Social- og Sundhedsudvalget

Socialafdelingens tiltag på baggrund af screening på det specialiserede socialområde

Svendborg Kommune er som en stor del af landets øvrige kommuner økonomisk udfordret på det specialiserede socialområde. Det beror på øget tilgang, øget kompleksitet og øgede krav til myndighedsfunktionen. Udfordringen ses i særdeleshed i forhold til eksterne køb på botilbudsområdet.

Socialafdelingen har over en årrække taget initiativer for at kunne levere den nødvendige og tilstrækkelige støtte med balance i budgettet. Det er fx rehabiliteringsstrategien Fælles Afsæt, etablering af Team Ekstern med fokus på forhandling med eksterne tilbud, etablering af § 12-tilbud (rådgivning) og fokus på visitation/præcis matchning.

På baggrund af de vedvarende budgetudfordringer igangsatte Socialafdelingen i 2020 en række tiltag, der er uddybet i bilag 2:

• Implementering af ny udgave af Voksenudredningsmetoden/Fælles Faglige Begreber, der øger fokus på borgerens ressourcer
• Styrkelse af Team Ekstern ved øget tværfagligt samarbejde, der sikrer tæt opfølgning på borgere i eksterne botilbud
• Ibrugtagning af Lejlighederne Skovsbovej og sikring af internt udrednings- og træningstilbud
• Ny model for tættere og datainformeret budgetstyring
• Projekt med fokus på kobling af økonomi- og aktivitetsdata
• Styrkelse af interne samarbejdsflader
• Bolighandlingsplan
• Nyt incitamentsstyret og mere præcist takstsystem

Screening

Efter budgetopfølgningen bad Socialafdelingen BDO om at udarbejde en screening af det specialiserede socialområde med fokus på botilbudsområdet. BDO blev som led i analysen bedt om at gennemgå 10 tilfældigt udvalgte botilbudssager for at komme tættere på, hvor de største potentialer ses for at forbedre styringen, og hvor der er de største økonomiske potentialer. De 10 sager svarer til knap 4 % af alle botilbudssager.

BDO’s screening er bilag 1 til sagen. BDO vil deltage på udvalgsmødet og præsentere screeningen.

I screeningen har BDO på baggrund af regnskab 2019 og før igangsættelse af tiltag benchmarket Svendborg Kommune i forhold til landets øvrige kommuner. Benchmarken viser, at Svendborg Kommunes udgiftsniveau ligger over landsgennemsnittet og tæt på hovedparten af de øvrige fynske kommuner. Svendborg Kommunes placering kan ikke begrundes socioøkonomisk, idet kommunens indeks er marginalt bedre end landsgennemsnittet. Det højere udgiftsniveau kan således ikke forklares ud fra befolkningens sammensætning.

BDO har med afsæt i screeningen udarbejdet 11 hypoteser i tre spor: økonomi, faglighed og tilbudsvifte. BDO vurderer, at en styrkelse af sagsbehandlingen i Socialafdelingen Myndighed vil ”både rumme en gevinst for borgerne, samt et styrket fokus på anvendelsen af midlerne på området. Der vil altså ganske givet også være et økonomisk potentiale i et sådant arbejde.” BDO har i rapporten angivet tre mulige områder, der kan agere som løftestang for sådan en styrkelse.

Socialafdelingen har som nævnt ovenfor igangsat en række tiltag og vil på baggrund af screeningen supplere med nedenfor beskrevne tiltag.

Økonomisk styring

Den økonomiske styring vedrører overordnet set sammenhæng mellem serviceniveau, økonomisk ramme og faglige indsatser. BDO har i screeningen særligt fokus på brug af data, praksis og arbejdsgange.

I igangsatte tiltag er der udarbejdet en ny budgetstyringsmodel opdelt i budget jf. Indenrigsministeriets kontoplan. Dataprojektet har til formål at opnå sikre data, der kan nedbrydes i konkrete budgetforudsætninger, som definerer den forventede aktivitet på hvert kontoområde. Det understøttes af arbejdsgangsbeskrivelser, der højner professionaliseringen og minimerer personafhængigheden. 

