Miljø- og Naturudvalget

Som DK2020-kommune skal målet for klimaneutralitet i 2050 som minimum være opfyldt for tre forskellige udledningskilder af CO2: scope 1 og 2 samt for scope 3 for så vidt angår affaldshåndtering. Byrådet besluttede den 30. marts 2021, at Svendborg Kommunes Klimahandleplan derudover også skal omfatte borgere og virksomheders forbrug af varer og tjenester indenfor scope 3.

Som en del af beslutningen bad Byrådet administrationen om at udarbejde forslag til et fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester samt inddrage borgere og virksomheder i arbejdet.

Forslaget forelægges nu til politisk beslutning.

Aktiviteter, der finder sted i Svendborg Kommune, kan generere CO2-udledninger, såvel indenfor kommunen, som udenfor kommunegrænsen. For at skelne mellem forskellige kilder til udledningen, bliver udledningerne inddelt i tre kategorier.

De tre kategorier bliver benævnt scope 1, 2 og 3. Scope 1 er direkte CO2-udledninger fra aktiviteter i kommunen. Scope 2 er indirekte CO2- udledninger fra brug af el, varme og køling leveret via et forsyningsnet enten produceret i eller udenfor kommunen.

Scope 3 er indirekte CO2-udledninger, der er forårsaget af varer og tjenester, der forbruges i kommunen, men hvor CO2-udledningen sker uden for kommunegrænsen. Hvis man medregner alle udledninger fra scope 1, 2 og 3 udleder en gennemsnitsdansker ifølge tænketanken CONCITO ca. 17 tons CO2 om året.

Figur 1 på næste side viser, at cirka halvdelen af danskernes CO2-udledninger stammer fra vores eget forbrug. Store dele af dette forbrug er udledninger indenfor scope 3. Figuren viser også, at mad og drikke (fødevarer) udgør en væsentlig del af den samlede udledning af drivhusgasser cirka 18 procent.

Figur 1: Danskernes samlede årlige udledning af drivhusgasser / Klimavenlige madvaner, CONCITO, 2019/   

Som DK2020-kommune skal målet for klimaneutralitet i 2050 som minimum være opfyldt for scope 1 og 2 samt for scope 3 for så vidt angår affaldshåndtering. Byrådet besluttede den 30. marts 2021, at Svendborg Kommunes Klimahandleplan derudover også skal omfatte borgere og virksomheders forbrug af varer og tjenester indenfor scope 3.

Som en del af beslutningen bad Byrådet administrationen om at udarbejde forslag til et fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester samt inddrage borgere og virksomheder i arbejdet.

Administrationen har gennemført en mindre digital spørgeskemaundersøgelse lokalt hen over sommeren 2021. Desuden har administrationen trukket på resultater fra en national undersøgelse, som CONCITO har gennemført i 2020. Efterfølgende har administrationen vurderet hvordan der i forbindelse med reduktionsarbejdet bedst kan opnås samarbejde med lokale virksomheder og endvidere skabes synergier til nogle af Svendborgs eksisterende styrkepositioner.

National undersøgelse

CONCITO har i 2020 udarbejdet et Klimabarometer, som er en analyse af danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen.

Et af de mest populære klimatiltag er at nedbringe madspild. Desuden mener et flertal, at det er vigtigt, at deres kommune indfører klimatiltag, der berører borgernes private forbrug. Et uddrag af relevante resultater fra Klimabarometer 2020 findes i bilag 1 (Bilag 1: Uddrag af resultater af Klimabarometer 2020).

Resultat af Svendborg Kommunes spørgeskemaundersøgelse

Administrationen har hen over sommeren 2021 gennemført en mindre lokal og digital spørgeskemaundersøgelse. Formålet med spørgeskemaet var at få en tilkendegivelse i forhold til udpegningen af et første fokusområde for en CO2-reduktionsindsats i forhold til borgernes forbrug af varer og tjenester.

Svarene på, hvilket område borgerne er mest interesseret i at nedbringe/omstille deres forbrug indenfor, er gengivet i figur 2:

Figur 2: Lokal og digital brugerundersøgelse. Svarfordelingen på spørgsmålet: ”Hvor er du mest interesseret i at nedbringe/omstille dit forbrug for at reducere dit klimaaftryk”? Svarerne summerer til mere end 100 %, da svarpersonerne havde mulighed for at sætte kryds ved to emner.

Det fulde resultat af spørgeskemaundersøgelsen med en samling af indkomne ideer er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2: Resultat af spørgeskemaundersøgelse).

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er nogenlunde lige stor interesse for at nedbringe klimaaftrykket i forhold til forbrug af tøj samt mad og drikke (fødevarer). Det er administrationens vurdering at svarerne i forhold til kategorien ”biler” desværre ikke er retvisende. Det skyldes en formodning om, at der er svaret på transport fremfor køb og produktion af biler, se venligst yderligere forklaring i bilaget.

Administrationens vurdering af fødevarer som fokusområde

De gennemførte undersøgelser viser, at klimavenligt forbrug af fødevarer har stor opmærksomhed og engagement hos borgerne. Samtidig kommer en stor andel af CO2-udledningen fra forbrug for netop fødevarer.

Fødevareproduktion og -forbrug er en stor økonomi og en væsentlig markedsføringsparameter for Svendborgs virksomheder, herunder hoteller, restauranter, spisesteder og landbrug. Det tydeliggøres blandt andet gennem Cittaslow med 80 medlemsvirksomheder, hvoraf mange beskæftiger sig med fødevarer. Hertil kommer f.eks. den selvstændige forening Kulinarisk Sydfyn, hvis formål bl.a. er at skabe en bevidsthed om, at Sydfyn er et kulinarisk område med en kvalitetsbevidst kost- og spisekultur

Administrationen vurderer, at fødevarer som fokusområde vil kunne skabe et bredt engagement blandt borgere og virksomheder. Der indtages mange måltider hver dag i private hjem, institutioner og virksomheder. Det sker både i hverdagen, til fester, events og på ferie. Derfor vil alle brancher og alle aldersgrupper kunne være medspillere i forhold til fokusområdet.

Der produceres mange fødevarer af høj kvalitet lokalt, herunder grøntsager, frugter og kød. Endelig findes der mange virksomheder, der forarbejder fødevarer lokalt. Det gælder eksempelvis ost, is, brød, øl, vin og kød.

Et fokusområde indenfor fødevarer vil derfor kunne skabe synergi til den i forvejen stærke position fødevareproduktion og -forbrug har i Svendborg Kommune og bidrage til også at sætte den ind i klimadagsordenen, hvor blandt andet lokalt producerede fødevarer, reduceret madspild, m.v. vil kunne bidrage positivt til CO2 reduktionen fra forbrug af varer og tjenester (indenfor scope 3).

Administrationens forslag til fokusområde

På baggrund af den nationale undersøgelse, kommunens egen spørgeskemaundersøgelse og administrationens vurdering, foreslår administrationen, at fødevarer udpeges som første fokusområde indenfor forbrug af varer og tjenester.

Processen frem mod vedtagelse af indsatser indenfor det valgte fokusområde

Med afsæt i det besluttede fokusområde vil administrationen udarbejde forslag til konkrete indsatser, der skal gøre de klimavenlige valg tilgængelige og den klimavenlige adfærd lettere. Udvælgelsen af et fokusområde vil være med til at målrette indsatserne, hvor der er størst potentiale for at få medejerskab, engagement, benyttelse af kompetencer hos borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Forslag til konkrete indsatser vil blive udarbejdet i et tæt samarbejde med borgere, erhverv, uddannelsesinstitutioner og foreninger. Administrationen vil nedsætte en tværgående intern arbejdsgruppe der vil stå for borgerinddragelsen og udarbejde forslag til kommunens egne indsatser m.m.

Forslag til konkrete indsatser i Klimahandleplanen vedrørende forbrug forventes forelagt udvalg og Byråd til marts 2022.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Mens det er muligt at måle og opstille scenarier for reduktionsindsatser inden for energi, transport og landbrug, er det for nuværende ikke muligt at opstille præcise CO2-reduktionsopgørelser for indsatser inden for forbrug af varer og tjenester. Administrationen vil arbejde på at finde alternative metoder til at opstille mål for og evaluere på indsatser inden for forbrug af varer og tjenester.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
 

Løsgænger Jens Munk kan ikke anbefale indstillingen, idet han mener, at kommunens ressourcer kan anvendes bedre.
 

Nedlæggelse af en privat vej og stiforbindelse ved Klintholm har skabt en uhensigtsmæssig trafikal situation, da bløde trafikanter nu er nødsaget til at færdes i et skarpt sving på Klintholmvej, hvor lastbiler kører i høj fart. Administrationen har derfor ansøgt politiet om hastighedsnedsættelse i svinget. Det skal besluttes om man vil afvente politiets afgørelse, inden der foretages yderligere i sagen.

De to rekreative områder, sommerhusområdet Klintholm Strand og naturområdet Klintholm Kalkgrave, har tidligere haft en sammenhængende forbindelse via den private vej langs vestsiden af Stenagergård, som har været åben for offentlighedens færdsel til fods og på cykel. Forbindelsen udgjorde samtidig en delstrækning af kommunens kystnære vandresti ”Klokkefrøstien”. Vejen og stiforbindelsen er nu blevet nedlagt og lukket for al offentlig færdsel.

Lukningen af vejen skyldes, at Stenagergård tidligere var ejet af det fælleskommunale affaldsselskab Klintholm I/S, der benyttede ejendommen erhvervsmæssigt. Ved årsskiftet 2018/2019 solgte Klintholm I/S ejendommen. Den nye ejer opsatte afspærring og skiltning i begge ender af den private vej, og lukkede vejen for offentlighedens færdsel.

I forbindelse med, at vejen blev nedlagt, modtog kommunen den 25. marts 2019 en borgeranmeldelse om lukningen af vejstrækningen. Svendborg Kommune traf den 29. august 2019 en tilsynsafgørelse i sagen, som gav ejeren af vejen medhold i, at den private vejstrækning kan lukkes med henvisning til naturbeskyttelseslovens bestemmelser om hensynet til privatlivets fred.

Administrationen har efterfølgende modtaget flere klager fra sommerhusejere over nedlæggelsen af forbindelsen mellem sommerhusområdet og Klintholm Kalkgrave. Klagerne går på, at fodgængere og cyklister nu er nødsaget til at færdes på den tungt trafikerede Klintholmvej, netop hvor vejen slår et skarpt sving. Oplevelsen i lokalområdet er, at Klintholmvej dagligt benyttes af mange tungt læssede lastbiler, som i høj fart kører transporter til Klintholm Deponi. Sommerhusejerne, der har klaget, finder derfor situationen utryg og farlig.

På den pågældende strækning af Klintholmvej er den tilladte hastighed 80 km/t, og der skiltes med skarpt sving med en anbefalet gennemkørselshastighed på 40 km/t. Det er administrationens vurdering, at lastbiler i høj fart ikke er hensigtsmæssige i forhold til vejens fysiske forhold og tilstedeværelsen af bløde trafikanter. Administrationen har derfor på baggrund af situationen ansøgt politiet om hastighedsnedsættelse til 40 km/t i svinget. Politiet har meddelt, at de ønsker en konkret trafiktælling for den pågældende strækning (i selve kurveforløbet) før kommunens ansøgning kan vurderes. Trafiktællingen blev fortaget i uge 35, og administrationen afventer politiets afgørelse.

Med henblik på en alternativ stiforbindelse, har administrationen undersøgt alle alternative stiforløb i området mellem Klintholmvej og kysten. Administrationen må konkludere, at det ikke ad frivillighedens vej, er muligt at indgå aftaler om et nyt stiforløb mellem Klintholm Strand og Klintholm Kalkgrave. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at henvise offentligheden til færdsel langs stranden, da stranden flere steder blokeres af forholdsvis høje og brede stenhøfder, der kun kan forceres ved at klatre hen over dem. Desuden skal man forbi et vanskeligt passérbart slæbested.

Administrationen ser derfor ikke andre løsninger under de givne forhold og på frivillig basis, end at henvise til færdsel langs Klintholmvej, hvor politiets afgørelse om permanent hastighedsnedsættelse til 40 km/t i svinget afventes.

Ingen

• Miljø- og Naturudvalget
• Teknik- og Erhvervsudvalget

Miljø- og Naturudvalget har på baggrund af en henvendelse fra bestyrelsen i Svendborg VE A/S drøftet muligheden for at aktivere selskabet med henblik på at realisere kommunens klimamål. På udvalgets møde den 9.marts 2021 blev der forelagt en procesplan. I henhold til denne procesplan skal udvalget drøfte om udvalgets beslutninger og drøftelser vedrørende de dagsordenspunkter, som er behandlet i udvalget, giver anledning til at anbefale ændringer i Svendborg Kommunes Ejerpolitik vedr. Svendborg VE A/S.

Bestyrelsen for Svendborg VE A/S rettede i brev af 30. november 2020 henvendelse til Svendborg Kommune for at få præciseret kommunens forventninger til selskabets rolle og opgaver i relation til realisering af kommunens klimamål. Se Bilag 1 (Bilag 1. Henvendelse fra Svendborg VE A/S).

Forud for udvalgets møde den 13. april 2021 blev der afholdt et temamøde hvor de juridiske rammer for drift af VE-anlæg i regi af Svendborg VE A/S blev skitseret. Miljø- og Naturudvalget har på udvalgets møde den 8. juni 2021 behandlet følgende:

1)      forslag om at Svendborg VE A/S skal udarbejde projekt for etablering af et solcelleanlæg på barmark

og

2)      etablering og drift af hhv. varmepumpeanlæg og solcelleanlæg på tre specifikke bygninger ejet af Svendborg Kommune.
 

I henhold til den udarbejdede procesplan, som blev forelagt for Miljø- og Naturudvalget den 9. marts 2021, skal Miljø- og Naturudvalget drøfte om der er behov for at ændre eller præcisere den nuværende ejerpolitik for at muliggøre, at Svendborg VE A/S kan bidrage til realisering af kommunens klimapolitik. Såfremt Miljø- og Naturudvalget finder, at der er behov for ændringer i ejerpolitikken, kan udvalget overfor Økonomiudvalget anbefale konkrete ændringer til Svendborg Kommunes nuværende ejerpolitik.

Miljø- og Naturudvalget

Oversigt over politiske aktiviteter og resultater i perioden 2018-2021.

Miljø- og Naturudvalget har i perioden 1. januar 2018 og til nu haft ansvar for kommunens opgaver indenfor miljøbeskyttelsesloven, husdyrloven, vandforsyningslov, miljømålslov/Natura2000-planer, lov om vandplanlægning, jordforureningslov, havmiljølov, naturbeskyttelseslov, museumslov, vandløbslov, kystbeskyttelsesloven, miljøvurderingsloven, klima og varmeforsyningsloven.

For at få et overblik over, hvilke væsentlige indsatser, initiativer, planer og strategier, der er iværksat i perioden, er der udarbejdet et notat/oversigt, der kort beskriver de væsentligste igangværende og afsluttede indsatser og projekter. Bilag 1. (Bilag 1 Politiske resultater Miljø- og Naturudvalget for valgperioden 2018-2021.

Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at tema 2 vedrørende mere og bedre genanvendelse blandt andet bør have fokus på anvendelsesgraden hos modtagerne af affaldet.