Teknik- og Erhvervsudvalget

Lokaludvalget besluttede den 9. december 2020 at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller, som gør henholdsvis flexture for unge og lokalbusser gratis som en forsøgsordning. Lokaludvalget bedes drøfte modellerne og beslutte, hvilken model administrationen skal arbejde videre med.

Lokaludvalget drøftede på sit sidste møde d. 9. december 2020 muligheden for gratis flextur for unge og gratis lokalbusser og besluttede, at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller på baggrund af udvalgets drøftelser.

Offentlig transport involverer mange forskellige aktører (Fynbus, rejseplanen, rejsekort, taxaselskaber) og mange forskellige tekniske løsninger, der skal spille sammen. Derfor kan det være vanskeligt at ændre på delelementer for en kortere periode. Administrationen har i samarbejde med Fynbus undersøgt mulighederne, som er beskrevet herunder. Foruden modeller for forsøgsordninger med gratis flexture for unge og gratis lokalruter, har administrationen skitseret en tredje model, som vurderes at kunne øge mobiliteten for unge i hele kommunen.

Fynbus’ bestyrelse har ifølge loven om trafikselskaber takstkompetencen. Derfor skal model 1A, 1B og 2 godkendes af Fynbus bestyrelse, da forsøgsordningerne ændrer taksterne. 

Administrationen foreslår, at forsøgsordningen bliver gennemført efter sommerferien, hvor nuværende corona-restriktioner pt. forventes ophævet. Den nuværende corona-situation vil ikke give et retvisende billede af effekten af ordningen og hvor udbredt den vil være uden restriktioner i samfundet og især skole- og fritidslivet. Administrationen vurderer dog, at man allerede inden sommerferien kan begynde at informere om forsøgsordningen forud for igangsættelsen.

Model 1: Gratis flexture for unge

Flexture er en del af den kollektive trafik og alle kan benytte sig af muligheden. Med Flextur bliver man hentet i en taxa på adressen og bliver kørt til den anden adresse. Flexturen skal bestilles gennem rejseplanen eller Fynbus senest 2 timer før rejsen. Der skal indregne en længere rejsetid, da forskellige ture bliver samlet i samme taxa, hvilket kan betyde, at der bliver kørt en omvej i forhold til de enkelte ture.

Med Lokaludvalgets ønske om at sikre bedre transportforhold for unge, der går i ungdomsskolen og unge som går på en ungdomsuddannelse, er målgruppen for forsøgsordningen unge mellem 13 og 21.

Administrationen foreslår, at ordningen er gældende i tidsrummet kl. 17 til 24, som dækker det tidsrum, hvor de fleste lokalbusser ikke længere kører og som vurderes af både ungdomsskolen og Svendborg gymnasium, som et passende tidsrum. Forsøgsordningen gælder ture i hele kommunen.

Fynbus vurderer, at forsøgsordningen kan gennemføres i ca. 4-6 måneder med de 300.000 kr., som er til rådighed. Der vil være udgifter til kommunikationen af forsøgsordningen og til visitation af de unge i den kommunale administration i model 1A. Det er svært at give et præcist estimat af disse udgifter, da de blandt andet afhænger af antallet af unge, der bruger ordningen.

Det er ikke muligt at lægge et automatisk stop i systemet, så der bliver lukket ned for ordningen, når der er brugt 300.000 kr. Fynbus kan levere en månedlig rapport, som kan fortælle, hvor mange penge der er brugt. Det er ligeledes en klar fordel at kommunikere en fast periode, hvor der ordningen er gratis, da ordningen ellers bliver for usikkert at bruge.

Model 1 kan udformes på to forskellige måder, som adskiller sig ved den måde, de unge bestiller turene på. En beskrivelse af de to forskellige varianter er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1 - To modeller for gratis flexture for unge i Svendborg Kommune).

Forsøgsordningen skal kommunikeres til de unge, så de får kendskab til den. Administrationen vurderer umiddelbart, at model 1A og 1B ikke kan kombineres, fordi det vil være svært at kommunikere to forskellige ordninger til de to målgrupper (13-14-årige og 15-21-årige).

Permanentgørelse af ordningen:

• Forsøgsordningen skal evalueres for at kunne vurdere effekten.
• Det er svært at kunne give et eksakt estimat, hvad det vil koste at permanentgøre ordningen efterfølgende, da prisen afhænger af hvor mange unge der bruger den og hvor meget de vil bruge den.
• Fynbus arbejder med en pris på ca. 150 kr. per tur i gennemsnit. Der er lige nu 6377 unge i målgruppen bosat i kommunen. Som eksempel vil en flextur om ugen per ung medføre en udgift på 52.5 mio. kr. om året (udgifter til visitering af de unge og kommunikation er ikke medregnet).

Lokaludvalget har på sit møde d. 28.01.2021 bedt administrationen om at undersøge, hvordan prøvehandlingens økonomi kan styres.

Administrationen har været i dialog med FynBus vedrørende muligheden for at kunne følge med i forbruget løbende. Det er muligt for FynBus at sende rapporter ca. hver anden uge, således at Svendborg Kommunes administrationen kan følge forbruget. Det er ikke muligt at stoppe prøvehandlingen automatisk, når en øvre grænse på 300.000 kr. er nået.

Administrationen vil anbefale at følge forbruget løbende og melde ud til de tilmeldte brugere med en uges varsel, når forbruget nærmer sig den øvre grænse. Denne løsning kan dog være svært at kommunikere til brugerne.

Flextur er et nyt koncept i Svendborg kommune, som blev indført for et år siden. Corona-situationen har betydet et anderledes brugsmønster, end der kan forventes i en normal situation. Det er derfor svært at vurdere, hvor populær ordningen vil være blandt de unge.  

Model 2: Gratis lokalruter om eftermiddagen

Model 2 går ud på, at alle lokalruter i Svendborg Kommune er gratis om eftermiddagen. Lokalruter er typisk ruter, som servicerer folkeskolerne, men som også kan bruges af andre. For ikke at øge presset på disse ruter om morgenen, hvor alle børn skal i skole samtidig, vil ordningen kun gælde mellem kl. 13 og 18. 

Forsøgsordningen med gratis lokalruter om eftermiddagen (mellem kl. 13 og 18) vil give et indtægtstab på ca. 230.000 kr. årligt (baseret på Budget 2020). Det skal bemærkes, at de afledte økonomiske konsekvenser ved at indføre gratis lokalruter om eftermiddagen ikke er endeligt vurderet, da der fx skal indregnes tabt statsligt tilskud og konsekvenser fra regnskabet for månedskort.

Forsøgsordningen giver en række tekniske udfordringer, som administrationen har været i dialog med Fynbus om. På nuværende tidspunkt vurderer Fynbys ikke, at den tekniske model for gratis bybusser er en god løsning til implementering af gratis lokalruter om eftermiddagen. Derfor er der behov for en yderlige afklaring og drøftelse af, hvordan gratis lokalruter om eftermiddagen kan implementeres, herunder hvordan der kan sikres data til evaluering af tiltaget.