I 2021 forventes implementering af nyt system til at tilvejebringe ledelsesinformation, der fremmer muligheden for at koble økonomi- og aktivitetsdata. Der vil blive udarbejdet en model for at give sagsbehandler overblik over sammenhængen mellem den enkelte borgers indsatser og den relaterede udgift.

I forbindelse med implementeringen af Voksenudredningsmetoden 2.0/Fælles Faglige Begreber vil ny opsætning af fagsystemet Nexus og understøttende arbejdsgange højne datakvaliteten.

Faglig styring

Den faglige styring er tæt forbundet med den økonomiske styring, idet styringen af økonomien tager afsæt i visitations- og købspraksis og hermed de ydelser, Socialafdelingenen visiterer til. Den optimale faglige styring sker på grundlag af aktuelle og tilstrækkeligt oplyste udredninger og afgørelser, relevante og omsættelige indsatsformål og -mål, forventningsafstemte opfølgninger afhængigt af sagens karakter og endelig at afgørelser træffes ud fra både faglige og økonomiske hensyn.

Den ovennævnte implementering af Voksenudredningsmetoden 2.0/Fælles Faglige Begreber har i sig selv fokus på faglig styrkelse med afsæt i borgerens ressourcer. Metoden har fået et skærpet fokus på, at recovery og rehabilitering allerede begynder i sagsbehandlingen. Der lægges op til, at der arbejdes endnu tættere sammen med borgeren, og at der tages afsæt i dennes ønsker, håb og drømme, når det vurderes, hvilken støtte borgeren har behov for. Anvendelsen af de fælles faglige begreber understøtter en dokumentations- og samarbejdspraksis mellem udfører og myndighed, der skaber et solidt grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum.

Overgangen kræver en systematisk gennemgang af alle sager. Det vil ydermere fremme mulighederne for at tage ”myndighedskasketten” på og følge de enkelte sager tættere og fremme mulighederne for at justering af indsatsen

Der implementeres nyt differentieret takstsystem i 2022, og der vil i takstmodellen indarbejdes eksplicit visitation til Servicelovens § 83 (personlig hjælp, pleje og omsorg), når ydelsen leveres som del af visitation til ophold i botilbud. Som konsekvens heraf vil justering af kvalitetsstandarder blive vurderet.

Der er udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser i Myndighed, og der vil i forbindelse med implementering af VUM 2.0/FFB blive udarbejdet en plan for en gennemgående implementering.

I forbindelse med styrkelse af Team Ekstern er der ved at blive udarbejdet en prioriteret handleplan for gennemgang af sager i teamet, hvor det tværfaglige samarbejde er tæt med Økonomiafdelingen og Udbud- og Kontraktstyring.

Tilbudsviften

Tilbudsviften har fokus på analyse af kommunens tilbudsvifte og mulighederne for at optimere tilbudsanvendelse og reduktion af tomgang. For Myndighed er kommunens egen tilbudsvifte et udtryk for muligheder og begrænsninger i visitation til egne tilbud.

I tråd med BDO’s anbefaling er som nævnt ovenfor igangsat udarbejdelse af differentieret takststruktur, der vil understøtte den rehabiliterende tilgang og det ressourceorienterede fokus i Voksenudredningsmetoden 2.0/Fælles Faglige Begreber og skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem ydelse og pris.

Der vil endvidere blive igangsat en analyse af mulighederne for at reducere sårbarhed ved den eksisterende budgetstyringsmodel på støttecenterområdet i respekt for aktuelt visitationsgrundlag og det vilkår, at størstedelen af boligerne er opført efter Lov om Almene Boliger. Det er i den forbindelse undersøgt, at det undtagelsesvist er muligt at oprette midlertidige pladser efter Servicelovens § 107 i almene boliger. Det er en mulighed, der vil blive afprøvet.

§ 85-området blev reorganiseret med virkning fra 2021, så opgaveløsningen er samlet i et ledelsesområde. Udover styrket ensartethed i opgaveleveringen er målet at kunne levere mere fleksibel støtte bl.a. med henblik på at fastholde borgere i egen bolig.

Der vil desuden blive set på fleksibel anvendelse af pladserne i tilbud, kommunen selv ejer, og hvor der visiteres efter Servicelovens §§ 107 og 108. Det betyder, at der kan visiteres afhængigt af behov efter begge paragraffer til samme tilbud.

Opsamling

Formålet med igangsatte og nye tiltag er at sikre, at Socialafdelingen fagligt og økonomisk udnytter potentialet for optimal styring på området.

Det forudsætter, at Socialafdelingen Myndighed har rammer og vilkår til at levere den forventede faglige kvalitet med afsæt i tiltagende sagsmængde, stigende kompleksitet og krav til specialisering, efterlevelse af opfølgningskadence og de voksende krav til udredning og afgørelser især på baggrund af Ankestyrelsens linje og principafgørelser.

Det forudsætter desuden, at tilbudsviften har en driftsoptimal organisering, og at takststrukturen er fleksibel og retter sig mod den store variation i støttebehov.

Social- og Sundhedsudvalget vil på et senere møde blive præsenteret for en handleplan med afsæt i BDO’s hypoteser med fokus på fire tiltag, hvor øvrige tiltag bliver delelementer:

• Nyt takstsystem
• Implementering af VUM 2.0/FFB
• Team Ekstern
• Myndigheds sagsarbejde

Det samlede projekt vil blive organiseret under en styregruppe med repræsentation fra Økonomi og Socialafdelingen med områdets direktør som formand.

Ingen.

Social- og Sundhedsudvalget.

Stillingtagen til en række mulige tiltag til afhjælpning af konsekvenser af corona-pandemien.

Coronapandemien har haft negative konsekvenser på en række områder. Borgmesteren har derfor anmodet administrationen om at pege på en række mulige tiltag, der kan afhjælpe negative konsekvenser på børn- og ungeområdet og negative konsekvenser i forhold til erhvervslivet. Administrationen har derfor udarbejdet nedenstående katalog over mulige tiltag. De fleste tiltag er skalérbare – forstået på den måde, at der kan afsætte et større eller mindre beløb til det pågældende tiltag. 

Med afsæt i dette katalog anmodes Økonomiudvalget om at drøfte, hvorvidt der skal igangsættes tiltag og i givet fald hvilke, herunder niveauet for disse.

Børn- og ungeområdet

I forhold til børn- og ungeområdet peges på følgende tiltag, der kan være understøttende for børnenes trivsel og understøtte fællesskaberne:

1. En sum penge uddeles til alle elevråd. Pengene skal anvendes til aktiviteter der styrker fællesskab og trivsel på den samlede skole.  

Elevrådet har ansvaret for at indsamle ideer til, og udvælge hvad pengene bruges til.  

Kriterierne for brugen af pengene er, at de skal bruges til aktiviteter eller indkøb der vil skabe fællesskab og trivsel. Pengene kan eksempelvis bruges til en skolefest, bolde og øvrige legeredskaber til frikvartererne, indkøb til fællesområder, besøg udefra, koncert, teater, fælles idrætsaktiviteter, cirkus... 

Beløbet til skolerne kan tildeles på en af følgende måder – og beløbet kan skrues op og ned:

• Efter skolestørrelse, foreslået at skoler under 200 elever modtager 10.000 kr., 200 - 400 elever 15.000 kr., 400 – 600 elever 20.000 kr. og skoler over 600 elever modtager 25.000 kr.
• Efter elevtal, foreslået 25 kr. pr. elev.

Udgift ca. 190.000 kr.

2. Alle klasser tildeles et klippekort til to fælles aktiviteter.

 Alle klasser modtager et klippekort, med mulighed for at vælge to klip ud af et fem-turs kort med aktiviteter til klassen. Klippekortets ”klip” kan eksempelvis være: En tur i svømmehallen, en tur i bowlinghallen, en tur i biografen, bestille mad (pizza/burger/kebab) til klassefest/hygge, en tur til en lokal sportsbegivenhed (GOG/Rabbits/andet).

• Gennemsnitspris pr. aktivitet pr. elev på 40 - 50 kr. Samlet udgift mellem 420.000 – 520.000 kr.

3. Dagtilbudsområdet:

På dagtilbudsområdet foreslås det, at hvert børnehus og dagplejegruppe får tildelt et beløb til en særlig aktivitet med børnene, når der igen er mulighed for at åbne op.

