og indbefatter en servicebygning med klublokale, sauna, toilet og overdækket terrasse. Der er desuden handicapadgang til bygningen.

Brolauget oplyser derudover, at toilettet er offentligt tilgængeligt. Der vil derudover være adgang til sauna og klublokale mod medlemskab af foreningen.

Hvis fuldmagten trækkes tilbage, meddeler kommunen Kystdirektoratet og Fredningsnævnet, at kommunen ikke ønsker projektet realiseret. Hvis fuldmagten opretholdes, forsætter sagsbehandlingen hos henholdsvis Kystdirektoratet og Fredningsnævnet.

Administrationen bemærker, at der er tale om en ret stor bygning på et lille areal med begrænset parkeringsplads. Der er dog mulighed for at anlægge flere p-pladser på idrætsarealet på Kirkestræde, der ligger ca. 225 meter fra strandarealet.

Kirkefredningen om Thurø Kirke er en såkaldt Provst Exner-fredning, som har til formål at sikre kirkens frie beliggenhed samt udsigten til og fra kirken. Af fredningen fremgår det:

”Matrikel nr. 116-f, Thurø By (kommunens strandareal) fredes således, at arealerne ikke må bebygges eller beplantes med udsigtsødelæggende beplantning ligesom der heller ikke på arealerne må anbringes transformerstationer, telefon- og telegrafmaster o. lign. eller opsættes skure, udsalgssteder, isboder, vogne til beboelse eller opbevaring af redskaber eller lignende skønhedsforstyrrende genstande”.

Såfremt fuldmagten opretholdes, vil administrationens udtalelse til Fredningsnævnet være som følger:

Servicebygningen har et bebygget areal på 75,7 m2 og indeholder klublokale, toilet, sauna og overdækket terrasse.

Bygningshøjden er 3,5 m. Bygningen har fladt tag og udføres med glasfacader og træbeklædning i mørk farve. Den placeres 2,5 m. fra strandgrundens skel mod vest.

Bygningen placeres på terræn i kote ca. 2,0. For at imødekomme fremtidige havstigninger vil det formodentlig være hensigtsmæssigt at hæve bygningens gulvkote til kote 2,5 -3,0.

Thurø Kirke er højt beliggende i kote ca. 21,0. Derfra skråner den tæt beplantede kirkegård stejlt ned mod kysten. Servicebygningen vil kun nogle få steder og i begrænset omfang være synlig fra kirkegården. Det skyldes det stærkt faldende terræn ned til kysten, beplantning på kirkegården samt eksisterende bebyggelse på Kirkestræde 16-18.

Fra kystarealet tæt ved vandkanten er der kun udsigt til toppen af kirketårnet, da kirkegårdens beplantning skjuler resten af kirken.

Fra kysten vil Servicebygningen kun i mindre omfang blive synlig fra vest på grund af beplantning på nabogrunden. Fra nord og øst vil servicebygningen betragtet fra kysten og havet ligge frit synlig. Bygningen vil dog ikke hindre indblik fra havet til kirken og kirketårnet.

Servicebygningen vil fra nord ligge i synsfeltet, når man kommer ned af Kirkestræde, eller når man færdes ad kyststien forbi arealet.

Sammenfattet vurderer kommunen, at der er tale om en ret stor servicebygning på et lille areal med begrænset parkeringsmulighed. Det vurderes dog samtidig, at servicebygningen ikke i noget betydeligt omfang begrænser indblik til og udsyn fra Thurø Kirke og kirkegård.

Opførelse og drift af servicebygningen medfører øget CO2 udslip. Det skønnes at elforbruget i saunaen vil være på 4.000-5.000 kWh årligt.

Teknik- og Miljøudvalget

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1. (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Rapport fra oktober fra DI om kommuners energimærke og opvarmningskilder, jfr. Bilag 2. (Bilag 2. Energimærkning og opvarmning af kommunale bygninger).
2. Orientering vedr. digitalisering af parkeringsadministration.
3. Orientering vedr. køb af vindstrøm ved SEF.
4. Orientering om projekt Liv i Lillebælt.
5. Orientering om status for fredning af Vejstrup Ådal.

Administrationen orienterede endvidere om følgende temaer:

• Energistyrelsens afslag på ansøgning fra fjernvarmeprojekt Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle om tilskud fra fjernvarmepuljen på 12 mio. kr.
• Kommende sag om brandrapport på Ollerup Plejecenter.
• Henvendelse fra Langeland Kommune om bistand til parkeringskontrol.
• Energibesparelser som følge af temperaturnedsættelse i de kommunale bygninger. På mødet i februar/marts vil udvalget få tal for 4. kvartal 2022.

Kommende større sager:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Afbud: René Haahr (V), Stedfortræder: Mette Kristensen (V).

