Økonomiudvalget

Godkendelse af drifts- og anlægsoverførsler fra regnskab 2018. Udkast til regnskab for 2018 forelægges til godkendelse på udvalgets møde i april.

Som led i regnskabsaflæggelsen 2018 indstilles direktionsnotat omhandlende:

• Drifts- og anlægsoverførsler til 2019 (genbevilling),
• Finansiering af særlige økonomiske udfordringer 2019 og 2020 (tillægsbevilling)
• Udvalgsfordeling af negative overførselspulje 2019 (tillægsbevilling)
• Ændret hovedregulativ og forretningsgang for overførselsadgang.

Direktionen har lagt følgende bærende hensyn til grund for indstilling af overførselsregnskabet:

• Kommunens likviditet kan ikke bidrage med finansiering.
• Overholdelse af servicerammen.
• Tillid til og klarhed om overførselsreglerne.
• Ekstraordinære regnskabsudfordringer overføres ikke.
• Regnskabets restbudget vedr. dyre enkeltsager (overførselsudgift) overføres til efterfølgende års serviceudgiftsbudget.
• Negative puljer for overførsler fordeles på fagudvalgene fuldt ud.

Direktionen indstiller:

• Som udgangspunkt følges kommunens almindelige overførselsprincipper:
  • Der er særlige udfordringer på 29,8 mio. kr., der finansieres via ikke overførte restbudgetter
  • Restanlægsbudget og udskudt låneoptag overføres til 2019.
  • Størst muligt mindreforbrug bør tilgå kassen grundet risiko for:

-         Midtvejsregulering af mindreforbrug på overførselsudgifter.

-         Fortsatte udfordringer fra 2018.

• Overførselsreglerne ændres, således at der udelukkende overføres til efterfølgende år:
  • For serviceudgifterne er der til 2019 samlet set overført udgifter på 65,5 mio. kr. fra 2017 og 2018, samt negativ pulje på 44,7 mio. kr. fordelt på udvalg.
  • Overførsel af serviceudgifter fra 2018 udgør 30,5 mio. kr. og dermed 10,5 mio. kr. mere end der er plads til i servicerammen, og som følge heraf er overførslerne på 30,5 mio. kr. reduceret til 20,0 mio. kr.
  • Reduktionen på 10,5 mio. kr. medgår til finansiering af den særlige udfordring og fordeles forholdsmæssigt på fagudvalgene.
• Social- og Sundhedsudvalgets engangsbesparelse på 2,5 mio. kr. i 2020 jf. delforlig til budget 2019-22 tilbageføres, idet den forudsatte finansiering er medgået til finansiering af Social- og Sundhedsudvalgets andel af ovennævnte reduktion på 10,5 mio. kr.

Direktionen foreslår tilpasning af hovedregulativ og forretningsgangsbeskrivelse for overførsler således, at udvalgsbetegnelser er i overensstemmelse med Styrelsesvedtægten, og at overførsler fra og med regnskab 2019 gøres etårig, dvs. at uanset mer- eller mindreforbrug overføres til efterfølgende regnskabsår.

Direktionen foreslår i forlængelse heraf, at efterfølgende opgjorte overførsler efter nærværende overførselsregler, som overgang til nye overførselsregler ligeledes overføres til 2019.

Direktionsnotat om overførsler er vedlagt.

Kommunens bevillingsregler

Godkendelse af lånerammen 2018 for Svendborg Kommune, herunder godkendelse af låneoptagelse på henholdsvis 24,6 mio. kr. og 0,7 mio. kr. Godkendelse af låneoptagelse af lån til lav likviditet for 2019 på 27 mio. kr.

Lånerammen er opgjort på baggrund af låneberettigede udgifter afholdt i 2018 og meddelte lånedispensationer. De låneberettigede udgifter vedrører primært udgifter på anlægsarbejder i kommunale havne, byfornyelse, innovativt energispareprojekt samt udgifter vedrørende lånedispensation til den ordinære lånepulje. Lånerammen er godkendt af revisionen.

Den uudnyttede låneramme udgør i alt 24,6 mio. kr., jf. særskilt bilag. Der er budgetlagt med låneoptagelse til 14,3 mio. kr. af lånerammen. Derudover er der lånemulighed (automatisk låneadgang) for 10,3 mio. kr. som ikke er budgetlagt.

Den ikke budgetlagte del på 10,3 mio. kr. vedrører afholdte udgifter i 2018 til:

• DLG bygningen på havnen på 0,5 mio. kr.
• Lov om lån til betaling af grundskyld på 5,9 mio. kr.
• Integration, renovering af færger m.m. på i alt 3,9 mio. kr.

Låneoptagelsen skal godkendes inden den 31. marts 2019 og skal være optaget inden den 30. april 2019. På den baggrund foreslås det, at der låneoptages 24,6 mio. kr. nu, således at lånerammen for 2018 udnyttes fuldt ud.

Låneydelsen, for et lån på 24,6 mio. kr., er med en rente på 1,21% beregnet til 1,2 mio. kr. pr. år. Heraf er 0,7 mio. kr. budgetlagt.