Model 3: Målrettet markedsføring af eksisterende transportordninger til Svendborg Kommunes unge

En anden mulighed, som kan understøtte de unges mobilitet i hele kommunen og som er drøftet af administrationen og Fynbus, er en kommunikationsindsats, som informerer de unge I Svendborg Kommune om de forskellige transportmuligheder bl.a. flexture og plusture.

Markedsføringen kan udformes på forskellige måder og kan holdes inden for rammen af de 300.000 kr.

Ordningen med plusture og flexture blev indført d. 3. februar 2020. Fynbus og administrationen vurderer, at kendskabet til ordningen er begrænset og nærmest ikke eksisterende hos de unge.

• Flexture giver mulighed for at blive kørt fra adresse til adresse billigere end i en almindelig taxa.
• Plusture giver mulighed for at blive kørt fra adressen til det nærmeste trafikknudepunkt eller omvendt. Ordningen koster 25 kr. (halv pris for unge under 16) og er gratis, hvis man har et ungdomskort, som er for unge mellem 16 og 19 og som berettiger til kørsel på hele Fyn.

Priseksempler

Tirsdag, 20:30

Ordningen er et relativt billigt supplement til lokalruterne.

Gennem målrettet information kan de unge gøres opmærksom på de allerede eksisterende muligheder. Rejseplanen er den platform, der præsenterer de forskellige muligheder samlet og overskueligt og giver den billigste pris for flexture. Administrationen vurderer, at de unge nemt kan finde informationerne i app’en, når de er blevet informeret om muligheden.

Som en del af kommunikationsindsatsen kunne der gennemføres brugerinddragelse og forskellige undersøgelser, der kunne afdække de behov, som ikke bliver dækket af den kollektive transport lige nu. Denne viden kan bruges fremadrettet til at tilpasse kommunens tilbud til de unge.

Det er svært at vurdere CO2-konsekvenserne for en gratis flextursordningen for unge, inden den bliver prøvet af, da vi ikke kan forudse, hvordan ordningen vil blive brugt. Det kan tænkes, at ordningen kan erstatte mange ture med kun enkelte unge i private biler ved at samle turene og dermed spare CO2. Det kan også tænkes, at ordningen kan få nogle unge til at fravælge cyklen til fordel for taxaen, hvilket vil have en negativ effekt på CO2-forbruget.

Lokaludvalget anbefaler model 1A overfor Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget med bemærkning om, at forsøgsperioden i første omgang igangsættes for en 4 måneders periode, hvorefter den evalueres.

Fraværende Susanne Gustenhoff (Ø). Stedfortræder Jesper Kiel (Ø), var fraværende under punkt 1, 2 og 3.

Liste C foreslog, at sagen blev sendt tilbage til Teknik- og Erhvervsudvalget med henblik på et fællesmøde mellem Lokaludvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget

Udvalget godkendte dette.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Svendborg Kommunes praksis for administration af landzonesager er blevet tilrettet i overensstemmelse med ændringer i planloven og klagenævnspraksis, og der er tilføjet afsnit, der dækker emner, som i stigende grad er aktuelle. Sagen forelægges til udvalgets godkendelse.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget vedtog den 5. februar 2015 en praksis for landzoneadministrationen i Svendborg Kommune, se bilag 1 (Bilag 1. Dagsordenspunkt fra møde den 5. februar 2015).

En gennemgang af lovgrundlaget for kommunens landzoneadministration fremgår også af bilag 1 (Bilag 1. Dagsordenspunkt fra møde den 5. februar 2015).

Siden den oprindelige praksis blev vedtaget, er planloven blev ændret i juli 2018.

Ændringerne medførte en del lempelser i blandt andet landzonen. Lempelserne er siden vedtagelsen blevet anvendt, når der træffes afgørelser, men den vedtagne praksis for landzoneadministration er ikke blevet opdateret. Denne praksis er derfor forældet og bør opdateres, så borgerne igen kan finde svar i den ”praksis for landzoneadministration”, som ligger frit tilgængeligt på hjemmesiden.

Administrationen har lavet et forslag til ny formulering af kommunens praksis for landzoneadministration, se bilag 2 (Bilag 2. Praksis for landzoneadministration). Dette er beslutningsmulighed A. Hver enkelt foreslået ændring fremgår af teksten, så det er tydeligt at se, hvor der bliver rettet. De foreslåede ændringer sker på baggrund af ændringerne i planloven og ændring i Planklagenævnets (tidligere Naturklagenævnets) praksis.

Konkret har Planklagenævnet ændret praksis, så ny bebyggelse skal ligge inden for umiddelbar nærhed (ca. 20 m) fra den eksisterende primærbebyggelse, ofte boligen. Tidligere måltes afstanden fra en hvilken som helt anden bebyggelse i en samling af bygninger. Det er en skærpelse i forhold til tidligere. 

Med de i bilag 1 (Bilag 1. Dagsordenspunkt fra møde den 5. februar 2015) nævnte forudsætninger har kommunen imidlertid fortsat et vist råderum til at foretage vurderinger. Det vil derfor være muligt at træffe afgørelser, der kan afprøve enkelte elementer i den linje, der lægges af Planklagenævnet. Særligt om emner, hvor der kun er få afgørelser fra nævnet. Jo mere en afgørelse afviger fra at ligge helt præcist op ad nævnets linje, jo mere sandsynligt er det, at den bliver underkendt, såfremt der klages over afgørelsen. Påklages en afgørelse ikke inden for tidsfristen på fire uger fra offentliggørelsen, og indbringes den ikke for en domstol inden for seks måneder, er den at betragte som gældende og omgøres ikke.

Hvis udvalget ønsker, at administrationen anvender en lidt mere lempelig linje i forhold til Planklagenævnets, anbefales det at beslutte mulighed B, C, D eller E. Disse vil muliggøre lidt mere for mindre ejendomme på landet, hvor betydningen for omgivelserne generelt vurderes at være begrænset. Lempelsen er mindst for mulighed B og bliver gradvist større til mulighed E. Risikoen for omgørelse i tilfælde af klage er mindst ved mulighed B og størst ved mulighed E.

Ingen

Teknik- & Erhvervsudvalget

Udvalgets bidrag til kommunens samlede regnskab og årsberetning 2020 forelægges til godkendelse.

Teknik- og Erhvervsudvalgets bidrag til årsberetningen for 2020 foreligger til godkendelse.

Årsberetningen indeholder økonomiske oversigter på politikområdeniveau samt beskrivelser og opfølgning på mål under ”Hvad nåede vi i 2020”.

Regnskabet for serviceudgifterne udgør 289,6 mio. kr., hvilket er ca. 3,7 mio. kr. mere end korrigeret budget for 2020.

