Økonomiudvalget

Borgmesteren oplyste, at der foreligger en tillægsdagsorden til behandling.

Begge dagsordener blev godkendt.

Flemming Madsen forlod mødet efter behandlingen af punkt 31.

Jesper Kiel, Birger Jensen og Henrik Nielsen oplyste, at de var inhabile i behandlingen af punkt 23. Udvalget tiltrådte dette.

Godkendelse af mødekalender for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsens møder i 2023.

Administrationen foreslår, at Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsens møder i 2023 fastlægges således:

Økonomiudvalget på følgende tirsdage kl. 15.30:

24/1, 21/2, 21/3, 18/4, 23/5, 20/6, 22/8, 12/9 (1. behandling af budget), 3/10 (2. behandling af budget), 24/10, 21/11, 12/12.

Kommunalbestyrelsen på følgende tirsdage kl. 17.00:

31/1, 28/2, 28/3, 25/4, 30/5, 27/6, 29/8, 19/9 (1. behandling af budget), 10/10 (2. behandling af budget), 31/10, 28/11, 19/12.

Orientering om konkurrenceudsættelse og brug af interne/eksterne konsulenter jf. Økonomiudvalgets tilkendegivelser fra mødet den 18. januar 2022.

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der i forbindelse med drøftelser om budgetproceduren for budget 2023 efterspurgt en status om prisafprøvning/konkurrenceudsættelse og om brugen at interne/eksterne konsulenter.

Der har igennem mange år været arbejdet på en øget professionalisering af kommunens køb af varer og tjenesteydelser således, at der sikres en løbende konkurrenceudsættelse på områder der løses af private aktører. Dette med det formål at sikre de nødvendige aftaler til rette pris og kvalitet. I vedlagte bilag 1 (Bilag 1. Budgetanalyse konkurrenceudsættelse) er der givet en status på arbejdet hermed.

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der desuden efterspurgt en status for kommunens brug af interne/eksterne konsulenter. Afledt af budgetforliget for 2019 vedtog Økonomiudvalget den 11. december 2018 ”Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter”.

Retningslinjerne betyder for alle direktørområder, at påtænkt køb af eksterne konsulenter over 150.000 kr. i såvel drifts- og anlægssager skal forelægges til godkendelse i det enkelte fagudvalg, samt at Økonomiudvalget hvert år får forelagt en rapport over kommunens konsulentforbrug. I vedlagte bilag 1 (Bilag 2. Budgetanalyse insourcing og outsourcing af konsulentydelser) er der kortfattet beskrevet om kommunens brug af interne/eksterne konsulenter, samt analyse af kommunens 5 største konsulentkøb i 2021 med en kort begrundelse for købet.

Ej relevant

Administrationen anmodes om at fremlægge tre konkrete forslag til konkurrenceudsættelse/prisafprøvning inden for sundhedsområdet og/eller administration, It og ejendomsdrift. Liste Ø var imod.

Orientering om seneste nyt vedr. kommuneaftalen for budget 2023, orientering om fagudvalgenes foreløbig driftstemaer og reduktionsforslag, anlægstemaer, status på teknisk budget 2023-26 samt program for budgetseminar den 28. juni, den 30.august samt afholdelse af budgetborgermøde.

Kommuneaftale

Regeringen og KL indgik den 8. juni 2022 aftale om kommunernes økonomi for 2023. Kommunalbestyrelsen fik den 9. juni 2022 tilsendt notat med kommuneaftalens umiddelbare indhold. Kommuneaftalen og notatet vedlægges som bilag.
 

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med et præcis bud på hvilken beløbsmæssig effekt aftalen får for Svendborg Kommune. Her afventes, at KL offentliggør tal eller ministeriet udsender tilskudsmeddelelsen for 2023, som først forventes at ske sidst i juni måned. På mødet vil Økonomiudvalget få en kort orientering om aftalen, som vil blive nærmere gennemgået på budgetseminariet den 28. juni 2022.

Drifts- og reduktionsforslag

Oversigt over fagudvalgenes foreløbige driftstemaer og reduktionsforslag til budget 2023, samt Økonomiudvalgets egne temaer/forslag, er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at fagudvalgene senest på møderne i august fremsender forslag, der ønskes fremsendt til budgetforhandlingerne.

Anlægstemaer

Jf. budgetproceduren skal anlægstemaer til budget 2023-26 senest behandles på fagudvalgenes møder i juni, så de kan foreligge til budgetseminariet den 28. juni. Der henvises til vedlagte bilag, som viser de temaer, som er fremsendt.  Temaerne drøftes med henblik på fremsendelse til budgetforhandlingerne

Teknisk budget 2023-26

Resultatoversigt for det tekniske budget 2023-26 ekskl. afledt effekt af kommuneaftalen er vedlagt. Det tekniske budget vil blive fremlagt på budgetseminaret den 30. august 2022.

Program budgetseminar og borgermøde.

Der vedlægges program for budgetseminar den 28. juni og den 30. august til Økonomiudvalgets godkendelse.

I 2021 blev der afholdt borgermøde om budget 2022, og iht. budgetproceduren beslutter Økonomiudvalget på mødet i juni, om der også i 2023 skal afholdes borgermøde, herunder fastlæggelse af dato og form.

Ej vurderet

Beslutning om valg af model for afbureaukratisering og regelforenkling i Svendborg Kommune.

Kommunalbestyrelsen anmodede den 25. januar 2022 direktionen om at der udarbejdes forslag til en proces, der skal reducere omfanget af lokalt initierede dokumentationskrav, regelsæt mv., der ikke skaber værdi for kerneopgaven.

I vedlagte kommissorium præsenteres 3 modeller til håndtering af afbureaukratiserings- og regelforenklingsprocessen i Svendborg Kommune. Modellerne præsenterer forskellige ambitionsniveauer og ressourceforbrug:

Model 1: Intranetmodellen

Model 2: Dialogmodellen

Model 3: Den samskabte styringsmodel

Det anbefales, at regelforenklingsprocessen koordineres med organisationens arbejde med psykologisk tryghed. Det anbefales endvidere, at processen forankres i HMU.

