Økonomiudvalget

Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Kristensen (V) ønsker på vegne af Venstre kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på økonomiudvalgets dagsorden den 22. marts 2022:

” Indstilling:

• Administrationen udarbejder og fremlægger en opgørelse over prisudviklingen for planlagte og budgetlagte anlægsprojekter for 2022 og 2023.
• Der ønskes en status på det igangværende anlægsprojekt med udskiftning af tag på Hudes Pakhus/ ”Maritimt Center”, herunder det forventede samlede udgiftsniveau og tidsperspektiv for projektet.

Vi har den seneste tid kunne læse i dagspressen, at flere og flere kommuner ser sig nødsaget til at udskyde byggeprojekter og prioritere imellem planlagte bygge- og anlægsprojekter på grund af stigende priser på byggematerialer og håndværkerydelser.  

https://avisendanmark.dk/artikel/kommuner-presses-af-t%C3%A5rnh%C3%B8je-byggepriser-aalborg-kan-f%C3%A5-sv%C3%A6rt-ved-at-levere-nok-plejehjemspladser

I Svendborg Kommune er Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget tilsvarende på møder i februar måned blevet præsenteret for en konkret sag vedrørende reetablering af nyt børnehus i ”Hjortøhus” med en samlet anlægsramme på kr. 13,4 mio. Det viser sig nu, at projektet ikke kan gennemføres indenfor den afsatte anlægsramme, og administrationen beder således om en tillægsbevilling på yderligere kr. 5,7 mio. blandt andet på grund af stigende priser på byggematerialer og håndværkerydelser.   

Det samlede anlægsbudget for Svendborg Kommune udgør de næste to år (2022 og 2023) samlet kr. 500 mio., hvilket er et ambitiøst anlægsbudget, som af ovennævnte årsager kan risikere at blive endnu dyrere.  

Derfor ønsker Venstre, med rettidig omhu, at Økonomiudvalget anmoder administrationen udarbejde en opgørelse over prisudviklingen for de planlagte og budgetlagte anlægsprojekter i 2022 og 2023, således at vi politisk kan blive præsenteret for en vurdering af og et overblik over de økonomiske forudsætninger for eventuel prioritering af både planlagte og nye fremtidige anlægsprojekter. Dette for at undgå samme udfordringer og overraskelser, som vi har oplevet det med ”Hjortøhus”, og som mange andre kommuner oplever i øjeblikket.  

Opgørelsen skal så vidt muligt kunne præsenteres for den samlede Kommunalbestyrelse i forbindelse med det planlagt anlægsseminar den 26. april 2022.  

Derudover ønsker vi en økonomisk og tidsmæssig status på det igangværende anlægsprojekt vedr. udskiftning af taget på Hudes Pakhus/”Maritimt Center” på Havnepladsen. ”

Orientering om Svendborg Kommunes økonomiske og finansielle politik, effektiviseringsstrategi, samt KØF- og ECO nøgletal.

Fastlæggelse af økonomisk råderum for budget 2023-26.

Program for anlægsseminar den 26. april 2022.

Økonomiudvalget drøfter Svendborg Kommunes økonomiske og finansielle politik, samt effektiviseringsstrategi med henblik på, om der er behov for eventuelle justeringer. Økonomisk og finansiel politik, samt effektiviseringsstrategi er vedlagt dagsorden og er ligeledes tilgængelig på kommunens hjemmeside.

I forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum (KØF) har KL udarbejdet en lang række nøgletal på kommunens sektorområder. Med afsæt heri er der udarbejdet vedlagte opgørelse, der viser nøgletallene for Svendborg Kommune, og kommunes placering i forhold til landets øvrige kommuner.

På baggrund af det vedtagne budget 2022 for landets kommuner har ECO udsendt nøgletalsoversigt, som vedlægges til orientering. ECO-nøgletallene viser med udgangspunkt i vedtaget budget 2022 et tværgående overblik over de udgiftspolitiske prioriteringer på 19 udgiftsområder, som er efterfulgt af mere detaljerede opgørelser. Jf. nuværende praksis offentliggøres ECO-nøgletallene på kommunens hjemmeside i den elektroniske budgetmappe til budget 2022.

Fastlæggelse af økonomisk råderum for budget 2023-26

På mødet den 8. februar godkendte Økonomiudvalget budgetproceduren for budget 2023, herunder at Økonomiudvalget på mødet den 22. marts 2022 drøfter behov for og omfang af økonomisk råderum, samt udmøntning af rammestyring i forhold til fremsendelse af udvidelsesønsker, udfordringer, demografisk udgiftspres og tilhørende finansiering til budget 2023.

Budgetproceduren er tilrettelagt ud fra et budget 2022-25 i økonomisk balance med et stort driftsoverskud, en betydelig nedbringelse af kommunens gæld og ingen likviditetsreserver i forhold til den økonomiske politiks målsætning på min. 125 mio. kr.

I nedenstående tabel er vist de økonomiske nøgletal jf. det vedtagne budget 2022.