Resultatet består af:

+ = merforbrug, - = mindreforbrug

Afvigelsen er nærmere specificeret i vedlagte bilag 1 (Bilag 1. Årsberetning 2020 – TEU) sammen med overførselsudgifter og anlæg. Herudover vedlægges notat omkring Covid-19 udgifterne som bilag 2 (Bilag 2. TEU notat vedr. Covid-19).

Byrådet har den 30. marts behandlet overførsler af mer- og mindreudgifter til efterfølgende regnskabsår. Af ovenstående merforbrug på ca. 3,7 mio. kr., er der overført et merforbrug på takstinstitutioner på ca. 0,4 mio. videre til andre fagudvalg. Herudover er de samlede udfordringer på udvalgets område på ca. 21,0 mio. kr., til primært Covid-19, arealeffektivisering, arbejdsskadeforsikring og opnormering på byggesagsområdet blevet dækket. Samtidig har udvalget bidraget til finansiering med ca. 9,5 mio. kr. vedrørende ny lov på parkeringsområdet og vintertjenesten samt restbudget på skolekørsel til reinvestering i trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger på anlæg. For udvalget vil nettooverførslen herefter være på ca. 8,2 mio. kr.

I 2020 har der været afholdt anlægsudgifter (netto) for 123,5 mio. kr. Sammenholdt med det vedtagne budget for 2020 på 137,5 mio. kr., svarer dette til et netto mindreforbrug på 14,0 mio. kr.

Det korrigerede anlægsbudget (netto) for 2020 var på 278,6 mio. kr., og sammenholdt med de afholdte anlægsudgifter/-indtægter svarer dette til et mindreforbrug på ca. 155,1 mio. kr., hvoraf ca. 154,5 mio. kr. overføres til 2021.

Ikke relevant.

Byrådet.

Stillingtagen til en række mulige tiltag til afhjælpning af konsekvenser af corona-pandemien.

Coronapandemien har haft negative konsekvenser på en række områder. Borgmesteren har derfor anmodet administrationen om at pege på en række mulige tiltag, der kan afhjælpe negative konsekvenser på børn- og ungeområdet og negative konsekvenser i forhold til erhvervslivet. Administrationen har derfor udarbejdet nedenstående katalog over mulige tiltag. De fleste tiltag er skalérbare – forstået på den måde, at der kan afsætte et større eller mindre beløb til det pågældende tiltag. 

Med afsæt i dette katalog anmodes Økonomiudvalget om at drøfte, hvorvidt der skal igangsættes tiltag og i givet fald hvilke, herunder niveauet for disse.

Børn- og ungeområdet

I forhold til børn- og ungeområdet peges på følgende tiltag, der kan være understøttende for børnenes trivsel og understøtte fællesskaberne:

1. En sum penge uddeles til alle elevråd. Pengene skal anvendes til aktiviteter der styrker fællesskab og trivsel på den samlede skole.  

Elevrådet har ansvaret for at indsamle ideer til, og udvælge hvad pengene bruges til.  

Kriterierne for brugen af pengene er, at de skal bruges til aktiviteter eller indkøb der vil skabe fællesskab og trivsel. Pengene kan eksempelvis bruges til en skolefest, bolde og øvrige legeredskaber til frikvartererne, indkøb til fællesområder, besøg udefra, koncert, teater, fælles idrætsaktiviteter, cirkus... 

Beløbet til skolerne kan tildeles på en af følgende måder – og beløbet kan skrues op og ned:

• Efter skolestørrelse, foreslået at skoler under 200 elever modtager 10.000 kr., 200 - 400 elever 15.000 kr., 400 – 600 elever 20.000 kr. og skoler over 600 elever modtager 25.000 kr.
• Efter elevtal, foreslået 25 kr. pr. elev.

Udgift ca. 190.000 kr.

2. Alle klasser tildeles et klippekort til to fælles aktiviteter.

 Alle klasser modtager et klippekort, med mulighed for at vælge to klip ud af et fem-turs kort med aktiviteter til klassen. Klippekortets ”klip” kan eksempelvis være: En tur i svømmehallen, en tur i bowlinghallen, en tur i biografen, bestille mad (pizza/burger/kebab) til klassefest/hygge, en tur til en lokal sportsbegivenhed (GOG/Rabbits/andet).

• Gennemsnitspris pr. aktivitet pr. elev på 40 - 50 kr. Samlet udgift mellem 420.000 – 520.000 kr.

3. Dagtilbudsområdet:

På dagtilbudsområdet foreslås det, at hvert børnehus og dagplejegruppe får tildelt et beløb til en særlig aktivitet med børnene, når der igen er mulighed for at åbne op.

Det kan fx være en udflugt, et besøg af en kunstner, en musiker, en kulturel aktivitet mm. Aktiviteten vil inden for det overordnede formål være efter dagtilbuddets eget valg, da det i forhold til aldersgruppen vil skabe bedre mulighed for et meningsfuldt indhold end et egentligt klippekort til bestemte aktiviteter. Aktiviteten skal afholdes i løbet af 2021 på et tidspunkt efter eget valg.

Hvis der tildeles et beløb på 5.000 kr. pr børnehus/dagplejegruppe vil det svare til en samlet udgift på ca. 200.000 kr.

Erhvervsområdet

Et år med Corona har ligeledes ramt nogle dele af Svendborgs erhvervsliv hårdt. Staten trækker det store læs med de generelle hjælpepakker, men fra byens erhvervsliv er der også efterspørgsel efter en lokale indsats, som kan tilpasses og målrettes de lokale udfordringer og behov.

Erhvervskontoret har i dialog med erhvervsforeningerne identificeret en række mulige indsatser som ville kunne gavne dele af byens erhvervsliv som har været – eller er – ramt af nedlukningerne og de affødte konsekvenser.

1. 2 timers gratis parkering i forbindelse med julehandlen 2021, inklusiv regional markedsføring af initiativet.

[Foreslået af Shopping Svendborg]

CETS vurderer at 2 timers gratis parkering på de tidspunkter hvor parkeringsbehovet er størst, medfører en langsommere udskiftning og dermed færre brugere i løbet af en dag. Det kan derfor risikere at påvirke butikkernes omsætning negativt.

Udgift: Administrationen forventer på baggrund af erfaringerne at det vil koste mellem 200.000 og 300.000 kr. pr måned i tabte P-afgifter (alt efter hvilke måneder der er tale om).

