Teknik- og Erhvervsudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2020 for Teknik- og Erhvervsudvalgets område.

Regnskabet på serviceudgifterne forventes pr. 31.03.2020 at udgøre ca. 289,8 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. 284,0 mio. kr. betyder det et merforbrug på ca. 5,8 mio. kr. Heraf skyldes de ca. 4,2 mio. kr. COVID-19, som er det bedste bud på nuværende tidspunkt. Herudover mangler der stadig en del områder, hvor det ikke har været muligt at give et estimeret bud, så forventet regnskab er forbundet med ekstra usikkerhed end normalt.

Der er budgetafvigelser (såvel positive som negative) indenfor området. Af væsentlige budgetafvigelser fremhæves i mio. kr.

Regnskabet på overførselsudgifterne forventes pr. 31.03.2020 at udgøre ca. -8,6 mio. kr. Holdt op mod korrigeret budget på ca. -9,6 mio. kr. betyder det en merforbrug på ca. 1,0 mio. kr.

Det vedtagne anlægsbudget for 2020 udgør netto 137,5 mio. kr. (brutto 149,1 mio. kr.), hvortil der er overført netto 43,7 mio. kr. (brutto 77,7 mio. kr.).

Det samlede korrigerede anlægsbudget pr. 31. marts 2020 udgør således netto ca. 181,2 mio. kr. (brutto ca. 226,8 mio. kr.) og fordeler sig på en række større og mindre anlægsprojekter/-puljer.

Ved udgangen af marts 2020 ligger det samlede forbrug på netto ca. 9,8 mio. kr. svarende til 5,4 % af det korrigerede budget.

Der forventes pt. en afvigelse (mindreudgift/merindtægt) på 16,8 mio. kr., hvoraf der overføres netto ca. 11,0 mio. kr. til 2021 og et foreløbigt (ikke endeligt) forventet netto mindreforbrug 2020 på ca. 5,8 mio. kr.

Den kommunale styrelseslov.

Bevilling og frigivelse af de anlægsprojekter der ønskes fremrykket til 2020 og i forlængelse heraf beslutning vedrørende finansiering af låneydelser i forbindelse med låneoptagelse.

Økonomiudvalget besluttede den 21. april 2020 at udnytte den udvidede låneadgang, jævnføre delaftalen af 26. marts 2020 mellem Regeringen og KL.

I delaftalen af 26. marts 2020 mellem Regeringen og KL bliver kommunerne i 2020 sat fri af det aftalte anlægsloft. Regeringen og KL er derudover enige om at for at understøtte, at likviditeten ikke er en hindring for igangsætning af anlægsaktiviteter, vil regeringen give kommunerne mulighed for at få dispensation, så den forøgede anlægsaktivitet kan lånefinansieres.

Lånedispensationen for 2020 kan udelukkende anvendes til anlægsudgifter, som kommunen reelt afholder i 2020, og som ligger ud over den allerede planlagte aktivitet i 2020. Såfremt de forventede anlægsudgifter til fremrykket aktivitet ikke realiseres fuldt ud, vil den meddelte lånedispensation skulle reduceres tilsvarende. Ministeriet vil medio 2021 følge op på, hvorvidt den tildelte lånedispensation udnyttes.

Administrationen har på baggrund af dette udarbejdet nedenstående skema med projekter der forventes at kunne realiseres i 2020 og som det er muligt at låne til:

En beskrivelse af hver af projekterne fremgår af Bilag 1 (Jf. Bilag 1. Notat – Fremrykning af anlægsprojekter til 2020 på baggrund af COVID-19.)

Løsgænger Jens Munk kan ikke støtte indstillingen, idet han finder, at der pt. er fuld beskæftigelse i håndværkerbranchen.

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at der fremrykkes og låneoptages projekter indenfor en samlet økonomisk ramme for 2020 og 2021 på 50 mio. kr., herunder nyt tag på rådhuset og hovedrenovering af Issøskolen. Såfremt der ikke kan låneoptages til disse to projekter i 2021, udarbejdes et budgettema for de to projekter til budget 2021.  

Beslutningen fremsendes til Byrådets endelige vedtagelse.

Administrationen bemærker, at der er fremkommet nye oplysninger til sagen vedrørende investeringer i varmepumper i kommunal regi. Sagens bilag 1 opdateres derfor med de følgende nye oplysninger inden Økonomiudvalgets behandling:

Beskrivelse:

Der kan etableres varmepumper på Svendborg kommunes bygninger.

I første omgang varmepumper der ikke er underlagt varmeforsyningsloven.

Her kan der investeres for i alt 23 mio. kr.

Heraf investerer ISP 4 mio. kr. i 2020 og det vurderes at der kan investeres for yderligere

2 mio. kr. i 2020.

Særlige forudsætninger:

Der vil være behov for rådgiver på opgaverne. Opgaverne kan udføres af lokale håndværkere.

Godkendelse af forslag om nye tiltag i Prøveparken

Prøveparken blev etableret som en midlertidig park på havnen i 2015 og er siden blevet fornyet af flere omgange. En evaluering af Prøveparken i 2017 konkluderede, at svendborgenserne er glade for parken og at Svendborg Kommune bør bibeholde Prøveparken, indtil der etableres en permanent havnepark i forbindelse med realiseringen af Den Blå Kant vinderforslaget. Adspurgt direkte svarede 52%, at det er afgørende, og 35%, at det er vigtigt (dvs. i alt 87 %), at der fortsat er en Prøvepark/Havnepark i Svendborg.
 

Realisering af en permanent park afhænger dels af, at den nødvendige finansiering tilvejebringes og dels af, at tidsplanen for realisering af en kommende hovedpumpestation bliver fastlagt. Dog vurderer administrationen, at den nuværende Prøvepark vil skulle fungere denne og næste sæson, da byggeri af pumpestationen forventes at starte efter Landsstævnet i 2021. Dog vil det ikke være muligt at etablere en permanent park før om 4 -5 år, når pumpestationen er færdiggjort.
 

