Økonomiudvalget

Godkendelse af udkast til Svendborg Kommunes ”Årsregnskab & beretning 2020”.

Der forelægges udkast til "Årsregnskab & beretning 2020" for Svendborg Kommune. 

Beretningen indeholder en overordnet regnskabsaflæggelse med fokus på kommunens samlede økonomi, og som bilag på sagen ligger:

• Fagudvalgsberetninger 2020
• Anlægsregnskab 2020
• Regnskabsoversigter 2020
• Ejendomsfortegnelse pr. 31.12.2020

Regnskabet udviser et samlet driftsoverskud på 185,5 mio. kr. imod vedtaget budget på 133,8 mio. kr. og et korrigeret budget på 103,2 mio. kr.

Der har i 2020 været afholdt anlægsudgifter for netto 123,5 mio. kr., imod vedtaget budget på 137,5 mio. kr. og et korrigeret budget på 278,6 mio. kr.

Kommunens samlede likvide ultimo beholdning er steget med godt 53,9 mio. kr., fra en negativ beholdning ultimo 2019 på -13,3 mio. kr., til en positiv beholdning ultimo 2020 på 40,6 mio. kr.

Likviditeten var i gennemsnit 222,7 mio. kr. i 2020, opgjort efter Social- og Indenrigsministeriets beregningsmodel for gennemsnitsbeholdning.

Som led i regnskabsaflæggelsen er overførsler af restbevillinger fra 2020 til 2021 blevet behandlet på Økonomiudvalgs- og Byrådsmøde i marts 2021.

Udkast til Årsregnskab & beretning 2020 fremlægges efter godkendelse, sammen med bilagene: Fagudvalgsberetninger 2020, Anlægsregnskab 2020, Regnskabsoversigter 2020 og Ejendomsfortegnelse pr. 31.12.2020, på Svendborg Kommunes hjemmeside.

Ingen.

Byrådet.

Socialafdelingens tiltag på baggrund af screening på det specialiserede socialområde

Svendborg Kommune er som en stor del af landets øvrige kommuner økonomisk udfordret på det specialiserede socialområde. Det beror på øget tilgang, øget kompleksitet og øgede krav til myndighedsfunktionen. Udfordringen ses i særdeleshed i forhold til eksterne køb på botilbudsområdet.

Socialafdelingen har over en årrække taget initiativer for at kunne levere den nødvendige og tilstrækkelige støtte med balance i budgettet. Det er fx rehabiliteringsstrategien Fælles Afsæt, etablering af Team Ekstern med fokus på forhandling med eksterne tilbud, etablering af § 12-tilbud (rådgivning) og fokus på visitation/præcis matchning.

På baggrund af de vedvarende budgetudfordringer igangsatte Socialafdelingen i 2020 en række tiltag, der er uddybet i bilag 2:

• Implementering af ny udgave af Voksenudredningsmetoden/Fælles Faglige Begreber, der øger fokus på borgerens ressourcer
• Styrkelse af Team Ekstern ved øget tværfagligt samarbejde, der sikrer tæt opfølgning på borgere i eksterne botilbud
• Ibrugtagning af Lejlighederne Skovsbovej og sikring af internt udrednings- og træningstilbud
• Ny model for tættere og datainformeret budgetstyring
• Projekt med fokus på kobling af økonomi- og aktivitetsdata
• Styrkelse af interne samarbejdsflader
• Bolighandlingsplan
• Nyt incitamentsstyret og mere præcist takstsystem

Screening

Efter budgetopfølgningen bad Socialafdelingen BDO om at udarbejde en screening af det specialiserede socialområde med fokus på botilbudsområdet. BDO blev som led i analysen bedt om at gennemgå 10 tilfældigt udvalgte botilbudssager for at komme tættere på, hvor de største potentialer ses for at forbedre styringen, og hvor der er de største økonomiske potentialer. De 10 sager svarer til knap 4 % af alle botilbudssager.

BDO’s screening er bilag 1 til sagen. BDO vil deltage på udvalgsmødet og præsentere screeningen.

I screeningen har BDO på baggrund af regnskab 2019 og før igangsættelse af tiltag benchmarket Svendborg Kommune i forhold til landets øvrige kommuner. Benchmarken viser, at Svendborg Kommunes udgiftsniveau ligger over landsgennemsnittet og tæt på hovedparten af de øvrige fynske kommuner. Svendborg Kommunes placering kan ikke begrundes socioøkonomisk, idet kommunens indeks er marginalt bedre end landsgennemsnittet. Det højere udgiftsniveau kan således ikke forklares ud fra befolkningens sammensætning.

BDO har med afsæt i screeningen udarbejdet 11 hypoteser i tre spor: økonomi, faglighed og tilbudsvifte. BDO vurderer, at en styrkelse af sagsbehandlingen i Socialafdelingen Myndighed vil ”både rumme en gevinst for borgerne, samt et styrket fokus på anvendelsen af midlerne på området. Der vil altså ganske givet også være et økonomisk potentiale i et sådant arbejde.” BDO har i rapporten angivet tre mulige områder, der kan agere som løftestang for sådan en styrkelse.

Socialafdelingen har som nævnt ovenfor igangsat en række tiltag og vil på baggrund af screeningen supplere med nedenfor beskrevne tiltag.

Økonomisk styring

Den økonomiske styring vedrører overordnet set sammenhæng mellem serviceniveau, økonomisk ramme og faglige indsatser. BDO har i screeningen særligt fokus på brug af data, praksis og arbejdsgange.