2. National markedsføring af Svendborg, Øhavet, Geoparken osv. i efteråret 2021 og foråret 2022 i samarbejde med Destination Fyn (og om muligt også i samarbejde med de tre andre sydfynske kommuner)

[Foreslået af Visit Svendborg og Shopping Svendborg]

Udgift: 2.500.000 kr. [ifølge forslagsstiller]

3. Aktiviteter i byen der understøtter søndags-åbent i sommerferien

[Foreslået af Shopping Svendborg]

Udgift: 250.000 kr. [ifølge forslagsstiller]

4. Fortsat iværksætterindsats

At kunne imødekomme dette behov i 2021 er særligt relevant fordi:

1. Der forventes fortsat forhøjet ledighed og øget omsætning på arbejdsmarkedet de næste par år. Det betyder flere nye iværksættere, for erfaringen viser at ledighed ofte er det sidste skub potentielle iværksættere skulle have, for at turde gå i gang.
2. Det er turbulent at starte i krisetider – men forskningen viser at dem starter og overlever midt i en krise, har større succes på den lange bane. Så kan virksomhedernes overlevelse og vækst styrkes i de første kritiske år, så giver det netop i en krise ekstra gevinst på lang sigt.

[I hele Corona-perioden har der været en konstant strøm af iværksættere som henvender sig til Fremtidsfabrikken og Erhvervskontoret for at få hjælp til at starte nyt.]

Udgift: I resten af 2021 kan en ’skrabet’ basis-version (hvor dele af udviklingen ’skubbes’ til 2022) udføres for 770.000 kr.

5. Mere Styrket Erhverv i Gadeplan – forretningsudvikling og digital omstilling af eksisterende forretninger

Der arbejdes allerede på at kunne udnytte de gode erfaringer fra Styrket Erhverv i Gadeplan i et fælles fynsk regi. Derfor anbefaler administrationen ikke at der på nuværende tidspunkt afsættes midler til en midlertidig indsats alene i Svendborg.

[Foreslået af Erhvervsrådet]

6. Task force for brug af det offentlige rum

Genoprette den ’task force’ som i sommeren 2020 gav mulighed for hurtig og smidig myndighedsbehandling af ansøgninger om tilladelser til arrangementer på offentlige steder, udvidet udeservering m.m.

Administrationen vurderer at dette kan gøres med en relativt lille indsats, da meget vil være gentagelser fra sidste år.

7. Yderligere tiltag

Ikke alle dele af erhvervslivet er organiserede i råd og foreninger – derfor vil Erhvervskontoret udføre en spørgeskema-undersøgelse som sendes bredt ud på tværs af alle brancher for at sikre at der ikke er corona-ramte dele af erhvervslivet med behov som ikke er omfattet af ovenstående liste.

Udgift: Kan gøres med eksisterende administrative ressourcer.

Eksisterende tiltag

1. Eventpuljen 2021
2. Mulighed for at ansøge om lejeudsættelse i kommunalt ejede ejendomme

Afhænger af hvilke tiltag der igangsættes, og er i de fleste tilfælde ikke mulige at sætte tal på. Ingen af tiltagene vurderes at have væsentlige effekter på CO2 udledning.

Økonomiudvalget

Udvalget foreslår,

• tilbud til isolerede unge med samvær ca. 90.000 kr.
• tilbud om gruppe aktiviteter og gåture til ensomme ældre i eget hjem som er isolerede ca. 90.000 kr.

Udvalget foreslår, at der afsættes 200.000 kr. til events målrettet kommunens børn og unge samt turister og besøgende. Puljen udmøntes i overensstemmelse med kriterierne for Eventpuljen 2021 eller via samarbejdsaftaler med eksisterende eventudbydere. Formålet er at skabe aktiviteter og oplevelser for børn og unge.

Offentliggørelse af forslag til lokalplan 660 – Etageboliger ved Kogtved Søfartsskole i Svendborg.

Baggrund

Baggrunden for udarbejdelse af et nyt plangrundlag for Kogtved Søfartsskole er en henvendelse fra en privat bygherre, som ønsker at omdanne søfartsskolen til et bofællesskab. Omdannelsen skal ske ved genanvendelse af eksisterende bevaringsværdige bygninger, samt opførelse af ny bebyggelse i området.

Søfartsskolens område er angivet på oversigtskort, jf. bilag 1 (Bilag 1. Oversigtskort).
 

Processen frem til nu

• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 7. november 2019, at området kunne ændres fra blandet bolig- og erhverv til boligområde med mulighed for etageboliger i maks. 2½ etager.
• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 6. februar 2020, at prioritere planlægningen for Kogtved Søfartsskole.
• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 5. marts 2020 at igangsætte en forudgående høring for ændring af plangrundlaget. Høringen blev gennemført i perioden d. 10. marts 2020 til d. 1. april 2020.
• Byrådet besluttede d. 26. maj 2020, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan baseret på 8 punkter i ”Aftaleudkast, Kogtved”, som var bilag til dagsordenpunktet d. 26. maj 2020.
• Byrådet besluttede d. 30. juni 2020, at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg 2017.19. Høringen blev gennemført i perioden d. 7. juni 2020 til d. 7. september 2020.
• Byrådet besluttede d. 27. oktober 2020, at vedtage kommuneplantillæg 2017.19.

Om lokalplanforslaget

Lokalplan 660 skal sikre, at området kan omdannes fra en anvendelse til søfartsskole til boligområde. Forslaget til lokalplan 660 fremgår af bilag 2 (Bilag. 2. Forslag til lokalplan 660 – Etageboliger ved Kogtved Søfartsskole).

Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med de 8 punkter i ”Aftaleudkast, Kogtved, som blev besluttet af Byrådet d. 26. maj 2020, jf. bilag 3 (Bilag 3. Aftaleudkast, Kogtved).

Lokalplanen har til formål at sikre, at den nye etagebebyggelse indrammer og understøtter den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse, som fortsat skal have en fremtrædende karakter. Området nærmest kysten skal friholdes for bebyggelse.

Disponering af området

Lokalplanen er opdelt i to delområder, som begge fastlægges med en anvendelse til boligformål. Delområde I i form af etageboliger og delområde II i form af åben-lav enfamiliehuse. I delområde II kan der indrettes fælles parkering samt etableres et enkelt enfamiliehus.

Lokalplanen stiller krav om, at hovedbygningen og gartnerboligen skal bevares og ikke må nedrives.

Områdets øvrige eksisterende bebyggelse må nedrives med henblik på at skabe mulighed for opførelse af ny boligbebyggelse med den oprindelige hovedbygning i centrum.

Lokalplanen udlægger fire byggefelter, som fastlægger placering af ny bebyggelse til etageboliger.

For at skabe afstand til kysten som fortsat skal bevares som ubebygget og for at beskytte allétræerne på sydsiden af Kogtvedvænget er der i lokalplanen fastlagt to byggelinjer.

Den del af lokalplanområdet som skal anvendes til ny etageboligbebyggelse har et skrånende terræn, hvorfor lokalplanen giver mulighed for terrænregulering på +/- 1 m mellem de to byggelinjer.

Derudover sikrer lokalplanen, at en eksisterende sti til vandet bevares. Stien er privat, men via lokalplanen opfordres den private ejer af stien til fortsat at tillade offentligheden adgang til kysten via stien.

Disponering af området, byggelinjer og stiforløb kan ses på lokalplanens kortbilag 2, jf. bilag 4 (Bilag 4. Kortbilag 2).

