Teknik- og Erhvervsudvalget

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 2017.28 for et boligområde ved det tidligere Skårup Seminarium.

Baggrund for udarbejdelsen af nyt plangrundlag for Skårup Seminarium er en henvendelse fra en privat bygherre, som ønsker at omdanne seminariet til et senior bofællesskab. Omdannelsen skal ske ved genanvendelse af den fredede hovedbygning med sidebygninger, genanvendelse af den tidligere rektorbolig, samt opførelse af ny bebyggelse i området.

Afgrænsningen af både den nuværende og kommende kommuneplanramme. Rammen beholder sin geografiske udstrækning og ændrer anvendelse fra offentlige formål til boligformål. 

Processen frem til nu:

6. februar 2020: Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede at prioritere planlægningen for Skårup Seminarium med et tillæg til Kommuneplan 2017-2029, samt lokalplan.
 

6. marts 2020 :Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede at igangsatte forudgående høring.
 

10. marts til 1. april. 2020. Forudgående høring.
 

7. maj 2020: Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede at fortsætte planlægningen under hensyn til de principper, som blev rejst i den forudgående høring, herunder bebyggelseshøjder, friholdelse for byggeri i park, bevaring af beplantning, etablering af offentlige tilgængelige forbindelser og trafikafvikling.
 

Følgende principper skal overholdes og danne grundlaget for udarbejdelsen af en lokalplan.

1. Kulturmiljøet skal understøttes ved at bevare hovedbygningen og friholde parken for bebyggelse.
2. Ny bebyggelse skal understøtte kulturmiljøet ved fortsat at lade hovedbygning og rektorbygning være de dominerende bygninger.
3. Ny bebyggelse skal opføres i slanke volumener og åbne sig mod parken.
4. Ny bebyggelse skal opføres i maks. 3 etager, som skal holde sig under hovedbygningens taghøjde og den skal udgøre mindre enheder.
5. Der skal sikres adgang til parken gennem den nye bebyggelse.
6. Ny bebyggelse ud mod Østergade skal harmonere med stationsbybygningerne på modsatte side af vejen.
7. Ny bebyggelse ud mod Vestergade skal tilpasses landsbygadens profil.
8. Ny bebyggelse skal opføres i materialer, der harmonerer med områdets materialer, mursten enten i blank mur eller pudsede.
9. Bebyggelsesprocenten må maks. være 30 % for området.
    

6. juli til 1. september 2020. Høring af kommuneplanændringen.

Høringssvar af kommuneplanændringen:

Der er modtaget 6 høringssvar i høringsperioden.

Generelt er der en positiv holdning til, at seminariet igen kommer i anvendelse.
 

Høringssvarene omhandler flere af de principper (1-9), som blev fremlagt i forbindelse med den forudgående høring.
 

Høringssvarene omhandler bebyggelsens højder, indkig, skygge, placering, størrelser og hvordan bebyggelsen kan indpasses i kulturmiljøet. Andre opmærksomhedspunkter er at parken stadig skal være tilgængelig og at antallet af boliger vil skabe mere trafik i området. 
 

Et resumé af høringssvarene med bemærkninger er vedlagt som bilag 1: ”Hvidbog Kommuneplantillæg Skårup Seminarium” og høringssvarene er vedlagt som bilag 2: ”Samlede høringssvar Skårup Seminarium”.

Opmærksomhedspunkter fra høringen til den videre planlægning:

Det er i principperne pointeret, at ny bebyggelse skal holde sig under hovedbygningens taghøjde og at den nye bebyggelse skal udgøres af mindre enheder. Dette er præmisserne for, at der kan tillades byggeri i maks. 3 etager. Det er også fastlagt, at ny bebyggelse ud mod Østergade skal harmonere med stationsbybygningerne på modsatte side af vejen og at ny bebyggelse ud mod Vestergade skal tilpasses landsbygadens profil.
 

Der vil i den kommende planproces være opmærksomhed på, at indrette bebyggelsen med varierende etage- og taghøjder, så en realisering af bebyggelse i maks. 3 etager ikke kommer i konflikt med de øvrige principper.
 

