Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Dagsordenen blev godkendt med de følgende ændringer:
 

Punkt 15, 16 og 17 behandles først på dagsordenen. Herefter suspenderes mødet og der afholdes temamøde, inden behandling af de øvrige punkter på dagsordenen.
 

Liste V og Torben Frost (A) kan ikke godkende dagsordenen med henvisning til følgende mindretalsudtalelse:
 

”Venstre finder ikke, at protokolleringen er efterkommet og ønsker det derfor dagsordensat, således de, der har ønske om en ny lokalplan, der kan indeholde et tankanlæg/vaskehal og et autoværksted, kan få vished for om der er politisk vilje til at starte arbejdet med en sådan.”

Afbud: Per Nykjær Jensen(V). Stedfortræder: Birger Jensen (V).
 

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede på møde den 28. juni 2022 at sende et besparelsesforslag i høring. Indkomne høringssvar forelægges til drøftelse i udvalget.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede på møde den 28. juni 2022 at sende følgende besparelsesforslag i høring.

1. Reduktion af BYG og BBR.

Høringsfristen udløber den 31. august 2022. Indkomne høringssvar vil blive eftersendt til udvalget.

Udvalget drøfter de indkomne høringssvar og eventuelle tilkendegivelser vil indgå i de videre drøftelser af budgettet for 2023.

Ikke relevant.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

I budget 2022 blev der afsat 0,5 mio. kr. til en ”kortlægning og analyse af lokalområdernes potentialer og udfordringer”. Analysen er færdigudarbejdet og forelægges til orientering.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede på møde den 11. januar 2021, punkt 7, at igangsætte udarbejdelse af en analyse af lokalområderne udenfor Svendborg By. Analysen har til formål at skabe et samlet overblik over lokalområdernes styrker, svagheder og udviklingspotentialer, så fremtidig helhedsplanlægning for lokalområderne sker på et solidt datagrundlag.

Analysen ligger nu færdig og er udarbejdet af Niras i samarbejde med administrationen og de berørte lokalråd. Hertil er der foretaget interviews og gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at understøtte analysen med udsagn fra lokale borgere. Analysen består af en hovedrapport, der indeholder en samlet overordnet beskrivelse af alle ni lokalområder samt en nærmere beskrivelse og vurdering af hvert enkelt af de ni lokalområder. Herudover er der udarbejdet en kortere version, som indeholder analysens hovedkonklusioner. Se bilag 1 (Lokalområder i Svendborg Kommune, Strategisk kortlægning og analyse) og bilag 2 (Lokalområder i Svendborg Kommune, Hovedresultater).

Analysen viser, at lokalområderne gennemgående har store kvaliteter, og at borgerne er stolte af at bo i deres lokalområde. Hvert enkelt lokalområder har hver deres tydelige identitet, og deres forskelligheder kan med fordel udnyttes til at understøtte og supplere hinanden til gavn for både den enkelte landsby som hele kommunen. Der ses dog at være forskellige udviklingspotentialer enten lokalt eller på tværs af lokalområderne fx behov for en mere alsidig boligmasse, en udbygget rekreativ infrastruktur, dannelse af lokale energifællesskaber og understøttelse af lokale ungdomsfællesskaber. Analysen peger også på, at der ses et behov for områdefornyelse i enkelte byer i den nordøstlige del af kommunen, som kan gøre lokalområdet mere attraktivt for eksisterende og potentielle nye borgere.

Analysen blev præsenteret på temamøde den 16. august 2021 for Plan- og Lokalsamfundsudvalget og øvrige medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Herefter har materialet været til kvalitetssikring af faktuelt indhold hos lokalrådene.

I forlængelse af analysearbejdet er det aftalt med lokalrådene, at der afholdes et netværksmøde med henblik på at udveksle erfaringer på tværs af lokalområderne. Her vil analysen udgøre et naturligt omdrejningspunkt for mødet. Herudover har administrationen nu genoptaget dialogen med lokalrådene for Sydtåsinge og Thurø om udarbejdelse af de aftalte potentialeplaner for de to lokalområder.

På sigt vil analysen indgå som baggrundsmateriale til den kommende kommuneplanrevision som følge af Planlovens krav om strategisk landsbyplanlægning.

Ikke relevant

Orienteringen blev taget til efterretning.

