Teknik- og Erhvervsudvalget

Liste V fremsætter forslag om, at punkt 31 på dagsordenen overføres til et åbent punkt.

Et flertal på 6 bestående af liste A, Ø og C stemmer imod forslaget.

Et mindretal på 3 bestående af liste V og løsgænger Jens Munk stemmer for forslaget.

Dermed blev dagsordenen godkendt.
 

Opfølgning på de punkter i budgetforliget, der har betydning for Teknik- og Erhvervsudvalget.

Budgetforligets indvirkning på driften for 2020 – 2023, under Teknik- og Erhvervsudvalget:

Samlet blev Teknik- og Erhvervsudvalgets rammer udvidet med ca. 3,1 mio. kr. årligt

Budgetforligets indvirkning på anlæg for 2020 – 2023:

Teknik- og erhvervsudvalget er stående ”Anlægsudvalg” der frigiver rådighedsbeløb, og i forbindelse med budgetforliget falder nedenstående anlæg herunder.

* Af puljen skal der afsættes 56.000 kr. årligt til indkøb af grøn strøm

Teknik- og Erhvervsudvalget øvrige forpligtelser ved indgåelse af budgetforlig

Ved indgåelsen af budgetforliget forpligtede Teknik- og Erhvervsudvalget sig også til at:

• Undersøge, hvorvidt man via en ændring af køreplanerne i bybustrafikken kan sikre, at flere områder i kommunen dækkes af bybusserne ved at reducere på betjeningen på eksisterende ruter i perioder, hvor belægningen er meget lav.
• Udarbejde en model for, hvorledes den tidligere afsatte konto til jordforsyning i lokalområderne hurtigere kan bringes i anvendelse til bosætning.

Indstillingen blev godkendt.

Frigivelse af midler til styrket indvendig vedligeholdelse af skoler og dagtilbud

Anlægsmidlerne til styrket indvendig vedligehold af skoler og dagtilbud deles op efter den samme fordelingsnøgle der benyttes til anlægsmidler vedrørende lokale prioriteringer, hvilket betyder at 75,5 % af rammen går til skoleområdet og 24,5 % til dagtilbudsområdet. Omregnet er det 755.000 kr. til skoleområdet og 245.000 kr. til dagtilbudsområdet.

CETS og Børn og Unge har i samarbejde udarbejdet følgende udmøntningsforslag til dette års anlægsramme:

• Puljens andel til skoler bruges på Issøskolen afdeling Stenstrup til almen indvendig vedligehold. Arbejdet udføres sammen med puljen til faglokaler, der anvendes til håndværk. Der er lagt vægt på, at puljerne tilsammen giver skolen et løft.
• Puljen til dagtilbudsområdet bruges til at udføre mindre vedligeholdelsesopgaver i forbindelse med renovering og vedligehold af køkkener i børnehuse, som pågår løbende i 2020. Midler til køkkenerne er prioriteret fra puljen til Indsatsområder på dagtilbudsområdet.

Kasse- og regnskabsregulativet

Indstillingen blev godkendt.

B: Beslutningssag.

Godkendelse af regnskab 2018 for de selvejende idrætshaller

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab har fremsendt regnskabserklæringer og revisionsprotokollater for de selvejende idrætshallers regnskaber for 2018.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Indstillingen blev godkendt.

Beslutning om prioritering af indkomne solcelleprojekter, igangsættelse af planlægning samt beslutning om krav til planlægningen og beslutning om indarbejdelse af ændrede retningslinjer i Kommuneplan 2020-32.

Baggrund

Den 26. juni 2018 besluttede Byrådet, at standse samlet planlægning for udpegningen af områder til vindmøller og solceller til kommuneplanen, altså udpegning af, hvor det planlægningsmæssigt er bedst at placere den pågældende type anlæg. Det blev samtidig besluttet, at Byrådet vil forholde sig til alle indkomne ansøgninger om etablering af solcelleanlæg, uanset hvor i kommunen de ønskes placeret.
 

Svendborg Kommune har modtaget ansøgninger om 9 forskellige projekter for solcelleanlæg rundt om i kommunen. Ansøgningerne er fordelt på 3 forskellige lodsejere og områderne kan ses på kortet vedhæftet som Bilag 1. Ansøgningerne er dels indkommet uopfordret og dels i forbindelse med den forudgående høring, der blev afholdt i foråret 2018. Endelig har en lodsejer suppleret sine ønsker i løbet af dette efterår.
 

Den 27. august 2019 drøftede Byrådet de ansøgte projekter og besluttede at igangsætte planlægning for det af projekterne, der planlægningsmæssigt havde færrest bindinger. Det drejer sig om et anlæg umiddelbart øst for erhvervsområdet i Tved. Der har efterfølgende været afholdt forudgående høring med indkaldelse af ideer til planlægningen. Planforslagene er pt. under udarbejdelse og vil blive forelagt politisk i det nye år.
 

Den 28. oktober 2019 blev afholdt et temamøde om solcelleanlæg for Byrådet. Formålet var at drøfte dilemmaet mellem hensynet til kulturelle- og landskabelige værdier og Byrådets ambition om både at styrke den grønne omstilling ved at planlægge for flere solenergianlæg og at sikre rent drikkevand.

Mødet indeholdt en besigtigelse af et eksisterende solcelleanlæg ved Rødkilde Gods. Efterfølgende blev emnerne beskyttede landskaber, grundvandsbeskyttelse, regnskab for vedvarende energi (VE) samt vægtning af planlægningskriterier drøftet. Administrationens oplæg for Byrådet er vedhæftet som Bilag 2.
 

