Miljø- og Naturudvalget

Orientering om afsluttede kystbeskyttelsessager.

Miljø- og Naturudvalget har på udvalgsmødet den 16. juni 2020 bedt administrationen om en gennemgang af de kystbeskyttelsessager, som er blevet afsluttet.

Der er afsluttet fem sager: Bratenvej 22 (5700), Fredskovvej 10 (5883), Skippervej 217 (5700), Skårupøre Strandvej 70 og 70B (5881) og Strandhuse 71B (5700).

Lovbekendtgørelse om kystbeskyttelse, LBK nr 57 af 21/01/2019, § 3, stk. 1

Lovbekendtgørelse om miljøvurdering, LBK nr 1225 af 15/10/2018, bilag 2, pkt. 10k

Bekendtgørelse om kysthabitat, Bek nr 654 af 19/05/2020, § 3, stk. 1

Lov om klageadgang LOV nr 646 af 19/05/2020
 

Inklusion af anden lovgivning som:

Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr 287 af 16/04/2018

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr 240 af 13/03/2019

Bekendtgørelse af lov om skove LBK nr 315 af 28/03/2019

Bekendtgørelse af lov om vandløb LBK nr 1217 af 25/11/2019.

Orienteringen blev taget til efterretning.
 

Drøftelse af temaer til budget 2021.

I henhold til budgetproceduren for 2021 har udvalget i foråret drøftet udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. På nærværende møde beslutter udvalget, hvilke af de to alternativer, der skal arbejdes videre med inden for udvalgets område, herunder finansiering. På mødet den 11. august besluttede udvalget at fremsende en række budgettemaer til Økonomiudvalget med henblik på at lade temaerne indgå i budgetforhandlingerne:
 

Drift:

• Skovforvaltning, herunder medarbejderressourcer til implementering.
• Genopretning af Natur- og Miljøområdets administrative myndigheds- og driftsarbejde.

Anlæg:

• Jordfordeling indgår i forbindelse med det Grønne Danmarkskort.
• Naturgenopretning i relation til biodiversitet.

Udvalget besluttede endvidere, at temaet vedrørende CO2-reduktionsplan 2021-2030 skulle belyses yderligere.
 

Temaet fremlægges derfor i to forskellige alternativer til udvalgets drøftelse.

Alternativ 1: CO2-reduktionsplan 2021-2030

CO2-reduktionsplan 2021-2030 er fornuværende administrationens bedste bud på, hvordan omstillingen til vedvarende energi (VE) kan foregå i Svendborg Kommune på både virksomheds- og geografisk niveau.
 

Planen indeholder konkrete tiltag for hele kommunen samt estimater for udgifterne forbundet med de forskellige tiltag. Det er antaget at fjernvarmen omstilles med gennemsnitlig 200-300 ton årligt frem mod 2030. Samme antagelse om en jævn fordeling af CO2-reduktionen er antaget ved elproduktionen. Der er i alternativ 1 taget højde for eksempelvis levetid på eksisterende naturgasfyr og udløb af leasingaftaler for biler.
 

De øvrige initiativer, som f.eks. omstilling til ikke fossil drift af busser og specialkørsel, eldelebiler, informationsmøder m.v. i CO2-reduktionsplan 2021-2030 er ens for alternativ 1 og 2.
 

Investeringsoversigt for alternativ 1 kan ses i bilag 1 - Alternativ 1: CO2-reduktionsplan 2021-2030.

Alternativ 2: CO2-reduktionsplan 2021-2030 med fokus på mindst 900 ton i 2021
Udvalget ønskede efter sidste udvalgsmøde den 11. august 2020 yderligere afklaring af følgende tema:
 

• Udmøntning af CO2-reduktionsplan 2021-2030 med fokus på mindst 900 ton i 2021 på virksomhedsniveau i form af indkøb af varmepumper samt udskiftning af de kommunale fossilbiler til elbiler, herunder ladekapacitet.