Seneste opgradering i 2017 tog udgangspunkt i anbefalingerne i evalueringen. Her blev skaterfaciliteterne, legeredskaber og hængekøjer fornyet. Dertil blev der opsat ekstra belysning for skaterområdet. Områderne i parken blev tydeligere adskilt mellem cykelsti, skateraktiviteter, ophold og leg. Derudover blev en række sikkerhedsmæssige udfordringer ift. parkens legeredskaber håndteret.
 

Udviklingsteamet har igen gennemgået parkens aktuelle tilstand og foreslår en række tiltag for at gøre parken endnu bedre til de næste sæsoner. Tiltagene omfatter udskiftning af nedslidte dele, nye bænke, ny belysning og opholdsmuligheder samt etablering af enkelte legeredskaber (bordtennisbord, rutsjebane, balancebomme og -stubbe) for mindre børn. Størstedelen af tiltagene er indkøb af elementer, der også vil kunne genplaceres i den fremtidige park.

Derudover er en midlertidig graffitivæg blevet etableret i den nordlige del af Prøveparken. Dette tiltag er igangsat efter et initiativ fra Svendborg Streetforening. Væggen vil indgå i Svendborg Kommunes liste over lovlige graffitivægge.

Indstillingen godkendes med bemærkning om, at forslaget forelægges SSP og Fyns Politi’s forebyggelsesudvalg.
 

På baggrund af indkomne høringssvar fra forudgående høring træffes beslutning om den videre proces for ændring af plangrundlag for Skårup Seminarium.

Baggrund

Baggrunden for udarbejdelsen af et nyt plangrundlag for Skårup Seminarium er en henvendelse fra en privat bygherre, som ønsker at omdanne seminariet til et seniorbofællesskab. Omdannelsen skal ske ved genanvendelse af den fredede hovedbygning med sidebygninger, genanvendelse af den tidligere rektorbolig, samt opførelse af ny bebyggelse i området.

Kort med angivelse af seminariets område. 

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 5. marts 2020 at igangsætte en forudgående høring for ændring af plangrundlaget. 

Høringen tog afsæt i følgende principper og pejlemærker for den kommende planlægning:

1. Kulturmiljøet skal understøttes ved at bevare hovedbygningen og friholde parken for bebyggelse.
2. Ny bebyggelse skal understøtte kulturmiljøet ved fortsat at lade hovedbygning og rektorbygning være de dominerende bygninger.
3. Ny bebyggelse skal opføres i slanke volumener og åbne sig mod parken.
4. Ny bebyggelse skal opføres i maks. 3 etager, som skal holde sig under hovedbygningens taghøjde og den skal udgøre mindre enheder.
5. Der skal sikres adgang til parken gennem den nye bebyggelse.
6. Ny bebyggelse ud mod Østergade skal harmonere med stationsbybygningerne på modsatte side af vejen.
7. Ny bebyggelse ud mod Vestergade skal tilpasses landsbygadens profil.
8. Ny bebyggelse skal opføres i materialer, der harmonerer med områdets materialer, mursten enten i blank mur eller pudsede.
9. Bebyggelsesprocenten må maks. være 30 % for området.

Høringen er gennemført i perioden fra d. 10. marts til d. 1. april.

Høringssvar fra forudgående høring

Der er indkommet i alt 15 høringssvar fra institutioner, naboer og borgere.

Generelt finder bidragsyderne det positivt, at seminariet og området igen kan komme i anvendelse. 

Herudover rejser høringssvarene en række opmærksomhedspunkter for den kommende udvikling af området. Punkterne er i det følgende afsnit tematiseret og kommenteret i forhold til den videre proces.    

Et resumé af høringssvarene inkl. administrationens bemærkninger er vedlagt som bilag 1 – ”Hvidbog_Skårup Seminarium”, mens høringssvarene kan læses i deres fulde længde i bilag 2 – ”Samlede Høringssvar_Skårup Seminarium”.

Opmærksomhedspunkter:

Bebyggelseshøjder (princip nr. 4, 6 og 7)

• i forhold til bebyggelsen ved de omkringliggende veje.
• i forhold til hovedbygning
• verificering af højder på eksisterende bebyggelse.

Det er i principperne pointeret, at ny bebyggelse skal holde sig under hovedbygningens taghøjde og at den nye bebyggelse skal udgøres af mindre enheder. Dette er præmisserne for, at der kan tillades byggeri i maks. 3 etager. Det er også fastlagt, at ny bebyggelse ud mod Østergade skal harmonere med stationsbybygningerne på modsatte side af vejen og at ny bebyggelse ud mod Vestergade skal tilpasses landsbygadens profil.

Der vil i den kommende planproces være opmærksomhed på, at indrette bebyggelsen med varierende etage- og taghøjder, så en realisering af bebyggelse i maks. 3 etager ikke kommer i konflikt med de øvrige principper.

Seminariets nuværende højder skal verificeres i den videre proces. 

Park (princip nr. 1)

• Bevaring af beplantning
• Friholdelse for bebyggelse
• Offentligt tilgængelige forbindelser

Det er intentionen, at parken friholdes for bebyggelse og bevares med sit udtryk. Parken vil i fremtiden fungere som fælles grønne friarealer for den kommende bebyggelse. Det vil dog være naturligt at arbejde med enkelte, offentligt tilgængelige stiforbindelser. Der vil desuden blive taget stilling til træernes værdi og stand i forbindelse med den kommende planlægning.

Bevaring og anvendelse af gymnastiksal

Gymnastiksalen er ikke udpeget som en af de bygninger, der bevares. Det er således op til bygherre, om der kan findes anvendelse til bygningen.

