Økonomiudvalget

Byrådet skal ved 2. behandling af budgettet for 2021 vælge mellem to metoder for finansiering: Statsgaranteret grundlag eller selvbudgettering

Byrådet skal for budgetåret 2021 vælge mellem de statsgaranterede eller selvbudgetterede forudsætninger for følgende kriterier, der indgår i beregningen af hhv. skatteindtægter og indtægter fra udligning og tilskud:

?         Udskrivningsgrundlaget for indkomstskat

?         Udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten

?         Skattepligtige grundværdier

?         Indbyggertallet pr. 1.1.2021

For udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten gælder det princip, at kirkeskatten følger de samme forudsætninger som for indkomstskatten dvs. at hvis kommunen f.eks. vælger de statsgaranterede forudsætninger vil dette valg også gælde for kirkeskatten.

Såfremt der vælges selvbudgettering vil indkomstskatter og udligning/tilskud blive afregnet på et foreløbigt grundlag. Det endelige grundlag (efterreguleringsgrundlaget) afregnes tre år efter budgetåret, og forskellen mellem det foreløbige grundlag og det endelige grundlag skal så enten tilbagebetales til staten (hvis tab for kommunen) eller efterbetales fra staten (hvis gevinst for kommunen).

Vurderingen af hvad der vil være det mest fordelagtige valg for kommunen afhænger af forventningerne til udviklingen i skatteudskrivningsgrundlaget og i indbyggertallet sammenholdt med udviklingen på landsplan.

De nyeste vækstskøn i regeringens Økonomiske Redegørelse fra august 2020 og forventningerne til indbyggertallet pr. 1.1.2021 i Svendborg Kommune peger isoleret set i retning af at der skal vælges selvbudgettering for 2021.

Corona-pandemien har kraftig påvirkning af økonomien i samfundet. Vurderingen af væksten i økonomien i hhv. 2020 og 2021 er således forbundet med større usikkerhed end normalt. Når denne forhøjede risiko sammenholdes med den relativt beskedne gevinst ved valg af selvbudgettering set i forhold til kommunens samlede økonomi, er vurderingen samlet set, at kommunen bør vælge statsgaranteret udskrivningsgrundlag for 2021.

De forskellige usikkerhedsmomenter er nærmere omtalt i et notat, der er vedlagt som bilag på sagen.

På den baggrund indstiller direktionen, at Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet vælger statsgaranteret udskrivningsgrundlag for 2021.

Ingen påvirkning

Byrådet

Tilkendegivelse af om Det Danske Spejderkorps må arealoverføre ca. 130-140 m² fra matrikel 186g, Svendborg Markjorder til matrikel 186a, Svendborg Markjorder. Begge matrikler er ejet af kommunen.

Det Danske Spejderkorps har rettet henvendelse til kommunen for udvidelse af areal til opførelse af tilbygning. En arealoverførelse er nødvendig for den ønskede udvidelse af eksisterende bygning, da der ikke kan bygges over skel. Bygningen er beliggende på Svendborg Kommunes matrikel 186a, Svendborg Markjorder Fruerstuevej 61C, 5700 Svendborg.
 

Det ønskede areal udgør ca. 130 – 140 m² jf. ortofotokort bilag 1.
 

Tilbygningen sker efter bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 4 af 1964, del af Svendborg Østre bydel.
 

Nuværende bygning er ejet af Det Danske Spejderkorps og er tinglyst som bygning på lejet grund. Der er tinglyst areallejekontrakt og denne skal fornyes. Lejekontrakten blev i sin tid indgået i 1999.
 

Ny areallejekontrakt ønskes indgået for en periode på 30 år, hvorved det er muligt at ansøge om finansiering via fonde.
 

I tillæg til ny areallejekontrakt vil der blive udarbejdet en allonge, der giver Det Danske Spejderkorps 3 år til at finde den fornøden finansiering til projektet og arealoverførelsen mv.
 

Har Det Danske Spejderkorps ikke opnået denne finansiering inden dette tidsrum bortfalder denne allonge.
 

