Økonomiudvalget

Byrådsmedlem Bruno Hansen ønsker på vegne af SF’s byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 27. oktober 2020:

” SF foreslår en arbejdsgruppe nedsat under hovedsamarbejdsudvalget, som i løbet af 2021 skal inddrage erfaringer fra corona-perioden og gentænke vores forvaltnings arbejde, så vi får en moderne forvaltningsstruktur, der tilgodeser medarbejdernes trivsel og letter arbejdsgange.

Vi ønsker en analysere af, om der kan skabes arbejdsvilkår og -betingelser, der også appellerer til nye medarbejdere, så vi undgår problemer med at rekruttere?  

Vi foreslår derfor konkret, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hovedsamarbejdsudvalget, der får følgende opgaver:

• gruppen skal senest 010221 fremlægger et kommissorium for deres arbejde, der behandles i økonomiudvalget
• arbejdet skal afsluttes med en rapport, der kan indgå i budgetarbejdet for 2022.

WHO forventer inden for 2 år at have en vaccine mod Covid-19, men hvad venter efterfølgende. Er vi nødt til at gentænke vores arbejdsliv og -form? Kan erfaringerne fra hjemmearbejdspladser og digitale mødefora bruges også i fremtidens forvaltning. Det vil SF foreslå, at vi kaster lys over. 

Konkret foreslår vi en arbejdsgruppe nedsat under hovedsamarbejdsudvalget, som i løbet af 2021 skal inddrage erfaringer fra corona-perioden og gentænke vores forvaltnings arbejde, så vi får en moderne forvaltningsstruktur, der tilgodeser medarbejdernes trivsel og letter arbejdsgange.

I denne analyse indgår også Kommunens eksterne institutioner – kan man forestille sig, at en del af forvaltningens arbejde kan placeres på dem, så vi letter samarbejdsrelationer? Kan man forestille sig en smidiggørelse af mange arbejdsgange og mindre brug af kontrolforanstaltninger; afbureaukratisering har været på ønskesedlen hos regeringen i mange år, men det har knebet med at indfri forventningerne – måske skal der tages afsæt i de konkrete arbejdsvilkår hos vores ansatte i stedet?

Endelig, hvilke investeringer er nødvendige i tilfælde af flere permanente hjemmearbejdspladser.”

Punktet drøftet i MED-Hovedudvalget. Der foreligger høringssvar fra MED-Hovedudvalget.

Udvalget tager Hovedudvalgets svar til efterretning og man beder derfor om en evaluering af corona-erfaringerne, herunder gerne med inddragelse af et borgerperspektiv, hvor dette er relevant.

Siden oktober 2020 har der kørt en forsøgsordning i tre måneder vedrørende en administrativ konsekvensvurdering af de politiske beslutningers betydning for CO2-udledningen. Efter forsøgsperioden skal forslaget evalueres med henblik på en tilretning og eventuel beslutning om at gøre ordningen permanent.

I 2020 var der politisk ønske om, at dagsordenspunkterne skulle suppleres med en administrativ konsekvensvurdering af sagens betydning for kommunens CO2-udledning.

Den 23. juni 2020 besluttede Økonomiudvalget at indføre en forsøgsordning med tilføjelse af en ”CO2-konsekvensvurdering” i dagsordenspunkterne til politiske møder.

Forsøgsordningen løb fra oktober til december 2020. For perioden har administrationen opgjort antal sager med og uden CO2-konsekvensvurdering. Den er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Notat om CO2-konsekvensvurderinger i sager okt-dec 2020). Opgørelsen dækker fagudvalgene for Miljø og Natur, Teknik og Erhverv, Beskæftigelse og Integration, Børn og Unge, Social og Sundhed samt Kultur og Fritid.

Der har i alt været behandlet 184 sager med følgende resultat:

• 7 sager med en væsentlig konsekvens for CO2-udledningen (positiv eller negativ),
• 147 sager med en ikke væsentlig konsekvens for CO2-udledningen, og i
• 30 sager hvor en vurdering er udeladt eller vurderet ikke relevant at foretage.