I igangsatte tiltag er der udarbejdet en ny budgetstyringsmodel opdelt i budget jf. Indenrigsministeriets kontoplan. Dataprojektet har til formål at opnå sikre data, der kan nedbrydes i konkrete budgetforudsætninger, som definerer den forventede aktivitet på hvert kontoområde. Det understøttes af arbejdsgangsbeskrivelser, der højner professionaliseringen og minimerer personafhængigheden. 

I 2021 forventes implementering af nyt system til at tilvejebringe ledelsesinformation, der fremmer muligheden for at koble økonomi- og aktivitetsdata. Der vil blive udarbejdet en model for at give sagsbehandler overblik over sammenhængen mellem den enkelte borgers indsatser og den relaterede udgift.

I forbindelse med implementeringen af Voksenudredningsmetoden 2.0/Fælles Faglige Begreber vil ny opsætning af fagsystemet Nexus og understøttende arbejdsgange højne datakvaliteten.

Faglig styring

Den faglige styring er tæt forbundet med den økonomiske styring, idet styringen af økonomien tager afsæt i visitations- og købspraksis og hermed de ydelser, Socialafdelingenen visiterer til. Den optimale faglige styring sker på grundlag af aktuelle og tilstrækkeligt oplyste udredninger og afgørelser, relevante og omsættelige indsatsformål og -mål, forventningsafstemte opfølgninger afhængigt af sagens karakter og endelig at afgørelser træffes ud fra både faglige og økonomiske hensyn.

Den ovennævnte implementering af Voksenudredningsmetoden 2.0/Fælles Faglige Begreber har i sig selv fokus på faglig styrkelse med afsæt i borgerens ressourcer. Metoden har fået et skærpet fokus på, at recovery og rehabilitering allerede begynder i sagsbehandlingen. Der lægges op til, at der arbejdes endnu tættere sammen med borgeren, og at der tages afsæt i dennes ønsker, håb og drømme, når det vurderes, hvilken støtte borgeren har behov for. Anvendelsen af de fælles faglige begreber understøtter en dokumentations- og samarbejdspraksis mellem udfører og myndighed, der skaber et solidt grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum.

Overgangen kræver en systematisk gennemgang af alle sager. Det vil ydermere fremme mulighederne for at tage ”myndighedskasketten” på og følge de enkelte sager tættere og fremme mulighederne for at justering af indsatsen

Der implementeres nyt differentieret takstsystem i 2022, og der vil i takstmodellen indarbejdes eksplicit visitation til Servicelovens § 83 (personlig hjælp, pleje og omsorg), når ydelsen leveres som del af visitation til ophold i botilbud. Som konsekvens heraf vil justering af kvalitetsstandarder blive vurderet.

Der er udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser i Myndighed, og der vil i forbindelse med implementering af VUM 2.0/FFB blive udarbejdet en plan for en gennemgående implementering.

I forbindelse med styrkelse af Team Ekstern er der ved at blive udarbejdet en prioriteret handleplan for gennemgang af sager i teamet, hvor det tværfaglige samarbejde er tæt med Økonomiafdelingen og Udbud- og Kontraktstyring.

Tilbudsviften

Tilbudsviften har fokus på analyse af kommunens tilbudsvifte og mulighederne for at optimere tilbudsanvendelse og reduktion af tomgang. For Myndighed er kommunens egen tilbudsvifte et udtryk for muligheder og begrænsninger i visitation til egne tilbud.

I tråd med BDO’s anbefaling er som nævnt ovenfor igangsat udarbejdelse af differentieret takststruktur, der vil understøtte den rehabiliterende tilgang og det ressourceorienterede fokus i Voksenudredningsmetoden 2.0/Fælles Faglige Begreber og skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem ydelse og pris.

Der vil endvidere blive igangsat en analyse af mulighederne for at reducere sårbarhed ved den eksisterende budgetstyringsmodel på støttecenterområdet i respekt for aktuelt visitationsgrundlag og det vilkår, at størstedelen af boligerne er opført efter Lov om Almene Boliger. Det er i den forbindelse undersøgt, at det undtagelsesvist er muligt at oprette midlertidige pladser efter Servicelovens § 107 i almene boliger. Det er en mulighed, der vil blive afprøvet.

§ 85-området blev reorganiseret med virkning fra 2021, så opgaveløsningen er samlet i et ledelsesområde. Udover styrket ensartethed i opgaveleveringen er målet at kunne levere mere fleksibel støtte bl.a. med henblik på at fastholde borgere i egen bolig.

Der vil desuden blive set på fleksibel anvendelse af pladserne i tilbud, kommunen selv ejer, og hvor der visiteres efter Servicelovens §§ 107 og 108. Det betyder, at der kan visiteres afhængigt af behov efter begge paragraffer til samme tilbud.

Opsamling

Formålet med igangsatte og nye tiltag er at sikre, at Socialafdelingen fagligt og økonomisk udnytter potentialet for optimal styring på området.

Det forudsætter, at Socialafdelingen Myndighed har rammer og vilkår til at levere den forventede faglige kvalitet med afsæt i tiltagende sagsmængde, stigende kompleksitet og krav til specialisering, efterlevelse af opfølgningskadence og de voksende krav til udredning og afgørelser især på baggrund af Ankestyrelsens linje og principafgørelser.

Det forudsætter desuden, at tilbudsviften har en driftsoptimal organisering, og at takststrukturen er fleksibel og retter sig mod den store variation i støttebehov.

Social- og Sundhedsudvalget vil på et senere møde blive præsenteret for en handleplan med afsæt i BDO’s hypoteser med fokus på fire tiltag, hvor øvrige tiltag bliver delelementer:

• Nyt takstsystem
• Implementering af VUM 2.0/FFB
• Team Ekstern
• Myndigheds sagsarbejde

Det samlede projekt vil blive organiseret under en styregruppe med repræsentation fra Økonomi og Socialafdelingen med områdets direktør som formand.

