Miljø- og Naturudvalget
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutningstema
OBS mødet holdes i Mødelokale 1 og 2, Svendborgvej 135, 5762 V. Skerninge
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 30-09-2019
Dagsordenen blev godkendt.
Jens Munk (løsgænger) forlod mødet efter behandlingen af punkt 3 (kl.16.20) og Birger Jensen (V) forlod mødet efter behandlingen af punkt 5 (kl. 16.40).
Punkt 2 Vandråd 2019
+Beslutningstema
Beslutning om politisk deltagelse i vandrådet 2019-2020.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal være politisk repræsentation i vandrådet Det Sydfynske Øhav
og
- at udvalget i givet fald udpeger en eller flere politiske repræsentanter fra udvalget til vandrådet for Det Sydfynske Øhav samt beslutter, hvem der skal lede vandrådsmøderne.
Sagsfremstilling
Miljø- og Fødevareministeriet har netop udsendt en ny bekendtgørelse om vandrådsarbejdet i høring, Bekendtgørelsen om vandrådssamarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger samt bidrag til miljørapport.
Høringen løber frem til 14. oktober 2019 og vil træde i kræft den 23. oktober 2019.
Hensigten med vandrådene er at styrke interessentinddragelsen og det lokale kendskab i vandområdeplanerne. Der skal nedsættes et vandråd for hvert hovedopland, og kommuner skal i hvert hovedopland aftale, hvem der varetager sekretariatsbetjeningen af vandrådet.
Vandrådet skal løse samme opgave som i 2014 - Rådet skal vejlede kommunalbestyrelsen i forhold input til det statslige indsatsprogram for vandområdeplan 2021-2027 i forhold til indsatser i vandløb, som skal sikre god økologisk tilstand.
Senest den 24. oktober 2019 skal Miljø- og Fødevareministeriet informeres om, hvem der er sekretariatskommune. Svendborg Kommune var sekretariat for Vandrådet for Det Sydfynske Øhav i sidste vandplanperiode. Da Svendborg Kommune er myndighed for langt den største del af hovedoplandet, giver det god mening, at Svendborg Kommune også i denne planperiode er sekretariatskommune for dette vandråd.
Vandrådene skal være nedsat den 31. oktober 2019.
Administrationen forventer, at KL vil indsende høringssvar vedr. den korte tidsfrist i forhold til nedsættelse af vandrådene. Forlænges fristen ikke, vil administrationen nedsætte vandrådet efter bekendtgørelsens bestemmelser.
Miljø- og Fødevareministeriet vil senere på året præsentere et arbejdsprogram for vandområdeplanerne 2012-2027, som beskriver den samlede interessentinddragelse.
Vandrådenes arbejde forventes påbegyndt i oktober 2019 med udsendelse af en ny vandrådspakke med rammer og vejledning, der ligeledes omfatter IT-værktøj til at indberette forslag til indsatser.
Sekretariatskommunerne, der leder møderne med vandrådet, skal også samle og koordinere forslag fra kommunerne i oplandet og skal senest den 30. juni 2020 fremsende et samlet bidrag til Miljø- og Fødevareministeriet.
I de to forrige vandråd har Svendborg Kommune været sekretariatskommune for Det Sydfynske Øhav. Møderne i vandrådet i 2017 var ledet af en politisk repræsentant fra udvalget. Administrationen ønsker derfor en stillingtagen til, hvorvidt udvalget ønsker en politisk repræsentation i vandrådet for Det Sydfynske Øhav og i givet fald hvem, der skal lede vandrådsmøderne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Kommunerne kompenseres for opgaverne med opstilling af bidrag til indsatsprogrammet 2021-2027 og herunder for inddragelse af vandrådene med i alt 16 mio. kr.
Lovgrundlag
Udkast til Bekendtgørelsen om vandrådssamarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger samt bidrag til miljørapport.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 30-09-2019
Indstillingen godkendt med udpegning af to politiske repræsentanter til Vandråd 2019-2020, Birger Jensen (V) og Bruno Hansen (F), med førstnævnte som leder af vandrådsmøderne.
Udvalget besluttede derudover, at Vandoplandsstyregruppen for Det Sydfynske Øhav udpeger interessenter til Vandråd 2019-2020.
Punkt 3 Orientering om kunstgræsbaner
+Beslutningstema
Status på handlingsplan for at mindske spredning af granulat og miljøfremmede stoffer fra kunstgræsbaner.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Miljø- og Naturudvalget besluttede den 5. februar 2019, at administrationen udarbejdede en handlingsplan for at mindske spredningen af granulat og miljøfremmede stoffer.
I 2018 kom Miljøstyrelsen med en vejledning om kunstgræsbaner, hvor der beskrives en række vilkår, som kommunerne kan stille ved kunstgræsbaner. Disse tiltag er med til at sikre, at spredningen af granulat og miljøfremmede stoffer mindskes.
Administrationen udførte i foråret 2019 en række tilsyn for at klargøre forholdene ved kunstgræsbanerne med granulatindfyld. Notat fra tilsynene kan ses i bilag 1.
Administrationen fandt, at foranstaltninger for at mindske spredningen af granulat og miljøfremmede stoffer på de enkelte baner, var meget mangelfulde. Desuden var der ikke meddelt de tilstrækkelige tilladelser, hvorfor der udestår en del håndhævelsesarbejde.
Administrationen forventer at have tilladelserne til kunstgræsbaner med granulat færdig med udgangen af 2020.
Tilladelserne vil indeholde vilkår om:
- At der etableres foranstaltninger ved udgangen fra banen, der kan opsamle gummigranulat fra personers sko og tøj, så gummigranulat kan genbruges.
- At der etableres oplagsplads til sne, så gummigranulat kan opsamles og genbruges.
- At der etableres tiltag, der sikrer, at gummigranulat ikke spredes fra banen til det omkringliggende område.
- At der etableres granulatfælder i regnvandsdræn omkring banerne og så vidt muligt i afløb fra omklædningsrum.
- At der tydeligt informeres om, hvordan personer undgår at sprede granulat, og at opsamlet granulat skal bortskaffes med dagrenovation.
- At når kunstgræsbanen skal nedlægges skal arealet tilbageleveres i samme stand, som de blev lejet i, eller efter aftale.
Under udarbejdelse af tilladelserne, vil administrationen have en løbende dialog med ejerne.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
5 ud af 6 kunstgræsbaner med granulatindfyld i Svendborg Kommune bliver vedligeholdt eller er på anden måde støttet eller brugt af kommunen.
Når der stilles vilkår om etablering af foranstaltninger for at mindske spredningen af granulat og miljøfremmede stoffer fra kunstgræsbaner, vil der kunne komme udgifter til disse.
Størrelsen af udgifterne afhænger af, hvilke løsninger der etableres ved kunstgræsbanerne.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven nr. 681 2. juli 2019
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 30-09-2019
Orienteringen taget til efterretning.
Punkt 4 Orientering
+Beslutningstema
Sager til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
Administrationen:
Der blev orienteret om både- og badebro plaketter, herunder om, at der gives under ti af disse årligt.
Kommende større sager:
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 30-09-2019
Punktet blev behandlet som punkt 5 på dagsordenen.
Punktet blev taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker en skriftlig orientering på et kommende møde.
Jens Munk (Løsgænger) og Birger Jensen (V) deltog ikke i punktets behandling.