Ultimo 2021 udgør Svendborg Kommunes gennemsnitlige likviditet udgør 3.790 kr. pr indbygger, og kommunen har dermed landets 4. laveste likviditet. Et stigende udgiftspres jf. nedennævnte økonomiske udfordringer, samt afledte investeringer som følge af øget befolkningstilvækst vil lægge et endnu større pres på kommunens likviditet de kommende år.

Siden vedtagelse af budget 2022 og overslagsårene 2023-25 tilbage i oktober 2021 er der jf. nedenstående oversigt fremkommet økonomiske udfordringer.

Hertil kommer en række usikkerheder, der er knyttet til kommende kommuneaftale mellem regeringen og KL, herunder kompensation for Covid-19 udgifter, efterregulering vedr. tidligere år, midtvejsregulering af budget 2022, ændringer i udligningsmodellen, løft af servicerammen, særtilskud, lånepuljer m.m.

For at sikre finansiering til nye budgettemaer, herunder afsættelse af pulje til politisk prioritering anbefaler direktionen, at fagudvalgenes budgettemaer maks. må udgøre en vis procentdel af udvalgenes serviceudgifter og/eller antal forslag pr. udvalg, samt at udvalgene skal fremsende finansierings-/reduktionsforslag (katalog) på samlet 35 mio.kr. fordelt relativt på udvalgenes serviceramme. Udarbejdelse af reduktions­forslag skal ses i sammenhæng med, at direktionen indstiller, at udvalgene i forbindelse med overførsler fra regnskab 2021 skal reducere deres serviceudgifter i 2022 med i alt 25 mio. kr.

Budgettemaer for det enkelte udvalg omfatter både udfordringer, demografi og øvrige temaer. I henhold til den fastlagte tidsplan drøftes budgettemaer og reduktionsforslag løbende i fagudvalgene frem til sommeren, og senest på augustmøderne fremsender udvalgene forslagene til de politiske forhandlinger. Umiddelbart efter udvalgenes møder i august fremsendes reduktionsforslag til høring, så der kan ligge et prioriteringskatalog inkl. høringssvar klar til de politiske forhandlinger i september.

Anlægsseminar den 26. april 2022 kl. 11.00 – 15.30.

I 2022 og 2023 har kommunen et samlet bruttoanlægsbudget på over 500 mio. kr. inkl. overførsler fra regnskab 2021 på 108,7 mio. kr. I 2024 og 2025 er anlægsbudgettet noget mindre, og fra 2026 er der stort set kun afsat midler til vedligeholdelse.

Realisering af anlægsbudgettet i 2022 og 2023 kan ikke ske inden for kommunens nuværende økonomiske rammer, hvorfor der er behov for at få skabt et aktuelt og realiserbart anlægsbudget for perioden 2022-2026.

I forlængelse heraf er der igangsat et arbejde med at periodisere anlægsbudgettet i 2022 med henblik på overførsel af anlægsprojekter til 2023-2026. På anlægsseminaret vil der være en præsentation heraf med oplæg til politisk drøftelse/tilkendegivelse af ønsker/signaler til, hvad der skal prioriteres frem til budgetvedtagelsen.

Historisk udgør summen af nye anlægstemaer et højt niveau, og til budget 2022 blev der samlet fremsendt ønsker for godt 360 mio. kr. til budget 2022 og knap 300 mio. i alt for 2023-25. På seminaret lægges der op til en drøftelse af, hvorvidt der skal fastlægges et loft for antal/omfang af anlægstemaer.

På seminaret vil der desuden være en kort præsentation af evt. nye anlægstemaer, herunder anlægstemaer fra facilitetsprocessen under Kultur og Fritid, samt finansieringsmuligheder. 

Et foreløbig udkast til program fremgår af vedlagte bilag.

Pres på anlægsrammen i 2022 og 2023:

Sidste års økonomiaftale mellem regeringen og KL fastlagde et anlægsloft på 19,9 mia. kr. i 2022, hvilket var 1,7 mia. kr. lavere end i 2021. Anlægsloftet for 2023 fastlægges i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og KL, men det må forventes, at anlægsrammen for 2023 fastholdes uændret for at undgå en yderligere ophedning af bygge- og anlægssektoren.

Den igangværende højkonjunktur har medført stigende anlægspriser, som kommunerne ikke automatisk kompenseres for, idet den årlige anlægsramme forhandles under ét, modsat servicerammen, der fastlægges ud fra sidste års ramme, tillagt prisstigning, lovændringer m.m.

For 2022 betyder det, at kommunerne får mindre for de samme penge, eller at der må udskydes projekter til 2023, for at undgå en overskridelse af anlægsrammen.

Med udsigt til en uændret anlægsramme i 2023, udskydelse af anlægsprojekter fra 2022 pga. høje anlægspriser, samt kraftige, stigende kassebeholdninger i kommunerne, er der skabt frygt for, at mange kommuner til budget 2023 vil melde anlægsønsker ind til KL, som langt overstiger den samlede anlægsramme.  

Ikke relevant.

Godkendt.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Henvendelse fra Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. om en forlængelse af driftsperioden for Svendborg Kraftvarme P/S frem til 30. juni 2023.

