Teknik- og Erhvervsudvalget

Orientering om resultat af undersøgelse om, hvor mange af Center for Ejendomme og Teknisk Services (CETS’) rengøringsassistenter og -teknikere, der ønsker mere beskæftigelse.

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 3. december 2020, at der skulle iværksættes en skriftlig undersøgelse blandt rengøringsassistenter ansat i CETS for at afklare, hvor mange, som ønsker mere beskæftigelse.

CETS har foretaget undersøgelsen blandt afdelingens i alt 96 rengøringsassistenter og -teknikere. Herunder er de vigtigste uddrag fra undersøgelsen:

• 26 medarbejdere (svarende til 27%) har et ønske om flere timer
• 14 af disse medarbejdere ønsker kun flere timer, hvis timerne er placeret på deres primære arbejdssted (f.eks. en skole)
• 8 af disse medarbejdere ønsker kun flere timer, hvis timerne er placeret i deres primære distrikt
• 4 af disse medarbejdere er klar til at arbejde i hele kommunen for at få flere timer
• 23 medarbejdere ønsker kun flere timer, hvis de kan ligge i forlængelse af deres nuværende timer

Distriktslederne i CETS har fået forelagt undersøgelsens resultater, og de vil så vidt muligt tage hensyn til omfanget af den ugentlige arbejdstid, før man ansætter nye rengøringsassistenter jf. overenskomsten for området.

Ingen direkte afledte væsentlige konsekvenser.

Økonomiudvalget

I budgetforliget for 2021 er der afsat 2,7 mio. kr. til at afdække muligheder for Filippahusets fremtidige anvendelse.

Administrationen har afsøgt de muligheder, der er inden for rammerne af de afsatte midler i budgetforliget 2021. Administrationen har været i dialog med Hundstrup Borgerforening, som har drøftet foreningens ønske for Filippahusets fremtid, og de har orienteret administrationen om deres ønske. 

Teknik- og Erhvervsudvalget skal træffe beslutning om, hvilket af de oplistede scenarier anlægspuljen til Filippahusets fremtidige anvendelse skal bruges til.

I forbindelse med budgetforliget 2021 vedtog Byrådet at afsætte 2,7 mio. kr. til at afdække Filippahusets fremtidige anvendelse. Forud for budgetforhandlingerne blev sagen vedrørende Filippahuset behandlet af flere omgange i både Lokaludvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget.

I marts 2020 besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget, at der skulle indhentes tilbud på udgifter for sanering og genetablering af en del af bygningen og nedrivning af resten af ejendommen. Administrationen indhentede disse oplysninger, som dannede grundlag for det aftalte budget.

Vedståelsesfristen for det tilbud kommunen har på at få saneret mv. udløber 13. februar 2021, hvorefter tilbudsgiver ikke nødvendigvis er forpligtet til at vedstå sig sit tilbud. Det betyder at kommunen kan risikere at skulle vælge det næstebilligste tilbud, hvilket må forventes at fordyre de enkelte scenarier væsentligt. Såfremt ingen af tilbudsgiverne ønsker at vedstå sig deres afgivne tilbud efter den 13. februar 2021, betyder det, at der skal foretages et nyt udbud.

Efter vedtagelsen af budgettet har administrationen afholdt møde med Hundstrup Borgerforening, der var repræsenteret dels af bestyrelsesmedlemmer og dels af medlemmer af aktionsgruppen for Forum 5762. Her præsenterede administrationen de scenarier, som er mulige inden for den økonomiske og juridiske ramme, hvor der er taget højde for Hundstrup Borgerforenings ønsker for ejendommens fremtid.

Scenarierne er kort opridset nedenfor, og nærmere gennemgået i bilag 1 (Bilag 1. Notat vedr. muligheder for Filippahusets fremtidige anvendelse). I de gennemgåede scenarier nedenfor, er der taget udgangspunkt i, at Hundstrup Borgerforening for fremtiden anvender Filippahuset. Ved et offentligt udbud af ejendommen sælges den på markedsvilkår, og øvrige bydende aktører udelukkes ikke fra et eventuelt salg.