Trafik

• Overkørsler mod Østergade, der er skolevej
• Forhold omkring trafikmængder og trafikafvikling

Der er endnu ikke foretaget nogle konkrete vurderinger af planlægningens konsekvenser for trafikmængder og trafikafvikling. Planlægningens konsekvenser for trafikmængder og trafikafvikling vil blive afdækket i den kommende lokalplanproces.

Forhold til umiddelbare naboer

• Indbliksgener
• Bygningshøjder mod skel
• Skyggeforhold

Den nærmere lokalplanlægning vil fastlægge byggefelter, højder og/eller etageantal for kommende bebyggelse. Dette vil ske ud fra en rimelig betragtning om nabohensyn.

Det videre forløb

Der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som forventes fremlagt for byrådet juni 2020 med henblik på offentlig høring. Kommuneplantillægget vil fastsætte de overordnede rammer for den efterfølgende lokalplanlægning.

Udarbejdelse af lokalplan påbegyndes herefter. Forslaget til lokalplan vil ligeledes blive sendt i offentlig høring.

Lov om planlægning

Bosætningsstrategi 2020 for Svendborg Kommune

Offentlig høring af planforslag samt miljøvurdering af plangrundlag for tre vindmøller øst for Broholm Gods.

Baggrund

Ejerne af Broholm Gods og Fuglehavegård har i maj 2018 ansøgt om, at opstille tre ens vindmøller med en totalhøjde på knap 150 meter øst for Broholm Gods og Landevejen i Svendborg Kommune.

De tre vindmøller er placeret i landzone og en realisering af vindmølleprojektet kræver et tillæg til Kommuneplan 2017-2029 samt en lokalplan. Derudover udløser projektet krav om miljøvurdering af både planforslag og vindmølleprojektet samt en VVM-tilladelse.

På byrådsmødet den 30. oktober 2018 blev det besluttet at igangsætte planlægningen for 3 vindmøller af knap 150 m højde ved Broholm.

Der blev i forlængelse heraf afholdt forudgående høring med indkaldelse af ideer og bemærkninger til planlægning og miljøvurdering i perioden 11. april til og med den 12. maj 2019.

I høringsperioden blev der indsendt i alt 12 høringssvar. Tre høringssvar er fra andre myndigheder, henholdsvis Forsvarsministeriet, Svendborg Museum og fra Fyens Stift. De resterende høringssvar er fra borgere, herunder en underskriftsindsamling med i alt 82 underskrifter fra naboer og borgere i lokalområdet.

Høringssvarene fra borgerne er alle imod opstilling af vindmøller i området.

Følgende emner gik igen i borgernes høringssvar:

• Påvirkning af herregårdslandskabet og bevaringsværdige bygninger som fx Broholm Gods og kirker
• Påvirkning af et meget naturskønt landskab. Tange Ådal, Øhavsstien og Margueriteruten fremhæves
• Påvirkning af dyrelivet, herunder sjældne arter som sort egern, hasselmus, grønspætte, ugler og flagermus
• Vindmøller harmonerer ikke med Lundeborg som turistområde og Broholm Gods egne turistaktiviteter
• Frygt for støjgener
• Frygt for økonomiske forringelse af boliger
• Af kommuneplanen fremgår det, at opstilling af vedvarende energi-anlæg skal ske under størst mulig hensyntagen og med færrest mulig gener
• Området har dårlige vindforhold
• Forslag til alternative placeringer: Placér flere møller samlet, så de ikke spredes i landskabet. Placér møller langs motorvejen, ved Storebæltsbroen eller andre steder på havet.
• Forslag om andre metoder til reducering af CO2 fx landbrugsomlægning, affaldssortering og transportområdet.

På Byrådsmødet den 25. juni 2019 blev det besluttet, at fortsætte med processen for udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt udarbejdelse af miljøvurdering.

De indkomne høringssvar skulle tages til efterretning og spørgsmål rejst i de indkomne høringssvar afklares i miljøvurdering for det konkrete projekt.

Oversigtskort med vejnavne der viser placeringen af de tre vindmøller. 
 

Efterfølgende er nedenstående dokumenter udarbejdet.

• Forslag til kommuneplantillæg 2017.27 for Vindmøller øst for Broholm – udarbejdet af rådgiver for Svendborg Kommune (Bilag 1 – ”Vindmøller øst for Broholm – Kommuneplantillæg 2017.27”) 
• Forslag til lokalplan 658 for Vindmøller øst for Broholm – udarbejdet af rådgiver for Svendborg Kommune (Bilag 2 – ”Vindmøller øst for Broholm – Lokalplanforslag 658”)
• Miljøvurdering af planerne – udarbejdet af rådgiverfor Svendborg Kommune (Bilag 3 – ” ”Vindmøller øst for Broholm – Miljørapport for plangrundlag”).
• Miljøkonsekvensvurdering af vindmølleprojektet – udarbejdet af rådgiver for vindmølleejerne (Bilag 4 – ”Vindmøller øst for Broholm – Miljøkonsekvensrapport for projektet (23-04-2020)” og bilag 7-10: ”Vindmøller øst for Broholm – bilag MKR af visualiseringer (30-03-2020)”). 
• Udkast til VVM-tilladelse – udarbejdet af rådgiver for Svendborg Kommune (Bilag 5 – ”Vindmøller øst for Broholm – Udkast til VVM-tilladelse”). 

Forud for miljøvurderingen, er der foretaget en afgrænsning af indholdet til miljøvurderingen af henholdsvis planer og projekt. Afgrænsningerne er gennemført med udgangspunkt i miljøvurderingslovens bestemmelser og indkomne bemærkninger fra den første offentlige høring. Afgrænsningsdokumenterne er udarbejdet af rådgiver for Svendborg Kommune (bilag 6 – ”Vindmøller øst for Broholm – Afgrænsning af miljøvurdering af planer).