Svendborg Kraftvarme P/S har modtaget en henvendelse fra Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. s bestyrelse med ønske om udsat lukning af Svendborg Kraftvarme P/S til 30. juni 2023.  

Det er bestyrelsen for Svendborg Kraftvarme P/S ´s indstilling, at det kan være fornuftigt at fortsætte driften af Svendborg Kraftvarme P/S ind i 2023 grundet de for tiden høje energipriser, og lån snart er afviklet.

Ud fra en driftsøkonomisk betragtning bør evt. drift af Svendborg Kraftvarme P/S ind i 2023 fortsætte indtil 30. november 2023, hvor den nuværende miljøgodkendelse udløber.

Ud fra en samlet risikovurdering, og ud fra de ønsker der har været fremsat fra Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. til en lukning af Svendborg Kraftvarme P/S, finder bestyrelsen det mest hensigtsmæssigt, at Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. selv overtager ansvaret nu eller senest ved udgangen af 2022, for en fortsat drift af Svendborg Kraftvarme P/S.

Det vil herefter være op til Svendborg Fjernvarme selv at afgøre, hvornår det optimale tidspunkt vil være for en nedlæggelse af produktionen på Svendborg Kraftvarme P/S. Fremtidige udfordringer med forsyningssikkerheden vil ligeledes kunne indgå i denne vurdering.

Bestyrelsens indstilling tager afsæt i notat om konsekvenser for fortsættelse af drift ind i 2023 med kendte faktorer og usikkerheder i relation til affaldspriser, affaldsmænger, energipriser.

For at Svendborg Kraftvarmeværk P/S har mulighed for at klargøre anlægget til en forlænget driftsperiode skal der gennemføres et 3 ugers serviceeftersyn i slutningen af august 2022. For at dette serviceeftersyn kan realiseres, er det nødvendigt med en beslutning om forlænget driftsperiode inden påske.

Kommunalbestyrelsen.

I forbindelse med igangsættelsen af planlægningsprocessen med at etablere et nyt plejecenter i Tankefuld, skal der træffes beslutning om, hvor plejecenteret skal placeres, brug af ekstern rådgiver, prisfastsættelse, bevilling og frigivelse af anlægsramme, tilgang til arkitektkonkurrence samt udbud vedrørende valg af boligselskab med funktion, drift, tid, økonomi og arkitektur som hovedgrupper af parametre.

Som led i etablering af nyt plejecenter i Tankefuld er følgende tidligere besluttet i Teknik- og Erhvervsudvalget den 09.12.21 og i Byrådet 21.12.21.

• Udbygningen sker ved etablering af et nyt plejecenter med 48 pladser i Tankefuld
• At et kommende plejecenter opføres i samarbejde med et almennyttigt boligselskab, der udvælges på grundlag af projektforslag fra interesserede boligselskaber
• At udbudsformen indeholder en arkitektkonkurrence for at sikre, at der bygges et visionært plejecenter med nyeste viden indenfor demensområdet

Grundet den demografiske udvikling samt myndighedskrav vedrørende brandforhold på Caroline Amalielund Plejecenter skal det nye plejecenter stå færdigt ultimo 2024.

Brug af ekstern rådgiver

Til brug for udarbejdelse af materialet til konkurrencefasen anvendes ekstern rådgiver. Rådgiver forestår blandt andet udarbejdelse af kravspecifikationer, konkurrenceparametre og vægtningsskema samt udkast til samarbejdsaftale mellem Svendborg Kommune og boligselskab. Herudover udarbejder rådgiver udbudsmateriale og forestår selve udbudsprocessen, bistår Svendborg Kommune ved afholdelse informations- og dialogmøder, vurderer det indkomne materiale fra boligselskaberne samt afslutning af processen.

Valg af udbudsform

Nedenfor beskrives 2 modeller for udbudsform, henholdsvis med og uden forudgående arkitektkonkurrence.

Model 1:

En åben projektkonkurrence efter udbudsdirektivet, hvor Svendborg Kommune udbyder projektet, hvor der vil være mulighed for at modtage visionære og forskelligartede løsningsforslag fra interesserede tegnestuer efterfulgt af et senere konkurrenceudbud, hvor der vælges boligselskab (som beskrevet i model 2).

Den åbne projektkonkurrence giver sædvanligvis en meget bred belysning af opgavens muligheder og kan i kraft af sin åbenhed skabe stor opmærksomhed i omverdenen. Den åbne projektkonkurrence anvendes med fordel, når bygherren ønsker at nå bredt ud og derigennem fa° mange kreative idéer til løsninger, ligesom der er mulighed for, at helt ukendte rådgivere får chancen for at vise deres talenter.

Med en åben arkitektkonkurrence udbydes projektet før valg af boligselskab med fokus på udtryk og nyskabelse. Konkurrencen giver mulighed for at anvise innovative løsninger på nye måder at bygge fremtidens plejecenter på, som på dette tidlige tidspunkt i projektfasen endnu ikke er begrænset af specifikke krav til tid, økonomi, drift mv. 

Den eksterne rådgiver vurderer, at et valg af åben projektkonkurrence betyder, at plejecenteret først vil kunne stå færdigt i slutningen af 2025.