Ingen.

Social- og Sundhedsudvalget.

Til efterretning.

Afbud fra Hanne Klit (A) og John Arly Henriksen (A). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Lokaludvalget besluttede den 9. december 2020 at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller, som gør henholdsvis flexture for unge og lokalbusser gratis som en forsøgsordning. Lokaludvalget bedes drøfte modellerne og beslutte, hvilken model administrationen skal arbejde videre med.

Lokaludvalget drøftede på sit sidste møde d. 9. december 2020 muligheden for gratis flextur for unge og gratis lokalbusser og besluttede, at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller på baggrund af udvalgets drøftelser.

Offentlig transport involverer mange forskellige aktører (Fynbus, rejseplanen, rejsekort, taxaselskaber) og mange forskellige tekniske løsninger, der skal spille sammen. Derfor kan det være vanskeligt at ændre på delelementer for en kortere periode. Administrationen har i samarbejde med Fynbus undersøgt mulighederne, som er beskrevet herunder. Foruden modeller for forsøgsordninger med gratis flexture for unge og gratis lokalruter, har administrationen skitseret en tredje model, som vurderes at kunne øge mobiliteten for unge i hele kommunen.

Fynbus’ bestyrelse har ifølge loven om trafikselskaber takstkompetencen. Derfor skal model 1A, 1B og 2 godkendes af Fynbus bestyrelse, da forsøgsordningerne ændrer taksterne. 

Administrationen foreslår, at forsøgsordningen bliver gennemført efter sommerferien, hvor nuværende corona-restriktioner pt. forventes ophævet. Den nuværende corona-situation vil ikke give et retvisende billede af effekten af ordningen og hvor udbredt den vil være uden restriktioner i samfundet og især skole- og fritidslivet. Administrationen vurderer dog, at man allerede inden sommerferien kan begynde at informere om forsøgsordningen forud for igangsættelsen.

Model 1: Gratis flexture for unge

Flexture er en del af den kollektive trafik og alle kan benytte sig af muligheden. Med Flextur bliver man hentet i en taxa på adressen og bliver kørt til den anden adresse. Flexturen skal bestilles gennem rejseplanen eller Fynbus senest 2 timer før rejsen. Der skal indregne en længere rejsetid, da forskellige ture bliver samlet i samme taxa, hvilket kan betyde, at der bliver kørt en omvej i forhold til de enkelte ture.

Med Lokaludvalgets ønske om at sikre bedre transportforhold for unge, der går i ungdomsskolen og unge som går på en ungdomsuddannelse, er målgruppen for forsøgsordningen unge mellem 13 og 21.

Administrationen foreslår, at ordningen er gældende i tidsrummet kl. 17 til 24, som dækker det tidsrum, hvor de fleste lokalbusser ikke længere kører og som vurderes af både ungdomsskolen og Svendborg gymnasium, som et passende tidsrum. Forsøgsordningen gælder ture i hele kommunen.

Fynbus vurderer, at forsøgsordningen kan gennemføres i ca. 4-6 måneder med de 300.000 kr., som er til rådighed. Der vil være udgifter til kommunikationen af forsøgsordningen og til visitation af de unge i den kommunale administration i model 1A. Det er svært at give et præcist estimat af disse udgifter, da de blandt andet afhænger af antallet af unge, der bruger ordningen.

Det er ikke muligt at lægge et automatisk stop i systemet, så der bliver lukket ned for ordningen, når der er brugt 300.000 kr. Fynbus kan levere en månedlig rapport, som kan fortælle, hvor mange penge der er brugt. Det er ligeledes en klar fordel at kommunikere en fast periode, hvor der ordningen er gratis, da ordningen ellers bliver for usikkert at bruge.

Model 1 kan udformes på to forskellige måder, som adskiller sig ved den måde, de unge bestiller turene på. En beskrivelse af de to forskellige varianter er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1 - To modeller for gratis flexture for unge i Svendborg Kommune).

Forsøgsordningen skal kommunikeres til de unge, så de får kendskab til den. Administrationen vurderer umiddelbart, at model 1A og 1B ikke kan kombineres, fordi det vil være svært at kommunikere to forskellige ordninger til de to målgrupper (13-14-årige og 15-21-årige).

Permanentgørelse af ordningen:

• Forsøgsordningen skal evalueres for at kunne vurdere effekten.
• Det er svært at kunne give et eksakt estimat, hvad det vil koste at permanentgøre ordningen efterfølgende, da prisen afhænger af hvor mange unge der bruger den og hvor meget de vil bruge den.
• Fynbus arbejder med en pris på ca. 150 kr. per tur i gennemsnit. Der er lige nu 6377 unge i målgruppen bosat i kommunen. Som eksempel vil en flextur om ugen per ung medføre en udgift på 52.5 mio. kr. om året (udgifter til visitering af de unge og kommunikation er ikke medregnet).

Lokaludvalget har på sit møde d. 28.01.2021 bedt administrationen om at undersøge, hvordan prøvehandlingens økonomi kan styres.

Administrationen har været i dialog med FynBus vedrørende muligheden for at kunne følge med i forbruget løbende. Det er muligt for FynBus at sende rapporter ca. hver anden uge, således at Svendborg Kommunes administrationen kan følge forbruget. Det er ikke muligt at stoppe prøvehandlingen automatisk, når en øvre grænse på 300.000 kr. er nået.

Administrationen vil anbefale at følge forbruget løbende og melde ud til de tilmeldte brugere med en uges varsel, når forbruget nærmer sig den øvre grænse. Denne løsning kan dog være svært at kommunikere til brugerne.