I bilag 1 (Bilag 1. Notat om CO2-konsekvensvurderinger i sager okt-dec 2020) er et skema med antal sager pr. udvalg fordelt på de tre ovenstående grupperinger samt en opsummering af medarbejdernes evaluering. Desuden er en liste med alle de formuleringer, administrationen har anvendt i vurderingerne.

Forsøgsordningen har medført et øget tidsforbrug i administrationen på i alt 27 timer. De fleste timer er anvendt i Natur og Miljø, der har assisteret de øvrige afdelinger med vurderingerne. I mange tilfælde er vurderingerne udelukkende foretaget i Natur og Miljø.

Der er anvendt meget forskellige formuleringer i vurderingerne.

Der er meget forskel på andelen af sager i de enkelte udvalg, hvor det er relevant at vurdere på CO2-konsekvensen.

Medarbejderne har generelt haft meget svært ved at lave vurderingerne. Mange gange mangler der data for el- varme- og transportforbrug, som skal bruges til at vurdere ud fra. Hvis data skal estimeres, vil det medføre et højere tidsforbrug.

Ofte er det ikke relevant at vurdere CO2-konsekvens, og mange medarbejdere er ikke i stand til at afgøre, om det er tilfældet.

Indenfor bygge- og planprojekter har medarbejderne givet udtryk for, at det er problematisk, at der ikke medtages vurderinger af byggematerialer og inventar, da det har en meget stor indflydelse på CO2-udledningen. Den CO2-udledning, som kommer fra byggeriet medregnes i dag ikke i kommunens CO2-opgørelser.

Ingen direkte effekt.

Byrådet

Indstiller, at forsøgsordningen forlænges til medio 2022.

Liste C og liste V kan ikke tiltræde, at forsøgsordningen permanentgøres, da ressourceforbruget ikke står mål med kvaliteten af beslutningsgrundlaget.

Orientering om resultat af undersøgelse om, hvor mange af Center for Ejendomme og Teknisk Services (CETS’) rengøringsassistenter og -teknikere, der ønsker mere beskæftigelse.

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 3. december 2020, at der skulle iværksættes en skriftlig undersøgelse blandt rengøringsassistenter ansat i CETS for at afklare, hvor mange, som ønsker mere beskæftigelse.

CETS har foretaget undersøgelsen blandt afdelingens i alt 96 rengøringsassistenter og -teknikere. Herunder er de vigtigste uddrag fra undersøgelsen:

• 26 medarbejdere (svarende til 27%) har et ønske om flere timer
• 14 af disse medarbejdere ønsker kun flere timer, hvis timerne er placeret på deres primære arbejdssted (f.eks. en skole)
• 8 af disse medarbejdere ønsker kun flere timer, hvis timerne er placeret i deres primære distrikt
• 4 af disse medarbejdere er klar til at arbejde i hele kommunen for at få flere timer
• 23 medarbejdere ønsker kun flere timer, hvis de kan ligge i forlængelse af deres nuværende timer

Distriktslederne i CETS har fået forelagt undersøgelsens resultater, og de vil så vidt muligt tage hensyn til omfanget af den ugentlige arbejdstid, før man ansætter nye rengøringsassistenter jf. overenskomsten for området.

Ingen direkte afledte væsentlige konsekvenser.

Økonomiudvalget

Til efterretning.

På vegne af Naturama og Haahrs skolen har C&W Arkitekter i november 2020 fremsendt forslag til helhedsplan for området omkring Dronningemaen. Forslaget omfatter Naturama, boldbanen og arealerne omkring den nye badmintonhal, hvor C&W også er rådgiver. Se bilag 1: (Bilag 1. Idéoplæg pr. 28. oktober 2020).

Hensigten med forslaget til en ny helhedsplan er at styrke sammenhæng, parkeringsforhold og udvidelsesmuligheder for Naturama samt at give bedre muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter for Haarhs Skole.

Svendborg Kommune har vurderet forslagets potentialer, konsekvenser og afledte økonomi, herunder også i relation til det igangværende projekt på stedet. Se bilag 2: (Bilag 2. Ny helhedsplan for området omkring Naturama, Haahrs Skole og badmintonhal, Administrationens screening af potentialer og konsekvenser, 27. november 2020, suppleret 25. januar 2021).

Administrationen er i dialog med parterne om mulighederne for realisering og finansiering af forslaget.

Sagen fremlægges til orientering. Herefter følger en beslutningssag om det eventuelt videre arbejde i administrationen samt økonomi til eventuel realisering, idet de eksterne parter har udbedt sig tid til at udarbejde et forslag til finansiering.

Forslag til ny helhedsplan er udarbejdet af C&W Arkitekter på vegne af Naturama og Haarhs Skole. Formålet er at optimere forholdene for de to institutioner på stedet og samtidig bidrage til, at området som helhed forskønnes og bidrager til byens liv og attraktioner.

Parternes behov, ønsker og muligheder for finansiering

Naturama beskriver deres behov, ønsker og muligheder for finansiering som følger:

• behov for udvidelse og større synlighed for museet, herunder ankomst, billettering, mødelokaler og parkering
• drøm om passage over vejen for at skabe sammenhæng fra pavillon til museum
• museet forventer, at der over tid kan tilvejebringes fondsmidler i mindre omfang til museumsformål og lignende, men ikke til parkeringspladser

Haahrs Skole beskriver deres behov, ønsker og muligheder for finansiering som følger:

• behov for bedre idræts- og fritidsfaciliteter i tilknytning til skolen
• derfor interesse i at erhverve 1500 m2 areal syd for badmintonhallen og i tilknytning til den nuværende skolegård
• det er skolens intentionen, at arealerne skal være offentligt tilgængelige, også uden for skoletid, men det vil være nødvendigt at afgrænse dem af hensyn fx boldspil og især de mindre børns sikkerhed
• skolen forventer, at der over tid kan tilvejebringes midler til at finansiere anlæg og drift af undervisningsrelaterede projekter

Forudsætninger og omkostninger i forbindelse med realisering

I den foreløbige dialog med parterne har de fremhævet, at det er afgørende for dem, at kende Svendborg Kommunes indstilling til eventuelt salg af et areal til Haarhs Skole samt de forudsætninger, der vil være knyttet hertil.

Haarhs Skole ønsker, som en forudsætning for køb/salg af arealet, at få afdækket risici og omkostninger vedr. oprensning af eventuel forurenet jord.

Det skal i den forbindelse aftales, hvem der afholder udgifterne til mere detaljerede undersøgelser og håndtering af eventuel forurenet jord.

På samme måde skal udgifterne til håndtering af overfladevand undersøges nærmere.

På det grundlag ønsker parterne defineret og aftalt med Svendborg Kommune, hvem der afholder hvilke udgifter i forbindelse med hvilke arealer, herunder eventuel oprensning, anlæg samt fremtidig drift.

Det er parternes tilgang, at grundlaget hermed vil være til stede for en mere detaljeret plan for realisering og finansiering af helhedsplanens elementer. Efter al sandsynlighed som en etapevis udvikling, der vil give parterne mulighed for at tilvejebringe finansiering over tid.

Administrationens foreløbige opmærksomhedspunkter er som følger:

På baggrund af det foreliggende materiale har administrationen undersøgt behovet for finansiering af de forskellige elementerne i forslaget til helhedsplanen.

Omkostninger beløber sig til ca. 10 mio. kr., inklusiv den seneste vurdering af omkostninger til håndtering af regnvand og forurenet jord. 

Det bemærkes, at det ikke vil være muligt at overføre midler fra det igangværende projekt (reetablering efter nedrivning af den gamle badmintonhal, etablering af parkeringspladser, belysning, elladestationer mv.) til realisering af helhedsplanen.

Det er en forudsætning for ibrugtagningstilladelse til den nye hal, at de planlagte parkeringspladser etableres. Det skal som udgangspunkt ske inden for den nuværende projektøkonomi og i givet fald under hensyn til en efterfølgende realisering af helhedsplanen. 

Der henvises til bilag 2: (Bilag 2. Ny helhedsplan for området omkring Naturama, Haahrs Skole og badmintonhal, Administrationens screening af potentialer og konsekvenser, 27. november 2020, suppleret 25. januar 2021).

En fuld realisering af helhedsplanen kræver udarbejdelse af en ny lokalplan for området. I den forbindelse skal planen vurderes i en større bymæssig sammenhæng, hvilket kan medføre tilpasninger af den skitserede helhedsplan undervejs i processen.

En række myndighedsforhold skal ligeledes håndteres som forudsætning for realisering. Se Svendborg Kommunes screening af forslaget. Disse fremgår ligeledes af bilag 2.

Endelig skal der, som led i et eventuelt salg af areal til Haarhs Skole, findes en alternativ placering til lystfiskernes klubhus, som i dag udgør en forhindring for en god udnyttelse af arealet til skolerelaterede formål. Omkostninger i forbindelse med genhusning kendes ikke pt.

Økonomiudvalget.

Godkendt.

Garantiprovision for lån

I forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning på mødet 20. oktober 2020, om forelæggelse af spørgsmål om garantiprovision for den kommunale tilsynsmyndighed, fremlægges nu tilsynsudtalelse om garantiprovision.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at Svendborg Kommune vil yde støtte til Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. i strid med det kommunalretlige hvile i sig selv-princip, hvis kommunen stiller garanti for selskabets lån uden at opkræve garantiprovision.

Det er derudover Ankestyrelsens vurdering, at der vil være tale om statsstøtte, hvis Svendborg Kommune stiller en vederlagsfri garanti for fjernvarmeselskabets lån.

Ankestyrelsen konkluderer derfor, at Svendborg Kommune er forpligtet til at opkræve garantiprovision på markedsmæssige vilkår, og at kommunen er forpligtet til at udfolde rimelige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsmæssige vilkår i forhold til den

konkrete garanti til fjernvarmeselskabet indebærer. Styrelsen foreslår i den sammenhæng, at vi anmoder vores bankforbindelse om en vurdering af dette.

I forlængelse heraf har kommunen anmodet Danske Bank om en vurdering af, hvad en markedskonform provision vil være.

Danske Bank har afgivet en vurdering af dette. I vurderingen lægger Danske Bank bl.a. vægt på, at:

-          det er et nystiftet, forbrugerejet varmeforsyningsselskab

-          der er tale om en fuld finansiering

-          der er ingen tilslutningspligt/forblivelsespligt

-          der kan ikke opnås anden sikkerhed udover selve anlæg/rørnet

-          antallet af forbrugere, både private og storforbrugere.    

På den baggrund anbefaler Danske Bank, at en garantiprovision bør ligge i niveau 3% p.a.

Danske Bank ønsker ikke at afgive tilbud på finansiering.

Administrationen har forelagt denne vurdering for Fjernvarme Ollerup - Vester Skerninge – Ulbølle. Her finder man, at en provision på 3%, vil være et urealistisk grundlag at igangsætte projektet på, og det vil betyde, at projektet må opgives. Henvendelsen er vedlagt som bilag.

Fastsættelse af garantiprovision har ikke i sig selv CO2-konsekvenser, men konsekvenserne ligger i selve projektgodkendelsen.

I den nuværende projektgodkendelse til fjernvarmeværket er der beregnet en nedgang i CO2 udledning fra 4.600 ton CO2/år til 1.250 ton CO2/år i forhold til de nuværende varmeforsyninger i området og er baseret på en varmeproduktion fra flis og varmepumper (cirka 1/3 af varmeproduktionen) med et naturgasfyr som back-up.

Der er i øjeblikket planer i fjernvarmeselskabet om at ændre projektet til en varmeforsyning baseret på 100 % varmepumper med naturgasfyr som back-up. Dermed vil CO2 udledningen falde yderligere i forhold til det godkendte projektforslag.

Udsat med henblik på beslutning på næstkommende udvalgsmøde.

a. Orientering om henvendelse fra Svendborg Fjernvarme

b. Orientering fra administrationen om status på arbejdet med en boligudstykning i Kirkeby.