Det er intentionen, at parken friholdes for bebyggelse og bevares med sit udtryk. Parken vil i fremtiden fungere som fælles grønne friarealer for den kommende bebyggelse. Det vil dog være naturligt at arbejde med enkelte, offentligt tilgængelige stiforbindelser. Der vil desuden blive taget stilling til træernes værdi og stand i forbindelse med den kommende planlægning.
 

Der er endnu ikke foretaget nogle konkrete vurderinger af planlægningens konsekvenser for trafikmængder og trafikafvikling. Planlægningens konsekvenser for trafikmængder og trafikafvikling vil blive afdækket i den kommende lokalplanproces.
 

Den nærmere lokalplanlægning vil fastlægge byggefelter, højder og/eller etageantal for kommende bebyggelse. Dette vil ske ud fra en rimelig betragtning om nabohensyn.
 

Kommuneplantillægget er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet.

Det videre forløb

Udarbejdelse af forslag til lokalplan påbegyndes efter godkendelse af kommuneplantillægget. Forslag til lokalplan 659 for boliger ved Skårup Seminarium skal ligeledes godkendes politisk og i offentlig høring.

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen på langt sigt.
 

Området er forsynet med fjernvarme med tilslutningspligt. Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, da fjernvarmen endnu ikke er CO2-neutral. Det antages, at fjernvarmen vil være CO2-neutral inden 2030, hvilket gør, at langsigtede konsekvenserne for CO2-udledningen vurderes ikke væsentlige.
 

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Byrådet.

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 2017.29 for et boligområde ved den tidligere amtmandsvilla på Tvedvej 2.

Baggrund

Ejer af Tvedvej 2 har anmodet Svendborg Kommune om et nyt plangrundlag for den tidligere amtmandsvilla og den omkringliggende park.
 

Det nye plangrundlag skal give mulighed for, at villaen kan indrettes med lejligheder, og at der kan opføres nye etageboliger i parken.

Kort over planområdet

Processen frem til nu

• Teknik- og Erhvervsudvalget igangsatte forudgående høring d. 9. maj 2019, som blev gennemført i perioden 29. maj til 10. juli 2019, inklusiv borgermøde.
• På baggrund af den forudgående høring besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget d. 7. november 2019, at igangsætte udarbejdelse af planforslag, dog med en reduktion af bebyggelsesprocenten fra ca. 60 til ca. 50 %.
• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 6. februar 2020, at prioritere planlægningen for Tvedvej 2 med et tillæg til den nuværende kommuneplan 2017-2029 og en ny lokalplan.
• Byrådet igangsatte offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg 2017.25 og af lokalplanforslag 656 d. 30. juni 2020.

Generelt om høringen

Den offentlige høring blev gennemført i perioden 7. juli til 6. september 2020
 

Der er modtaget i alt 11 høringssvar fra:

1. Bygningsstyrelsen/Fyns Politi
2. Svendborg Museum (2 svar)
3. Arkitekturrådet
4. Danmarks Naturfredningsforening Svendborg
5. Socialafdelingen, Svendborg Kommune
6. Grev Schacks Vej 20
7. Grev Schacks Vej 24
8. Tvedvej 7/Kongebakken 26/Grev Schacks Vej 16
9. Kongebakken 26 (2 svar)

De fulde høringssvar er vedlagt som bilag 2 (bilag 2, Tvedvej 2 – Samlede høringssvar).

På baggrund af den offentlige høring af forslag til kommuneplantillæg 2017.25 og de indsigelser der er modtaget vurderer administrationen, at kommuneplantillæg 2017.25 (bilag 1, Kommuneplantillæg 2017.25 – boligområde) kan endeligt vedtages – og at lokalplanen bearbejdes i forhold til de bemærkninger der er modtaget.
 

Høringssvar vedr. kommuneplantillæg

De fleste bemærkninger refererer til den videre planlægning og udarbejdelse af lokalplan.

Der er modtaget følgende bemærkninger til kommuneplantillægget eller planlægningen generelt:

1. Bygningsstyrelsen/Fyns Politi: er kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.
2. Svendborg Museum:  henviser til tidligere høringssvar ifm. den forudgående høring. Derudover gør museet opmærksom på at der er mere på spil end æstetik og påpeger at amtmandsboligen er opført af amtmanden grev Brockenhuus-Schack som har haft en meget stor betydning for byens udvikling. Mener at amtmandsboligen og parken signalerer i dag den betydning som amtmanden har haft.

Derudover er museet kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.