Udvalget ønskede i den forbindelse også undersøgt om der kan låneoptages til investering i varmepumper, og om der er afledte besparelser på driftsbudgetterne på grund af varmebesparelser.
 

Reduktion på 900 ton CO2 i 2021

Administrationen har beregnet hvordan en reduktion på 900 ton CO2 i 2021 med fokus på varmepumper og elbiler kan opnås. Det vurderes at reduktionen kan ske gennem en reduktion på 500 ton CO2 ved skift til varmepumper, 125 ton CO2 ved skift til elbiler og 10 ton CO2 ved skift til LED-vejbelysningen. Desuden antages det, at fjernvarmen reducerer med 300 ton CO2 i 2021 (200-300 ton CO2 årligt). Den samlede reduktion i 2021 anslås dermed til 935 ton CO2 i 2021.
 

Det er muligt, at låneoptage over 25 år til investering i varmepumper. Varmepumper indgår i dag i det Innovative energiSpare Projekt (ISP). Det er dog vigtigt at pointere, at tilbagebetalingstiden ved investering i varmepumper er meget høj (over 30 år).
 

På nuværende tidspunkt vurderes det, at omkostningerne ved varmepumpedrift vil være på samme niveau som drift med gaskedel, og at der derfor ikke vil være afledte driftsbesparelser. Årsagen er, at kommuner ikke kan gøre brug af den reducerede elvarmeafgift, men skal betale den normale elafgift. Der pågår undersøgelser i forhold til en konstruktion, hvor etablering og drift af varmepumper varetages i et kommunalt ejet selskab, da elafgiften dermed reduceres.
 

Administrationen bemærker, at Svendborg Kommune er i forvejen frontløber på varmepumpeområdet, da kommunen har relativt mange varmepumper sammenlignet med andre kommuner. Ikke desto mindre, vurderes det at være både omkostningsfyldt og teknisk vanskeligt at udskifte så mange naturgasfyr på én gang. Levetiden for en varmepumpe vurderes at være den samme, som for en gaskedel på ca. 15 år. Ved udskiftning af naturgasfyr svarende til en reduktion på 500 ton CO2 i 2021 er det anslået, at cirka 21 naturgasfyr skal udskiftes. Det vil kræve udskiftning af nyere gasfyr, som stadig har en restlevetid. Desuden vil der være behov for tilkøb af konsulenthjælp for at nå udskiftningen på kort tid samt risiko for betydelige driftsproblemer i forbindelse med en hurtig implementering. Der vil desuden være store afledte omkostninger til indreguleringer og opsyn. Der er på nuværende tidspunkt planlagt udskiftning af 10 naturgasfyr årligt.
 

Investeringsoversigt for alternativ 2 kan ses i bilag 2 - Alternativ 2: CO2-reduktionsplan 2021-2030 med fokus på 900 ton CO2.
 

Til orientering er der i forbindelse med etablering af Simac igangsat en undersøgelse om en havvarmepumpe som via fjernvarmen skal forsyne Simac, og i den forbindelse undersøges det, hvorvidt den også kan dække Frederiksø. Der pågår i øjeblikket forhandlinger med Svendborg Fjernvarme om udvidelse af fjernvarmens dækningsområde, hvilket kan betyde, at flere kommunale bygninger vil kunne forsynes med fjernvarme i stedet for naturgas.

Den kommunale styrelseslov.

Indgåelse af samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og Vand og Affald om skovrejsning nordøst for Svendborg. Svendborg Kommunes finansieringsandel til arealerhvervelse er 22 %, svarende til 20.790.000 kr. over 30 år.

Byrådet godkendte den 17. december 2019, at der kunne indgås aftale med Naturstyrelsen og Vand og Affald om et skovrejsningsprojekt indenfor oplandet til Skovmøllevandværket. Umiddelbart efter byrådsmødet blev lodsejerne i projektområdet orienteret om projektet, og der blev afholdt et orienteringsmøde for lodsejerne i Skårup Kultur- og Idrætscenter den 30. januar 2020.