Direktionen anbefaler model 2 ud fra en afvejning mellem ressourceforbrug og effekt. Det skal bemærkes, at modellen allerede er i proces på ældreområdet. 

Kommunalbestyrelsen

Godkendt.

Afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø) og Dorthe Ullemose (O). Som suppleanter deltog Johan Weltzin Kristensen (Ø) og Marianne Mix Larsen (O).

Kommunalbestyrelsen har som DK2020 kommune og med tilslutning til Fyn2030 forpligtiget sig til at hele kommunen senest i 2050 er både klimaneutral og klimarobust. Udkast til Klimahandleplan 2022 er kommunens første samlede bud på de klimaindsatser, der skal til for at nå de ambitiøse mål. Udkast til Klimahandleplan 2022 fremlægges til godkendelse forud for fremsendelse til forhåndsvurdering hos den grønne tænketank Concito. Den endelige vedtagelse af Klimahandleplan 2022 sker på Kommunalbestyrelsens møde i september 2022.

Klimahandleplan 2022 er Svendborg Kommunes første samlede plan for, hvordan kommunen kan bidrage til at forhindre yderligere klimaforandringer og forberede borgere og erhvervslivet på fremtidens vådere, varmere og vildere vejr.  

Da byrådet i 2020 tilsluttede sig det landsdækkende klimapartnerskab DK2020 og efterfølgende i 2021 tilsluttede sig Fyn2030, forpligtede de sig til at udarbejde, vedtage og implementere en klimahandleplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Det betyder, at hele kommunen skal være klimaneutral og robust over for konsekvenserne af klimaforandringerne senest i 2050. Nærværende udkast til klimahandleplan er blevet til på den baggrund. Den sætter således retningen for Svendborg Kommunes langsigtede klimaindsats frem mod 2050. Bilag 1 (Bilag 1: Udkast til Klimahandleplan 2022).

Med klimahandleplanen sætter Kommunalbestyrelsen rammerne for, hvad kommunen selv kan bidrage med, og hvad borgere og virksomheder kan gøre. Kommunens egen drift, står kun for ca. 2% af den samlede lokale CO2-udledning. Og som udgangspunkt har den enkelte grundejer, ansvaret for at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra regnvand og stigende havvand. Indfrielse af klimamålene, kræver derfor en omfattende og fælles indsats, ikke kun fra kommunen, men også fra virksomheder, institutioner, foreninger og borgere – og naturligvis et godt samarbejde mellem alle aktører. 

Den sværeste opgave ligger forude: at gøre planen til virkelighed. Også her er der brug for at borgere og virksomheder løfter sammen med kommunen. Klimahandleplanen peger derfor på en række indsatser som kommunen selv skal stå for og indsatser som skal videreudvikles og implementeres i tæt samarbejde med lokale aktører og borgere.

Mål for klimaindsatsen

Svendborg Kommune har som DK2020 kommune, i regi af Fyn2030, i Klima- og Energipolitikken samt i Kommuneplanen tilsluttet sig overordnede mål og flere delmål for klimaindsatsen.

I forbindelse med udarbejdelsen af Klimahandleplan 2022, har administrationen udarbejdet forslag til flere del- og sektormål. Mål for indsatser og handlinger der skal være nået primært i 2030 på vejen frem til de overordnede mål i 2050. Der er tale om konkrete mål for reduktion af drivhusgasser indenfor områderne: Energi, transport og mobilitet, landbrug og skovbrug samt affald. Desuden er der opstillet mål for klimarobusthed i forhold til klimatrusler fra primært vand, men også varme og tørke. Målene vil tjene som vigtige milepæle, og gøre det muligt i fremtiden at måle på hvor godt det går med implementering af indsatserne. Målene er beskrevet i udkast til klimahandleplanen i de to afsnit: mål for klimaneutralitet, og mål for klimarobusthed.   

Principper for prioritering af klimaindsatserne

Indsatserne prioriteres efter deres potentiale for CO2-reduktion og klimatilpasning, men også i forhold til andre faktorer såsom bredere gevinster og merværdi, dvs. når en klimaløsning samtidig bidrager til bedre sundhed, mindre luftforurening, øget biodiversitet osv.

Principper for prioritering af indsatser har tidligere været præsenteret for fagudvalg. Det er sket på Miljø- og Naturvalgets møde den 7. december 2021 og Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. januar 2022. Siden har administrationen foretaget en yderligere redigering af de principper der ligger til grund for udvælgelse af indsatserne. Principperne indgår i en samlet vurdering, og de er ikke angivet i prioriteret rækkefølge, se figur 1.

Figur 1: Principper for prioritering af klimaindsatser

Klimaindsatser

Hvor klimahandleplanen skitserer den overordnede vej til klimarobusthed og klimaneutralitet med bl.a. en oversigt over klimaindsatser, giver indsatskataloget en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte indsatser, der skal til for at nå i mål. Bilag 2 (Bilag 2: Udkast til indsatskatalog).

Kataloget indeholder hvilke delmål de bidrager til, hvilken effekt og merværdi de har, hvilke aktører der kan medvirke, og hvad de kræver i form af ressourcer, økonomi m.m.

Der er tale om i alt ca. 49 indsatser, der til sammen bringer Svendborg Kommune så tæt på målene som muligt ud fra de virkemidler og teknologier, der er inden for rækkevidde i dag, og de udfordringer, som er kendte og skal håndteres. Foruden de indsatser, som allerede er vedtaget af Kommunalbestyrelsen, eller som borgere og virksomheder selv tager initiativ til, kræver det en række nye indsatser at nå i mål. Derfor indeholder indsatskataloget både indsatser, som allerede er i gang, og indsatser, som endnu ikke er vedtaget politisk.