3. Arkitekturrådet: er kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.
4. Danmarks Naturfredningsforening Svendborg: stiller forslag om maksimalt 3 etagers bebyggelse.
5. Socialafdelingen, Svendborg Kommune: er kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.
6. Grev Schacks Vej 20: giver opbakning til boliger i amtmandsboligen, men er imod at der skal bygges boliger i fire etager i parken. Mener parken skal bevares.
7. Grev Schacks Vej 24: stiller spørgsmål til, hvor meget højere Amtmandsboligen bliver.
8. Tvedvej 7 m.fl.: Er utilfreds med høringsprocessen som de ønskede forlænget med 4 uger grundet sommerferien. Stiller forslag om maksimalt 2 etagers bebyggelse, da det svarer til bebyggelse i området. Ønsker ikke projektet og ønsker den oprindelige kommuneplanramme bevaret.

Derudover er de kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.

9. Kongebakken 26: er utilfreds med høringsprocessen som de ønskede forlænget med 4 uger grundet sommerferien.

Derudover er de kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.

Bemærkninger til høringssvar

Administrationen har følgende bemærkninger til høringssvarene vedr. kommuneplantillæg nr. 2017.25:
 

Historisk betydning

Administrationen er opmærksom på ejendommens historiske betydning. Med undtagelse af tillæggets generelle byggeretsgivende kommuneplanramme som giver mulighed for at indrette boliger og opføre bebyggelse i parken i op til fire etager, så afklares bevaringsværdige forhold i den efterfølgende planlægning og lokalplan.
 

Etageantal

Bebyggelsesplanens disponering muliggør villaens fortsatte markante position i bebyggelsen. Kommuneplantillægget giver mulighed for bebyggelse i fire etager.  Den nye bebyggelse skal underlægge sig højden på amtmandsvillaen. Den præcise placering af bygninger og disse højder i parken, fastlægges i lokalplanen.

Højde, amtmandsboligen

Amtmandsboligen er i forvejen tre etager og planlægges ikke forhøjet, om end der er i projektforslaget er vist større vinduer til eksisterende attikaetage (tagetage).
 

Høringsproces

Det er administrationens vurdering, at en høringsfrist på otte uger er passende i forhold til offentlighedens mulighed for at komme med høringssvar. 
 

Fastholdelsen af oprindelig kommuneplanramme

Fastholdelse af den oprindelige kommuneplanramme, vil være ensbetydende med at det ønskede boligprojekt ikke kan gennemføres.

Det er administrationens anbefaling på baggrund af ovenstående bemærkninger, at kommuneplantillæg 2017.25 (bilag 1, kommuneplantillæg 2017.25 – boligområde) vedtages uden ændringer.

Proces for vedtagelse af kommuneplantillæg

Ved beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2017.25 (bilag 1, Kommuneplantillæg 2017.25 – boligområde) offentliggøres kommuneplantillægget med en klagefrist på 4 uger. 

Administrationen bemærker, at hvis kommuneplantillægget ikke vedtages endeligt, vil ændringer til kommuneplanrammen for Tvedvej 2 tidligst kunne indarbejdes i forbindelse med den igangværende kommuneplanrevision. Kommuneplanrevisionen forventes endeligt vedtaget i maj 2021.

Videre proces for lokalplanen

Der er ved den offentlige høring af lokalplanforslag 656 modtaget bemærkninger og indsigelser om følgende overordnede emner:

-          Indbliksgener mod politiet og til øvrige naboer – særligt fra altaner og vinduer.

-          Placering af sekundær bebyggelse.

-          Ind-og udkørselsforhold.

-          At der skal værnes yderligere om den bevaringsværdige amtmandsbolig – særligt omkring nye altaner, døre og vinduer.

-          Bebyggelse i fire etager er for højt.

-          Ønske om hæk mm. mod Skovbrynet 1-3

-          Opbakning om boliger i amtmandsvillaen.

-          Ønsker parken bevaret.

-          Ønsker flere træer bevaret.

Opmærksomhedspunkterne fra høringen af lokalplanforslaget vil blive vurderet og om muligt indarbejdet i lokalplanen.
 

Administrationen bemærker, at hvis der foretages væsentlige ændringer ift. det hørte lokalplanforslag, så kan der efter planloven være krav om fornyet høring.

