Økonomiudvalget
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Dagsorden godkendt, idet punkt 16 blev behandlet efter punkt 1
Punkt 2 Afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg Kommune
+Beslutningstema
Afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse i Svendborg Kommune på baggrund af Byrådets beslutning den 28. maj 2019.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget drøfter sagen med henblik på oversendelse til Byrådet.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet besluttede den 28. maj 2019 på baggrund af en sag fra Enhedslisten, at der skulle igangsættes en afdækning af normeringer i dagtilbud i Svendborg Kommune. Byrådet besluttede at afdækningen skulle omfatte følgende:
- At administrationen beregner hvad der skal til for at de kommunale dagtilbud i Svendborg kan leve op til en normering, hvor der er 1 pædagogisk personale til 3 vuggestuebørn og 1 til 6 børnehavebørn (eksklusiv ledelse og vikartimer).
- Administration udarbejder en opgørelse over, hvordan normeringen er i dag, samlet og for hvert børnehus.
- Administrationen laver en opgørelse for udviklingen i normeringerne i de kommende år, når rammebudgettering, besparelser og 0,35%-besparelser gennemføres.
Afdækningen fremgår nedenfor, og er uddybet og suppleret med yderligere materiale i vedlagte bilag.
I det politiske forståelsespapir fra 25. juni 2019 fremgår det, at regeringen:
”vil fremlægge en ambitiøs børneplan. Målet skal være at forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner gennem en langsigtet investeringsplan frem mod 2025, der sammentænker normeringer, uddannelse, kvalitet og ledelse og som [bl.a.] indeholder, at der indføres lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020”.
På nuværende tidspunkt er der ikke kendskab til hvilken definition på minimumsnormeringer, der vil blive anvendt i en kommende lovgivning.
Styringsprincipper for kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg Kommune
Budgettet til kommunale og selvejende dagtilbud fordeles som en samlet lønsum i et rammebudget. Børne- og Ungeudvalget besluttede den 12. juni 2019 en ny budgetmodel for dagtilbud med børnehuse gældende fra 1. januar 2020. Budgettet til dagtilbud med børnehuse fordeles primært på baggrund af det forventede antal børn pr. dagtilbud.
De kommunale dagtilbuds forældrebestyrelser beslutter principper for budgetanvendelsen, og dagtilbudslederen udmønter og følger op på budgettet i samarbejde med de pædagogiske teamledere. Det decentrale styringsprincip giver mulighed for at forældrebestyrelse, dagtilbudsleder og pædagogisk teamleder kan imødekomme særlige lokale forhold. Den faktiske normering kan således variere fra børnehus til børnehus på baggrund af lokale prioriteringer.
Styringsprincipper for kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg Kommune er uddybet i bilaget.
Afdækning af normeringer
Afdækning af normeringer tager afsæt i budgetrammen med den vedtagne budgetmodel og en vægtet gennemsnitsløn for en pædagogisk fuldtidsmedarbejder (vægtet gennemsnit af pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere) og forventet antal vuggestue- og børnehavebørn i 2019 og fremadrettet jævnfør den seneste børnetalsprognose godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 8. maj 2019.
Forudsætninger anvendt i beregningerne er uddybet i bilagets Appendiks 3.
Beregning af hvad der skal til for at de kommunale dagtilbud i Svendborg kan leve op til en normering, hvor der er 1 pædagogisk personale til 3 vuggestuebørn og 1 til 6 børnehavebørn (eksklusiv ledelse og vikartimer)
I 2019 indgår der ca. 317 pædagogiske fuldtidsmedarbejdere i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse. En minimumsnormering som beskrevet vil forudsætte i alt ca. 373 pædagogiske fuldtidsmedarbejdere.
For at nå en samlet gennemsnitsnormering på én pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder til seks børnehavebørn eksklusiv ledelse og vikartimer vil der samlet skulle ansættes ca. 56 flere fuldtidsmedarbejdere på dagtilbudsområdet. Dette svarer til en bruttoudgift på 21,7 mio. kr. (2019) og en nettoudgift på 19,0 mio. kr., når der tages højde for forældrebetaling og afledte udgifter til private tilbudstyper. |
Opgørelse over normeringen i dag, samlet og for hvert børnehus
Den gennemsnitlige beregnede normering for kommunale og selvejende børnehuse i 2019 udgør 3,56 vuggestuebarn pr. pædagogisk medarbejder og 7,03 børnehavebarn pr. pædagogisk medarbejder. Forskellen til den anvendte definition af minimumsnormeringer svarer i 2019 til de ekstra 56 fuldtidsstillinger, der samlet set skulle oprettes jævnfør ovenfor.
Opgørelse over beregnede normeringer for hvert børnehus fremgår i bilagets Appendiks 1. I bilagets Appendiks 2 er de beregnede normeringer for hvert børnehus suppleret med tre casestudier fra udvalgte børnehuse, idet de beregnede normeringer ikke tager højde for flere faktorer, som kan have betydning for det oplevede serviceniveau i dagligdagen. |
Opgørelse for udviklingen i normeringerne i de kommende år, når rammebudgettering, besparelser og 0,35%-besparelser gennemføres
Indførelse af rammestyring fra 2019 betyder, at dagtilbudsområdets budget ikke reguleres ved stigende eller faldende børnetal. Børnetallet kan dermed have betydning for normeringen. Ændringer af budgetrammen ved eventuelle besparelser eller udvidelser samt løbende økonomistyring kan også have betydning for normeringen.
Ifølge den seneste børnetalsprognose forventes omtrent samme børnetal i 2020 som i 2019. Fra 2021 forventes det at antallet af børn stiger.
|
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
For at nå en samlet gennemsnitsnormering på én pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder til seks børnehavebørn eksklusiv ledelse og vikartimer vil det brutto koste 21,7 mio. kr. (2019). Når der tages højde for forældrebetaling og afledte udgifter til private tilbudstyper vil det netto koste 19,0 mio. kr.
Det bemærkes at ovenstående beløb vil ændre sig, hvis der ændres i definitionen af minimumsnormeringer eller i andre af beregningens forudsætninger. Det drejer sig blandt andet om fordelingen mellem medarbejdergrupper (pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere), indregning af åbningstider i børnehusene, medarbejdernes og børnenes fravær (ferie/sygdom), medtagelse af vikartimer etc.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 14-08-2019
Oversendes, idet det anbefales, at sagen drøftes ved budget 2020.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O), hvorfor Palle Fischer (C) deltog som suppleant.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Oversendes til byrådet med anmodning om, at sagen oversendes til de politiske forhandlinger om budget 2020.
Punkt 3 Økonomiudvalget og byrådets møder 2020
+Beslutningstema
Godkendelse af mødekalender for Økonomiudvalget og Byrådet i 2020.
Indstilling
Direktionen indstiller økonomiudvalgets og byrådets mødekalender til godkendelse.
Samtidig indstilles, at mødekalender for Byrådet fremsendes til byrådets godkendelse.
Sagsfremstilling
Administrationen foreslår, at økonomiudvalget og byrådets møder i 2020 fastsættes således:
Økonomiudvalget på følgende tirsdage kl. 15.30:
21/1, 18/2, 24/3, 21/4, 19/5, 23/6, 25/8, 8/9 (1. behandling af budget), 29/9 (2. behandling af budget), 20/10, 17/11, 15/12.
Byrådet på følgende tirsdage kl. 17.00:
28/1, 25/2, 31/3, 28/4, 26/5, 30/6, 1/9, 15/9 (1. behandling af budget), 6/10 (2. behandling af budget), 27/10, 24/11, 22/12. Endvidere politisk temamøde 27/2 fra ca. kl. 12.00 – 21.00.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Økonomiudvalgets mødekalender godkendt.
Mødekalender for Byrådet indstilles til godkendelse.
Punkt 4 Budget 2020 - revideret budgetprocedure
+Beslutningstema
Revideret tidsplan for færdiggørelse af budget 2020
Program for Byrådets budgetseminar den 17. september 2019
Afholdelse af borgermøde om budget 2020
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Den reviderede tidsplan for færdiggørelse af budget 2020 godkendes
- Program for budgetseminar den 17. september drøftes
- Økonomiudvalget drøfter, om der skal afholdes borgermøde i forbindelse med budget 2020
Sagsfremstilling
På grund af folketingsvalget og de efterfølgende forhandlinger om dannelse af ny regering vil forhandlingerne mellem KL og regeringen om økonomiaftalen for budget 2020 først blive indledt i sidste halvdel af august. I forlængelse heraf har Social- og indenrigsministeriet meddelt, at fristerne for hvornår kommunens vedtagelse af budget 2020 senest skal være på plads, er rykket fra den 15. oktober til den 5. november. På denne baggrund er der efter aftale med borgmesteren udarbejdet en revideret tidsplan for færdiggørelse af budget 2020 jf. vedlagte bilag. Det skal bemærkes, at tidsplanen bygger på et optimistisk forløb af forhandlingerne mellem KL og regeringen, hvorfor der efterfølgende kan være behov for at justere i tidsplanen.