Den eksterne rådgiver vurderer endvidere, at det vil begrænse boligselskabernes interesse i at bygge det nye plejecenter, da de får mindre indflydelse på det byggeri de efterfølgende skal drifte, og at der vil være risiko for, at der bliver skabt nogle forventninger til det fremtidige byggeri, som ikke senere kan indfries, fordi der i den åbne konkurrence ikke konkurreres på bygbarhed inden for den økonomiske ramme for støttet boligbyggeri.

Model 2:

Et konkurrenceudbud hvor Svendborg Kommune vælger boligselskab efter præcise kriterier for, hvad de ønsker, at boligselskaberne skal leve op til i forhold til projektet, samarbejde og efterfølgende drift.

Boligselskaberne skal i udbudsfasen i prosaform redegøre for, hvordan de vil leve op til kriterierne, og bliver valgt på grundlag af denne beskrivelse samt referencer fra lignende projekter – og ikke på baggrund af et egentligt projekt

Konkurrenceudbud indebærer, jf. bilag 1 (Bilag 1. Sammenligning)

• Tidsplan med henblik på indflytning ultimo 2024, som oprindeligt planlagt
• Økonomi, der sikrer det bedst mulige projekt inden for den økonomiske ramme
• Juridisk let tilgængelig tilgang til projektet
• Boligselskaberne bruger først ressourcer og økonomi på at udarbejde et projekt, der kan realiseres, hvis boligselskabet vælges af Svendborg Kommune.

Det betyder, at boligselskabet og Svendborg Kommune sammen forestår den efterfølgende proces med et udbud, der sikrer, at projektet er tilpasset projektbetingelser i forhold til arkitektur, ældrefaglige kriterier, økonomi og tidsperspektiv, og at tildelingskriterier formuleres i overensstemmelse hermed.

Overordnede kriterier for valg af boligforening

Administrationen peger på nedenstående overordnede kriterier til valg af boligselskab i forbindelse med konkurrenceudbuddet:

1. Redegørelse for boligselskabernes egne visioner for det kommende plejecenter, samt redegørelse for hvordan Svendborg Kommunes vision for byggeriet og området Tankefuld imødekommes.

2. Beskrivelse af arkitektoniske værdier, samt hvordan boligselskaberne vil sikre, at entreprisebyderne tilknytter arkitekter med erfaring for demensvenlige plejecentre indenfor de seneste 4 år. Herunder beskrivelse af valg af entrepriseform.

3. Beskrivelse af samarbejdet med Svendborg Kommune i byggefasen, herunder redegørelse for interessentinddragelse og beslutningsgange, herunder hvordan Svendborg Kommune inddrages i den endelige udvælgelse og bedømmelse af det endelige projekt.

4. Dokumentation for erfaring med at opføre lignende byggerier inden for de seneste 10 år, herunder tilgængeligt byggeri, demensbyggeri og velfærdsteknologiske løsninger. Af referencerne skal det fremgå, hvem der har bidraget med arkitektrådgivningen.

5. Dokumentation for erfaring med at opføre DGBN-certificeret byggerier inden for de seneste 10 år.

6. Beskrivelse af samarbejdet med Svendborg Kommune i driftsfasen, herunder redegørelse for hvordan Svendborg Kommune inddrages i udarbejdelsen af driftsplaner, beslutningsgange ift. igangsættelse af vedligeholdelsesopgaver mv.

7. Dokumentation for erfaring med drift af lignende byggerier inden for de seneste 10 år.

8. Beskrivelse af, hvilken tilgang boligselskaberne har til at arbejde med beboerdemokrati i det færdige plejecenter, herunder inddragelse af pårørende.

9. Dokumentation for relevante nøgletal

Ved valg af denne metode og valg af udbudskriterier vurderer ekstern rådgiver, at det samlede hensyn til arkitektur, ældrefaglige kriterier, økonomi og tidsperspektiv for byggeriet bedst sikres. Herudover vurderer administrationen at projektet under optimale forhold kan stå færdigt ultimo 2024.

Valg af grund

Der er to delområder i Tankefuld, som er i spil til at etablere det nye plejecenter på.

Delområde 1E udgør ca. 21.500 m2, og fordelene ved dette delområde er, at det støder op til flere grønne fællesarealer. Samtidig er delområdet delvist frigivet for arkæologi, og endelig er det en fordel at en kommende daginstitution i tilknytning til plejecenteret får en mere central placering i området, end hvis byggeriet placeres i delområde 1F. Der er ingen umiddelbare ulemper ved dette delområde. Se bilag 2 (Bilag 2. Oversigtskort over delområde 1E).

Delområde 1F udgør ca. 21.500 m2, og der er etableret en sø, som vil kunne danne rammen for et spændende uderum. Samtidig rummer delområdet gode muligheder for udvidelse på et senere tidspunkt.

Ulemperne ved delområde 1F er, at der i dag er en højspændingsledning i den nordlige del af området. Det er muligt at bygge indtil 30 meter fra den, indtil den bliver nedgravet.