Naturstyrelsen har som myndighed vurderet, at samarbejdsaftalen er omfattet af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter”, hvorfor der er udarbejdet en miljøvurdering af samarbejdsaftalen. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag 1. Miljøvurderingen har været i offentlig høring i 8 uger fra den 10. juni til den 9. august 2020. På den baggrund har Naturstyrelsen udarbejdet en sammenfattende redegørelse, der er vedlagt som bilag 2. Miljørapporten er vedlagt som bilag 3.

Høring af miljøvurdering af samarbejdsaftalen
I forbindelse med høringen er der indkommet 20 høringssvar fra borgere og 1 fra Fyens Stift. Høringssvarene fra borgerne er generelt en kritik af processen, manglende borgerinddragelse, spørgsmålstegn ved om skovrejsning er den bedste metode til grundvandssikring samt generne, som menes bliver påført borgerne i form af skygge, færdsel til og fra området, skovbyggelinje og værdiforringelse af boliger.
 

Høringssvarene samt samarbejdspartnernes hvidbog over høringssvarene er vedlagt som bilag 4.

Høringen og miljøvurderingen har ikke givet anledning til ændringer i samarbejdsaftalen.

Uddybning vedrørende proces og borgerinddragelse
På grund af kritik af processen, herunder borgerinddragelse, uddybes hermed begge dele.
 

Projektet har fulgt Svendborg Kommunes almindelige proces for sammenlignelige projekter, eksempelvis lokalplaner og miljøvurderingsprojekter, herunder etablering af solcelleanlæg.
 

Forud for lodsejernes og offentlighedens inddragelse i planerne om skovrejsningsprojektet undersøgte de tre partnere, hvorvidt der kunne findes et projektområde at samarbejde om. Projektets primære formål er at beskytte grundvandet i indvindingsområdet til Skovmølleværket. Indvindingsområdet har derfor været udgangspunkt for undersøgelsen. Et realiserbart projekt kræver mange hensyn til blandt andet økonomi, bindinger i forhold til kommuneplan, natur, miljø og landskab. Det har været partnernes vurdering, at det var mest hensigtsmæssigt at vente med at involvere lodsejere og borgere, til der var vished for og i givet fald hvor et projekt kunne realiseres, og at partnerne i en forhandling var nået til enighed om projektøkonomien og udgiftsfordelingen. Indtil da blev sagen behandlet som et lukket punkt på de politiske dagsordener hos de tre partnere.
 

Så snart alle disse hensyn var udredt, og der var enighed om projektøkonomien og udgiftsfordelingen mellem partnerne, blev sagen åben for offentligheden. Lodsejere indenfor skovrejsningsområdet blev, som de første, inviteret til et informationsmøde i januar 2020. På mødet orienterede partnerne om baggrunden for projektet, indholdet i forslaget til en samarbejdsaftale mellem de tre partnere, den videre proces for projektet, mulighed for salg eller bytte af jord samt Naturstyrelsens anlæg og drift af skove.
 

Herefter var der planlagt et borgermøde for alle interesserede den 11. marts 2020 i forbindelse med høring af miljøvurderingen. Det møde måtte aflyses på grund af COVID19. Mødet blev i stedet holdt den 29. juni 2020 som både fysisk møde og webmøde. Her blev der informeret om forslaget til samarbejdsaftalen, miljøvurderingen af denne samt Naturstyrelsens praksis for planlægning og udformning af nye skove, som denne.

I 2020 har der på to møder i Det Grønne Råd været information og drøftelse af skovrejsningsprojektet. Der er støtteerklæringer til projektet fra jordbrugserhvervet og organisationer med interesse for natur og friluftsliv. Støtteerklæringerne er vedhæftet som bilag 5.