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen på langt sigt.
 

Området er forsynet med fjernvarme, med tilslutningspligt. Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, da fjernvarmen endnu ikke er CO2-neutral. Det antages, at fjernvarmen vil være CO2-neutral inden 2030, hvilket gør, at langsigtede konsekvenserne for CO2-udledningen vurderes ikke væsentlige.
 

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Byrådet.

Skovstrategi for de kommunale skove samt forvaltningsplaner for hver enkelt skov forelægges med henblik på endelig vedtagelse.

Historik

Miljø- og Naturudvalget samt Teknik- og Erhvervsudvalget igangsatte på møde henholdsvis den 6. og 8. november 2018 udarbejdelse af en skovstrategi og langsigtede forvaltningsplaner for de kommunale skove.
 

Byrådet besluttede på møde den 18. december 2018, som led budget 2019 – supplement til delforlig, at øge andelen af naturskov (efterfølgende præciseret som urørt skov) fra 10% til 20% af de kommunale skove.
 

Der blev afholdt borgermøde den 29. april 2019 med workshops om brugen af de kommunale skove.

Miljø- og Naturudvalget godkendte på møde den 4. juni 2019 forslag til strategiens overordnede mål for udviklingen i skovene og retningslinjer for forvaltningen med henblik på høring i Det Grønne Råd. Materialet blev tilrettet som ønsket på udvalgsmødet og sendt i høring i Det Grønne. Der indkom tre høringssvar.
 

Administrationen har herefter udarbejdet forslag til skovstrategi med målsætning for de enkelte skove samt forvaltningsplaner for hver enkelt skov. Miljø- og Naturudvalget godkendte på møde den 5. maj 2020 forslag til skovstrategi til høring i Det Grønne Råd og i offentligheden. Teknik- og Erhvervsudvalget godkendte på møde den 7. maj 2020 forslag til forvaltningsplaner til høring i Det Grønne Råd.
 

Der er kommet høringssvar fra:

• Dansk Botanisk Forening
• Geopark Det Sydfynske Øhav (tidligere Naturturisme I/S)
• Friluftsrådet
• Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling for Fyn
• Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg

Høringssvarene er resumeret og kommenteret i hvidbog jf.  bilag 1: Høringssvar fra Det Grønne Råd og bilag 2: Hvidbog – høring i Det Grønne Råd.

Niels Andersen, Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant i Det Grønne Råd har medvirket til udvælgelsen af ny urørt skov.

Svendborg Museum har udarbejdet et notat om kulturværdierne i de kommunale skove.

Ekstern skovfaglig konsulent, Peter Friis Møller har udarbejdet baggrundsnotater til strategien, forslag til forvaltningsplaner for de enkelte skove med omstillingstiltag for alle skovafsnit samt manual for arbejdets udførelse.

Skovstrategien

Skovstrategien er vedlagt som bilag (Bilag 3: Skovstrategi for de kommunale skove, Svendborg Kommune 2020). Strategien beskriver de kommunale skoves særlige værdier og opstiller overordnede mål for udviklingen i skovene og retningslinjer for forvaltningen. Strategien indeholder også specifikke målsætninger for de enkelte skove, hvor de mange interesser er afvejet og prioriteret.

På baggrund af høringssvarene er tilføjet tekstafsnit af afklarende/præciserende karakter og signaturerne på målsætningskortene er gjort tydeligere (se Hvidbogen). Her ud over er foretaget redaktionelle justeringer.

Det samlede skovareal er 308 ha, og der er udpeget 66 ha til urørt skov svarende til 21,4 %.

Senest i 2030 foretages en evaluering af indsatser og resultater, og det vurderes, om der er behov for en revision af strategien og forvaltningsplaner.
 

Forvaltningsplaner

Forvaltningsplanerne med manual er vedlagt som bilag (Bilag 4: Forvaltningsplaner for de kommunale skove, Svendborg Kommune 2020-2070, Bilag 5: Manual). Ud fra strategiens målsætninger og retningslinjer for forvaltningen er der udarbejdet forvaltningsplaner for de enkelte skove for de kommende 50 år. Forvaltningsplanerne beskriver kort skovene, deres historie, naturværdier, kulturhistorie og målsætninger. Herefter følger et afsnit med beskrivelse af, hvordan skoven skal forvaltes fremover. De enkelte forvaltningstiltag beskrives nærmere i en manual.
 

På baggrund af høringssvarene er medtaget størrelsesangivelser for udpegningen af urørt skov og biodiversitetsskov samt for aktivitetszoner og stillezoner (se Hvidbogen). Her ud over er foretaget redaktionelle justeringer.
 

Forvaltningsplanernes beskrivelse af de rekreative interesser er overordnet. Anlæggelse af nye stier og andre faciliteter vil ske i takt med, at behovene opstår, og at der afsættes midler hertil.

Kommunikation

Efter endelig vedtagelse udsendes en pressemeddelelse om strategien og forvaltningsplanerne, og der afholdes en event. Ved indgangen til alle skove opsættes små skilte, som byder velkommen til Svendborg Kommunens skov. I forbindelse med større omstillingstiltag i skovene opsættes midlertidige skilte, der fortæller om arbejdet.

Skove lagrer kulstof fra atmosfærens CO2 i træernes stammer, grene og rødder, og opsuger mere CO2 end de afgiver, når de er i vækst. Optaget af CO2 på et skovareal afhænger blandt af træarten, alder, plantetæthed og jordbund og af hvordan skovene drives. F.eks. kan hurtigt voksende nåletræarter, som plantes tæt, optage en del mere CO2 pr. ha om året end langsomt voksende egeskove. Ved anvendelse af træ i f.eks. byggeri og møbler lagres kulstof, og træ kan fortrænge mere energitunge materialer som stål, beton og aluminium.
 

Til gengæld vil løvskove af bl.a. bøg og eg, der kan blive flere hundrede år gamle, kunne fortsætte med at optage og fastholde det bundne kulstof i hele deres lange levetid. Her ud over lagres generelt mere CO2 i jordbunden i en urørt skov, og etablering af naturlig hydrologi medvirker også hertil.
 

Der kan ikke opstilles kvantificeret CO2-regnskab for implementeringen af skovstrategien. Det vurderes, at den samlede CO2-ændring ved implementeringen af skovstrategien ikke er væsentlig.

Byrådet

Indstillingen godkendt og oversendes til Byrådets endelige vedtagelse.

Der er i forbindelse med det indgåede budgetforlig for 2021 afsat 2.7 mio. kr. til afdække muligheder for Filippahusets fremtidige anvendelse. Som forberedelse til den kommende udmøntningssag, skal udvalget drøfte og træffer beslutning, om der er behov for at foretage yderligere undersøgelse af PCB-niveauet i Filippahuset

I forbindelse med budgetforliget for 2021 er der afsat 2,7 mio.kr. til at afdække muligheder for Filippahusets fremtidige anvendelse.

Før administrationen kan begynde sit arbejde, skal det dog afklares om der er behov for at foretage yderligere undersøgelser af PCB-niveauet i Filippahuset. På mødet deltager en repræsentant fra Dansk Miljø Rådgivning, der er certificeret i at gennemføre PCB målinger i bygninger. Repræsentanten vil redegøre for, hvordan de eksisterende resultater er fremkommet og om der eventuelt er blinde punkter, som kan undersøges yderligere.

Til de eksisterende undersøgelser har administrationen modtaget en række spørgsmål fra medlem af Byrådet. Spørgsmål og svar fremgår af bilag 1 (jævnfør Bilag 1 Spørgsmål og svar vedrørende PCB-målingernes gennemførelse på Filippahuset)

Da spørgsmålene blandt andet vedrører betydningen af bygningens ventilation, medbringes medbringes en redegørelse for ventilationen i Filippahuset på mødet.

Ingen væsentlig betydning

Orienteringen tages til efterretning med bemærkning om, at Dansk Miljø Rådgivning anmodes om skriftligt at forklare, hvorfor de ikke har fulgt vejledningen for PCB-målinger og hvilken konsekvens afvigelsen fra vejledningen har for måleresultatet. 
 

Teknik- og Erhvervsudvalget beslutter, at der ikke skal gennemføres nye  betalte målinger af PCB-niveauet ved andre eksterne, certificerede rådgivere.
 

Liste V kan ikke tilslutte sig beslutningen og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

”Venstre kan ikke tilslutte sig at fortsætte på et så mangelfuldt målegrundlag. Vi finder det stærkt problematisk, at den videre proces for Filippahuset baseres på PCB målinger, som på en lang række områder er udført i modstrid med “Vejledning for måling af PCB i indeklimaet.  Der er en række grundlæggende fejl i form af forkerte afstande, forkerte højder, manglende rengøring og manglende udluftning. Derudover findes der ingen forklaring på Sundhedsstyrelsens definitioner af  “Aktionsværdier bygger på 24 timers eksponering i alle ugens 7 dage hele året” Det undrer især når man lever med tilsvarende værdier på kommunernes bygning i det gamle rådhus på Svendborgvej 135, når man tilsvarende ikke kan leve med de samme tal for Filippahuset.”

Bevilling og frigivelse af anlægsbevilling til realisering af projektet ”Tved Skole – Tilpasning af fysiske rammer”.

I budgetforliget for 2021 blev det besluttet, at der skulle investeres 6,817 mio. kr. på Tved Skole, således de fysiske rammer tilpasses.
 

Tved Skole blev i forbindelse med skolestrukturændringerne i 2011 ændret til en skole for 0.-6. klasse, og blev i den forbindelse renoveret, så selve hovedbygningen fremstår i pæn stand.
 

Skolen blev dimensioneret til 7 årgange a´ 2 spor, dvs. forventet 14 klasser. Adskillige årgange har været større, så skolen i flere år har haft op til 18 klasser.
 

I skoleåret 2018/19 betød elevtallet, at der blev 3 børnehaveklasser, hvorfor en ny pavillon blev lejet for en 3-årige periode fra august 2018 – juli 2021.
 

Fra skoleåret 2020/21 forventes 16 klasser, faldende til 14 klasser i skoleåret 2024/25.
 

For at kunne rumme skolens elever har der de senere år været lejet 2 lokaler i Tvedhallen, som anvendes som klasselokaler.
 

Imidlertid har man i hallen selv brug for disse lokaler (som cafeteria), som derfor min. 1 gang om måneden skal ryddes, samt i forbindelse med større begivenheder i øvrigt, fx valg, stævner mv. Lokalerne er derfor ikke optimale som klasse/stamlokaler, da det kræver en del ekstraarbejde at rydde dem jævnligt.
 

Derudover huses skolens 2 børnehaveklasser i en mindre rødstensbygning ”Det røde hus”, beliggende ved siden af skolen, samt i en ældre pavillon, som stammer fra Storebæltsbyggeriet. Denne pavillon vil ikke på sigt kunne bevares, da den er i dårlig stand. Alle indskolingslokaler 0.-3. klasse dobbeltudnyttes, så SFO rummes i lokalerne om eftermiddagen.
 

Derudover er der fra 1. april 2020 og fremadrettet besluttet forårs SFO på alle skoler, hvilket tillige kræver ekstra lokaler.

Faglokaler:

Skolen har behov for et større lokale til Natur og Teknologi, som rummes i et mindre lokale i den røde bygning med plads til ½ klasse.
 

Håndværk og Design er etableret i det det tidligere sløjdlokale. Her er der ligeledes pladsudfordringer.

Mangfoldige læringsmiljøer:

I 2019 besluttede Børne- og Ungeudvalget en justering af specialstrukturen og godkendte Mangfoldige læringsmiljøer som overordnet pædagogisk ramme. Målsætningen er at flest mulige elever forbliver i almenmiljøet, og at skolerne tilpasser miljøet til eleverne. Der er derfor behov for lokaler til holddeling, og Tved Skole blandt andet har lavet et forstærket indskolingstilbud, ligesom skolen gennem mange år har haft en familieklasse, hvilket også skaber behov for ekstra lokaler. Samtidig vil skolen have øges fokus på at bruge uderummet.

Ved brug af hhv. 1 og 2 lokaler i hallen kan skolen rumme alle klasser i ombygningsperioden, samtidig med at der bliver 2 klasser færre pr. august 2020.
 

I de efterfølgende år udfases yderligere 2 klasser med 3 spor, hvorfor administration og skolens ledelse på baggrund af elevtalsprognosen vurderer, at der samlet vil være et passende antal lokaler fremadrettet.

Realiseringen af projektet forventes ikke at have nogen væsentlig CO2-konsekvens.

Byrådet

Indstillingen godkendt og fremsendes til Byrådets endelige vedtagelse.