Miljø- og Naturudvalget
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 28-09-2020
Dagsordenen godkendt.
Punkt 2 Vedtagelse af skovstrategi og forvaltningsplaner for de kommunale skove
+Beslutningstema
Skovstrategi for de kommunale skove samt forvaltningsplaner for hver enkelt skov forelægges med henblik på endelig vedtagelse.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget med endelig vedtagelse i Byrådet, at:
- Den forelagte skovstrategi for de kommunale skove med målsætninger for de enkelte skove godkendes
Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget med endelig vedtagelse i Byrådet, at:
- De forelagte forvaltningsplaner for de kommunale skove godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Miljø- og Naturudvalget samt Teknik- og Erhvervsudvalget igangsatte på møde henholdsvis den 6. og 8. november 2018 udarbejdelse af en skovstrategi og langsigtede forvaltningsplaner for de kommunale skove.
Byrådet besluttede på møde den 18. december 2018, som led budget 2019 – supplement til delforlig, at øge andelen af naturskov (efterfølgende præciseret som urørt skov) fra 10% til 20% af de kommunale skove.
Der blev afholdt borgermøde den 29. april 2019 med workshops om brugen af de kommunale skove.
Miljø- og Naturudvalget godkendte på møde den 4. juni 2019 forslag til strategiens overordnede mål for udviklingen i skovene og retningslinjer for forvaltningen med henblik på høring i Det Grønne Råd. Materialet blev tilrettet som ønsket på udvalgsmødet og sendt i høring i Det Grønne. Der indkom tre høringssvar.
Administrationen har herefter udarbejdet forslag til skovstrategi med målsætning for de enkelte skove samt forvaltningsplaner for hver enkelt skov. Miljø- og Naturudvalget godkendte på møde den 5. maj 2020 forslag til skovstrategi til høring i Det Grønne Råd og i offentligheden. Teknik- og Erhvervsudvalget godkendte på møde den 7. maj 2020 forslag til forvaltningsplaner til høring i Det Grønne Råd.
Der er kommet høringssvar fra:
- Dansk Botanisk Forening
- Geopark Det Sydfynske Øhav (tidligere Naturturisme I/S)
- Friluftsrådet
- Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling for Fyn
- Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg
Høringssvarene er resumeret og kommenteret i hvidbog jf. bilag 1: Høringssvar fra Det Grønne Råd og bilag 2: Hvidbog – høring i Det Grønne Råd.
Niels Andersen, Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant i Det Grønne Råd har medvirket til udvælgelsen af ny urørt skov.
Svendborg Museum har udarbejdet et notat om kulturværdierne i de kommunale skove.
Ekstern skovfaglig konsulent, Peter Friis Møller har udarbejdet baggrundsnotater til strategien, forslag til forvaltningsplaner for de enkelte skove med omstillingstiltag for alle skovafsnit samt manual for arbejdets udførelse.
Skovstrategien
Skovstrategien er vedlagt som bilag (Bilag 3: Skovstrategi for de kommunale skove, Svendborg Kommune 2020). Strategien beskriver de kommunale skoves særlige værdier og opstiller overordnede mål for udviklingen i skovene og retningslinjer for forvaltningen. Strategien indeholder også specifikke målsætninger for de enkelte skove, hvor de mange interesser er afvejet og prioriteret.
På baggrund af høringssvarene er tilføjet tekstafsnit af afklarende/præciserende karakter og signaturerne på målsætningskortene er gjort tydeligere (se Hvidbogen). Her ud over er foretaget redaktionelle justeringer.
Det samlede skovareal er 308 ha, og der er udpeget 66 ha til urørt skov svarende til 21,4 %.
Senest i 2030 foretages en evaluering af indsatser og resultater, og det vurderes, om der er behov for en revision af strategien og forvaltningsplaner.
Forvaltningsplaner
Forvaltningsplanerne med manual er vedlagt som bilag (Bilag 4: Forvaltningsplaner for de kommunale skove, Svendborg Kommune 2020-2070, Bilag 5: Manual). Ud fra strategiens målsætninger og retningslinjer for forvaltningen er der udarbejdet forvaltningsplaner for de enkelte skove for de kommende 50 år. Forvaltningsplanerne beskriver kort skovene, deres historie, naturværdier, kulturhistorie og målsætninger. Herefter følger et afsnit med beskrivelse af, hvordan skoven skal forvaltes fremover. De enkelte forvaltningstiltag beskrives nærmere i en manual.