Kommuneplantillæg 2017.27

Kommuneplantillægget udlægger en ny ramme til tekniske anlæg i form af vindmøller. Rammen giver mulighed for at etablere op til tre vindmøller på maksimalt 149,9 m med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer.

Rammen giver endvidere mulighed for et harmoniforhold på mellem 1:1 og 1:1,8.

Harmoniforholdet afviger fra kommuneplanens retningslinje om, at: ”vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,2”.

Baggrunden herfor er den tekniske udvikling af vindmøller, hvor andre harmoniforhold giver en bedre udnyttelse af vindenergien. Retningslinjen om harmoniforhold forventes revideret i den kommende revision af kommuneplanen.

Projektforslagets vindmøller har en rotordiameter på 132-136 meter. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter er henholdsvis 1:1,57 og 1:1,66.

Svendborg Kommuneplanens retningslinje om indbyrdes afstand mellem vindmøller anviser at ”Vindmøller skal i videst muligt omfang opstilles på en måde, der tager hensyn til landskabelige og æstetiske forhold, og skal normalt opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på 3-4 gange rotordiameter.”

Vindmøllerne vil blive opstillet med en kortere afstand end kommuneplanens retningslinje: Afstanden mellem de tre vindmøller bliver 380 meter hvilket svarer til 2,88 og 2,79 gange rotordiameteren.

Ud fra miljøkonsekvensrapportens visualiseringer og landskabsvurderinger, har det ingen visuel betydning at afstanden mellem vindmøllerne er mindre end foreskrevet. Tværtimod har det samlede anlæg en mindre udstrækning i landskabet, hvorfor opsætning af møllerne med en kortere indbyrdes afstand, vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanen.

Vindmølleprojektet er derudover vurderet til at være i overensstemmelse med nationale interesser i kommuneplanlægningen og kommuneplanens retningslinjer i øvrigt.
 

Lokalplan 658

Lokalplanen giver, i overensstemmelse med kommuneplantillægget, mulighed for at etablere tre vindmøller med en maksimal højde på 149,9 m med tilhørende med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer, der er nødvendige for driften af møllerne.
 

Miljøvurdering af planer 

Svendborg Kommune har udarbejdet miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 2017.27 og forslag til lokalplan 658. Miljøvurderingen af planerne konkluderer, at de to planer kan realiseres, men at det på to parametre, skyggekast og Bilag IV arter (flagermus), vil have væsentlige påvirkninger af miljøet, som medfører behov for afværgeforanstaltninger.

Det er vurderet, at miljøvurderingen af planerne skal redegøre for påvirkningen af:

• Befolkning
• Mennesker og Sundhed
• Landskab og Kulturarv
• Biodiversitet
   

Emner og konklusioner i miljøvurderingen af planerne beskrives kort herunder.
 

Befolkning

Møllernes påvirkning af befolkningen er vurderet i forhold til visuel påvirkning af nabobebyggelserne, lysafmærkning af hensyn til lufttrafikken og refleksion.

Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vurderes at være markant ved nabobeboelserne mod øst, beboelserne mod syd, samt be­boelserne mod nordvest. Desuden vil møllerne kunne ses fra Broholm Gods. Der er udarbejdet visualiseringer (bilag 7-10: ”Vindmøller øst for Broholm – Bilag MKR af visualiseringer”) i forbindelse med miljøkonse­kvensrapporten, som mere detaljeret beskriver den visuelle på­virkning af naboerne. Det vurderes på baggrund af visualiseringerne, at den samlede visuelle påvirkning af nabobeboel­serne er moderat.

Trafikstyrelsen har meddelt, at vindmøllerne øst for Broholm skal markeres med lav intensivt rødt fast lys, der er aktiveret konstant. Dette lys er en luftfartsaf­mærkning af hensyn til sikkerheden for flytrafikken. Lysmarkeringen skal placeres øverst på møllehuset.

Lyskilderne på nyere typer af afmærkningslys er afskærmet, såle­des at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Det er derfor vurde­ret, at lysafmærkning af den omtalte type ikke vil give væsentlige gener for de omkringboende eller for mennesker og dyr, som fær­des i området.

Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Moderne møllevinger har en overfladebehandling med et lavt glanstal på 30, ligesom de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes til at reduce­re generne.

Mennesker og Sundhed

Vindmøllerne vil have en påvirkning på mennesker og sundhed og i miljørapporten er påvirkningen vurderet i forhold til støj og skyggekast.

Beregninger dokumenterer, at de gældende støjgrænser er overholdt ved alle omkringliggende boliger, der ikke ejes af ansøgerne selv. Det er derfor vurderet, at støjfaktoren ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af mennesker og sundhed.

I Svendborg Kommuneplan 2017-2029 gør følgende retningslinje sig gældende i forhold til skygge: Ved planlægning for nye vindmøller skal det så vidt muligt sik­res, at boliger til  helårsbeboelse ikke udsættes for skygge i me­re end 10 timer (reel skyggetid) om året.

Denne retningslinje følger Erhvervsstyrelsens vejledning for til­ladelse til opstilling af vindmøller.

Der er beregnet et reelt skyggekast i projektforslaget på mere end 10 timer pr. år ved 10 naboer øst for projektområdet og 4 naboer vest for projektområdet. Det samlede antal timer varierer fra ca. 12 timer pr. år til ca. 39 timer pr. år. Dette vil for 14 naboejendomme medføre et behov for afværgeforanstaltninger.

Påvirkningen af skyggekastet er derfor vurderet som væsentlig. Der forslås krav om, at møllerne stoppes, når en be­boelse har opnået 10 timer skyggekast om året.

Landskab og Kulturarv

Visuelt fremtræder møllerne markant i nærzonen (0-4,5 km fra vindmøllerne). Det er vurderet, at der er tale om en moderat påvirkning af nærzonen, da beplantning, skovbevoksning og bebyggelse vil skær­me for en del af udsynet til møllerækken.

I mel­lem og fjernzonen (4,5-10+ km) vurderes møllerne at være mere tilpasset land­skabets skala.

Herudover vil møllerne med deres lange vinger og langsommere rotorhastighed, rotere langsommere end eksiste­rende møller i det omkringliggende landskab, og derved fremstå roligere i landskabet.

De tre nye møller placeres inden for kystnærhedszonen. Planlægning inden for kystnærhedszonen kræver, at hensynet til landskabet inddrages, og at der er en særlig begrundelse for planlægningen.

Svendborg Kommune har vurderet, at de nye møller kan placeres inden for kystnærhedszonen, da de placeres relativt langt fra kysten samtidig med, at vindmøllerne mange steder vil være skærmet af beplantning og skovarealer, hvorved de landskabelige hensyn varetages.

Møllerne påvirker tre kulturmiljøer indenfor en afstand af 4,2 km, hhv. Hesselagergård, Lundeborg og Ny Hesselager. På baggrund af visualiseringer vurderes det, at der for alle tre kulturmiljøer er tale om en minimal påvirkning, da vindmøllerne overvejende afskærmes af beplantning og skovarealer og dermed begrænser påvirkningen af kulturmiljøerne.

Der er foretaget vurdering af udsigten og samspillet med otte omkringliggende kirker. Vindmøllerne kan ses fra 3 af de 8 kirker. Det vurderes samlet, at der ikke vil være væsentlig påvirkning af de kirkelige interesser i området, da møllerne ses på stor afstand og da møllerne overvejende er afskærmet af beplantning og bygninger. Vurderingen er taget ud fra visualiseringer udarbejdet for hver enkelt kirke.

Biodiversitet

Konsekvensvurderingen for påvirkning af NATURA 2000 og vurderingen af påvirkning af bilag 4-arter er opsummeret i miljøvurderingen.

Det fremgår af konsekvensvurderingen, at planlægning og etablering af tre vindmøller øst for Broholm ikke vil påvirke EF-habitatområderne, herunder naturtyper og arter på deres udpeg­ningsgrundlag, på grund af afstandsforholdene til mølleprojektet.

I forhold til bilag 4-arter er det vurderet, at det udelukkende vil være relevant at undersøge flyvende bilag 4-arter (flagermus) – og det er konkluderet, at yngle- eller rasteområder for flagermus ikke beskadiges eller ødelægges.

Dog er det vurderet, at der ved den sydligste mølle er væsentlig påvirkning på grund af møllens placering tæt ved skovkanten, der kan fungere som ledelinje i landskabet under flagermusens jagt.

Der skal derfor gennemføres et vindmøllestop ved den sydligste vindmølle, som afværgeforanstaltning. Afværgeforanstaltnin­gen skal følges op med en overvågning over to år for at dokumentere behovet for vindmølle­stoppet.

Det videre forløb

Efter byrådets behandling af planforslagene og miljøvurdering af plangrundlag, offentliggøres materialet i minimum 8 uger. Herefter vil der ske en behandling af indkomne høringssvar, hvorefter sagen vil blive fremlagt til politisk behandling.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

Strategier og politiker:

-          Bæredygtighedsstrategi 2020

Orientering vedrørende fremrykning af projekter til fordel for erhvervslivet.

Covid-19 har medført en række markante tiltag i det danske samfund, hvilket ikke er uden konsekvenser for erhvervslivet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har derfor indgået Trepartsaftalen, som en hjælp og håndsrækning til erhvervslivet.
 

Svendborg Kommune ønsker også at hjælpe erhvervslivet. Derfor igangsættes nu tiltag i forbindelse med den vedtagne erhvervsstøttepakke på totalt 7,3 mio. kr. Tiltagene skal blandt andet hjælpe med indhentning af vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale ejendomme, primært skoler og dagtilbud. De forskellige tiltag fremgår af bilag 1.
 

Tiltagene kan alle iværksættes inden for en kort tidshorisont, for at understøtte de lokale håndværkere, og vil ligeledes forbedre kommunens faciliteter i relation til Landsstævnet, der afholdes i 2021.
 

Derudover har CETS yderligere gennemgået porteføljen, med henblik på fremrykning og igangsættelse af andre planlagte renoverings- og vedligeholdelsesopgaver.

Godkendelse af frivilligt samarbejde med DN om undersøgelse, der skal belyse muligheden for at styrke biodiversiteten i kommunens vejrabatter.

I 2019 påbegyndte Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Svendborg en kortlægning af blomsterrige vejrabatter i Svendborg Kommune. Kortlægningen udmundede i forslag til vedligeholdelse af vejrabatter med særlig naturværdi. Kortlægning og forslag til vedligeholdelse blev fremlagt på et møde i Det Grønne Råd den 19. november 2019.
 

DN, Svendborg har udtrykt ønske om et frivilligt samarbejde med kommunens driftsafdeling for at styrke biodiversiteten i vejrabatterne. DN, Svendborg har tilbudt at bistå med gratis kortlægning af vejrabatter med særlig naturværdi og gratis sparring omkring fremtidig drift af disse.
 

Et frivilligt samarbejde forventes at gøre kommunen i stand til at udregne de økonomiske konsekvenser forbundet med et eventuelt forsøg på at styrke biodiversiteten i vejrabatterne.
 

Såfremt det besluttes at igangsætte samarbejdet, vil resultaterne herfra og et forslag til eventuelt videre arbejde med biodiversitet i vejrabatterne blive forlagt udvalget i starten af 2021.

Indstillingen godkendes.

Orientering vedrørende udskiftning af fugtisolering på Thurøbroen.

Den øverste belægning på Thurøbroen trænger til udskiftning.
 

Belægningen fungerer samtidig som fugtisolering, hvilket er med til at beskytte broens bærende konstruktion.
 

I forbindelse med arbejdet, skal de øverste 8 cm belægning fræses af, der skal laves ny fugtisolering og udlægges asfalt.

