Økonomiudvalget

Liste Ø foreslog, at punkt 18 blev opdelt i to sager. En sag vedr. evt. nedrivningstilladelse, der kunne behandles på åben dagsorden og en sag vedr. ejendomshandel, der blev behandlet på lukket dagsorden. Givet, at sagen vedr. nedrivning var rejst på det kommende byrådsmøde, besluttede udvalget at fastholde dagsordenen.

Borgmesteren oplyste, at der foreligger en tillægsdagsorden til behandling.

Begge dagsordener blev godkendt, idet man besluttede at behandle punkt 5 uniddelbart efter punkt 1.

Orientering om det forventede regnskab 2020 på baggrund af koncernrapporten pr. 31. marts 2020 samt status på budgetforliget.

Forventet regnskab 2020 er usikkert pga. Covid-19 relaterede udgifter på nuværende tidspunkt er vanskelige at opgøre og kun er medregnet i begrænset omfang, samt at det pt. er uvist, hvorledes kommunerne bliver kompenseret for disse udgifter. Evt. fremrykning af anlægsprojekter jf. Svendborg Kommunes hjælpepakke på godt 50 mio. kr. til det lokale erhvervsliv, samt de øgede lånemuligheder jf. delaftalen mellem regering og KL er ligeledes ikke indregnet.

Som følge af at der er stor usikkerhed om det forventede regnskab bl.a. som følge af covid-19, anbefaler Direktionen, at der fortsat føres en stram økonomistyring, samt at områder med mindreudgifter relateret til Covid-19 reserverer dem til merudgifter vedr. Covid-19 på andre områder – ikke kun inden for udvalgets område, men også på tværs i kommunen.

Det skal bemærkes, at der i forlængelse af koncernrapporten pr. 31. marts 2020 rejses en fælles tillægsbevillingssag

Status på budgetforliget for budget 2020 fremgår jf. vedlagte bilag.

Godkendt.

Orientering om ny udligningsreform, status på drifts- og anlægstemaer, program for budgetseminar 30. juni 2020 samt afholdelse af borgermøde om budget 2021.

Regeringen har vedtaget aftale om reform af det nuværende udligningssystem. Selve aftalen om reform af udligningssystemet og bilag til aftalen er vedlagt sagen.

For Svendborg Kommunes økonomi betyder aftalen i korte træk:

• Ekstra indtægter fra udligning på i alt 91,1 mio. kr.
• Finansieringstilskud på 54,1 mio. kr. bliver permanent (budgetsikkerhed)
• For 2021 og 2022 ydes der en kompensation på årligt 25,0 mio. kr. for tab af udligning vedr. manglende uddannelsesdata for udlændinge.

Reformen indeholder en række ændringer af det nuværende udligningssystem. Økonomiudvalget vil på mødet få en uddybning af reformens økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune samt de enkelte delelementer af aftalen.

Program for Byrådets budgetseminar den 30. juni forventes af forløbe som følgende:

•          Forventet regnskab pr. 31. maj inkl. de økonomiske konsekvenser af covid-19

•          Orientering om udligningsreform og økonomiaftalen for budget 2021

•          Status på foreløbige drifts- og anlægstemaer til budget 2021

Jf. budgetproceduren beslutter Økonomiudvalget i foråret, om der skal afholdes borgermøde om budget 2021, og i forlængelse heraf fastlægger dato og form for borgermødet. På baggrund heraf udarbejder administrationen oplæg, som præsenteres for Økonomiudvalget på mødet i august.

Oversigt over de drifts- anlægstemaer, som pt. drøftes i fagudvalgene og som jf. budgetproceduren fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på oversendelse til de politiske budgetforhandlinger efter sommerferien, fremgår af vedlagte bilag.

Godkendt, idet der afholdes borgermøder efter samme skabelon som sidste år.

Finansiering af Svendborg Kommunes andel til kampagnerne ”Genstart Fyn” og ”Genstart Svendborg”

De fynske kommuner har besluttet, at der under Destination Fyn igangsættes en fælles fynsk markedsføringskampagne, ”Fyn skal det være” der dels skal tiltrække flere turister til Fyn og dels sikre, at fynboerne bruger en større del af deres eget feriebudget på Fyn.