På baggrund af høringssvarene er medtaget størrelsesangivelser for udpegningen af urørt skov og biodiversitetsskov samt for aktivitetszoner og stillezoner (se Hvidbogen). Her ud over er foretaget redaktionelle justeringer.
Forvaltningsplanernes beskrivelse af de rekreative interesser er overordnet. Anlæggelse af nye stier og andre faciliteter vil ske i takt med, at behovene opstår, og at der afsættes midler hertil.
Kommunikation
Efter endelig vedtagelse udsendes en pressemeddelelse om strategien og forvaltningsplanerne, og der afholdes en event. Ved indgangen til alle skove opsættes små skilte, som byder velkommen til Svendborg Kommunens skov. I forbindelse med større omstillingstiltag i skovene opsættes midlertidige skilte, der fortæller om arbejdet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Implementering af skovstrategien vil i omstillingsperioden medføre en del skov-strukturskabende tiltag. Samtidig vil en del af den stående vedmasse kunne realiseres som gavntræ og flis. Implementering af skovstrategien og forvaltningsplanerne vil på sigt føre til mere urørt skov og anden biodiversitetsskov. Der vil blive øgede udgifter til omstillingstiltag som f.eks. hugst og ændret hydrologi, til sikkerhedsfældning og over en årrække også tabte indtægter fra træsalg.
Administrationen skønner, at der vil komme en merudgift til driften af de kommunale skove på ca. 300.000 kr. årligt, heraf 100.000 kr. i øget administration fordelt mellem Natur og Miljø samt Trafik og Infrastruktur.
I merudgiften indgår ikke udgifter til eventuelle nye rekreative anlæg.
Merudgiften er finansieret i budget 2021.
CO2-Konsekvensvurdering
Skove lagrer kulstof fra atmosfærens CO2 i træernes stammer, grene og rødder, og opsuger mere CO2 end de afgiver, når de er i vækst. Optaget af CO2 på et skovareal afhænger blandt af træarten, alder, plantetæthed og jordbund og af hvordan skovene drives. F.eks. kan hurtigt voksende nåletræarter, som plantes tæt, optage en del mere CO2 pr. ha om året end langsomt voksende egeskove. Ved anvendelse af træ i f.eks. byggeri og møbler lagres kulstof, og træ kan fortrænge mere energitunge materialer som stål, beton og aluminium.
Til gengæld vil løvskove af bl.a. bøg og eg, der kan blive flere hundrede år gamle, kunne fortsætte med at optage og fastholde det bundne kulstof i hele deres lange levetid. Her ud over lagres generelt mere CO2 i jordbunden i en urørt skov, og etablering af naturlig hydrologi medvirker også hertil.
Der kan ikke opstilles kvantificeret CO2-regnskab for implementeringen af skovstrategien. Det vurderes, at den samlede CO2-ændring ved implementeringen af skovstrategien ikke er væsentlig.
Lovgrundlag
Skovloven og Naturbeskyttelsesloven
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 28-09-2020
Miljø- og Naturudvalget fremsender indstillingen til endelig vedtagelse i Byrådet med bemærkning om, at der ønskes en årlig orientering om udmøntning af strategien.
Punkt 3 Vandområdeplaner 2021-2027: Godkendelse af Forslag til indsatsprogram for vandløbsindsatser
+Beslutningstema
Der skal træffes beslutning om forslag til vandløbsindsatser i de statslige vandområdeplaner 2021-2027. Forslaget er udarbejdet med bidrag fra interessenter i det lokale vandråd. Forslaget skal sendes til Miljø- og Fødevareministeriet, der udarbejder de statslige vandområdeplaner 2021-2027, herunder hvilke fysiske indsatser i vandløb, der skal gennemføres for at opnå en god miljøtilstand.
Desuden skal udvalget beslutte, om de ønsker at støtte dele af vandrådets udtalelse til ministeriet vedr. spildevand fra veje og konsekvenserne herved for vandmiljøet.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalgets godkendelse og endelig vedtagelse i Byrådet, at
- Forslag til indsatsprogram for vandløbsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027 i Svendborg Kommune fremsendes til Miljø- og Fødevareministeriet.