Afbud: Per Nykjær Jensen (V). Stedfortræder: Birger Jensen (V).

Status på udmøntning af landsbyfornyelsesmidler for 2018, 2019 og 2020 samt beslutning om brug af reserverede landsbyfornyelsesmidler for 2021 og 2022.

Svendborg Kommune har gennem de senere år gjort brug af landsbyfornyelsesmidler for at støtte renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger samt udbedre forsamlingshuse. Senest er der også uddelt støtte til nedrivning af skæmmende byggeri i landområdet.

Som besluttet på kommunalbestyrelsens møde 1. september 2020, punkt 9, skal puljemidlerne for 2021-2022 anvendes til områdefornyelse i udvalgte byer. Efterfølgende er det på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 9. december 2021, punkt 18, besluttet at udmøntning af landsbyfornyelsesmidlerne skulle afvente til der var gennemført en analyse af kommunens lokalområder. Denne analyse er nu gennemført, som beskrevet i punktet Orientering om Strategisk analyse af lokalområder.

Af analysen fremgår det blandt andet at udviklingen af den nordøstligste del af kommunen med fordel kan understøttes gennem områdefornyelse i enten Hesselager, Gudme eller Gudbjerg. Områdefornyelsen bør tage afsæt i at styrke stedbundne kvaliteter, herunder fremhæve særlig arkitektur, skabe synlighed og forbindelse til nære landskaber, styrke bymiljømiljøet omkring særlige samlingssteder mv. Målet er at gøre lokalområdet mere attraktivt for eksisterende og fremtidige borgere.

På den baggrund anbefaler administrationen at det resterende tilsagnsbeløb på op til 18,935 mio. kr. reserveres til områdefornyelse og privat bygningsbevaring, og at der i dialog med lokalrådet Gudmekongens Land udvælges ét projektområde, som får tildelt samtlige midler. Ved at kanalisere alle midler ét sted hen kan der opnås en mærkbar forandring af landsbymiljøet det pågældende sted, og brugen af ressourcer i forbindelse med områdefornyelse kan anvendes mere effektivt.

Der er frist for indmelding til staten om brug af landsbypuljemidler for 2021 den 24. februar 2023. Dialog med lokalrådet skal derfor finde sted i efteråret med henblik på en politisk beslutning omkring årsskiftet om hvilket områdefornyelsesprojekt, der bliver arbejdet videre med. Herefter skal der sammen med lokalrådet følges op med udarbejdelse af et områdefornyelsesprogram i løbet af 2023, som nærmere redegør for projektets indhold, økonomi mv.

Ikke relevant

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Teknik- og Miljøudvalget.

Sagen forelægges med henblik på udvalgets beslutning om at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg samt forslag til om tillæg til lokalplan for Tankefuld. Planernes formål er at præcisere områdets anvendelse og disponere et større areal til offentlige formål og dermed muliggøre at der kan placeres et plejecenter og en daginstitution i Tankefuld.

Baggrund

Den demografiske udvikling i Svendborg Kommune gør, at der er behov for flere pleje- og demensboliger de kommende år. Det daværende Social- og Sundhedsudvalg besluttede den 9. november 2021 at der skal opføres et nyt plejecenter for at sikre at kommunen kan tilbyde de nødvendige pleje- og demensboliger. Efterfølgende besluttede det daværende Byråd, den 21. december 2021, at det nye plejecenter skal placeres i Tankefuld.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendte den 8. marts 2022, at igangsætte arbejdet med kommuneplantillæg og lokalplan for at muliggøre et nyt plejecenter, med den ønskede placering i Tankefuld.

Kommuneplantillæg 2021.08

Forslag til Kommuneplantillæg 2021.08 er udarbejdet for at tilføje følgende specifikke anvendelser til den gældende ramme 07.01.C3.919.

- Almene boliger

- Sundhedsinstitutioner

- Daginstitutioner

- Døgninstitutioner

- Offentlig administration

Der ændres ikke på rammens øvrige bestemmelser.

Lokalplan 609 – tillæg 2

Tillægget til den gældende lokalplan har til formål at inddrage delområde B2 (tæt-lav boligbebyggelse) til et delområde C (offentlige og private serviceformål). I praksis betyder det, at de eksisterende delområder B2 og C2 sammenlægges til et delområde C. I den forbindelse foretages der mindre justeringer af de tilstødende delområder, blandet andet for at sikre, at der fortsat minimum er det samme antal kvadratmeter friareal.

Det er primært kortbilag 2, der ændres. Ændringerne i kortbilag 2 bevirker dog, at der foretages konsekvensrettelser i de øvrige kortbilag og i enkelte bestemmelser.

Borgermøde

Administrationen anbefaler at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden. Der har den 10. februar 2022 været afholdt et fyraftensmøde om de foreløbige planer for et nyt plejecenter i Tankefuld, hvor der har været dialog med borgerne.

Ændringen af plangrundlaget vil ikke medføre væsentlige konsekvenser i forhold til CO2.

Kommunalbestyrelsen

Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplan 676 for et bolig- og erhvervsområde øst for Ryttervej. Samt beslutning om navngivning af vej inden for lokalplanområdet.

Baggrund

Svendborg Erhvervsskole, som er grundejer, har indgået aftale om at afhænde området på hjørnet af Ryttervej og Skovsbovej til en udvikler, som ønsker at opføre et blandet bolig- og rhvervsområde.

Området anvendes i dag til boldbaner og til parkering ved større events og turneringer i SG-hallen. Området er i Kommuneplan 2021-2033 omfattet af to kommuneplanrammer, som udlægger området til et blandet bolig- og erhvervsområde.

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen og bidrager til kommuneplanens virkeliggørelse.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for, at området kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse i henholdsvis max. én og to etager i form af række-, kæde- og klyngehuse. Den sydlige del af området skal anvendes til et etagebyggeri til erhverv i form af kontor- og serviceerhverv herunder restauration, cafe, hotel og vandrehjem samt boliger. Stueetagen skal anvendes til erhverv, mens der på de øvrige etager må indrettes erhverv og/eller boliger. Etagebygningen skal opføres i en variation af 2-3 etager, som skal være højst mod syd.

De interne veje anlægges primært i kanten af området, så området opbygges udefra med de interne veje, dernæst boliger og erhverv og i midten placeres det fælles opholdsareal til boligerne. Hensigten er at skabe et trygt boligmiljø, hvor den enkelte bolig har direkte adgang til det fælles opholdsareal, som er trukket væk fra de interne veje.

Lokalplanen stiller krav om, at der skal være en tværgående fodgænger passage igennem området, således beboere og fodgængere tilbydes en let adgang til henholdsvis Svendborg Vest Station og SG-huset.

Beregninger af vejtrafikstøjen viser, at området langs med Ryttervej og ca. 40 meter ind i lokalplanområdet er støjbelastet. Førend der må etableres boliger inden for det støjbelastede område, skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger, som kan nedbringe støjen til et niveau i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Ved vedtagelse af Lokalplan 676 ophæves den gældende Lokalplan 112, for den del som omfatter det nye lokalplanområde.

Høring og ændringer af lokalplanforslaget inden endelig vedtagelse

Lokalplanen har været i offentlighøring fra den 15. juni til og med den 3. august 2022. Kommunen har i høringsperioden modtaget høringssvar fra Dansk Naturfredningsforening (DN) og fra bygherre. Høringssvarene fremgår af Bilag 2, høringssvar i deres fulde længde. Administrationen anbefaler at høringssvarene behandles som det fremgår af Bilag 3, hvidbog.

På baggrund af høringssvaret fra bygherre, anbefaler administrationen, at der tilføjes et mindre byggefelt til tæt-lav boliger og at der gives mulighed for en adgangsvej til disse boliger. Ændringerne betyder at lokalplanens endelige kortbilag 3 tilpasses som det fremgår af Bilag 4, lokalplanens kortbilag 3.

Derudover anbefaler administrationen, at der foretages mindre administrative tilpasninger for at skærpe tolkningen af lokalplanen.

Nyt vejnavn

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres en ny vej i lokalplanområdet. Administrationen foreslår, at vejen navngives Banevænget.

Realiseringen af byggeriet, som lokalplanen muliggør, vil have en væsentlig CO2 påvirkning, men det vurderes ikke at den efterfølgende drift vil få væsentlige konsekvenser. Den stationsnære beliggenhed forventes at mindske den fremtidige CO2 udledning fra transport.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Strategi Fyn 2022-2025 fremsendes hermed til politisk behandling i de fynske kommuner.

Tradition for samarbejde for et fælles bedste
På Fyn arbejder kommunerne sammen om at understøtte den fælles udvikling og vækst. De fynske kommuner kan hver især noget forskelligt. Og tilsammen noget helt særligt. Hver kommune har sine forcer og spiller sin egen unikke rolle i samarbejdet. På Fyn spiller man hinanden gode og står stærkere sammen end hver for sig.

De fynske kommuner deler en fælles ambition om at stå stærkt, når det handler om vækst, udvikling samt at være et attraktivt område for bosætning og erhverv. Det kræver fokus, samarbejde og politisk lederskab.

Således blev Fynprojektet skabt i 2011 med det formål gennem et øget samarbejde på Fyn at understøtte og fremme den fynske vækst og udvikling. Siden fulgte Strategi Fyn 2014-2017, som blev afløst af den nuværende Strategi Fyn 2018-2021.

Med Strategi Fyn 2022-2025 står de fynske kommuner sammen om handlinger, der i fire strategiske spor sætter fælles retning for udviklingen af Fyn og skaber grobund for bæredygtig udvikling, flere arbejdspladser, øget bosætning og en stærk infrastruktur.

Et stærkt fundament har skabt resultater
De fynske kommuner står med lokale muligheder og udfordringer, hvor af hovedparten skal gribes og håndteres bilateralt i kommunerne. Fælleskommunale handlinger skal, i respekt for det lokalpolitiske råderum, supplere og bygge ovenpå kommunernes egne indsatser og være med til at sikre lokal og regional vækst og udvikling. Derfor er og har det været fundamentet i Strategi Fyn, at strategien har fokus på de fælles udfordringer og muligheder, der med fordel kan løses i fællesskab. Den skaber retning og fokus – og ikke mindst rum for stærke initiativer i og på tværs af de fynske kommuner.

Det fælles fynske samarbejde er med hver strategiperiode blevet stærkere og stærkere og i dag samarbejdet og sammenhængskraften historisk stærk. Det ses på flere måder og flere områder – og det har skabt synlige resultater.

Flere års samarbejde, fælles strategier for blandt andet infrastruktur, turisme, erhvervsudvikling, bæredygtighed og grøn omstilling har skabt et solidt fundament at bygge videre på. Og et styrket fynsk sammenhold og sammenhængskraft har understøttet den fynske position og gennemslagskraft på nationale dagsordener.

Strategi Fyn 2022-2025
Den strategiske ramme for den kommende periode i det fælles fynske samarbejde bygger videre på et stærkt erfaringsgrundlag.

Strategi Fyn 2022-2025 står således på et stærkt fundament fra otte års arbejde med Strategi Fyn og de udfordringer, styrker, potentialer og resultater, der ligger heri. Den bygger videre på de seneste års tætte samarbejde og stærke fundament indenfor områderne, Arbejdsmarked & Uddannelse, Bosætning & Attraktivitet, Infrastruktur & Mobilitet og med tilføjelse af et målrettet fokus Natur og Miljø.

Herudover har Fyn og øerne et udtalt mål om at skabe bæredygtig vækst og med strategien Fyn 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid, går Fyn foran med en fælles politisk vision og ambitiøse målsætninger i kampen mod klimaudfordringen ved at vise vejen mod et klimaneutralt Fyn. 

Det betyder, at bæredygtighed vil være gennemgående i alle strategiske prioriteringer, og at der altid vil være fokus på at sikre et bæredygtighedselement i strategiske projekter, indsatser, partnerskaber og det daglige virke. Bæredygtighed er således et tværgående parameter, der rækker ind i og går på tværs af alle områder.

Den 10. maj 2022 var de ”nyvalgte” fynske byråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer samlet til fælles strategiseminar for at sætte den fælles retning for udviklingen af Fyn de kommende fire år. Målet var og er at få udviklet og defineret Strategi Fyn 2022-2025 af de byråd / kommunalbestyrelser, der skal arbejde aktivt med strategien og det fælles fynske samarbejde fremadrettet. Dagen bød på flere oplæg, workshops og netværk på tværs. På baggrund af et intensivt arbejde i fire workshopgrupper med hver et hovedemne – Arbejdsmarked og Uddannelse, Bosætning og Attraktivitet, Infrastruktur og Mobilitet, Natur og Miljø – blev en række fokusområder prioriteret for hvert emne.

I overskriftform var prioriteringen i de enkelte spor

Arbejdsmarked og Uddannelse
- Fyn er fin. Fokus på det gode liv
- Uddannelsesøen
- Fynske Fyrtårne

Bosætning og Attraktivitet
- Bolig og boligformer
- Uddannelsesø
- Kulturø
- Lokale fællesskaber

Infrastruktur og Mobilitet
- Transport via grøn energi – el og brint
- Digital infrastruktur
- Kollektiv transport

Natur og Miljø
- Fælles fynsk naturpolitik
- Forpligtende samarbejde – politisk mod
- Vandmiljø – kystlinje
- Grøn teknologi

Det har dannet rettesnoren for redigeringen frem mod det endelige udkast til Strategi Fyn 2022 – 2025.

Tidligere resultater har skabt fundamentet for fremtidens Fyn
Som tidligere nævnt er det fælles fynske samarbejde med hver strategiperiode blevet stærkere og stærkere og i dag er samarbejdet og sammenhængskraften historisk stærk. Det ses på flere måder og flere områder – og det har skabt synlige resultater. Nedenstående laves nedslag i en del af de resultater, der er skabt i et stærkt fælles fynsk samarbejde. Dette er således ikke en stringent evaluering af Strategi Fyn 2018-2021, ligesom det ej heller er en udtømmende liste over fælles fynske resultater.

De fynske kommuner valgte, i forbindelse med den nye nationale erhvervsfremmelovgivning og dermed nye erhvervsfremmestruktur, at gentænke og udforme det fynske erhvervsfremmesystem, så det i højere grad blev tilpasset den fynske erhvervsstruktur, og samarbejdet blev styrket yderligere. Med etableringen af Erhvervshus Fyn P/S, der er tæt forbundet med S/I Erhvervshus Fyn, som er den lovpligtige del, der også findes i resten af landet, er der skabt et fælles fynsk sammenhængende, énstrenget og overskueligt erhvervsfremmesystem målrettet virksomhederne og aktørerne. Her arbejder Erhvervshus Fyn, erhvervsklynger og den lokale erhvervsservice tæt sammen i et værdiskabende samarbejde om udvikling og vækst i det fynske erhvervsliv. I 2020 styrkedes den fynske sammenhængkraft yderligere ved at indlemme Geo Fyn, Havørred Fyn og Byregion Fyn i Erhvervshus Fyn P/S, og dermed forankre den fælles fynske vækstfremme og den fynske erhvervsfremme i samme organisering. Det samarbejde findes ikke andre steder i Danmark, og det gør, at Fyn står stærkere ift. at skabe synergi, sammenhængskraft, videndeling og resultater.

Med den målrettede fælles indsats er det lykkedes at sikre flere af de nationale erhvervsklynger stærk fynsk forankring. Ikke mindst med robotklyngen, Odense Robotics, som er udpeget til at drive Danmarks nye nationale robot- og droneklynge. Samtidig er der sikret fynske hubs indenfor væsentlige nøgleerhverv som det maritime og logistik, der er et stort og vigtigt erhvervsområde for Fyn, og byggeri og anlæg, som har stor betydning for den grønne omstilling.

Herudover er der med konsolideringen af Destination Fyn skabt en styrket organisering og sammenhængskraft, og ikke mindst kampagnen Fyn skal det være manifesterer sig som et eksempel på - og resultat af - et stærkt fælles fynsk samarbejde.

Også i forhold til de statslige infrastrukturinvesteringer har en stærk fælles fynsk prioritering og målrettet interessevaretagelse båret frugt. Borgmesterforum Fyn besluttede i 2017 med tiltrædelsen af Fyn i bevægelse, Infrastrukturstrategi Fyn 2017-35 en række fælles prioriteringer i forhold til de statslige infrastrukturinvesteringer. Alle fire fælles fynske prioriteringer på infrastrukturområdet er i varierende grad indeholdt i Infrastrukturplan 2035.

Herudover er der skabt en række samarbejdsstrukturer og -netværk, der er med til at styrke sammenhængskraften og samarbejdskulturen, og hvor der både internt mellem de fynske kommuner og i nogle tilfælde også med inddragelse af eksterne parter som erhvervsliv og vidensinstitutioner arbejdes sammen om udvalgte strategiske indsatser og udviklingsprojekter. Som eksempel kan næves samarbejds- og udviklingsnetværk mellem de fynske kommuner og SOSU Fyn, hvor der er fokus på rekruttering og fastholdelsesudfordringer på SOSU-området samt det øgede branchesamarbejde omkring den digitale infrastruktur på Fyn.  Herudover er der skabt et netværk, der på tværs af de fynske kommuner arbejder med bosætning herunder fælles indsatser som eksempelvis fælles markedsføring til medarbejdere i de udflyttede statslige arbejdspladser. Den fælles fynske jobcenterchefgruppe, der har haft et fælles fokus på indsatser under Covid-19 herunder leveret løbende dataindsights til Borgmesterforum Fyn, der har fulgt området tæt.

Med den politiske vedtagelse i alle 10 fynske kommuner af Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid, er det fynske samarbejde og den fynske sammenhængskraft yderligere konsolideret i fælles ambitiøse målsætninger for en bæredygtig fremtid, der kræver en stærk indsats af de enkelte kommuner samtidig med en forpligtende fælles fynsk indsats for at målsætningen om et klimaneutralt Fyn.

Afhænger af de initiativer, som de respektive kommuner igangsætter.

Indstillingen blev godkendt.

Ejer af ejendommen ønsker at opføre en bygning i et grønt område. Det er i strid med den gældende lokalplan og kræver derfor en dispensation.

Sagen fremlægges til udvalget med henblik på at beslutte, om der skal meddeles dispensation fra lokalplanen.

Sagen handler om ejendommen på Fåborgvej 44, 5700 Svendborg – Sydfyns Elforsyning (SEF), se bilag 1 (Bilag 1. Luftfoto 2022)

Ejer af SEF ønsker at opføre en ”Mødehytte” til afholdelse af interne møder. SEF er steget i medarbejderantal og har derfor behov for ekstra mødefaciliteter, se bilag 2 (Bilag 2. Ny bæredygtigt mødefacilitet på grønt område ved SEF A/S).

Opførslen forudsætter en dispensation fra den gældende lokalplan, se bilag 3 (Bilag 3. Lokalplan nr. 537). Lokalplanens § 3.1 beskriver hvad det grønne område, delområde 3, må anvendes til. Af denne fremgår følgende:

 Delområde 3 må anvendes som grønt område, herunder regnvandsbassin.

Ligeledes står der i lokalplanens § 7.3 hvad type bebyggelse med hensyn til omfang samt placering der må opføres i delområde 3:

Inden for delområde 2 og 3 må der kun opføres enkelte mindre bygninger, som måtte være nødvendige for områdernes drift.

En ”Mødehytte” kan ikke indeholdes i de to ovenstående beskrivelser. Den er derfor i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser.

Der kan kun gives dispensation fra en lokalplan, hvis det ønskede tiltag ikke er i strid med planens principper og kun hvis anvendelsen ligger meget tæt op ad det, der var tiltænkt i lokalplanen.

Det er administrationens vurdering, at der som udgangspunkt ikke kan dispenseres fra anvendelsesbestemmelserne i dette tilfælde, idet en personalefacilitet via en ”Mødehytte” ikke ligger tilstrækkelig tæt op ad det, der var tiltænkt i lokalplanen.

Det vurderes tilmed, at ejers fokus på bæredygtighed ikke er et tilstrækkeligt væsentligt sagligt argument for en dispensation til opførsel af en ”Mødehytte”. Det samme gør sig gældende, selvom ”Mødehytten” i betydelig grad tilpasses i det naturlige landskab. Det er derfor administrationens vurdering, at der bør gives et afslag på ansøgningen, beslutningsmulighed B. Dette vurderes fordi, den ønskede bygning med stor sandsynlighed vil være i strid med lokalplanens principper. Det betyder, at en dispensation kan forventes underkendt, hvis sagen påklages til Planklagenævnet. Hvis en afgørelse om dispensation bliver underkendt i Planklagenævenet, skal den ulovlige anvendelse ophøre eller der skal udarbejdes en lovliggørende lokalplan.

Ifølge lokalplanen er der mulighed for at opføre flere/ekstra mødefaciliteter på ejendommen, idet der er et område 1B som fortsat er ubebygget og som må anvendes til administration og lager.

Ikke relevant.

Plan og lokalsamfundsudvalget.