Trafikale gener

Thurøbroen er den eneste forbindelse til Fyn for kørende trafik. På grund af broens begrænsede bredde, vil det være nødvendigt at regulere trafikken med lysregulering, så der det meste af døgnet kan opretholdes trafik i en retning ad gangen.
 

Nogle nætter vil det være nødvendigt helt at spærre broen for trafik. Det vil, såfremt et udrykningskøretøj skal passere, være muligt, men al anden biltrafik og lignende vil ikke kunne benytte broen de nætter, hvor arbejdet står på.

Orientering af brugerne af Thurøbroen

Arbejdet vil komme til at give nogle trafikale gener. Der er derfor sat arbejde i gang med at få orienteret brugerne af Thurøbroen i så god tid som mulig, for at de er forberedt på de gener det kommer til at medføre. Specielt i myldretiden forventes det også, at der vil være adskillige minutters forsinkelse.
 

Der vil i god tid blive opstillet skilte, der fortæller om det kommende arbejde, og der vil blive skrevet ud til alle på Thurø om arbejdet, herunder til erhvervslivet på øen, såsom campingpladser og dagligvarebutikker.
 

Der vil også blive afholdt informationsmøde med dem fra erhvervslivet, som måtte ønske at deltage.

Opstart af arbejdet

Arbejdet med fugtisolering skal af tekniske årsager laves i sommerhalvåret. Da arbejdet med fugtisolering er meget følsomt i forhold til temperatur og nedbør. Derudover er arbejdet også placeret om sommeren, da der ikke er så meget trafik til skoler på grund af sommerferie.
 

Arbejdet forventes at kunne udføres på omkring 5 uger, dårligt vejr kan dog have indflydelse på fremdriften.
 

Arbejdet har været udliciteret, og vil blive udført af Munck Asfalt A/S.

Vejloven

Godkendelse af prøveopsætning af reklamefinansierede og talende skraldespande.

Firmaet ECO-Change i Hesselager har ansøgt om tilladelse til prøveopsætning af 2 sæt skraldespande i perioden 1. maj – 31. decmber 2020. Firmaet ECO-Change her pt. en lignende prøveopsætning i Vejle kommune.
 

De 2 sæt talende skraldespande består hver af 1 spand med en komprimator til restaffald og 1 spand kun til metal/dåser og glas. Komprimatoren drives af solceller og kræver ikke el-tilslutning.
 

Skraldespandene er talende og der afspilles en lille lydfil af højst 10 sekunders varighed, når skraldespanden benyttes. Det maksimale lydniveau ligger på 90 dB, men vil for de opstillede skraldespande kun være på maks. 55 dB, svarende til normal samtale.
 

Administrationen anbefaler med baggrund i Miljøstyrelsens vejledning for støj i bykerner, at lydfilen kun skal være aktive i dagtimerne, mellem klokken 7.00-18.00 mandag-fredag og klokken 7.00-14.00 lørdag. ECO-Change har oplyst, at støjvejledningen kan overholdes, og at lydfilen kan slukkes udenfor dagtimerne, hvis kommunen ønsker det.
 

Skraldespandene er fuldt reklamefinansierede, da private virksomheder har mulighed for at foliere spandene med deres reklame samt råder over spandens budskab i form af lydfilen.
 

ECO-Change fremhæver, at spandene vil være med til opfylde kommuneplanens mål om affaldshåndtering og bæredygtighed. Komprimeringsfunktionen vil reducere ressourceforbruget til tømningen og spanden har automatisk tilkald af renovatøren, når den er fulde. Spanden til restaffald er på 120 liter og men kan rumme 600 liter u-komprimeret affald. Strømforsyningen sker fra solceller og spandene skal derfor ikke tilsluttes el-nettet.
 

ECO-Change ønsker spandene opsat følgende steder i prioriteret rækkefølge:

• Gerrits Plads
• Gerritsgade på hjørnet ved Møllergade
• Christiansminde

En anden ønsket placering var i Frederiksgade, men den vurderer administrationen ikke som aktuel, da Frederiksgade omlægges fra 1. september 2020.
 

Hvis Kommunen og EVO-Change ønsker at forsætte samarbejdet efter prøveperiodens udløb, vil der blive fremlagt et nyt godkendelse punkt med forslag til en permanent tilladelse af projektet primo 2021.
 

Beskrivelse af konceptet og eksempel på lydfil er vedlagt som bilag.

Reklameloven.

ECO-Change oplyser, at reklamen på spandene vil overholde gældende lov om markedsføring og reklame i det offentlige rum, og at der ikke kommer reklamer for spil og lån.

Miljøstyrelsens Støjvejledning nr. 5/1985 (uddrag):

Ansøgning om tillægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til udvidelse af Svendborg Idrætscenter

Konsortiet bag SYNERGIEN – SG-Huset, SfB Klubhus, 15-25 område - Svendborg Idrætscenter søger kommunen om yderligere lånegaranti på 5,0 mio.kr. samt driftstilskud til finansiering af låneydelsen efter afholdt licitation, idet det bl.a. ikke har været muligt at opnå fondstilskud i en størrelse som forventet.

Kommunen har i forvejen afsat en rådighedsramme til lånegarantistillelse ad to omgange. På Byrådsmøde den 26. februar 2019 blev det besluttet at afsætte 15,1 mio. kr. og ved budgetforliget for budget 2020 blev der yderligere afsat 8,9 mio. kr. I alt 24,0 mio. kr.

Det præciseres, at bygherrer er tre selvejende institutioner; SFB Huset, SG Huset og Svendborg Idrætshal, og at det er de tre parter, som er ansvarlig for anlægsopgaven.

Sagsfremstillingen og driftsbudgettet er udformet af administrationen med baggrund i en række møder med repræsentanter fra de tre projekter og ekstern rådgiver.

