Teknik- og Erhvervsudvalget

Dagsorden, herunder Tillægsdagsorden, blev godkendt med bemærkning om, at punkt 17 udgår af dagsordenen.

Som et led i organiseringen af turisme på Fyn og i Svendborg Kommune skal der træffes beslutning om aftalegrundlaget ift. turismeserviceopgaverne på det operative niveau i Svendborg.

På Byrådets møde den 27.10.2020 blev det besluttet, at Erhvervskontoret er kontraktholder med Destination Fyn, og at Svendborg Kommune kan indgå en tillægsaftale med Destination Fyn om at varetage turismeserviceopgaver på det operative niveau på vegne af Svendborg Kommune.

Tilsvarende blev det besluttet, at Destination Fyn kan indgå en leverandøraftale med SvendborgEvent, så SvendborgEvent kan varetage de beskrevne turismeserviceopgaver på det operative niveau.

Ovenstående fremgår af vedlagte udkast til hhv. ”Tillægsaftale mellem Svendborg Kommune og Destination Fyn” (bilag 1) og ”Underleverandøraftale mellem Destination Fyn og SvendborgEvent” (bilag 2) samt tilhørende bilag til aftalegrundlaget (bilag 3).

I forbindelse med udarbejdelsen af aftalegrundlaget har Erhvervskontoret opstillet følgende pejlemærke for fordelingen af Svendborg Kommunes driftstilskud til SvendborgEvent i 2021:

Der er afsat 1.276.553 kr. til operationelle turismeserviceopgaver både i tillægsaftalen og i leverandøraftalen, da beløbet viderefaktureres fra Destination Fyn til SvendborgEvent.

Byrådet har i forbindelse med budgetforliget for 2021 givet tilsagn om yderligere støtte på årligt 500.000 kr. til SvendborgEvent. Udmøntningen heraf foretages af SvendborgEvents bestyrelse på et strategiseminar i november.

Udover driftstilskuddet på samlet kr. 2.876.553 yder Svendborg Kommune et aktivitetstilskud til SvendborgEvent på kr. 1.156.040 (PR-puljen).

Reduktionsforslaget besluttet i TEU i 2019 er indarbejdet i ovenstående økonomiske overblik for SvendborgEvent.

De endelige aftaler fremsendes til politisk behandling i december. Aftalerne skal være færdigbehandlet og indgået i indeværende år.

Ingen direkte afledte væsentlige konsekvenser.

Byrådet

Budgetopfølgning pr. 30. september 2020 for Teknik- og Erhvervsudvalgets område.

Regnskabet på serviceudgifterne forventes pr. 30. september 2020 at udgøre ca. 294,3 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 285,5 mio. kr. betyder det et merforbrug på ca. 8,8 mio. kr. Heraf skyldes de ca. 13,6 mio. kr. COVID-19, som er det bedste bud på nuværende tidspunkt.

Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.

Regnskabet på overførselsudgifterne forventes pr. 30. september 2020 at udgøre ca. -8,1 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. -9,1 mio. kr., betyder det et merforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes primært tomgangshusleje på de kommunale ældreboliger.

Det vedtagne anlægsbudget for 2020 udgør netto 137,5 mio. kr. (brutto 149,1 mio. kr.), hvortil der fra regnskab 2019 er overført netto 43,7 mio. kr. (brutto 77,7 mio. kr.) og tillægsbevillinger på 77,1 mio. kr. (primært fremrykkede COVID-19 anlæg). 

Det samlede korrigerede anlægsbudget pr. 30. september 2020 udgør således netto ca. 258,2 mio. kr. (brutto ca. 306,7 mio. kr.) og fordeler sig på en række større og mindre anlægsprojekter/-puljer.

Ved udgangen af september 2020 ligger det samlede forbrug på netto ca. 30,7 mio. kr. svarende til 11,9 % af det korrigerede budget.

Det forventede anlægsregnskab for 2020 udgør netto 131,5 mio. kr. (brutto 187,9 mio. kr.), heraf udgør fremrykkede anlæg COVID-19 ca. 33,7 mio. kr.

I perioden fra oktober til udgangen af 2020 forventes et forbrug på netto 101,1 mio. kr. (brutto 111,6 mio. kr.), heraf udgør fremrykkede anlæg COVID-19 ca. 29,1 mio. kr.

Der forventes pt. en afvigelse (mindreudgift/merindtægt) på 126,7 mio. kr., hvoraf der overføres netto ca. 115,4 mio. kr. til 2021 og et foreløbigt (ikke endeligt) forventet netto mindreforbrug 2020 på ca. 11,4 mio. kr.

Den forholdsvise store forventede overførsel af projekter, skyldes primært at der i forbindelse med Covid-19 krisen er tilgået en lang række nye opgaver, som henhører under Erhvervshjælpepakken og fremrykkede projekter med mulig lånoptagelse – senest på Byrådsmødet den 6. oktober 2020, hvor det blev besluttet at optage lån til Tved Skole og affaldsgårde på kommunens ejendomme. Det vigtige for disse projekter er, at de skal være helt eller delvist igangsat ved bindende anlægskontrakt inden udgangen af 2020, for at der er mulighed for lånoptagelse.

Dette har så betydet, at en række planlagte projekter har måttet skubbes til senere. Herudover har det i visse situationer også været svært at skaffe håndværkere.

Ingen.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

C. Orienteringssag

Udmøntning af bevillinger til anlægsprojekter på Kultur- og Fritidsområdet

Nedenfor er oplistet anlægsprojekter, som er prioriteret i forbindelse med budgetforliget for 2021.

Ved det enkelte projekt er anført administrationens bemærkninger til udmøntning af bevillingen:

1. Ollerup Gymnastikhøjskole gives en lånegaranti på 5 mio. kr. til brug for færdiggørelse af modernisering af den nye arena.

Administrationens bemærkninger:

Garantien er videresendt til Ollerup Gymnastikhøjskole.

Projektet er fuldt finansieret

2. Svendborg Idrætshal gives en lånegaranti på 2 mio.kr. finansieret af den afsatte risikopulje.

Administrationens bemærkninger:

Svendborg Idrætshal fik i forbindelse med budget 2020 bevilget 2,964 mio. kr. til etablering af varmeforsyning i tennishallen. Projektet viste sig at være dyrere end beregnet. På den baggrund fik hallen ved seneste forlig bevilget ovenstående lånegaranti. Bestyrelsen i Svendborg Idrætshal arbejder på at tilvejebringe yderligere driftsmidler og midler til låneafdrag til projektet.

I forlængelse af projektet påtænker hallen at søge fondsmidler til etablering af nye klubfaciliteter i tennishallen.

Manglende finansiering: 90.000 kr. årligt til afdrag på lånegaranti.  

(ingen bilag)

3. Der afsættes 2,5 mio.kr. i tilskud til Trailcenter Svendborg – Outdoorfacilitet ved Hallingskoven.

Administrationens bemærkninger:

Foreningen Trailcenter Svendborg arbejder videre med at ansøge diverse fonde om støtte til anlæg af de nye faciliteter.

Svendborg Kommunes støtte til projektet er betinget af, at foreningen kan fremvise en minimum 20 års tinglyst brugsret til Trailcenteret og arealet heromkring.

Derudover skal foreningen kunne dokumentere en økonomisk bæredygtig driftsmodel for Trailcenter Svendborg.

Foreningen arbejder aktivt på at imødekomme ovenstående forhold. Formår foreningen, mod forventning, ikke at kunne realisere projektet som beskrevet, vil man undersøge mulighederne for at gennemføre en mindre udgave af projektet.

Manglede finansiering: anlæg kr. 2,5 mio. + årlige driftsudgifter.

4. Der afsættes 1,0 mio.kr. til medfinansiering af Egebjerg Fodbolds ønske om en ekstra fodboldbane ved V. Skerningehallen.

Administrationens bemærkninger:
Egebjerg Fodbolds budget for en ny boldbane er 1,7 mio. kr. Egenfinansiering udgør 100.000 kr.

Egebjerg Fodbold arbejder videre med at tiltrække økonomi med henblik på at realisere det samlede projekt.

Manglede finansiering: anlæg kr. 600.000 + årlige driftsudgifter.

5. Svendborg Sund Sejlklub gives et tilsagn om et tilskud på 1 mio.kr. til kommunal medfinansiering af renovering af klubhusfaciliteter.

Administrationens bemærkninger:

Sejlklubben har ansøgt Svendborg Kommune om 2.682.800 kr. til vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på Strandgården, samt en kommunal lånegaranti på 750.000 kr.

Derudover ansøgte klubben om støtte på 5.507.500 kr. til etablering af nye klubfaciliteter, herunder etablering af sejl- og grejdepoter.

Svendborg Sund Sejlklub arbejder videre med at tiltrække økonomi med henblik på at realisere det samlede projekt.

Formår klubben ikke at kunne realisere projektet som beskrevet, vil man undersøge mulighederne for at gennemføre en tilpasset udgave af projektet.

Manglede finansiering: 7.190.300 kr. (5.507.500 kr. inklusiv moms og 1.682.800 kr. eksklusiv moms).

6. Svendborg Petanqueklub tilføres et tilskud på 75.000 kr. til udvidelse af petanquebane.

Administrationens bemærkninger:

Svendborg Petanqueklub er i dialog med Center for Ejendomme og Teknisk Service, som bliver ansvarlig for etablering af de nye petanquebaner.

Projektet gennemføres i samarbejde med klubben.

Projektet er fuldt finansieret

7. Flytning af Dykkerklubber 150.000 kr.

Administrationens bemærkninger:
Dykkerklubben Delfinen er i dialog med Center for Ejendomme og Teknisk Service, som bliver ansvarlig for etableringen af de nye klubfaciliteter i Midtbyhallen. Projektet gennemføres i samarbejde med klubben.

Projektet er fuldt finansieret

(ingen bilag)

8. Der afsættes et anlægstilskud på 22,5 mio.kr. i 2022 som kommunens medfinansiering af en ny teaterbygning på Frederiksø.

Administrationens bemærkninger:

Anlægstilskuddet er basis for BaggårdTeatrets fondssøgning til etableringen af et nyt teater på Frederiksø.

(ingen bilag)

9. Der afsættes en anlægspulje på 2 mio.kr. med henblik på forslag vedr. events, 5700 Summer mv.

Administrationens bemærkninger:

Administrationen anbefaler, at der fastsættes kriterier for puljen, som understøtter den, for byrådet, præsenterede afdækning af eventpotentialerne i Svendborg, herunder kultur, turisme, maritim sektor samt oplysning og undervisning.

Administrationen præsenterer forslag til kriterier på udvalgets møde i december.

Anlægsprojekter på Fritidsområdet som ikke blev prioriteret i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2021:

• Sydfyns Squash Club, anlæg af digitalt Squash- og ketchercenter ved Rantzausminde Skole

Ansøgte beløb:  3 mio. kr.
 

• Svendborg Idrætshal, anlæg og drift af ny træningshal ved Svendborg Idrætscenter.
  Ansøgte beløb (Lånegaranti): 20 mio. kr. til anlæg og 1,4 mio. kr. årligt til drift.
  
• Rantzausminde Havbadeforening, opførsel af ny sauna på Rantzausminde Havn
  Ansøgte beløb:  75.000 kr.
   
• ”Kom og dans Svendborg”, etablering af dansegulv på lille torv:
  Ansøgte beløb:  270.000 kr.
   
• Skeifa Svendborg, etablering af opvarmningsbane i Svendborg Vest

Ansøgte beløb: 224.000 kr.
 

• Thurø Ridelaug, anlæg af ridesti
  Ansøgte beløb: 695.000 kr.
   
• Svendborg Tennisklub, anlæg af 2 paddelbaner
  Ansøgte beløb: 250.000 kr.

• Svendborg Bibliotek, etablering af ubetjent bibliotek i tidsrummet 7-22.
  Anslået udgift: 592.000 kr.

Vil fremgå af de enkelte sager, når disse endeligt udmøntes

.

Beslutning om at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan for Skerningegårdsvej 13 i Vester Skerninge til boligformål.

Baggrund

Ejerne af Skerningegårdsvej 13 i Vester Skerninge (matr.nr. 14a, V. Skerninge By, V. Skerninge) ønsker mulighed for at omdanne området fra institutionsformål til et boligområde. Ejerne ønsker mulighed for at udstykke området og opføre syv boliger i form af åben-lav bebyggelse. Endeligt antal og placering afklares i lokalplanprocessen.

Ejerne erhvervede ejendommen i 2014 af Svendborg Kommune med henblik på at leje den ud til institutionsformål. Det har vist sig ikke at være muligt, og på nuværende tidspunkt lejes dele af ejendommen ud som boliger. Ejerne har modtaget flere forespørgsler om at opføre boliger på ejendommen.

Området 

Skerningegårdsvej 13 er beliggende i den sydlige del af Vester Skerninge i forlængelse af et boligområde bestående af tæt-lav bebyggelse og åben-lav bebyggelse. Arealerne syd og vest for ejendommen er udlagt til landbrugsdrift. Området har et areal på ca. 7.200 m2. Se kort herunder, hvor området er markeret med grøn. 

I områdets nordlige del er opført et tidligere hovedhus og driftsbygninger samt øvrig sekundær bebyggelse. Områdets sydlige del består af et større græsareal, som afgrænses af et sammenhængende beplantningsbælte af træer og buske. Der er adgang til området fra Skerningegårdsvej og Vestervangen.

Nuværende plangrundlag

Området er omfattet af kommuneplanramme 08.02.B.129 og lokalplan 71.29, som begge gælder for et større område end Skerningegårdsvej 13. 

Kommuneplanrammen udlægger området til boligformål i form af overvejende tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten for området er 45, og ny bebyggelse må opføres i 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Kommuneplanrammen udlægger området til byzone.  

I lokalplanen er Skerningegårdsvej 13 udlagt til offentlige formål eller anden virksomhed, der efter kommunalbestyrelsens skøn kan indpasses i området. Området kan anvendes til produktionsjordbrugsskole, offentlige formål, boliger eller liberale erhverv. Boliger må opføres i tilknytning til områdets funktion. Området kan udstykkes i overensstemmelse med områdets formål, og områdets pålægges byggelinjer. På lokalplanens kortbilag er det vist, at ny bebyggelse kun kan opføres i forlængelse af den eksisterende bebyggelse. Det er derfor ikke muligt at opføre ny bebyggelse på den sydlige del af delområde D. 

For at realisere et projekt for boliger i form af åben-lav bebyggelse vil det kræve udarbejdelse af en ny lokalplan. Et projekt for boliger er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029.

Principper for ny planlægning

Ny planlægning for området skal tage udgangspunkt i den eksisterende kommuneplanramme, og principperne for ny planlægning er derfor følgende:

• Områdets anvendelse: Boligområde
• Bebyggelsestype: Åben-lav bebyggelse
• Bebyggelsesprocent: 30
• Maksimal antal etager: 1½
• Maksimal bygningshøjde: 8,5 meter

Opmærksomhedspunkter i forbindelse med ny planlægning for området

Vejreservation: Skerningegårdsvej 13 er beliggende ind for Statens vejreservation for en ny omfartsvej syd om Ulbølle og Vester Skerninge. Se kort herunder, hvor Skerningegårdsvej 13 er markeret med grøn, og vejreservationen er markeret med rød. 

Inden for vejreservationer for fremtidige veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. Det er vejmyndigheden for den pågældende vejreservation, der vurderer, om dette er tilfældet. Det skal derfor sikres, at en ny lokalplan for området ikke er i strid med de statslige interesser for vejanlægget Fåborgvej eller en kommende forlægning.

Restrummelighed: Der er lokalplanlagte områder i Vester Skerninge, som ikke er udbygget endnu, hvor der er muligt at opføre boliger i form af åben-lav bebyggelse. Dette gælder eksempelvis for områderne, som er omfattet af lokalplan 71.29, lokalplan 635 og lokalplan 71.01. 

Ny planlægning for området gør det muligt at forøge bygningsmassen. Forøges bygningsmassen vil det medføre en øgning i CO2-udledningen i forbindelse med realiseringen af byggeriet samt ved den efterfølgende opvarmning af den nye bygningsmasse. 
 

Området er forsynet med fjernvarme, uden tilslutningspligt. Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, da fjernvarmen endnu ikke er CO2-neutral. Det antages, at fjernvarmen vil være CO2-neutral inden 2030, hvilket gør, at langsigtede konsekvenserne for CO2-udledningen vurderes ikke væsentlige.

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Når forslag til lokalplan sendes i offentlig høring, vil de forventede CO2 konsekvenser fremgå af sagsfremstillingen.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Godkendelse af råderetsaftale med Præstelandingens Brolaug.

Det blev besluttet på udvalgsmødet d. 13. august 2020, at administrationen skulle udarbejde et forslag til en råderetsaftale til Præstelandingens Brolaug for det kommunale strandareal beliggende på Kirkestræde, Thurø.

Råderetsaftalen sikrer 25 års vederlagsfri rådighed af arealet for Præstelandingens Brolaug, hvis aftalen om brugen af arealet overholdes.  

Råderetsaftalen er vedlagt som bilag 1 - Råderetsaftale, til udvalgets godkendelse.

Ingen

Teknik- og Erhvervsudvalget

Orientering om redegørelse for PCB-målingen i Filippahuset.

Svendborg Kommune har modtaget en redegørelse fra Dansk Miljø Rådgivning, bilag 1- Redegørelse fra DMR .

På Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 30. september 2020 besluttede udvalget, at Dansk Miljø Rådgivning anmodes om skriftligt at forklare, hvorfor de ikke har fulgt vejledningen for PCB-målinger og hvilken konsekvens afvigelsen fra vejledningen har for måleresultatet. 

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede endvidere, at der ikke skal gennemføres nye betalte målinger af PCB-niveauet ved andre eksterne, certificerede rådgivere.

Liste V afgav en mindretalsudtalelse:

 ”Venstre kan ikke tilslutte sig at fortsætte på et så mangelfuldt målegrundlag. Vi finder det stærkt problematisk, at den videre proces for Filippahuset baseres på PCB målinger, som på en lang række områder er udført i modstrid med “Vejledning for måling af PCB i indeklimaet. Vi finder det stærkt problematisk, at den videre proces for Filippahuset baseres på PCB målinger, som på en lang række områder er udført i modstrid med “Vejledning for måling af PCB i indeklimaet.  Der er en række grundlæggende fejl i form af forkerte afstande, forkerte højder, manglende rengøring og manglende udluftning. Derudover findes der ingen forklaring på Sundhedsstyrelsens definitioner af “Aktionsværdier bygger på 24 timers eksponering i alle ugens 7 dage hele året” Det undrer især når man lever med tilsvarende værdier på kommunernes bygning i det gamle rådhus på Svendborgvej 135, når man tilsvarende ikke kan leve med de samme tal for Filippahuset.”

Af Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning og mindretalsudtalelsen udledes 6 spørgsmål, der er besvaret af Dansk Miljø Rådgivning og administrationen.

1. Er vejledningen for PCB-målinger er anvendt

Indledningsvist gør Dansk Miljø Rådgivning i redegørelsen opmærksom på, at der alene er udtaget luftprøver i den del af bygningen, som Hundstrup Borgerforening har tilkendegivet at være interesseret i at anvende fremadrettet. Der er således ikke udtaget prøver i den tidligere børnehave, idet den del af bygningen ikke har relevans for den fremtidige anvendelse af bygningen.

Dansk Miljø Rådgivning anfører, at på den baggrund er deres målinger af PCB-niveauet i Filippahuset udført under normale forhold og efter anbefalingerne i diverse vejledninger på området.

2. Er PCB-målinger er i strid med “Vejledning for måling af PCB i indeklimaet”

Det følger af vejledningen, at ”Indeklimaforholdene, herunder temperatur, ventilationsforhold, rengøring og lignende, under målingen bør så vidt muligt være som ved normal anvendelse af lokalet.”

Dansk Miljørådgivning har redegjort for, at der er foretaget temperatur- og luftfugtighedsmålinger ved start og slut af hver måling. Måleresultaterne fremgår af rapporten, og vurderes at svare til normale forhold.

For så vidt angår udluftning har rådgiver anført, at det ikke følger af vejledningen, hvordan og om der skal udluftes inden prøvetagningen, men at det fremgår af SBi’s anvisninger, at døre og vinduer skal være lukkede under selve målingen. Rådgiver anfører videre i sin redegørelse, at der 2 timer forud for målingerne er foretaget udluftning i 30 min. Herefter har vinduer og døre været lukkede. Rådgiver anfører, at målingerne er udført i forhold til vejledningen.

For så vidt angår ventilation anfører rådgiver, at der i den del af bygningen, hvor der er foretaget målinger, ikke er et balanceret ventilationssystem. I gymnastiksalen er der et recirkulationsanlæg uden frisklufttilførsel samt en udsugningsventilator, som styres manuelt. Udsugningen var ikke tændt under prøvetagningen, idet det vurderes at svare til normal anvendelse af lokalet. Rådgiver anfører, at såfremt udsugningen tændes, kan det ikke udelukkes, at indholdet af PCB i gymnastiksalen vil stige kortvarigt, idet luft i så fald vil blive suget ind i gymnastiksalen fra mere forurenede områder. Det samme gør sig gældende i omklædningsrummet, idet der her er tale om lokale udsugninger til fugtregulering, som ligeledes ikke var tændt under prøvetagningen. Dette vurderes at svare til normal anvendelse af lokalerne.
 

3. Indeholder rapporten en række grundlæggende fejl i form af forkerte afstande, forkerte højder, manglende rengøring og manglende udluftning

Dansk Miljø Rådgivning har i deres redegørelse anført, at de billeder, som af udvalget blev fremhævet på mødet den 30. september 2020, er fra den tidligere rapport, som er udarbejdet af et andet rådgivningsfirma. Dansk Miljø Rådgivning har haft deres måleudstyr placeret mere end 1 meter fra vægge, samt at indtag af luftfilter under prøvetagningen var placeret 1,2 meter over gulv. Placeringen af måleudstyr er således udført efter vejledningens anbefalinger.

For så vidt angår rengøringsforhold er det i rapporten angivet som ”middel”, hvilket ifølge rådgiver vurderes at afspejle de normale forhold i lokalerne, og dermed svarer til vejledningens anbefaling.

4. Er der afvigelser fra vejledningen, og hvilke konsekvenser har det for måleresultatet.

Jf. besvarelsen af spørgsmålene 1-4 er der ikke afvigelser fra vejledningerne.
 

5. Hvorfor er der ingen forklaring på Sundhedsstyrelsens definitioner af “Aktionsværdier bygger på 24 timers eksponering i alle ugens 7 dage hele året”

Dansk Miljø Rådgivning har i deres redegørelse anført, at Sundhedsstyrelsen har opsat to aktionsværdier for PCB i indeluften på henholdsvis 300 ng/m3 (nedre grænseværdi) og 3.000 ng/m3 (øvre aktionsværdi). Ved overskridelser af den nedre aktionsværdi antages det ”at ophold i længere tid kan medvirke til sundhedsskader” og det anbefales, at der ”umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger”.

Aktionsværdierne er baseret på, at man kan opholde sig i rummet 24 timer i døgnet året rundt.

Arbejdstilsynet henviser også til Sundhedsstyrelsens aktionsværdier, men nævner, at der kan anvendes andre grænseværdier, da man normalt opholder sig på arbejde i kortere tid. Arbejdstilsynet oplyser, at ”Sundhedsstyrelsens værdier skal ganges med 4, før Arbejdstilsynet vil gribe ind”, dvs. at Arbejdstilsynet først vil gribe ind, når 1.200 ng/m3 er overskredet. Det skal dog gøres opmærksom på, at dette kun gælder på arbejdspladser.

Administrationen tilføjer, at for Filippahuset vil det være Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan udtalelse sig om grænser for anvendelse. Administrationen har tidligere, på anmodning fra Hundstrup Borgerforening, rettet henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed. Svaret herfra var ikke entydigt, hvilket overlader vurderingen til den enkelte og/eller ejer. Det afstedkom at Hundstrup Borgerforening meddelte Svendborg Kommune, at de ikke ønskede at overtage ejendommen med PCB.

6. Hvorfor kan man leve med tilsvarende værdier på kommunernes bygning i det gamle rådhus på Svendborgvej 135, når man tilsvarende ikke kan leve med de samme tal for Filippahuset.

Administrationen gør opmærksom på, at Filippahuset og dets anvendelse ikke kan sammenlignes med det gamle rådhus på Svendborgvej 135, idet Svendborgvej 135 er en arbejdsplads. Som det fremgår af rådgivers redegørelse i Ad 4, anvendes der andre grænseværdier, da man normalt opholder sig på arbejde i kortere tid. Arbejdstilsynet har oplyst, at Sundhedsstyrelsens værdier skal ganges med en faktor 4, førend Arbejdstilsynet vil gribe ind. Dette gælder kun for arbejdspladser. Svendborgvej 135 har gennemgået en sanering, som har bragt niveauet ned under grænseværdien.

For Filippahusets vedkommende er vurderingen fra to forskellige rådgivere, med ekspertise i miljøscreeninger, at niveauet ikke kan nedbringes med samme midler, som tilfældet var med Svendborgvej 135. Ydermere har Arbejdstilsynet ingen holdning, ej heller myndighed for så vidt angår ejendomme, der ikke anvendes som arbejdsplads/kontorfaciliteter. Herudover har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kunnet bidrage med en vurdering af, hvor meget bygningen kan anvendes, og på den baggrund har Hundstrup Borgerforening ikke ønsket at overtage bygningen med det niveau at PCB, der er i bygningen på nuværende tidspunkt.

Det vil givetvis været muligt at nedbringe niveauet af PCB i Filippahuset, så det kan anvendes til arbejdspladser.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes en handleplan for nedbringelse af PCB-niveauet i Filippahuset, hvilket er foretaget i forbindelse med miljøscreeningen, udarbejdet af Dansk Miljø Rådgivning.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at der ikke foretages yderligere målinger af PCB-niveauet i Filippahuset, idet redegørelsen fra Dansk Miljø Rådgivning anses som værende fyldestgørende.

Ingen væsentlig betydning.

Orienteringen blev taget til efterretning.
 

Skole og Uddannelse har udarbejdet forslag til udmøntning af budgetaftale 2021 vedrørende årlig pulje på 2 mio. kr. til udvikling, design og indretning af de fysiske læringsmiljøer på skolerne i Svendborg. Det foreslås, at puljen uddeles til halvdelen af skolerne år 1 og den anden halvdel år 2. Det er skolerne selv, der bestemmer den endelige udmøntning inden for den beskrevne ramme.

Børne- og Ungeudvalget orienteres efterfølgende herom.

Børne- og Ungeudvalget vedtog 4. september 2019 en overordnet ramme for mangfoldige læringsmiljøer. Målet er, at flest mulig elever skal undervises i almenmiljøet i den lokale folkeskole. Undervisningen skal afspejle de elever, der nu engang er.

Et særligt element i arbejdet med er udvikle mangfoldige læringsmiljøer er de fysiske rammer, der både kan forstås som design, indretning og dekoration, indendørs og udendørs.

Forskning viser, at fem forskellige elementer er centrale, når man skal designe, indrette og dekorere fysiske rum, der understøtter inkluderende læringsmiljøer:
 

1.      Udgangspunkt i pædagogiske intentioner og mål: Rummene indrettes med udgangspunkt i, hvad rummene skal kommunikere til børnene, hvilke aktiviteter rummene skal understøtte, og hvilke deltagelses- og udviklingsmuligheder børnene skal have i rummene.
 

2.      Flerfunktionelle rum og høj grad af fleksibilitet ift. anvendelse: Rummene indrettes, så de muliggør forskellige aktiviteter og imødekommer børnenes forskellige behov og giver alle deltagelsesmuligheder. Når plads er en begrænsende faktor, kan rummene indrettes på en måde, som giver mulighed for fleksibel benyttelse.
 

3.      Personlighed og børnene som meddesignere: De fysiske rum gives et personligt udtryk, så børnene identificerer sig med og føler tilhørsforhold til rummet.
 

4.      Et passende niveau af kompleksitet og farver: De fysiske rum dekoreres med visuel stimuli (fx plakater mv.) og med balance i farvebrugen.

5.      Plads og adgang: Der er plads og let adgang til materialer, zoner i rummet og andre læringsrum, så alle børn kan bevæge sig rundt og interagere med hinanden på en hensigtsmæssig måde.

Arbejdet med de fysiske rammer kan pege i flere retninger og understøtte flere pædagogiske og didaktiske elementer som fordybelse, god og tydelig klasseledelse og understøttelse af forskellige behov og læreprocesser hos eleverne.

Konkret kan det fx være indretning af forskellige zoner fx beskedzone, læsezone, tavlezone til læreroplæg og fordybelseszone, der kan hjælpe eleverne til at forstå hvad der skal ske, og hvor henne. Det kan også være en proces, hvor eleverne inddrages med henblik på at personliggøre læringsmiljøet, så de i højere grad identificerer sig med - og føler tilknytning til det.

Som et sidste eksempel skal nævnes indretning af uderum med henblik på at understøtte undervisningsaktiviteter uden for klasseværelset.

Ingen

Indstillingen godkendt.

I forbindelse med beslutning truffet af Teknik- og Erhvervsudvalget den 19. oktober 2020 om igangsætning af proces vedrørende retlig lovliggørelse af fælles friareal ved Ydunshave, herunder eventuel nedlæggelse af et § 14-forbud, skal der nu træffes beslutning om tiltagene for at sikre lovliggørelse

Sagen udsendes som en tillægsdagsorden, da mødet med projektudvikler den 5. november har været væsentligt for at oplyse sagen tilstrækkeligt.

I forlængelse af beslutningen af 19. oktober 2020 er sagen blevet undersøgt nærmere, herunder er der gennemført partshøring af projektudvikler.

Projektudvikler har af to omgange indsendt bemærkninger, se bilag 2 (Bilag 2: Indsigelse imod § 14-forbud af den 09.10.2020) og bilag 3 (Bilag 3: Høringssvar til varsel om § 14-forbud af den 29.10.2020).

Projektudviklers primære bemærkninger er, at Svendborg Kommune har fortabt retten til at nedlægge et § 14-forbud, har udøvet en ansvarspådragende adfærd, der medfører, at kommunen bliver erstatningsansvarlig, samt at projektudvikler må forventes at have en berettiget forventning til at kunne opnå en byggetilladelse.

Der er endvidere indhentet et notat fra et eksternt advokatfirma, se bilag 1 (Bilag 1: Notat fra Codex advokater). Notatet beskriver Svendborg Kommunes handlemuligheder. I notatet vurderes mulighederne for at sikre en retlig lovliggørelse af det eksisterende byggeri, herunder nedlæggelse af et §14 forbud til sikring af det kommende fælles friareal.

Det er administrationens vurdering, at Svendborg Kommune fortsat har mulighed for at nedlægge et § 14-forbud. For det første har sagen ikke været fuldt oplyst før den 15. september 2020, og der har i den mellemliggende tid været omfattende dialog og forhandlinger med projektudvikler. For det andet vil nedlæggelse af et eventuelt forbud kun omfatte det kommende fælles friareal på den nordøstlige del af projektudviklers matrikel og ikke den allerede planlagte bebyggelse.

Endelig er det administrationens vurdering, at nedlæggelse af et § 14-forbud udelukkende har planlægningsmæssige interesser, da det skal sikre, at der fortsat er et fælles friareal der adskiller parcelhusgrundene og rækkehusbebyggelsen.

Administrationens anbefaling

Det er administrationens vurdering, at den indstillede kombination af handlinger vil være den mest hensigtsmæssige.

Begrundelsen er, at det er den mulighed, der bedst og mindst indgribende opfylder betingelserne for, at den retlige lovliggørelse med en ny lokalplan kan gennemføres samtidig med, at det ansøgte byggeprojekt ikke forsinkes unødigt. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at projektudvikler har ret til at opføre byggeri på sin ejendom i overensstemmelse med den nugældende lokalplan.

Med denne løsning gives der mulighed for, at byggesagsbehandlingen kan fortsætte med henblik på udstedelse af en byggetilladelse. Samtidig bemyndiges administrationen med mulighed for nedlæggelse af et afgrænset §14-forbud til at sikre, at der er fuld kontrol over det fremtidige, fælles friareal. § 14-forbuddet vil dog kun blive nedlagt, såfremt der indsendes en byggeansøgning, der forhindrer områdets anvendelse som fælles friareal

Administrationen har den 5. november afholdt forhandlingsmøde med projektudvikleren om erhvervelse af det nordøstlige jordstykke. Købsaftalen er nu underskrevet af projektudvikler pr. 5. november, se bilag 5 (Bilag 5: Købsaftale - underskrevet af sælger). Det vurderes derfor, at salgets gennemførelse vil være tilstrækkeligt for at sikre, at det kommende fælles friareal friholdes til gennemførelse af den lovliggørende lokalplanproces.

Skulle det mod forventning vise sig, at der opstår uenighed mellem bygherre og kommunen i forhold til køb af byggeretterne, kan administrationen ved en fornyet byggeansøgning på det kommende friareal administrativt nedlægge et afgrænset § 14-forbud og dermed sikre friholdelse af det kommende fælles friareal.

Et § 14-forbud er et midlertidigt forbud, der skal følges op af en igangsætning af en lokalplanlægning. Idet lokalplanlægningen igangsættes med det samme, sikres den nødvendige planlægningsmæssige fremdrift. Dermed tages der bedst muligt hensyn til kommunens, naboers, bygherres og øvrige interessenters interesser.

Beslutning om fortsættelse af byggesagsbehandlingen omfatter ikke spørgsmålet om eventuelle dispensationer til byggeriet (der henvises til selvstændigt dagsordenspunkt om dispensationer til byggeriet).

Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige ændrede forudsætninger for CO2 udledningen ved en ændring af det planmæssige grundlag.

Teknik- og Erhvervsudvalget