- Høringssvar vedr. tilledning af vejvand til vandmiljøet fremsendes til Miljø- og Fødevareministeriet
Sagsfremstilling
EU’s vandrammedirektiv fastlægger, at medlemslandene via konkrete miljømål og fornødne indsatser skal forebygge forringelse og opnå god tilstand i grundvandsforekomster og overfladevandområder – herunder vandløb. I Danmark er der cirka 75.000 kilometer vandløb. Det forventes, at 18.500 kilometer af disse vil indgå i vandområdeplanerne gældende for perioden 2021-2027 og dermed være omfattet af et miljømål. Cirka halvdelen af de 18.500 kilometer vandløb er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2027, og for 3.800 kilometer vurderes risikoen at skyldes utilstrækkelige fysiske forhold.
Fyn er opdelt i fire hovedvandoplande: Lillebælt/Fyn, Odense Fjord, Storebælt og Det Sydfynske Øhav. Svendborg Kommune er beliggende inden for hovedvandoplandet Det Sydfynske Øhav. Kommunerne inden for de enkelte hovedvandoplande har siden december 2019, med input fra lokale vandråd, udarbejdet forslag til indsatsprogram for de fysiske vandløbsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Desuden skal kommunerne levere bidrag til den miljørapport, som miljøministeren skal udarbejde i henhold til miljøvurderingsloven. Kommunernes bidrag skal være Miljø- og Fødevareministeriet i hænde senest 22. november 2020.
De statsligt udmeldte minimumskrav for hovedvandopland Det Sydfynske Øhav er indsatsforslag i minimum 38 kilometer vandløb og fjernelse af minimum 8 spærringer. Den økonomiske ramme er 9.096.000 kroner.
Forslag til indsatsprogram for fysiske vandløbsindsatser i Svendborg Kommune
Indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløb er opdelt i enten vandløbsstrækninger eller spærringer. Strækningerne kaldes i vandplantermologi for vandområder og her foregår restaureringsindsatserne eksempelvis ved udlægning af groft materiale, hævning af vandløbsbund, træplantning, etablering af sandfang mv. Indsatser i forbindelse med spærringer er typisk åbning af rørlagte strækninger eller fjernelse af faunaspærringer ved for eksempel opstemninger eller røroverkørsler.
Inden for hovedvandoplandet Det Sydfynske Øhav har vandrådet behandlet i alt 21 forslag til indsatser i vandområder og 15 forslag til spærringer, hvor der skal skabes passage for fisk og smådyr. Hhv. 13 og 13 af disse ligger i Svendborg Kommunes geografiske opland.
På den baggrund forslår vandrådet, at i alt 12 strækningsbasserede restaureringsindsatser (22,564 kilometer) og 12 spærringer skal indgå i de statslige vandområdeplaners indsatsprogram 2021-2027 i Svendborg Kommune. Administrationens indstilling følger vandrådets anbefalinger. Oversigt over de konkrete indsatsforslag fremgår af det vedlagte bilag.
Vandrådsarbejdet
Vandrådsarbejdet blev skudt i gang med vandrådspakken, som staten offentliggjorde den 26. november 2019. Frem til juni 2020 er der afholdt i alt tre vandrådsmøder samt en ekskursion. Desuden har to medlemmer af vandrådet været på besigtigelse for at se på vandløb på Ærø. Alle vandrådsmøder er afholdt med deltagelse af repræsentanter fra oplandskommunerne. Svendborg har været sekretariatskommune.
Vandrådene har arbejdet på den måde, at de enkelte medlemmer har haft mulighed for at indstille vandområder til drøftelse i vandrådet. Det er administrationens opfattelse, at dialogen på tværs af organisationerne i vandrådene på har været god og konstruktiv, hvilket også afspejles i den store enighed, som er opnået i forbindelse med de mange vandområder og spærringer, der er drøftet.
Udtalelse vedr. vejvand
I de tilfælde, hvor der ikke kunne opnås enighed om et vandområde eller en spærring - i vandrådet eller mellem vandråd og kommune - kan hele eller dele af vandrådet afgive en udtalelse til kommunalbestyrelsen og/eller Miljø- og Fødevareministeriet.
Efter sidste vandrådsmøde har administrationen modtaget en udtalelse fra dele af vandrådet vedr. udledning af spildevand fra veje og konsekvenserne for vandmiljøet. Det skal noteres, at ikke alle medlemmer i vandrådet kan bakke op om udtalelsen. Udtalelsen er vedlagt som bilag. Med udtalelsen ønskes Byrådets opbakning til udtalelsen inden den videresendes til Miljø- og Fødevareministeriet med henblik på opfølgning i forbindelse med den kommende vandområdeplan 2021-2027.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Staten har kompenseret kommunerne økonomisk for udarbejdelse af forslag til indsatsprogram, bidrag til miljørapport samt for varetagelse af sekretariatsbetjeningen af vandrådene via DUT-princippet efter aftale med KL.