Ønske om udvidelse sker grundet medlemstallet er stigende pt. 90 medlemmer med et maksimum på 120 og for at kunne rumme fremtidige aktiviteter såsom møder, kurser og værkstedsbrug. Desuden har de behov for mere plads til opbevaring af grej og materialer.
 

Området benyttes også jævnlig af skoleklasser fra Ørkildskolen afd. Øst. Og af institutionerne Poppellunden og Paraplyen. Unge fra området anvender også området, herunder navnlig bålhytten.

Udstykningsloven

Indstilles.

Godkendelse af hvidbogen efter offentlig høring af forslag til ændret færdsel gennem portbygningerne ved Valdemars Slot.
 

Godkendelse af, at administrationen går videre med udførsel af anlægsprojektet vedrørende sikring af portbygninger. Anlægsprojektet vil blive tilpasset i forhold til indkomne høringssvar.

Med baggrund i en henstilling til Svendborg Kommune fra Slots- og Kulturstyrelsen i august 2019, om at finde en løsning, som forhindrer yderligere skader på portbygningerne, er der udarbejdet fire forslag, hvoraf forslag 4 har været sendt i offentlig høring.
 

I forbindelse med den offentlige høring er der indkommet i alt fire høringssvar fra henholdsvis Valdemars Slot, Svendborg Kommunes Arkitekturråd, Troense Beboerforening og en borger. Et resume af høringssvarene er vedlagt i en hvidbog som bilag 1 (Bilag 1 – Hvidbog for høringssvar). Alle høringssvarene kan læses i deres fulde længde i bilag 2 (Bilag 2 – Høringssvar i fuld længde).

Høringssvarene peger overordnet på, at der ønskes en mere æstetisk løsning i forbindelse med sikring af portbygninger i respekt for den kulturhistoriske bygning.

Med baggrund i høringssvarene anbefaler administrationen, at forslag 4 tilpasses høringssvaret fra Valdemars Slot (Bilag 3 – Valdemars Slot, Bilag 4 – Visualisering af forslag).

Svendborg Kommune etablerer elektronisk højdevarslingsportal, skiltning, vejbelægning inklusiv afstribning. Derudover etablerer Svendborg Kommune en højdevarslingsportal og steelere, som svarer til Valdemars Slots høringssvar, hvor der med en mere æstetisk løsning tages hensyn til de kulturhistoriske bygninger.

For at tilgodese en mere æstetisk løsning, tilbyder Valdemars Slot at finansiere og opsætte plantekummer i mellem portbygningerne. Opsætningen af plantekummer skal godkendes af Vejmyndighed i Svendborg Kommune.

Anlægget forudsætter, at der indgås en drifts- og vedligeholdelsesaftale med Valdemars Slot, som tinglyses. I aftalen fremgår det, at Valdemars Slot har ansvaret for at drifte og vedligeholde plantekummer og steelere. Svendborg Kommune har ansvaret for de resterende dele af anlægget. Et udkast til aftalen er vedlagt som bilag 5 (Bilag 5 – Forslag til aftale).

Hele anlægsprojektet skal godkendes af politiet. Svendborg Kommune er ansvarlige for at søge dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, samt orientere Slots- og Kulturstyrelsen om det endelige projekt.

Færdselsloven

Lov om offentlige veje m.v.

Fredningsloven

Indstilles. Liste C var imod, idet man ønsker at fastholde den oprindelige beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget om i en forsøgsperiode på 2 år at lukke for biltrafik gennem portbygningerne, da den valgte løsning skæmmer adgangsvejenes visuelle udtryk.

Der skal træffes beslutning om forslag til vandløbsindsatser i de statslige vandområdeplaner 2021-2027. Forslaget er udarbejdet med bidrag fra interessenter i det lokale vandråd. Forslaget skal sendes til Miljø- og Fødevareministeriet, der udarbejder de statslige vandområdeplaner 2021-2027, herunder hvilke fysiske indsatser i vandløb, der skal gennemføres for at opnå en god miljøtilstand.
 

Desuden skal udvalget beslutte, om de ønsker at støtte dele af vandrådets udtalelse til ministeriet vedr. spildevand fra veje og konsekvenserne herved for vandmiljøet.

EU’s vandrammedirektiv fastlægger, at medlemslandene via konkrete miljømål og fornødne indsatser skal forebygge forringelse og opnå god tilstand i grundvandsforekomster og overfladevandområder – herunder vandløb. I Danmark er der cirka 75.000 kilometer vandløb. Det forventes, at 18.500 kilometer af disse vil indgå i vandområdeplanerne gældende for perioden 2021-2027 og dermed være omfattet af et miljømål. Cirka halvdelen af de 18.500 kilometer vandløb er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2027, og for 3.800 kilometer vurderes risikoen at skyldes utilstrækkelige fysiske forhold.

Fyn er opdelt i fire hovedvandoplande: Lillebælt/Fyn, Odense Fjord, Storebælt og Det Sydfynske Øhav. Svendborg Kommune er beliggende inden for hovedvandoplandet Det Sydfynske Øhav. Kommunerne inden for de enkelte hovedvandoplande har siden december 2019, med input fra lokale vandråd, udarbejdet forslag til indsatsprogram for de fysiske vandløbsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Desuden skal kommunerne levere bidrag til den miljørapport, som miljøministeren skal udarbejde i henhold til miljøvurderingsloven. Kommunernes bidrag skal være Miljø- og Fødevareministeriet i hænde senest 22. november 2020.

De statsligt udmeldte minimumskrav for hovedvandopland Det Sydfynske Øhav er indsatsforslag i minimum 38 kilometer vandløb og fjernelse af minimum 8 spærringer. Den økonomiske ramme er 9.096.000 kroner.

Forslag til indsatsprogram for fysiske vandløbsindsatser i Svendborg Kommune

Indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløb er opdelt i enten vandløbsstrækninger eller spærringer. Strækningerne kaldes i vandplantermologi for vandområder og her foregår restaureringsindsatserne eksempelvis ved udlægning af groft materiale, hævning af vandløbsbund, træplantning, etablering af sandfang mv. Indsatser i forbindelse med spærringer er typisk åbning af rørlagte strækninger eller fjernelse af faunaspærringer ved for eksempel opstemninger eller røroverkørsler.
 

Inden for hovedvandoplandet Det Sydfynske Øhav har vandrådet behandlet i alt 21 forslag til indsatser i vandområder og 15 forslag til spærringer, hvor der skal skabes passage for fisk og smådyr. Hhv. 13 og 13 af disse ligger i Svendborg Kommunes geografiske opland.
 

På den baggrund forslår vandrådet, at i alt 12 strækningsbasserede restaureringsindsatser (22,564 kilometer) og 12 spærringer skal indgå i de statslige vandområdeplaners indsatsprogram 2021-2027 i Svendborg Kommune. Administrationens indstilling følger vandrådets anbefalinger. Oversigt over de konkrete indsatsforslag fremgår af det vedlagte bilag.

Vandrådsarbejdet

Vandrådsarbejdet blev skudt i gang med vandrådspakken, som staten offentliggjorde den 26. november 2019. Frem til juni 2020 er der afholdt i alt tre vandrådsmøder samt en ekskursion. Desuden har to medlemmer af vandrådet været på besigtigelse for at se på vandløb på Ærø. Alle vandrådsmøder er afholdt med deltagelse af repræsentanter fra oplandskommunerne. Svendborg har været sekretariatskommune.

Vandrådene har arbejdet på den måde, at de enkelte medlemmer har haft mulighed for at indstille vandområder til drøftelse i vandrådet. Det er administrationens opfattelse, at dialogen på tværs af organisationerne i vandrådene på har været god og konstruktiv, hvilket også afspejles i den store enighed, som er opnået i forbindelse med de mange vandområder og spærringer, der er drøftet.

Udtalelse vedr. vejvand

I de tilfælde, hvor der ikke kunne opnås enighed om et vandområde eller en spærring - i vandrådet eller mellem vandråd og kommune - kan hele eller dele af vandrådet afgive en udtalelse til kommunalbestyrelsen og/eller Miljø- og Fødevareministeriet.
 