Scenarie 1: Råderetsaftale

Fordelen ved denne løsning er, at bygningen saneres og foreningen får råderet over bygningen til deres foreningsaktiviteter. I dette scenarie vil bygningen stå tilbage som et råhus, som skal genopbygges til det konkrete fremtidige formål.

Det forudsættes, at Hundstrup Borgerforening overtager en ejendom, som skal genoprettes efter sanering.

Ulemperne ved denne løsning er, at Hundstrup Borgerforening ikke må drive forsamlingshus fra ejendommen, samt at de ikke får ejerskabet over ejendommen, hvilket de ønsker. Herudover skal der rejses midler til genopretning af ejendommen efter sanering.

Scenarie 2: Bygning på lejet grund

Fordelen ved denne løsning er, at bygningen saneres og nedrives, og at foreningen kan opføre deres egen bygning på grunden. De får ejerskab over den nye bygning, men ejerskabet over grunden er fortsat kommunens. Der vil skulle laves en grundlejeaftale mellem kommunen og foreningen. En markedsbaseret lejebetaling er en forudsætning for at drive forsamlingshus.

Ulemperne ved denne løsning er, at foreningen skal rejse midler til at opføre deres egen bygning på grunden, samtidig med betaling af grundleje.

Scenarie 3: Salg af grund uden bygning

Fordelen ved denne løsning er, at bygningen saneres og nedrives, og grunden udbydes ved offentligt udbud. Herefter vil Hundstrup Borgerforening kunne erhverve grunden på markedsvilkår og opføre deres egen bygning, hvorfra de vil kunne drive forsamlingshus.

Alternativt kan ejendommen sælges som landbrugsjord.

Ulempen er, at foreningen skal rejse midler til erhvervelse samt opførelse af bygning.

Scenarie 4: Salg af saneret bygning

Fordelen ved denne løsning er, at bygningen saneres og efterfølgende sælges via et offentligt udbud. I denne løsning er det ligeledes muligt at nedrive den del af bygningen, som Hundstrup Borgerforening ikke er interesseret i at erhverve. I dette scenarie vil bygningen stå tilbage som et råhus, som skal genopbygges til det konkrete fremtidige formål.

Det forudsættes, at Hundstrup Borgerforening overtager en ejendom, som skal genoprettes efter sanering.

Ulempen vil være, at foreningen skal rejse midler til erhvervelse af ejendommen samt genopretning af denne efter sanering.

Scenarie 5: Salg som beset (ikke saneret)

Fordelen ved denne løsning er, at der ikke anvendes midler på sanering og nedrivning af bygningen, men at ejendommen sælges på markedsvilkår som den står på nuværende tidspunkt. Det vil i så fald være den fremtidige ejers forpligtelse at udarbejde en handleplan for sanering af ejendommen.

Ulemperne ved denne løsning vil være, at Hundstrup Borgerforening skal rejse midler til erhvervelse af ejendommen samt sanering og genopbygning af bygningen som foreningen ønsker det.

Scenarie 6: Opdeling af ejendom forud for salg

Forum 5762 har foreslået en opdeling af bygningen, og at man sælger de to ejendomme til to separate parter på markedsvilkår.

Det er en forudsætning, at de to separate ejendomme sælges som beset, hvilket betyder at kommunen ikke anvender anlægsmidler på sanering og nedrivning af bygningerne. Ved dette scenarie vil det ikke være muligt for Svendborg Kommune at bidrage økonomisk til PCB-saneringen efter et salg af ejendommene med de afsatte anlægsmidler. Dog vil det være muligt for foreningen at søge midler fra diverse puljer, jf. nedenfor.  

Fordelen ved denne løsning er, at Hundstrup Borgerforening alene erhverver den del af bygningen, som de ønsker at overtage og anvende.

Ulemperne er at Svendborg Kommune ikke er bekendt med andre interesserede aktører i området til netop denne specifikke ejendom. Kan den del af ejendommen ikke sælges skal kommunen rejse driftsmidler til fortsat drift af ejendom, som ikke forventes anvendt i kommunalt regi. En nærmere gennemgang af denne løsning findes i Bilag 1 (Bilag 1. Notat vedr. muligheder for Filippahusets fremtidige anvendelse).