Sideløbende med den fælles fynske kampagne har Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond (SEAF) besluttet, at man vil afsætte en pulje på 1 mio. kr. med henblik på at understøtte en kick-start af Svendborg efter Coronakrisen. Den lokale kampagne skal sikre, at Svendborg får mest muligt ud af den fælles fynske indsats ift. at få del i såvel de danske turister, der vælger at holde ferie på Fyn, samt de svendborgensere der vælger at afholde deres ferie i Svendborg.

Indsatsen ”Genstart Svendborg” vil fokusere på at motivere kommunens borgere til at bruge deres feriebudget lokalt, samt på at kickstarte omsætningen i lokale virksomheder inden for primært detailhandel, restaurations- og oplevelsesøkonomi vha. en række tiltag, der skal styrke erhvervslivet og turismen i bymidten og i Svendborg Kommune som helhed.

Mulige tiltag kan være

-         et tilskud til Shopping Svendborg der gør det gratis for butikkerne at være medlem resten af året. Delmålet er at sikre større opbakning til Shopping Svendborg og dermed styrke organisationen – også på længere sigt.

-         en aktivitetspulje, der kan få byen, og Geopark Det sydfynske Øhav til at summe af aktivitet og oplevelsestilbud.

-         En markedsføring der skal hænge sammen med Destination Fyns på sociale medier. Fx. små videoklip, der kan spredes af de handlende på deres sociale medie platforme.

For at imødekomme de rammer SEAF udstikker for deres bevilling, foreslås det, at der afsættes en pulje på fx 300.000 kr af den kommunalt, bevilligede million, der øremærkes erhvervsfremmende-, maritime eller andre aktiviteter, som SEAF ikke har mulighed for at støtte. Erhvervskontoret foreslås som sekretariat for den del af bevillingen.

Hvorfor bevillige penge til ”Genstart Fyn” og ”Genstart Svendborg”?

Corona-krisen har skabt en helt særlig situation, hvor de færreste danskere får mulighed for at rejse på ferie i udlandet som planlagt. Der er iværksat en fælles dansk indsats, som Fyn er en aktiv del af, og som skal sikre, at danskerne ikke bare dropper ferien, men holder den i Danmark inden for de givne rammer. På Fyn er det imidlertid nødvendigt at udnytte danskernes ferielyst fuldt ud for at kompensere for de manglende udenlandske gæster, som i et stigende antal har besøgt Fyn i de senere år. Derfor er en særlig, fælles fynsk kampagne et godt supplement til den fælles danske indsats.

Ved at bevillige penge til ”Genstart Fyn” kan Svendborg kommune profitere af den fælles fynske markedsføringskampagne, der bliver iværksat, og som kan bidrage til at placere Svendborg i danskernes bevidsthed. Den fælles fynsk kampagne vil have et større budget og mulighed for at nå bredere ud, end hvad Svendborg Kommune vil kunne alene.
Indsatsen med at genstarte Fyn skydes i gang med kampagnen ”Fyn skal det være”. Og ved at bidrage til den fælles markedsføringskampagne, vil Svendborg blive en synlig del af markedsføringen, hvilket også vil kunne understøtte og styrke den lokale kampagne ”Genstart Svendborg”.
 

Godkendt.

Ansøgning om tillægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til udvidelse af Svendborg Idrætscenter

Konsortiet bag SYNERGIEN – SG-Huset, SfB Klubhus, 15-25 område - Svendborg Idrætscenter søger kommunen om yderligere lånegaranti på 5,0 mio.kr. samt driftstilskud til finansiering af låneydelsen efter afholdt licitation, idet det bl.a. ikke har været muligt at opnå fondstilskud i en størrelse som forventet.

Kommunen har i forvejen afsat en rådighedsramme til lånegarantistillelse ad to omgange. På Byrådsmøde den 26. februar 2019 blev det besluttet at afsætte 15,1 mio. kr. og ved budgetforliget for budget 2020 blev der yderligere afsat 8,9 mio. kr. I alt 24,0 mio. kr.

Det præciseres, at bygherrer er tre selvejende institutioner; SFB Huset, SG Huset og Svendborg Idrætshal, og at det er de tre parter, som er ansvarlig for anlægsopgaven.

Sagsfremstillingen og driftsbudgettet er udformet af administrationen med baggrund i en række møder med repræsentanter fra de tre projekter og ekstern rådgiver.