De politiske forhandlinger forventes at finde sted fra den 9. oktober og afsluttet senest den 13. oktober, med endelig frist for fremsendelse af ændringsforslag mandag den 14. oktober i efterårsferien. På mødet drøfter Økonomiudvalget forløbet af de politiske forhandlinger.
Jf. den reviderede tidsplan for budget 2020 er Byrådets budgetseminar den 27. august rykket til den 17. september. Budgetseminariet forventes at forløbe som skitseret i vedlagte program. På grund af den forsinkede kommuneaftale vil budgetmaterialet til budgetseminariet være lig det tekniske budget 2020-22 ekskl. kommuneaftalens afledte konsekvenser for Svendborg Kommune.
Jf. budgetproceduren beslutter Økonomiudvalget, hvorvidt der skal afholdes borgermøde i forbindelse med budget 2020.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Godkendt. Der afholdes fysisk borgermøde om budget 2020
Punkt 5 Godkendelse af projektforslag - Etablering af eldrevet luft/vand varmepumpe Bodøvej 13
+Beslutningstema
Godkendelse af projektet ”Etablering af eldrevet luft/vand varmepumpe, Bodøvej 13, Svendborg”.
Projektforslaget indeholder etablering af en 20 MW varmepumpe på Bogøvej 13, 5700 Svendborg.
Indstilling
Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget og Byrådet, at
- Projektforslaget fra Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. om ”Etablering af eldrevet luft/vand varmepumpe, Bodøvej 13, Svendborg” godkendes i henhold til varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser.
- Sagen oversendes til Økonomiudvalget m.h.p. stillingtagen til anmodning om garanti for lån på 60,5 mio. kr. for fase 1, såfremt projektet realiseres.
Sagsfremstilling
Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) har, på vegne af Svendborg Fjernvarme A.m.b.a., fremsendt projektforslag (senest revideret den 28. maj 2019), der vedrører ”Etablering af eldrevet luft/vand varmepumpe, Bodøvej 13, Svendborg”. Projektforslaget er vedlagt som bilag 2.
Projektforslaget omfatter:
• Etablering af en 20 MW eldrevet varmepumpe på Bogøvej 13, 5700 Svendborg.
Varmepumpen er eldrevet med udeluft som varmekilde. Luften nedkøles med 5-8oC gennem anlægget. Elforsyningen til varmepumpen sker via Svendborg Fjernvarmes naturgasdrevne gasmotoranlæg. Varmepumpen bliver installeret i en ny bygning på 500 m². Der vil desuden blive opstillet fordampere på 1.500 m² på grunden, til at indvinde varmen fra luften. Der søges særskilt om nedsivningstilladelse til vandet fra fordamperene.
Der er ikke planlagt tilslutning af nye forbrugere. Anlægget skal erstatte en del af det nuværende naturgasforbrug til varmeproduktion. Det er planlagt, at varmen fra Svendborg Fjernvarme i fremtiden skal produceres af:
• Affaldsforbrænding 51 % (varmen fra 50.000 tons affald)
• Varmepumpe 45 %
• Gaskedler 2 %
• Gasmotorer 1 %
• Elkedel 1 %
I beregninger indgår, at grundlasten fortsat er varme fra Svendborg Kraftvarme A/S.
Det fremgår af projektforslaget, at der er positiv samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi i projektet.
Projektet har en positiv samfundsøkonomi af projektet på 63,4 millioner kr over en 20-årig periode – svarende til 9,0 %. Der foretaget relevante følsomhedsberegninger, og de viser en positiv samfundsøkonomi. Dermed er projektet robust m.h.t. samfundsøkonomien. Projektet giver desuden et selskabsøkonomisk overskud på cirka 16,2 mio kr årligt, samt en økonomisk besparelse for en gennemsnitlig fjernvarmeforbruger på 1.584 kr/år.
Der er en CO2 reduktion på 6.581 tons årligt ved projektet i gennemsnit over en 20 årige periode. Der sker en øget udledning af metan på 57,4 tons årligt (svarende til 1.205 tons CO2). Den totale CO2 reduktion bliver dermed 5.376 tons CO2/år i gennemsnit over en 20 årig periode. 4 andre beregnede miljøparametre falder (N2O, SO2, NOx og PM2,5).
Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres. Inden Byrådet kan meddele godkendelse til projektet, skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Disse vurderinger er foretaget og fremgår af udkastet til projektgodkendelsen ved bilag 1.
Svendborg Kommune har fået projektets baggrundsdata og beregningsmetoder kvalitetssikret af rådgivningsfirmaet PlanEnergi.
I den indledende fase er der koordineret med andre afdelinger i kommunen samt med relevante forsyningsselskaber. Ansøger har været i dialog med berørte forsyningsselskaber.
Miljø- og Naturudvalget har den 2. april 2019 taget beslutning om, at projektforslaget skulle sendes i 4 ugers høring.
Projektforslaget har været i høring hos berørte forsyningsselskaber i perioderne:
- 1. høring: 16/4 – 14/5 2019
- 2. høring: 3/6 – 17/6 2019
Der indkom høringssvar fra Svendborg Kraftvarme og Dansk Gas Distribution (DGD). Høringssvarerne er vedlagt som bilag 3, og er gennemgået og behandlet i udkastet til projektgodkendelsen i bilag 1. Der er, som følge af høringen, foretaget mindre tilpasninger af grunddata (reinvesteringer, drift og vedligehold) i forhold til første udgave af projektforslaget, der blev fremlagt for MNU.
Med projektforslagets beregnede fald i CO2 udledning, lever projektforslaget op til kommunens målsætning om energibesparelser via virksomhedsinitiativer og individuel opvarmning.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har i forlængelse af projektet, udvisende et anlægsbudget på 92 mio.kr., fremsendt anmodning om kommunal garanti for lån på 60,5 mio. kr. til fase 1 af etablering af luft / vand varmepumpeanlæg. Der vil efterfølgende blive ansøgt (i år 2020) om kommunal garanti for lån op til 39,5 mio.kr., bl.a. afhængig af, om der opnås en forventet energibesparelse på cirka 20 mio. kr., dvs. i alt op til 100 mio.kr.
Ansøgningen er vedlagt som bilag 4.
Efter gældende praksis opkræves Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. garantiprovision på markedsvilkår svarende til pt. 0,75 % årligt af restgælden pr. 31.12. Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har modtaget et indikativt lånetilbud til projektet fra realkreditinstitut udvisende en anslået bidragssats på 0,5% årligt, der i givet fald må anses for at være udtryk for niveauet for garantiprovisionen.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
(Projektbekendtgørelsen). Bek. nr. 825 af 24. juni 2016.
Lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven). Lov nr. 382 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 64
af 21. januar 2019.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-08-2019
Sagen indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Indstilles
Punkt 6 Det Gode Madhus - ændring af holdbarhed
+Beslutningstema
Ændring af holdbarhed af maden i Det Gode Madhus.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om:
- at produktionen af kølemad i Det Gode Madhus ændres således, at holdbarheden på maden reduceres fra 16 til 5 dage, og at maden udbringes 3 gange ugentligt
- at merudgifterne finansieres ved egenbetaling fra borgerne, således at maden stiger fra 49 kr. til 54 kr. i 2019-pris, eller via et tilskud til produktionen på 2. mio. kr., eller en kombination heraf.
Sagsfremstilling
Som følge af nye anbefalinger fra Fødevarestyrelsen vedr. holdbarhed på kølemad, anbefaler administrationen, at holdbarheden af kølemad produceret af Det Gode Madhus ændres fra 16 dage til 5 dage.
Historisk set blev beslutningen om produktion og levering af mad en gang om ugen taget med baggrund i aktuel viden om holdbarhed. I de senere år er levnedsmiddelinfektioner begrundet i bakterien listeria blevet mere udbredt og de seneste risikovurderinger viser, at der er behov for at revurdere fastsættelsen af holdbarheden. Fødevarestyrelsen vejleder i, at en holdbarhed på 5 døgn minimerer risikoen for, at man kan blive syg af listeria væsentligt.