Flextur er et nyt koncept i Svendborg kommune, som blev indført for et år siden. Corona-situationen har betydet et anderledes brugsmønster, end der kan forventes i en normal situation. Det er derfor svært at vurdere, hvor populær ordningen vil være blandt de unge.  

Model 2: Gratis lokalruter om eftermiddagen

Model 2 går ud på, at alle lokalruter i Svendborg Kommune er gratis om eftermiddagen. Lokalruter er typisk ruter, som servicerer folkeskolerne, men som også kan bruges af andre. For ikke at øge presset på disse ruter om morgenen, hvor alle børn skal i skole samtidig, vil ordningen kun gælde mellem kl. 13 og 18. 

Forsøgsordningen med gratis lokalruter om eftermiddagen (mellem kl. 13 og 18) vil give et indtægtstab på ca. 230.000 kr. årligt (baseret på Budget 2020). Det skal bemærkes, at de afledte økonomiske konsekvenser ved at indføre gratis lokalruter om eftermiddagen ikke er endeligt vurderet, da der fx skal indregnes tabt statsligt tilskud og konsekvenser fra regnskabet for månedskort.

Forsøgsordningen giver en række tekniske udfordringer, som administrationen har været i dialog med Fynbus om. På nuværende tidspunkt vurderer Fynbys ikke, at den tekniske model for gratis bybusser er en god løsning til implementering af gratis lokalruter om eftermiddagen. Derfor er der behov for en yderlige afklaring og drøftelse af, hvordan gratis lokalruter om eftermiddagen kan implementeres, herunder hvordan der kan sikres data til evaluering af tiltaget.

Model 3: Målrettet markedsføring af eksisterende transportordninger til Svendborg Kommunes unge

En anden mulighed, som kan understøtte de unges mobilitet i hele kommunen og som er drøftet af administrationen og Fynbus, er en kommunikationsindsats, som informerer de unge I Svendborg Kommune om de forskellige transportmuligheder bl.a. flexture og plusture.

Markedsføringen kan udformes på forskellige måder og kan holdes inden for rammen af de 300.000 kr.

Ordningen med plusture og flexture blev indført d. 3. februar 2020. Fynbus og administrationen vurderer, at kendskabet til ordningen er begrænset og nærmest ikke eksisterende hos de unge.

• Flexture giver mulighed for at blive kørt fra adresse til adresse billigere end i en almindelig taxa.
• Plusture giver mulighed for at blive kørt fra adressen til det nærmeste trafikknudepunkt eller omvendt. Ordningen koster 25 kr. (halv pris for unge under 16) og er gratis, hvis man har et ungdomskort, som er for unge mellem 16 og 19 og som berettiger til kørsel på hele Fyn.

Priseksempler

Tirsdag, 20:30

Ordningen er et relativt billigt supplement til lokalruterne.

Gennem målrettet information kan de unge gøres opmærksom på de allerede eksisterende muligheder. Rejseplanen er den platform, der præsenterer de forskellige muligheder samlet og overskueligt og giver den billigste pris for flexture. Administrationen vurderer, at de unge nemt kan finde informationerne i app’en, når de er blevet informeret om muligheden.

Som en del af kommunikationsindsatsen kunne der gennemføres brugerinddragelse og forskellige undersøgelser, der kunne afdække de behov, som ikke bliver dækket af den kollektive transport lige nu. Denne viden kan bruges fremadrettet til at tilpasse kommunens tilbud til de unge.

Det er svært at vurdere CO2-konsekvenserne for en gratis flextursordningen for unge, inden den bliver prøvet af, da vi ikke kan forudse, hvordan ordningen vil blive brugt. Det kan tænkes, at ordningen kan erstatte mange ture med kun enkelte unge i private biler ved at samle turene og dermed spare CO2. Det kan også tænkes, at ordningen kan få nogle unge til at fravælge cyklen til fordel for taxaen, hvilket vil have en negativ effekt på CO2-forbruget.

Lokaludvalget anbefaler model 1A overfor Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget med bemærkning om, at forsøgsperioden i første omgang igangsættes for en 4 måneders periode, hvorefter den evalueres.

Fraværende Susanne Gustenhoff (Ø). Stedfortræder Jesper Kiel (Ø), var fraværende under punkt 1, 2 og 3.

Liste C foreslog, at sagen blev sendt tilbage til Teknik- og Erhvervsudvalget med henblik på et fællesmøde mellem Lokaludvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget

Udvalget godkendte dette.

Afbud fra John Arly Henriksen (A) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Lars Erik Hornemann (V).

Udgår.

Svendborg Kommune genudbyder i august måned 2021 befordring af visiterede borgere i EU-udbud med kontraktstart den 1. januar 2022.
 

I henhold til Klima- og Energipolitikken skal der tages stilling til hvilke miljøkrav, herunder primært om CO2-reduktion, der skal stilles i udbudsmaterialet.

Svendborg Kommune genudbyder i august måned 2021 befordring af visiterede borgere i EU-udbud med kontraktstart den 1. januar 2022. Oversigt over delkontrakter fremgår af vedhæftede Bilag 1 (Bilag 1. Oversigt delkontrakter, Scenarier økonomi, Scenarier CO2-udledning).

Der vil blive tildelt 5 særskilte kontrakter på den samlede aftale – én kontrakt for hvert delområde. Samme leverandør kan vinde én eller flere kontrakter.

I indeværende kontraktperiode er kontrakterne fordelt på 2 leverandører, hhv. Vester Skerninge Bilerne og Taxa Fyn.

Med henblik på i muligt omfang at kunne efterleve målsætninger for kommunens Klima- og Energipolitik om at reducere CO2 udledningen i udbud vedrørende busser, har administrationen ført markedsdialog med nuværende leverandører, leverandører af brændstofprodukter samt andre kommuner for drøftelse af, hvorledes Svendborg Kommune i forbindelse med udbudsprocessen kan understøtte en indledende grøn omstilling på den kommunale kontraktkørsel.

Hovedparten af den kommunale kontraktkørsel udføres i dag ved hjælp af dieseldrevene minibusser, der er påmonteret lift og som for indeværende kontraktperiode har været påfyldt fossilt diesel.

Eldrevne køretøjer i rutebaseret kørsel

Markedet for eldrevne minibusser er endnu meget umodent og kan endnu ikke erstatte de dieseldrevne minibusser. Det er forbundet med store udfordringer, at batterikapaciteten for eldrevne minibusser endnu er af så beskedent et omfang, at der maksimalt kan køres omkring 130 km mellem hver opladning, hvilket gør krav om benyttelse af eldrevne minibusser svært foreneligt med de store afstande, busser skal køre i Svendborg Kommune.

Det er endvidere endnu ikke muligt at montere en lift på eldrevne minibusser. Det er tillige vanskeligt for leverandøren rent planmæssigt at udnytte ressourcerne optimalt.

Endelig er der udfordringen med selve opladningen, fordi ladekapaciteten endnu ikke er tilstrækkeligt udbygget.

Aktører i markedet er dog overbeviste om, at vi indenfor en 3 til 4-årig periode, vil se en udvikling indenfor eldrevne minibusser i lighed med den, der i øjeblikket ses på personbils-området.

For imidlertid at understøtte udviklingen af el-køretøjer, anbefales det derfor, at der i udbudsmaterialet stilles krav om 4 – 6 eldrevne køretøjer uden lift til afvikling af den rutebaserede kørsel.

Dette antal vil gøre det muligt for leverandøren at indpasse de eldrevne køretøjer i den planlagte kørsel, til en kortere by-rute kombineret med kørsel uden kørestolsbrugere. De eldrevne køretøjer kan i givet fald leveres senest 8 måneder efter kontraktstart.

Med denne udvikling for øje, anbefales det tillige, at kontraktperioden sættes til 4 år til trods for at udbudsområdet ”Befordring” i henhold til Udbudsloven, kunne udbydes for en længere kontraktperiode, fx 6 eller 8 år.

Brug af 2. generations brændstof HVO (Hydrogenereret Vegetabilsk Olie), uden tilsætning af palmeolie:

Idet efterspørgsel af eldrevne minibusser endnu ikke er en reel mulighed, anbefaler aktører i markedet i stedet brug af brændstoffet HVO, der er et 2. generations biodiesel-produkt produceret uden tilførsel af palmeolie og således er et fossiltfrit alternativ til konventionel diesel.

HVO reducerer i forhold til konventionel fossiltholdigt diesel CO2 udledningen med 85 – 90 procent ved 100 procent benyttelse.

For eksempel er Q8 Biodiesel HVO100 baseret på biologiske affalds- og restprodukter, se bilag 2 Biodiesel HVO 100.

HVO kan desuden i alle forhold iblandes fossilt diesel, hvorved det er muligt fx frit at benytte en 25 procent eller 50 procent blanding. CO2-udledningen stiger dog proportionalt med tilførsel af fossiltholdigt diesel.

Brændstoffet HVO er 60 til 80 procent dyrere i indkøb end konventionel fossiltholdigt diesel, hvilket forventeligt vil få markant indflydelse på den tilbudte timepris i udbuddet. 

Krav om 25 procent aftaledækning for eldrevne personbiler:

For den del af kørslen, der foregår i personbiler (taxa), vil det være muligt at tilskynde den i forvejen positive udvikling, der finder sted på området ved at efterspørge en el-mæssig aftaledækning på 25 procent.

Grunden til, at der ikke efterspørges en højere aftaledækning med eldrevne personbiler er, at den aktuelle infrastruktursituation for ladestandere i Svendborg By ikke vurderes at være tilstrækkelig dækkende for et højere krav i den kommende 4-årige kontraktperiode. Ligeledes udgør den kommunale kontraktkørsel kun en mindre omsætning af taxaleverandørens samlede omsætning i Svendborg.

De nye delaftaler forventes at give en samlet reduktion i CO2-udledningen på ca. 97 procent.

Nuværende udledning af CO2 udgør i henhold til beregnet brændstofforbrug på kørsel med minibusser i alt ca. 800 ton årligt.

Det vurderes, at krav om 4 – 6 eldrevne køretøjer vil kunne reducere CO2 – udledningen med ca. 21 til 22 tons i årlig CO2 – udledning.

For kørsel med 100 procent HVO skønnes det, at der vil være en årlig besparelse på mellem ca. 700 til 735 ton i årlig CO2 – udledning.

Det vurderes, at der for nuværende årligt udledes ca. 180 ton CO2 ved personbilsbefordringen.

Krav om 25 procent aftaledækning ved kørsel med eldrevne personbiler kan give en CO2-besparelse på mellem ca. 33 til 36 ton i årlig CO2 – udledning.

Oversigt over de 3 scenarier fremgår af Bilag 1, side 2 (Bilag 1. Oversigt delkontrakter, Scenarier økonomi, Scenarier CO2-udledning).

Økonomiudvalget.

Godkendt.

Liste C var imod, idet man ønsker at fastholde den oprindelige indstilling, idet HVO er en god og bæredygtig løsning.

Afbud fra Hanne Klit (A) og John Arly Henriksen (A). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 12. november 2020, at der skal frigives 2,2 mio. kr. til etablering af fortov langs Gammel Nybyvej fra nr. 45A til krydset med Eskærvej.

I forbindelse med etablering af fortov langs Gammel Nybyvej skal igangsættelsen af arealerhvervelse godkendes.

I forbindelse med etableringen af fortov langs Gammel Nybyvej, bilag 1 (Bilag 1. Oversigtskort – Fortov langs Gammel Nybyvej), skal der erhverves de nødvendige arealer for etablering af fortovet jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Arealer til erhvervelse langs Gammel Nybyvej). Fortovet forventes etableret i den vestlige side af Gammel Nybyvej med en bredde på 1,5 m.

På baggrund heraf skal det godkendes, at administrationen på ekspropriationslignende vilkår gennemfører arealerhvervelse og erstatning ved indgåelse af frivillig aftale med lodsejer.

Der har været indledende samtaler med lodsejere. Hvis der mod forventning ikke kan indgås en frivillig aftale om arealerhvervelse, vil sagen blive løftet til Byrådet med henblik på ekspropriering.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Økonomiudvalget

Godkendt.

Afbud fra Hanne Klit (A) og John Arly Henriksen (A). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Administrationen har i dialog med Plan– og Boligstyrelsen besluttet at foretage en tilpasning af forslag til Kommuneplan 2021- 2033 med fokus på at skærpe de nationale interesser i den nye kommuneplan.

Nærværende dagsorden er således en fornyet godkendelse og offentliggørelse af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 med skærpet fokus på temaet transport – og logistikvirksomhed.

Baggrund

Byrådet godkendte og offentliggjorde forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 den 15. december 2020.

Forslag til Kommuneplan 2021-2033 har været i offentlig høring til og med den 3. marts 2021. Svendborg Kommune har i den gennemførte høringsperiode modtaget bemærkninger, indsigelse og har været i tæt dialog med de statslige myndigheder, som skal sikre de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

På den baggrund, har der været behov for at foretage en tilpasning og fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033.

Teknik- og Erhvervsudvalget blev orienteret om muligheden for dette den 11. marts 2021, Økonomiudvalget den 23. marts 2021 og Byrådet den 30. marts 2021.

Statens bemærkninger

For at leve op til de statslige interesser indenfor temaerne transport – og logistikvirksomhed og kystnærhedszone, har der været behov for at foretage nødvendige ændringer og suppleringer til planforslaget, før det kan endelig vedtages. Derudover er der aftalt en række mindre ændringer, som vurderes at have administrativ karakter. Det samlede overblik over bemærkninger og tilpasninger kan findes i bilag 1 ”Bilag 1, Statens bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2021 – 2033”.

Transport – og logistikvirksomhed

Vejdirektoratet har bemærket, at kommunen mangler at redegøre for, hvordan den nationale interesse om prioritering af erhvervsområderne langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder, samt andre transporttunge virksomheder er tilgodeset. Der har ikke tidligere, eller i den aktuelle kommuneplan været udlagt erhvervsområder langs motorvejen til transport- og

logistikvirksomheder, da det er vurderet, at der ikke har været et behov for denne type erhverv i

Svendborg Kommune.

Vejdirektoratets fokus er blevet skærpet i forbindelse med den aktuelle planlægning for et nyt

aflastningscenter ved Odensevej i Svendborg Nord, der ligger i tilknytning til motorvejen.

Vejdirektoratet gør gældende, at den nationale interesse af erhvervsområderne langs motorvejen til transport- og logistikvirksomheder ikke er tilstrækkeligt tilgodeset i Svendborg Kommune.

For at leve op til Vejdirektoratets krav, vil der være behov for at udlægge et nyt særskilt erhvervsområde forbeholdt transport- og logistikvirksomheder i Svendborg Kommune.

Administrationen har arbejdet på et nyt rammeområde, der vil blive udlagt i tilknytning til Erhvervsområde Tankefuld Nord, som i dag er udlagt til fremtidigt erhvervsområde. Se vedlagte bilag ”Bilag 2, Nyt område til transport – og logistikvirksomhed” for nærmere beskrivelse af de overordnede mål, retningslinjer og bestemmelser for området.

Kortbilag, nyt rammeudlæg til transport og logistikvirksomhed

Kystnærhedszone

Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 indeholder et nyt rammeområde til boligformål i Vindeby ved Bjernemarksvej.

Bolig- og Planstyrelsen har svært ved at se, at der er et behov for byvækst på Tåsinge. Bolig- og Planstyrelsen har forståelse for, at der på Tåsinge ikke er mulighed for placere et nyt boligområde uden for kystnærhedszonen, men mener, at det er vanskeligt at se, at der er et reelt behov for boligudlæg i forhold til den forventede befolkningstilvækst.

På baggrund af denne dialog, foreslår administrationen at tage området ud inden endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033, for at undgå en indsigelse fra styrelsen.

Der vil senere i planperioden være mulighed for at arbejde med området i form af et kommuneplantillæg, såfremt der kan påvises det nødvendige behov for den kystnære placering.

Kortbilag, nyt rammeområde til boligformål

Fornyet høring

Ved væsentlige ændringer i forslag til en kommuneplan, skal der ske en fornyet offentlig høring jf.

Planlovens offentlighedsregler. Det er administrationens vurdering, at der i forbindelse med planlægningen for et nyt område til transport – og logistikvirksomhed, er tale om en væsentlig ændring og at der derfor vil være behov for at sende forslaget i fornyet høring. Den nye høring vil være målrettet planlægningen for transport – og logistikvirksomhed, og de relevante myndigheder, lokale aktører, naboer mv. i relation hertil.

De relevante aktører omkring Bjernemarksvej vil blive orienteret, herunder høringsbidragsydere. Grundejer og rådgiver er orienteret.

Fremadrettet proces

De høringssvar og den inddragelsesproces, der har været hidtil, er fortsat gældende, og vil indgå i

den videre behandling af kommuneplanen, frem mod endelig vedtagelse.

Som det fremgår af nedenstående tidsplan, vil Teknik – og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget modtage en samlet orientering omkring den offentlige høring i juni 2021, inden endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033 i august 2021.

Ny tids – og procesplan for Kommuneplan 2021 – 2033

Kommuneplan 2021 – 2033 danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor

antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Hanne Klit (A) og John Arly Henriksen (A). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Etablering af permanente udendørs overdækninger i dagtilbud i forbindelse med anbefalinger og erfaringer med tilrettelæggelse af hverdagen i relation til covid-19.

Siden genåbningen af dagtilbudsområdet efter nedlukningen i påsken 2020 har det været en central del af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, at mest mulig aktivitet i dagtilbuddene skal foregå udenfor.

Dagtilbuddene har derfor siden foråret 2020 tilrettelagt hverdagen og læringsmiljøerne, så de lever op til denne anbefaling. I foråret 2020 blev der i den forbindelse opstillet midlertidige, lejede telte som værn mod sol, vind, nedbør og temperatur.

I efteråret 2020 viste det sig muligt at forlænge lejeaftalen omkring de opstillede telte henover vinteren. Det skete bl.a. på baggrund af ønsker og henvendelser fra de berørte dagtilbud. Dog har der vist sig behov for løbende reparationer og udskiftninger af telte som følge af vejrliget i vinterhalvåret. En del øvrige kommuner modtog i efteråret 2020 kritik fra forældre og medarbejderorganisationer for ikke i tide at have tilvejebragt de fornødne faciliteter, der gjorde det muligt for børnene at opholde sig mest muligt ude.

Samlet set har der været gjort mange positive erfaringer med læringsmiljøet, når leg og aktiviteter i højere grad tilrettelægges udenfor, og de nødvendige faciliteter til ly mod vejrliget er tilstede.

Det forventes, at der efter den nuværende fase af covid-19 pandemien stadig vil være rettet et øget fokus på en række forhold i dagtilbud. I forlængelse af anbefalingerne om øget hygiejne er der eksempelvis blevet opstillet udendørs håndvaske med varmt vand i alle dagtilbud. På samme måde forventes det, at udeliv og udendørs leg og aktiviteter fremover kommer til at udgøre en blivende del af læringsmiljøet i dagtilbuddene pga. både de sundhedsmæssige og pædagogiske fordele.

Det foreslås derfor, at der etableres en permanent udendørs overdækning i forbindelse med legepladsen ved kommunale og selvejende børnehuse. Der vil være tale om mindre bygninger i træ med halvåbne sider (”madpakkehuse”), der kan anvendes i forbindelse med leg, måltider og andre aktiviteter. Løsningerne tilpasses muligheder og behov i de enkelte børnehuse.

Processen med indhentning af tilbud, byggetilladelse og opsætning tager min. 6 mdr.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at fortsætte med lejede telte som en løsning på længere sigt.

Det skønnes at CO2-konsekvenserne af forslaget vil være minimale.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Udvalget godkender endvidere brugen af ekstern rådgiver.
 

Vejstrupgård ansøger om at anlægge skovbegravelsespladser i skove på Vejstrupgård.

Byrådet vedtog på sit møde den 29. oktober 2019 at give mulighed for skovbegravelse ved Vejstrupgård og at en endelig planlægning og afgrænsning foretages i den kommende kommuneplanrevision.

Når Kommuneplanen for 2021-2033 er endeligt vedtaget (forventet i august 2021), kan der gives landzonetilladelse til formålet.

Vejstrupgård ønsker at anlægge skovbegravelsesplads i skov på Vejstrupgård. Ansøgningen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning fra Vejstrupgård).

Vejstrupgård har planer om at anvende to skove, Lillemølleskoven ved Vejstrup Å umiddelbart øst for Landevejen og Strandskoven på Strandvejen. Der er tale om løvskove med mange store træer uden nogen stor økonomisk værdi i traditionel skovdrift. Der er adgang til skovstykkerne efter Naturbeskyttelseslovens regler. Skovstykkerne er vist på oversigtskort vedlagt bilag 2 (Bilag 2. Oversigtskort - Skovbegravelse ved Vejstrupgård). På skovbegravelsespladsen vil der kun være mulighed for urnenedsættelse.

Selvom skovbegravelsen etableres på privat ejendom, er der tale om en kommunal skovbegravelsesplads, og det er Svendborg Kommune, der overfor Kirkeministeriet er ansvarlige for, at vedtægterne overholdes, og at der føres lovpligtig protokol over urnenedsættelserne.

Vejstrupgård tager sig af al etablering, drift og administration af skovbegravelsespladserne og oppebærer indtægterne.

I praksis skal der indgås aftaler om forpagtning, samarbejde og administration mellem kommunen, Vejstrupgård og firmaet Skovbegravelse ApS, Stensballegård, Horsens. Skovbegravelse ApS har erfaring med administration af skovbegravelsespladser i privat skov 12 steder i landet.

De nødvendige aftaler er vist i bilag 3 (Bilag 3. Organisationsdiagram for skovbegravelse i privat skov).

Aftalerne tinglyses i nødvendigt omfang, så de også gælder for eventuelle nye ejere af skovstykkerne.

Vedtægterne følger de vedtægter, som Skovbegravelse ApS har brugt andre steder, og kommunen skal have vedtægterne godkendt i Kirkeministeriet. Udkast til vedtægterne er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Vedtægter for skovbegravelse).

For at kunne opretholde et længerevarende forretningsgrundlag, ønsker Vejstrupgård, at honorere reservationsønsker på gravpladser samt give borgerne sikkerhed for langvarig drift, at forpagtningsaftalen og driftsaftalen bliver uopsigelig fra kommunens side og med 12 måneders opsigelse fra Vejstrupgårds side. Ved opsigelse er der en fredningsperiode for gravpladserne på 10 år.

Administrationen kan ikke anbefale at indgå en uopsigelig aftale med Vejstrupgård, fordi der ikke er lang erfaring med skovbegravelsespladser i Danmark. Administrationen foreslår i stedet, at der tilbydes en uopsigelighedsperiode på 25 år.

Taksten for urnenedsættelses skal godkendes af kommunen. Vejstrupgård foreslår en takst på 5.900 kr. for én urne i en periode på 10 år (fredningsperioden). Taksten på 5.900 kr. svarer til niveauet for andre skovbegravelsespladser, der administreres af Skovbegravelse ApS. Takstreguleringer skal godkendes af kommunen.

På Svendborg Kirkegård er urnenedsættelse gratis for medlemmer af Folkekirken. Et urnegravsted er gratis, hvis de pårørende selv vedligeholder gravstedet. Hvis kirkegården skal stå for minimumsvedligeholdelse af urnegravstedet er prisen mellem 2.000 kr. til 4.736 kr. for 10 år, afhængig af urnens placering.

Vejstrupgård har oplyst, at skovstykkerene fremover vil blive plejet nænsomt med vægt på at fremelske store gamle træer og en gennemsnitlig skovbund. Det enkle gravsted kan afmærkes med en mindre sten i skovbunden.

Der er ikke miljø- eller naturmæssige forhold, der hindrer skovbegravelse på de to skovstykker. Dispensation fra Skovloven er ikke nødvendig.

Udvalget for Trafik og Erhverv behandlede på mødet den 17. maj 2018 en sag om skovbegravelse i kommunal skov (Poulinelund). Udvalget bakkede op om projektet, men besluttede at der ikke skulle arbejdes videre med projektet, fordi der ikke kunne anvises finansiering af anlægsudgifterne.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Hanne Klit (A) og John Arly Henriksen (A). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Delegation af beslutningskompetance til Borgmesteren, med henblik på at sikre hurtige handlemuligheder.

Den 22. marts 2021 blev regeringen enig med en række af Folketingets partier om en rammeaftale om planen for genåbningen af Danmark.

Som konsekvens af denne aftale er aftalt model for hurtig og effektiv udbrudshåndtering og nedlukning.

I den forbindelse får Byrådet opgaver i forbindelse med at:

Der sker automatisk nedlukning af sogn

Som udløses ved:

• +400 i incidens
• + 20 smittetilfælde de sidste syv dage
• + 2 i positivprocent

I den forbindelse vil Byrådet skulle påbyde

• At grundskoler, SFO og klubtilbud samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i sognet lukkes. Dette omfatter både kommunale, private og selvejende tilbud.
• At lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter og lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, i sognet lukkes. Dette omfatter både statslige, kommunale og private tilbud på Kulturministeriets område.

Det er Byrådet som ophæver nedlukningen, efter nærmere beskrevne regler.

Der sker øgede beføjelser til kommuner

Byrådet får som nyt mulighed for at lukke følgende, hvis incidensgrænsen overstiger 100 (testkorrigeret) pr. 100.000 borgere, og smitteforebyggende hensyn tilsiger hurtig handling, som ikke kan afvendte Styrelsen for Patientsikkerhed:

• Dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven.
• Grundskoler
• SFO og klubtilbud
• Ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner
• Lokaler og lokaliteter på, hvor der udøves kultur-, idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter.

Nedlukningen ophæves:

• Når Styrelsen for Patientsikkerhed ikke vurderer, at der er grundlag for at opretholde nedlukningen.

• Når kommunen er under den ovenfor nævnte incidensgrænse i en uge i træk.

Nedlukning af kommuner med incidens + 200

Herudover er der besluttet en nedlukning af kommuner, hvor incidensen er over 200 (testkorrigeret). Her er det ressortminister der anmoder Epidemikommissionen og forelægger Epidemiudvalget en anmodning om at iværksætte tiltag.

Regeringens aftale med en række af folketingspartier om genåbning af Danmark, som har udmøntet sig i en række bekendtgørelser

Indstilles.

Afbud fra Hanne Klit (A) og John Arly Henriksen (A). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Karl Magnus Bidstrup (A).

Svendborg kommune laver hvert år, i samarbejde med Cowi en befolkningsprognose. Prognosen for 2021-2034 er netop udarbejdet, og er således til orientering for udvalget.

Befolkningsprognosen beskriver forventningerne til den fremtidige befolkningsudvikling. Prognosen anvendes bl.a. til overordnet kapacitetsmæssig planlægning af aldersrelaterede serviceområder. Den danner ligeledes grundlag for udarbejdelse af mere specifikke prognoser bl.a. på dagtilbudsområdet og klasse- og elevtalsprognosen på skoleområdet.

Det vedhæftede notat indeholder, ud over en beskrivelse af prognosen, en kort opsummering af Svendborg Kommunes befolkningsudvikling i 2020, som viste en stigning på 289 personer.

Prognosen for 2021 og frem, viser en forventning om en moderat stigning i folketallet i hele prognose­perioden, som går frem til år 2034. Notatet indeholder desuden en kort redegørelse for afvigelser dels ift.

sidste års prognose, og dels prognosen fra Danmarks Statistik (2020).

Ingen

Til efterretning.

Afbud fra Hanne Klit (A) og John Arly Henriksen (A). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Karl Magnus Bidstrup (A).