Indsatskataloget tjener dermed først og fremmest som grundlag for kommunens videre arbejde med de enkelte indsatser de kommende år.  Ved behandling af udkast til klimahandleplanen tilslutter kommunalbestyrelsen sig, at der tages afsæt i de beskrevne indsatser.

Oplysning, engagement og samskabelse

Rigtig mange borgere, virksomheder og lokalsamfund ønsker at være aktive deltagere i den grønne omstilling.  Det engagement vil kommunen arbejde målrettet for at styrke. Borgere, virksomheder og lokalsamfund vil blive inddraget i beslutninger omkring den grønne omstilling og de vil blive oplyst med viden, som i højere grad kan klæde dem på til at træffe klimavenlige valg. Endelig vil Svendborg Kommune facilitere og understøtte borgerdrevne tiltag i det omfang, det er muligt. 

Som en del af udviklingen af klimahandleplanen har Svendborg Kommune arbejdet aktivt med partnerskaber, og det arbejde skal fortsættes. Både ved integrering af den grønne omstilling i eksisterende samarbejder og ved at etablere nye partnerskaber eksempelvis med erhvervslivet og i fælles fynske partnerskaber. Nye partnerskaber kan både være partnerskaber, som Svendborg Kommune medvirker til at etablere lokalt i kommunen og eventuelt deltager i, og partnerskaber, som opstår uden kommunens deltagelse. 

Kommunes arbejde med oplysning, engagement og samskabelse vil ske dels i tilknytning til de enkelte indsatser, dels mere overordnet via workshops, temauger, oplysningskampagner m.m., hvor det er relevant og har effekt.

Opfølgning og revision af klimahandleplan 2022

I udkast til klimahandleplan 2022 er der beskrevet, hvordan administrationen foreslår, at der følges op på indsatserne. Det sker bl.a. ved at opgøre CO2-udledningen for kommunen som virksomhed og som geografisk enhed. Og ved at opdatere risikokortlægninger og lave årlige opfølgninger på fremdrift og effekt af de indsatser, der arbejdes med at realisere.

Klimahandleplanen er den første version i rækken – men bliver ikke den sidste. Administrationen forslår at klimahandleplanen revideres hvert fjerde år, hvor der kan skrues både op og ned for de forskellige indsatser, afhængigt af hvor langt der er til de fastsatte mål, og hvordan konteksten udvikler sig.  

Politisk proces

Efter behandling og vedtagelse af udkast til klimahandleplan 2022 foretager den grønne tænketank Concito en såkaldt forhåndsvurdering. Det vil sige en vurdering af om planen forventes at leve op til kravene for certificering som DK2020kommune. Selve certificeringen sker i oktober måned af C40 Cities efter at klimahandleplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i september måned. C40 Cities er et bynetværk af klimaambitiøse storbyer, og som i Danmark er blevet tilpasset klimaarbejdet i kommunerne i det landsdækkende projekt DK2020.

Den certificerede klimahandleplan vil danne grundlaget for de kommende års politiske drøftelser og beslutninger for implementering af klimaindsatser. Det vil f.eks. dreje sig om prioriteringer, rækkefølgen af nye indsatser, bevilliger af ressourcer til konkrete handlinger under indsatserne, indgåelse af samarbejder både lokalt og sammen med de andre fynske kommuner m.m. Bilag 3 ( Bilag 3:Tidsplan)

CO2-reduktion

De foreslåede indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune markant på både virksomhedsniveau (det vil sige Svendborg Kommune som organisation) og geografisk niveau. En væsentlig forudsætning er naturligvis, at indsatserne bliver gennemført. Sker det vil udledningen af drivhusgasser være reduceret med godt 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990). Estimatet for 2050 er beregnet til en reduktion på 84% i forhold til 1990. Estimatet for 2050 indeholder udover klimahandleplanens indsatser også en forudsætning om at al transport er baseret på vedvarende energikilder. For at opnå klimaneutralitet i 2050, er der især brug for yderligere indsatser indenfor landbruget.

Implementering af indsatserne vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Anbefales, idet de enkelte partiers forbehold og bemærkninger fremføres i Økonomiudvalget.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (F) var fraværende.

Godkendt.

Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

I budget 2022 blev der afsat et anlægsbudget til et nyt børnehus på Thurø.

Der er udarbejdet et byggeprogram/skitseforslag, som skal forelægges Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget med henblik på endelig godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget.   

Samtidig vil Teknik- og Miljøudvalget skulle tage processen for vejprojektet til efterretning.

Plan – og Lokalsamfundsudvalget skal anbefale forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for området, inden endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen og efterfølgende offentliggørelse.

Baggrund

For at Svendborg Kommune fortsat kan imødekomme pladsgarantien, og for at det som hovedregel fortsat skal være muligt at tilbyde dagtilbudspladser på Thurø til børn bosiddende på Thurø, er der i budget 2022 afsat et anlægsbudget til at etablere et nyt børnehus på Thurø med 14 vuggestuepladser, 100 børnehavepladser og en heldagslegestue til dagplejere på Thurø.

Den 7. april 2022 godkendte Teknik- og Miljøudvalget idéoplægget til børnehuset samt vejadgang til det nye børnehus ved etablering af en 4-benet rundkørsel med egen vejadgang. Udvalget anbefalede endvidere overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at bevillige en tillægsbevilling i 2023 på 8,5 mio. kr. Kommunalbestyrelsen godkendte tillægsbevillingen den 26. april 2022.

Det forventes, at det nye børnehus er klar til at modtage børn og forældre pr. 1. april 2024.

Lokalplan og kommuneplantillæg

Plan- og Lokalsamfundsudvalget igangsatte arbejdet med udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for realisering af det nye børnehus den 11. januar 2022. Udvalget blev forelagt en orientering om planprocessen herunder status på den forudgående høring den 5. april 2022.

På baggrund af den forudgående høring, samt en løbende dialog og inddragelse af lokalområdet, den interne projektgruppe, eksterne trafikrådgivere mv. er der udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, med det formål at sikre det nødvendige plangrundlag til den videre realisering af byggeprogrammet. Plangrundlaget og byggeprogrammet er udarbejdet i tæt samarbejde.

Lokalplanen har til formål at sikre, at området kan anvendes til offentlige formål, så der kan opføres et nyt børnehus lokalt på Thurø. Lokalplanen fastsætter rammerne for børnehusets fysiske placering, omfang, udformning og fremtoning samt fastsætter bestemmelser for udformning og placering af legeplads, parkering, sekundære bygninger samt ind - og udkørsel til området. Lokalplanen sikrer ligeledes, at der opnås en god synergi til det omkringliggende rekreative område, samt at den planlagte stiforbindelse på tværs af Thurø by sammentænkes med det nye børnehus.  

Lokalplanen har ligeledes til formål at sikre, at området indrettes, så det kan trafikbetjenes via en selvstændig overkørsel fra Eriksholmsvej/Bergmannsvej. 

Lokalplanen suppleres af et kommuneplantillæg, der omdanner området fra rekreativt område til offentlige formål i form af skoler, børne- og uddannelsesinstitutioner. Kommuneplantillægget viderefører de særlige bestemmelser om en rekreativ stiforbindelse i området. 

Plangrundlaget sendes i offentlig høring i otte uger i juli/august, og der planlægges et opfølgende borgermøde i august, hvor der vil ske en samlet kommunikation af byggeprogram, plangrundlag og vejprojekt.

Lokalplan 680 og kommuneplantillæg 2021.04 er vedlagt som bilag. Se bilag 1 (Bilag 1. Forslag til lokalplan 680) og bilag 2 (Bilag 2. Forslag til kommuneplantillæg 2021.04).

Byggeprogram/skitseforslag  

Der er udarbejdet et byggeprogram/skitseforslag. Byggeprogrammet indeholder disponering af grund, legeplads og parkeringsarealer samt indvendig indretning af børnehuset. Endvidere vises visualisering af facader samt oplæg til valg af materialer. Se bilag 3 (Bilag 3. Børnehuset Thurø – Byggeprogram/skitseforslag).

Byggeprogram/skitseforslag er skitseret med 4-benet rundkørsel.

Ved indkørsel fra Eriksholmsvej/Bergmannsvej vil man være nødsaget til at fjerne omkring 50 meter af den eksisterende beplantning, som i dag bliver brugt som ”opslagstavle” for beboerne på Thurø.

Vejprojekt

Der er i foråret 2022 blevet lavet en trafikanalyse for Thurø, hvor der ud fra kapacitetsberegninger er anbefalet etablering af en 4-benet rundkørsel i krydset Brovejen/Bergmannsvej/Eriksholmsvej. Denne løsning skal dog viderebehandles, så det sikres, at denne løsning også skaber trafiksikkerhed på stedet.

Der arbejdes nu ind i en geometrisk detaljering af området og de tilstødende veje, for at sikre den bedste løsning i krydset. Afhængig af dette udfald vil der blive foretaget skitsering af den endelige

løsning og udarbejdelse af en trafiksikkerhedsrevision af krydsløsningen, så det sikres, at de lette trafikanter kan håndteres trafiksikkert, og at trafikafviklingen ikke vil blive betydeligt negativt påvirket.

Det endelig valg af krydsløsning vil senere blive forelagt udvalget for endelig godkendelse.

Det nye børnehus på Thurø vil have en maksimal CO2-belastning på 6,3 ton årligt.

Indstillingen blev godkendt.

Indstillingen godkendes og orienteringen om processen for vejprojektet tages til efterretning. 

Godkendt.

Afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø) og Dorthe Ullemose (O). Som suppleanter deltog Johan Weltzin Kristensen (Ø) og Marianne Mix Larsen (O).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.

Beslutning om offentliggørelse af forslag til lokalplan 678 for Erhvervsområde Øst, Svendborg samt forslag til kommuneplantillæg 2021.07.

Baggrund

Planlægningen blev igangsat for at revidere den eksisterende lokalplan for erhvervsområdet, da den ikke længere var tidssvarende i forhold til erhvervslivets behov. Eksisterende lokalplan har resulteret i flere afslag eller dispensationsansøgninger og det var nået et omfang, hvor der var brug for at revidere den gældende planlægning, så området fortsat kan udvikles og udbygges som erhvervsområde.

Kommuneplantillæg:

Til lokalplanforslaget er der udarbejdet et nyt kommuneplantillæg, som ændrer minimumgrundstørrelsen for arealerne samt giver mulighed for detailhandel til særligt pladskrævende varegrupper.

Minimumgrundstørrelsen ændres fra 2.500 m2 til 1.600 m2. Ændringen skyldes flere henvendelser fra erhvervslivet.

Dertil indskrives der i rammen, at der er mulighed for detailhandel af særligt pladskrævende karakter, dette udgør blandt andet bilforhandlere og havecentre, som i dag findes i området. Forslag til kommuneplantillæg er vedlagt bilag 1(Bilag 1 forslag til kommuneplantillæg 2021.07).

Lokalplanens formål og indhold:

Formålet med lokalplanen er at sikre, at Erhvervsområde Øst giver mulighed for at erhvervsvirksomheder og særligt pladskrævende varegrupper kan placeres hensigtsmæssigt i området. Målet er at forbeholde området til virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med tung transport.

Lokalplanen er inddelt i to delområder, delområde I og II. Indenfor delområde I gives der mulighed for erhvervsformål i form af let/lokalt erhverv, typisk facadeerhverv med et lavere tilladt støjniveau. Indenfor delområde II gives der mulighed for tungt erhverv. Det er hensigten, at delområde I virker afskærmende i forhold til støj fra de tungere erhverv der kan placeres i delområde II. Derudover er der indenfor hele lokalplanområdet mulighed for at udlægge detailhandel i form af særligt pladskrævende varegrupper. Lokalplanen giver mulighed for indendørs og udendørs oplag.