Hundstrup Borgerforenings ønske for Filippahusets fremtidige anvendelse

Hundstrup Borgerforening har afholdt en afstemning i lokalområdet i forhold til de oplistede scenarier ovenfor, og de har meldt tilbage, at de ønsker at midlerne anvendes på scenarie 6, jf. bilag 2 (Bilag 2. Hundstrup Borgerforenings ønske).

Forud for deres afstemning har Hundstrup Borgerforening overfor medlemmerne redegjort for deres ønske til Filippahusets fremtidige anvendelse, jf. bilag 3 (Bilag 3. Hundstrup Borgerforenings redegørelse forud for afstemning). Følgende fremgår af redegørelsen:

”Byggeudvalget anbefaler at stemme: A

Kommunen anbefales at sætte det samlede hus til salg - opdelt i 2 matrikler jfr. vedlagte kortmateriale - i bygning 1 og bygning 2+3. Huset deles op med fast adskillelse mellem de 2 matrikler og udendørsarealet opdeles efter nærmere aftale. Det anbefales til kommunen, at der i forbindelse med salget udarbejdes ny lokalplan for bygning 2 og 3, der herefter alene kan anvendes til forsamlingshuslignende formål. Det anbefales at foreningen i forbindelse med udbuddet køber huset, som det er nu, og at foreningen selv ved brug af ekstern rådgiver står for PCB renoveringen.”

Endvidere fremgår følgende af redegørelsen:

”Byggeudvalget har selv indhentet overslagspriser fra egne rådgivere og entreprenører for dels etablering af effektiv genvækstventilation og enten forsegling af PCB fuger eller fjernelse af PCB-fuger. (700.000 – 800.000 kr.) Forudsættes finansieret af kommunen inden for rammen af de afsatte 2,7 mio.”

Hundstrup Borgerforening har udarbejdet et notat vedrørende den estimerede økonomi, som de har fremsendt til administrationen. Det fremgår heraf, at de forventer, at omkostningerne til sanering beløber sig til 952.000 kr., jf. bilag 4 (Bilag 4. Hundstrup Borgerforenings estimeret pris for sanering).

Administrationen bemærker hertil, at det ikke er muligt indenfor lovgivningens rammer at forhåndsreservere kommunale midler forud for et salg til at dække Hundstrup Borgerforenings udgifter til PCB-saneringen på op til 952.000 kr. Såfremt foreningen erhverver ejendommen, vil foreningen dog på lige fod med øvrige foreninger kunne søge diverse kommunale puljer, herunder anlægspuljen under Lokaludvalget, forsamlingshuspuljen under Kultur- og Fritidsudvalget, Landsbyfornyelsespuljen mv. Se Bilag 1 (Bilag 1. Notat vedr. muligheder for Filippahusets fremtidige anvendelse) for en nærmere gennemgang af puljer.

Administrationen bemærker endvidere, at det vil være særdeles omkostningstungt og teknisk udfordrende at opdele bygningen til to selvstændige ejendomme, idet forsyningen til hele bygningsmassen er i bygning 2. Der er overfor administrationen oplyst, at der muligvis kan være en interesseret køber til bygning 1. Det kan dog indebære en økonomisk risiko for kommunen, såfremt salget af bygning 1 ikke kan realiseres, idet kommunen ikke alene vil have anvendt anlægsmidler på at separere forsyningen mellem de to ejendomme, men også bindes til at finansiere driften på bygning 1 indtil et eventuelt senere salg kan realiseres. 

For at imødekomme Hundstrup Borgerforenings ønske til Filippahusets fremtidige anvendelse indenfor scenarie 6, er det derfor administrationens anbefaling, at bygning 1 saneres og nedrives inden for de afsatte anlægsmidler, og at bygning 2 og 3 med hele grunden udbydes til salg som beset.

