Senior- Social- og Sundhedsudvalget

Godkendt.

Udvalgsmødet suspenderedes kl. 16:30 og blev genoptaget kl. 17.

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punkterne 7-14.

Orientering om konkurrenceudsættelse og brug af interne/eksterne konsulenter jf. Økonomiudvalgets tilkendegivelser fra mødet den 18. januar 2022.

Orientering om udlicitering og fritvalgsordning på Ældre-, Social- og Sundhedsområdet.

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der i forbindelse med drøftelser om budgetproceduren for budget 2023 efterspurgt en status om prisafprøvning/konkurrenceudsættelse og om brugen at interne/eksterne konsulenter.

Der har igennem mange år været arbejdet på en øget professionalisering af kommunens køb af varer og tjenesteydelser således, at der sikres en løbende konkurrenceudsættelse på områder der løses af private aktører. Dette med det formål at sikre de nødvendige aftaler til rette pris og kvalitet. I vedlagte notat er der givet en status på arbejdet hermed.

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der desuden efterspurgt en status for kommunens brug af interne/eksterne konsulenter. Afledt af budgetforliget for 2019 vedtog Økonomiudvalget den 11. december 2018 ”Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter”.

Retningslinjerne betyder for alle direktørområder, at påtænkt køb af eksterne konsulenter over 150.000 kr. i såvel drifts- og anlægssager skal forelægges til godkendelse i det enkelte fagudvalg, samt at Økonomiudvalget hvert år får forelagt en rapport over kommunens konsulentforbrug. I vedlagte notat er der kortfattet beskrevet om kommunens brug af interne/eksterne konsulenter, samt analyse af kommunens 5 største konsulentkøb i 2021 med en kort begrundelse for købet.

På baggrund af en politisk forespørgsel på Senior-, Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 3. maj 2022 beskrives nedenstående muligheder for udlicitering og fritvalgsordning på Ældre-, Social- og Sundhedsområdet.

Udlicitering

Stort set alle kommunale driftsopgaver kan udliciteres. Udliciteringsprocesser er ofte omfattende, idet det kræver markedsanalyser, potentialeafklaring, eventuel virksomhedsoverdragelse osv. Ældre-, Social- og Sundhedsområdet løser en bred vifte af driftsopgaver, og en vurdering af udlicitering vil kræve en større analyse som med udgangspunkt i et specifikt område blandt andet afdækker konsekvenser ift. kvalitet, økonomi og personale.

En del driftsopgaver løses allerede via eksterne leverandører. Enten fordi administrationen vurderer, at leverandøren kan levere samme kvalitet til en lavere pris eller fordi borger benytter sin ret til frit valg. Dette beskrives nedenfor.   

Fritvalgsordning

På ældreområdet har kommunen pligt til at skabe grundlag for borgerens valgfrihed af leverandør af hjemmehjælp (servicelovens § 83). Dette indebærer praktisk hjælp, personlig pleje og madservice.

Kommunen er forpligtet til at have en skriftlig beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunen håndterer konkurser hos private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, som kommunalbestyrelsen indgår kontrakt med.

For at sikre, at borgeren kan vælge mellem mindst to leverandører, kan kommunen vælge, at:

• indgå en eller flere kontrakter ved brug af en godkendelsesordning eller en udbudsordning
• udstede fritvalgsbeviser

Godkendelsesordning

En godkendelsesmodel er, når kommunen godkender de leverandører, der lever op til bestemte pris- og kvalitetskrav.

Denne ordning anvendes i Svendborg Kommune til praktisk hjælp og madservice. Der er pt. 6 godkendte private leverandører af praktisk hjælp og 1 privat leverandør af madservice.

Udbudsordning

Kommunen kan også gå udbudsvejen. Heri ligger, at kommunen på baggrund af et skriftligt udbudsmateriale inviterer private virksomheder til at deltage i konkurrencen om at levere hjemmehjælp i kommunen. Ved et udbud af hjemmehjælp får kommunen mulighed for bl.a. at teste priserne på markedet.

Fritvalgsbevis

Når kommunen udsteder et fritvalgsbevis til en borger, betyder det, at borgeren selv skal vælge en cvr-registreret virksomhed til at levere ydelsen.

Denne ordning anvendes i Svendborg Kommune, da der i øjeblikket ikke er virksomheder, der har indgået kontrakt med kommunen om personlig pleje.

Andre eksempler på frit valg

Borgere, der er visiteret til det pågældende tilbud, har også frit valg vedrørende:

• længerevarende botilbud (servicelovens § 108, stk. 2 og 105/85-tilbud)
• ældre- og plejeboliger (almenboliglovens § 58 a)
• friplejeboliger (friplejeboligloven)
• genoptræning efter indlæggelse på sygehus, hvis kommunen ikke kan tilbyde opstart inden for 7 kalenderdage (Sundhedslovens § 140)
• vederlagsfri fysioterapi til borgere, der bor på udvalgte institutioner (sundhedslovens § 140 a)
• børne- og ungetandpleje (Sundhedslovens § 127-130)
• omsorgstandpleje (Sundhedslovens § 131)
• misbrugsbehandling efter kommunen har visiteret (Servicelovens § 101)
• alkoholbehandling (Sundhedsloven § 141), hvor der er indgået aftale med kommunen.

Rammeaftale for det specialiserede socialområde

Inden for den enkelte region har kommunerne og regionen en kollektiv forsyningsforpligtelse i forhold til tilbud på det specialiserede socialområde, således at der er de nødvendige tilbud til alle målgrupper. Der er desuden en lang række private leverandører på området. Ifølge serviceloven skal kommunerne altid vælge et tilbud, der matcher borgers behov. Hvis to tilbud er stort set sammenlignelige skal kommunerne vælge det billigste. For at give kommunerne dette overblik er der oprettet en national portal www.tilbudsportalen.dk, hvor alle offentlige og private leverandører er forpligtet til at oplyse informationer om indhold og pris på ydelser.

Administrationen har henvendt sig til KL for en bemærkning om deres erfaringer med udlicitering.

KL bemærker:

”Det er KL’s generelle indtryk, at der i 00’erne kunne være besparelser at hente ved udlicitering af opgaver på ældreområdet, bl.a. ved at tilvejebringe det frie valg gennem udbudsmodellen. I 10’erne var der imidlertid en række konkurser blandt hjemmeplejeleverandører, som indikerede, at markedet var presset i bund på pris, og hvor der er kommet et større fokus på også at evaluere på kvalitet. KL er på det seneste orienteret om, at flere kommuner oplever udfordringer med at modtage tilbud på deres udbud. Det tyder på, at det kan være svært at hente besparelser ind gennem udlicitering af hjemmepleje, men det vil komme an på en konkret vurdering i den enkelte kommune ift. en markedsanalyse af konkurrencen i området samt kommunens egne omkostninger ved levering.”

Ingen kendte

Taget til efterretning.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status for nyt plejecenter i Tankefuld.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget har på møder den 8. og 10. marts 2022 godkendt, at udbuddet til det nye plejecenter i Tankefuld skal ske uden forudgående arkitektkonkurrence. Der udvælges et boligselskab, som herefter udbyder totalentreprise med fokus på arkitektur, funktion, tid og økonomi.

På møde i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2022 har kommunalbestyrelsen godkendt salg af 16.500 m2 af delområde 1E i Tankefuld til alment boligselskab. Efter Landsstævnet i juli 2022 igangsætter kommunen udmatrikulering og forundersøgelser for arkæologi på grunden.  

Administrationen har i samarbejde med ekstern rådgiver færdiggjort det endelige materiale til valg af alment boligselskab. På mødet præsenteres udvalget for de ældrefaglige kriterier for byggeriet, som indgår som en del af materialet (bilag 1). I forhold til muligheden for at få bygget en daginstitution side om side med plejecentret vil de almene boligselskaber i konkurrencebetingelserne blive bedt om, at de i det efterfølgende totalentrepriseudbud skal sikre, at der i projektforslagene indarbejdes forslag til placering af en daginstitution, som eventuelt på sigt kan blive forbundet med plejecentret.

Selve konkurrencen med valg af boligselskab løber fra den 30. maj 2022 og frem til den 12. august 2022, hvor de almene boligselskaber har frist til at byde ind på opgaven. På møde den 6. september 2022 orienteres Senior-, Social- og Sundhedsudvalget om endeligt valg af alment boligselskab (bilag 2).

Taget til efterretning.

Godkendelse af Seniorrådets vedtægter.

Seniorrådet ønsker at revidere deres nuværende vedtægter. De nuværende vedtægter er godkendt den 29. marts 2011 i Svendborg Kommunes Byråd.

I de reviderede vedtægter er navnet ændret fra Ældreråd til Seniorråd. Der er desuden ændret mindre sproglige rettelser.

§30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven)

Godkendt.

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Som en del af arbejdet med den kommende strategi for Svendborg Kommunes langsigtede udvikling er der udarbejdet et forslag til en foreløbig vision for fremtidens Svendborg Kommune. Forslaget fremlægges til drøftelse i alle udvalg og Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen vedtog i januar 2020 at udarbejde en strategi for Svendborg Kommunes langsigtede udvikling, herunder at strategien skal tage udgangspunkt i følgende fem styrkepositioner: Natur, Kultur, Det maritime område, Turisme og Uddannelse. Med en ny udviklingsstrategi vil Kommunalbestyrelsen dermed sætte en udviklingsretning, der gør styrkepositionerne tydeligere og i højere grad udnytter deres potentiale for at fastholde og tiltrække borgere, virksomheder og investeringer.

For at inddrage borgerne i udarbejdelsen af strategien blev der afholdt et borgermøde den 28. april. Her tilmeldte borgerne sig til et kommende arbejde med at udvikle signaturprojekter, der understøtter styrkepositionerne. Desuden gav deltagerne dets input og bidrag til fremtidens Svendborg Kommune. Med afsæt heri har administrationen udarbejdet et forslag til en foreløbig vision for Svendborg Kommune. Visionen bliver en del af udviklingsstrategien og formålet er, at give et billede af Kommunalbestyrelsens ønsker for fremtidens Svendborg Kommune. Forslaget vedlægges som bilag 1 (Bilag 1 - Forslag til foreløbig vision for Svendborg Kommune) til politisk drøftelse og foreløbig godkendelse. Forslaget forventes kvalificeret frem mod oktober. Herefter får Kommunalbestyrelsen igen mulighed for at drøfte det på et temamøde den 29. november 2022. Den endelige høringsudgave af den samlede strategi forventes at blive behandlet i udvalg og kommunalbestyrelsen i januar 2023.

Næste skridt i udarbejdelsen af udviklingsstrategien er, at de relevante fagområder inviterer de tilmeldte borgere til et samarbejde om at udvikle signaturprojekter, der kan fremme styrkepositionerne yderligere. Samarbejdet forventes at gennemføres fra starten af august til slutningen af september og organiseres i fem spor med hver sin styrkeposition som tema. Kommunalbestyrelsen vil i løbet af juni modtage en invitation til at deltage i arbejdet, hvor der er mulighed for at melde sig til i et eller flere spor/styrkeposition.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Kommunalbestyrelsen

Godkendt.

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

?

Orientering om den nationale sundhedsreform

I maj 2022 blev der vedtaget en aftale om reform af det danske sundhedsvæsen. Formålet med reformen er at imødegå de nationale udfordringer med blandt andet flere ældre, flere med kroniske lidelser og flere med psykiske udfordringer, samtidig med at der bliver færre i den arbejdsdygtige alder. Sundhedsvæsnet skal være stærkere, mere sammenhængende og mere nært. Flere skal behandles i eller tæt på eget hjem, blandt andet med digitale løsninger, og samarbejdet mellem sektorerne skal styrkes. Samlet afsættes der i alt 1,3 mia. årligt i 2022-2025 og efterfølgende 387 mio. årligt til varigt løft. Der ud over afsættes 4 mia. til 25 nærhospitaler.

Reformen peger på at der skal være adgang til kommunale sundhedstilbud af høj kvalitet på tværs i landet og at der skal udvikles og implementeres en national kvalitetsplan til at understøtte det. Første skridt er udvikling af kvalitetspakker for styrkelsen af de kommunale akutfunktioner i 2022 og for forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme i 2023. Samlet afsættes der 264 mio. årligt til områderne.

Kvalitetspakken på området omkring borgere med kronisk sygdom vil have fokus på støtte til at klare sig selv bedst muligt, samt forebyggende kommunale tilbud om træning, kostomlægning og patientuddannelse. Der er fokus på sygdommene KOL, diabetes, hjertekar sygdomme, muskelskelet lidelser og flere samtidige sygdomme(multisyge).

Kvalitetspakken på området omkring kommunale akutfunktioner har fokus på at sikre at borgere der ikke har behov for sygehusindlæggelse, men har særlige observations, pleje eller behandlingsbehov, kan modtage dette tæt på eller i eget hjem. Kommunen skal have adgang til specialist rådgivning fra sygehuset, og der er fokus på borgernes egne ønsker.

For at bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne peges der på etableringen af nye moderne nærhospitaler, med fokus på IT, teknologi og udstyr til undersøgelse og behandling. Borgerne skal opleve et sammenhængende sundhedstilbud hvor flere aktører er sammen om opgaven i samme hus. Der skal ikke være sengepladser, men sammenhængende ambulante forløb. Der kommer et oplæg fra Sundhedsstyrelsen på det faglige indhold.

Reformen indeholder et selvstændigt fokus på at styrke digitale løsninger der kan hjælpe mennesker til bedre at håndtere egen sygdom. Der afsættes 7 mio. til kommunal udbredelse af telemedicin.

Der sættes fokus på at få implementeret patientansvarlig i sygehusvæsnet og der er også ønske om at styrke apotekernes rolle for at forebygge medicinfejl og hjælpe med eksempelvis dosisdispensering.

Der er stort fokus på at styrke almen praksis og sikre bedre lægedækning, blandt andet ved at uddanne flere speciallæger i almen medicin og styrke rekrutteringen. Der peges på at der skal være praksispligt i uddannelsesforløbene. Der skal endvidere gøres en særlig indsats for at få flere læger til områder i landet hvor der er mangel. Der vil også komme en analyse af modeller for vagtlægeordninger.

Der etableres en kommission for robusthed i sundhedsvæsnet, som skal lave anbefalinger til hvordan der kan sikres mere personale med mere tid til at løse kerneopgaven. Arbejdet forankres hos direktøren for Sundhedsstyrelsen.

Under overskriften ”Mere lighed i sundhed” peges der på styrkede muligheder for vederlagsfri medicin til borgere med skizofreni, specialiseret rehabilitering til borgere med Parkinson, sklerose og hjerneskade, mere viden om børns sundhed og trivsel, målrettede sundhedsplejerske indsatser til sårbare familier, ulighed i sundhed og de lovmæssige rammer for folkesundhed.

Ud over sundhedsreformen er der vedtaget en lovændring der sikrer rammerne omkring sundhedsklyngerne, som skal understøtte intentionerne i sundhedsreformen omkring styrket samarbejde på tværs omkring borgerne i overgangene mellem sygehus, kommune og almen praksis

Ikke relevant

Senior, Social- og Sundhedsudvalget

Kommunalbestyrelsen har som DK2020 kommune og med tilslutning til Fyn2030 forpligtiget sig til at hele kommunen senest i 2050 er både klimaneutral og klimarobust. Udkast til Klimahandleplan 2022 er kommunens første samlede bud på de klimaindsatser, der skal til for at nå de ambitiøse mål. Udkast til Klimahandleplan 2022 fremlægges til godkendelse forud for fremsendelse til forhåndsvurdering hos den grønne tænketank Concito. Den endelige vedtagelse af Klimahandleplan 2022 sker på Kommunalbestyrelsens møde i september 2022.

Klimahandleplan 2022 er Svendborg Kommunes første samlede plan for, hvordan kommunen kan bidrage til at forhindre yderligere klimaforandringer og forberede borgere og erhvervslivet på fremtidens vådere, varmere og vildere vejr.  

Da byrådet i 2020 tilsluttede sig det landsdækkende klimapartnerskab DK2020 og efterfølgende i 2021 tilsluttede sig Fyn2030, forpligtede de sig til at udarbejde, vedtage og implementere en klimahandleplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Det betyder, at hele kommunen skal være klimaneutral og robust over for konsekvenserne af klimaforandringerne senest i 2050. Nærværende udkast til klimahandleplan er blevet til på den baggrund. Den sætter således retningen for Svendborg Kommunes langsigtede klimaindsats frem mod 2050. Bilag 1 (Bilag 1: Udkast til Klimahandleplan 2022).

Med klimahandleplanen sætter Kommunalbestyrelsen rammerne for, hvad kommunen selv kan bidrage med, og hvad borgere og virksomheder kan gøre. Kommunens egen drift, står kun for ca. 2% af den samlede lokale CO2-udledning. Og som udgangspunkt har den enkelte grundejer, ansvaret for at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra regnvand og stigende havvand. Indfrielse af klimamålene, kræver derfor en omfattende og fælles indsats, ikke kun fra kommunen, men også fra virksomheder, institutioner, foreninger og borgere – og naturligvis et godt samarbejde mellem alle aktører. 

Den sværeste opgave ligger forude: at gøre planen til virkelighed. Også her er der brug for at borgere og virksomheder løfter sammen med kommunen. Klimahandleplanen peger derfor på en række indsatser som kommunen selv skal stå for og indsatser som skal videreudvikles og implementeres i tæt samarbejde med lokale aktører og borgere.

Mål for klimaindsatsen

Svendborg Kommune har som DK2020 kommune, i regi af Fyn2030, i Klima- og Energipolitikken samt i Kommuneplanen tilsluttet sig overordnede mål og flere delmål for klimaindsatsen.

I forbindelse med udarbejdelsen af Klimahandleplan 2022, har administrationen udarbejdet forslag til flere del- og sektormål. Mål for indsatser og handlinger der skal være nået primært i 2030 på vejen frem til de overordnede mål i 2050. Der er tale om konkrete mål for reduktion af drivhusgasser indenfor områderne: Energi, transport og mobilitet, landbrug og skovbrug samt affald. Desuden er der opstillet mål for klimarobusthed i forhold til klimatrusler fra primært vand, men også varme og tørke. Målene vil tjene som vigtige milepæle, og gøre det muligt i fremtiden at måle på hvor godt det går med implementering af indsatserne. Målene er beskrevet i udkast til klimahandleplanen i de to afsnit: mål for klimaneutralitet, og mål for klimarobusthed.   

Principper for prioritering af klimaindsatserne

Indsatserne prioriteres efter deres potentiale for CO2-reduktion og klimatilpasning, men også i forhold til andre faktorer såsom bredere gevinster og merværdi, dvs. når en klimaløsning samtidig bidrager til bedre sundhed, mindre luftforurening, øget biodiversitet osv.

Principper for prioritering af indsatser har tidligere været præsenteret for fagudvalg. Det er sket på Miljø- og Naturvalgets møde den 7. december 2021 og Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. januar 2022. Siden har administrationen foretaget en yderligere redigering af de principper der ligger til grund for udvælgelse af indsatserne. Principperne indgår i en samlet vurdering, og de er ikke angivet i prioriteret rækkefølge, se figur 1.

Figur 1: Principper for prioritering af klimaindsatser

Klimaindsatser

Hvor klimahandleplanen skitserer den overordnede vej til klimarobusthed og klimaneutralitet med bl.a. en oversigt over klimaindsatser, giver indsatskataloget en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte indsatser, der skal til for at nå i mål. Bilag 2 (Bilag 2: Udkast til indsatskatalog).

Kataloget indeholder hvilke delmål de bidrager til, hvilken effekt og merværdi de har, hvilke aktører der kan medvirke, og hvad de kræver i form af ressourcer, økonomi m.m.

Der er tale om i alt 49 indsatser, der til sammen bringer Svendborg Kommune så tæt på målene som muligt ud fra de virkemidler og teknologier, der er inden for rækkevidde i dag, og de udfordringer, som er kendte og skal håndteres. Foruden de indsatser, som allerede er vedtaget af Kommunalbestyrelsen, eller som borgere og virksomheder selv tager initiativ til, kræver det en række nye indsatser at nå i mål. Derfor indeholder indsatskataloget både indsatser, som allerede er i gang, og indsatser, som endnu ikke er vedtaget politisk.

Indsatskataloget tjener dermed først og fremmest som grundlag for kommunens videre arbejde med de enkelte indsatser de kommende år.  Ved behandling af udkast til klimahandleplanen tilslutter kommunalbestyrelsen sig, at der tages afsæt i de beskrevne indsatser.

Oplysning, engagement og samskabelse

Rigtig mange borgere, virksomheder og lokalsamfund ønsker at være aktive deltagere i den grønne omstilling.  Det engagement vil kommunen arbejde målrettet for at styrke. Borgere, virksomheder og lokalsamfund vil blive inddraget i beslutninger omkring den grønne omstilling og de vil blive oplyst med viden, som i højere grad kan klæde dem på til at træffe klimavenlige valg. Endelig vil Svendborg Kommune facilitere og understøtte borgerdrevne tiltag i det omfang, det er muligt. 

Som en del af udviklingen af klimahandleplanen har Svendborg Kommune arbejdet aktivt med partnerskaber, og det arbejde skal fortsættes. Både ved integrering af den grønne omstilling i eksisterende samarbejder og ved at etablere nye partnerskaber eksempelvis med erhvervslivet og i fælles fynske partnerskaber. Nye partnerskaber kan både være partnerskaber, som Svendborg Kommune medvirker til at etablere lokalt i kommunen og eventuelt deltager i, og partnerskaber, som opstår uden kommunens deltagelse. 

Kommunes arbejde med oplysning, engagement og samskabelse vil ske dels i tilknytning til de enkelte indsatser, dels mere overordnet via workshops, temauger, oplysningskampagner m.m., hvor det er relevant og har effekt.

Opfølgning og revision af Klimahandleplan 2022

I udkast til klimahandleplan 2022 er der beskrevet, hvordan administrationen foreslår, at der følges op på indsatserne. Det sker bl.a. ved at opgøre CO2-udledningen for kommunen som virksomhed og som geografisk enhed. Og ved at opdatere risikokortlægninger og lave årlige opfølgninger på fremdrift og effekt af de indsatser, der arbejdes med at realisere.

Klimahandleplanen er den første version i rækken – men bliver ikke den sidste. Administrationen forslår at klimahandleplanen revideres hvert fjerde år, hvor der kan skrues både op og ned for de forskellige indsatser, afhængigt af hvor langt der er til de fastsatte mål, og hvordan konteksten udvikler sig.  

Politisk proces

Efter behandling og vedtagelse af udkast til Klimahandleplan 2022 foretager den grønne tænketank Concito en såkaldt forhåndsvurdering. Det vil sige en vurdering af om planen forventes at leve op til kravene for certificering som DK2020kommune. Selve certificeringen sker i oktober måned af C40 Cities efter at klimahandleplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i september måned. C40 Cities er et bynetværk af klimaambitiøse storbyer, og som i Danmark er blevet tilpasset klimaarbejdet i kommunerne i det landsdækkende projekt DK2020.

Den certificerede klimahandleplan vil danne grundlaget for de kommende års politiske drøftelser og beslutninger for implementering af klimaindsatser. Det vil f.eks. dreje sig om prioriteringer, rækkefølgen af nye indsatser, bevilliger af ressourcer til konkrete handlinger under indsatserne, indgåelse af samarbejder både lokalt og sammen med de andre fynske kommuner m.m. Bilag 3 ( Bilag 3:Tidsplan)

CO2-reduktion

De foreslåede indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune markant på både virksomhedsniveau (det vil sige Svendborg Kommune som organisation) og geografisk niveau. En væsentlig forudsætning er naturligvis, at indsatserne bliver gennemført. Sker det vil udledningen af drivhusgasser være reduceret med godt 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990). Estimatet for 2050 er beregnet til en reduktion på 84% i forhold til 1990. Estimatet for 2050 indeholder udover klimahandleplanens indsatser også en forudsætning om at al transport er baseret på vedvarende energikilder. For at opnå klimaneutralitet i 2050, er der især brug for yderligere indsatser indenfor landbruget.

Implementering af indsatserne vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.