Detailhandel:
Der fastsættes en minimums- og maksimalstørrelse størrelsen for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer. Begrænsningen af butiksstørrelsen, skal virke som en balance i området mellem erhverv og detailhandel, som skal sikre at området ikke udbygges med mange store butikker. Der gives ikke mulighed for etablering af dagligvarebutikker eller udvalgsvarebutikker indenfor lokalplanområdet.

Miljøklasse og støj:

Lokalplanen giver mulighed for placering af virksomheder indenfor miljøklasse 1-7, men med en opdeling indenfor lokalplanområdet. Opdelingen fastlægges i de to delområder. Opdelingen af virksomhederne i miljøklasser skal minimere gener såsom støj, forurening og lugt til omkringliggende naboer og naboområder.

I det nordvestlige område er der et udlagt indvindingsopland til nærtliggende vandværk. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om, at der ved placering af en virksomhed indenfor indvindingsoplandet kræves en konkret vurdering af forureningsrisikoen, som kan godtgøre en forsvarlig placering i forhold til risikoen for forurening af grundvandet.

Infrastruktur:

Vejnettet opretholdes som det er i dag. Der gives mulighed for etablering af to mindre blinde veje i den nordlige del samt vejadgang til en indelukket matrikel. Derudover gives der mulighed for etablering af mindre ikke gennemkørende indkørsler fra Holmdrupvej.

Fredskov

Indenfor lokalplanområdet findes en fredskov kaldet Byhavegård samt en skov vest for området som afkaster en skovbyggelinje ind i lokalplanområdet. Ved offentliggørelse af lokalplanforslaget, sendes en ansøgning til Miljøstyrelsen om reduktion af skovbyggelinjerne indenfor lokalplanområdet. Fra Byhavegård skov ansøges om reduktion af skovbyggelinjen til en grænse på 15 m fra skoven. Der står i dag opført byggeri 18 m fra skoven.

Hvad gives der ikke mulighed for i lokalplanområdet:

Indenfor lokalplanens område vil det ikke være muligt at placere erhverv med en anvendelse til fritidsformål såsom sportshaller, padel baner og lignende rekreative tiltag. Der kan heller ikke placeres restauranter eller etableres boliger indenfor lokalplanens område. Begrænsningen sættes, da sådanne aktiviteter og anvendelser kan være medvirkende til at begrænse erhvervenes aktiviteter indenfor erhvervsområdet. Forslag til lokalplan kan findes på bilag 2 (Bilag 2 forslag til lokalplan 678)

Afholdt dialogmøde:

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget har der været indkaldt til dialogmøde med erhvervslivet i området. Mødet blev brugt til at informere om processen samt inddrage erhvervslivet for at få en dialog om områdets fremtidige brug samt input til lokalplanforslaget.

Miljøscreening:

Lokalplanen og kommuneplantillægget er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3 Afgørelse om ikke miljøvurdering af lokalplanforslag & forslag til kommuneplantillæg).

Aflysning af lokalplan og kommuneplanramme

Hele lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr. 004.403 - For Erhvervsområde Øst for Ørbækvej. Med kommunalbestyrelsens vedtagelse af lokalplan 678 ophæves lokalplan nr. 004.403 i sin helhed.

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2- udledningen i forhold til brugen af området i dag.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles, idet liste Ø oplyste, at man på kommunalbestyrelsesmødet vil fremsætte et forslag om, at skovbyggelinjen fastsættes til 30 m.

Svendborg Kommunes tømningsregulativ for hustanke skal opdateres for at optimere driften, samt at leve op til regler om arbejdsmiljø. Udkastet til tømningsregulativet skal godkendes.

Baggrund

Svendborg Kommunes tømningsregulativ fastsætter regler for tømning af bundfældningstanke i kommunen. Siden det nuværende tømningsregulativ blev vedtaget i 2010, er der i sagsbehandlingen opdaget flere forhold der ikke er hensigtsmæssige i den daglige drift af ordningen, samt et behov for at styrke arbejdsmiljøet for chaufførerne. Administrationen har derfor lavet et udkast til et nyt tømningsregulativ for Svendborg kommune, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Udkast til tømningsregulativ for hustanke i Svendborg kommune 2022).

Ændringer i det nye tømningsregulativ

Nogle af ændringerne i det nye regulativ resulterer i en fremtidig serviceforringelse for enkelte borgere i Svendborg kommune. Der bliver i det nye regulativ stillet skærpede krav til vendemuligheder for slamsugeren. Dette kan medføre en ekstra udgift for lodsejeren til etablering af en vendeplads på ejendommen. Administrationen har valgt at tilføje denne ændring, da chaufføren i nogle tilfælde har været nødsaget til at bakke op til tre kilometer med slamsugeren for at kunne tømme tanken.

I det nye tømningsregulativ bliver der også stillet skærpede krav til afstanden mellem kørefast vej og husstanken, så den ændres fra 90 meter til 45 meter. Grunden til denne ændring er, at der skal benyttes to slanger for at kunne nå hustanken når afstanden er over 45 meter. Dette indebærer en fysisk belastning af chaufføren der skal tømme tanken i en grad, hvor arbejdsmiljøreglerne ikke overholdes. Der er her også tale om en serviceforringelse. Administrationen har indført en paragraf i det nye regulativ der giver ejendomme der kan dokumentere, at de ved det nye tømningsregulativs vedtagelse ikke lever op til kravet om 45 meter, mulighed for at få en dispensation for de nye afstandskrav. Hvis der efterfølgende sker ændringer på ejendommen, skal de etablere en adgangsvej, som overholder bestemmelsen om 45 meter fra kørefast vej til hustank.

Mellem 20 og 30 ejendomme har i dag mere end 45 meter fra kørefast vej til deres hustank og forventes at kunne få en dispensation.

Udover ovenstående ændringer har administrationen lavet nogle mindre ændringer der ikke har indvirkning på serviceniveauet, men som formaliserer allerede eksisterende praksis, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Liste med ændringer i Svendborg kommunes nye tømningsregulativ).

Det fremadrettede arbejde

Når udkastet til Svendborg kommunes nye tømningsregulativ er godkendt, sendes det i offentlig høring i otte uger. Administrationen sender i den forbindelse også en mail ud til alle borgere i Svendborg Kommune der har en hustank, med information om at der kommer et nyt tømningsregulativ.

Administrationen forventer at det endelige regulativ godkendes i Kommunalbestyrelsen i september 2022.

Ingen.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Det daværende Teknik- og Erhvervsudvalg blev på møde den 9.12.2021 orienteret om muligheden for at aktivere selskabet Svendborg VE A/S med henblik på at selskabet kan stå for driften af en række varmepumper, som er opstillet i bygninger ejet af Svendborg Kommune.

Administrationen har efterfølgende undersøgt mulighederne for indgåelse af en råderetsaftale mellem Svendborg Kommune og Svendborg VE A/S om drift af varmepumper i kommunens bygninger.

I budgetforliget for 2021 blev det - som et led i indsatsen for at nå kommunens klimamål - besluttet, at muligheden for at aktivere selskabet Svendborg VE A/S (datterselskab af det kommunalt ejede Svendborg Forsyning A/S) skulle undersøges.

Der er udarbejdet et notat fra BDO, som redegør for de juridiske og økonomiske rammer for aktivering af selskabet. I dette notat anbefalede BDO, at kommunen bevarer ejerskabet til de nuværende varmepumper, men at varmepumperne stilles til rådighed for Svendborg VE A/S, som i modsætning til kommunen vil have mulighed for at opnå refusion af elafgiften på den indkøbte el.

I Varmeforsyningsloven er der hjemmel til at en kommune kan drive store varmepumper (effekt større end 250 kW). Der er derimod ikke umiddelbart en hjemmel i varmeforsyningsloven til at en kommune kan drive små individuelle varmepumper (effekt under 250 kW) via et selskab. Kommunen har derfor forespurgt Ankestyrelsen om kommunen kan etablere og drive 58 små individuelle varmepumper i et selskab med begrænset ansvar.

Ankestyrelsen har den 3. november 2021 besvaret kommunens henvendelse. Ankestyrelsen vurderer, at Svendborg Kommune med hjemmel i kommunalfuldmagten kan etablere og drive individuelle varmepumper via selskabet Svendborg VE A/S og samtidig bevare rådigheden over selskabet.

Administrationen har udarbejdet et notat, som beskriver fordele og ulemper ved drift af varmepumper i et kommunalt ejet selskab herunder muligheden for at selskabet kan få refunderet elafgiften på den indkøbte el jf. bilag 1 (Bilag 1 – Notat om individuelle varmepumper)

I forbindelse med etablering af råderetsaftalen vil der være behov for en klart defineret ansvarsfordeling mellem Svendborg VE A/S og Svendborg Kommune. Det forventes, at det i forbindelse med indgåelsen af en råderetsaftale vil være nødvendigt med en indkøringsperiode med fokus på sikker drift. I indkøringsperioden kan der indhøstes erfaringer omkring driften af varmepumperne og snitfladerne mellem kommunen og selskabet kan afklares. I dette forløb vil der blive foretaget en evaluering af samarbejdet og snitfladerne, således at der på lang sigt etableres den mest hensigtsmæssige og optimale driftsform. Det må derfor forventes, at selskabet i indkøringsperioden vil have behov for at købe konkrete ydelser af kommunen,

Under forudsætning af at der opsættes det maksimalt mulige antal nye varmepumper, vil der ved udgangen af 2029 være opnået en årlig besparelse på sammenlagt 654 tons CO2.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Godkendelse af vedtægtsændringer i Fonden Sydfyns Elforsyning.

I forbindelse med seneste valg af forbrugervalgte repræsentanter til repræsentantskabet, var der ikke opstillet et tilstrækkeligt antal repræsentanter. Der kunne derfor ikke vælges det antal repræsentanter ind i repræsentantskabet som vedtægterne kræver. Vedtægterne ønskes ændret som konsekvens heraf, så der er mulighed for at vælge et mindre antal.

 Ændringerne kan grupperes i følgende:

(i) Ændring af bestemmelse om antallet af forbrugervalgte repræsentanter til Repræsentantskabet

(ii) Øvrige konsekvensændringer og korrektioner af vedtægten.

Fondens anmodning er vedlagt som bilag 1.

Ingen.

Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø) og Dorthe Ullemose (O). Som suppleanter deltog Johan Weltzin Kristensen (Ø) og Marianne Mix Larsen (O).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.

Bestyrelseshonorerer for Bestyrelsen i Svendborg Forsyning A/S, Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S, Svendborg Affald A/S, Svendborg Forsyningsservice A/S, Svendborg Vejbelysning A/S og Svendborg Kraftvarme P/S.

Svendborg Kommune har modtaget henvendelse fra Bestyrelsen i Svendborg Forsyning A/S, Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S, Svendborg Affald A/S og Svendborg Forsyningsservice A/S med anmodning om, at der bliver taget initiativ til en justering af bestyrelseshonorarerne.

Honorar har for Svendborg Forsyning siden 2010 været i faste priser med 50.000 kr. til bestyrelsesformand og med 12.500 kr. til næstformand og bestyrelsesmedlemmer.

Honorar ved Svendborg Kraftvarme udgør 25.000 kr. til bestyrelsesformand og 12.500 kr. til næstformand og bestyrelsesmedlemmer.

Kommunale lønninger er i perioden fra 2010 til 2020 steget med 17,4 %.

Udover de nævnte selskaber er der i Svendborg Vejbelysning A/S et formandshonorar på årlig 5.000 kr.

Brancheorganisationen for vand og spildevand (DANVA) har udarbejdet vedhæftede fortrolige rapport, hvor 51 selskaber har indberettet honorar til bestyrelsen. Det samlede gennemsnitlige honorar til bestyrelsen i 2020 er opgjort til kr. 315.000 per år (side 7), hvor honoreringen i VA er samlet 150.000 kr./år.