Beslutning om køb af SfB´s klubhus beliggende på kommunens grund på adressen Tipsvænget 4, 5700 Svendborg. Klubhuset og grunden er defineret i lokalplanen som del af byggefelt B. (Kortbilag 1 - Tipsvænget 4, 5700 Svendborg)

Kommunalbestyrelsen vedtog den 29. marts 2022, at der kunne ske udstykning af grundareal på ca. 3.200 m2, hvor SfB´s tidligere klubhus er beliggende.

Via en samarbejdsaftale mellem SfB og kommunen blev ejendommen (grund op ejendom) sat i udbud. Udbudsfristen var i september 2022, men der kom ingen bud ind trods stor interesse for ejendommen. Dette begrundet i, at budgiverne havde ønsker om anvendelser af ejendommen, som den nuværende lokalplan ikke kunne honorere. Herunder evt. brug af ejendommen til undervisning og opførelse af en padelhal.

Klubhuset er på 675 m2 og grundstykket udgør 3.007 m2. Klubhuset er opført i 1971 og ombygget i 1984.

Kommunen har ved overtagelse af klubhuset en større handlefrihed ved at eje hele ejendommen. Herunder mulighed for bestemmelser om kortidsleje og design af udbudsprocessen, hvis kommunen ikke er afhængig af tredjemand.

Købesummen:

Købesummen blev i samarbejdsaftalen mellem SfB og Svendborg Kommune fastsat til henholdsvis 0,5 mio. kr. for grunden og 1,0 mio. kr. for selve klubhuset.

SfB og Svendborg Kommune indgik desuden en aftale om fordeling af købesummen, såfremt der blev opnået et bud udover 1.500.000 kr. Det blev besluttet i udbuddet at sætte en mindstepris på 1.6. mio. kr. Såfremt der ved udbuddet opnås en større mindstepris end 1.600.000 kr., vil der ske en fordeling af merprovenuet på henholdsvis 1/3 til Svendborg Kommune og 2/3 til SfB. Andelen af merprovenuet vil blive udbetalt til SfB via en refusion, når endelig adkomst for tredjemand foreligger.

Tomgangsudgifter:

SfB dækker halvdelen af tomgangsudgifter i den periode hvor ejendommen ikke er kortidsudlejet og maksimalt for hele året 2023. Svendborg Kommune dækker den anden halvdel. Omkostningerne ved tomgang forventes at udgøre i alt 81.900 kr. årligt, dvs. 40.950 kr. til hver, såfremt der ikke sker kortidsudlejning.

Ny lokalplan:

Området, hvor klubhuset er beliggende, er omfattet af lokalplan 512 - for et område ved Svendborg Idrætscenter til rekreative formål; idræts- fritids- og kulturformål. 

Det har i forbindelse med det tidligere udbud været drøftet hvad den nuværende lokalplan kan rumme af aktiviteter. Mange af de indkomne bud og ønsker til den fremtidige anvendelse af området har ikke kunne imødekommes. På den baggrund vil Svendborg Kommune udbyde ejendommen med vilkår om at der udarbejdes en ny lokalplan for området, som skal understøtte den fremtidige anvendelse. Udbuddet vil stille en række krav til den fremtidige anvendelse, sådan at det sikres, at den nye aktivitet på området hænger sammen med det overordnede rekreative formål for området ved Svendborg Idrætscenter. Den nye lokalplan udarbejdes i samarbejde med den nye grundejer.

Der laves en særskilt politisk dagsorden for selve igangsættelsen af den nye lokalplan, på baggrund af udbuddet.

Lukket dagsordenspunkt

I normalforretningsordenens § 1, stk. 2, jf. Indenrigsministeriets cirkulære 1969 129, er der angivet nogle sagskategorier, der som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Herunder hører sager om køb og salg af fast ejendomme. Sager om køb af ejendom er en objektiv oplysning som ikke er fortroligt, mens alle oplysninger om prisfastsættelse samt oplysninger om faktiske forhold, der underbygger overvejelser om pris og handelsvilkår vil være fortrolige. I denne sag skal pris og købsvilkår være fortrolig ind til dagsorden er godkendt.  På denne baggrund behandles sagen som lukket dagsordenspunkt.

Ingen

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen godkendt.

Afbud: René Haahr (V), Stedfortræder: Mette Kristensen (V).

Godkendt.

Der var afbud fra Torben Frost (A), Karl Magnus Bidstrup (A), Stina S. Thomsen (Ø), Birger Jensen (V) og Anders Johansen (C).

Som suppleanter deltog henholdsvis Claus Krossteig (A), Astrid Ejlersen (A), Johan W. Kristensen (Ø), Jesper Larsen (V) og Michael Bisbo (C).