Det kan fx være en udflugt, et besøg af en kunstner, en musiker, en kulturel aktivitet mm. Aktiviteten vil inden for det overordnede formål være efter dagtilbuddets eget valg, da det i forhold til aldersgruppen vil skabe bedre mulighed for et meningsfuldt indhold end et egentligt klippekort til bestemte aktiviteter. Aktiviteten skal afholdes i løbet af 2021 på et tidspunkt efter eget valg.

Hvis der tildeles et beløb på 5.000 kr. pr børnehus/dagplejegruppe vil det svare til en samlet udgift på ca. 200.000 kr.

Erhvervsområdet

Et år med Corona har ligeledes ramt nogle dele af Svendborgs erhvervsliv hårdt. Staten trækker det store læs med de generelle hjælpepakker, men fra byens erhvervsliv er der også efterspørgsel efter en lokale indsats, som kan tilpasses og målrettes de lokale udfordringer og behov.

Erhvervskontoret har i dialog med erhvervsforeningerne identificeret en række mulige indsatser som ville kunne gavne dele af byens erhvervsliv som har været – eller er – ramt af nedlukningerne og de affødte konsekvenser.

1. 2 timers gratis parkering i forbindelse med julehandlen 2021, inklusiv regional markedsføring af initiativet.

[Foreslået af Shopping Svendborg]

CETS vurderer at 2 timers gratis parkering på de tidspunkter hvor parkeringsbehovet er størst, medfører en langsommere udskiftning og dermed færre brugere i løbet af en dag. Det kan derfor risikere at påvirke butikkernes omsætning negativt.

Udgift: Administrationen forventer på baggrund af erfaringerne at det vil koste mellem 200.000 og 300.000 kr. pr måned i tabte P-afgifter (alt efter hvilke måneder der er tale om).

2. National markedsføring af Svendborg, Øhavet, Geoparken osv. i efteråret 2021 og foråret 2022 i samarbejde med Destination Fyn (og om muligt også i samarbejde med de tre andre sydfynske kommuner)

[Foreslået af Visit Svendborg og Shopping Svendborg]

Udgift: 2.500.000 kr. [ifølge forslagsstiller]

3. Aktiviteter i byen der understøtter søndags-åbent i sommerferien

[Foreslået af Shopping Svendborg]

Udgift: 250.000 kr. [ifølge forslagsstiller]

4. Fortsat iværksætterindsats

At kunne imødekomme dette behov i 2021 er særligt relevant fordi:

1. Der forventes fortsat forhøjet ledighed og øget omsætning på arbejdsmarkedet de næste par år. Det betyder flere nye iværksættere, for erfaringen viser at ledighed ofte er det sidste skub potentielle iværksættere skulle have, for at turde gå i gang.
2. Det er turbulent at starte i krisetider – men forskningen viser at dem starter og overlever midt i en krise, har større succes på den lange bane. Så kan virksomhedernes overlevelse og vækst styrkes i de første kritiske år, så giver det netop i en krise ekstra gevinst på lang sigt.

[I hele Corona-perioden har der været en konstant strøm af iværksættere som henvender sig til Fremtidsfabrikken og Erhvervskontoret for at få hjælp til at starte nyt.]

Udgift: I resten af 2021 kan en ’skrabet’ basis-version (hvor dele af udviklingen ’skubbes’ til 2022) udføres for 770.000 kr.

5. Mere Styrket Erhverv i Gadeplan – forretningsudvikling og digital omstilling af eksisterende forretninger

Der arbejdes allerede på at kunne udnytte de gode erfaringer fra Styrket Erhverv i Gadeplan i et fælles fynsk regi. Derfor anbefaler administrationen ikke at der på nuværende tidspunkt afsættes midler til en midlertidig indsats alene i Svendborg.

[Foreslået af Erhvervsrådet]

6. Task force for brug af det offentlige rum

Genoprette den ’task force’ som i sommeren 2020 gav mulighed for hurtig og smidig myndighedsbehandling af ansøgninger om tilladelser til arrangementer på offentlige steder, udvidet udeservering m.m.

Administrationen vurderer at dette kan gøres med en relativt lille indsats, da meget vil være gentagelser fra sidste år.