Et eksempel på områdets disponering fremgår af skitseprojekt, jf. bilag 5 (Bilag 5. Skitseprojekt).

Hovedbygningen

Lokalplanen indeholder bevarende bestemmelser for den bevaringsværdige del af hovedbygningen. Istandsættelse og renovering af udvendige bygningssider skal således ske med respekt for bygningens oprindelige arkitektur og materialeholdning.

Lokalplanen giver dog mulighed for, at der kan opføres et indgangsparti/trappetårn samt opsættes altaner på den del af hovedbygningen, som ikke er udpeget som bevaringsværdig. Lokalplanen detailregulerer derfor forhold omkring størrelse, højde og materiale-/farvevalg af indgangsparti/trappetårn og antal, størrelse, udformning, fastgørelse og materiale-/farvevalg for altanerne.

Ny etagebebyggelse

Det er et princip for den ny etageboligbebyggelse, at den skal underordne sig hovedbygningens højde og volumen og tilpasse sig terrænet.

Lokalplanen stiller derfor krav om, at ny bebyggelse til etageboliger må opføres i højest 2 etager med saddeltage med en hældning på 25-30 grader. Bygningsdybden for ny bebyggelse må ikke overstige 10,5 m. Bygningsdybden må dog brydes af indgangspartier/trappetårne og udhængte altaner.

Den ny bebyggelse skal fremstå med ensartet arkitektur og facadeudtryk og skal derfor opføres med røde tegl som primært facademateriale, mens tage skal udføres som saddeltage med røde teglsten.

Lokalplanen giver dog mulighed for, at mindre bygningsdele kan udføres i andre materialer og farver der harmonerer med det samlede udtryk.

Forhold til andre lokalplanener

Den sydlige del af grunden er omfattet af lokalplan 533, som er vedtaget for at sikre en landskabsbevaring for dele af Rantzausmindekysten og friholder således den sydlige del af grunden for bebyggelse. Lokalplan 533 er fortsat gældende med forslag til lokalplan 660.

Den vestlige del af lokalplanområdet er i dag omfattet af byplanvedtægt 01, som udlægger området til parcelhuse med en mindste grundstørrelse på 1.250 m2 og et brutto-etageareal på højest 12,5 % af grundens størrelse.

Byplanvedtægt 01 foreslås ophævet for den del, som er omfattet af forslag til lokalplan 660 og der gives i stedet mulighed for udstykning af én parcelhusgrund med en grundstørrelse på minimum 700 m2 og med en bebyggelsesprocent på 25 %.

Miljøvurdering

Planerne er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er vedlagt som bilag 6 (Bilag 6. Afgørelse om ikke miljøvurdering af lokalplanforslag).

Det videre forløb

Efter Teknik- og Erhvervsudvalget behandling af lokalplanforslaget og miljøvurdering af plangrundlaget, offentliggøres materialet i minimum 4 uger. Der afholdes borgermøde i høringsperioden. Efter høringen vil der ske en behandling af indkomne høringssvar, hvorefter sagen vil blive fremlagt til politisk behandling.

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2- udledningen på langt sigt.

Området er forsynet med naturgas, dog uden tilslutningspligt. Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, særligt ved valg af naturgas som opvarmning. Det forventes, at naturgas inden 2030 vil blive udfaset til fordel for vedvarende energikilder. Vælges varmepumper som opvarmningskilde vurderes CO2-udledningen ikke væsentlig, da elnettet antages at være CO2-neutral inden 2030.

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Svendborg Kommune genudbyder i august måned 2021 befordring af visiterede borgere i EU-udbud med kontraktstart den 1. januar 2022.
 

I henhold til Klima- og Energipolitikken skal der tages stilling til hvilke miljøkrav, herunder primært om CO2-reduktion, der skal stilles i udbudsmaterialet.

Svendborg Kommune genudbyder i august måned 2021 befordring af visiterede borgere i EU-udbud med kontraktstart den 1. januar 2022. Oversigt over delkontrakter fremgår af vedhæftede Bilag 1 (Bilag 1. Oversigt delkontrakter, Scenarier økonomi, Scenarier CO2-udledning).

Der vil blive tildelt 5 særskilte kontrakter på den samlede aftale – én kontrakt for hvert delområde. Samme leverandør kan vinde én eller flere kontrakter.

I indeværende kontraktperiode er kontrakterne fordelt på 2 leverandører, hhv. Vester Skerninge Bilerne og Taxa Fyn.

Med henblik på i muligt omfang at kunne efterleve målsætninger for kommunens Klima- og Energipolitik om at reducere CO2 udledningen i udbud vedrørende busser, har administrationen ført markedsdialog med nuværende leverandører, leverandører af brændstofprodukter samt andre kommuner for drøftelse af, hvorledes Svendborg Kommune i forbindelse med udbudsprocessen kan understøtte en indledende grøn omstilling på den kommunale kontraktkørsel.

Hovedparten af den kommunale kontraktkørsel udføres i dag ved hjælp af dieseldrevene minibusser, der er påmonteret lift og som for indeværende kontraktperiode har været påfyldt fossilt diesel.

Eldrevne køretøjer i rutebaseret kørsel

Markedet for eldrevne minibusser er endnu meget umodent og kan endnu ikke erstatte de dieseldrevne minibusser. Det er forbundet med store udfordringer, at batterikapaciteten for eldrevne minibusser endnu er af så beskedent et omfang, at der maksimalt kan køres omkring 130 km mellem hver opladning, hvilket gør krav om benyttelse af eldrevne minibusser svært foreneligt med de store afstande, busser skal køre i Svendborg Kommune.

Det er endvidere endnu ikke muligt at montere en lift på eldrevne minibusser. Det er tillige vanskeligt for leverandøren rent planmæssigt at udnytte ressourcerne optimalt.

Endelig er der udfordringen med selve opladningen, fordi ladekapaciteten endnu ikke er tilstrækkeligt udbygget.

Aktører i markedet er dog overbeviste om, at vi indenfor en 3 til 4-årig periode, vil se en udvikling indenfor eldrevne minibusser i lighed med den, der i øjeblikket ses på personbils-området.

For imidlertid at understøtte udviklingen af el-køretøjer, anbefales det derfor, at der i udbudsmaterialet stilles krav om 4 – 6 eldrevne køretøjer uden lift til afvikling af den rutebaserede kørsel.

Dette antal vil gøre det muligt for leverandøren at indpasse de eldrevne køretøjer i den planlagte kørsel, til en kortere by-rute kombineret med kørsel uden kørestolsbrugere. De eldrevne køretøjer kan i givet fald leveres senest 8 måneder efter kontraktstart.

Med denne udvikling for øje, anbefales det tillige, at kontraktperioden sættes til 4 år til trods for at udbudsområdet ”Befordring” i henhold til Udbudsloven, kunne udbydes for en længere kontraktperiode, fx 6 eller 8 år.