Afhængig af hvilket scenarie, der vælges, kan det have en indflydelse på bygningens CO2 -udledning som følge af et ændret varme- og elforbrug. Det fremtidige forbrug kan ikke estimeres, da det vil afhænge af saneringsgrad og anvendelse. Administrationen vurderer, at ingen af scenarierne vil medføre en væsentlig konsekvens for CO2 -udledningen.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Svendborg Kommune modtager løbende borgerhenvendelser vedrørende trafik- og infrastrukturmæssige tiltag. De fleste henvendelser drejer sig om trafikal utryghed og ønsker om forbedring af trafiksikkerheden. Administrationen imødekommer nogle af henvendelserne indenfor driftsrammen. Ønsker af større anlægsmæssig karakter sendes til politisk udvælgelse én gang om året.

Blandt borgerhenvendelserne findes der henvendelser, hvor en borger eller en borgergruppe ønsker selv at betale trafik- eller infrastrukturmæssige tiltag, hvis projektet ikke ellers vil blive prioriteret.

For at kunne imødekomme flest mulige trafiksikkerhedstiltag og reducere den oplevede utryghed indstilles, at borgere skal have mulighed for at finansiere tiltag på Svendborg Kommunes veje og grønne områder. Det skal bemærkes, at det altid vil være administrationen, der vurderer, om tiltaget skal tillades uanset tilbud om egenfinansiering. 

Trafiktiltag, som ikke bliver udført indenfor driftsrammen eller politisk prioriteret ved den årlige præsentation, bliver efter tre år fjernet fra projektlisten. Det er derfor usandsynligt, at alle ønsker på baggrund af borgerhenvendelser bliver udført. F.eks. kan en borger/borgergruppe ønske et bump tæt ved egen matrikel for at reducere farten. Hvis der eksempelvis kun er tale om en minimal eller ingen hastighedsoverskridelse, vil et sådan ønske sjældent blive prioriteret af administrationen. Ligeledes kunne et ønske om flere vejtræer i et villakvarter være et tema, som potentielt kunne egenfinansieres, hvis det ikke påvirker trafiksikkerheden negativt.

På nuværende tidspunkt er det ikke en mulighed i Svendborg Kommune, at man som borger kan egenfinansiere trafik- eller infrastrukturmæssige tiltag.

Administrationen ønsker, at der tages stilling til, om man politisk ønsker at give borgerne mulighed for at egenfinansiere trafik- og infrastrukturmæssige tiltag på offentligt vejareal i Svendborg Kommune.

Administrationen har i den forbindelse udarbejdet retningslinjer, vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Retningslinjer for borgerfinansiering af trafiktiltag). Retningslinjerne skal fungere som orienteringsmateriale for interesserede borgere, og som arbejdsmanual for administrationen.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Venstres byrådsgruppe.

Administrationen anmodes om en redegørelse for sagen på det kommende møde.
 

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Enhedslistens byrådsgruppe.

Liste Ø fremsætter følgende beslutningsforslag:

• Den igangværende udskiftning af 1200 skilte sættes straks i bero. Nedtagne gamle skilte med reliefskrift opbevares indtil videre.
• Administrationen udarbejder en plan for renovering af skilte med gade- og vejnavne, til politisk godkendelse
• Planen tager udgangspunkt i følgende principper:
  • De enkelte by- og lokalområders traditionelle farver og stil for skilte fastholdes med udgangspunkt i principperne i Cittaslow Charteret
  • Lokaludvalget går i dialog med lokalomåder og borgere om hvilke skilte, der passer til deres områder
  • Gamle skilte med reliefbogstaver bevares og renoveres
  • I områder med bevarende lokalplaner og i bevaringsværdige kulturmiljøer skiftes, der om nødvendigt til nye reliefskilte, hvor det er nødvendigt for at bevare områdets tradition.
• Administrationen afdækker priser for at få malet gamle skilte og udarbejder samtidigt en alternativ model for hvordan skoler, foreninger, lokalråd eller borgere kan byde ind på at løse opgaven til en pris, der modsvarer udgiften til indkøb og montering af nye skilte. 