En holdbarhed på 5 døgn vil betyde, at borgeren fremover skal have leveret mad 3 gange om ugen.
Dette vil betyde store omlægninger i produktionen af kølemad i det Gode Madhus, idet flere retter, f.eks. frokostretter og tilvalg, fremover vil skulle produceres flere gange om ugen i stedet for én gang, ligesom pakning m.v. vil skulle tilrettelægges anderledes end i dag, hvor al pakning foregår om fredagen, til udbringning i efterfølgende uge.
En ændring i holdbarheden vil således have betydning for økonomien i madservicen, og antallet af forskellige retter pr. udbringning.
Afledt positiv effekt af udbringning 3 x ugentlig er mere kontakt med borgerne, muligheder for at tilbyde andre retter og komponenter til retterne, eksempelvis friske salater. Noget kunderne efterspørger.
Vi har indhentet information og vejledning i øvrige fynske kommuner. Odense og Faaborg-Midtfyn Kommune har inden for de seneste par år ændret holdbarheden fra 16 til 5 dage, hvilket bl.a. betyder, at de alle nu udbringer tre gange ugentligt til hjemmeboende i stedet for en.
Det er foretaget beregninger på, hvorledes produktion og udbringning kan håndteres mest økonomisk effektivt, ved henholdsvis to og tre ugentlige udbringninger. Kørselsudgiften er i sagens natur højest ved 3 ugentlige udbringninger, mens 2 ugentlige udbringninger vil give en endnu større produktionsudgift. Administrationen anbefaler på den baggrund 3 ugentlige udbringninger.
Produktionsændringen forventes at kunne træde i kraft pr. 01.01.20
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgiften ved en omlægning til kortere holdbarhed vil betyde øgede udgifter og dermed en stigning i prisen pr. ret.
Dette kan finansieres via borgerbetalig eller via tilskud, eller en kombination heraf.
2019-priser | Borgerpris pr. hovedret | Årlig ufinansieret ekstraudgift |
Pris, nuværende 2019 | 49 kr. |
|
Borgerfinansieret betaling af 3 ugentlige leveringer | 54 kr. (max.pris) | 0 kr. |
Tilskud til produktionen ved Pris v. 3 ugentlige leveringer | 49 kr. | 2. mio. kr. |
Engangsudgifter til opdatering af IT (menukort, bestillingslister, produktionslister), nye foldere samt personaleudgifter til indkøring indeholdes indenfor eksisterende budget.
I forhold til 2020 priser forventes omkostningerne og max. prisen at stige til kr. 55 pr. hovedret.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 13-08-2019
Udvalget godkender reduktionen af holdbarheden og fremsender finansieringen af merudgiften til Økonomiudvalget til budgetforhandlingerne.
Der var afbud fra
- Hanne Ringgaard Møller (B) - som suppleant deltog Steen Tinning (B) og
- Susanne Gustenhoff (Ø) – som suppleant deltog Karl Magnus Bidstrup (Å).
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Oversendes til de politiske forhandlinger om budget 2020
Punkt 7 Vindeby Vand ansøger om garanti for lån
+Beslutningstema
Vindeby Vand har ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for lån på 1,5 mio. kr.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At der stilles kommunegaranti for byggekredit/lån på 1,5 mio. kr. til Vindeby Vand, til ændring/ombygning af udpumpningsanlæg og ændret ledningsanlæg til og fra højdebeholder.
- At der i givet fald efter gældende praksis opkræves garantiprovision, som for nærværende udgør 1 % årligt af restgælden 31.12. for øvrige forsyningsvirksomheder.
Sagsfremstilling
Vindeby Vand anmoder Svendborg Kommune om en kommunegaranti som sikkerhed for optagelse af et 25-årigt lån ved KommuneKredit på 1,5 mio. kr.
Formålet med lånet er en større ændring/ombygning af udpumpningsanlæg fra højdebeholderanlæg, beliggende Gl. Nyby Vej, samt ændring af ledningsanlæg til og fra højdebeholder til 1,5 mio. kr.
Anlægget påtænkes opført således, at det kan forsyne en kommende udstykning på Gl. Nybyvej og Ydunshave, samt at der via højdebeholderen kan skabes en stabil trykforsyning til det øvrige Tåsinge.
Der forventes ingen takstændringer i forbindelse med lånoptagelsen.
Vindeby Vand har ved udgangen af 2018: 1.722 forbrugere, og et vandsalg på 208.775 m³.
Seneste årsregnskab for perioden 1.1.2018 – 31.12.2018 udviser:
- Årets resultat før afskrivninger og finansieringsomkostninger: 628 t.kr. (overskud)
- Årets resultat efter afskrivninger og finansieringsomkostninger: -1.748 t.kr. (underskud). Afskrivningerne indeholder merafskrivning (som ikke må indgå i prisberegning) af opskrevet aktiver i 2008 til nutidsværdi i forhold til benchmarking. Den årlige merafskrivning (på den forhøjede værdi) fragår derfor igen på opskrivningen under egenkapitalen.
- Regnskabsmæssig værdi af anlægsaktiver: 28,3 mio. kr.
- Finansielle- og omsætningsaktiver: 0,4 mio. kr., heraf udgør den likvide beholdning 0,2 mio. kr.
- Egenkapital og henlæggelser: 24,7 mio. kr.
- Langfristede gældsforpligtelser: 2,9 mio. kr.
- Kortfristede gældsforpligtelser: 1,1 mio. kr.
Revisionen af årsregnskabet gav ingen anledning til forbehold.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser, såfremt terminerne på lånet bliver betalt rettidigt.
Ud over nærværende ansøgning har Vindeby Vand 4 kommunegaranterede lån på i alt 3.081.743 kr. pr. 1.7.2019.
Efter gældende praksis opkræves Vindeby Vand garantiprovision på for nærværende 1 % årligt af restgælden pr. 31.12.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Indstilles.
Punkt 8 Den Blå Kant dispositionsforslag
+Beslutningstema
Godkendelse af dispositionsforslag og budgetoverslag for første etape af Den Blå Kant.
Indstilling
Den politiske styregruppe for Den Blå Kant indstiller til Byrådet,
- at dispositionsforslaget og budgettet godkendes i sin helhed.
Sagsfremstilling
Dispositionsforslaget til den første anlægsetape af Den Blå Kant beskriver et anlægsprojekt for området omkring havnebassinet mellem Honnørkajen, Udrustningskajen og Frederiksø. Den overordnede idé er at skabe en forbedret forbindelse fra bymidten ned til havnen. Det kan være med til at skabe endnu mere liv på kajen og ved vandet.
Forslaget viser disponering af alle delarealer og anviser de overordnede rumlige kvaliteter, valg af materialer og inventar. Forslaget er opdelt i følgende hovedelementer:
- Krydset (Frederiksgade, Havnepladsen, Jessens Mole og Frederiksbro)
- Bryggen (Syd for Frederiksbro og kajerne vest og øst for denne)
- Ankomstpladsen (Udrustningskajen nordlige del)
- Udrustningskajen (Udrustningskajen sydlige del)
Parkering:
- Dispositionsforslaget forudsætter at ca. 44 p-pladser omplaceres syd for vejen på Frederiksø. Det er muligt at omplacere stort set det samme antal pladser andre steder i nærområdet (på Frederiksø).
Den politiske styregruppe har godkendt dispositionsforslaget uden ændringer med følgende bemærkninger til projektets videre udvikling:
- Prissætningen af bryggen ved Frederiksbroen bør udfordres.
- Efter udarbejdelse af projektforslaget bør der evt. træffes politisk beslutning om at reducere i forslaget, så byrumbearbejdelsen fx standses umiddelbart efter strandfeltet.
Den videre proces:
- Rådgivningsaftale forhandles på plads med hovedrådgiver. (aug. - sept. 2019)
- Udvikling af projektet i følgende faser: (sept. 2019 – marts 2020)
- Projektforslag (herefter politisk behandling - forventeligt i efteråret 2019)
- Myndighedsprojekt
- Hovedprojekt (detailprojektering).
- Udbud – (april 2020) Entreprisearbejderne sendes i udbud. I tilknytning til denne proces gennemføres en markedsdialog i samarbejde med Miljøforum Fyn om de konkrete løsninger i projektet, hvor også lokale virksomheder får mulighed for at bringe sig i spil til opgaven.