Svendborg Kommune har derudover ikke kvalitetssikret projektet eller projektets anlægsøkonomi. Svendborg Kommune frigiver således lånet på baggrund af materiale udarbejdet af konsortiet og dets rådgiver.

Projekterne

Projekterne ejes af SG-Huset, Svendborg Forenede Boldklubber og Svendborg Idrætshal. Parterne har koordineret arbejdet med de respektive projekter i én fælles styregruppe, hvor parternes fælles eksterne rådgiver har understøttet fremdriften i projekterne. Svendborg Kommune har understøttet styregruppen, ved at bidrage med vejledning omkring den politiske behandling af sagen, og ved at udarbejde driftsbudgetter for de enkelte projekter, på baggrund af driftstal fra SG Huset og Svendborg Idrætscenter 

Samlet set er ambitionen med de tre byggeprojekter, at skabe en fortsat udvikling af Svendborg Idrætscenter, som samlingspunkt og kraftcenter for idræt, bevægelse og kultur – for unge i alderen 15-25 år.  

Ambitionen med projektet er, at skabe et integreret forenings- og idrætsmiljø, hvor samarbejdet mellem de lokale foreninger og idrætter styrkes, for herigennem, at gøre Svendborg til Danmarks sundeste kommune.

Projekterne understøtter alle visionerne i Svendborg Kommunes Idrætspolitik, om at skabe fleksible og moderne idrætsfaciliteter og bevægelsesrum, hvor idræt og andre kulturelle aktiviteter kan udøves på tværs af alder, køn og fysisk formåen. Derudover understøtter projekterne Svendborg Kommunes strategiske samarbejde med DGI og DIF, som bevæg dig for livet visionskommune.

De nye faciliteter vil ligeledes få en funktion til DGI Landsstævnet i 2021, forudsat at faciliteterne kan tages i brug.

Synergien/Foyeren - Svendborg Idrætshal

Synergien på 600 m2 bliver det nye samlingspunkt for unge studerede og idrætsaktive fra hele Svendborg Kommune, og de øvrige brugere af Svendborg Idrætscenter. Her skabes der plads til det sociale møder mellem de unge på tværs af idrætslige og kulturelle præferencer. I Synergien kan de unge mødes efter skoletid. Der vil være adgang til café, mulighed for lektielæsning og adgang til forskellige former for idrætsfaciliteter og aktiviteter - udviklet i samarbejde med unge.

Udbygning af SG Huset

Udbygningen bliver et nyt og dynamisk bevægelseshus på 1.355 m2. Faciliteten vil indeholde en række bevægelsessale mv, som skal danne ramme for SG’s stigende foreningsaktiviteter. Derudover vil udbygningen rumme rekreative fællesarealer til social aktivitet, og lokaler til spontane selvorganiserede idrætsaktiviteter.

SFB Huset

Med SFB Huset får fodboldklubben SFB en ny og moderne klubfacilitet på 877 m2. Klubfaciliteten vil indeholde omklædningsrum, klublokaler og mødefaciliteter, som ligeledes kan benyttes af andre foreninger. Faciliteten bliver en integreret del af Svendborg Idrætscenter, og bidrager dermed til at skabe et mere mangfoldigt idrætsmiljø i centeret.

SFB, SG Huset og Svendborg Idrætshal tilslutter sig administrationens sagsfremstilling og står inde for den fremlagte drifts- og anlægsøkonomi. Svendborg Idrætshal ønsker nedenstående kommentarer tilføjet:

Vi tiltræder sagsfremstillingen:

-         ”I tillid til at SIC Etape 1 behandles uafhængigt af Kommunens normale procedure for prioritering af ansøgninger til anlægsprojekter på fritidsområdet, idet sagsbehandlingen af SIC Etape 1 er startet før denne procedure blev besluttet i 2019”

-         ”I forventning om, at beslutningen af nærværende sag ikke vil have negativ indflydelse på Økonomiudvalgets og Byrådets behandling og prioritering af ansøgningerne til anlægsprojekter på fritidsområdet, herunder SIC Etape 2, når Økonomiudvalg og Byråd skal foretage prioriteringerne i forbindelse med Kommunens budgetprocedure for Budget 2021”.