Efter sidste vandrådsmøde har administrationen modtaget en udtalelse fra dele af vandrådet vedr. udledning af spildevand fra veje og konsekvenserne for vandmiljøet. Det skal noteres, at ikke alle medlemmer i vandrådet kan bakke op om udtalelsen. Udtalelsen er vedlagt som bilag. Med udtalelsen ønskes Byrådets opbakning til udtalelsen inden den videresendes til Miljø- og Fødevareministeriet med henblik på opfølgning i forbindelse med den kommende vandområdeplan 2021-2027.

Kommunens arbejde med vandrådsopgaven har ingen konsekvenser for CO2-udledningen.

Byrådet.

Indstillingen godkendes og fremsendes til Byrådets endelige vedtagelse.

Ollerup Fjernvarme – henvendelse om garantiprovision for lån.

Bevilling og frigivelse af anlægsbevilling til realisering af projektet ”Tved Skole – Tilpasning af fysiske rammer”.

I budgetforliget for 2021 blev det besluttet at der skulle investeres 6,817 mio. kr. på Tved Skole, således de fysiske rammer tilpasses.

Tved Skole blev i forbindelse med skolestrukturændringerne i 2011 ændret til en skole for 0.-6. klasse, og blev i den forbindelse renoveret, så selve hovedbygningen fremstår i pæn stand.

Skolen blev dimensioneret til 7 årgange a´ 2 spor, dvs. forventet 14 klasser. Adskillige årgange har været større, så skolen i flere år har haft op til 18 klasser.

I skoleåret 2018/19 betød elevtallet, at der blev 3 børnehaveklasser, hvorfor en ny pavillon blev lejet for en 3-årige periode fra august 2018 – juli 2021.

Fra skoleåret 2020/21 forventes 16 klasser, faldende til 14 klasser i skoleåret 2024/25.

For at kunne rumme skolens elever har der de senere år været lejet 2 lokaler i Tvedhallen, som anvendes som klasselokaler.

Imidlertid har man i hallen selv brug for disse lokaler (som cafeteria), som derfor min. 1 gang om måneden skal ryddes, samt i forbindelse med større begivenheder i øvrigt, fx valg, stævner mv. Lokalerne er derfor ikke optimale som klasse/stamlokaler, da det kræver en del ekstraarbejde at rydde dem jævnligt.

Derudover huses skolens 2 børnehaveklasser i en mindre rødstensbygning ”Det røde hus”, beliggende ved siden af skolen, samt i en ældre pavillon, som stammer fra Storebæltsbyggeriet. Denne pavillon vil ikke på sigt kunne bevares, da den er i dårlig stand. Alle indskolingslokaler 0.-3. klasse dobbeltudnyttes, så SFO rummes i lokalerne om eftermiddagen.

Derudover er der fra 1. april 2020 og fremadrettet besluttet forårs SFO på alle skoler, hvilket tillige kræver ekstra lokaler.

Faglokaler:

Skolen har behov for et større lokale til Natur og Teknologi, som rummes i et mindre lokale i den røde bygning med plads til ½ klasse.

Håndværk og Design er etableret i det det tidligere sløjdlokale. Her er der ligeledes pladsudfordringer.

Mangfoldige læringsmiljøer:

I 2019 besluttede Børne- og Ungeudvalget en justering af specialstrukturen og godkendte Mangfoldige læringsmiljøer som overordnet pædagogisk ramme. Målsætningen er at flest mulige elever forbliver i almenmiljøet, og at skolerne tilpasser miljøet til eleverne. Der er derfor behov for lokaler til holddeling, og Tved Skole blandt andet har lavet et forstærket indskolingstilbud, ligesom skolen gennem mange år har haft en familieklasse, hvilket også skaber behov for ekstra lokaler. Samtidig vil skolen have øges fokus på at bruge uderummet.

Ved brug af hhv. 1 og 2 lokaler i hallen kan skolen rumme alle klasser i ombygningsperioden, samtidig med at der bliver 2 klasser færre pr. august 2020.

I de efterfølgende år udfases yderligere 2 klasser med 3 spor, hvorfor administration og skolens ledelse på baggrund af elevtalsprognosen vurderer, at der samlet vil være et passende antal lokaler fremadrettet.

Realiseringen af projektet forventes ikke at have nogen væsentlig CO2-konsekvens.

Byrådet