Cittaslow Charter https://www.cittaslow.org/sites/default/files/content/page/files/257/nuovo_statuto_cittaslow_en_12.05.pdf

Citat: 

“- an environmental policy is implemented aimed at maintaining and developing the characteristics of the area and urban fabric, appreciating in first place the techniques of recovery and recycle.”

Forslaget bringes til afstemning.
 

For stemmer 1 medlem af udvalget: Liste Ø.
 

Imod stemmer 6 medlemmer af udvalget: Flemming Madsen (A), John Arly Henriksen (A), Niels Christian Nielsen (A), Liste C og Liste V.

2 medlemmer af udvalget undlod at stemme: Torben Frost (A) og Jens Munk, Løsgænger.

Dermed faldt forslaget.

Liste A og Liste V fremsætter herefter følgende forslag:
 

Den administrative praksis godkendes, dog skal udskiftning af vejskiltene i områder med bevarende lokalplaner ske under hensyntagen hertil. 

For stemmer 6 medlemmer af udvalget: Flemming Madsen (A), John Arly Henriksen (A), Niels Christian Nielsen (A), Liste V og liste C. 

Imod stemmer 2 medlem af udvalget: Liste Ø og Jens Munk, Løsgænger.

1 medlem af udvalget undlader at stemme: Torben Frost (A).
 

Dermed var forslaget vedtaget.
 

Liste Ø begærer sagen i Byrådet.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

På vegne af Naturama og Haahrs skolen har C&W Arkitekter i november 2020 fremsendt forslag til helhedsplan for området omkring Dronningemaen. Forslaget omfatter Naturama, boldbanen og arealerne omkring den nye badmintonhal, hvor C&W også er rådgiver. Se bilag 1: (Bilag 1. Idéoplæg pr. 28. oktober 2020).

Hensigten med forslaget til en ny helhedsplan er at styrke sammenhæng, parkeringsforhold og udvidelsesmuligheder for Naturama samt at give bedre muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter for Haarhs Skole.

Svendborg Kommune har vurderet forslagets potentialer, konsekvenser og afledte økonomi, herunder også i relation til det igangværende projekt på stedet. Se bilag 2: (Bilag 2. Ny helhedsplan for området omkring Naturama, Haahrs Skole og badmintonhal?, Administrationens screening af potentialer og konsekvenser, 27. november 2020, suppleret 25. januar 2021).

Administrationen er i dialog med parterne om mulighederne for realisering og finansiering af forslaget.

Sagen fremlægges til orientering. Herefter følger en beslutningssag om det eventuelt videre arbejde i administrationen samt økonomi til eventuel realisering, idet de eksterne parter har udbedt sig tid til at udarbejde et forslag til finansiering.

Forslag til ny helhedsplan er udarbejdet af C&W Arkitekter på vegne af Naturama og Haarhs Skole. Formålet er at optimere forholdene for de to institutioner på stedet og samtidig bidrage til, at området som helhed forskønnes og bidrager til byens liv og attraktioner.

Parternes behov, ønsker og muligheder for finansiering

Naturama beskriver deres behov, ønsker og muligheder for finansiering som følger:

• behov for udvidelse og større synlighed for museet, herunder ankomst, billettering, mødelokaler og parkering
• drøm om passage over vejen for at skabe sammenhæng fra pavillon til museum
• museet forventer, at der over tid kan tilvejebringes fondsmidler i mindre omfang til museumsformål og lignende, men ikke til parkeringspladser

Haahrs Skole beskriver deres behov, ønsker og muligheder for finansiering som følger:

• behov for bedre idræts- og fritidsfaciliteter i tilknytning til skolen
• derfor interesse i at erhverve 1500 m2 areal syd for badmintonhallen og i tilknytning til den nuværende skolegård
• det er skolens intentionen, at arealerne skal være offentligt tilgængelige, også uden for skoletid, men det vil være nødvendigt at afgrænse dem af hensyn fx boldspil og især de mindre børns sikkerhed
• skolen forventer, at der over tid kan tilvejebringes midler til at finansiere anlæg og drift af undervisningsrelaterede projekter

Forudsætninger og omkostninger i forbindelse med realisering

I den foreløbige dialog med parterne har de fremhævet, at det er afgørende for dem, at kende Svendborg Kommunes indstilling til eventuelt salg af et areal til Haarhs Skole samt de forudsætninger, der vil være knyttet hertil.