CO2-Konsekvensvurdering
Kommunens arbejde med vandrådsopgaven har ingen konsekvenser for CO2-udledningen.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26. januar 2017).
Bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger samt bidrag til miljørapport (BEK nr. 1060 af 22. oktober 2019).
Vejledning til kommuner og vandråd om arbejdet med forslag til indsatsprogrammet for vandløbsindsatsen 2021-2027, Miljø- og Fødevareministeriet november 2019.
Lov om miljøvurdering og planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018.
Sagen afgøres i
Byrådet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 29-09-2020
Indstilles.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 28-09-2020
Indstillingen godkendes og fremsendes til Byrådets endelige vedtagelse.
Punkt 4 Prioritering af budgetmidler 2020 til grøn omstilling
+Beslutningstema
Anvendelse af midler i forbindelse med udmøntning af budget 2020 til grøn omstilling på 250.000 kr.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalgets godkendelse, at
- Der i 2020 og i overslagsårene anvendes 250.000 kr. fra budgetmidlerne til anden udmøntning af Natur og Friluftsliv, Klima- og energipolitikken samt Skov- og Bæredygtighedsstrategien.
Eller
- De resterende 250.000,- kr. fra budgetmidlerne til anden udmøntning af Natur og Friluftsliv, Klima- og Energistrategien samt Skov- og Bæredygtighedsstrategien reserveres til eventuel køb af areal til naturprojekt jf. lukket punkt på denne dagsorden.
Sagsfremstilling
Med budgetforlig 2020 blev der afsat yderligere midler til grøn omstilling. På Miljø- og Naturudvalgets møde den 3. december 2019 blev der besluttet, at der i 2020 og i overslagsårerne afsættes en rådighedspulje på 250.000 kr. til at understøtte kommunens udmøntning af Natur- og friluftsliv, Klima- og energipolitikken samt Skov- og Bæredygtighedsstrategien. Udvalget behandlede sagen på udvalgsmøde i april, men udskød beslutningen til udvalgsmødet i august.
Administrationen foreslår, at de 250.000 kr. fra budgetmidlerne til grøn omstilling i 2020 og i overslagsårene anvendes til implementering af skovstrategien samt yderligere udmøntning af Natur- og friluftsliv.
Alternativ kan midler reserveres til køb af areal til en naturprojekt, som beskrevet under lukket punkt på denne dagsorden.
Gennemførelse af naturprojekter
I Natur og Friluftsliv 2019-2030 er der beskrevet en række naturprojekter. Der er afsat budgetmidler på ca. kr. 350.000 til projekterne via naturpuljen på i alt ca. 1 mio. kr. For at fremskønne naturprojekterne foreslår administrationen, at der anvendes yderligere kr. 50.000,- i 2020 og overslagsårene med fokus på at etablere stisløjfer på Øhavsstien og udbygge stinettet på kommunes egene arealer.
Alternativt foreslår administrationen, at de resterende 250.000 kr. afventer køb af areal til Naturprojekt, jfr. lukket punkt på denne dagsorden.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
CO2-Konsekvensvurdering
Der er foretaget en CO2-konsekvensvurdering i forbindelse med udarbejdelse af Skovstrategien. Etablering af stisløjfer på Øhavsstien og udbygning af stinettet på kommunens arealer vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på CO2-udledningen.
Køb af areal til et naturområde vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på CO2-udledningen.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 31-08-2020
Sagen udskydes til mødet i oktober.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 28-09-2020
Miljø- og Naturudvalget beslutter, at midlerne reserveres til køb af areal til naturprojekt samt anden udmøntning af Natur og Friluftsliv.
Punkt 5 Godkendelse af udsendelse af høring om Forsyning af SIMAC og Nordre Kaj med fjernvarme
+Beslutningstema
Godkendelse af at sende projektforslag ”Svendborg Fjernvarme A.M.B.A., Forsyning af SIMAC og Nordre Kaj” i fire ugers høring hos berørte parter.