Brug af 2. generations brændstof HVO (Hydrogenereret Vegetabilsk Olie), uden tilsætning af palmeolie:

Idet efterspørgsel af eldrevne minibusser endnu ikke er en reel mulighed, anbefaler aktører i markedet i stedet brug af brændstoffet HVO, der er et 2. generations biodiesel-produkt produceret uden tilførsel af palmeolie og således er et fossiltfrit alternativ til konventionel diesel.

HVO reducerer i forhold til konventionel fossiltholdigt diesel CO2 udledningen med 85 – 90 procent ved 100 procent benyttelse.

For eksempel er Q8 Biodiesel HVO100 baseret på biologiske affalds- og restprodukter, se bilag 2 Biodiesel HVO 100.

HVO kan desuden i alle forhold iblandes fossilt diesel, hvorved det er muligt fx frit at benytte en 25 procent eller 50 procent blanding. CO2-udledningen stiger dog proportionalt med tilførsel af fossiltholdigt diesel.

Brændstoffet HVO er 60 til 80 procent dyrere i indkøb end konventionel fossiltholdigt diesel, hvilket forventeligt vil få markant indflydelse på den tilbudte timepris i udbuddet. 

Krav om 25 procent aftaledækning for eldrevne personbiler:

For den del af kørslen, der foregår i personbiler (taxa), vil det være muligt at tilskynde den i forvejen positive udvikling, der finder sted på området ved at efterspørge en el-mæssig aftaledækning på 25 procent.

Grunden til, at der ikke efterspørges en højere aftaledækning med eldrevne personbiler er, at den aktuelle infrastruktursituation for ladestandere i Svendborg By ikke vurderes at være tilstrækkelig dækkende for et højere krav i den kommende 4-årige kontraktperiode. Ligeledes udgør den kommunale kontraktkørsel kun en mindre omsætning af taxaleverandørens samlede omsætning i Svendborg.

De nye delaftaler forventes at give en samlet reduktion i CO2-udledningen på ca. 97 procent.

Nuværende udledning af CO2 udgør i henhold til beregnet brændstofforbrug på kørsel med minibusser i alt ca. 800 ton årligt.

Det vurderes, at krav om 4 – 6 eldrevne køretøjer vil kunne reducere CO2 – udledningen med ca. 21 til 22 tons i årlig CO2 – udledning.

For kørsel med 100 procent HVO skønnes det, at der vil være en årlig besparelse på mellem ca. 700 til 735 ton i årlig CO2 – udledning.

Det vurderes, at der for nuværende årligt udledes ca. 180 ton CO2 ved personbilsbefordringen.

Krav om 25 procent aftaledækning ved kørsel med eldrevne personbiler kan give en CO2-besparelse på mellem ca. 33 til 36 ton i årlig CO2 – udledning.

Oversigt over de 3 scenarier fremgår af Bilag 1, side 2 (Bilag 1. Oversigt delkontrakter, Scenarier økonomi, Scenarier CO2-udledning).

Økonomiudvalget.

Etablering af permanente udendørs overdækninger i dagtilbud i forbindelse med anbefalinger og erfaringer med tilrettelæggelse af hverdagen i relation til covid-19.

Siden genåbningen af dagtilbudsområdet efter nedlukningen i påsken 2020 har det været en central del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, at mest mulig aktivitet i dagtilbuddene skal foregå udenfor.

Dagtilbuddene har derfor siden foråret 2020 tilrettelagt hverdagen og læringsmiljøerne, så de lever op til denne anbefaling. I foråret 2020 blev der i den forbindelse opstillet midlertidige, lejede telte som værn mod sol, vind, nedbør og temperatur.

I efteråret 2020 viste det sig muligt at forlænge lejeaftalen omkring de opstillede telte henover vinteren. Det skete bl.a. på baggrund af ønsker og henvendelser fra de berørte dagtilbud. Dog har der vist sig behov for løbende reparationer og udskiftninger af telte som følge af vejrliget i vinterhalvåret. En del øvrige kommuner modtog i efteråret 2020 kritik fra forældre og medarbejderorganisationer for ikke i tide at have tilvejebragt de fornødne faciliteter, der gjorde det muligt for børnene at opholde sig mest muligt ude.

Samlet set har der været gjort mange positive erfaringer med læringsmiljøet, når leg og aktiviteter i højere grad tilrettelægges udenfor, og de nødvendige faciliteter til ly mod vejrliget er tilstede.

Det forventes, at der efter den nuværende fase af covid-19 pandemien stadig vil være rettet et øget fokus på en række forhold i dagtilbud. I forlængelse af anbefalingerne om øget hygiejne er der eksempelvis blevet opstillet udendørs håndvaske med varmt vand i alle dagtilbud. På samme måde forventes det, at udeliv og udendørs leg og aktiviteter fremover kommer til at udgøre en blivende del af læringsmiljøet i dagtilbuddene pga. både de sundhedsmæssige og pædagogiske fordele.

Det foreslås derfor, at der etableres en permanent udendørs overdækning i forbindelse med legepladsen ved kommunale og selvejende børnehuse. Der vil være tale om mindre bygninger i træ med halvåbne sider (”madpakkehuse”), der kan anvendes i forbindelse med leg, måltider og andre aktiviteter. Løsningerne tilpasses muligheder og behov i de enkelte børnehuse.

Processen med indhentning af tilbud, byggetilladelse og opsætning tager min. 6 mdr.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at fortsætte med lejede telte som en løsning på længere sigt.

Det skønnes at CO2-konsekvenserne af forslaget vil være minimale.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Udvalget godkender endvidere brugen af ekstern rådgiver.
 

Den 12. november 2020 godkendte Teknik- og Erhvervsudvalget midler til etablering af cykelsti samt fortov på den nordlige side af Rantzausmindevej. Cykelstien og fortovet etableres i forlængelse af den eksisterende sti og fortov fra Efterskolevej frem til Herman Nielsens Vej.

I forbindelse med etablering af fortov cykelsti/fortov langs Rantzausmindevej i Svendborg skal igangsættelsen af arealerhvervelse godkendes.

Formålet med cykelstiprojektet ved Rantzausmindevej er at sikre tryghed for skolebørn samt at forbedre forholdende for de bløde trafikanter.

Stien vil bestå af en ensrettet cykelsti på 1,5 meter i asfaltbelægning samt fortov på 1,5 meter i flisebelægning. For at afgrænse cykelstien fra vejen etableres der en granitkantsten. Strækningen bliver ca. 350 meter lang. Administrationen er i gang med at udarbejde tegninger og udbudsmateriale, men en oversigttegning findes på bilag 1 (Bilag 1. Oversigtstegning – Cykelsti/fortov lands Rantzausmindevej).

I forbindelse med projektet skal der også erhverves jord fra private lodsejere. På baggrund heraf skal det godkendes, at administrationen på ekspropriationslignende vilkår gennemfører arealerhvervelse og erstatning ved indgåelse af frivillig aftale med lodsejer.