Nedgravningen forventes at tage ca. 6 måneder, såfremt ElFlow-net kan få anskaffet de nødvendige materialer. Herudover er området ikke frigivet for arkæologi, hvilket skal betales af kommunen. Det er dog en udgift, som kommer før eller siden, men det vil have indvirkning på anlægssummen til det nye plejecenter. Endelig vil en kommende daginstitution blive placeret mere decentralt ved delområde 1F. Se bilag 3 (Bilag 3. Oversigtskort over delområde 1F).

Igangsættelse af kommuneplantillæg og lokalplan

Et nyt plejecenter og institution med de ovenstående placeringer er ikke i overensstemmelse med gældende kommuneplan og lokalplan for Tankefuld. Det betyder, at der skal vedtages et kommuneplantillæg og lokalplan for at muliggøre et nyt plejecenter samt daginstitution. Planarbejdet skal indledes med en forudgående høring hvor der indkaldes ideer og forslag fra offentligheden til den videre planlægning.

Ingen

Kommunalbestyrelsen

Udvalget tilslutter sig, at udbuddet sker uden forudgående arkitektkonkurrence. Udvalget tilslutter sig placering 1E.

Der var afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø).

Teknik- og Miljøudvalget godkender, at

• udbuddet sker uden forudgående arkitektkonkurrence.

• Der udvælges et boligselskab, som herefter udbyder totalentreprise med fokus på arkitektur, funktion, tid og økonomi.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler følgende indstilling overfor Erhvervs- og Turismeudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

• At godkende salg af 16.500 m2 af delområde 1E til alment boligselskab, til en kostpris på 7,0 mio. kr. eksklusive moms.
• At der bevilliges og frigives en samlet anlægsbevilling på 5,9 mio. kr. til arkæologiske undersøgelser mm. af hele delområde 1E på ca. 21.500 m2 og at dette finansieres ved indarbejdelsen af en salgsindtægt på 5,9 mio. kr.
• At godkende, at differencen på 1,1 mio. kr. tilgår den allerede budgetlagte del af Tankefuld Etape 1.

Teknik- og Miljøudvalget godkender endvidere:

• At frigive 0,25 mio. kr. af det samlede rådighedsbeløb i 2022.
• At godkende brugen af ekstern rådgiver.
• At godkende kriterier til konkurrenceudbuddet til valg af alment boligselskab.

Godkendt.

Afbud fra John Arly Henriksen (A). Som suppleant deltog Claus Krossteig (A).

Orientering om forslag til indsats om klimavenlige fødevarer og madspild i Svendborg Kommunes kommende klimahandleplan vedrørende klimaneutralitet (nul CO2-udledning). Orienteringen indeholder også en redegørelse for, hvordan indsatsen er udarbejdet i dialog med interne og eksterne interessenter.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 2. november 2021 fødevarer som første fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester i den kommende klimahandleplan. Dette fokusområde rækker ud over Svendborg Kommunes DK2020-forpligtelse om at levere en række indsatser indenfor energi, landbrug og skovbrug, transport og mobilitet samt affald. 

Indsatsen for at fremme klimavenlige fødevarer og reducere madspild er udarbejdet sammen med nøgleaktører på to workshops.

Den ene workshop var for kommunale køkkener i daginstitutioner, skoler, plejecentre, bosteder og administration. Den anden workshop var for eksterne madaktører (hoteller, restauranter, catering, uddannelsessteder, cafeterier og virksomheder med kantiner). På begge workshops blev det drøftet, hvad der skal til for at få mere klimavenlig mad på menuen, hvordan det kan gøres nemmere for kunderne at vælge klimavenligt, og hvad kommunen kan gøre for at understøtte udviklingen. Input fra begge workshops er brugt til at formulere handlinger i indsatsen. Efterfølgende har enkelte af aktørerne fra begge workshops tilbudt sparring til kommunen omkring udvikling af indsatsen og tilhørende handlinger. De aktører vil blive inddraget i arbejdet med at kvalificere indsatsens handlinger.

Alle indsatser i klimahandleplanen bliver beskrevet i et skema, som inkluderer handlinger, forventet CO2-reduktion, aktører, kommunens rolle, barrierer, synergier og økonomi mm. Punkterne i skemaet skal alle medtages for at kunne opnå certificering af klimahandleplanen ved CONCITO.

Et udkast til indsatsskemaet for klimavenlige fødevarer og reduceret madspild er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1: Udkast til indsatsbeskrivelse for klimavenlige fødevarer). De handlinger, som er foreslået, er blandt andet:

For kommunale køkkener:

• Opbygning af digital idébank med deling af tips, tricks og opskrifter.
• Adgang til brugervenlig CO2-beregner, så klimaaftrykket per ret kendes.
• En gradvis omstilling af køkkener til mindre kødforbrug, større andel af sæsonvarer og
• mindre madspild.

For eksterne madaktører:

• Facilitering af et netværk for madaktører, der ønsker at reducere klimaaftrykket fra
• deres produktion.
• Facilitering af en workshop med deltagelse af madaktører, lokale fødevareproducenter
• og engrosforhandlere.

Indsatsskemaet vil indgå i det endelige og samlede indsatskatalog for Svendborg Kommunes klimahandleplan, som efter planen præsenteres for alle udvalg og Kommunalbestyrelsen i maj 2022.

Da fødevarers CO2-udledning for nuværende ikke medregnes i CO2-opgørelserne for virksomhedsniveau og geografisk niveau vil implementering af indsatsen ikke have en væsentlig konsekvens for Svendborg Kommunes aktuelle beregnede CO2-udledning. Det er sandsynligt, at fremtidige beregningsmetoder vil gøre det muligt at inkludere fødevarers bidrag til CO2-udledningerne. Det vil i så fald få væsentlig betydning for kommunens CO2-opgørelse, da det private forbrug af mad og drikkevarer står for ca. 17% af den gennemsnitlige danskers årlige CO2-udledning.

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen taget til efterretning.
 

Taget til efterretning.

Der var afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø).

Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke under punktets behandling.

Det anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at tage orienteringen til efterretning.
 

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Kommunens håndtering af situationen i Ukraine

Ukrainere, som kommer til Danmark

Den kommunale opgave i forhold til de Ukrainere som opholder sig i Svendborg Kommune, beror på om Ukrainerne søger asyl eller om de opholder sig i landet på pas/visum.

Ukrainske statsborgere, som er i Danmark, kan søge om asyl. Hvis de ønsker at søge asyl, skal de henvende sig til politiet. Hvis en ukrainsk statsborger har søgt asyl, bliver vedkommende som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter. Det er Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for indkvarteringen og vælger, hvilket center asylansøgeren skal bo på. Udlændingestyrelsen er også ansvarlige for forsørgelsen af asylansøgeren. Ved tildeling af asyl, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune ansøgeren skal bo. I denne situation vil det være den pågældende kommune, som skal sørge for at anvise en bolig og har ansvaret for forsørgelsen mv.

På grund af den særlige situation i Ukraine, har et flertal i Folketinget indgået en aftale om ny særlov. Den særlige lov skal sikre, at ukrainske statsborgere hurtigt kan få en midlertidig opholdstilladelse og skabt grundlag for en hverdag med skole, uddannelse og arbejde i Danmark. Det følger af aftalen:

• At fordrevne ukrainere ikke behøver at søge om asyl for at få opholdstilladelse efter den nye særlov.
• At særloven som udgangspunkt vil omfatte ukrainske statsborgere og personer med flygtningestatus i Ukraine samt medfølgende kernefamilie og andre familiemedlemmer forsørget i samme husstand.

Den nye særlov forventes endeligt behandlet den 16. marts 2022. Tanken er, at personer omfattet af målgruppen meget hurtigt herefter vil kunne få opholdstilladelse efter særloven.

For allerede nu at give kommunerne lovhjemmel til at hjælpe de Ukrainere, som opholder sig i landet på pas/visum, er der fremsendt et aktstykke fra Indenrigs- og Boligministeriet, hvorved der etableres hjemmel frem til den forventede ikrafttræden af særloven. Det betyder, at kommunerne allerede nu har mulighed for at hjælpe med indkvartering og forplejning til Ukrainerne.

Særloven forventes at give kommunerne mulighed for at hjælpe Ukrainerne, med indkvartering, tilbud om danskundervisning, skole- og dagtilbud til børn, smidigt ind på arbejdsmarkedet.

På nuværende tidspunkt er der kommet flere Ukrainere til Svendborg Kommune, som bor privat. Kommunen har ikke kendskab til, hvor mange Ukrainere der på nuværende tidspunkt opholder sig i Svendborg Kommune

Skoler, dagtilbud og sundhedsydelser

Når særloven træder i kraft, skal kommunerne stille undervisning, dagtilbud og sundhedsydelser til rådighed.

Venskabsbyer

Svendborg Kommune har ingen venskabsby samarbejde i Rusland.

Hjælpeorganisationer

Svendborg Kommune har indledt et tæt samarbejde med hjælpeorganisationer

Indkøb

KomUdbud oplyser, at ingen kommuner umiddelbart har handel med russiske leverandører i de indkøbsaftaler der er. Hermed forstået ingen umiddelbare direkte forbindelser. Tonax har dog som leverandør af høretekniske hjælpemidler oplyst, at de får produceret en produktserie i Rusland. Produkterne er bl.a. nogle alarmsendere til hørehæmmede. Tonax tager afstand fra den russiske forbindelse, og er ved at omlægge produktionen, så der findes en anden leverandør.

SKI har meldt ud, at der ikke er russiske leverandører på deres aftaler, dvs. overvejende IT-aftaler som kommunerne og staten benytter. I forhold til komponenter/delkomponenter som kommer fra Rusland, oplyser de leverandører, som SKI har været i dialog med, at de arbejder på at udfase og finde erstatninger til varer, tjenesteydelser og komponenter, der kommer fra Rusland. De konkrete varer/ydelser, som kan henføres til produktion i Rusland, er dog ikke noget som kommunen aftager.

HØRKRAM, som er leverandør på SKIs fødevareaftale, har orienteret om, at de ikke har russiske varer i sortimentet. Det kan dog ikke udelukkes, at der langt nede i leverandørkæden kan være råvarer, som kan være produceret i Østeuropa, evt. Rusland, og som medgår i fremstilling af fødevarer til fx det nordiske marked.

For så vidt angår kommunens egne indkøbsaftaler viser afdækningen følgende.

I forhold til indkøb af IT er der ikke fundet levandører med russiske forbindelser eller produkter fra Rusland. Det samme gør sig gældende for øvrige vareaftaler.

Naturgas: Energifyn anslår, at ca. 25 - 40 % af naturgassen i Danmark/EU kan henføres til Rusland, i realiteten er gassen som modtages et mix af gas fra mange forskellige steder, så det er svært at anslå nærmere.

Der har været en konkret mistanke i forhold til muligt russisk ejerskab af en leverandør, som kommunen har aftale med på drift af nødkald på ældreområdet. En grundig afdækning hos leverandøren har dog vist, at det russiske ejerskab kan afkræftes, da den reelle ejer er EU-statsborger.

Byggematerialer: Kommunen er ikke bekendt med at kommunens entreprenører/leverandører får leverancer fra Rusland.

Værdipapir

Kommunens formueplejere (Formueforvalterene er Danske Capital, SEB og Fynske Bank) har oplyst, at kommunen ikke har værdipapirer i Rusland, hverken direkte eller indirekte via investeringsforeninger.

Cyberkriminalitet /IT

Der henvises til sagen på Økonomiudvalgets dagsorden.

 Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (L145). 

Taget til efterretning

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Orientering om cypersikkerhed

PWC har udarbejdet en it-sikkerhedsanalyse for kommunen. Med udgangspunkt i denne samt cypersikkerhedssituationen gives en orientering, herunder om status og procesplan

Ingen

Taget til efterretning.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Orientering om status på omstilling af kommunens bilflåde fra fossildrift til el-drift og på etablering af ladestanderinfrastruktur.

Med udgangspunkt i CO2-reduktionshandleplanen 2021-2030 besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget d. 10. juni 2021 at igangsætte en indledende udfasningsplan for fossile køretøjer således, at de ældste og mest forurenende køretøjer først udskiftes til el-køretøjer. Samtidig besluttede udvalget at igangsætte en grøn driftsoptimeringsanalyse i forhold til anvendelsen af kommunens køretøjer. Herudover blev udvalget orienteret om arbejdet med etablering af el-ladestanderinfrastruktur.

Der gives her en status på arbejdet med de forskellige indsatsområder.

Status på grøn omstilling af bilflåden

Den indledende udfasningsplan peger på udskiftning af 34 ældre køretøjer, som tilhører de ældste og mest forurenende miljøklassificeringer, hvilket ligeledes er dem, som driftsmæssigt er dyrest at holde kørende.

I 2021 blev der udskiftet 23 fossile køretøjer til el-køretøjer, hvorved at den samlede flåde ved udgangen af 2021 bestod af i alt 29 el-køretøjer eller 12 % af den samlede flåde. Hertil kommer 65 hybrid-biler som kører i hjemmeplejen. I alt er der p.t. 234 køretøjer i flåden.

I 2022 forventes yderligere 25-35 køretøjer udskiftet til el-drift, hvorved der ud af den samlede flåde opnås en samlet andel af el-køretøjer på ca. 25 %. Antallet afhænger bl.a. særligt af en længere leveringstid på el-biler.

For at opnå et bedre kendskab til anvendelsen af kommunens køretøjer, er der sideløbende med udfasningsplanen igangsat en analyse ved ekstern rådgiver som har til formål at undersøge potentialer ved en grøn driftsoptimering af flåden. Optimeringen består i at undersøge og analysere, hvordan kommunens køretøjer i dag anvendes og hvordan direktørområdernes kørselsmønstre er. Dette med henblik på at skabe en bedre udnyttelse af køretøjerne og dermed en bedre balance i flåden. I optimeringen er det centralt, at der arbejdes henimod, at kommunen kører færrest mulige kilometer i enten kommunal bil eller egen bil, med en CO2-mæssig besparelse til følge. Analysen vil derfor indgå i grundlaget for vurdering af forslag til en langsigtet udfasningsplan for de fossile køretøjer.

Senest medio 2022 vil der blive forelagt scenarier for en langsigtet udfasningsplan, der skal sikre en fuld udfasning af fossile køretøjer inden 2030.

Status på etablering af ladestanderinfrastruktur

I takt med, at der anskaffes flere kommunale el-køretøjer er der ligeledes påbegyndt etablering af en intern ladeinfrastruktur, som skal sikre en effektiv og veludbygget infrastruktur til de kommunale køretøjer. Herudover opsættes der i henhold til lovgivningen løbende ladestandere ved større kommunale bygninger og p-pladser, som på sigt håbes at kunne gøres semi-offentlige.

I forhold til den offentligt tilgængelige ladestanderinfrastruktur er der et nyt lovforslag om rammerne for ladeinfrastruktur undervejs og som forventes at træde i kraft 1. april 2022. Loven vil bl.a. give kommunerne mulighed for at udpege offentligt ejede arealer, hvorpå der må opsættes ladestandere og udbyde disse til private operatører. Hvis markedet ikke viser interesse, får kommunerne selv mulighed for at finansiere opsætning af ladestandere på arealerne.