Projektforslaget omfatter konvertering af 3 planlagte bygninger på Nordre Kaj fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø og Naturudvalgets godkendelse, at
- Projektforslaget fra Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. om ”Forsyning af SIMAC og Nordre Kaj” sendes i fire ugers høring hos berørte parter, efter varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser.
Sagsfremstilling
Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) har, på vegne af Svendborg Fjernvarme A.m.b.a., fremsendt et projektforslag, der vedrører ” Forsyning af SIMAC og Nordre Kaj”. Projektforslaget er vedlagt som bilag 1.
Projektforslaget omfatter:
- Konvertering af 3 planlagte bygninger på Nordre Kaj til fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning.
Ifølge varmeforsyningsloven er aftagere af fjernvarme med anlæg på mere end 0,25 MW, defineret som en blokvarmecentral. En blokvarmecentral skal have en godkendelse efter varmeforsyningsloven. Den nye SIMAC bygning på Nordre Kaj ønskes tilsluttet Svendborg Fjernvarme, og det kræver dermed en projektgodkendelse af Svendborg Kommune.
På nuværende tidspunkt ligger den planlagte SIMAC bygning i et område udpeget til delvis naturgas og delvis fjernvarme, som det fremgår af bilag 2. Dermed er projektforslaget også en konvertering af et naturgasområde til fjernvarmeområde. I dialog mellem Svendborg Kommune og Svendborg Fjernvarme er det blevet aftalt, at der søges om konvertering til fjernvarme af hele Nordre Kaj området med 3 planlagte erhvervsbygninger.
I den indledende fase har DFP været i dialog med naturgasselskabet EVIDA, og EVIDA har verificeret baggrundsdata og beregningsmetoder.
I beregningerne i projektforslaget er der taget udgangspunkt i den reelle forsyningsform som Svendborg Fjernvarme har for øjeblikket, hvor der leveres varme fra Svendborg Kraftvarme. Der er beregnet på forsyning af bygningerne med fjernvarme i forhold til opvarmning med naturgas eller individuelle varmepumper.
Det fremgår af projektforslaget, at der er positiv samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi i projektet.
Ansøger har beregnet en positiv samfundsøkonomi af projektet på 6,7 mio. kr. over en 20-årig periode i forhold til individuel naturgas forsyning og 12,8 mio. kr. i forhold til individuelle varmepumper.
Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres.
Beslutningen om, hvorvidt projektforslaget skal sendes i fire ugers høring hos de berørte forsyningsselskaber skal træffes af Miljø- og Naturudvalget.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Projekt vil få betydning for udledningen af CO2 indenfor opvarmning.
I de samfundsøkonomiske beregninger er der beregnet værdier for udledning af CO2 og Metan i 3 forskellige scenarier.
På nuværende tidspunkt er området primært naturgasforsynet. Hvis bygningerne opvarmes med fjernvarme i stedet for naturgas, så vil der udledes cirka 2.350 tons CO2 ækvivalenter mindre over den beregnede 20 års periode.
Hvis bygningerne opvarmes med fjernvarme i stedet for individuelle varmepumper, så vil der udledes cirka 1.900 tons CO2 ækvivalenter mere over den beregnede 20 års periode, såfremt Svendborg Kraftvarmes drift fortsætter uændret.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Bek. nr. 1792 af 27. december 2018.
Lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). Lov nr. 382 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 1215 af 14. august 2020.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 28-09-2020
Indstillingen godkendt.
Punkt 6 Orientering om ny takststruktur og foreløbige affaldstakster
+Beslutningstema
Vand og affald oplever et stort behov fra borgerne om at kende affaldstakster for 2021. Vand og Affald har beregnet vedhæftede forventelige takster for affaldsområdet 2021, baseret på de principper, som tidligere har været godkendt i såvel Miljø og Naturudvalget som af bestyrelsen i Svendborg Affald A/S, og baseret på de foretagne udbud. Bestyrelsen i Svendborg Affald A/S har på bestyrelsesmøde den 28. august 2020 godkendt det vedhæftede oplæg, som er korrigeret for en forventet kraftvarme pris i 2021.
De forventelige takster for affaldsområdet 2021 fremsendes hermed til orientering for Miljø og Natur udvalget.
De endelige affaldstakster 2021 vil blive fremsendt i forbindelse med et formelt takstblad og budget 2021 til godkendelse af Byrådet i november 2020.