Der har været indledende samtaler med lodsejere. Hvis der mod forventning ikke kan indgås en frivillig aftale om arealerhvervelse, vil sagen blive løftet til Byrådet med henblik på ekspropriering.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Økonomiudvalget

Der blev i budgettet for 2020 og 2021 afsat midler til at etablere parkering ved området ved Damestenen. Der har i løbet af 2020 været afholdt flere moder med Foreningen Damestenen omkring etablering af parkeringsmulighed ved Damestenen, Hesselager. Som led i projektet er der fundet en placering i området, som vil påvirke miljøet og kulturoplevelsen omkring selve Damestenen mindst muligt.

Skitseprojektet for etablering af parkeringsplads ved Damestenen på Damestensvej, Hesselager herunder køb af areal samt frigivelse af rådighedsbeløbet til realisering af projektet forelægges med henblik på udvalgets godkendelse.

I skitseprojektet etableres parkeringspladsen ca. 120 meter vest for Damestenen, og Damestensvej spærres af lige efter p-pladsen med bomme, så kun de bløde trafikanter uhindret kan besøge selve attraktionen, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Parkering ved Damestenen). Der vil på parkeringspladsen være plads til ca. 15 biler og to busser (busparkering er markeret med gult på bilaget). Pladsen etableres med grusbelægning.

I forbindelse med projektet skal der erhverves et areal til parkering. På baggrund heraf skal det godkendes, at administrationen på ekspropriationslignende vilkår kan gennemføre arealerhvervelse og erstatning ved indgåelse af frivillig aftale med lodsejer.

Der har været indledende samtaler med lodsejer. Hvis der mod forventning ikke kan indgås en frivillig aftale om arealerhvervelse, vil sagen blive løftet til Byrådet med henblik på ekspropriering.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Økonomiudvalget

For at realisere visionerne for Fremtidens Havn og Lokalplan 647 for SIMAC og Nordre Kaj, herunder at muliggøre salg af lokalplanens Byggefelt C til byggeri af en Maritim Erhvervspark, skal et offentligt vejareal nær havnen nedlægges efter vejlovens bestemmelser. I samme omgang skal det godkendes, at et planlagt stræde til havnen får status af offentlig vej for at sikre, at kajen fortsat er forbundet i et net af offentlige veje. Da strædet først forventes anlagt efter at byggeriet er realiseret, overtager kommunen vedligeholdelsen på den private fællesvej, Hudesvej, som således kan benyttes som forbindelse i den mellemliggende periode. Nedlæggelsen og optagelsen af den nye offentlige vej kræver Byrådets godkendelse, og nedlæggelsen kræver yderligere en offentlig høring på 8 uger.

For at kunne realisere intentionerne med Lokalplan 647 og muliggøre byggeri af en Maritim Erhvervspark er det nødvendigt at nedlægge dele af Østre Havnevej og Østre Kajgade efter vejlovens bestemmelser.

Som et led i den samlede planlægning for området optages samtidig et af de planlagte stræder som offentlig vej for at sikre, at kajen fortsat indgår i et net af offentlige veje. Da det pågældende stræde ikke forventes anlagt før byggeriet af den Maritime Erhvervspark er færdig, betyder nedlæggelsen, at der vil komme yderligere færdsel af den private fællesvej Hudesvej. Derfor foreslås det, at kommunen overtager den nødvendige vedligeholdelse af den private fællesvej Hudesvej, indtil den nye offentlige vej anlægges. Det er Svendborg Kommune der ejer den private fællesvej Hudesvej, men kommunen står ikke for vedligeholdelsen.

Nedlæggelsen, optagelsen og vedligeholdelsen er en nødvendig del af realiseringen af planlægningen for området og salget af areal (Byggefelt C) med henblik på opførelse af Maritim Erhvervspark.

Svendborg Kommune vil derfor nedlægge dele af de offentlige vejarealer, der omfatter vejlitra ”o”, ”p” og ”q” Svendborg Markjorder samt vejlitra ”b”, ”c” og ”df” Svendborg Bygrunde. Nedlæggelsen omfatter de med blåt markerede arealer, der udgør i alt ca. 1.118 m² jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse).

Samtidig optages en offentlig vej på de med rødt farvede arealer jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse).

Proceduren for nedlæggelse af offentlige vejarealer kræver en vurdering og otte ugers offentlig høring. Da Svendborg Kommune ejer de tilstødende arealer, der har adgang af arealet, er det vurderet, at der ikke er parter, der skal høres separat.

Den offentlige høring af nedlæggelsen foretages i perioden den 16. marts 2021 til den 12. maj 2021 jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Offentlig høring).

Høringsperioden for nedlæggelsen er endnu ikke afsluttet, men der er på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen høringssvar.

De offentlige vejarealer kan ikke nedlægges, hvis de er eneste adgang til en ejendom eller hvis kommunen vurderer, at vejarealerne er af vigtighed for en ejendom. Administrationen har gennemgået de pågældende vejarealer og vurderer at de dele af det offentlige vejareal, der nedlægges, ikke er eneste adgangsvej for nogen ejendom og vurderes ligeledes ikke at være af vigtighed for nogen ejendom jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Gennemgang af vejarealer).

Da Svendborg Kommune ejer de omkringliggende arealer, forventes der ikke at komme høringssvar, som modsætter sig kommunens vurdering. Derfor foreslås det Byrådet at godkende, at nedlægge de med blåt farvede dele af de offentlige vejarealer jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse). Godkendelsen er under forudsætning af, at der ikke kommer væsentlige indsigelser. Administrationen udmønter efterfølgende beslutningen i form af en endelig afgørelse.

Derudover foreslås det Byrådet at godkende, at med rødt farvede areal bliver optaget som offentlig vej jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse). Desuden skal der træffes beslutning om, at kommunen varetager den nødvendige vedligeholdelse af Hudesvej frem til at den nyoptagede offentlige vej anlægges, da Hudesvej i en midlertidig periode får karakter af en offentlig vej og kan sikre sammenhæng i det offentlige vejnet i området.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Byrådet

Fonden Sydfyns Elforsyning har i 2019 doneret midler til etablering af fire el-ladestandere til elbiler i Svendborg, for at give borgere og gæster bedre adgang til at lade deres el-biler, og dermed lette den grønne omstilling.

Udfordringen med ladestanderne og tilhørende pladser er, at de ikke anvendes efter hensigten. Ladestandernes pladser skal ses som en midlertidig tankopladningsstation og er ikke beregnet som parkeringsplads. For at undgå forvirring, ændres skiltningen ved ladestanderne, og sagen forelægges med henblik på orientering herom.

SEF Energi A/S samt administrationen i Svendborg Kommune har modtaget nogle henvendelser fra borgere, der gør opmærksom på, at pladserne tilknyttet el-ladestanderne anvendes til parkering, eksempelvis efter endt opladning af elbil. 