Fremsendes.

Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.

Liste C foreslog, at lånegarantien blev konverteret til et anlægstilskud. Administrationen blev anmodet om at belyse de økonomiske konsekvenser af dette. Sagen fremsendes derfor til byrådets behandling.

Endelig vedtagelse af lokalplan 642 og kommuneplantillæg 2017.05 for Lundeborg Badehotel.

Baggrund

Ejerne af Lundeborg Strand Camping ønsker at afvikle campingpladsen og har igangsat et projekt for udvikling af området til hotel-/ferielejligheder som hotelvirksomhed.
 

I kommuneplanen 2017-2029 er Lundeborg udpeget som turistcenter og et fremtidigt, primært lokaliseringssted for større ferie- og fritidsanlæg for de kystnære områder ved Storebæltskysten.
 

En realisering af projektet kræver et tillæg til Kommuneplan 2017-2029 samt en ny lokalplan, da området i dag er udlagt til campingplads. 
 

Teknik- og Erhvervsudvalget igangsatte den 10. september 2018 en forudgående høring efter planloven. Høringen blev gennemørt i perioden fra den 8. oktober til den 5. noveber 2018.
 

Der indkom i alt 12 høringssvar fra myndigheder, interesseorganisationer, naboer og borgere i Lundeborg. Der var blandt disse en varierende grad af opbakning til projektet.
 

I forhold til skitseprojektet ”Lundeborg Badehotel” gik følgende emner igen i høringssvarene:

-          Påvirkning af (kyst)landskab og natur

-          Hensyn til fredede arealer og arkæologi

-          Hensynet til omkringliggende naboer – indbliksgener, udsigt, støj

-          Placering af eventhus og tilhørende p-pladser

-          Trafikale forhold – Gl. Lundeborgvej og Stenmurervej

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede den 6. december 2018 at igangsætte planlægningen med bemærkning om, at byggefeltet skal holdes ovenfor skrænten mod kysten (altså udenfor strandbeskyttede arealer).

På byrådets møde den 28. januar 2020 blev det besluttet at forslag til kommuneplantillæg 2017.05 og lokalplanforslag 641 skulle sendes i offentlig høring i 8 uger.

Markering af lokalplanområdet i den nordlige del af Lundeborg. Herudover er byzonearealer markeret med rød skravering.

Høringssvar

Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 5. februar til og med den 6. april 2020.

Der er indkommet 4 høringssvar fra DN Svendborg og tre omkringboende naboer i området. Høringssvarene er vurderet og bearbejdet i bilag 3(Bilag 3, Lundeborg Badehotel - Hvidbog”).

Nedenfor er oplistet de indkomne høringssvar

Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening Svendborg

• Indsigelse mod en ændret anvendelse fra campingplads til hotel
• Indsigelse mod ændret arealanvendelse
• Indsigelse mod at skovbyggelinjen enten reduceres eller dispenseres fra
• Ønske om yderligere undersøgelser for beskyttet § 3-natur og for bilag IV-arter i området.
• Utilfredshed med sagens håndtering, herunder spørgsmål vedr. trafik, parkering, projektets behov og økonomiske bæredygtighed.

Øvrige høringssvar

1. Ønske om og forslag til at mindske lysforurening fra hotellet.
2. Trafik- og støjgener afledt af hotellet, samt skiltning ved krydset Gl. Lundeborgvej og Havnevej.
3. Indsigelse mod tagterrasser mod syd på matr. 9b, grundet indbliksgener til matr. 1b. Forslag om, at hotelbebyggelsen drejes eller alternativt udlæg af vej der skal skabe afstand til hotelbebyggelsen.

Høringssvar i sin fulde form er vedlagt som bilag 4 (bilag 4, Lundeborg Badehotel - Samlede høringssvar).

Ændringer på baggrund af høringssvar

Administrationen anbefaler at imødekomme forslag om at vejbelysning skal være nedadrettet.

Der er derfor tilføjet en bestemmelse til lokalplan 641 § 9, Skiltning og belysning med følgende ordlyd:

• Vejbelysning af de private stier og veje skal være afskærmet og nedadrettet, således at det ikke er synligt fra siden.