Haarhs Skole ønsker, som en forudsætning for køb/salg af arealet, at få afdækket risici og omkostninger vedr. oprensning af eventuel forurenet jord.

Det skal i den forbindelse aftales, hvem der afholder udgifterne til mere detaljerede undersøgelser og håndtering af eventuel forurenet jord.

På samme måde skal udgifterne til håndtering af overfladevand undersøges nærmere.

På det grundlag ønsker parterne defineret og aftalt med Svendborg Kommune, hvem der afholder hvilke udgifter i forbindelse med hvilke arealer, herunder eventuel oprensning, anlæg samt fremtidig drift.

Det er parternes tilgang, at grundlaget hermed vil være til stede for en mere detaljeret plan for realisering og finansiering af helhedsplanens elementer. Efter al sandsynlighed som en etapevis udvikling, der vil give parterne mulighed for at tilvejebringe finansiering over tid.

Administrationens foreløbige opmærksomhedspunkter er som følger:

På baggrund af det foreliggende materiale har administrationen undersøgt behovet for finansiering af de forskellige elementerne i forslaget til helhedsplanen.

Omkostninger beløber sig til ca. 10 mio. kr., inklusiv den seneste vurdering af omkostninger til håndtering af regnvand og forurenet jord. 

Det bemærkes, at det ikke vil være muligt at overføre midler fra det igangværende projekt (reetablering efter nedrivning af den gamle badmintonhal, etablering af parkeringspladser, belysning, elladestationer mv.) til realisering af helhedsplanen.

Det er en forudsætning for ibrugtagningstilladelse til den nye hal, at de planlagte parkeringspladser etableres. Det skal som udgangspunkt ske inden for den nuværende projektøkonomi og i givet fald under hensyn til en efterfølgende realisering af helhedsplanen. 

Der henvises til bilag 2: (Bilag 2. Ny helhedsplan for området omkring Naturama, Haahrs Skole og badmintonhal?, Administrationens screening af potentialer og konsekvenser, 27. november 2020, suppleret 25. januar 2021).

En fuld realisering af helhedsplanen kræver udarbejdelse af en ny lokalplan for området. I den forbindelse skal planen vurderes i en større bymæssig sammenhæng, hvilket kan medføre tilpasninger af den skitserede helhedsplan undervejs i processen.

En række myndighedsforhold skal ligeledes håndteres som forudsætning for realisering. Se Svendborg Kommunes screening af forslaget. Disse fremgår ligeledes af bilag 2.

Endelig skal der, som led i et eventuelt salg af areal til Haarhs Skole, findes en alternativ placering til lystfiskernes klubhus, som i dag udgør en forhindring for en god udnyttelse af arealet til skolerelaterede formål. Omkostninger i forbindelse med genhusning kendes ikke pt.

Økonomiudvalget.

Ejer af Ryttervej 63 i Svendborg, ønsker at lokalplan 112 ændres, således at området kan anvendelse til andet end teknisk skole.

Sagen fremlægges med henblik på, at der igangsættes planlægning for ændringer til lokalplan 112.

Baggrund

Bygningsejer ønsker mulighed for at afhænde ejendommen beliggende Ryttervej 63, 5700 Svendborg. Ejendommen er omfattet af lokalplan 112 for et område ved Ryttervej, som blev udarbejdet i 1981 for at muliggøre opførelsen af Svendborg Tekniske Skole.

Lokalplanens formålsbestemmelse er begrænsende for anden anvendelse, da formålet med lokalplanen er at muliggøre en teknisk skole samt udlæg af arealer til station, veje og stier.