I forhold til de forskellige oversigter (fra side 10 og frem) er VA i kategorien med årlig omsætning mellem 100 – 200 mio. kr. (faktuelt 193 mio. kr. i 2020) og 3 forsyningsarter.

Et forslag fra Svendborg forsyning, der løfter de nuværende honorarer til at afspejle de gennemsnitlige honorarer i DANVA s rapport, kunne være følgende:

• Bestyrelsesformand:  100.000 kr.
• Bestyrelsesnæstformand:   50.000 kr.
• Bestyrelsesmedlemmer:   25.000 kr.  (7 bestyrelsesmedlemmer)
• I alt    325.000 kr.

Med den overstående justering finder bestyrelsen, at der kan skabes en rimelig honorering i forhold til bestyrelsesindsats, ansvar og selskaberne kompleksitet og betydning.

Såfremt nuværende satser fremskrives med 17,4 % som den kommunale lønudvikling vil de udgøre:

Svendborg Forsyning:

• Bestyrelsesformand:   58.700 kr.
• Bestyrelsesnæstformand:   14.675 kr.
• Bestyrelsesmedlemmer:   14.675 kr.  (7 bestyrelsesmedlemmer)
• I alt    176.100 kr.

Svendborg Kraftvarme:

• Bestyrelsesformand:   29.350 kr.
• Bestyrelsesnæstformand:   14.675 kr.
• Bestyrelsesmedlemmer:   14.675 kr.  (4 bestyrelsesmedlemmer)
• I alt    102.725kr.

Svendborg Vejbelysning:

• Bestyrelsesformand:  5.870 kr.

Kommunalbestyrelsen.

Karl Magnus Bidstrup, Henrik Nielsen, Jesper Kiel, Birger Jensen, Torben Frost og Johan Weltzin Kristensen var inhabile og deltog ikke i sagens behandling.

Godkendt, idet de nye honorarer gælder fra 1.6. 2022.

Afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø) og Dorthe Ullemose (O). Som suppleanter deltog Johan Weltzin Kristensen (Ø) og Marianne Mix Larsen (O).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.

Godkendelse af skema A for Infrastrukturplan gældende for Skovparken, afd. 14, Svendborg Andels Boligforening.

Efter ansøgning har Svendborg Andels-Boligforening (SAB) gennem Landsbyggefonden, og med godkendelse af Bolig- og Planstyrelsen, fået stillet 42 millioner kr. i udsigt til realisering af en Infrastrukturplan med tryghedsskabende forbedringer i SAB’s afdeling 14, Skovparken. Muligheden for at få tilført de 42 mio. kr. skal ses i sammenhæng med, at Skovparken er udpeget som Udsat Boligområde iht. Parallelsamfundslovgivningen, samt at der foregår en stor boligsocial indsats i Skovparken og ni andre nærliggende boligområder.

Ved godkendelse af Skema A bliver 42 millioner kr. stillet til rådighed for virkeliggørelse af en Infrastrukturplan, der indeholder forbedring af veje, stier, legepladser, samt etablering af nyttehaver, terrasser og et nyt torv m.m. i SAB’s afdeling 14, Skovparken. Det er Landsbyggefonden, der støtter projektet, der derfor kan gennemføres uden huslejestigninger for lejerne. På et ekstraordinært afdelingsmøde den 7. marts 2022 har lejerne i Skovparken vedtaget Infrastrukturplanen.

Infrastrukturplanen er første fase i realiseringen af en større vision for udviklingen af sociale og kulturelle tilbud, mødesteder og udfoldelsesmuligheder til gavn for hele Svendborgs østlige bydel.

I sammenhæng med Infrastrukturplanen er der, i samarbejde mellem SAB og Svendborg Kommune, indarbejdet et ambitiøst oplæg, hvor der foreslås etablering af et nyt offentligt byrum, som et stort fælles opholds-, lærings- og aktivitetsområde, der både indbyder til benyttelse af Nymarkskolens elever og lærere, beboerne i Skovparken og den øvrige by og bydels beboere. Det er et ideoplæg, som skal videreudvikles, hvilket vil foregå gennem inddragelse af borgere, foreninger, skolen, offentlige institutioner og andre lokale aktører. Endvidere skal mulighederne for ekstern medfinansiering afsøges.

Kommunalbestyrelsen har allerede den 29. juni 2021 givet tilsagn om opbakning til ansøgningen og samtidig besluttet at igangsætte udarbejdelsen af en udviklingsplan for grænseområdet mellem Skovparken og Nymarkskolen.

Lov om almene boliger mv.

Indstilles.

En bygherre for en privat udstykning i Tankefuld har solgt en række ejendomme uden på forhånd at have sikret en godkendt vejforbindelse til ejendommene. Bygherre har endnu ikke kunne levere tilstrækkeligt fyldestgørende materiale til en godkendelse af vejen, og den er derfor endnu ikke godkendt Det indebærer, at de nye grundejere ikke har kunne påbegynde deres byggerier. Da udstykningen er privat, har kommunen imidlertid begrænsede virkemidler til at sikre lovliggørelsen af vejen. Sagen forelægges til orientering.

I 2020 solgte Svendborg Kommune en ejendom til byudvikling i Tankefuld til en privat bygherre.

I oktober 2021 bliver kommunen opmærksom på, at bygherre er påbegyndt byggemodningen og har etableret en grusvej i den private udstykning uden den nødvendige tilladelse fra kommunen. Kommunen gør i oktober 2021 bygherre opmærksom på forholdet, og kommunen har derefter en løbende dialog med bygherre og bygherres rådgiver om at få leveret et fyldestgørende detailprojekt til godkendelse.

Undervejs i dialogen har bygherren solgt en række ejendomme, og et antal af de nye grundejere har søgt om byggetilladelse til at opføre huse på deres nyerhvervede grund. Fem af grundejerne har opnået en byggetilladelse, men kan ikke igangsætte byggeriet, da vejen ikke er lovlig og derfor ikke må bruges. Byggetilladelserne er betinget af, at de søger og opnår en adgangstilladelse inden byggeriet kan ibrugtages.