- Anlæg og tilsyn (maj 2020 – feb. 2021)
- Aflevering og ibrugtagning. (marts 2021)
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den samlede anlægsramme for projektet ”Den Blå Kant, Byrumsudvikling og Klima” er på 29,2 mio. kr., inklusiv fremskrivninger.
Heraf er ca. 4 mio. kr. anvendt til arkitektkonkurrencer og de resterende 25,2 mio. kr. er prioriteret til realisering af 1. etape.
Jf. Teknik- og Erhvervsudvalget beslutning den 5. maj 2019 afsættes der, af den resterende ramme på 25,2 mio. kr., et beløb på 1,2 mio. kr. til kvalificering af det samlede projekt. Dette sker som led i den ansøgning, der er sendt til Realdania, om at blive pilotkommune i projektet ”Byerne og det stigende havvand”.
Herefter restere der et budget på 24 mio. kr. til realisering af 1. etape. Udgifterne forventes at fordele sig som følger:
I mio. kr. |
|
Anlægsudgifter* | 19,20 |
Ekstern rådgiver** | 2,90 |
Intern projektledelse | 0,35 |
Kunst*** | 0,10 |
Forundersøgelser**** | 0,25 |
Andre Udgifter***** | 1,20 |
Samlet | 24,00 |
* Jævnfør dispositionsforslaget
** Rådgiverhonorar (inkl. det arbejde, der er udført frem til nu). Der er endnu ikke forhandlet en rådgiveraftale. Standardsats ifølge Foreningen for Rådgivende Ingeniører er 15% af entrepriseudgifterne.
***Byrådet har i 2008 vedtaget, at der ved anlægsprojekter og større renoveringsopgaver over 5 mio. kr. budgetteres med midler til kunstnerisk udsmykning på 5 promille af byggesummen. Byggesummen defineres som håndværkerudgifter mens anlægssummen er den samlede budgetramme for byggeriet.
**** geoteknik, landmåler, jordforurening mm
***** usikkerheder i ovenstående beløb samt øvrige anlæg i tilknytning til projektet
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 15-08-2019
Indstilles.
Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Indstilles.
Punkt 9 Klosterplads og Frederiksgade Omdannelse - Offentliggørelse af planforslag
+Beslutningstema
Offentliggørelse af kommuneplantillæg 2017.21 og lokalplan nr. 649 – Omdannelse af Klosterplads og Frederiksgade.
Indstilling
Direktionen indstiller til Byrådet, at
- forslag til kommuneplantillæg nr. 2017.21 offentliggøres i 8 uger.
- forslag til lokalplan nr. 649 offentliggøres i 8 uger.
- der ikke udarbejdes miljøvurdering af planforslagene. Beslutningen herom offentliggøres sammen med planforslagene.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet vedtog den 26. februar 2019 at igangsætte udarbejdelse af forslag til tillæg til Kommuneplan 2017-2029, samt forslag til lokalplan med en forudgående høring.
Byrådet vedtog den 28. maj 2019 på baggrund af den forudgående høring at fortsætte planlægningen på baggrund af tidligere besluttede temaer for planlægningen.
Planforslagene tager udgangspunkt i det projektforslag, der er udarbejdet for omdannelsen af Klosterplads og Frederiksgade. Projektet er en del af områdefornyelsen Liv i Min By, som handler om at skabe bedre forbindelse mellem bymidte og havn, gøre det lettere at færdes på tværs af byen, samt skabe rekreative byrum med mulighed for ophold undervejs.
Planforslagenes indhold
Planforslagene omfatter udelukkende udearealer og dermed ingen bygningsbestemmelser.
Forslag til kommuneplantillæg 2017.21 udlægger området til offentlige formål i form af byrum. Området kan anvendes til blandede byrum, såsom torve, pladser, veje, parkering, promenade, og andet som er beregnet til gående, stående eller siddende ophold.
Forslag til lokalplan nr. 649 tager udgangspunkt i det projektforslag, der er udarbejdet for omdannelsen af området fra trafikrum til byrum. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser om henholdsvis Klosterplads og Frederiksgade.
Klosterplads
Der gives mulighed for opførelse af trappeanlæg, indsnævring af vejprofil, herunder reduktion af p-pladser, samt etablering af cykelstier i begge retninger. Derudover mulighed for pladsdannelse for enden af stationsbygningen, hvor en formidling af fortidsminde kan markeres i belægninger.
Frederiksgade
Der gives mulighed for sivegade med ensartet belægning uden niveauspring og kanter. En belægning der i sin udstrækning rækker fra facade til facade. Derudover gives mulighed for udvidelse af den plads der ligger ud til Jessens Mole, så den lille vejforbindelse i den sydlige ende fjernes og arealet inddrages i pladsen. Der gives mulighed for ensretning af gaden.
Planforslagenes afgrænsning.
Parkering
Som en del af processen i arbejdet med projektforslaget er der i samarbejde med politi, ejere og lejere i området undersøgt tre parkeringssituationer, som blev besluttet af byrådet i forbindelse med igangsætning af den forudgående høring:
”I forbindelse med omdannelse af Frederiksgade til ensrettet vej undersøges det, hvorvidt der i vinterhalvåret kan etableres skråparkering eller parallelparkering i den ene side af vejen. Dette undersøges i dialog med Områdeforum og med virksomhederne i Frederiksgade. Ligeledes afsøges hvordan der kan fastholdes et mindre antal korttids p-pladser i hjørnet ved Sydbank, alternativt taxaholdepladserne overfor”.
I forlængelse af parkeringsforliget er der udarbejdet et notat af rådgiver med henblik på at belyse de tre parkeringssituationer, som er nævnt ovenfor:
• Skråparkering i Frederiksgade
• P-pladser foran Sydbank
• P-pladser foran stationen
Notatet er gennemgået på møde med Fyns Politi og fremlagt for ejere og lejere i området ved et inviteret møde. På baggrund af notatet og møderne har OmrådeForum besluttet ikke at arbejde videre med skråparkering i Frederiksgade eller p-pladser foran Sydbank.
Skråparkeringen mødte stor modstand blandt naboerne i Frederiksgade og p-pladserne foran Sydbank vurderes fra politiets side meget uhensigtsmæssig ift. oversigt og faktisk manøvrering når der skal parkeres og er desuden placeret midt i T-kryds. (Jf. færdelsloven må der ikke parkeres i ”overliggeren” i et t-kryds).
Notat om parkeringssituation, referat fra møde i Områdeforum og dispositionsforslag vedlægges som bilag.
Der arbejdes til gengæld videre med at optimere området foran stationsbygningen, så der eventuelt kan skabes mere plads til parkering. Ændringerne drejer sig blandt andet om s-svingets eksakte udformning og udformningen af den hævede/markerede flade.
Lokalplanen angiver ikke specifikt hvor, der er parkeringspladser.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til den kommende planlægning kan holdes indenfor gældende budget.
Anlægsudgifterne hører under områdefornyelsen Liv i Min by.
Omdannelsen af Klosterplads og Frederiksgade forventes at understøtte de erhvervsdrivende i Frederiksgade og bidrage til oplevelsen af en attraktiv handelsbymidte.
Lovgrundlag
Lov om planlægning.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 15-08-2019
Sagen indstilles til Byrådets behandling.
Birger Jensen (V), Rene Haahr (V) Jens Munk (løsgænger) stemte imod og havde følgende mindretalsudtalelse:
Vi er grundlæggende for projektet, men stemmer imod fordi, vi:
- ikke vil fjerne alle parkeringspladser ved Sydbank
- ønsker en illustration af et mere lige vejforløb (s-svinget på Klosterplads)
- ønsker en uddybning af det hensigtsmæssige i at føre en cykelsti gennem et shared space samt behovet for den anførte bredde på cykelstien
Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Sagen tilbagesendes til Teknik og Erhvervsudvalget.
Punkt 10 Vedtægtsændringer for Beredskab Fyn
+Beslutningstema
Vedtægtsændringer for Beredskab Fyn ønskes godkendt i byrådet iht. Beredskab Fyns gældende vedtægters punkt 14
Indstilling
Direktionen indstiller, at byrådet godkender vedtægtsændringer for Beredskab Fyn.
Sagsfremstilling
Vedtægtsændringer for Beredskab Fyn ønskes godkendt i byrådet iht. vedtægternes punkt 14. Følgende elementer er indarbejdet i vedtægterne:
- Principbeslutning med ny fordelingsnøgle er godkendt i alle deltagerkommunernes byråd og indarbejdet i vedtægterne. (Behandlet ifm. sag om Fælles Fynsk Erhvervsfremme december 2018). Fordelingsnøgle for Beredskab Fyns budget ændres hermed fra nettoregnskaber til indbyggertal.