7. Yderligere tiltag

Ikke alle dele af erhvervslivet er organiserede i råd og foreninger – derfor vil Erhvervskontoret udføre en spørgeskema-undersøgelse som sendes bredt ud på tværs af alle brancher for at sikre at der ikke er corona-ramte dele af erhvervslivet med behov som ikke er omfattet af ovenstående liste.

Udgift: Kan gøres med eksisterende administrative ressourcer.

Eksisterende tiltag

1. Eventpuljen 2021
2. Mulighed for at ansøge om lejeudsættelse i kommunalt ejede ejendomme

Afhænger af hvilke tiltag der igangsættes, og er i de fleste tilfælde ikke mulige at sætte tal på. Ingen af tiltagene vurderes at have væsentlige effekter på CO2 udledning.

Økonomiudvalget

Udvalget foreslår,

• tilbud til isolerede unge med samvær ca. 90.000 kr.
• tilbud om gruppe aktiviteter og gåture til ensomme ældre i eget hjem som er isolerede ca. 90.000 kr.

Udvalgets bidrag til kommunens årsberetning til godkendelse.

Udvalgets fagudvalgsberetning for 2020 foreligger til godkendelse.

Beretningen indeholder økonomiske oversigter på politikområdeniveau samt beskrivelser, nøgletal og opfølgning på mål under ”Hvad nåede vi i 2020”.

Serviceudgifter:

Regnskabet for serviceudgifterne udgør 1.036,3 mio. kr., hvilket i forhold til korrigeret budget på 999,6 mio. kr. svarer til en merudgift på 36,7 mio. kr.

På politikområder er resultatet følgende:

15,9 mio. kr. ældreområdet

14,2 mio. kr. socialområdet (11,4 mio.kr. incl. merindtægt særligt dyre enkeltsager)

  0,9 mio. kr. sundhedsområdet

  5,7 mio. kr. negativ overførselspulje

36,7 mio.kr. serviceudgifter i alt

+ = Merudgift, - = Mindreudgift

Medregnes merindtægten på særligt dyre enkeltsager (overførselsudgift) er udvalgets merudgift herefter på 33,9 mio.kr. Uden den negative overførselspulje er merudgiften på 28,2 mio. kr.

I regnskabsresultatet indgår 10,9 mio. kr. i afledte Covid-19-udgifter.

Overførselsudgifter:

Regnskabet for overførselsudgifterne udgør 217,0 mio. kr., hvilket i forhold til korrigeret budget på 220,4 mio. kr. svarer itl en mindreudgift/merindtægt på 3,4 mio. kr. Heraf udgør merindtægten på særligt dyre enkeltsager 2,8 mio.kr, der skal medregnes i socialafdelingens regnskab på serviceudgifterne.

Overførsler mellem regnskabsår:

Jævnfør kommunens overførselsregler overføres mer- eller mindreudgifter til efterfølgende regnskabsår. På Byrådets møde den 30. marts 2021 er overførslerne til 2021 godkendt, herunder kompensation af Covid-19-udgifter samt finansiering af udfordringer på bl.a. Social- og Sundhedsudvalgets område. De Covid-19-afledte udgifter er som udgangspunkt blevet dækket ifm. overførselssagen, men på udvalgets område er kompensationen dog tilbageført til kassen til medfinansiering af udvalgets samlede merudgifter.

Som følge af Byrådets beslutning vil Social- og Sundhedsudvalget få dækket udfordringer på i alt 35,5 mio. kr. i regnskabet for 2020. Der overføres herefter netto 1,3 mio. kr. til 202, incl. bl.a. mindreforbrug på takstinstitutionerne, covid-19-kompensation til private leverandører samt den

negative overførselspulje.

På overførselsudgifterne skal merindtægt vedr. særligt dyre enkeltsager som udgangspunkt overføres til udvalgets område i 2021, men medgår i 2020 til dækning af merforbruget på serviceudgifterne. Øvrige overførselsudgifter overføres ikke.

Ikke relevant.

Godkendt og fremsendes til Byrådet.

Til drøftelse og godkendelse.

På baggrund af visions workshop og udvalgets tilbagemelding er sundhedspolitikken revideret og omskrevet efter opbygningen vedtaget den 9. september 2020 inklusive vision vedtaget den 6. oktober 2020 til denne udgave af Sundhedspolitikken, bilag 1.

For at give læserne af politikken indblik i kommunens indsatser og tiltag kan der udvælges 3-4 eksempler fra bilag 2.

Proces efter SSU:  

• Politikken tilrettes på baggrund af udvalgets drøftelse
• Sættes op grafisk
• Relevante råd og udvalg får politikken til orientering
• Endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget samt Byrådet

Til fysisk tryk af politikken

Drøftet. Udvalget ønsker alle eksempler medtaget. Udvalget ønsker et oplæg til handleplan.

Radikale Venstre ønsker punkt om tværfaglige sundhedshuse til drøftelse og beslutning i Social- og Sundhedsudvalget.

Sagen udspringer af, at lægerne fra Vester Skerninge er flyttet til Svendborg ny, selvom de først forsøgte at etablere praksis ved Ollerup Plejecenter.

Radikale Venstre foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget får undersøgt, hvor det vil være relevant med tværfaglige sundhedshuse i lokalområderne, og hvor det giver mest mening. Sundhedshusene skal laves i et tæt samarbejde mellem privat praksis, kommune og region og gerne etableres i nærmeste fremtid.

Et handlingsorienteret samarbejde på tværs af region, kommune og privat praksis bliver der ofte talt om på dialogmøderne, men sjældent handlet ud fra – vi vil gerne arbejde politisk på, at det ændrer sig.

Et tværfagligt sundhedshus kan bestå af kiropraktor, sygeplejerske, diætist, læge, ergoterapeut, fysioterapeut, fodterapeut, yogalærer, fitnessinstruktører – alt afhængig af, hvad dialogerne med lokalrådene og borgerne i området fører til. Det kan eventuelt ligge i forbindelse med de fitnesscentre, som er på flere plejecentre. Derfor ønskes tillige undersøgt, hvor mange fitnesscentre vi har, hvilken standard de har, og hvor mange aktører der anvender disse med eller uden supervision.

Orientering om forskningsprojekt ”Bryghuset Svendborg demensby” – demensbyens betydning for en hverdag med værdighed, tryghed og selvbestemmelse.

Svendborg Kommune, Social- og Sundhedsskolen Fyn og University College Lillebælt har fra 2017 til 2020 samarbejdet i et forskningsprojekt i Bryghuset Svendborg Demensby. Formålet med projektsamarbejdet var, at parterne gennem samskabelse udviklede demensindsatsen i Svendborg kommune, så den tager udgangspunkt i den nyeste forskning på demensområdet, og bidrager til at understøtte en hverdag med værdighed, tryghed og selvbestemmelse i Demensbyen. Forskningsprojektet var inddelt i fire delstudier:

1. Kompetencer og neuropædagogik: Her er bl.a. udviklet værktøjer til at understøtte involveringen af brugere i demensbyen, med henblik på at skabe meningsfulde aktiviteter. Denne forskning har bidraget til tilrettelæggelsen af demenshaven, og en folder til borgerne.

2. Fysisk aktivitet og friluftsliv i demensbyen, samt grupperehabilitering til hjemmeboende borgere: Her er undersøgt muligheder og barrierer for fysisk aktivitet og friluftsliv hos beboere med demens. Det er desuden vist, at grupperehabilitering for hjemmeboende borgere med demens har betydning for det sociale fællesskab, hverdagsliv og -rytme, oplevelse af identitet og fysisk præstationsniveau.

3. Relationer og borgerinddragende samarbejde: Borgere og pårørendes ønsker og behov er undersøgt i samarbejdet med sundhedsprofessionelle og frivillige. Det peges på, at borgere med let demens ønsker at bevare en almindelig hverdag, så længe som muligt.

4. Betydningen af demensbyens rammer for måltider og ernæringstilstande: Registreringer af vægt, mundpleje, kost, væskeindtag og mave-tarm funktion og nyeste forskning vedrørende sammenhænge mellem sukker og demens har dannet baggrund for afholdelse af workshops med personalet.

Svendborg Kommune vurderer, at forskningen har haft positiv betydning for udviklingen af Bryghuset, Svendborg Demensby. Det er Svendborg Kommunes oplevelse, at praksisnær forskning giver god mening i forhold til kommunal kontekst, fordi forskningen tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for kommunen, og at resultaterne umiddelbart er anvendelige i praksis. Det har været en rigtig god oplevelse for ledere og medarbejdere at få viden og evidens i forhold til forskellige forhold på demensområdet. På flere områder oplever ledere og medarbejdere, at det har betydning for hverdagen, at de i forbindelse med forskningsprojektet har fået fagligt belæg for, hvordan demensomsorg bedst udføres. Forskningsprojektet har medvirket til at profilere Bryghuset Svendborg demensby, både lokalt, nationalt og internationalt.

Taget til efterretning.

Drøftelse af intern evaluering af projekt ’Akutplads i eget hjem’.

I forbindelse med afslutning af projekt ’Akutplads i eget hjem’ med udgangen af 2020 er der foretaget en intern evaluering.

Formålet med projektet var at afprøve i hvilket omfang en videreudvikling af akutfunktionen med etablering af akutpladser i op til 3 døgn hos borgere i eget hjem, kan forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser hos meget svækkede borgere i kommunens ældrepleje.

Akutplads i eget hjem, er en indsats, hvor specialuddannede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fra akutfunktionen kan være i borgerens eget hjem, hele døgnet, i op til tre døgn, med henblik på at få borgeren stabiliseret, så borgeren enten undgår indlæggelse, eller får mulighed for at blive udskrevet fra sygehuset tidligere

Evalueringen viser at ud af de i alt 59 3 døgns-forløb gennemført i perioden fra 1/1-20 til 31/8-20 vurderes det, at indlæggelse/genindlæggelse er forebygget i 36 forløb, svarende til godt 60%. Det betyder en estimeret besparelse i kommunal medfinansiering på ca. 1 mill kr. i perioden.

For 8 borgeres vedkommende har det været muligt at hjemtage dem fra sygehusindlæggelse tidligere.

5 pårørende og 2 borgere er interviewet og, bortset fra én pårørende som ikke var tilfreds med forløbet, giver de udtryk for at forløbet har haft stor og positiv betydning. De oplever det har givet tryghed og ro at kunne være i eget hjem, i forløb hvor medarbejderne sammen med borger og pårørende har taget sig den fornødne tid til at få afdækket borgerens behov og udfordringer, få lagt en plan og få iværksat de relevante indsatser.

Almen praksis, medarbejdere på FAM OUH, og ledere og medarbejdere på ældreområdet oplever, at tilbud om akutpladsforløb både højner kvaliteten i plejen og omsorgen til borgerne, og styrker deres eget faglige niveau.

Evalueringen viser, at der via akutpladser i eget hjem

• skabes mulighed for at tilbyde borgere særlige forløb som et kvalificeret alternativ til en indlæggelse, eller et gæsteophold på et plejecenter, og som en mulighed for tidligere hjemtagelse fra sygehus til fortsat behandling i eget hjem. Og at muligheden for at tilbyde særlige forløb kan udvides til andre borgerkategorier, fx borgere med misbrug og psykiske udfordringer.

Ikke relevant

Drøftelse af temaer til budget 2022.

Udvalget tog på mødet den 9. marts 2021 kommunens budgetprocedure til efterretning og godkendte egen budgetproces og -tidsplan for 2022.

De vigtigste elementer i budgetproceduren er følgende:

• Rammestyring – udvalgene skal som udgangspunkt selv finansiere udgifter til realisering af nye tiltag via omstilling og prioritering inden for udvalgets rammer.
• Der afholdes anlægsseminar forud for Byrådets møde den 27. april.
• Senest på junimøderne fremsender fagudvalgene de forslag til Økonomiudvalget, som udvalgene ønsker skal indgå i de politiske forhandlinger frem til budgetvedtagelsen.

I henhold til budgetproceduren for 2021 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering.

Ikke relevant.

Social- og Sundhedsudvalget.

1. Orientering fra udvalgsformanden
    
2. Orientering fra udvalgsmedlemmerne
    
3. Orientering fra administrationen
   1. Madsamarbejde Langeland.
   2. Akutfunktionen på Svendborg Sygehus
   3. Status på rapporter på plejecentre
   4. Emner til formøde med Ældrerådet
   5. Orientering om nye ledere på Strandlyst og Hesselager.