Svendborg Kommune har for 2019 fået dispensation til at låne 27,0 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Lånet skal have en løbetid på maksimalt 10 år, og låneydelsen er budgetlagt.

Derudover er der mulighed for at låne 0,7 mio. kr. til udskiftning af køkkener i kommunale ældreboliger på baggrund af faktiske udgifter for 2018.

Låneoptagelsen foretages efter retningslinjerne i den finansielle politik.

Den aktuelle restgæld på kommunens overvågningslån er fordelt med 68,4% med fast rente og 31,6% med variabel rente.

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Igangsættelse af Bosætningsstrategi 2019.

Formål

I bosætningsstrategien fastlægges Byrådets strategi for bosætning i Svendborg Kommune.

Bosætningsstrategiens formål er at synliggøre Byrådets prioriteringer i forhold til bosætning samt fastlægge en strategi for, hvordan den ønskede bosætning realiseres. Bosætningsstrategien skal dermed gøre det muligt for interne og eksterne at arbejde målrettet og strategisk for at opfylde Byrådets ønsker for bosætning i Svendborg Kommune.

Baggrund og sammenhæng til andre planer

Bosætningsstrategien er beskrevet i Planstrategi ’19. Planstrategi ’19 er således afsættet til at udarbejde en bosætningsstrategi.

I Planstrategi ’19 har Byrådet besluttet:

”Svendborg Kommune vil udarbejde en bosætningsstrategi for Svendborg for at skabe de bedste rammer for tilflytning til kommunen.

Bosætningsstrategien skal skabe grundlag for, at vi fokuserer på de rigtige indsatser i forhold til øget bosætning i Svendborg.”

Følgende to temaer er bl.a. besluttet revideret i kommende kommuneplan:

• Byudvikling
• Byer og lokalområder

Bosætningsstrategien danner grundlag for næstkommende kommuneplanrevision inden for temaet byudvikling og for revisionen af kommunens boligudlæg.

Hvis bosætningsstrategien udskydes bør det overvejes, om afsnittet omkring bosætningsstrategien skal tages ud af Planstrategi ’19. Ligeledes om temaerne til kommende kommuneplanrevision ”Byudvikling” samt ”Byer og lokalområder” skal fjernes.

Hvis bosætningsstrategien ønskes udarbejdet, dog tidligst om et år, bør kommuneplanrevisionen afvente indtil da. Det vil betyde, at byrådet når at revidere kommuneplanen, men byrådet når ikke at arbejde med den nye kommuneplan i indeværende valgperiode.

Lokaludvalget

Den 30. oktober 2018 besluttede byrådet ”Punkt til behandling fra Venstres byrådsgruppe” følgende: ”Administrationen udarbejder oplæg med beskrivelse af nuværende og nye muligheder for bosætning og etablering af nye byggegrunde bredt i kommunens opland. I oplægget indgår forslag og idéer til ny og ændret anvendelse af lokale arealer, som borgere, foreninger m.v. bidrog med tilbage i forhøringsfasen i 2016 til kommuneplan 2017-2029”.

Ovenstående kan løftes via arbejdet med bosætningsstrategien og kommuneplanrevisionen, hvor lokaludvalget naturligt kan inddrages.

Lokaludvalget har bl.a. til opgave at arbejde med lokalområderne, bosætning og borgerinddragelse. Det er et arbejde, som er igangsat.

Såfremt bosætningsstrategien udskydes skal en proces for lokaludvalgets arbejde med bosætning og borgerinddragelse revideres.

Proces og tidsplan

Organisering

Der nedsættes en administrativ styregruppe.

Bosætningsstrategien forankres i Teknik- og Erhvervsudvalget. Det kan indebære ekstraordinære møder og temamøder.

Lokaludvalget (§17, stk. 4 udvalget) inddrages i udarbejdelsen af bosætningsstrategien igennem et fælles indledende møde med Teknik- og Erhvervsudvalget. Lokaludvalget inviteres til et møde med lokale interessenter og bosætningsstrategien drøftes evt. i forbindelse med nærdemokratidagen.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 07-02-2019

Godkendt med den bemærkning, at administrationen som led i processen skal kontakte alle grundejere med vedtagne lokalplaner, som ikke har brugt deres byggeret og grundejere med kommuneplanrammer til boliger. Hensigten er, at byrådet appellerer til, at de benytter deres byggeretter, for ellers vil byrådet undersøge mulighederne for at annullere lokalplanerne og kommuneplanrammerne.

Jens Munk (løsgænger) stemte imod og havde følgende mindretalsudtalelse: Jeg kan ikke støtte forslaget fordi det ikke indeholder en beslutning om, at der altid skal være mindst to byggemodnede byggegrunde i alle lokalområder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-02-2019

Økonomiudvalget tilbagesender sagen til Teknik- og Erhvervsudvalget med anmodning om, at man overvejer, hvorvidt bosætningsstrategien kan udsættes i et år og samtidig sørger for at de konkrete udstykningsmuligheder i Kirkeby/Stenstrup fremrykkes mest muligt.

Indstilles.

Afbud fra Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).

Afbud fra Jens Munk (løsgænger). Som suppleant deltog Jesper Larsen (løsgænger).

Beslutning om aflysning af tinglyst deklaration om bebyggelse og benyttelse af den tidligere værftsgrund - Jacobsens Plads, Troense.

Området Jacobsens Plads afgrænses med rød linje. Rød flade er område omfattet af lokalplan 386

Baggrund
 

Formålet med fonden ”Jacobsens Plads” er dels ”at eje, drive og bevare ejendommen Jakobsens Plads” i tilknytning til Danmarks Museum for lystsejlads, dels at skabe mulighed for især børn og unge at opleve skibsbygningshåndværket og til at øve sejlads som fritidsbeskæftigelse.
 

Fonden har i snart 20 års forgæves forsøg på at skaffe de nødvendige fondsmidler til formålet og især at kunne forelægge de nødvendige planer for den fremtidige drift. Da de mangeårige bestræbelser ikke har båret frugt, ønsker fonden nu at nedlægge sig selv og afhænde ejendommen til anden side.

Provenuet fra et salg skal ifølge vedtægterne gå til almennyttige formål jævnfør fundatsen.

Tinglyst servitut
I 1999 blev tinglyst en servitut på ejendommen. I følge notat fra landinspektørerne Geopartner skete det på foranledning af Svendborg Kommune og med byrådet som påtaleberettiget – se bilag
 

Formålet med servitutten er at fastlægge retningslinjer for fremtidig bebyggelse og benyttelse af matr.nr 13-b, Troense By, Bregninge, betegnet Jacobsens Plads. Retningslinjerne giver mulighed for en udbygning med bevarelse af stedets særlige maritime karakter og at sikre at dette sker i harmoni med stedets enestående søfartshistorie og bygningsmæssige miljø i Troense.
 

Konsekvens af aflysningen af servitutten
Servitutten blev lavet fordi, der ikke var en lokalplan for området i 1999. Siden er der i 2006 vedtaget en lokalplan for bevaring af det værdifulde bymiljø i Troense.  Lokalplanen anvendelsesbestemmelse fastslår, at Jacobsens Plads kun kan anvendes til erhvervsformål, skibs- og bådeværft samt bådeoplag. Således sikrer både servitutten og lokalplanen, at der ikke kan bygges boliger på området. Området i Troense har i kommuneplansammenhæng siden 1999 været udlagt til boligformål. Det ændrer dog ikke ved, at byrådet gennem lokalplanen fortsat har sikret, at grunden kun kan bruges til erhverv (lovligt eksisterende virksomhed).
 

Såfremt servitutten aflyses, vil byrådets indflydelse på Jacobsens Plads alene ske gennem lokalplanen. Da der ikke kan dispenseres fra en lokalplans anvendelsesbestemmelse, kræver en hvilken som helst anden anvendelse end skibs- og bådeværft samt bådeoplag udarbejdelse af ny lokalplan. Det betyder, at det kræver et politisk flertal for at fremtidige ændringer i anvendelse og bebyggelse på pladsen.
 

Området er ikke omfattet af strandbeskyttelse eller fredninger, men området er omfattet af kystnærhedszonens planlægningsmæssige begrænsninger i henhold til planloven.

Planlov
 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Godkendelse af opfølgningsredegørelse for passagertransport, godstransport og brug af forhøjet tilskud i henhold til § 20, stk. 1 i 2018.

Passagerer m.v.:

Jf. ”Bekendtgørelsen om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer” (BEK nr. 1132 af 15-10-2017), påhviler det kommunalbestyrelsen hvert år at udarbejde en opfølgningsredegørelse om, hvorledes tilskuddet til nedsættelse af takster for biler, passagerer m.v. er anvendt i det forudgående regnskabsår.

Tilskuddet har i 2018 været på 276.000 kr.

Opfølgningsredegørelsen er revisorpåtegnet og fremgår af bilag ”Opfølgningsredegørelse – Passagertransport m.v. samt Revisorerklæring”

Godstransport:

Jf. ”Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer” (BEK nr. 1131 af 15-10-2017), skal der udarbejdes en opfølgningsredegørelse over, hvordan det pågældende tilskud er blevet benyttet, og hvordan evt. overskydende tilskud forventes at skulle benyttes året efter.

Tilskuddet har i 2018 været på 216.000 kr.

Opfølgningsredegørelsen er revisorpåtegnet og fremgår af bilag ”Opfølgningsredegørelse - Godstransport samt Revisorerklæring”.

Forhøjet tilskud i henhold til § 20, stk. 1:

Jf. ”Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer” (BEK nr. 1131 af 15-10-2017), påhviler det kommunalbestyrelsen i kommuner med mindre øer hvert år at redegøre for, hvorledes kommunens andel af det forhøjede generelle tilskud i henhold til § 20, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er anvendt i det regnskabsår, som ligger forud for det år, hvor tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for godstransport udmeldes.

Opfølgningsredegørelsen vedr. det forhøjede Ø-tilskud fremgår af bilag ”Redegørelse om anvendelse af det forhøjede generelle tilskud 2018”

BEK nr. 1131 af 15-10-2017

BEK nr. 1132 af 15-10-2017

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Offentliggørelse af forslag til Kommuneplantillæg 2017.17.

Teknik- og Erhvervsudvalget har d. 06.12.2018 igangsat udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg 2017.17 for udvidelse af landsbyafgrænsningen for Gammel Nyby på Tåsinge.

Det blev besluttet at igangsætte en forudgående høring uden borgermøde.

Baggrund

I 2013 meddeler Svendborg Kommune landzonetilladelse til udstykning af den pågældende grund, med henblik på at opføre et énfamilieshus. Hele Gl. Nyby orienteres i den offentlige høring og der kom ingen indsigelser.

Afgørelsen påklages til Natur og Miljøklagenævnet, der ændrer kommunens tilladelse til et afslag, af den principielle grund, at grunden ikke er omfattet af landsbyafgrænsningen for Gl. Nyby.
 

Det vurderes efterfølgende, at man i den næstkommende kommuneplanrevision, vil udvide landsbyafgrænsningen i overensstemmelse med det ansøgte. I forbindelse med Kommuneplan 2017 – 2029, fik grundejer, af praktiske årsager, ikke sit ønske omkring udvidelse af landsbyafgrænsningen med, og derfor behandles det nu særskilt, i et tillæg til kommuneplanen.
 

Landsbyafgrænsning

Nærværende kommuneplantillæg udvider landsbyafgrænsningen, som forudsætning for, at grundejer kan søge en ny landzonetilladelse.

Den omtalte grund ligger i naturlig forlængelse af landsbyen Gl. Nyby, og det fremgår af historiske kort, at der tidligere har været bebyggelse på stedet. Udvidelsen følger princippet for resten af landsbyafgrænsningen i Gl. Nyby, som koncentrerer huse og bebyggelse langs med vejen.

Udvidelsen følger den eksisterende landsbybebyggelse, og skaber således en naturlig afrunding af landsbyen.

Landsbyafgrænsningen fungerer som grundlag for Byrådets administration af planlovens bestemmelser om landzone, og bruges til at fastsætte afgrænsningen mellem by og land.

Forudgående høring

Der er i den forudgående høring (12. december 2018 til og med d. 16. januar 2019) kommet 3 høringssvar fra lokale borgere i Gammel Nyby.

Fælles for høringssvarene, er, at de udtrykker et ønske om, ikke, at udvide landsbyafgrænsningen, og dermed skabe mulighed for et énfamilieshus på grunden. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

Høringssvarene udtrykker en bekymring for både de trafiksikkerhedsmæssige forhold og at landsbyens idylliske og historiske karakter påvirkes negativt.

De indkomne høringssvar indeholder samtidig ideer og forslag til placering af adgangsvej til grunden og udformning af den fremtidige mulige bebyggelse. Dette behandles ikke i nuværende planlægning, men vil blive overdraget til brug for den kommende landzonetilladelse, der går i detaljen med sådanne forhold.

Administrationen vurderer, at de indkommende forslag og ideer ikke påvirker de planlægningsmæssige argumenter for at udvide landsbyafgrænsningen for Gammel Nyby.

Udover den forudgående høring, vil der være en offentlig høring i forbindelse med offentliggørelsen af forslag til kommuneplantillæg 2017.17. I forbindelse med en landzonetilladelse vil der ligeledes være krav om en offentlig inddragelse af de lokale borgere.

• Lov om Planlægning
• Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Status på processen af de strategiske overvejelser for Svendborg Kraftvarme A/S fremtid.

Med afsæt i Byrådets beslutning af 29. april 2018 om, at Svendborg Kraftvarmes aktiviteter ikke bør fortsættes efter 2024 i kommunalt regi medmindre ændrede rammevilkår tilsiger fortsat drift, orienteres om status for processen af det videre arbejde hermed.

Orientering i forlængelse af statusorientering den 22. januar 2019.

 De fynske kommuner godkendte i december 2018 de overordnede visionerne for det fremtidige fynske samarbejde på erhvervsfremmeområdet. Samtidig blev der lagt op til at der i 2019 ville blive forelagt en række implementeringsbeslutninger til politisk behandling.

Denne sag omfatter den fremtidige organisering af de fynske erhvervsklynger. Der lægges i sagen op til at klyngesamarbejdet fremadrettet organiseres i den selvstændige juridiske enhed Erhvervshus Fyn P/S. Med denne sag skal de fynske kommuner godkende en udvidelse af ejerkredsen bag selskabet, herunder de økonomiske konsekvenser, ordlyden af vedtægterne samt en ejeraftale for selskaberne.

Der er tale om en fælles fynsk sagsfremstilling, der forelægges 9 fynske kommunalbestyrelser.

De fynske kommuner har i december 2018 indgået en fælles aftale om en række fælles fynske erhvervsfremmeindsatser. Aftalen er efterfølgende godkendt i de respektive kommunalbestyrelser. Ét af initiativerne i den fælles fynske aftale var, at der skal etableres et stærkt og sammen- hængende fælles fynsk erhvervsfremmesystem baseret på 3 ben: Erhvervshus Fyn (det tidligere Væksthus), de fynske erhvervsklynger samt et destinationsselskab.

Med denne sag skal byrådet tage stilling til organiseringen af de fynske erhvervsklynger.

Som det fremgår af Byrådets beslutning fra den 18/12 2018 er der på Fyn tradition for et tæt tværkommunalt samarbejde om bl.a. klynge- og turismeaktiviteter. Der er på den baggrund identificeret væsentlige synergieffekter ved at koble Erhvervshus Fyn og de fælles fynske klynge- og turismeaktiviteter tættere sammen. Ambitionen er således at sikre et endnu tættere samarbejde blandt kommunerne omkring klynge-, netværks- og turismeaktiviteterne, der i dag varetages af Udvikling Fyn P/S, og de specialiserede erhvervsfremmeaktiviteter, der fremadrettet skal udføres af S/I Erhvervshus Fyn.

Den overordnede ambition er at etablere en fælles fynsk erhvervsfremme med 3 ben, som baseres på tre enkle principper:

• Afsæt i virksomhedernes behov.
• Én fælles strategi og retning.
• Et sammenhængende erhvervsfremmesystem.

Siden sagens behandling i december 2018 har der i regi af Byregion Fyn og Kommunaldirektør-forum været arbejdet videre med at afdække en hensigtsmæssig model for organiseringen. De primære overvejelser har gået på, i hvilket omfang erhvervsklyngerne kunne samles under den juridiske enhed S/I Erhvervshus Fyn. Dette har dog ikke været juridisk muligt, hvorfor det er nødvendigt at have to selvstændige juridiske enheder til at varetage opgaverne i henholdsvis Erhvervshus Fyn og erhvervsklyngerne.

Derfor foreslås en model, hvor S/I Erhvervshus Fyn suppleres af selskabet Erhvervshus Fyn P/S, der varetager erhvervsklyngeaktiviteterne. Hensigten er, at de fynske virksomheder udadtil oplever organiseringen som værende ét selskab med én indgang. Det bliver derfor alene internt i ded to selskaber, at der vil være differentiering på det administrative niveau.

Formelt etableres Erhvervshus Fyn P/S ved at Udvikling Fyn P/S skifter navn til Erhvervshus Fyn P/S. Det fremgik af byrådets sag af 18/12 2018, at Udvikling Fyn P/S skulle lukkes, men den efterfølgende anlyse har afdækket, at det økonomisk og administrativt er mest hensigtsmæssigt at genbruge det allerede eksisterende selskab.

Det betyder, at de 4 nye ejerkommuner erhverver en aktiepost i selskabet fra de oprindelige 5 ejere. Herved udvides ejerkredsen til at omfatte alle de fynske kommuner med undtagelse af Middelfart. 

Erhvervshus Fyn P/S er et partnerselskab, der er kendetegnet ved at være ejet af én eller flere kommanditister. En kommanditist hæfter alene med sit indskud for selskabets gæld.

Foruden kommanditisten indgår der en komplementar i selskabsstrukturen. Komplementaren er ikke ejer af Erhvervshus Fyn P/S, men er kendetegnet ved at hæfte direkte og ubegrænset for selskabets gæld. Komplementarselskabet skal have forvaltningsmæssige beføjelser. Det er en anerkendt metode, at dette kan ske ved, at komplementarselskabet gives ret til at udpege bestyrelsesformanden og næstformand for Erhvervshus Fyn P/S samt gives møderet på selskabets generalforsamling.

I selskabsstrukturen er Erhvervshus Fyn Komplementar ApS med en selskabskapital på 50.000 kr. Selskabet har ikke nogen bestyrelse og har ikke andre aktiviteter end at være komplementar (og dermed udpege bestyrelsesformanden/næstformand i Erhvervshus Fyn P/S) og hæfte ubegrænset for Erhvervshus Fyn P/S.

Valget af et partnerselskab som selskabsform er primært begrundet i, at denne selskabsform er skattetransparant. Det betyder, at selskabet ikke bliver beskattet af et eventuelt oparbejdet overskud.

Som bilag til denne sag vedlægges udkast til vedtægter for Erhvervshus Fyn P/S. De væsentligste forhold fra vedtægterne er:

-          Bestyrelsen består af 9-13 generalforsamlingsvalgte medlemmer samt én medarbejderrepræsentant.

-          Hver medejer af selskabet har én stemme på generalforsamlingen.

-          Alle beslutninger på selskabets generalforsamling træffes med 7/9 flertal, dog kræver væsentlige beslutninger 8/9 stemmeflertal.

-          Selskabet kan alene udlodde udbytte i forbindelse med en kapitalnedsættelse eller ved opløsning af selskabet.

Selskabets vedtægter suppleres af en ejeraftale, der regulerer det indbyrdes forhold mellem ejerkommunerne. Ejeraftalen er tillige vedlagt som bilag, men de væsentligste forhold herfra er:

-          Ejeraftalen har forrang for selskabets vedtægter i det indbyrdes forhold mellem ejerkommunerne.