Det er gratis at parkere på pladserne til el-ladestanderne, imens man lader sin bil op. Elbilen skal flyttes efter den angivne tidsbegrænsning, uanset om bilen er færdigopladet eller ej. Pladsen tilknyttet el-ladestanderne skal dermed ses som en tankopladningsstation og ikke en reel parkeringsplads.

Udfordringen er, at bilerne bliver holdende på pladserne længere end den tidsbegrænsning, som er tilladt i forbindelse med opladningen. Bilerne, som bliver holdende, trækker i stedet en almindelig parkeringsbillet, selvom pladsen ved el-ladestanderne ikke er en regulær parkeringsplads.

For at undgå eventuelle misforståelser vedrørende regler for benyttelse af pladserne tilknyttet el-ladestanderne har administrationen været i dialog med Vejdirektoratet, Elbil-alliancen, FDM og SEF for at drøfte mulighederne. På baggrund af ovenstående dialog ændres skiltningen, så det fremgår mere tydeligt, at pladserne tilhørende el-ladestanderne kun kan anvendes imens ladning pågår. Længden af den gratis opladningstid vil fremgå af skiltet. Forslag til skiltning og eventuel markering på pladsen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Skiltning ved ladestandere til elbiler). Det er desuden muligt at se el-ladestandernes placering på bilag 2 (Bilag 2. Placering af ladestandere).

Sagen, vedr. udskiftning af skilte, vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

At sikre mulighed for opladning af elbil i Svendborg vil dog have betydning for den grønne omstilling.

Teknik- og Erhvervsudvalget

I december 2020 blev der i ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten” afsat 370 mio. kr. til cykelstier langs statsveje og 150 mio. kr. til medfinansiering af cykelprojekter ved kommunale veje.

Udover de konkrete 20 projekter langs statsveje, blev der desuden taget en principbeslutning om, at cykelstien ved Hvidkilde skal behandles som et statsvejsprojekt, selvom den konkrete linjeføring forventes at komme til at gå på kommunal vej.

På baggrund af principbeslutningen om, at cykelstien ved Hvidkilde skal behandles som et statsvejsprojekt, har administrationen holdt møde med Vejdirektoratet den 10. marts 2021.

Vejdirektoratet er af departementet oplyst om, at der ikke afsat penge til et cykelprojekt i Hvidkilde endnu, men det er besluttet, at en alternativ linjeføring ad kommuneveje skal finansieres på linje med et statsvejprojekt. Det betyder, at hvis den løsning Vejdirektoratet peger på går helt eller delvist af kommuneveje, skal projektet finansieres statsligt. Inden Vejdirektoratet peger på en løsning, skal projektet genbesøges og alternative linjeføringer undersøges. Vejdirektoratets seneste orientering er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Orientering til Svendborg Kommune fra Vejdirektoratet). Den endelige beslutning om at tildele projektet penge bliver forhandlet i Folketinget op mod sommerferien.  

Det er aftalt, at Vejdirektoratet vender tilbage til Svendborg Kommune med en procesplan for projektet.

Der er desuden afholdt et dialogmøde med Cykelistforbundet, Lokalafdeling Svendborg og Foreningen for fremme af Cykelsti mellem Ollerup og Svendborg den 4. marts 2021. I den forbindelse er der blevet drøftet forslag til linjeføring for cykelstien mellem Ollerup og Svendborg samt forslag til cykelfremme generelt i Svendborg Kommune, evt. med statslig medfinansiering. Referatet fra dialogmødet er vedlagt som bilag 1 (Bilag 2. Referat fra dialogmøde d. 4. marts 2021).

Jævnfør ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten” er der afsat en pulje på 150 mio. kr. til medfinansiering af cykelprojekter. Der kan søges tilskud til cykelprojekter, der forbedrer vilkårene for cyklisme, så det bliver endnu mere attraktivt at cykle. Herudover kan der søges om tilskud til viden- og innovationsprojekter.

Der forudsættes kommunal medfinansiering på 50 pct. af anlægsudgiften. Det kommunale bidrag skal prioriteres inden for kommunernes anlægsramme. For viden- og innovationsprojekter vil der kunne gives op til 100 pct. i tilskud.

Det forventes, at ansøgningsfristen bliver den 17.maj 2021. Tilskudsmodtagernes accept af tilskud skal ske senest et år efter tilsagnet er givet.

Administrationen arbejder videre med at udarbejde en fremadrettet plan for cykelstier og cykelfremme generelt i Svendborg Kommune jævnfør Cykelruteplanen 2014 og den kommende Kommuneplan, gerne med statslig medfinansiering. Prioritering af rådighedsbeløbet ”Trafiksikkerhed Cykelstier”, evt. med statslig medfinansiering, vil blive lagt op til Teknik- og Erhvervsudvalget i maj, når der foreligger et administrativt forslag til en langsigtet prioritering i forhold til cykelstier og cykelfremme i Svendborg Kommune.

Administrationen påtænker at anvende rådgiver i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgninger om statslig medfinansiering.

Sagen vurderes ikke at konsekvenser for CO2-udledningen.

Orienteringen tages til efterretning.

Venstres byrådsgruppe.

Udvalget kvitterer for Skolebestyrelsens henvendelse og anmoder administrationen om at undersøge sagen nærmere og efterfølgende orientere udvalget om, hvorvidt området kan forbedres med mindre tiltag, eller om projektet skal indarbejdes i trafiksikkerhedsplanen.

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

Orientering om henvendelse fra en borgergruppe, der ønsker møde med udvalget om lokalplan og byggeri ved Søkildevej. Det aftales, at udvalget tager et møde ved området med beboerne den 26.april kl. 16.30.

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:



Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Igangsætning af lokalplan for Klingstrupvej 1, 5881 Skårup Fyn og Klingstrupvej 5, 5881 Skårup Fyn
2. Orientering om igangsættelse af lokalplan for det nuværende køretekniske anlæg ved Ring Nord i Svendborg
3. Orientering vedr. vejskader efter bilbrande
4. Opfølgning på spørgsmål stillet på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 11. marts 2021: 

• Placering af skilte ved Gudmekongens land.
• Hvordan ryddes der sne i busskure?
• Skilte på facader.
   

5. Hudes Pakhus – forsinkelser og merforbrug
    

Kommende større sager:

Afholdelse af temamøde mellem Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget den 18. maj 2021 kl. 14.00 – 15.30 vedrørende udvikling af Godsbanearealet.
 

Venstres byrådsgruppe.

Teknik- og Erhvervsudvalget beslutter at give de nuværende 14 bådejere uden Folkeregisteradresse i Svendborg Kommune et opsigelsesvarsel på 3 år.

Såfremt bådejere med Folkeregisteradresse i Svendborg Kommune fremover fraflytter kommunen, vil de få et opsigelsesvarsel på et år. 

Overskydende pladser kan udlejes til alle bådejere uanset deres bopæl for et år.

Liste V kan ikke godkende beslutningen, idet de henviser til deres forslag.