Svendborg Kommune har derudover ikke kvalitetssikret projektet eller projektets anlægsøkonomi. Svendborg Kommune frigiver således lånet på baggrund af materiale udarbejdet af konsortiet og dets rådgiver.

Projekterne

Projekterne ejes af SG-Huset, Svendborg Forenede Boldklubber og Svendborg Idrætshal. Parterne har koordineret arbejdet med de respektive projekter i én fælles styregruppe, hvor parternes fælles eksterne rådgiver har understøttet fremdriften i projekterne. Svendborg Kommune har understøttet styregruppen, ved at bidrage med vejledning omkring den politiske behandling af sagen, og ved at udarbejde driftsbudgetter for de enkelte projekter, på baggrund af driftstal fra SG Huset og Svendborg Idrætscenter 

Samlet set er ambitionen med de tre byggeprojekter, at skabe en fortsat udvikling af Svendborg Idrætscenter, som samlingspunkt og kraftcenter for idræt, bevægelse og kultur – for unge i alderen 15-25 år.  

Ambitionen med projektet er, at skabe et integreret forenings- og idrætsmiljø, hvor samarbejdet mellem de lokale foreninger og idrætter styrkes, for herigennem, at gøre Svendborg til Danmarks sundeste kommune.

Projekterne understøtter alle visionerne i Svendborg Kommunes Idrætspolitik, om at skabe fleksible og moderne idrætsfaciliteter og bevægelsesrum, hvor idræt og andre kulturelle aktiviteter kan udøves på tværs af alder, køn og fysisk formåen. Derudover understøtter projekterne Svendborg Kommunes strategiske samarbejde med DGI og DIF, som bevæg dig for livet visionskommune.

De nye faciliteter vil ligeledes få en funktion til DGI Landsstævnet i 2021, forudsat at faciliteterne kan tages i brug.

Synergien/Foyeren - Svendborg Idrætshal

Synergien på 600 m2 bliver det nye samlingspunkt for unge studerede og idrætsaktive fra hele Svendborg Kommune, og de øvrige brugere af Svendborg Idrætscenter. Her skabes der plads til det sociale møder mellem de unge på tværs af idrætslige og kulturelle præferencer. I Synergien kan de unge mødes efter skoletid. Der vil være adgang til café, mulighed for lektielæsning og adgang til forskellige former for idrætsfaciliteter og aktiviteter - udviklet i samarbejde med unge.

Udbygning af SG Huset

Udbygningen bliver et nyt og dynamisk bevægelseshus på 1.355 m2. Faciliteten vil indeholde en række bevægelsessale mv, som skal danne ramme for SG’s stigende foreningsaktiviteter. Derudover vil udbygningen rumme rekreative fællesarealer til social aktivitet, og lokaler til spontane selvorganiserede idrætsaktiviteter.

SFB Huset

Med SFB Huset får fodboldklubben SFB en ny og moderne klubfacilitet på 877 m2. Klubfaciliteten vil indeholde omklædningsrum, klublokaler og mødefaciliteter, som ligeledes kan benyttes af andre foreninger. Faciliteten bliver en integreret del af Svendborg Idrætscenter, og bidrager dermed til at skabe et mere mangfoldigt idrætsmiljø i centeret.

SFB, SG Huset og Svendborg Idrætshal tilslutter sig administrationens sagsfremstilling og står inde for den fremlagte drifts- og anlægsøkonomi. Svendborg Idrætshal ønsker nedenstående kommentarer tilføjet:

Vi tiltræder sagsfremstillingen:

-         ”I tillid til at SIC Etape 1 behandles uafhængigt af Kommunens normale procedure for prioritering af ansøgninger til anlægsprojekter på fritidsområdet, idet sagsbehandlingen af SIC Etape 1 er startet før denne procedure blev besluttet i 2019”

-         ”I forventning om, at beslutningen af nærværende sag ikke vil have negativ indflydelse på Økonomiudvalgets og Byrådets behandling og prioritering af ansøgningerne til anlægsprojekter på fritidsområdet, herunder SIC Etape 2, når Økonomiudvalg og Byråd skal foretage prioriteringerne i forbindelse med Kommunens budgetprocedure for Budget 2021”.

Fremsendes.

Forslag til skovstrategi for de kommunale skove med målsætninger for hver enkelt skov samt forvaltningsplaner for hver enkelt skov forelægges til godkendelse med henblik på høring i Det Grønne Råd.

Historik

Miljø- og Naturudvalget samt Teknik- og Erhvervsudvalget igangsatte på møde henholdsvis den 6. og 8. november 2018 udarbejdelse af en skovstrategi og langsigtede forvaltningsplaner for de kommunale skove.

Byrådet besluttede på møde den 18. december 2018, som led budget 2019 – supplement til delforlig, at øge andelen af naturskov (efterfølgende præciseret som urørt skov) fra 10% til 20% af de kommunale skove.

Der blev afholdt borgermøde den 29. april 2019 med workshops om brugen af de kommunale skove. Noter herfra er vedlagt som bilag (Bilag 4: Borgermøde den 29/4 2019).

Miljø- og Naturudvalget godkendte på møde den 4. juni 2019 forslag til strategiens overordnede mål for udviklingen i skovene og principper for forvaltningen med henblik på høring i Det Grønne Råd. Materialet blev tilrettet som ønsket på udvalgsmødet og sendt i høring i Det Grønne Råd frem til den 1. september 2019. Høringsmaterialet er vedlagt som bilag (Bilag 5: Høringsmateriale til Det Grønne Råd).

Der kom høringssvar fra:

• Dansk Ornitologisk Forening v/Niels Andersen
• Danmarks Naturfredningsforening v/René Lund Chetronoch
• Svendborg Jægerråd v/Jacob Fogde

Høringssvarene er resumeret og kommenteret i hvidbog. Høringssvarene og hvidbogen er vedlagt som bilag (Bilag 6: Høringssvar fra Det Grønne Råd og Bilag 8: Hvidbog – høring i Det Grønne Råd). Der er bl.a. stillet forslag om, at udlæg af urørt skov tinglyses.