-          De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgøres af de 9 borgmestre, op til 2 repræsentanter fra erhvervslivet samt op til 2 repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner.

Med henblik på at minimere udgifterne foreslås det, at den nuværende aktiekapital i de to selskaber omfordeles blandt de 9 kommuner. Herefter ejer alle kommuner efterfølgende én aktie i selskabet. Det betyder konkret, at de 5 oprindelige ejerkommuner overdrager en andel af deres ejerandel til de nye ejerkommuner.

De økonomiske konsekvenser af udvidelsen af ejerkredsen i Erhvervshus Fyn P/S kan opgøres således:

Fremadrettet finansieres aktiviteterne i Erhvervshus Fyn P/S og S/I Erhvervshus Fyn (tidligere Væksthus Syddanmark) i overensstemmelse med den opgørelse, der var fremlagt i sagen af 12/12 2018. Udgiften til S/I Erhvervshus Fyn er en konsekvens af Lov om Erhvervsfremme.

Som anført i sagsfremstillingen fra december 2018, vil der være en indfasningsordning i 2019, hvor 3 kommuner tildeles en rabat på 500.000 kr., der finansieres af de øvrige kommuner med undtagelse af Middelfart. Denne indfasningsordning reguleres i Erhvervshus Fyn P/S.

Det fremadrettede betalinger til Erhvervshus Fyn bliver herefter:

Indstilles.

Afbud fra Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).

Afbud fra Jens Munk (løsgænger). Som suppleant deltog Jesper Larsen (løsgænger).

Godkendelse af vedtægtsændringer for Fonden for Svendborg Vandrerhjem og Feriecenter.

I forbindelse med Fonden for Svendborg Vandrerhjem og Feriecenters indfrielse af lån i Arbejdsmarkedets Feriefond har bestyrelsen foretaget en nærmere gennemgang af fondens vedtægter. Bestyrelsen indstiller til Svendborg Kommune som tilsynsmyndighed, at vedtægterne tilpasses de ændrede forhold.

Bestyrelsen fremsender udkast til nye vedtægter til godkendelse. Der er ændringer i §§ 6, 7, 13 og 14. Ændringerne fremgår af vedlagte brev af 28.02.2019 fra fonden.

Der blev orienteret om status på etableringen af tilskudsboliger, om frikommune og friinstitutionsforsøg, samt om ansøgning om opdeling af boligområdet Skovparken.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 2017.01 for et teknisk anlæg i form af biogasanlæg, Lokalplan nr. 631 for biogasanlæg på Kragekærvej, miljøgodkendelse for biogasanlæg og VVM-tilladelse til etablering af gasledning.

Baggrund

Planer, miljøgodkendelse og VVM-tilladelse er udarbejdet på baggrund af ansøgning fra grundejer Kurt Poulsen. Planer og miljøgodkendelse skal give mulighed for etablering og drift af et biogasanlæg i umiddelbar tilknytning til husdyrbruget Andekærgaard, Kragekærvej 12, Tåsinge. VVM-tilladelsen giver mulighed for at etablere en gasledning fra biogasanlægget til gasnettet i Gesinge by.
 

Planer, godkendelse og tilladelse omfatter kun selve biogasanlægget og gasledningen. Det eksisterende husdyrbrug, der er etableret på samme adresse, er reguleret af Svendborg Kommunes miljøgodkendelse fra 2016. Miljøgodkendelsen er meddelt i overensstemmelse med Husdyrlovens regler, og er ikke påklaget.
 

I miljøvurderingerne af biogasanlægget er de kumulative (samlede) virkninger på miljøet vurderet i forhold til bl.a. støj og trafik fra både husdyrbrug og biogasanlæg.
 

Erhverv- Beskæftigelse- og Kulturudvalget traf i efteråret 2017 principbeslutning om igangsætning af planlægning for biogasanlægget. Teknik- og Erhvervsudvalget traf den 22. januar 2018 beslutning om at igangsætte en ny forudgående offentlig høring af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
 

Lokalplanen, kommuneplantillægget og det egentlige projekt er omfattet af reglerne for miljøvurdering, på baggrund af den mængde biomasse anlægget kan bearbejde dagligt.
 

Den 6. marts 2018 blev Teknik- og Erhvervsudvalget orienteret om administrationens igangsætning af miljøvurderingsprocessen. Høringer i planprocessen og miljøvurderingsprocessen er herefter blevet koordineret og afviklet samtidigt.
 

Byrådet besluttede den 27. november 2018 at sende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, forslag til miljøvurdering af planerne, ansøgers miljøvurderingsrapport, udkast til miljøgodkendelse samt udkast til VVM-tilladelse i offentlig høring.
 

Høringssvar og hvidbog

Det samlede materiale har været i offentlig høring i 9 uger i perioden fra den 14. december 2018 til og med den 17. februar 2019.
 

Der blev afholdt et borgermøde den 9. januar 2019, hvor ca. 80 borgere deltog. På mødet blev indholdet i planforslag, miljøvurdering og godkendelse/tilladelse gennemgået og der var mulighed for at stille spørgsmål.
 

Der er indkommet ca. 60 høringssvar fra myndigheder og borgere. Enkelte borgere har indsendt flere høringssvar. Illustrationen i hvidbogen viser, hvor størstedelen af de borgere, der har indsendt høringssvar, bor (ikke alle har oplyst nøjagtig adresse).
 

Der er indkommet 2 høringssvar fra myndigheder:
 

Beredskabsstyrelsen: gør opmærksom på almindelige bestemmelser i beredskabslovgivningen og Beredskabs Fyns mulighed for at stille vilkår. Sidstnævnte vil ske i forbindelse med byggesagsbehandling.
 

Fyens Politi: henstiller til, at al transport udføres med lastvogne med en maxbredde på 2,55 m samt at Vejlovens § 8 om offentlige veje bør iagttages.
 

De resterende høringssvar kommer fra Bjerreby-Landet Menighedsråd, Skovballe Bylaug samt private borgere. Ca. halvdelen af høringssvarene er identiske eller tager udgangspunkt i et enslydende formuleret høringssvar.

Høringssvarene omhandler primært bekymringer for den påvirkning etableringen af et biogasanlæg vil have på lokalområdet. Særligt går bekymring for den øgede trafik med tunge køretøjer på Sydtåsinges smalle veje igen, i stort set alle høringssvar.
 

Temaerne i høringssvarene omhandler overordnet følgende:

• Påvirkning fra den øgede tunge trafik
• Trafiksikkerhed herunder mulighed for etablering af cykelstier mv.
• Vejenes tilstand og vedligehold samt økonomiske konsekvenser af dette
• Vibrationer fra kørsel og skader på bygninger
• Påvirkning af natur herunder det internationale beskyttelsesområde Vejlen
• Gener fra anlægget i form af støj, lugt og lys
• Placering i forhold til naboer, kystnærhedszone, udpegninger i kommuneplan mv.
• Visuelle gener
• Landskabsmæssig påvirkning
• Ejendomsværdiforringelser
• Energi-regnskab
• Vurdering af den eksisterende miljøpåvirkning (0-alternativ)
• Kumulativ vurdering
• Proces og høring
• Validitet af anvendte oplysninger
• Forhold vedrørende det eksisterende husdyrbrug

Høringssvarene gengives som resumé i bilaget ”Hvidbog”. Her findes også et forslag til samlet svarnotat fra administrationen. De originale høringssvar er desuden vedlagt som bilag ”Høringssvar”.
 

Da alle høringssvar i store træk omhandler de samme bekymringer og spørgsmål, er hvidbogen og svarnotat udformet tematisk. Ud for opsamlingen af hvert enkelt høringssvar i hvidbogen er markeret, hvilke emner høringssvaret omfatter. Alle borgere, der har indsendt høringssvar, får efter politisk behandling tilsendt et link til hvidbogen.
 

Ændringer på baggrund af høringssvar

De indkomne høringssvar har for to emner givet anledning til ændringer i vilkår i miljøgodkendelsen til biogasanlæg. Det drejer sig om tilføjelser til vilkår 33 (ingen oplag af dybstrøelse) og vilkår 47 (kontrol af gastæthed). Disse ændringer er blevet drøftet med ansøger og konsulent, og tilføjes den endelige miljøgodkendelse.
 

Der er i miljøvurderingernes afsnit 10 om vurdering af natur, plante og dyreliv foretaget en uddybning og præcisering af vurderinger og konklusioner i forhold til internationale beskyttelsesområder. Her ud over er der foretaget mindre redaktionelle rettelser i miljøvurderingen.
 

Kommuneplantillæg og lokalplan er tilrettet i forhold til præciseringerne i miljøvurderingen af internationale beskyttelsesområder.
 

Miljøvurdering af henholdsvis planer og projekt – oplysninger fra ejer og rådgiver

Planlægningen for biogasanlægget har udløst krav om miljøvurdering af planerne og det konkrete projekt er tilsvarende omfattet af krav om miljøvurdering.
 

Det vil sige, at der udarbejdes to miljøvurderinger. En for henholdsvis planerne og en for projektet.
 

I overensstemmelse med miljøvurderingsloven skal miljøvurderingen af planerne udarbejdes af Svendborg Kommune, mens miljøvurderingen af projektet gennemføres af ansøger.
 

Ansøger skal sikre, at miljøvurderingen af projektet er af tilstrækkelig høj kvalitet. Herefter skal kommunen kvalitetssikre ansøgers miljøvurdering, inden den kan danne grundlag for de nødvendige godkendelser og tilladelser.
 

Administrationen har som myndighed gennemført en grundig kvalitetssikring af ansøgers miljøvurdering af projektet, og har slutteligt vurderet, at miljøvurderingen kan danne grundlag for den vedlagte miljøgodkendelse af biogasanlægget og VVM-tilladelse til gasledningen.
 