Den aktuelle status er, at kommunen har modtaget et detailprojekt fra bygherres rådgiver, der umiddelbart kan godkendes. Bygherre har dog for nyligt flere gange givet udtryk for, at bygherre er uenig med rådgiverens detailprojektet. Kommunen kan på baggrund af disse oplysninger ikke godkende detailprojektet.

Kommunen har derfor anmodet bygherre om at bekræfte at detailprojektet er aktuelt og at bygherres rådgiver repræsenterer bygherre. Kommunen har også oplyst bygherren om, at sagsbehandlingen ikke kan fortsætte inden forholdet er afklaret. Bygherre har ikke bekræftet dette endnu, men er fremkommet med yderligere bemærkninger til detailprojektet.

Kommunen modtager dagligt henvendelser fra frustrerede grundejere, der ikke kan gå i gang med at bygge deres huse.

På dette tidspunkt i processen har kommunen som myndighed dog begrænsede muligheder for at kræve, at vejen lovliggøres eller anlægges korrekt uden at kravet også rammer grundejerne i området. Dette skyldes, at privatvejsloven er bygget op på et princip, hvor det er de tilstødende grundejere, der er ansvarlige for vejen.

Såfremt at vejen ikke anlægges korrekt, vil kommunen som myndighed derfor kunne kræve, at de tilstødende grundejere anlægger vejen korrekt for egen regning.

Administrationen har skriftligt orienteret grundejerne i området om sagens status i forhold til den kommunale sagsbehandling.

Ingen.

Økonomiudvalget

Taget til efterretning

Venstre.

Forslaget blev bragt til afstemning:
 

For stemte 5 medlemmer: Torben Frost og Pia Dam (A), F og V.
 

Imod stemte 2 medlemmer: Flemming Madsen (A) og Ø.

Forslaget blev godkendt og anbefales overfor Økonomiudvalget.

Flemming Madsen (A) og Ø afgiv følgende mindretalsudtalelse: Forslaget kan ikke støttes, da anlægspuljen skal være mulig at søge for alle kommunes borgere og således ikke skal disponeres forlods.
 

Ansøgning fra Live Culture om tilskud på 11.200 kr. ekskl. Moms vedr. støtte til Olympen Live ’22

Live Culture har den 15. juni 2022 fremsendt ansøgning om tilskud på 11.200 kr. ekskl. moms til indsættelse af shuttlebus i forbindelse med premieren på Olympen Live ’22, Sydfyns nye endagsfestival i Ollerup.

Ud over almindelig rutetrafik ønskes der mulighed for at tilbyde publikum shuttlebus fra Svendborg by til Gymnastikhøjskolen i Ollerup i tidsrummet kl. 12-14 og igen kl. 23-01.

Svendborg Kommune bliver en del af Live Culture markedsføringsmateriale for Olympen Live 22.

Ej vurderet

Godkendt.

Beslutning om projektsalg af kommunes iskiosk på matr.nr. 740t, Svendborg Bygrunde beliggende Færgevej 21, 5700 Svendborg

Færgevej 21 har et areal på 4.736m2. På grunden er der opført 3 bygninger, hvoraf den ene af bygningerne er ejet af Svendborg Kommune. Bygningen indeholder i den forreste del en iskiosk/grillbar og den bagvedliggende bygning indeholder toilet og badefaciliteter til brug for lystbådesejlerne.

Det bebyggede areal for hele bygningen udgør 151 m2. Det udlejede areal inkl. udenomsareal og bygning udgør ca. 140 m2. Bygningen er bortforpagtet til Unilever Danmark Frisko Is, på en uopsigelig lejekontrakt fra udlejers side frem til 31.12.2027. Lejer kan opsige lejemålet i henhold til erhvervsleje-lovens regler, dvs. 3 måneder til den 1. i måneden (Bilag 2, Lejekontrakt med allonge)

Svendborg Kommune er kun interesseret i at eje den del af bygningen, hvor der er toilet og badefaciliteter, og ønsker med udbuddet og salget, at iskiosken bliver forskønnet, optimeret og moderniseret.

Øvrige vilkår ved udbuddet af iskiosken

Køber skal opdele bygningen på en sådan måde, at brandkrav opfyldes. Købers ændringer af kioskbygningen må ikke begrænse eller forringe brugen af kommunens bygning, bade- og toiletdelen. De nuværende bade- og toiletfaciliteter til brug for sejlende og brugere af området skal derfor opretholdes i uændret niveau. Forholdene er beskrevet i bilag 1, men er ikke udtømmende.

Planforhold

Plangrundlaget er den nugældende Lokalplan 513. Her fremgår det, at ejendommen, hvorpå kommunens bygning er beliggende, ikke kan udstykkes. Derfor skal potentiel køber betale arealleje, hvorpå den kommende ejerlejlighed bliver oprettet.

Lukket dagsordenpunkt

I normalforretningsordenens § 1, stk. 2, jf. Indenrigsministeriets cirkulære 1969 129, er der angivet nogle sagskategorier, der som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Herunder hører sager om køb og salg af fast ejendomme.

Sager om køb af ejendom er en objektiv oplysning, som ikke er fortrolig, mens alle oplysninger om prisfastsættelse samt oplysninger om faktiske forhold, der underbygger overvejelser om pris og handelsvilkår vil være fortrolige. I denne sag er der nogle vilkår, som ikke skal ud til offentligheden og derfor være fortrolig indtil, at dagsordenen er godkendt.  På denne baggrund behandles sagen som et lukket dagsordenspunkt.

Såfremt fremtidig køber øger bebyggelsesgraden, forventes en stigning af CO2.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø) og Dorthe Ullemose (O). Som suppleanter deltog Johan Weltzin Kristensen (Ø) og Marianne Mix Larsen (O).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.