Klima- og energipolitik

Byrådet har den 26. november 2019 vedtaget Svendborg Kommunes reviderede Klima- og Energipolitik. Målsætningen i politikken er, at omstille energiforbruget til 100 % VE i 2040 for kommunen som geografisk enhed. Delmålet er 50 % omstilling i 2025.
 

Klima- og Energipolitikken skal understøtte en udvikling, der fører til, at disse mål opnås. Et af redskaberne er flere private energianlæg, hvor det er muligt. Samtidig vil kommunen facilitere mere lokalt ejerskab af VE-anlæg hvor det er muligt, for at sikre størst mulig udbredelse af vedvarende energianlæg.
 

Status på VE-andelen i Svendborg som geografisk enhed kan ses i Bilag 2, s. 11.

Bilag 3 viser den andel, som de ni solcelleprojekter hver især, vil bidrage med til Svendborgs samlede energibehov. Realisering af alle ni projekter vil være af markant betydning for andelen af VE-energi i Svendborg Kommune.
 

Screening og prioritering af projekterne

Administrationen har indledningsvis prioriteret de ni projektansøgninger.
 

Udgangspunktet for administrationens vurdering af en ansøgning om solcelleprojekter, er en screening af det konkrete areal samt kommuneplanens principielle retningslinjer for solcelleanlæg. Alle ni projekter ønskes placeret på bar mark i landzone. Der skal derfor udarbejdes lokalplan for hvert at de ni projekter. For alle projekter gælder også, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg for det enkelte projekt, da de er i modstrid med udpegninger i kommuneplanen. Der er dog forskel på, hvor mange bindinger eller udpegninger det enkelte projekt er i konflikt med.
 

Administrationen har efter screeningen af de ni projektforslag prioriteret dem i forhold til hinanden. Screeningen kan ses i oversigteligt i skemaet herunder (Bilag 4).

Prioritet 1 - Sydøst for Hvidkilde, er det område som har færrest bindinger, der er i modstrid med realiseringen af et solcelleanlæg. Prioritet 1 er dermed det projekt, der foreslås igangsat lokalplanlægning for, som det næste projekt efter projekt ved Tved.
 

Bindingerne er ikke prioriteret i forhold til hinanden i skemaet. Det betyder, at en binding som ”beskyttet landskab” ikke vægter mere eller mindre end fx ”særlige grundvandsinteresser”. En binding tæller som en binding. Størrelsen på anlæggene og dermed bidraget af VE er heller ikke inddraget i prioriteringen, men kan ses som en selvstændig kolonne.
 

En nærmere detailplanlægning, herunder forudgående offentlig høring af det enkelte projekt, kan afdække forhold som kan betyde justeringer af projektet i forhold til denne overordnede screening.

Prioritet 1) Sydøst for Stenstrup

Prioritet 2) Nørremarksvej (udvidet areal i forhold til tidligere)

Prioritet 3) Heldagergårdsvej

Prioritet 4) Fåborgvej i umiddelbar tilknytning til lokalplanlagt område til solcelleanlæg (endnu ikke opført)

Prioritet 5) Hvidkilde Nord

Prioritet 6) Øst for Gml Nyby

Prioritet 7) Hvidkilde Syd

Prioritet 8) Nyborgvej, øst for Tved

Prioritet 9) Syd for Ulbølle

I screeningen af de ni projekter er følgende udpegninger, bindinger, retningslinjer samt planmæssige overvejelser inddraget:

• Kommuneplanens retningslinjer for solcelleanlæg, herunder hvor kuperet arealerne er
• Udpegninger i kommuneplanen: kystnærhedszone, landskaber der skal beskyttes,

herregårdslandskaber, kulturmiljøer.

• Grundvandsinteresser
• Særlige nabohensyn
• Konkret vurdering af det konkrete projekt og det konkrete landskab
• Statens vejledning til placering af solcelleanlæg

Nationale retningslinjer til planlægningen

Staten har udpeget fire emner som al planlægning i Danmark skal forholde sig til:
 

• Vækst og erhvervsudvikling
• Natur- og miljøbeskyttelse
• Kulturarvs- og Landskabsbevarelse
• Hensyn til nationale og regionale anlæg.

I forhold til henholdsvis Natur- og Miljøbeskyttelse skal kommunerne sikre, at grundvandet og særligt området omkring boringer beskyttes. I forhold til Kulturarvs- og landskabsbevarelse skal kommunerne sikre at bevaringsværdigt landskab beskyttes og større sammenhængende landskaber ikke reduceres. Herudover skal kulturmiljøer, fx Herreårdsmiljø beskyttes.
 

Hensyn til de fire retningslinjer er delvist indarbejdet i kommuneplanens retningslinjer og skal der ud over løftes gennem lokalplanlægningen og anden sagsbehandling.

Grundvandsinteresser

På flere af arealerne er der grundvandsinteresser og nærhed til drikkevandsboringer.
 

Etablering af solceller i områder med særlige drikkevandsresourcer (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD vurderes, at være ‘uproblematisk’ planlægningsmæssigt set.

Solceller i området omkring drikkevandsboringer (BNBO) kan kræve at kommunen redegør overfor Staten, at anlægget ikke medfører øget fare for forurening af grundvandet. Ved solceller i disse områder bør Svendborg Kommune derfor kræve at panelerne har en dokumenteret miljøvenlig overfladebehandling og anlæggene drives miljøvenligt.
 

Ansøgerne, der ejer projektarealer med drikkevandsresourcer, påpeges at solcelleanlæg kan være en god sikring af grundvandsressourcerne set i forhold til at dyrke og sprøjte arealerne i en konventionel landbrugsdrift. Dette udsagn støttes af Vand & Affald.
 

Landskabsbeskyttelse

Kommunens åbne land er i kommuneplanen inddelt i 23 landskabsområder med hver sit særkende. Landskabsområderne er udpeget som ”tilpas-”, ”ændre-” eller ”beskyt-” områder.
Her igennem opfylder kommunen bl.a. statens krav om at udpege og beskytte bevaringsværdige landskaber og sammenhængende landskaber.
 

Landskabsområderne og deres ”beskyt”-status er udpeget i 2010-2011 efter analyse med Miljøministeriets ”Landskabskaraktermetode”. Formålet var at opnå landsdækkende ensartede begreber til at beskrive landskaber. Dette bl.a. for at sikre, at Planklagenævnets afgørelser sker ud fra samme type landskabsvurderinger i hele landet. Et eksempel er planklagesagen for det første solcelleanlæg ved Ulbølle. Her blev en placering i det åbne land accepteret af Planklagenævnet, blandt andet fordi arealet ligger i et landskabsområde med betegnelsen ”tilpas” og at lokalplanen sikrede en afskærmende beplantning omkring anlægget.
 

Landskabsudpegningerne bruges af administrationen fx i forbindelse med landzoneadministration og tilladelser til etablering af landbrugsbygninger. I de landskabsområder, der er udpeget til at skulle beskyttes, kan der jf. kommuneplanen kun i ganske ubetydeligt omfang ske etablering af byggeri eller tekniske anlæg. I disse områder kan altså ikke placeres solcelleanlæg og der gives altid afslag til husstandsvindmøller. I områder udpeget som ”tilpas” eller ”ændre” er mulighederne tilsvarende større for indpasning af byggeri. Ved at tage udgangspunkt i de tre kategorier af landskabsudpegninger sikres en enkel, ensartet og gennemsigtig landzoneadministration i hele kommunen. Den ensartede administration letter samtidig sagsbehandlingstiden for den enkelte sag.
 

Det er muligt politisk, i forbindelse med revision af kommuneplanen at foreslå at ændre kommunens retningslinjer om beskyttede landskaber og dermed give mulighed for, at der i beskyttede landskaber fremover kan opføres tekniske landskaber i form af solenergianlæg. Det har ikke været muligt at få en pejling af, hvordan staten (Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen) vil forholde sig til dette, men den pågående kommuneplanrevisionen vil give mulighed for en yderligere dialog med styrelsen.
 

Kulturmiljø

I kommuneplanen er udpeget 37 kulturmiljøer fordelt på 4 kategorier. Under kategorien ‘land’ er udpeget tre herregårdsmiljøer, hvor af området omkring Hvidkilde Gods er et af de tre. Et af de bærende bevaringsværdier for herregårdsmiljøet er herregårdspræget i de udstrakte skove og store, åbne marker.

Teknik- og Erhvervsudvalget har drøftet sagen og ønsker sagen yderligere belyst. Sagen ønskes dagsordenssat på et senere tidspunkt med henblik på endelig stillingtagen.
 

Det bemærkes, at der er en fejl i bilag 4: oversigt over screening af 9 solcelleprojekter. Der burde rettelig have stået ”ikke særlige grundsvandsinteresser i området” fremfor ”særlige grundvandsinteresser i området”.
 

Endelig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg 2017.21 og forslag til lokalplan nr. 649 for Omdannelse af Klosterplads og Frederiksgade.
 

Lokalplanen lægger op til brug af området til rekreative formål i form af byrum, hvor anvendelsesbestemmelserne angiver en mere detaljeret anvendelse af alle arealer. Lokalplanen fastlægger ikke midlertidige handlinger, der hører under drift. Vejarealer er stadig underlagt vejlovens bestemmelser.

Baggrund

Byrådet vedtog den 26. februar 2019 at igangsætte udarbejdelse af forslag til tillæg til kommuneplan 2017.21 samt forslag til lokalplan nr. 649. Lokalplanlægningen tog udgangspunkt i projektforslagets Scenarie A, som var anbefalet af Områdeforum. Scenariet indeholder følgende temaer:
 

• Indsnævring af vejprofilet på Klosterplads
• Ensretning af Frederiksgade
• Et større trappeanlæg på Klosterplads
• Sammenhængende belægning der prioriterer gående og cyklende i trafikken
• Reduktion af antallet af korttids p-pladser, primært på Klosterplads
• Prioritering af forbindelse på tværs af Klosterplads for at skabe sammenhæng mellem Frederiksgade/Klosterstræde og stationsbygningen/terrassen
• En grønnere profil med vægt på flere træer
• Pladsdannelse i den østlige ende af Frederiksgade

På samme møde besluttede byrådet i forbindelse med sagen et parkeringsforlig, som bestemte, at der i forbindelse med det videre arbejde med byfornyelsesprojektet på Klosterplads skulle arbejdes med bestemte tiltag, som erstatning for de parkeringspladser, der nedlægges på Klosterplads.
 

Byrådet vedtog den 28. maj 2019 på baggrund af den forudgående høring at fortsætte planlægningen på baggrund af tidligere besluttede temaer.
 

Byrådet vedtog den 17. september 2019 at offentliggøre planforslagene til offentlig høring i otte uger.
 

Byrådet besluttede samtidig, at administrationen i offentlighedsfasen skulle udarbejde et forslag til en vejføring, der tager højde for Fyns Politis bemærkninger om, at s-kurven bør have et blødere sving. Det undersøges samtidig, om et mere lige vejforløb giver mulighed for at bevare p-pladser ved Sydbank/Colorama som beskrevet i byrådets p-forlig. Forslaget til vejforløb og p-pladser forelægges politiet.
 

Inden endelig vedtagelse af lokalplanen præsenteres forslag til et mere lige vejforløb med kommentarerne fra Fyns Politi for både Områdeforum, fagudvalg og byrådet.
 

Teknik- og Erhvervsudvalget drøftede på deres møde den 11. november 2019 henvendelse fra Fyns Politi og Banedanmark vedr. områdefornyelsen Liv i Min By. Udvalget anmodede i den forbindelse administrationen om at rette fornyet henvendelse til Banedanmark i forhold til deres begrænsning af trafikafvikling ved Frederiksgade, samt bede rådgiver om at lave nyt forslag om et vejforløb, herunder ”shared space”.
 

Offentlig høring

Planforslagne har været i offentlig høring i otte uger. Der er indkommet syv høringssvar i den offentlige høring:

1. Fyns Politi
2. Banedanmark
3. Mikael J. Pedersen
4. Noshin Sahdon
5. Søren Hansen
6. Mette Drøhse
7. Underskriftsindsamling, ved Karen de Løschky

Fyns Politi gør opmærksom på, at de skal give samtykke til godkendelse af endeligt vejforløb og bemærker, at de ikke har kunnet godkende tidligere tegning. Politiet gør endvidere opmærksom på hensynet til trafiksikkerheden i forhold til, at forskellige trafikanter færdes i området samtidig – ”shared space”.
 

Banedanmark beder om i deres bemærkning til lokalplanforslaget, at der indsættes tekst om jernbaneloven i lokalplanens redegørelse. Banedanmark gør opmærksom på, at de skal godkende projekt med evt. ensretning af Frederiksgade.
 

De resterende høringssvar giver forslag til ændringer af indretning af byrum og ønsker om at bevare parkeringspladserne indenfor lokalplanområdet.

Underskriftsindsamlingen handler om ønsket om at genindføre parkering på Torvet fra 1. september til 1. juni og at bevare parkeringspladserne på Klosterplads.
 

Høringssvarene er gengivet som resume i hvidbog, bilag 3, og de samlede høringssvar kan ses i bilag 4. Skemaer med underskrifter ses i bilag 5.
 

Høringssvarene giver anledning til følgende ændringer i lokalplanen:

• Politiets bemærkning om samtidig hensyntagen til en række forskellige trafikanter -”shared space”, indsættes i lokalplanens redegørelse og bestemmelser.

• Banedanmarks ønske om tilføjelse af redegørelsestekst, indsættes i lokalplanen.

• På baggrund af politiets høringssvar indsættes illustrationer med mulige scenarier i forhold til indretning af vejforløb i lokalplanens kortbilag. Scenarierne viser den forskellighed, der kan være indenfor lokalplanens bestemmelser.

Derudover bemærker administrationen, at lokalplanen hverken regulerer det endelige vejforløb eller det konkrete antal af parkeringspladser, hvorfor høringssvarene ikke giver anledning til yderligere ændringer.
 

Administrationens bemærkninger i forhold til anlægsprojektet

Inden sommeren 2020 projekteres anlægsprojekterne og der sendes udbud til entreprenører. Efter sommeren 2020 påbegyndes anlægsarbejderne og forventes afsluttet inden udgangen af 2020.
 

Under projekteringen vil OmrådeForum tage stilling til diverse problemstillinger, som uvægerligt vil opstå i denne fase. OmrådeForums beslutninger sendes videre til Teknik- og Erhvervsudvalget. Første møde i OmrådeForum i 2020 er 19. februar, hvor projektforslag for delområderne Frederiksgade, trappen ved Klosterstræde og ny belægning i Klosterstræde drøftes.
 

Delområderne Frederiksgade, trappen ved Klosterstræde og ny belægning i Klosterstræde er prioriteret i forhold til anlæg.
 

Anlægsprojekterne fremsendes til politisk behandling i forbindelse med frigivelse af anlægsmidler.

Lov om planlægning.

Beslutning vedrørende dispensationer fra lokalplan nr. 584 for et centerområde ved Lerchesvej 2.

C&W Arkitekter har søgt om dispensationer fra den for ejendommen gældende lokalplan i forbindelse med opførelse af et nyt byggeri indeholdende en dagligvarebutik, en bank og boliger.
 

For overskuelighedens skyld beskrives de enkelte dispensationspunkter i det følgende under selvstændige overskrifter.
 

Det bemærkes, at lokalplanen er fra 2018 og er blevet til i tæt dialog om det konkrete projekt med bygherres rådgiver, C&W.

P-pladser

Der stilles i lokalplanen krav om, at der etableres parkeringspladser i overensstemmelse med Svendborg Kommunes parkeringsnorm. I den aktuelle sag svarer det til i alt 73 parkeringspladser.
 

Der søges om dispensation til at undlade at etablere 25 parkeringspladser og at etablere 10 parkeringspladser via indbetaling til P-fonden.
 

C&W har oplyst, at 48 parkeringspladser efter deres vurdering er tilstrækkeligt. 38 af disse anlægges på grunden, og 10 tilkøbes i parkeringsfonden. Begrundelsen er, at der arbejdes med dobbeltudnyttelse af pladserne i forhold til brugerne af dagligvarebutikken, banken og boligerne. Der argumenteres med en samtidighedsfaktor på ca. 70 %, hvilket er et udtryk for, i hvor høj grad pladserne anvendes samtidigt. Se yderligere i vedlagte dispensationsansøgning.
 

Parkeringsspørgsmålet har været centralt i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen. Planafdelingen afviste i den forbindelse over for C&W anvendelse af dobbeltudnyttelse af parkeringspladser, da det er uhensigtsmæssigt, når der er tale om boliger og en dagligvarebutik. Det har været kendt i hele lokalplanprocessen, at der ikke var plads til det nødvendige antal parkeringspladser på selve grunden. Derfor er der i lokalplanen konkret åbnet op for muligheden for, at der kan etableres parkeringspladser på anden grund eller ved indbetaling til P-fonden.

Cykelparkeringspladser

Der stilles i lokalplanen krav om, at der etableres cykelparkeringspladser i overensstemmelse med Svendborg Kommunes parkeringsnorm. I den aktuelle sag svarer det til i alt 116 cykelparkeringspladser.
 

Der søges om dispensation til at undlade at etablere 62 parkeringspladser.
 

Argumentationen er tilsvarende den for parkeringspladserne vedrørende dobbeltudnyttelse.

Bebyggelsesprocent

Lokalplanen fastsætter, at bebyggelsesprocenten inden for lokalplanområdet maksimalt må være 110.
 

Der søges om dispensation til at opføre bebyggelse med en samlet bebyggelsesprocent på 115,8, svarende til at et tilkøbt areal på 215 m2 uden for lokalplanafgrænsningen medregnes i grundens areal.
 

Dispensationsansøgningen skyldes, at administrationen har afvist at tillade, at arealet på 215 m2 kan medregnes ved udregning af bebyggelsesprocenten. Det er sket på baggrund af en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen.
 

C&W har oplyst, at bebyggelsen fortsat vil holde sig inden for de volumenmæssige rammer, der lå til grund for udarbejdelsen af skyggediagrammerne i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen.
 

Det er administrationens vurdering, at bebyggelsesprocenten er en central parameter for, hvor meget bebyggelse der tillades i et område. I det konkrete tilfælde er der betydelig fokus fra naboerne i forhold til byggeriets omfang. Da der ydermere er tale om en ny lokalplan, kan det forventes, at naboerne vil have en klar forventning om, at lokalplanen overholdes.
 

Det er administrationens samlede anbefaling, at der ikke gives dispensation fra lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent.

Niveauspring på facade

Lokalplanen fastsætter, at bebyggelsen skal opdeles i facadeudsnit, der skal variere i højden, så der opstår en forskydning af taghøjden på 90 cm. Derudover fastsætter lokalplanen, at den samlede højde af byggeriet maksimalt må være 12 m.
 

Der søges om dispensation til at lave en forskydning af taghøjden på 60 cm i stedet for 90 cm.
 

C&W har oplyst, at det ikke kan lade sig gøre at overholde lokalplanens højdekrav på 12 m, når der samtidigt er krav om en højdeforskydning på 90 cm. Se nærmere begrundelse i vedlagte ansøgning om dispensation.
 

Højden af byggeriet, herunder facadens forskydninger, indgik som en af dialogen mellem C&W og planafdelingen i lokalplanprocessen. Det har været af væsentlig betydning for planafdelingen, at der opnås et arkitektonisk varieret udtryk af byggeriet, hvilket er baggrunden for bestemmelsen.
 

Der står skrevet i lokalplanens formålsparagraf, at ny bebyggelse skal variere i facadehøjde mod Lerchesvej og Nyborgvej. En dispensation må ikke stride mod en lokalplans formålsparagraf. Det er administrationens vurdering, at en forskydning på 60 cm i juridisk forstand fortsat vil være at betragte som en varieret facadehøjde. Det vil derfor være lovligt at dispensere fra bestemmelsen om forskydningshøjde.

Planloven

Der er søgt om fire dispensationer fra lokalplan 134, i forbindelse med planer om nedrivning af eksisterende bygninger, og opførelse af nyt menighedshus på Frue Kirkestræde 4. Da den ene dispensation drejer sig om ikke at anlægge parkeringspladser i midtbyen, forelægges sagen udvalget.

Menighedsrådet ved Vor Frue Kirke ønsker, at eksisterende bygninger på ejendommen nedrives, hvorefter der ønskes bygget et nyt menighedshus.
 

Nedrivning af bygningerne er ikke forbudt ifølge lokalplan 134, og bygningerne er ikke registreret som bevaringsværdige. Byggesagsafdelingen og planafdelingen vurderer, at det nye byggeri vil kunne opføres i overensstemmelse med kravene til nybyggeri i lokalplan 290, og at nedrivning ikke er imod retningslinierne for kulturmiljøet i ”Middelalderbyen” som beskrevet i kommuneplanen.

Der er ikke søgt byggetilladelse endnu, men der er søgt om fire dispensationer fra lokalplan 134, som blev vedtaget i 1984.
 

Tegninger og beskrivelse af projektet samt dispensationsansøgninger og uddybende begrundelse for dispensationsansøgning fra krav til parkeringspladser er vedlagt. Ansøgers begrundelser for de søgte dispensationer fremgår af bilagene.
 

Der ønskes dispensation fra den maksimale bebyggelsesprocent i § 5 på 152. Eksisterende byggeri er på 597 m2 erhvervsareal og 18 m2 udhus. Dette giver en bebyggelsesprocent på 160,5. Der ønskes opført 633 m2 nyt menighedshus, hvilket giver en bebyggelsesprocent på 165,3.
 

Der ønskes mindre dispensationer fra byggefeltet og byggepligtslinierne vist i lokalplanens kortbilag, og beskrevet i § 5 stk. 2. Det vurderes ud fra kortbilaget i lokalplanen, at byggeriet skal opføres i matrikelskel. På side 7 i dispensationsansøgningen, er med grøn signatur vist at byggeriet ønskes opført delvis tilbagetrukket fra matrikelskel, for at skabe bedre vejadgang, mere dagslys til stueplan og plads til en trappe (de grønne felter markeret B og C). Der ønskes desuden bygget ud over byggepligtslinien i det røde felt markeret A. Dette indebærer byggeri over matrikelskel, hvilket ikke er tilladt, men det kan løses ved en arealoverførsel mellem de to matrikler.
 

Der ønskes dispensation fra kravet i § 5 stk. 3, om et eksakt antal etager forskellige steder på grunden, og dispensation fra krav om en taghældning på 25 - 50 grader. Der ønskes en taghældning på 25 grader. Der ønskes desuden opført en halv etage mindre mod nordvest, og en halv etage mere mod nordøst. Forskellen på lokalplanens krav og det ønskede, fremgår af side 9 i dispensationsansøgningen. Hvis der dispenseres som ønsket, vil tagryggen mod Frue Kirkestræde kunne opføres med samme højde. Hvis lokalplanen skal følges, skal tagryggen aftrappes.
 

Det vurderes, at de tre ovenstående dispensationer ikke vil være til væsentlig ulempe for omkringboende, eller vil skabe en uheldig præcedensvirkning. Det vil være lovligt at dispensere, men kommunen er ikke forpligtet til det. Der vil blive foretaget naboorientering af nærmeste omkringliggende ejendomme, inden der evt. meddeles dispensation. Forvaltningen har tidligere udtalt sig positivt til ansøger vedrørende disse dispensationer.

Da alle bygninger ønskes nedrevet, og nye bygninger skal opføres, skal lokalplanen overholdes i sin helhed. Der er derfor ifølge § 4 krav om udlægning af areal til 1 parkeringsplads pr. 30 m2 erhvervsareal.
 

Da der ønskes opført 633 m2 erhvervsareal, er der krav om etablering af 22 parkeringspladser på matriklen.
 

Der er søgt om dispensation fra kravet om at etablere parkeringspladser på egen grund. Begrundelserne for ansøgningen fremgår af den vedlagte uddybende begrundelse.
 

I dag er der 12 parkeringspladser ved kirken (på nabomatriklen), som bruges af både menighedshusets ansatte og gæster til menighedshuset og kirken. Der er ikke parkeringspladser på menighedshusets matrikel.
 

Vor Frue Kirke er en middelalderkirke, og der har derfor ikke været krav til parkeringspladser på dens matrikel ved opførelsen, og lokalplan 134 dækker ikke kirkens matrikel. Det vurderes derfor, at de 12 parkeringspladser ved kirken kan indregnes i kravet til parkeringspladser ved menighedshuset, hvis der tinglyses en deklaration om forholdet.
 

Ifølge oplysninger fra ansøger og menighedsråd, er det ikke muligt at anlægge flere parkeringspladser ved kirken eller på menighedshusets matrikel.
 

Parkeringskravet i lokalplanen er sat forholdsvist højt. Ifølge kommuneplanens retningslinier for parkering, vil der normalt være krav om en plads pr. 75 m2 etageareal i forsamlingslokaler, og en plads pr. 100 m2 kontor. Lokalplanens krav går dog forud for de generelle krav i kommuneplanen, som kun bruges til at stille krav, når der laves nye lokalplaner eller når der ikke findes en lokalplan på en ejendom.
 

Hvis alle bygninger ikke blev nedrevet, og der kun blev tilføjet 35 m2 erhvervsareal, ville der kun være krav om etablering af to ekstra parkeringspladser.
 

Indbetaling til parkeringsfonden er at betragte som en dispensation fra etablering af pladser på egen grund. Det koster 90.899,50 kr. pr. parkeringsplads, hvis parkeringspladserne skaffes ved at indbetale til parkeringsfonden. Det er en forudsætning, at parkeringsfonden kan skaffe parkeringspladser i tilstrækkelig nærhed. Det vurderes at være muligt, da parkeringsfonden har anlagt 30 pladser i Rådhusgården, ca. 100 m. fra menighedshuset.
 

Princippet ved beslutning C anvendes regelmæssigt i forbindelse med udbygninger i midtbyen. I det konkrete tilfælde er der principielt tale om nyopførelse, hvilket betyder, at lokalplanens parkeringskrav træder i kraft og derfor er udgangspunktet, dvs. beslutning C. Der kan dog i den konkrete sag med en vis rimelighed argumenteres for, at nyopførelsen er at sidestille med en udbygning af det eksisterende
 

Der skal tages stilling til i hvilket omfang lokalplanens krav om parkeringspladser skal overholdes. Det er administrationens anbefaling, at der træffes afgørelse om enten C eller D.

Planloven

Der har gennem de senere år, og i særdeles det sidste år, været mange alvorlige påkørsler af de fredede portbygninger på Valdemars Slot. På den baggrund skal der træffes foranstaltninger til at undgå yderligere påkørsler i fremtiden.
 

I en prøveperiode på 2 år ændres den offentlige vej gennem Valdemars Slots porthuse, så det kun er muligt for gående og cyklister at passere gennem porthusene således risikoen for skader på de fredede bygninger mindskes.

Der har i den senere tid været flere påkørsler på Valdemars Slots fredede portbygninger, nogle af påkørslerne med stor skade på bygningerne. Påkørslerne sker på trods af skiltning med max højde og bredde i portåbningen.
 

Påkørslerne sker ofte fordi køretøjerne er for høje eller for brede i forhold til pladsen gennem portbygninerne.
 

Valdemars Slots ejer ønsker, at de fredede bygninger bevares i god stand, men kan være nervøse for, at de skades så meget, at de falder sammen. Samtidig ønsker ejeren at bevare Valdemars Slot, som et åbent slotsområde, hvor alle kan færdes og nyde de smukke bygninger og omgivelser. Slots- og Kulturstyrelsen har besigtiget bygningerne i august 2019. De henstiller til Svendborg Kommune, at der hurtigst muligt findes en løsning, der kan forhindre yderligere skader på bygningerne.
 

Det foreslås, at den offentlige vej gennem portbygningerne afspærres for kørende trafik, og holdes åben for cyklister og gående færdsel i en prøveperiode på 2 år. I prøveperioden opbygges der erfaringer med løsningen, som vil danne grundlag for en eventuel tilpasning efter 2 år.
 

Afspærringen af vejen ved portbygningerne kan gennemføres i prøveperioden ved at placere pullerter på vejen samt ved at ændre på afmærkningen på vejen hen mod de to portbygninger.
 

Bilag 1 beskriver hvordan færdslen på vejen tænkes reguleret. Bilag 1 er udarbejdet i samarbejde med politiet og vejmyndigheden. Endelig skilteplan godkendes af politiet umiddelbart efter politisk beslutning.
 

Afspærring af vejen gennem portbygningerne vil betyde, at Nørreskovvej gøres blind fra Jydevej, da den lukkes ved den sydlige portbygning og ligeledes gøres Slotsalleen blind fra Præstealleen, idet den lukkes ved den nordlige portbygning. Der er etableret P-pladser samt vendepladser på begge sider af slottet i forbindelse med afspærring af vejen
 

Der vil være uændret adgang for cyklister og gående færdsel gennem portbygningerne.

Høring:

Beslutningen er en principbeslutning, der tager forbehold for væsentlige indsigelser i høringsperioden og giver forvaltningen kompetence til at eksekvere den endelige beslutning, når høringsperioden er afsluttet.
 

Det er alene Valdemars Slot, der grænser direkte ud til det stykke af den offentlige vej, som projektet vedrører. Derfor er det umiddelbart alene Valdemars Slot, der ved projektet vil blive påvirket i en sådan grad, at de må antages at skulle høres.
 

Efter vejlovens § 24 skal Vejdirektoratet have mulighed for at udtale sig, såfremt et vejprojekt kan have indvirkning på vejens kapacitet eller fremkommelighed, hvis vejen har forbindelse med en statsvej. Det kan ikke afvises at begrænsningen af færdslen vil have en indvirkning på vejens kapacitet. Slotsalleen er ikke i sig selv i direkte forbindelse med en statsvej. Lige syd for Valdemars Slot ændrer Slotsalleen navn til Nørreskovvej. Nørreskovvej har direkte forbindelse til statsvejen Sundbrovej. Begrænsningen af færdslen på Slotsalleen vil næppe have en effekt for Sundbrovej. Det kan dog ikke afvises at det vil kunne blive anset som en procedurefejl, hvis Vejdirektoratet ikke bliver hørt og der samtidig klages over beslutningen. Derfor høres Vejdirektoratet i denne sag.

Færdselsloven

Lov om offentlige veje

Vedtagelse af ændring af kommunens regler vedrørende betaling for brug af kommunens vejarealer til forretningsmæssige, ikke-trafikale formål.

Kommunen skal på baggrund af notat fra vejdirektoratet (bilag 2), ændre praksis for udlejning af vejarealer til forretningsmæssige, ikke trafikale formål. Praksis i Svendborg Kommune lige nu er, at det kun er de torvehandlende og foodtrucks, der betaler for brug af vejareal. Alle andre bruger vejarealer gratis. Det giver en årlig indtægt på ca. 75.000,-
 

I 2014 ophørte Svendborg Kommune med at opkræve betaling for brug af vejareal til udeservering og vareudstilling.
 

Efter vejloven skal kommunens vejmyndighed tillade brug af vejarealer. I den forbindelse kan kommunen vælge at opkræve betaling for brug af vejarealet, men kun i forbindelse med forretningsmæssig, ikke-trafikalt brug.
 

Vejdirektoratet har gjort opmærksom på, at der pr. 1.1.2015 kun må opkræves for indirekte og direkte udgifter. Dette betyder, at der kan opkræves for administrationstimer, vedligeholdelse, strømforbrug, mm. 
 

Svendborg Kommunes direkte og indirekte udgifter til torvehandlende og foodtrucks på ca. 45.000,-
 

Differencen på ca. 30.000,- mellem de årlige indtægter og de årlige direkte og indirekte udgifter anvendes i dag til blandt andet strøm til events, så som kulinarisk sydfyn, Svend filmfestival mm.
 

Fremadrettet bør brug af vej ensrettes. Dette kan gøres ved en fast takst, der dækker både strømforbrug og administrative udgifter, eller man kan fravælge at modtage betaling for brugen af vejareal.
 

Forslag 1:

at kommunen ikke opkræver, torvehandlere og mobilt gadesalg, for kommunens direkte og indirekte udgifter i forbindelse med udlejning af vejarealer til forretningsmæssig, ikke-trafikale formål.  Taksterne sættes fremover til 0 kr. pr. år, og udgifterne finansieres indenfor Trafik og Infrastrukturs budget. Dermed sidestilles torvehandlere og mobilt gadesalg med øvrige brugere af vejarealer. Torvehandlende skal fortsat ansøge vejmyndigheden om tilladelse til brug af vejareal. Torveregulativet (bilag 1) skal overholdes. De torvehandlende forpligtes til at afholde 2-3 årlige arrangementer på torvet, som har til formål at skabe liv på torvet og i midtbyen. Udgifter forbundet med disse aktiviteter afholdes af de torvehandlende og skal andrage en værdi af ca. 20.000,-
 

Dette forslag vil understøtte en fortælling om torvehandlen som en integreret del af byens handlende, og som medskabere af liv på torvet og i midtbyen.

 

Forslag 2: 

at kommunen opkræver alle, som benytter kommunens vejarealer til forretningsmæssige, ikke-trafikale formål. Alle brugere skal dermed fremadrettet betale for kommunens indirekte og direkte udgifter, som vil blive opkrævet i forbindelse med ansøgning om tilladelse til brug af vejareal. Det betyder at alle events mm. skal betale på lige fod med de torvehandlende. Det vil medføre udgifter til events som Kulinarisk Sydfyn, Svend filmfestival, Hansted Live, mm.

Kommunens samlede direkte og indirekte udgifter i forbindelse med udlejning af vejarealer til forretningsmæssig, ikke-trafikale formål.er ca. 220.000,-.
 

Forslag 3:

At kommunen opkræver torvehandlende og foodtrucks et fast beløb for direkte og indirekte udgifter. Der er pt. 32 stadepladser til torvehandlende og 3 foodtrucks. Det betyder at udgiften pr. stadeplads til direkte og indirekte udgifter udgør 45.000/35 = 1286,- for et års fuld leje. Betaling for 1 år afrundes til 1200,-. Der ud over kan der vælges 3 eller 6 måneders betaling for stadeplads, som vil andrage 600,- for 3 måneder og 900,- for 6 måneder.
 

Betaling for en stadeplads sker ved 2. fremmøde indenfor et år.

Mindre ændringer i retningslinjer for torvehandel i Svendborg by:

I forbindelse med udarbejdelsen af en revideret praksis er der behov for mindre redaktionelle ændringer af retningslinjerne for torvehandel (bilag 1). Disse ændringer er aftalt med formanden for torvehandlerne. Den primære ændring er, at alle torvehandlende blive forpligtet til at have deres boder åbne i perioden kl. 9-14. Retningslinjerne vil blive revideret i løbet af 1.kvartal 2020.

Vejlovens §80 stk. 2.

Enhedslistens byrådsgruppe.

Sagens behandling udsættes til januar 2020.
 

Regionsrådet i Syddanmark har sendt udkast til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023, Fremtidens Syddanmark, i offentlig høring.

Udkast til regional udviklingsstrategi er udarbejdet med henblik på et fælles afsæt for den regionale udviklingsindsats i de næste fire år. Strategiforslaget er blevet til i et bredt samarbejde og i dialog med parter i hele regionen. Parterne har i fællesskab formuleret konkrete forslag til, hvilke udfordringer Syddanmark bør adressere, og hvilken fælles retning, strategien skal sætte.

Strategien understøtter FN’s verdensmål og sætter rammen for den regionale udviklingsstrategi. Verdensmålene sætter retning og giver et fælles afsæt for indsatserne inden for strategiens forskellige spor. Det fælles perspektiv på arbejdet sikrer samtidig sammenhæng på tværs af områderne. Strategien sætter fokus på de områder, hvor regionen kan spille en særlig rolle. Dette har afledt følgende seks strategispor:

• Grøn omstilling, klima og ressourcer
• Rent vand og jord
• Kompetencer til fremtiden
• Sunde levevilkår
• En attraktiv og oplevelsesrig region
• Mobilitet for alle

For hvert strategispor er der udarbejdet tre retningsgivende regionale mål, som bidrager til at imødegå udfordringerne eller til at realisere særlig regionale potentialer.

Proces for høring i Svendborg Kommune

Udkast til regional udviklingsstrategi behandles i fagudvalgene og i Økonomiudvalget. Efterfølgende udarbejdes et samlet høringssvar.

Sidste frist for at afgive høringssvar er 17. januar 2020.

Drøftet.

Drøftet.

Drøftet.

Vedtagelse af måling af effekter af Svendborg Erhvervspolitik.

Teknik- og Erhvervsudvalget modtog d. 6. juni en orientering om status på udarbejdelse af resultatmål. Resultatmålene er erstatte af måling af effekter, da de er kommunikerbare, og på en let forståelig måde kan vise udviklingen i de vigtigste parametre for erhvervspolitikken.

Administrationens forslag til måling af effekterne for erhvervspolitikken fremgår af linket til Power BI.  Af bilaget ses en pdf-version af Power BI.

Målingerne af effekterne vil blive fremstillet som vist i Power BI og lanceres på Svendborg Kommunes hjemmeside sammen med erhvervspolitikken. Derudover vil en løbende kommunikation, af kommunens indsatser og resultater i relation til erhvervspolitikken, bidrage til at synliggøre, hvordan kommunen arbejder for at indfri målsætningerne i erhvervspolitikken.

Lov om erhvervsfremme 2019

Indstillingen godkendt.

Evaluering af udvalgets arbejde.

På Byrådets seminar i juni 2018 besluttede alle fagudvalg, at der årligt skal ske en evaluering af udvalgets arbejde på udvalgets møde i december.

Udvalget besluttede at evaluere og drøfte følgende:

• Hvordan opleves den politiske arbejdsplads i udvalget?
• Hvordan opleves samarbejde med kollegerne i udvalget?
• Hvad er forventningerne til administrationen?
• Hvordan fungerer samspillet med administrationen?

Lov om kommunernes styrelse.