- På møde i Beredskabskommissionen d. 26. februar 2019 blev budget 2020 for Beredskab Fyn godkendt, men med den bemærkning, at fra budget 2020 og fremefter skal endelig PL være gældende, så ikke der benyttes et PL skøn, som divergerer fra det kommunerne benytter ifm. budgetlægningen. Beredskabskommissionen besluttede samtidigt, at forslaget skulle forelægges kommunaldirektørerne til beslutning. Beslutning fra møde i KMDF 4. april er indarbejdet i udkast til nye vedtægter.
- På kommissionsmøde d. 7. maj 2019 blev vedtægtsændring omkring opgaver og myndighedsoverdragelse godkendt. Denne er også indarbejdet i udkast til nye vedtægter
Udkast til vedtægtsændringer har været i høring i deltagerkommunerne. Der har været tre bemærkninger, som har medført ændringer i udkastet. Oprindelig formulering fra sagsfremstilling vedr. ny fordelingsnøgle er nu benyttet (under afsnit 10), og ejerandele (afsnit 9) er ændret sammen med udgiftsfordelingen, så disse stemmer overens. Ændring fra kapitalandele til ejerandele i afsnit 9.2.
Alle vedtægtsændringer er af Focus advokaterne indarbejdet i bilaget ’udkast til nye vedtægter for Beredskab Fyn’.
Vedtægtsændringerne er godkendt i Beredskabskommissionen d. 25. juni 2019.
Ved godkendelse i alle ni deltagerkommuner fremsendes vedtægtsændringer efterfølgende til det kommunale tilsyn.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Isoleret set vil vedtægtsændringen vedr. ændret betalingsnøgle fra nettoregnskaber til indbyggertal betyde en merudgift på ca. 2,25 mio. kr. for Svendborg kommune. Sagen skal dog ses i sammenhæng med sagen om Fælles Fynsk Erhvervsfremme, hvor ændret betaling for Film Fyn og Udvikling Fyn går den modsatte vej og begunstiger Svendborg kommune.
Udgift til Focus advokaterne er afholdt af Beredskab Fyns driftsbudget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Indstilles.
Punkt 11 Solcelleprojekter ni steder i kommunen
+Beslutningstema
Beslutning om prioritering af ni projekter samt igangsættelse af planlægning for solceller.
Indstilling
Direktionen indstiller til Byrådet, at der tages beslutning om:
- prioritering af de ni projekter for solcelleanlæg, herunder om der er projekter, der ikke ønskes planlægning for fremadrettet.
- igangsættelse af planlægning for det højest prioriterede område.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet besluttede den 26. juni 2018 at standse planlægning for udpegningen af områder til vindmøller og solceller til kommuneplanen. Det betyder, at der i kommuneplanen ikke er udpeget positivområder for placering af solcelleanlæg eller vindmøller. Positivområder er områder, hvor det planlægningsmæssigt er bedst at placere den pågældende type anlæg. Positiv-udpegninger forhindrer dog ikke planlægning andre steder i kommunen. Det blev samtidig besluttet, at byrådet vil forholde sig til alle indkomne ansøgninger om solcelleanlæg, uanset hvor i kommunen de ønskes placeret.
Svendborg Kommune har modtaget ansøgninger om 9 forskellige projekter for solcelleanlæg rundt om i kommunen. Ansøgningerne er fordelt på 3 forskellige lodsejere og områderne kan ses på kortet vedhæftet som Bilag 1. Ansøgningerne er dels indkommet uopfordret og dels i forbindelse med den forudgående høring, der blev afholdt i foråret 2018.
Behovet for VE-energi
I forbindelse med arbejdet for at udpege områder i kommuneplanen til vindmøller og solenergianlæg, blev behovet for alternativ energi i Svendborg Kommune beregnet. Ved temamødet for Byrådet i maj 2018 fremlagde rådgiverfirmaet PlanEnergi en beregning, der fremskriver behovet frem til 2029. I maj 2018 var kommunens målsætning 100 % vedvarende energi (VE) i 2050 på geografisk niveau. PlanEnergi havde derfor beregnet, at behovet for andel VE i 2029 ville være 50 %. Beregningerne viste, at det mål kunne nås ved at sikre 100 % VE i strømforsyningen. De viste med illustrationen Bilag 2, at 100 % VE i strøm kan nås med eksempelvis 20 stk. store vindmøller (over 150 m) eller 335 ha solceller.
Kommunens nuværende målsætning er for nylig skærpet til at ville nå 100 % VE i 2040. Det betyder, at kommunen skal nå 50 % VE allerede i 2025.
I PlanEnergis beregninger var indlagt forudsætninger om, at følgende forhold var opfyldt samtidig med opførelsen af vindmøller og/eller solceller:
Fuld udnyttelse af biogasressource (Energiplan Fyn)
Fuld omlægning af fjernvarmeforsyningen til VE
Individuel olie omstillet til VE
10 % varmebesparelser
10 % biobrændstoffer til vejtransport
Alle eksisterende møller er nedtaget (vindmøller ved Tåsinge er fra 2009)
Bilag 3 viser den andel, som de ni solcelleprojekter hver især, vil bidrage med til Svendborgs samlede energibehov. Realisering af alle ni projekter vil være af markant betydning for andelen af VE-energi i Svendborg Kommune.
Screening og prioritering af projekterne
Administrationen har indledningsvis prioriteret de ni projektansøgninger.
Udgangspunktet for administrationens vurdering af en ansøgning om solcelleprojekter, er en screening af det konkrete areal samt kommuneplanens principielle retningslinjer for solcelleanlæg. Alle ni projekter ønskes placeret på bar mark i landzone. Der skal derfor udarbejdes lokalplan for hvert at de ni projekter. For alle projekter gælder også, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg for det enkelte projekt, da der er i modstrid med udpegninger i kommuneplanen. Der er dog forskel på, hvor mange bindinger eller udpegninger det enkelte projekt er i konflikt med.
Administrationen har efter screeningen af de ni projektforslag prioriteret dem i forhold til hinanden. Screeningen kan ses oversigtelig i skemaet bilag 4.
Prioritet 1 er det område som har færrest bindinger, der er i modstrid med realiseringen af et solcelleanlæg. Prioritet 1 er dermed det projekt, der foreslås igangsat lokalplanlægning for først. Projektet er nærmere beskrevet i bilag 5. En nærmere detailplanlægning, herunder forudgående offentlig høring, kan afdække andre forhold som kan betyde justeringer af projektet i forhold til beskrivelsen.
Prioritet 1) Øst for Tved
Prioritet 2) Sydøst for Stenstrup
Prioritet 3) Nørremarksvej
Prioritet 4) Heldagergårdsvej
Prioritet 5) Hvidkilde Nord
Prioritet 6) Øst for Gml Nyby
Prioritet 7) Hvidkilde Syd
Prioritet 8) Nyborgvej, øst for Tved
Prioritet 9) Syd for Ulbølle
I screeningen af de ni projekter er følgende udpegninger, bindinger, retningslinjer samt planmæssige overvejelser inddraget:
- Kommuneplanens retningslinjer for solcelleanlæg, herunder hvor kuperet arealerne er
- Udpegninger i kommuneplanen: kystnærhedszone, landskaber der skal beskyttes,
herregårdslandskaber, kulturmiljøer samt særlig værdifuldt landbrugsland
- Grundvandsinteresser
- Afstanden til naboer
- Konkret vurdering af det konkrete projekt og det konkrete landskab
- Statens vejledning til placering af solcelleanlæg
Ansøger og lodsejer for Prioritet 1, et areal øst for Tved Erhvervsområdet, har i foråret afholdt et nabomøde i området. Svendborg Kommune deltog ikke i mødet, men har fået oplyst, at der var både positive og negative tilkendegivelser i forhold til projektet blandt naboer i området.
Grundvandsinteresser
På flere af arealerne er der grundvandsinteresser og nærhed til drikkevandsboringer. Ansøgerne, der ejer disse arealer, har gjort opmærksom på, at solcelleanlæg kan være en god sikring af grundvandsressourcerne. Dette skal ses i forhold til at dyrke og sprøjte arealerne i en konventionel landbrugsdrift. Dette udsagn støttes af Vand & Affald.
For at sikre beskyttelsen af grundvandet under eventuelle solcelleanlæg kræves sikring af, at solcellepanelerne ikke rengøres med pesticidholdige rensemidler. Antallet af eventuelle dyr fx får, der sættes til at græsse mellem solpanelerne skal også reguleres i forhold til grundvandsbeskyttelse. Sådanne driftskrav kan ikke sikres gennem en lokalplan. Om krav til driften af et solcelleanlæg kan sikres af anden vis, skal undersøges nærmere.
Landskabsbeskyttelse
Kommunens åbne land er i kommuneplanen inddelt i 23 landskabsområder med hver sit særkende. Landskabsområderne er udpeget som ”tilpas-”, ”ændre-” eller ”beskyt-” områder.
Landskabsudpegningerne bruges af administrationen fx i forbindelse med landzoneadministration og tilladelser til etablering af landbrugsbygninger. I de landskabsområder der er udpeget til at skulle beskyttes, kan der jf. kommuneplanen kun i ganske ubetydeligt omfang ske etablering af byggeri eller tekniske anlæg. I disse områder kan altså ikke placeres solcelleanlæg og der gives altid afslag til husstandsvindmøller. I områder udpeget som ”tilpas” eller ”ændre” er mulighederne tilsvarende større for indpasning af byggeri. Ved at tage udgangspunkt i de tre kategorier af landskabsudpegninger sikres en enkel, ensartet og gennemsigtig landzoneadministration i hele kommunen. Den ensartede administration letter samtidig sagsbehandlingstiden for den enkelte sag.
Landskabsområderne og deres ”beskyt”-status er udpeget i 2010-2011 efter analyse med Miljøministeriets ”Landskabskaraktermetode”. Formålet var at opnå landsdækkende ensartede begreber til at beskrive landskaber. Dette bl.a. for at sikre, at Planklagenævnets afgørelser sker ud fra samme type landskabsvurderinger i hele landet. Et eksempel er planklagesagen for det første solcelleanlæg ved Ulbølle. Her blev en placering i det åbne land accepteret af Planklagenævnet, blandt andet fordi arealet ligger i et landskabsområde med betegnelsen ”tilpas” og at lokalplanen sikrede en afskærmende beplantning omkring anlægget.
Det er muligt politisk, via et kommuneplantillæg at åbne op for at give muligheden for at etablere solcelleanlæg i landskabsområder der er udpeget som ”beskyt”-områder. Der vil dog være risiko for, at Planklagenævnet vil underkende kommuneplantillægget i en eventuel klagesag. Samtidig vil det betyde, at administrationen mister et vigtigt redskab til at sikre ensartet sagsbehandling i landzoneadministrationen.
Kulturmiljø
I kommuneplanen er udpeget 37 kulturmiljøer fordelt på 4 kategorier. Under kategorien ‘land’ er udpeget tre herregårdsmiljøer, hvoraf Hvidkilde er et af de tre. Et af de bærende bevaringsværdier for herregårdsmiljøet er herregårdspræget i de udstrakte skove og store, åbne marker.
Planklagesag fra Ulbølle
Lokalplan nr. 614 for et solcelleanlæg ved Fåborgvej 139-141, Ulbølle blev påklaget til Planklagenævnet efter vedtagelsen i Byrådet i maj 2018. Bl.a. placeringen i det åbne land blev påklaget. Solcelleanlægget er endnu ikke opført. Klagesagen er nu afgjort og Svendborg Kommune har fået medhold i samtlige klagepunkter af et enigt klagenævn. Afgørelsen understøtter dermed Svendborg Kommunes vurderinger i forbindelse med den pågældende planlægning af solcelleanlæg.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Planlægningen for solcelleanlæg, kan ske inden for rammerne af udvalgets budget.
Lovgrundlag
Planloven
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-08-2019
Udvalget indstiller til Byrådet, at
- der igangsættes planlægning for prioritet nr. 1.
- der i september 2019 afholdes workshop for byrådet om dilemmaet mellem hensynet til kulturelle- og landskabelige værdier og vores ambition om både at styrke den grønne omstilling ved at planlægge for flere solenergianlæg og at sikre rent drikkevand
- sagen igen forelægges fagudvalg og byrådet i oktober 2019
Udvalget bemærker endvidere, at den grønne omstilling skal prioriteres højt. Politisk er der et ønske om at bruge udlæg til solenergianlæg strategisk, så solceller kan opstilles på områder, hvor den nuværende jordbrugsdrift udgør en potentiel risiko for drikkevandet. På den måde kan der skabes vedvarende energi og grundvandet forskånes for sprøjtemiddelrester.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 15-08-2019
Udvalget indstiller til Byrådet, at
- der igangsættes planlægning for prioritet nr. 1.
- der i september 2019 afholdes workshop for byrådet om dilemmaet mellem hensynet til kulturelle- og landskabelige værdier og vores ambition om både at styrke den grønne omstilling ved at planlægge for flere solenergianlæg og at sikre rent drikkevand
- sagen igen forelægges fagudvalg og byrådet i oktober 2019
Udvalget bemærker endvidere, at den grønne omstilling skal prioriteres højt. Politisk er der et ønske om at bruge udlæg til solenergianlæg strategisk, så solceller kan opstilles på områder, hvor den nuværende jordbrugsdrift udgør en potentiel risiko for drikkevandet. På den måde kan der skabes vedvarende energi og grundvandet forskånes for sprøjtemiddelrester.
Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Indstilles.
Punkt 12 Endelig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg 2017.17 for udvidelse af landsbyafgrænsningen for Gammel Nyby på Tåsinge
+Beslutningstema
Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2017.17.
Indstilling
Direktionen indstiller til Byrådet, at
- kommuneplantillæg 2017.17 vedtages endeligt
Sagsfremstilling
Baggrund
Teknik- og Erhvervsudvalget har d. 06.12.2018 igangsat udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg 2017.17 for udvidelse af landsbygrænsningen for Gammel Nyby på Tåsinge.
Kommuneplantillægget udvider landsbyafgrænsningen, som forudsætning for, at grundejer kan søge en ny landzonetilladelse til opførelse af et énfamilieshus.
Den omtalte grund ligger i naturlig forlængelse af landsbyen Gl. Nyby, og det fremgår af historiske kort, at der tidligere har været bebyggelse på stedet. Udvidelsen følger princippet for resten af landsbyafgrænsningen i Gl. Nyby, som koncentrerer huse og bebyggelse langs med vejen. Udvidelsen følger den eksisterende landsbybebyggelse, og skaber således en naturlig afrunding af landsbyen. Landsbyafgrænsningen fungerer som grundlag for byrådets administration af planlovens bestemmelser om landzone, og bruges til at fastsætte afgrænsningen mellem by og land.
Offentlig høring
Byrådet besluttede d. 26.03.2019 at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg 2017.17 i 8 uger fra 26.marts - 31. maj 2019.
Der er i høringsperioden indkommet to høringssvar.
Høringssvarene omhandler ønske om yderligere udvidelse af landsbyafgrænsningen, overkørselsforhold, samt en indsigelse mod, at det kommende énfamilieshus vil have en negativ indvirkning på den åbne udsigt.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i administrationens indstilling vedr. kommuneplantillæg 2017.17.
Høringssvarene gengives som resumé i bilag 1, og findes i deres fulde længde i bilag 2.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af kommuneplantillæg 2017.17 har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.
Lovgrundlag
- Planloven
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 15-08-2019
Sagen indstilles til Byrådets endelige godkendelse.
Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Indstilles.
Punkt 13 Gammel Nybyvej 62 - Opsamling efter forudgående høring
+Beslutningstema
Beslutning om videre planlægning for tæt-lav bebyggelse på Gammel Nybyvej 62.
Indstilling
Direktionen indstiller til Byrådet, at:
- der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan på baggrund af tidligere besluttede principper for planlægningen samt, at der tilføjes yderligere tre principper*.
- bebyggelsesplanen tager udgangspunkt i den situationsplan, som er vist på bilag 3.
Sagsfremstilling
Baggrund
Teknik- og Erhvervsudvalget vedtog den 7. februar 2019 at igangsætte udarbejdelse af forslag til tillæg til Kommuneplan 2017-2029, samt forslag til lokalplan med en forudgående høring.
Principper for planlægningen, besluttet i forbindelse med igangsætning
- Maks. otte boliger med en tæt/lav bebyggelsesstruktur (rækkehuse).
- Det skal sikres at en boligbebyggelse placeres parallelt med og ud til Gammel Nybyvej.
- Der skal anvendes traditionelle genkendelige materialer for Gammel Nyby. Derudover gives der mulighed for grønne tage (levende/beplantet).
- Mulighed for saddeltag eller en kombination af saddeltag med lav rejsning og ensidet taghældning. Ved ensidet taghældning skal den højeste facade vende ind mod gårdrummet (tagfladen skal kunne ses fra Gammel Nybyvej).
Forudgående høring
Den forudgående høring er gennemført i perioden 30. april 2019 til 3. juni 2019, hvor der er indkaldt forslag og idéer til det kommende kommuneplantillæg. Der har ikke været afholdt borgermøde.
Høringssvarene giver anledning til at tilføje yderligere tre principper*:
- Bygningerne skal indordne sig landsbyens bebyggelsesstruktur fra slut 1600-tallet.
- Træbeklædning kan anvendes i mindre omfang og skal være lodret.
- Malede eller pudsede flader skal fremstå i jordfarveskalaen.
Høringssvar fra den forudgående høring
Der er indkommet i alt fem høringssvar. Høringssvarene omhandler først og fremmest Gammel Nybys bebyggelsesstruktur og dernæst karakteren af projektforslaget. Følgende er en kort opsummering af indhold i høringssvarene:
- Museet mener, at der er behov for en bevarende lokalplan, hvor der tages stilling til, hvad man kan opføre, uden at landsbyens værdier forringes. Høringssvaret indeholder en historisk gennemgang, som foreligger i fuld længde i bilag 2.
- To borgere mener, at en tæt-lav bebyggelse ikke kan indpasses i landsbyen.
- To borgere mener, at bebyggelsen kan indpasses, forudsat at ny bebyggelse tilpasses det eksisterende kulturmiljø.
- En borger og museet mener, at den bevaringsværdige bygning, som der er givet nedrivningstilladelse til, bør bevares eller genopføres i sokkel.
- Generelt kommenteres karakteren af projektforslaget ift. tagform, farver, byggelinje samt at referencen til den trelængede gård ikke kan genkendes.
- Øvrige kommentarer går på indkørsler, parkering samt bekymring ift. hvem der flytter ind.
Høringssvarene er samlet og resumeret i en hvidbog, bilag 1. Derudover vedlægges høringssvarene i deres fulde længde, bilag 2.
Ny bebyggelsesplan
Administrationen har efter den forudgående høring været i dialog med bygherre, bygherres rådgiver og museet omkring tilpasning af bebyggelsesplanen. Den tilrettede bebyggelsesplanen er vist på bilag 3.
Administrationen har lagt vægt på at bevare bebyggelsesstrukturen fra slutningen af 1600-tallet, som er udtryk for landsbyens traditionelle bebyggelsesstruktur, med smalle matrikler. Bebyggelsen ud til Gammel Nybyvej er gjort kortere, så den ikke fremstår for bred i forhold til vejens øvrige bygninger. Bygningen ud til vejen kommer til at indeholde to boliger og facaden opdeles, så den afspejler dette. Derudover skal der anvendes traditionelle byggematerialer, hvilket blandt andet indebærer lodret træbeklædning og farver indenfor jordfarveskalaen.
Bygherres rådgiver tilpasser projektet, så det indpasses i Gammel Nyby bebyggelsesstruktur. Taget forbliver en kombination af sadeltag med ensidig taghældning. Bygningerne opføres i en kombination af puds og lodret træbeklædning.
Bygherres rådgiver udarbejder lokalplan med afsnit om Gammel Nybys bevaringsværdige bebyggelsesstruktur, bebyggelses ydre fremtoning og byggefelter som sikrer, at projektet tilpasses landsbyens bebyggelsesstruktur.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til kommende planlægning kan holdes indenfor gældende budget.
Mulighed for udbud af en ny boligtype i landsbyen kan understøtte bosætningen.
Lovgrundlag
Planloven
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 15-08-2019
Sagen indstilles til Byrådets behandling
Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Indstilles.
Punkt 14 Godkendelse af skema C for Gudbjerg Plejecenter
+Beslutningstema
Godkendelse for skema C for ombygningsprojekt på Gudbjerg Plejecenter.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Teknik – og Erhvervsudvalget tager sagen til orientering og oversender sagen til endelig godkendelse i Byrådet. Dette indebærer, at:
- Anskaffelsessummen på 10.272.000 kr. i skema C for etablering af 6 nye boliger godkendes.
- Anskaffelsessummen på 5.468.000 kr. i skema C for omdannelse af 10 eksisterende boliger til 6 boliger godkendes.
- Anskaffelsessummen på 5.005.000 kr. i skema C for servicearealet godkendes.
- Der gives en tillægsbevilling på 300.000 kr. til dækning af merudgifter på serviceareal. Finansiering af tillægsbevilling sker fra afsat pulje til vedligehold af kommunale ejendomme.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede på møde den 31.1.2017 at igangsætte et ombygningsprojekt på Gudbjerg Plejecenter. På samme møde blev anlægsbevillingen til den kommunale del af udgifterne vedr. servicearealet frigivet.
Gudbjerg Plejecenter bestod på daværende tidspunkt af i alt 24 boliger og efter ombygningen er der i alt 26 boliger – 23 plejeboliger og 3 ældreboliger. Projektet var opdelt i tre dele. For det første en omdannelse af 10 små og utidssvarende plejeboliger til 6 plejeboliger. For det andet etablering af 6 nye boliger (3 plejeboliger og 3 ældreboliger). For det tredje er der sket ændringer i det kommunale serviceareal. Projektet er udført i et samarbejde mellem Svendborg Kommune og boligorganisationen BSB Svendborg.
Byrådet har på sit møde den 27.6.2017 godkendt skema B for de tre delprojekter (efter afholdt licitation), hvorefter ombygningen gik i gang. Ombygningsprojekterne er færdiggjort med skæringsdato 1.10.2018. Domea har på vegne af BSB Gudme nu indsendt Skema C for de tre delprojekter (det endelige byggeregnskab) til godkendelse i Byrådet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den samlede om- og tilbygning af Gudbjerg Plejecenter har bestået af tre delprojekter med særskilt byggeregnskab. Den samlede byggesum udgør 20.995.000 kr. jf. Tabel 1.
Tabel 1 Endelig anskaffelsessum
|
Skema B i kr. inkl. moms
|
Skema C i kr. inkl. moms |
Difference |
Etablering af 6 boliger
|
10.516.000 |
10.272.000 |
244.000 |
Omdannelse af eksisterende boliger
|
5.515.000 |
5.468.000 |
47.000 |
Omdannelse af eksisterende boliger* | 250.000 | 250.000 | 0 |
Etablering/renovering af serviceareal
|
4.630.000 |
5.005.000 |
-375.000 |
I alt
|
20.911.000 |
20.995.000 |
-84.000 |
Note: De 250.000 kr. i ustøttede byggeudgifter finansieres via en kapitaltilførsel hvoraf kommunens andel udgør 50.000 kr.
Finansieringen af den samlede anskaffelsessum fremgår af tabel 2:
Tabel 2 Finansiering
Etablering af 6 nye boliger | Grundkapital på 10 % (1.027.200 kr.) Beboerindskud på 2 % (205.440 kr.) Lån på 88 % (9.039.360 kr.) I ALT: 10.272.000 kr. |
Omdannelse af 10 nuv. boliger til 6 nye
| Lån 5.468.000 kr. Kapitaltilførsel 250.000 kr. I ALT: 5.718.000 kr. |
Renovering af servicearealer ex. moms
| Kommunal udgift: 4.004.000 kr. Anlægsbevilling 3.704.000 kr. Difference: 300.000 kr. |
Merudgifterne på 300.000 kr. ex. moms vedrørende servicearealet kan henføres til en problemstilling vedr. konstateret skimmelsvamp, som blev opdaget under ombygningen, og merudgifterne i forhold til Skema B finansieres via kommunens vedligeholdelsespulje. I kommunens samlede anlægsregnskab for renovering af servicearealet indgår der også en række udgifter, som ikke fremgår af det af DOMEA indsendte byggeregnskab. Der vil i forbindelse med aflæggelse af kommunens regnskab for 2019 blive redegjort for de konkrete afvigelser i forhold til anlægsbevillingen.
Huslejeniveauet er årligt 1.080 kr. m2 for de nyetablerede ældre- og plejeboliger og 1.011 pr. m2 for de omdannede boliger.
I forbindelse med godkendelse af Skema B har Svendborg Kommune afgivet garanti for lån optaget i Nykredit A/S. Den kommunale garantistillelse, som blev beregnet på daværende tidspunkt, fremgår af tabel 3:
Tabel 3 Kommunal garantistillelse v/ Skema B
Lånetype
|
Garantistørrelse |
Kommunal garantistillelse |
Støttet lån omdannelse af 10 til 6 boliger |
50 % af 5.515.000 kr. |
2.257.500 |
Ustøttet lån til omdannelse af 10 til 6 boliger |
100 % af 250.000 kr. |
250.000 |
Ustøttet lån til etablering af 6 boliger |
100 % af 9.163.440 kr. |
9.163.440 |
|
| 11.670.940 |
Baseret på oplysningerne i de vedlagte bilag (Skema C) forventes den samlede kommunale garantistillelse ikke at afvige væsentligt i forhold til det ovenfor anførte beløb på 11.670.940 kr.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 119 af 1.2.2019 (Almenboligloven) § 127 jf. § 118.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 15-08-2019
Sagen indstilles til Byrådets endelige godkendelse.
Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Indstilles.
Punkt 15 Svendborg Museum
+Beslutningstema
A: Beslutningssag
Godkendelse af Svendborg Museums årsregnskab 2018.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- regnskabet fremsendes til Byrådets godkendelse
Sagsfremstilling
Den selvejende institution Svendborg Museum fremsender revideret årsregnskab 2018 til godkendelse. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Regnskabet er godkendt af museets bestyrelse den 17. juni 2019 uden bemærkninger. Regnskabet udviser et overskud på 78.000 kr.
Forskellen mellem budget og regnskab skal findes i, at budgettet er basisdriften og regnskabet den samlede drift, som det reelt blev. Museet kan ikke budgettere indtægter og udgifter for eksternt finansierede projekter, da de sjældent kender fondsbevillingerne, når budgettet lægges.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Kulturministeriets bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 12-08-2019
Regnskabet fremsendes til Byrådets godkendelse.
Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø)
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Indstilles.
Punkt 16 Ligestilling på personaleområdet
+Beslutningstema
Oplæg til bedre ligestilling på personaleområdet.
Indstilling
Økonomiudvalget tager beslutningerne i MED-hovedudvalget til efterretning som administrationens oplæg til bedre ligestilling på personaleområdet.
Sagsfremstilling
Ved forelæggelsen af den seneste Ligestillingsredegørelse anmodede Byrådet administrationen om at ”fremlægge forslag til bedre ligestilling til behandling i Økonomiudvalget”. Ligestillingsredegørelsen redegør for kommunens politikker og initiativer til at fremme ligestillingen mellem kønnene, blandt andet inden for de fagområder og kerneydelser, som vedrører borgere og på personaleområdet. Den forelagte redegørelse indeholdt få politikker og initiativer til at fremme ligestillingen mellem kønnene.
MED-hovedudvalget har arbejdet med et forslag til bedre ligestilling på personaleområdet og har på MED-hovedudvalgsmødet den 28. juni 2019 vedtaget nye initiativer og udbygget personalepolitikkens afsnit om mangfoldighed med retningslinje om ligestilling mellem kønnene, så der samlet set nu foreligger en mangfoldigheds-/ligestillingspolitik.
Det nye er følgende:
Retningslinje om ligestilling mellem kønnene indeholder:
- Svendborg Kommune arbejder for at fremme lige kønssammensætning og ligestilling forstået som lige vilkår, muligheder og rettigheder mellem kønnene på alle arbejdspladser
- Det sker ved en løbende opmærksomhed på ligestilling på de enkelte arbejdspladser og gennem målrettede indsatser
- Der følges hvert år op på udviklingen på ligestillingsområdet gennem Tal og Fakta i Personaleredegørelsen
- Personaleredegørelsen er et redskab til opfølgning på alle niveauer – herunder MED-hovedudvalget – og kan danne baggrund for målrettede indsatser.
Målrettede indsatser på ligestillingsområdet:
- MED-hovedudvalget vurderer hvert andet år om der er behov for målrettede indsatser på ligestillingsområdet for organisationen som helhed
- MED-hovedudvalget besluttede, at en mere lige kønssammensætning på kønsskæve arbejdspladser bliver det første indsatsområde og
- at direktørområderne opfordres til at igangsætte målrettede initiativer til på sigt at skabe et bredere rekrutteringsgrundlag til stillinger med skæv kønsfordeling.
For at skabe et bredere rekrutteringsgrundlag skal der gøres en indsats for at påvirke mænd til at søge ind på omsorgsuddannelserne, hvor optaget af kvinder udgør mellem 60% og 93% afhængig af uddannelse.
HR-afdelingen har i forbindelse med Personaleredegørelsens afsnit om lønniveau analyseret på forskellene i lønningerne mellem mænd og kvinder for de største overenskomstområder. Analysen viser ingen tegn på, at der ikke er lige løn i Svendborg Kommune.
Der forelægges ikke forslag til bedre ligestilling inden for de fagområder og kerneydelser, som vedrører borgerne. Det er administrationens vurdering, at en uddybende beskrivelse af politikker og initiativer på områderne vil imødekomme Økonomiudvalgets forventninger. Den uddybende beskrivelse vil foreligge sammen med forelæggelsen af den næste Ligestillingsredegørelse i efteråret 2020.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Godkendt.
Punkt 17 Orientering om ekstra udgifter til vandløbsrestaureringsprojekter finansieret af staten
+Beslutningstema
Orientering om ekstra udgifter for vandløbsrestaureringsprojekt ved Vester Mølle finansieret af staten.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning.
- Anlægsbudgettet udvides med bruttoudgift hhv. bruttoindtægt på 676,7 t.kr.
Sagsfremstilling
Administrationen har et igangværende vandløbsrestaureringsprojekt ved Vester Mølle I Vester Skerninge. Projektet er en indsats i statens vandområdeplaner for Det Sydfynske Øhav, hvor Vester Mølle er udpeget som en faunaspærring i Syltemae Å, der skal fjernes. Der blev tilbage i oktober 2015 godkendt en anlægsbevilling til realisering af projektet på 2.254.000,- kr, svarende til det økonomiske tilsagn givet af staten til gennemførelse af projektet. Projektet er fuldt finansieret af staten, men kommunen har bygherreansvaret for projektet og har udlæg til alle udgifterne under realiseringen. Når projektet er gennemført anmoder kommunen om udbetaling af de udgifter der ligger inden for tilsagnet givet af staten.
For projektet ved Vester Mølle har det vist sig, at der i forbindelse med realiseringen af projektet har været behov for at betale økonomisk erstatning til de berørte lodsejere. Udgifterne til erstatninger i forbindelse med vandløbsrestaureringer kan dækkes af staten af særskilt pulje afsat til erstatninger. Svendborg Kommune har i alt forhandlet sig frem til en samlet erstatning på 125.528,50 kr. for projektet til 4 lodsejere. Erstatningerne omhandler afgrødeerstatning for flere år, strukturskadeerstatning, genplantning af træer og hegning m.m. Staten har givet kommunen tilsagn om dækning af udgiften til erstatningerne.
Udover ekstra udgifter til erstatninger har det også vist sig, at der skulle foretages arkæologiske udgravninger ved Vester Mølle inden anlægsarbejdet kunne igangsættes. Staten har fra 2018 afsat midler til at dække kommunens udgifter til arkæologiske udgravninger ved vandløbs-restaureringsindsatser, såfremt budgettet for udgravningerne er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen. Svendborg Museum fik godkendt et budget på 551.175,90 kr. til udgravninger ved Vester Mølle af Slots- og Kulturstyrelsen den 22. maj 2019. Administrationen søgte om tilskud til dækning af udgiften til de arkæologiske udgravninger ved Miljøstyrelsen i maj. Efterfølgende har kommunen modtaget tilsagn om 100 % dækning af udgiften til de arkæologiske udgravninger som blev udført i juni 2019.
Det betyder, at der for vandløbsrestaureringsprojektet ved Vester Mølle har været ekstraudgifter udover den anlægsbevilling givet i 2015 på de 2.254.000,- kr. på i alt 676.704,40 kr.
Den samlede ekstra udgift for projektet er udgiftsneutral for kommunen, da staten har givet tilsagn om at dække udgifterne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
Lovgrundlag
Vandløbsloven LBK nr. 127 af 26. januar 2017
Lov om vandplanlægning LBK nr. 126 af 26. januar 2017
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-08-2019
Taget til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Godkendt.
Punkt 18 Orientering
+Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Administrationen orienterede om afslag på anmodning om konvertering af driftstilskud til et anlægstilskud