Øvrige ændringer

Ejers rådgiver har oplyst, at man grundet arkæologisk interesser i området overvejer en anden disponering af området.  En ny disponering af området er mulig, så længe den respekterer lokalplanens fordeling mellem byggefelter for hotelbebyggelse, friarealer og parkeringsarealer.

Administrationen anbefaler dog, at man præciserer, at der ikke må udlægges parkeringspladser øst for bebyggelse på matr. 9a indenfor de udlagte byggefelter som er synlige fra vandet.

Der er derfor tilføjet følgende bestemmelse til lokalplan 641 § 6, Parkering:

• Indenfor delområde H må der ikke placeres parkeringspladser øst for den samlede hotelbebyggelse, som er synlig fra vandet/kysten.

Videre proces og ansøgning om reduceret skovbyggelinje

Ved beslutning om vedtagelse af planerne offentliggøres kommuneplantillæg 2017.05 og lokalplan 641 med foreslåede ændringer med en klagefrist på 4 uger. Der henvises til hhv. bilag 1 – ”Lundeborg Badehotel - Kommuneplantillæg 2017.05” og bilag 2 – ”Lundeborg Badehotel - Lokalplan 641 med foreslåede ændringer”.

Miljøstyrelsen vil blive ansøgt om en reduktion af skovbyggelinjen fra 300 m til 30 m, således at planerne kan realiseres uden behov for dispensationer efter naturbeskyttelsesloven. Den foreslåede reduktion vurderes at respektere det frie udsyn til skoven og skovbrynet, samt bevare eksisterende skovbryn som værdifuldt levested for plante- og dyreliv.

Lov om planlægning

Indstilles. Liste Ø var imod med følgende begrundelse: I Enhedslisten har vi forsøgt at følge projektet i håb om at det kunne realiseres på en måde hvor naturen og området blev respekteret. Desværre er der dele af det kommende plangrundlag så massive at Enhedslisten ikke kan følge indstillingen. De primære grunde er: Tilsidesættelse af Skovbyggelinjen Præcedens - Det er klart at dette vil skabe opmærksomhed andre steder i Danmark og “rejsen” fra landzone til byzone og fra Campingplads til Badehotel og konferencecenter vil vække en økonomisk interesse, som vil stå i vejen for at bevare vores kyster og natur samt bevare de kyst-campingpladser vi har i Danmark Området indeholder kulturarv tilbage fra år 200 og består af mange særlige kulturlag Modsætning ift. kommunens egne principper ift. kystturisme - hvor camping er en del, der skal videreudvikles - ikke afvikles Der forsvinder et rekreativt område, som bliver en mangelvare i fremtiden

Godkendelse af hensigtserklæringer vedr. nationale klynger.

Processen for udpegning af nationale klynger og styrkepositioner er nu så fremskreden, at Erhvervshus Fyn er i gang med at forberede en ansøgning til de tre klynger ”Robot og Droneteknologi”, ”Maritime Erhverv og Logistik” samt ”Byggeri og Anlæg”. Med henblik på at levere det bedst mulige bud har Erhvervshus Fyn anbefalet de 9 ejerkommuner at godkende en hensigtserklæring om opbakning til projektet.

Med vedtagelsen af Lov om Erhvervsfremme af 12. december 2018 er der et ønske om forenkling af Erhvervsfremmesystemet, herunder at skabe stærkere klynger og en bedre sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen. Det betyder, at den kommunale indsats skal konsolideres i større erhvervsklynger.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget de danske styrkepositioner og fremtidens klynger, hvilket har taget udgangspunkt i fire sigtelinjer:

• Én professionel og landsdækkende klyngeorganisation skal være den bærende kraft for innovation på sit område.
• Klyngeindsatsen skal forankres i en selvstændig privat klyngeorganisation, der styrker innovation i virksomhederne via samarbejde på tværs af økosystemet og andre erhvervsfremme- og innovationsaktører, herunder de tværkommunale erhvervshuse.
• Klyngeorganisationer skal være neutrale samarbejdsplatforme, der favner og er tilgængelige for alle typer af relevante virksomheder og iværksættere i hele landet.
• Klyngeindsatsen skal bestå af aktiviteter, der motiverer virksomhederne til at tage medansvar for områdets udvikling, fx via privat medfinansiering.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har peget på "Robot- og droneteknologi" som et spirende område. Spirende områder er prioriteret ud fra store og skalerbare potentialer, hvor vækstudsigten peger på vind i sejlene for virksomhederne set i lyset af makrotendenser, globale markeders udvikling og styrken i dansk viden og forskning på området.

Herudover har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse peget på "Maritime Erhverv og Logistik" og "Byggeri og Anlæg" som en styrkeposition. En styrkeposition er kendetegnet ved, at danske virksomheder og vidensmiljøer er blandt de bedste på deres felt, og at den økonomiske aktivitet har national betydning med konkurrencekraft af høj international kaliber.

I september 2020 forventes Erhvervsfremmebestyrelsen samt Uddannelses- og Forskningsministeriet at udpege operatørerne af de kommende nationale styrkepositioner og spirende områder. For at skabe de bedste forudsætninger for at komme i betragtning ved disse udpegninger er det Erhvervshus Fyns vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at de fynske kommuner i fællesskab laver en hensigtserklæring, der viser opbakningen til projekterne.

Formålet med hensigtserklæringen er at skabe et udgangspunkt for oprettelsen af klynger inden for de tre områder. Klyngerne vil hver især basere sig på det arbejde og de erfaringer, der har været en del af de fynske miljøer gennem en årrække.

Herunder følger en beskrivelse af de 3 projekter:

Robot- og droneteknologi – et spirende erhvervsområde

I Danmark er robotindustrien under hastig udvikling og vokser. Antallet af virksomheder og medarbejdere stiger, og i løbet af de seneste 20 år er det lykkedes den danske robotindustri at ride forrest på en af de helt store globale teknologiske makrotendenser - udvikling og produktion af robotteknologi. I dronebranchen spores lignende forventninger til vækst- og eksportpotentiale, selvom branchen er betydeligt yngre og mindre moden.

Klyngen vil via lokale afdelinger give virksomheder i hele landet adgang til den opbyggede viden og infrastruktur for vækst, forskning og innovation, der eksisterer i og omkring Odense, for herigennem at understøtte forløsning af den samlede danske robot-, automations- og droneindustris vækstpotentiale.

Samlet møder den danske robot-, avanceret automations- og droneindustri, uagtet imponerende vækstrater, endnu ikke kriterierne som genuin national styrkeposition i forhold til volumen i antal medarbejdere, indtjening og værdiskabelse. Klyngen tæller i vid udstrækning dynamiske unge virksomheder, der sammen med excellente nationale forsknings- og vidensmiljøer udgør hjørnestenene i et samlet, men stadig spirende dansk økosystem for robotter, avanceret automation og droner.

Byggeri og anlæg i Danmark

Danske virksomheder inden for byggeri og anlæg, herunder fremstilling af byggematerialer, yder et stort bidrag til den nationale økonomi. Med fokus på øget produktivitet, teknologiudvikling og nye løsninger kan branchen være med til at fremtidssikre en bredt funderet vækst rundt i Danmark. Byggeri omfatter i denne sammenhæng hele værdikæden på området, som blandt andet strækker sig over bygninger, arkitekter og rådgivningsvirksomheder samt byggematerialer. Anlægsområdet dækker primært transportinfrastruktur samt drift og vedligehold heraf. På det samlede erhvervsområde er der stigende fokus på bæredygtighed i valg af materialer og selve udførelsen af bygge- og anlægsopgaven.

Byggeri og anlæg leverer et markant bidrag til den danske økonomi og har en omsætning, der udgør ca. 7 pct. af den samlede danske økonomi. Den samlede bygge- og anlægsbranche beskæftiger godt 170.000 personer, hvor langt størstedelen arbejder i små og mellemstore virksomheder (SMV’er), og hvor en stor del er hjemmemarkedsorienterede i relation til byggeprocessen.

På Fyn er bygge- og anlægssektoren en af de helt store brancher med mere end 20.000 beskæftigede. Størstedelen af virksomhederne er små og mellemstore virksomheder, men ellers adskiller erhvervet sig ikke fra den øvrige branche i Danmark. Dog har dele af branchen i en lang årrække tilegnet sig kompetencer i bæredygtigt byggeri, og det afspejles også i byggeriet, hvor både private og offentlige bygherrer i langt større grad bygger byggerier med bæredygtighedshensyn. Også de fynske videninstitutioner har bæredygtighed integreret i deres byggefaglige uddannelser, og videnniveauet er således højt på dette område.

Syddansk Universitet opbygger også på det byggefaglige område stor faglighed i det, man kalder Build 4.0 teknologier – eksempelvis robotter, droner, 3D print og ”computational design”, hvor computerdesignede bygningsdele sammen med robotteknologi skaber muligheder for ny arkitektur og anvendelse af materialer på en ny og mere æstetisk og bæredygtig måde.

En klyngeindsats vil understøtte innovation gennem forsknings- og videndeling på tværs af byggeriets værdikæde. Klyngeorganisationen skal samle virksomheder, vidensinstititutioner og andre aktører om konkrete projekter, der medvirker til, at virksomhederne – og særligt de små og mellemstore – løfter sig både i relation til konkurrenceevne og vækst.

Klyngen vil via lokale afdelinger give virksomheder i hele landet adgang til den opbyggede viden og infrastruktur for vækst, forskning og innovation, der eksisterer i byggeriets værdikæde.

Maritime Erhverv og Logistik – en national styrkeposition

Sammen har virksomhederne inden for maritime erhverv og logistik stor betydning for Danmarks beskæftigelse, vækst og udvikling. Maritime erhverv og logistik dækker her hele værdikæden fra produktion og udvikling af udstyr og teknologi til management, service i forbindelse med den maritime sektor og logistik fra global afsender til modtager. Det omfatter søtransport, end-to-end-logistikløsninger på tværs af land og vand og i luften og relaterede gods- og persontransportområder med beslægtede behov og potentialer for udvikling og innovation. Desuden omfattes maritim industri, havne, udstyrsproduktion og decommissioning.

Med stærke traditioner inden for søfart er Danmark verdens femtestørste skibsfartsnation målt på tonnage opereret af danske rederier. Det Blå Danmark er med knap 100.000 beskæftigede, en bruttoværditilvækst på over 96 mia. kr. og godt en fjerdedel af den danske eksport et vigtigt erhvervsområde.

Fyn er en stærk spiller i Det Blå Danmark med flere end 250 virksomheder og over 7.000 ansatte, som er centreret omkring den voksende Lindø Industripark samt et stærkt maritimt uddannelsescentrum på Sydfyn, hvor der er skabt solid sammenhængskraft imellem de fynske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Forankringen til forskningsmiljøerne sikrer et højt innovationsniveau i branchen og lægger kimen til værdifulde iværksættermiljøer. Det fynske fokus på det maritime område centrerer sig om green shipping, autonom skibsfart, innovation og startup-miljøer. Der arbejdes fx konkret med udviklingen af autonome kompetencer, hvor der er særdeles store vækstperspektiver.

På hele området er der et øget fokus på automatisering, hvor fx autonome enheder vil spille en betydelig større rolle i de kommende år. Ligeledes er digitalisering en fælles udfordring og mulighed, hvor fx blockchain og kunstig intelligens spås at være centrale elementer i at udvikle nye løsninger til globale markeder. Brugen af nye teknologier og produktionsmetoder rummer også store potentialer for udvikling inden for maritim industri.

Samtidig rummer den globale grønne omstilling af skibsfart og logistikløsninger et betragteligt vækstpotentiale. Det omfatter ligeledes den del af de maritime erhverv, der udgøres af offshore-industrien og de rederier, der servicerer offshore-installationer.

En klyngeindsats bør understøtte innovation gennem forsknings- og videndeling inden for og på tværs af maritime erhverv og logistik. Klyngeorganisationen skal samle virksomheder, vidensinstititutioner og andre aktører om konkrete projekter, der medvirker til, at virksomhederne – og særligt SMV’erne – på området griber mulighederne for at styrke den samarbejdsbaserede innovation. Der er et særligt potentiale i at arbejde med nye og digitale teknologier, autonome enheder, nye forretningsområder og i at styrke den grønne omstilling på det samlede erhvervsområde.

Klyngen vil via lokale afdelinger give virksomheder i hele landet adgang til den opbyggede viden og infrastruktur for vækst, forskning og innovation, der eksisterer i og omkring det maritime miljø.

Aktiviteter i klyngerne

De tre klynger vil hver især beskæftige sig med følgende aktiviteter inden for eget område:

• Styrke såvel videnbaseret som erhvervsrettet innovation i de danske virksomheder.
• Accelerere virksomhedernes vækst og bæredygtig udvikling.
• Arbejde for et økosystem hvor investeringer i forskning og uddannelse understøtter virksomhedernes behov.
• Tiltrække talenter til virksomhederne.
• Kompetenceudvikling.
• Medlemsservice og faglige netværk.
• Tiltrække investorer, som understøtter vækst og innovation i virksomhederne.
• Synliggøre klyngens betydning for den grønne omstilling og en bæredygtig samfundsudvikling.
• Analyser.
• Sikre internationalering af økosystemet.
• Understøtte iværksætteri.

Organisering

Målet for organiseringen af de 3 klynger er, at de hver især etableres i en selvstændig juridisk enhed i form af en almennyttig forening, der samler aktiviteterne i et hovedkontor samt en række lokale afdelinger spredt rundt i landet. For så vidt angår klyngen for robot, droner og avanceret automation vil hovedkontoret blive placeret i Odense.

For alle klyngerne gælder det, at de ledes af en bestyrelse med en overvægt af virksomheds-medlemmer, der repræsenterer klyngens geografi og målgrupper.

Økonomi og proces

Det forventes, at aktiviteterne i klyngerne finansieres af en række forskellige kanaler, herunder:

• Statslige klyngemidler - Innovationskraft 2021-2024.
• Nationale projekt- og aktivitetsmidler.
• EU-projekter.
• Kommunale tilskud til aktiviteter.
• Kontante kontingenter fra virksomheder.

De kommunale tilskud udmøntes via en årlig resultatkontrakt, som indgås mellem den pågældende klynge og Erhvervshus Fyn. Det betyder også at etableringen af klyngerne ikke medfører yderligere behov for finansiering.

Det forventes, at klyngerne vil være fuldt operationelle selvstændige juridiske enheder senest den 1. januar 2021.

Hensigtserklæringen er ikke juridisk bindende for kommunen, men er udtryk for den politiske tilkendegivelse om at de fynske kommuner via samarbejdet i Erhvervshus Fyn P/S bidrager med en substantiel støtte til klyngerne, og for så vidt angår robotklyngen bliver kommunerne én af hovedbidragsyderne.

Godkendt.

Tilsagn om råderetsaftale med Svendborg Tennisklub for et areal beliggende ved Svendborg Idrætscenter til etablering af to padelbaner

Svendborg Tennisklub har gennem længere tid ønsket at etablere padelbaner ved tennisanlægget på Ryttervej v. Svendborg Idrætscenter.

Padel er en sport i kraftig vækst i disse år, og klubben ønsker at tilbyde eksisterende såvel som nye medlemmer muligheden for at dyrke sporten i Svendborg Tennisklub.

Klubben oplyser, at DGI Tennis har opfordret klubben til at anlægge 2 padelbaner, så banerne kan stå klar til Landsstævnet 2021.

Arealet til padelbanerne er beliggende på matrikelnr. 23a, Sørup, Svendborg Markjorder, og vil have en samlet størrelse på 28 x 23 meter.

Banerne placeres i umiddelbar forlængelse af eksisterende tennisbaner, men medfører dog at en enkelt grustennisbane nedlægges.

Tennisanlægget vil herefter bestå af 8 tennisbaner med rødgrus, 1 tennisbaner med kunstgræsbelægning og 2 padelbaner, hvilket Svendborg Tennisklub anser for at være dækkende for det behov der er i forhold til almindelig træning og muligheden for at tiltrække stævner.

Administrationen har ingen bemærkninger til ansøgningen, dog præciseres det, at banerne kun må placeres på det ønskede sted under forudsætning af, at det fortsat er muligt at overholde minimumskravene for brandvejen, som ligger mellem banerne og Svendborg Svømmeland. Brand- og tilkørselsveje skal have en bredde på minimum 2,8 meter plus udvidelse i sving.

Folkeoplysningsudvalget er orienteret om sagen. Udvalget har taget sagen til efterretning via skriftlig godkendelse af dagsorden af 26. marts 2020.

Sport og Idræt i Svendborg orienteres på et kommende møde.

Orienteringen taget til efterretning.

Indstillingen godkendes og fremsendes til Byrådets endelig godkendelse.