To naboer til Stevneskoven har fremsendt mails om mountainbikesporene i Stevneskoven og bedt om, at sporene bliver nedlagt ved en politisk behandling. Henvendelsen er behandlet i hvidbogen. De fremsendte mails er vedlagt som bilag (Bilag 7: Henvendelse om MTBspor). Administrationen foreslår i den forbindelse ingen ændringer. Hensyn til natur indgik i forbindelse med den oprindelige politiske godkendelse af sporene, og der er efterfølgende foretaget ændringer af sporet for at afbøde nabogener.

Niels Andersen, Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant i Det Grønne Råd har medvirket til udvælgelsen af ny urørt skov.

Svendborg Museum har udarbejdet et notat om kulturværdierne i de kommunale skove.

Ekstern skovfaglig konsulent, Peter Friis Møller har udarbejdet baggrundsnotater til strategien, forslag til forvaltningsplaner for de enkelte skove med omstillingstiltag for alle skovafsnit samt manual for arbejdets udførelse.

Skovstrategien

Strategiens overordnede mål for udviklingen i skovene og principper for forvaltningen er tilrettet efter Miljø- og Naturudvalgets anvisninger på møde den 4. juni 2019. Der er ikke foretaget ændringer som følge af høringen i Det Grønne Råd, jf. Hvidbogen (Bilag 8: Hvidbog – høring i Det Grønne Råd). Forslag til konkrete målsætninger for de enkelte skove (kort) er indarbejdet i strategien. Strategien er tilføjet et baggrundsafsnit, og der er foretaget redaktionelle justeringer. Materialet er samlet i et forslag til ’Skovstrategi for de kommunale skove i Svendborg Kommune’ og er sat op grafisk. Forslaget er vedlagt som bilag (Bilag 1: Forslag til Skovstrategi). Det samlede skovareal er 308 ha, og der er udpeget 66 ha til urørt skov svarende til 21,4 %.

Senest i 2030 foretages en evaluering af indsatser og resultater, og det vurderes, om der er behov for en revision af strategien og forvaltningsplaner.

Forvaltningsplaner

Ud fra strategiens målsætninger og principper for forvaltningen er der udarbejdet forslag til forvaltningsplaner for de enkelte skove for de kommende 50 år. Forvaltningsplanerne beskriver kort skovene, deres historie, naturværdier, kulturhistorie og målsætninger. Herefter følger et afsnit med beskrivelse af, hvordan skoven skal forvaltes fremover. De enkelte forvaltningstiltag beskrives nærmere i en manual. Forvaltningsplaner og manual er udarbejdet på grundlag af materiale fra ekstern skovfaglig konsulent og Svendborg Museum.

Forvaltningsplanernes beskrivelse af de rekreative interesser er overordnet. Anlæggelse af nye stier og andre faciliteter vil ske i takt med, at behovene opstår, og at der afsættes midler hertil.

Forslag til forvaltningsplaner og tilhørende manual er vedlagt som bilag (Bilag 2: Forslag til Forvaltningsplaner og Bilag 3: Forslag til Manual).

Den videre proces

Maj 2020: Forslag til skovstrategi og forvaltningsplaner sendes i høring i Det Grønne Råd.

Oktober 2020: Endelig skovstrategi og forvaltningsplaner vedtages i MNU, TEU og Byrådet.

November 2020: Der nedsættes et brugerråd for de kommunale skove.

Kommunikation

Efter endelig vedtagelse udsendes en pressemeddelelse om strategien og forvaltningsplanerne, og der afholdes en event. Ved indgangen til alle skove opsættes små skilte, som byder velkommen til Svendborg Kommunens skov. I forbindelse med større omstillingstiltag i skovene opsættes midlertidige skilte, der fortæller om arbejdet.

Skovloven og Naturbeskyttelsesloven

Indstillingens punkt 1 og 3 godkendes.

I forhold til indstillingens punkt 2, beslutter Teknik- og Erhvervsudvalget, at arealer, der udlægges som urørt skov, kun kan ændres fremover, såfremt der er politisk enighed herom.

Venstres byrådsgruppe

Teknik- og Erhvervsudvalget anmoder havnechefen om, i samarbejde med Fyns Politi, at undersøge behovet for at skilte mere tydeligt om regler for sejlads i Svendborg Sund, og i givet fald vurdere, hvordan dette kan gøres.
 

Venstres byrådsgruppe

Liste C fremsætter et ændringsforslag om, at der afholdes et fysisk borgermøde inden høringsfristens udløb.

Forslaget bringes til afstemning.

For forslaget stemmer 3 medlemmer: liste V og liste C.

Imod forslaget stemmer 6 medlemmer: liste A, liste Ø og løsgænger Jens Munk.

Forslaget faldt dermed. 

Sager til orientering

Udvalgsformanden:

Der orienteres om, at der kan blive et ønske om midlertidigt at udvide bevillingstidspunktet for beværtninger i byen, og at der pga. tidspunktet kan blive behov for en formandsbeslutning.

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:
 

Der orienteres om status på sagen vedrørende facaden ved Café Rouge.

Der orienteres om administrationens sagsbehandling vedrørende ansøgning  fra Brolauget ved præstelandingen på Thurø.


Kommende større sager:

Forslag til tillæg til kommuneplan samt forslag til lokalplan for Kogtved Søfartsskole



Forslag til tillæg til kommuneplan samt forslag til lokalplan for Skårup Seminarium


Endelig vedtagelse af lokalplan for Bagergade

Endelig vedtagelse af lokalplan for vindmøller ved Skiftekær

Endelig vedtagelse af lokalplan for solceller ved Tved