Ønsket er, at lokalplan 112 suppleres med få ekstra bestemmelser således, at det tydeligt fremgår, at lokalplanens område A og B kan anvendes til offentlig og privat administration, kontor og serviceerhverv samt skole og institution og at det ligeledes fremgår af formålsbestemmelsen. Ud fra et byplanfagligt perspektiv, er der intet til inder for den ønskede ændring.
 

Proces og delegering
Høringsperioden vil blive fastsat til 4 uger.

Lokalplanen er jævnfør kompetencefordelingsplanen en ”A-plan”. Hvis der ingen eller få høringssvar modtages i høringsperioden er direktionen delegeret kompetencen til at foretage den endelig vedtagelse.

Ændringen af lokalplanen forventes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Anlægsprojektet ”Den Blå Kant - Første etape” begyndte tilbage i 2016 og forventes at være afsluttet midt 2021.

Det overordnede formål med projektet er at skabe en bedre sammenhæng mellem bymidten og havnen samt at give Frederiksø mere attraktive byrum.

For at kunne realisere anlægsprojektet søges der om en frigivelse af rådighedsbeløbet for 2021.

Anlægsprojektet ”Den Blå Kant – Første etape” vedr. området omkring havnebassinet mellem ved Frederiksbro, Udrustningskajen og Frederiksø.

Den overordnede idé er at skabe en forbedret forbindelse mellem bymidte og havn samt at skabe attraktive byrum på havnen, der kan danne nye rammer om endnu mere liv på kajen og ved vandet.

Projektet er opdelt i følgende delområder:

• Krydset (Frederiksgade, Havnepladsen, Jessens Mole og Frederiksbro)
• Bryggen (Syd for Frederiksbro og kajerne vest og øst for denne)
• Ankomstpladsen (plads mellem administrationsbygning, kantinebygning og Kammerateriet)
• Udrustningskajen A (den nordlige del / Plads foran Rundbuehallen)
• Udrustningskajen B (den sydlige del / Plads foran Lystsejladsmuseet og Snedkeriet)

En visualisering af projektet kan ses af Bilag 1. (Bilag 1. Den Blå Kant – Første etape – Visualisering).
 

Projekt er i udførelsesfasen, med forventet aflevering primo juni 2021

Ikke relevant

Indstillingen godkendes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Der er i budget 2021 afsat midler til Forsamlingshuspuljen. Da midlerne er afsat på anlægsbudgettet, anmodes Teknik- og Erhvervsudvalget om at frigive midlerne.

Anlægsmidler til Forsamlingshuspuljen er afsat i budgettet med 210.788 kr. til kulturaktiviteter i forsamlingshusene.

Ingen.

Teknik- og Erhvervsudvalget.

Indstillingen godkendes.

Palle Fischer (C) var fraværende. Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Jens Munk (Løsgænger) spørger til kommunens vintervedligeholdelsen i forhold til konsekvenser for grundejeres snerydning.

Jesper Kiel (Liste Ø) spørger til kommunens vintervedligeholdelse i forhold til cykelbaner og cykelstier.

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):
 

1. Orientering om tennishallen
2. Orientering om lysglimt i Mørket – lysudstilling på Frederiksø
3. Orientering om ansøgning til Realdania vedr. Byerne og det stigende havvand, herunder at der på udvalgsmødet i marts forelægges en skitse til en ansøgning.
4. Orientering vedr. udskiftning af vejnavnsskilte
5. Orientering vedr. Landsbyfornyelsespuljen 2020-2024

KL’s kommunalpolitiske konference på teknik- og miljøområdet, TEKNIK & MILJØ ’21 afholdes virtuelt den 16. april 2021 – så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Program for konferencen vil blive offentliggjort i starten af februar hvor tilmelding desuden åbner. Konferencens arbejdstitel er TM’21 – Kommunalvalg: Borger, by og bæredygtighed.

Kommende større sager:

1. Godkendelse af den strategiske udviklingsplan for godsbanearealet – fase 2
2. Trafikale forbedringer på den sydlige del af Tåsinge
3. Trafik ved Valdemar Slot
4. Ny praksis for administration af landzonetilladelser
5. Ny praksis for betaling for udfærdigelse af lokalplaner