Miljøgodkendelsen og VVM-tilladelsen fastlægger, på baggrund af den gennemførte miljøvurdering, rammerne for indretning og driften af biogasanlæg og gasledning. Der er desuden fastsat vilkår om egenkontrol (overvågning), og kommunen vil ved tilsyn kontrollere, at alle krav overholdes.
 

Kommunens rolle i forhold til trafik på offentlige veje

Svendborg Kommune observerer løbende de offentlige veje og vurderer, hvorvidt der skal etableres trafikdæmpende foranstaltninger, cykelstier eller lignende. Hvert år sker der en politisk prioritering af, hvor der skal ske tiltag for forbedring af trafiksikkerheden, cykelfaciliteter og trafikfarlige skoleveje.
 

Kommunen kan ikke regulere trafikken på offentlig vej i forhold til trafik fra en specifik ejendom. Ønskes en regulering af trafikken på vejene omkring Kragekærvej 12, kan dette kun ske ved skiltning med forbud efter samtykke fra politiet. Skiltningen vil være gældende for alle de køretøjer, som forbuddet omhandler, og ikke kun fremtidig trafik fra biogasanlægget. Kommunen vil løbende følge trafikmønstret og evaluere på dette, og hvis nødvendigt foretage regulering af trafikken ved skiltning.
 

Hvis skolebørn har længere end en given afstand, eller de skal færdes på en trafikfarlig skolevej, når de skal til og fra de kommunale skoler, er det kommunen, der skal sørge for befordring af eleverne, Giver en ændring i trafikken anledning til, at en vej bliver en trafikfarlig skolevej, er det derfor kommunen, der kommer til at bære den økonomiske byrde.
 

Det er kommunens ansvar at holde sine offentlige veje, herunder også rabatter, i den stand som trafikkens art og størrelse kræver. Som for de øvrige veje i Svendborg Kommune, vil kommunen fortsat følge udviklingen i trafikken på Sydtåsinge og vejenes brug. De skader der eventuelt måtte opstå, også som en konsekvens af et ændret trafikmønster, vil fortsat blive udbedret.
 

Den videre proces

Træffes der politisk beslutning om at give mulighed for at etablere biogasanlæg og gasledning, gennem vedtagelse af

-          Kommuneplantillæg nr. 2017.01

-          Lokalplan nr. 631 for biogasanlæg på Kragekærvej

-          Godkendelse af miljøgodkendelse og VVM-tilladelse

-          Godkendelse af offentliggørelse af hvidbogen,

vil administrationen offentliggøre de vedtagne planer sammen med miljøvurderinger, sammenfattende redegørelse, den tilrettede miljøgodkendelse og VVM-tilladelsen. Sammen med dette offentliggøres klagevejledning. Der er 4 ugers klagefrist fra de vedtagne dokumenter er offentliggjort.

Efter offentliggørelsen af endelig vedtagelser kan kommunen meddele byggetilladelse.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

Lov om miljøbeskyttelse

Lov om offentlige veje m.v.

Indstilles med følgende bemærkning:

Udvalget anerkender, at trafikken er øget på Sydtåsinge, primært ved driften af kvægbruget på Andekærgård. Udvalget vil derfor have særlig fokus på trafikken, færdselssikkerheden og vejenes tilstand i lokalområdet.

Udvalget vil derfor stille de myndighedskrav vi har mulighed for, i samarbejde med politiet, med det formål at regulere trafikken. Samtidig vil vi opfordre ejeren til at indgå i dialog med borgerne om at finde de mest hensigtsmæssige ruter og tidspunkter de benyttes. Administrationen anmodes om at understøtte denne dialog.

Imod stemte Jesper Kiel (Ø).
 

Jesper Kiel (Ø) havde følgende mindretalsudtalelse: Enhedslisten kunne ikke støtte, at der gives tilladelse til biogasanlægget. Klimagevinsten ved at lave biogas af gylle er meget tvivlsom, da energiindholdet er meget lavt, derfor vil alternativet til dette biogasanlæg ikke være at transportere det til et andet biogasanlæg, men derimod at udbringe gyllen på normal vis. Biogasanlæg til forgasning af organiske affaldsprodukter bør placeres i industriområder med gode tilkørselsforhold. Samtidig er det stærkt kritisabelt, at forudsætningen for biogasanlægget er, at der dyrkes energiafgrøder. Landbrugsjord, som kan frigøres fra produktion af foder og fødevarer, bør anvende enten vedvarende græs, skov eller biomasseproduktion til at erstatte de store mængder importeret biomasse. Derfor bør det ikke,  at landbrugsjord dyrkes med hovedsigtet på biogas. Den anden forudsætning for anlægget: kvægbesætningen med 1400 køer har stor negativ påvirkning på klimaet. Antallet køer i Danmark skal nedbringes for, at Danmark kan leve op til klimamålene. Enhedslisten tvivler også på, at man helt kan undgå metanudslip fra biogasanlægget. Samlet set mener vi ikke, at anlægget vil være med til at løse klimaudfordringen. Når der samtidigt tegner sig store problemer med trafik og støj lokalt, er det en anden god grund til ikke at støtte det konkrete biogasanlæg.

Søren Kongegaard (A) forlod mødet kl. 15.25.