Efter beslutning i Teknisk Direktørforum Fyn blev der i efteråret 2021 gennemført en analyse ved ekstern rådgiver omkring udviklingen og behovet for ladestanderinfrastruktur i de fynske kommuner. Analysen peger på et generelt markant behov for opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere frem mod 2030, men der har samtidig vist sig et behov for en mere dybdegående afdækning af behovet i Svendborg Kommune. Derfor er der igangsat en analyse ved ekstern rådgiver, som kortlægger kommunen ud fra bl.a. bolig- og transportformer, parkeringspladser, eksisterende ladeinfrastruktur, planlægning hos boligforeninger mm.

Analysen har til formål at afdække behovet for fremtidig ladeinfrastruktur i Svendborg Kommune og komme med forslag til en samlet udrulningsplan for infrastrukturen. Analysens konklusioner og anbefalinger vil blive forelagt udvalget hurtigst muligt og senest medio 2022.

Sideløbende med ovenstående er der bl.a. igangsat et projekt omkring etablering af flere offentlige ladestandere, som gøres tilgængelige under landsstævnet.

Udskiftningen i 2021-2022 som følge af den indledende udfasningsplan samt løbende udskiftning af øvrige køretøjer estimeres til at kunne realisere en CO2-besparelse på ca. 130 tons ud af flådens samlede udledning på ca. 700 tons. Heri er taget højde for en øget CO2-udledning som følge af el-forbrug til bilerne.

Økonomiudvalget.

Taget til efterretning.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Borgmesteren og administrationen orienterede om:

• Henvendelse fra Udlændingestyrelsen vedr antallet af ukrainske flygtninge
• Henvendelse fra SEF vedr. en klima-alliance.
• Forløb om strategiske byledelse

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Salg af mindre jordstykke på ca. 3.200 m2 fra matrikel nr. 23a, Sørup, Svendborg Jorder, hvor Svendborg Forenede Boldklubbers klubhus er beliggende på adressen Tipsvænget 4, 5700 Svendborg.

Svendborg Forenende Boldklubber (SfB) ønsker at få klubhuset solgt, grundet nyopført byggeri nu er opført og indflytningsklart. SfB har haft lejekontrakt på arealet. Areallejeaftalen kan ikke videreføres til ny privat køber. Ved afhændelse af klubhuset skal arealet sælges i udbud.

SfB ejer et klubhus som er beliggende på fremmed grund, dvs. der foreligger en lejekontrakt mellem Svendborg Kommune og SfB. Lejekontrakten er uopsigelige fra Svendborg Kommunes side frem til den 1. juli 2027.

Da bygningen ligger på lejet grund, kan fremtidig køber ikke blot forudsætte at lejekontrakten kan fortsætte på uændret vilkår. Det skal så ske til markedsleje. Det har dog vist sig at private investor er ikke interesseret i at købe klubhuset uden at arealet medfølger.

Salg af ejendommen (jorden) skal sendes i udbud, jf. Bekendtgørelse om offentligt salg af kommunale ejendomme. Der har været forespurgt ved Ankestyrelsen om salget kunne være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i BEK nr. 369 af 3, marts 2021. Svaret fra Ankestyrelsen var, at der ikke kunne ske salg til privat uden udbud.

Ved at kommunen indgår en samarbejdsaftale for et samlet salg af såvel grund som bygning kan det sikres, at potentiel køber erhverver såvel klubhus som grundareal.

SfB har godkendt samarbejdsaftalen (Bilag 2 Samarbejdsaftalen). Samarbejdsaftalens punkter er oplistet i sagsfremstillingen. 

Planforhold

Området er omfattet af Lokalplan 512 og omkranset af byggefelt B. (Bilag 4 figur 1 byggefelt B) Der sker kun delsalg af byggefelt B, da der henligger en brandvej over byggefeltet og brandvejen skal forblive, da vejen facilitere adgang til de nyopførte bygninger. (Bilag 4 figur 2 illustration af brandvej)

Byggefelt B ligger i delområdet II og anvendelse kan være klubhuse eller lignende, idrætsanlæg, grønne områder, samt parkering og regnvandsbassin, jf. Lokalplan 512 (Bilag 5 Lokalplan 512)

Lukket dagsordenpunkt

I normalforretningsordenens § 1, stk. 2, jf. Indenrigsministeriets cirkulære 1969 129, er der angivet nogle sagskategorier, der som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Herunder hører sager om køb og salg af fast ejendomme. Sager om køb af ejendom er en objektiv oplysning som ikke er fortroligt, mens alle oplysninger om prisfastsættelse samt oplysninger om faktiske forhold, der underbygger overvejelser om pris og handelsvilkår vil være fortrolige. I denne sag skal samarbejdsaftale om et samlet salg mellem en forening og kommunen være fortrolig ind til dagsorden er godkendt.  På denne baggrund behandles sagen som lukket dagsordenspunkt.

Ingen

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).