Konkret planlægning af skoven
Hvis Naturstyrelsen, efter indgåelse af samarbejdsaftalen, erhverver jord til skovrejsning, vil styrelsen i samarbejde med de øvrige partnere gennemføre en konkret planlægning for de erhvervede arealer. I den forbindelse vil der blive en omfattende proces med borgerinddragelse, hvor naboer og andre interessenter kan komme med ønsker til udformningen af og faciliteter i skoven. Det forventes, at mange af de kritikpunkter, som er rejst i høringssvarene i den proces, kan imødekommes og afhjælpes. Blandt andet vil naboer have indflydelse på, hvor de lysåbne arealer og rekreative anlæg placeres.
 

Naturstyrelsen er ansvarlig for at der nedsættes en styregruppe for den konkrete planlægning af skoven. Her vil Svendborg Kommune være repræsenteret fra administrationen.

Forundersøgelse vedrørende multifunktionel jordfordeling
Naturstyrelsen har fået betinget samtykke til multifunktionel jordfordeling, hvis Landbrugsstyrelsen vurdere at der er basis for en jordfordeling i projektet. Derfor har Landbrugsstyrelsen igangsat en ejendomsmæssig forundersøgelse i form af besøg og telefonisk kontakt til lodsejere i og uden for projektområdet. Undersøgelsen forventes gennemført inden udgangen af september 2020, og der forventes svar i oktober. Den foreløbige melding fra Landbrugsstyrelsen er, at der er en positiv interesse fra flere af de berørte lodsejere, både til at afstå jord direkte til projektet og til at deltage i en jordfordeling.

CO2-reduktion
Skov optager CO2, som bindes i træernes vedmasse og jorden. Optagelsen sker i takt med, at bevoksningen udvikler sig. Der findes forskellige rapporter, som anslår CO2-optagelsen i skov til mellem 9 og 12 tons CO2/ha/år. I de tal indgår ikke kulstofpuljen i den del af biomassen, der benyttes som brændsel. I Svendborg Kommunes årlige afrapportering af CO2-udledning til Danmarks Naturfredningsforening medregnes skovrejsning med et optag på 10 tons/ha/år.
 

Konsekvensen for Svendborg Kommunes CO2-udledning vil være afhængig af, hvor meget skov, der rejses. Potentialet er maksimalt 5.400 tons CO2 år, hvis hele skovrejsningsområdet erhverves. Svendborg Kommune kan godskrives 1.188 tons CO2 (22 %, svarende til finansieringsandelen), hvilket svarer til en reduktion på 13,5 % i forhold til 2018-niveuaet (8.800 tons CO2).

Det vurderes derfor, at dette projekt kan bidrage væsentligt til reduktion af CO2-udledningen i Svendborg Kommune.

Ingen

Liste V fremsætter følgende ændringsforslag:
 

Venstre stiller følgende ændringsforslag til samarbejdsaftalen, idet vi ønsker en politisk drøftelse af projektområdet og af supplerende og alternative metoder for grundvandsbeskyttelse, ligesom vi ønsker at tage størst muligt hensyn til skyggegener. 

• Som supplement/alternativ til skovrejsning indarbejdes mulighed for pesticidfri dyrkningsaftaler og/eller solcelleparker.
• For at mindske skyggegener gives lodsejere ret til en afstand til ny skov på op til 100 meter.
• Projektområdet tilrettes endelig i forbindelse med statens kommende udpegning af BNO beskyttelsesområder.

Der stemmes om ændringsforslaget.
 

For stemmer 2 medlemmer: Liste V og Løsgænger Jens Munk.
 

Imod stemmer 5 medlemmer: Liste A, Ø, F og C.
 

Forslaget faldt dermed.

Indstillingen godkendes og fremsendes til Byrådets endelige vedtagelse med bemærkning om, at borgerne ønskes inddraget tæt bl.a. for at sikre en respektafstand til eksisterende bebyggelse og mindskelse af skyggegener.
 

Liste V kan ikke godkende indstillingen med henvisning til det fremsatte ændringsforslag.
 

Løsgænger Jens Munk kan ikke godkende indstillingen med henvisning til, at han hele tiden har været imod skovrejsningsprojektet.

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der er indgået en 20-årig aftale om naturpleje ved Bjørnemosegård.

Kommende større sager: