Økonomiudvalget

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter er indkaldt Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Økonomiudvalget godkendte dette.

Dagsorden godkendt.

Godkendelse af lånerammen 2020 for Svendborg Kommune, herunder godkendelse af låneoptagelse på henholdsvis 59,215 mio. kr. og 0,106 mio. kr.

Lånerammen er opgjort på baggrund af låneberettigede udgifter afholdt i 2020 og meddelte lånedispensationer. De låneberettigede udgifter vedrører primært udgifter til fremrykkede anlægsprojekter, anlægsarbejder i kommunale havne, byfornyelse, innovativt energispareprojekt samt lån til betaling vedr. grundskyld. Lånerammen er godkendt af revisionen.

Den uudnyttede låneramme udgør i alt 85,640 mio. kr., jf. særskilt bilag. Der er budgetlagt med låneoptagelse på 59,215 mio. kr. af lånerammen. Derudover er der lånemulighed (automatisk låneadgang inkl. lånedispensationer til fremrykkede anlæg) for 26,425 mio. kr. som ikke er budgetlagt.

Den ikke budgetlagte del på 26,425 mio. kr. vedrører afholdte udgifter i 2020 til:
 

• Lov om lån til betaling af grundskyld på 12,132 mio. kr.
• Fremrykket anlæg på 11,471 mio. kr. (lånedispensation)
• Integration, renovering af færger m.m. på i alt 2,822 mio. kr.

Det skal bemærkes, at der hos KommuneKredit er øget fokus på, hvilke anlægsudgifter på havneområdet de må give lån til. Ifølge lånebekendtgørelsen er der automatisk låneadgang til anlægsudgifter, der indgår som et naturligt element i kommunale havne og lystbådehavne. Låneadgangen omfatter ikke tilkørselsveje og infrastruktur m.v. til havneområdet.

Efter de EU-retlige statsstøtteregler er det kun udgifter til ”havneinfrastruktur” (alt under vandet), ”adgangsinfrastruktur” og ”oprensning” som kommunen kan låne til hos KommuneKredit.

KommuneKredit må ikke yde lån til ”havnesuprastuktur” (bygninger, kraner m.m. over vandet).

Øvrige anlægsudgifter til ”havnesuprastruktur” kan finansieres via låneoptagelse i et pengeinstitut. Renteudgiften formodes at være noget højere, end den rente vi kan låne til hos KommuneKredit.

Der er i lånerammen medtaget udgifter til havneområdet på 25,9 mio. kr. Administrationen afventer svar fra KommuneKredit om tilsagn på, hvor meget der kan optages.

Der er to muligheder for den del af budgetlagt låneoptagelse til havneudgifter, som ikke kan lånes hos KommuneKredit - enten:
 

• Andelen kan budgetomplaceres til ledig låneramme jf. ovenfor, og dermed reducere denne lånemulighed.
• Andelen kan optages hos et pengeinstitut. Hvor renten dog formodes at være noget højere.

Det anbefales at lånerammen for 2020 udnyttes delvis, og at der lånes til de budgetlagte låneoptagelser svarende til en låneoptagelse på 59,215 mio. kr.

Låneoptagelsen skal godkendes inden den 31. marts 2021. Lånet skal være optaget inden den 30. april 2021. For ikke at øge låneoptagelsen yderligere, anbefales det, at der kun lånes det budgetlagte. Lånerammen for 2020 bliver således ikke udnyttet fuldt ud.

Derudover er der mulighed for at låne 0,106 mio. kr. til udskiftning af køkkener i kommunale ældreboliger på baggrund af faktiske udgifter for 2020. Låneydelsen er budgetlagt.

Låneoptagelsen foretages efter retningslinjerne i den finansielle politik. Den aktuelle restgæld på kommunens overvågningslån er fordelt med 73% med fast rente og 27% med variabel rente.

Ikke vurderet.

Byrådet.

Budskaber og økonomi for ansøgning til Realdanias kampagne ”Byerne og det stigende havvand”, der omhandler projektmodningen af klimatilpasningen i Den Blå Kant, fremlægges med henblik på udvalgets godkendelse.

Et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania har nu åbnet anden ansøgningsrunde, hvor kystkommunerne kan ansøge om at blive pilotkommune i ”Byerne og Det Stigende Havvand”. Der gives maksimalt 1,5 mio. kr. pr. pilotprojekt, forudsat at støtten maksimalt udgør 50 % af projektsummen. Der er deadline for ansøgning d. 2. april 2021. Selve projektet forventes at blive gennemført fra medio 2021 til ultimo 2022.

Svendborg Kommune ansøgte også første runde og fik efterfølgende mulighed for at tilpasse ansøgningen, da partnerskabet ønskede en mere åben tilgang til, hvad formålet med projektet kunne være. Teknik og Erhvervsudvalget besluttede på daværende tidspunkt i oktober 2019, at administrationen skulle takke nej til at sende en tilpasset ansøgning. 

Hvor langt er realiseringen af Den Blå Kant?

Den Blå Kant vinderforslaget fra 2018 omfatter en samlet strategi for beskyttelse mod højvandsstigning med sikringskote +3.00 langs den ydre del af Svendborg Havn. Projektet foreslår to sluseløsninger med klapper på havbunden og en kombineret sluse- og broløsning ved Træskibshavnen. Alle tre sluser kombineres med en række digeløsninger på land. Gennem denne ydre højvandssikring af Svendborg Havn opretholdes nærheden til vandet mest muligt, uden forhøjede kanter i den indre havn. Tidsplanen for realiseringen afhænger af, i hvilken takt der skabes den nødvendige finansiering til projektet.

Det økonomiske overslag for realisering af Den Blå Kant vinderforslaget udgør henved 680 mio. kr. Udgiften til etablering af de tre sluseelementer er i vinderforslaget ca. 450 mio. kr. Overslaget er imidlertid behæftet med en del usikkerhed, men udgør en meget stor post i det samlede økonomiske overslag.

Første etape er et rent byrumsprojekt uden klimatilpasning og står færdigt sommeren 2021. Byrådet har i seneste budgetforlig afsat 36,6 mio.kr til at realisere højvandssikringen for Søndre Havn, der bl.a. omfatter den første af i alt tre sluseanlæg. Projektet forventes at blive realiseret 2022-24 og vil sikre en stor del af den sydlige del af havnen fra Havnepladsen til Gasværkskajen. 

De øvrige etaper

De to øvrige sluseanlæg i vinderforslaget vil skulle realiseres samlet, da de udgør dele af en sikring for eet samlet område. Dette projekt udgør en så betydelig anlægsøkonomi, at det kan være vanskeligt at tilvejebringe finansieringen indenfor en overskuelig tidsperiode. Samtidig er byudviklingen af den del af havnen, der vil blive beskyttet af de to sluser i fuld gang med realiseringen af SIMAC, erhvervspark og udvikling af Godbanearealet samt udbud af byggemuligheder på Jessens Mole. De enkelte bygherrer sikrer i dag deres byggeri til kote tre. Derfor er der behov for en cost benefit undersøgelse på, om investeringen i sikringen står mål med den værdi, der beskyttes, sammenholdt med risikoen for oversvømmelse. Det er relevant at undersøge, hvorledes højvandssikringen samlet set kan realiseres økonomisk mest fordelagtigt alle forhold taget i betragtning.

At planlægge for en ukendt fremtid

Klimaforandringernes omfang og karakter er ukendte faktorer. Derfor er der brug for en dynamisk planlægning for klimatilpasningen, hvor vi sikrer at de investeringer, der foretages på kort sigt også er fornuftige set i et fremtidigt perspektiv. Vinderforslaget anviser en stor og langsigtet løsning, men er vanskeligt at realisere i takt med byudviklingen. Dertil kan det ikke med sikkerhed fastslås om kote +3,00 yder den rigtige beskyttelse på meget lang sigt. Derfor vil projektmodningen undersøge om der findes adaptive løsninger, hvor sikringskoten kan udbygges over tid i takt med risikoen for hændelser øges.

Administrationen anbefaler derfor at sende en ansøgning til anden ansøgningsrunde af Byerne og Det Stigende Havvand, som er en anledning til at overveje projektets samlede realiserbarhed, projektets effekt over tid og de samfundsøkonomiske konsekvenser, så der opnås mest værdi for pengene - både på kort og langt sigt. Derudover vil projektet give viden fra netværk med andre kommuner og fagpersoner, der arbejder med lignende klimatilpasningsprojekter.

Opsummerende bliver budskaberne i ansøgningen:

• at udarbejde et dynamisk planlægningsværktøj for realisering af klimatilpasning af havneområdet på kort og lang sigt.
• at kortlægge værdier sammenholdt med risiko for oversvømmelse og omkostninger af de forskellige sikringsløsninger i en cost-benefit analyse.
• at kvalificere vinderforslagets løsninger samt at undersøge stedsspecifikke, alternative løsninger, der kan udbygges over tid og realiseres i takt med byudviklingen.
• at undersøge forskellige finansieringsmuligheder og på sigt træffe politisk beslutning om dette.
• at give politikere og borgerne kendskab og ejerskab til projektet og skabe dialog om værdier og risiko og i hvilken takt realiseringen skal ske.

I vedhæftede Bilag 1.1 (Bilag 1.1: Realdania ansøgning Svendborg) præsenteres ansøgningens budskaber.

Organisering og ressourcer

Projektet søges indledningsvist godkendt af Teknik og Erhvervsudvalget, der derefter løbende orienteres og træffer vigtige, strategiske valg undervejs i projektet. Byrådet orienteres og træffer beslutning på baggrund af projektets resultater.

En administrativ styregruppe kvalificerer valg i projektet og sikrer de fornødne ressourcer. Derudover arbejder en faglig projektgruppe med kortlægning af eksisterende viden samt udviklingen af projektet.

Projektet udvikles med hjælp fra eksterne rådgivere, der bistår kommunen med udarbejdelse af projektmateriale. Det omfatter bl.a. juridisk vurdering af finansieringsmuligheder, teknisk rådgivning til værdikortlægning og risikoanalyser samt forslag til konkrete klimatilpasningsløsninger. Derudover forventer administrationen, at anvende konsulenter til at udarbejde et dynamisk planlægningsværktøj for etapevis realisering af klimatilpasningen.

Ikke relevant

Punkt 7 blev behandlet som punkt 3 på dagsordenen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.
 

På vegne af Naturama og Haahrs skolen har C&W Arkitekter i november 2020 fremsendt forslag til helhedsplan for området omkring Dronningemaen. Teknik- og Erhvervsudvalget blev indledningsvist orienteret om forslaget den 4. februar 2021 og Økonomiudvalget 9. februar 2021.

C&W Arkitekter har herefter udarbejdet et forslag til, hvordan helhedsplanen kan realiseres i etaper. Af planen fremgår også hvilke elementer i helhedsplanen, som Naturama hhv. Haahrs Skole forventer at kunne finansiere. Forslaget indebærer salg af kommunale arealer til hhv. Haahrs Skole og Naturama, samt flytning af lystfiskerklubben klubhus fra den nuværende placering.

Sagen lægger op til beslutning om administrationens eventuelle videre arbejde med realisering af forslag til helhedsplan set i relation til omkostninger herved for Svendborg Kommune.

Som grundlag for den politiske beslutning om eventuel igangsættelse af det videre arbejde med realisering af projektet, har administrationen anmodet parterne om at oplyse deres mulighed for at finansiere hele eller dele af projektet.

C&W Arkitekter har på den baggrund udarbejdet et forslag til etapevis realisering af helhedsplanen, som administrationen har modtaget d. 17. februar 2021. Af dette forslag fremgår det hvilke elementer i helhedsplanen, som Naturama og Haahrs Skole forventer at kunne finansiere. Se bilag 2: (Bilag 2. Udvikling Dronningemaen pr. 18. februar 2021).

Arealerne i forslag til helhedsplan er alle kommunalt ejede. Parterne ønsker derfor at kende Svendborg Kommunes indstilling til eventuelt salg af arealer samt de tilknyttede betingelser.

Haahrs Skole ønsker, som en forudsætning for køb af arealet betegnet ”område 1” i forslaget, at få afdækket risici og omkostninger vedr. oprensning af eventuel forurenet jord.

Parterne forudsætter, at Svendborg Kommune afholder udgifter til denne undersøgelse samt yderligere afdækning af omkostninger i forbindelse med håndtering af overfladevand.

En forudsætning for realisering af den samlede plan er, at der kan findes finansiering til etablering af parkeringspladsen langs Dronningemaen og dermed frigøre areal til eventuelt salg til Haahrs Skole.

Salg af arealet vil, afhængigt af de tilknyttede betingelser, repræsentere en indtægt for kommunen.

C&W Arkitekter har oplyst, at de arbejder på et overslag på omkostninger til delelementer af helhedsplanen (idræts- og fritidsområde ved Haahrs og parkeringsplads ved Dronningemaen), som på nuværende tidspunkt ikke er færdigt.

Administrationen vurderer, at anlæg af parkeringspladsen vil være en kommunal udgift og ikke en udgift for Naturama, som det fremgår i fremsendte plan for realisering, bilag 2: (Bilag 2. Udvikling Dronningemaen pr. 18. februar 2021).

Administrationen vurderer således, at realisering af forslaget til helhedsplan, uanset overslagspriser for de enkelte dele, medfører kommunale udgifter på minimum 9 mio. kr.

Udgiften på minimum 9 mio. kr. indbefatter etablering af parkering, håndtering af forurenet jord, omlægning af boldbane, renovering af vejadgang, træer og beplantning, klargøring til elladestandere og transformerstation, etablering af rørbassin til håndtering af vand samt flytning af lystfiskerklub, nedrivning af bygning mm.

Det økonomiske overslag er et groft estimat baseret på erfaringstal. Det vil skulle kvalificeres ved eventuel igangsætning af realisering af helhedsplan.

Udover de afledte kommunale omkostninger i forbindelse med forslaget har administrationen afdækket følgende forudsætninger, som er beskrevet nærmere i bilag 3: (Bilag 3. Administrationens screening af forslag til helhedsplan pr. 24. februar 2021).

• Relation til igangværende projekt (Entreprise B) – etablering af parkeringspladserne i det igangværende projekt som forudsætning for ibrugtagningstilladelse til den nye hal
• Planmæssige forudsætninger. Der skal udarbejdes tillæg til kommuneplanen og ny lokalplan for området
• Diverse myndighedsforhold vedr. trafik og miljø
• Etablering af el-ladestandere og placering af transformerstation
• Benyttelse af boldbane og grønne områder for byens øvrige skoler og borgere.
• Alternativ placering af lystfiskernes klubhus, som i dag udgør en forhindring for en god udnyttelse af arealet, som foreslås indrettet til skolerelaterede formål.

Sagen vurderes ikke i første omgang at have konsekvens for CO2-udledningen. Hvis det besluttes, at arbejde videre med forslag til helhedsplan skal konsekvenserne forbundet med de foreslåede anlæg beregnes.

Byrådet

Godkendt.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendelse af anlægsbevilling i forbindelse med realisering af vandløbsprojekter jf. de statslige vandområdeplaner. Indsatserne er finansieret af staten og EU.

Som der bliver redegjort for under forrige dagsordenspunkt nr. 8, Vandområdeplaner 2021, er kommunerne ansvarlige for at realisere en række indsatser jf. de statslige vandområdeplaner (2015-2021), herunder indsatser i vandløb.

Som følge heraf har administration gennemført en række forundersøgelser af indsatser, som er udpeget i Svendborg Kommune. Af disse ønsker administrationen at gå videre med tre projekter i 2021 beliggende i Hundstrup Å, Skelbækken og i Vandløb fra Egense. I projektet ved Hundstrup Å skal der skabes passage ved Elleskov Mølle, mens der i de to øvrige vandløb skal gennemføres strækningsbaseret indsatser, hvor de fysiske forhold skal forbedres.

Foruden ovennævnte projekter gennemføre administrationen forundersøgelser i en række vandløb, blandt andet i Hørup Å i 2021. Fører disse undersøgelser til realisering vil udvalget og Byrådet blive anmodet om en bruttoanlægsbevilling.

Fiskeristyrelsen har givet kommunen tilsagn om 100 % finansiering af indsatserne, som vil medvirke til, at de enkelte vandløb kan opfylde de miljømål, som er beskrevet i statens vandområdeplan.

Realiseringen af vandløbsprojekterne lever op til en aftale indgået mellem staten og KL om gennemførelse af vandløbsindsatserne. Aftalen forpligtiger kommunerne til at gennemføre indsatserne inden afslutningen af anden vandplanperiode (2015-2021), hvis projekterne er realiserbare. Der er således tale om en bunden opgave for Svendborg Kommune.

Vurderes ikke at være relevant.

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendelse af projektforslaget ”Elektrisk varmepumpe til Rantzausmindeskolen” efter varmeforsyningsloven. Svendborg Kommune har søgt om at etablere en 100 kW elektrisk varmepumpe på Rantzausminde Skole, der skal erstatte en del af den nuværende opvarmning med naturgas. Projektforslaget har været i høring, og skal nu politisk godkendes.

På Rantzausmindeskolen skal der etableres yderligere en elektrisk varmepumpe. Da den samlede varmeproduktion har en effekt på mere end 250 kW, skal projektet godkendes efter Varmeforsyningsloven som en blokvarmecentral.

Rambøll har på vegne af Svendborg Kommune fremsendt et projektforslag, der vedrører ”Elektrisk varmepumpe på Rantzausmindeskolen”. Projektforslaget er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Projektforslag: Elektrisk varmepumpe på Rantzausmindeskolen).

Baggrunden for projektet er, at Svendborg Kommune ønsker at udskifte skolens primære varmekilde fra naturgas til el, for at producere en større andel af varmen ved hjælp af vedvarende energi med reduceret CO2-udledning til følge.

På nuværende tidspunkt ligger Rantzausminde Skole udenfor kollektiv varmeforsyning, men op ad naturgasforsynet område jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Kort over området). I dag forsynes skolen med naturgas, ca. 80 procent, og med eksisterende varmepumper, ca. 20 procent.

Ifølge varmeforsyningsloven er anlæg med en varmeproduktion over 250 kW, defineret som en blokvarmecentral. En blokvarmecentral skal have en godkendelse efter varmeforsyningsloven.

Med et nyt 100 kW varmepumpeanlæg kan produktionen af varme fra naturgasmotor og naturgaskedel reduceres med ca. 427 MWh/år (svarende til ca. 48.450 Nm3 naturgas pr. år). Den samlede dækning med varmepumpeanlæg forventes dermed at være ca. 93 % af den årlige varmeproduktion, og den resterende varmeproduktion kan fremover dækkes alene med gaskedel, så gasmotoren kan tages ud af drift.

I projektforslaget er der lavet beregninger ud fra at:

• den nuværende gasmotor tages ud af drift
• den nuværende gaskedel bruges som backup
• de eksisterende varmepumper fortsætter
• etablering af et cirka 100 kW varmepumpeanlæg

Varmepumpeanlægget placeres i den eksisterende varmecentral på Rantzausminde Skole, og varmen hentes fra udeluften.

De planlagte varmeproducerende anlæg (nye og eksisterende varmepumper samt gaskedlen) har en samlet varmekapacitet på 450 kW, og skolen er dermed en blokvarmecentral.

Det fremgår af projektforslaget, at der er positiv samfunds- og selskabsøkonomi i projektet.

De samfundsøkonomiske beregninger viser en samfundsøkonomisk gevinst på 208.000 kr. (nutidsværdi over 20 år) ved etablering af varmepumpeanlægget frem for at fortsætte den nuværende drift, hvilket svarer til en 4,7 % reduktion af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Der er regnet følsomhed på kapitalomkostninger, brændselsomkostninger og CO2-omkostninger.

De selskabsøkonomiske beregninger viser et selskabsøkonomisk overskud - set over beregningsperioden på 750.000 kr.

Formanden for Miljø- og Naturudvalget har den 21. december 2020 godkendt, at projektforslaget sendes i høring. Miljø- og Naturudvalget er orienteret om dette den 2. februar 2021. Projektforslaget har været sendt i 4 ugers høring i perioden 23. december 2020 til den 25. januar 2021, hos EVIDA og Sydfyns Elforsyning A/S. Der indkom høringssvar fra EVIDA. De har ikke bemærkninger til projektforslaget.

Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Inden Byrådet kan meddele godkendelse til projektet, skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Disse vurderinger er foretaget og fremgår af udkastet til projektgodkendelsen jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Udkast til godkendelse).

Projektet vil få betydning for udledningen af CO2 indenfor opvarmning. I de samfundsøkonomiske beregninger er der beregnede værdier for udledning af en række emissioner. Hvis skolen bliver forsynet med primært varmepumper i stedet for naturgas, så vil CO2-ækvivalenterne reduceres med 1.681 tons over den beregnede 20-årige periode, svarende til et fald på 87 %.

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Lokaludvalget besluttede den 9. december 2020 at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller, som gør henholdsvis flexture for unge og lokalbusser gratis som en forsøgsordning. Lokaludvalget bedes drøfte modellerne og beslutte, hvilken model administrationen skal arbejde videre med.

Lokaludvalget drøftede på sit sidste møde d. 9. december 2020 muligheden for gratis flextur for unge og gratis lokalbusser og besluttede, at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller på baggrund af udvalgets drøftelser.

Offentlig transport involverer mange forskellige aktører (Fynbus, rejseplanen, rejsekort, taxaselskaber) og mange forskellige tekniske løsninger, der skal spille sammen. Derfor kan det være vanskeligt at ændre på delelementer for en kortere periode. Administrationen har i samarbejde med Fynbus undersøgt mulighederne, som er beskrevet herunder. Foruden modeller for forsøgsordninger med gratis flexture for unge og gratis lokalruter, har administrationen skitseret en tredje model, som vurderes at kunne øge mobiliteten for unge i hele kommunen.

Fynbus’ bestyrelse har ifølge loven om trafikselskaber takstkompetencen. Derfor skal model 1A, 1B og 2 godkendes af Fynbus bestyrelse, da forsøgsordningerne ændrer taksterne. 

Administrationen foreslår, at forsøgsordningen bliver gennemført efter sommerferien, hvor nuværende corona-restriktioner pt. forventes ophævet. Den nuværende corona-situation vil ikke give et retvisende billede af effekten af ordningen og hvor udbredt den vil være uden restriktioner i samfundet og især skole- og fritidslivet. Administrationen vurderer dog, at man allerede inden sommerferien kan begynde at informere om forsøgsordningen forud for igangsættelsen.

Model 1: Gratis flexture for unge

Flexture er en del af den kollektive trafik og alle kan benytte sig af muligheden. Med Flextur bliver man hentet i en taxa på adressen og bliver kørt til den anden adresse. Flexturen skal bestilles gennem rejseplanen eller Fynbus senest 2 timer før rejsen. Der skal indregne en længere rejsetid, da forskellige ture bliver samlet i samme taxa, hvilket kan betyde, at der bliver kørt en omvej i forhold til de enkelte ture.

Med Lokaludvalgets ønske om at sikre bedre transportforhold for unge, der går i ungdomsskolen og unge som går på en ungdomsuddannelse, er målgruppen for forsøgsordningen unge mellem 13 og 21.

Administrationen foreslår, at ordningen er gældende i tidsrummet kl. 17 til 24, som dækker det tidsrum, hvor de fleste lokalbusser ikke længere kører og som vurderes af både ungdomsskolen og Svendborg gymnasium, som et passende tidsrum. Forsøgsordningen gælder ture i hele kommunen.

Fynbus vurderer, at forsøgsordningen kan gennemføres i ca. 4-6 måneder med de 300.000 kr., som er til rådighed. Der vil være udgifter til kommunikationen af forsøgsordningen og til visitation af de unge i den kommunale administration i model 1A. Det er svært at give et præcist estimat af disse udgifter, da de blandt andet afhænger af antallet af unge, der bruger ordningen.

Det er ikke muligt at lægge et automatisk stop i systemet, så der bliver lukket ned for ordningen, når der er brugt 300.000 kr. Fynbus kan levere en månedlig rapport, som kan fortælle, hvor mange penge der er brugt. Det er ligeledes en klar fordel at kommunikere en fast periode, hvor der ordningen er gratis, da ordningen ellers bliver for usikkert at bruge.

Model 1 kan udformes på to forskellige måder, som adskiller sig ved den måde, de unge bestiller turene på. En beskrivelse af de to forskellige varianter er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1 - To modeller for gratis flexture for unge i Svendborg Kommune).

Forsøgsordningen skal kommunikeres til de unge, så de får kendskab til den. Administrationen vurderer umiddelbart, at model 1A og 1B ikke kan kombineres, fordi det vil være svært at kommunikere to forskellige ordninger til de to målgrupper (13-14-årige og 15-21-årige).

Permanentgørelse af ordningen:

• Forsøgsordningen skal evalueres for at kunne vurdere effekten.
• Det er svært at kunne give et eksakt estimat, hvad det vil koste at permanentgøre ordningen efterfølgende, da prisen afhænger af hvor mange unge der bruger den og hvor meget de vil bruge den.
• Fynbus arbejder med en pris på ca. 150 kr. per tur i gennemsnit. Der er lige nu 6377 unge i målgruppen bosat i kommunen. Som eksempel vil en flextur om ugen per ung medføre en udgift på 52.5 mio. kr. om året (udgifter til visitering af de unge og kommunikation er ikke medregnet).

Lokaludvalget har på sit møde d. 28.01.2021 bedt administrationen om at undersøge, hvordan prøvehandlingens økonomi kan styres.

Administrationen har været i dialog med FynBus vedrørende muligheden for at kunne følge med i forbruget løbende. Det er muligt for FynBus at sende rapporter ca. hver anden uge, således at Svendborg Kommunes administrationen kan følge forbruget. Det er ikke muligt at stoppe prøvehandlingen automatisk, når en øvre grænse på 300.000 kr. er nået.

Administrationen vil anbefale at følge forbruget løbende og melde ud til de tilmeldte brugere med en uges varsel, når forbruget nærmer sig den øvre grænse. Denne løsning kan dog være svært at kommunikere til brugerne.

Flextur er et nyt koncept i Svendborg kommune, som blev indført for et år siden. Corona-situationen har betydet et anderledes brugsmønster, end der kan forventes i en normal situation. Det er derfor svært at vurdere, hvor populær ordningen vil være blandt de unge.  

Model 2: Gratis lokalruter om eftermiddagen

Model 2 går ud på, at alle lokalruter i Svendborg Kommune er gratis om eftermiddagen. Lokalruter er typisk ruter, som servicerer folkeskolerne, men som også kan bruges af andre. For ikke at øge presset på disse ruter om morgenen, hvor alle børn skal i skole samtidig, vil ordningen kun gælde mellem kl. 13 og 18. 

Forsøgsordningen med gratis lokalruter om eftermiddagen (mellem kl. 13 og 18) vil give et indtægtstab på ca. 230.000 kr. årligt (baseret på Budget 2020). Det skal bemærkes, at de afledte økonomiske konsekvenser ved at indføre gratis lokalruter om eftermiddagen ikke er endeligt vurderet, da der fx skal indregnes tabt statsligt tilskud og konsekvenser fra regnskabet for månedskort.

Forsøgsordningen giver en række tekniske udfordringer, som administrationen har været i dialog med Fynbus om. På nuværende tidspunkt vurderer Fynbys ikke, at den tekniske model for gratis bybusser er en god løsning til implementering af gratis lokalruter om eftermiddagen. Derfor er der behov for en yderlige afklaring og drøftelse af, hvordan gratis lokalruter om eftermiddagen kan implementeres, herunder hvordan der kan sikres data til evaluering af tiltaget.

Model 3: Målrettet markedsføring af eksisterende transportordninger til Svendborg Kommunes unge

En anden mulighed, som kan understøtte de unges mobilitet i hele kommunen og som er drøftet af administrationen og Fynbus, er en kommunikationsindsats, som informerer de unge I Svendborg Kommune om de forskellige transportmuligheder bl.a. flexture og plusture.

Markedsføringen kan udformes på forskellige måder og kan holdes inden for rammen af de 300.000 kr.

Ordningen med plusture og flexture blev indført d. 3. februar 2020. Fynbus og administrationen vurderer, at kendskabet til ordningen er begrænset og nærmest ikke eksisterende hos de unge.

• Flexture giver mulighed for at blive kørt fra adresse til adresse billigere end i en almindelig taxa.
• Plusture giver mulighed for at blive kørt fra adressen til det nærmeste trafikknudepunkt eller omvendt. Ordningen koster 25 kr. (halv pris for unge under 16) og er gratis, hvis man har et ungdomskort, som er for unge mellem 16 og 19 og som berettiger til kørsel på hele Fyn.

Priseksempler

Tirsdag, 20:30

Ordningen er et relativt billigt supplement til lokalruterne.

Gennem målrettet information kan de unge gøres opmærksom på de allerede eksisterende muligheder. Rejseplanen er den platform, der præsenterer de forskellige muligheder samlet og overskueligt og giver den billigste pris for flexture. Administrationen vurderer, at de unge nemt kan finde informationerne i app’en, når de er blevet informeret om muligheden.

Som en del af kommunikationsindsatsen kunne der gennemføres brugerinddragelse og forskellige undersøgelser, der kunne afdække de behov, som ikke bliver dækket af den kollektive transport lige nu. Denne viden kan bruges fremadrettet til at tilpasse kommunens tilbud til de unge.

Det er svært at vurdere CO2-konsekvenserne for en gratis flextursordningen for unge, inden den bliver prøvet af, da vi ikke kan forudse, hvordan ordningen vil blive brugt. Det kan tænkes, at ordningen kan erstatte mange ture med kun enkelte unge i private biler ved at samle turene og dermed spare CO2. Det kan også tænkes, at ordningen kan få nogle unge til at fravælge cyklen til fordel for taxaen, hvilket vil have en negativ effekt på CO2-forbruget.

Lokaludvalget anbefaler model 1A overfor Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget med bemærkning om, at forsøgsperioden i første omgang igangsættes for en 4 måneders periode, hvorefter den evalueres.

Fraværende Susanne Gustenhoff (Ø). Stedfortræder Jesper Kiel (Ø), var fraværende under punkt 1, 2 og 3.

Liste C foreslog, at sagen blev sendt tilbage til Teknik- og Erhvervsudvalget med henblik på et fællesmøde mellem Lokaludvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget

Udvalget godkendte dette.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Beslutning om leasing af ny 400 liters kip-gryde til Det Gode Madhus.

Det Gode Madhus er Svendborg Kommunes kommunale leverandør af mad til pensionister i eget hjem og på kommunens plejecentre.

Gryderne, der anvendes af Det Gode Madhus, er ved at nå en alder, hvor der er et påtrængende behov for udskiftning. Der rådes i dag over 6 store gryder (60 – 400 liter), og de fleste er over 20 år gamle. Den ene af de to nuværende 400 liters gryder er 23 år gammel og er nu så slidt, at reparatøren har anbefalet en udskiftning, da det er vanskeligt fortsat at kunne svejse gryden i bunden, så den holder tæt. Der har i 2019-2020 være årlige reparationsudgifter på knap 20.000 kr. excl. moms, mens der i 2021 allerede har været reparationer for 16.000 kr.

Prisen for en ny 400 l kip-gryde incl. montering er 276.530 kr. Det er ikke muligt at finansiere anskaffelser i denne størrelsesorden ved kontant køb via Det Gode Madhus’ driftsbudget. Det foreslås derfor, at købet finansieres via en leasingaftale hos Kommuneleasing over en 7-årig periode, idet den årlige udgift derved vil være lige under 40.000 kr. årligt, hvilket vil kunne holdes inden for driftsbudgettet. Levetiden for gryden vurderes til at være 25 år.

Da der er leveringstid på gryden, har Det Gode Madhus været nødsaget til at foretage bestillingen allerede nu. Såfremt Økonomiudvalget ikke godkender indgåelse af den foreslåede leasingaftale, vil gryden i stedet blive leaset over en 5-årig periode, hvilket ikke kræver Økonomiudvalgets godkendelse. Anskaffelse af den nye gryde kan af driftsmæssige årsager ikke udsættes.

Ikke beregnet.

Økonomiudvalget.

Godkendelse af kriterier for evaluering af beredskabet i Svendborg Kommune.

Byrådet besluttede på møde den 23. februar 2021, at der for beredskabet skulle ske

• En samlet evaluering af de sidste 5 års beredskab i Svendborg Kommune, herunder hvorvidt de forventede økonomiske stordriftsfordele ved sammenlægningen er opnået.
• En samlet evaluering af det lokale frivillighedsområde og de seneste 5 års udvikling på den frivillige indsats.

Nedenfor oplistes forslag til, hvilke elementer der kan indgå i evalueringen.

Opgaven løses af både Beredskab Fyn og Svendborg Kommune.

Økonomi

Udarbejdes af Svendborg Kommune

Der gives et overordnet overblik over økonomiens udvikling i perioden 2016 til 2020. Her sammenlignes udgiftsudviklingen i beredskab Fyn med udgiftsudviklingen i andre beredskaber – herunder ikke-fusionerede beredskaber.

Der redegøres for udgiftsudviklingen i de enkelte kommuner inden for Beredskab Fyn, og der gives forklaringer på den forskellige udgiftsudvikling, herunder f.eks. betydningen af Brandskolen og fordelingsnøglerne.

Opgørelse over hvad der gik med ind i Beredskab Fyn fra Svendborg Kommune og beskrivelse af, hvilke aktiver, der evt. kan tilbageføres.

Opgaveløsning

Udarbejdes af Beredskab Fyn

En evaluering af Beredskab Fyns virksomhed med relevans for Svendborg Kommune, herunder arbejdet med

• Opgaver under Beredskabskommissionen
• Forvaltnings- og administrationsopgaver
• Den operative drift og indsatser (herunder serviceniveau og responstider)
• Forebyggelsesområdet
• Uddannelsesområdet

Frivillighedsområdet

Beredskab Fyn udarbejder en vurdering over frivillighedsområdet for Svendborg Kommune, samt den udvikling der er sket i de sidste fem år. Evalueringen skal indeholde en vurdering af det fremtidige behov for frivillige, og hvis der er behov, hvordan man rekrutterer frivillige.

Tidsfrist

Evaluering fremlægges på økonomiudvalgets møde i juni md. 2021.

Godkendt, idet man skal supplere med økonomioplysninger fra før 2016 og benchmarks fra andre kommuner, hvor dette er muligt. Samtidig anmodes Falck om at give et tilbud på, hvad beredskabsopgaven for Svendborg kunne koste.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Administrationen orienterede om sager vedr. forældelsesfrist i forhold til tilbagebetaling af ejendomsskatter.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Stillingtagen til en række mulige tiltag til afhjælpning af konsekvenser af corona-pandemien.

Coronapandemien har haft negative konsekvenser på en række områder. Borgmesteren har derfor anmodet administrationen om at pege på en række mulige tiltag, der kan afhjælpe negative konsekvenser på børn- og ungeområdet og negative konsekvenser i forhold til erhvervslivet. Administrationen har derfor udarbejdet nedenstående katalog over mulige tiltag. De fleste tiltag er skalérbare – forstået på den måde, at der kan afsætte et større eller mindre beløb til det pågældende tiltag. 

Med afsæt i dette katalog anmodes Økonomiudvalget om at drøfte, hvorvidt der skal igangsættes tiltag og i givet fald hvilke, herunder niveauet for disse.

Børn- og ungeområdet

I forhold til børn- og ungeområdet peges på følgende tiltag, der kan være understøttende for børnenes trivsel og understøtte fællesskaberne:

1. En sum penge uddeles til alle elevråd. Pengene skal anvendes til aktiviteter der styrker fællesskab og trivsel på den samlede skole.  

Elevrådet har ansvaret for at indsamle ideer til, og udvælge hvad pengene bruges til.  

Kriterierne for brugen af pengene er, at de skal bruges til aktiviteter eller indkøb der vil skabe fællesskab og trivsel. Pengene kan eksempelvis bruges til en skolefest, bolde og øvrige legeredskaber til frikvartererne, indkøb til fællesområder, besøg udefra, koncert, teater, fælles idrætsaktiviteter, cirkus... 

Beløbet til skolerne kan tildeles på en af følgende måder – og beløbet kan skrues op og ned:

• Efter skolestørrelse, foreslået at skoler under 200 elever modtager 10.000 kr., 200 - 400 elever 15.000 kr., 400 – 600 elever 20.000 kr. og skoler over 600 elever modtager 25.000 kr.
• Efter elevtal, foreslået 25 kr. pr. elev.

Udgift ca. 190.000 kr.

2. Alle klasser tildeles et klippekort til to fælles aktiviteter.

 Alle klasser modtager et klippekort, med mulighed for at vælge to klip ud af et fem-turs kort med aktiviteter til klassen. Klippekortets ”klip” kan eksempelvis være: En tur i svømmehallen, en tur i bowlinghallen, en tur i biografen, bestille mad (pizza/burger/kebab) til klassefest/hygge, en tur til en lokal sportsbegivenhed (GOG/Rabbits/andet).

• Gennemsnitspris pr. aktivitet pr. elev på 40 - 50 kr. Samlet udgift mellem 420.000 – 520.000 kr.

3. Dagtilbudsområdet:

På dagtilbudsområdet foreslås det, at hvert børnehus og dagplejegruppe får tildelt et beløb til en særlig aktivitet med børnene, når der igen er mulighed for at åbne op.

Det kan fx være en udflugt, et besøg af en kunstner, en musiker, en kulturel aktivitet mm. Aktiviteten vil inden for det overordnede formål være efter dagtilbuddets eget valg, da det i forhold til aldersgruppen vil skabe bedre mulighed for et meningsfuldt indhold end et egentligt klippekort til bestemte aktiviteter. Aktiviteten skal afholdes i løbet af 2021 på et tidspunkt efter eget valg.

Hvis der tildeles et beløb på 5.000 kr. pr børnehus/dagplejegruppe vil det svare til en samlet udgift på ca. 200.000 kr.

Erhvervsområdet

Et år med Corona har ligeledes ramt nogle dele af Svendborgs erhvervsliv hårdt. Staten trækker det store læs med de generelle hjælpepakker, men fra byens erhvervsliv er der også efterspørgsel efter en lokale indsats, som kan tilpasses og målrettes de lokale udfordringer og behov.

Erhvervskontoret har i dialog med erhvervsforeningerne identificeret en række mulige indsatser som ville kunne gavne dele af byens erhvervsliv som har været – eller er – ramt af nedlukningerne og de affødte konsekvenser.

1. 2 timers gratis parkering i forbindelse med julehandlen 2021, inklusiv regional markedsføring af initiativet.

[Foreslået af Shopping Svendborg]

CETS vurderer at 2 timers gratis parkering på de tidspunkter hvor parkeringsbehovet er størst, medfører en langsommere udskiftning og dermed færre brugere i løbet af en dag. Det kan derfor risikere at påvirke butikkernes omsætning negativt.

Udgift: Administrationen forventer på baggrund af erfaringerne at det vil koste mellem 200.000 og 300.000 kr. pr måned i tabte P-afgifter (alt efter hvilke måneder der er tale om).

2. National markedsføring af Svendborg, Øhavet, Geoparken osv. i efteråret 2021 og foråret 2022 i samarbejde med Destination Fyn (og om muligt også i samarbejde med de tre andre sydfynske kommuner)

[Foreslået af Visit Svendborg og Shopping Svendborg]

Udgift: 2.500.000 kr. [ifølge forslagsstiller]

3. Aktiviteter i byen der understøtter søndags-åbent i sommerferien

[Foreslået af Shopping Svendborg]

Udgift: 250.000 kr. [ifølge forslagsstiller]

4. Fortsat iværksætterindsats

At kunne imødekomme dette behov i 2021 er særligt relevant fordi:

1. Der forventes fortsat forhøjet ledighed og øget omsætning på arbejdsmarkedet de næste par år. Det betyder flere nye iværksættere, for erfaringen viser at ledighed ofte er det sidste skub potentielle iværksættere skulle have, for at turde gå i gang.
2. Det er turbulent at starte i krisetider – men forskningen viser at dem starter og overlever midt i en krise, har større succes på den lange bane. Så kan virksomhedernes overlevelse og vækst styrkes i de første kritiske år, så giver det netop i en krise ekstra gevinst på lang sigt.

[I hele Corona-perioden har der været en konstant strøm af iværksættere som henvender sig til Fremtidsfabrikken og Erhvervskontoret for at få hjælp til at starte nyt.]

Udgift: I resten af 2021 kan en ’skrabet’ basis-version (hvor dele af udviklingen ’skubbes’ til 2022) udføres for 770.000 kr.

5. Mere Styrket Erhverv i Gadeplan – forretningsudvikling og digital omstilling af eksisterende forretninger

Der arbejdes allerede på at kunne udnytte de gode erfaringer fra Styrket Erhverv i Gadeplan i et fælles fynsk regi. Derfor anbefaler administrationen ikke at der på nuværende tidspunkt afsættes midler til en midlertidig indsats alene i Svendborg.

[Foreslået af Erhvervsrådet]

6. Task force for brug af det offentlige rum

Genoprette den ’task force’ som i sommeren 2020 gav mulighed for hurtig og smidig myndighedsbehandling af ansøgninger om tilladelser til arrangementer på offentlige steder, udvidet udeservering m.m.

Administrationen vurderer at dette kan gøres med en relativt lille indsats, da meget vil være gentagelser fra sidste år.

7. Yderligere tiltag

Ikke alle dele af erhvervslivet er organiserede i råd og foreninger – derfor vil Erhvervskontoret udføre en spørgeskema-undersøgelse som sendes bredt ud på tværs af alle brancher for at sikre at der ikke er corona-ramte dele af erhvervslivet med behov som ikke er omfattet af ovenstående liste.

Udgift: Kan gøres med eksisterende administrative ressourcer.

Eksisterende tiltag

1. Eventpuljen 2021
2. Mulighed for at ansøge om lejeudsættelse i kommunalt ejede ejendomme

Afhænger af hvilke tiltag der igangsættes, og er i de fleste tilfælde ikke mulige at sætte tal på. Ingen af tiltagene vurderes at have væsentlige effekter på CO2 udledning.

Økonomiudvalget