Der er i forhold til de vedhæftede forventelig affaldstakster 2021 et mindre forbehold, såfremt der kommer væsentlige ændringer i for eksempel den endelige forbrændingspris.
Vand og affald vil umiddelbart efter denne orientering lave information til borgerne om de forventede priser og at der kan komme mindre ændringer ved beregning af de endelige takster ultimo 2020.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at orientering tages til efterretning
Sagsfremstilling
Takster 2021:
På baggrund af det af Svendborg Affald A/S bestyrelse fastsatte budget for 2021, har selskabet fremsendt foreløbigt takstblad, bilag Takstblad affald 2021.
Affaldstaksterne stiger i 2021, hvilket primært er afledt af de nye affaldsordninger, som træder i kraft i efteråret 2020. Samlet set stiger affaldstaksterne for en almindelig husstand med en 110 liters sæk med ca. 19%, da disse overgår til en 240 liter beholder, mens affaldstaksterne for en almindelig husstand med 240 liters beholder stiger med 0,5 %.
Boligbidrag
Boligbidraget betales én gang årligt og dækker ordningerne: Afhentning af pap/papir og glas/metal, genbrugsstationer inkl. aflevering af farligt affald samt storskraldsordningen.
For borgere i parcelhus stiger boligbidraget fra 1.250 kr. pr. år til 1550 kr. pr. år, inkl. moms, mens lejligheder falder fra 1250 kr. pr. år til 1100 kr. pr. år, inkl. moms.
For borgere, der bor i sommerhus stiger boligbidraget fra 575 kr. pr. år til 625 kr. pr. år inkl. moms. Boligbidrag for værelser stiger til samme beløb, svarende til en stigning på 71% mens kolonihaver fra 2021 pålægges et gebyr på 150 kr.pr. år inkl. moms.
Restaffaldsgebyr
Ud over boligbidraget opkræves et restaffaldsgebyr for afhentning af dagrenovation og madaffald, der er afhængigt af beholderstørrelsen. Taksterne falder i 2021 for en 240 liter spand fra 1515 kr. pr. år til 1200 kr. pr. år inkl. moms svarende til et fald på ca. 20%.
Ligeledes falder taksterne for ekstraordinær tømning afhængigt af beholderstørrelse.
Fra 2021 introduceres et gebyr for afhentning af haveaffald på 150 kr. inkl. moms pr. afhentning.
Taksterne fremgår af takstbladet. Bilag 1 Takstblad affald 2021.
Erhverv på genbrugspladser
Erhvervsbiler med erhvervsaffald vil blive faktureret pr. besøg på genbrugspladsen. Taksten fra 2020 på 125 kr. (ekskl. moms) er fastholdt i 2021.
Der vil fortsat være betaling for virksomheders aflevering af farligt affald. Taksten fra 2020 er fastholdt i 2021 på 8 kr./kg. (inkl. moms).
Taksten for aflevering af dagrenovationslignende affald på genbrugspladsen for erhverv stiger fra 30 kr./kg Til 50 kr./kg.
Legalitetskontrol
Byrådet skal i forbindelse med behandling af takstbladet sikre, at gældende affaldsbekendtgørelse overholdes, og de to vigtigste punkter i denne sammenhæng er:
- At udregning af takster er sket med baggrund i budgettet, og
- At der ikke forekommer krydssubsidiering, dvs. at alle ordninger hviler i sig selv og at borgerne ikke betaler for erhvervets affald og vice versa.
Budgetmaterialet er blevet gennemgået og det vurderes foreløbigt, at alle affaldsordninger hviler i sig selv.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Affaldstaksterne for erhvervet er uændret i forhold til 2020
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant i denne sammenhæng.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven.
Affaldsbekendtgørelse nr. 224 af 08-03-2019.
Sagen afgøres i
Miljø og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 28-09-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Punkt 7 Jordskred i forbindelse med vandløbsprojekt ved Syltemade Å og Vester Mølle
+Beslutningstema
I forbindelse med gennemførsel et vandplanprojekt i Syltemade Å, hvor der skal skabes passage forbi opstemningen ved Vester Mølle er en strækning af ådalsskrænten skredet ned i vandløbet.
Konsekvensen er, at det nye vandløbs profil er ændret, og skrider skrænten yderlig, er Åmarksvej, som krydser ådalen, også i risiko for at skride ned.
Der redegøres for administrationens håndtering og eventuelle økonomiske konsekvenser af hændelsen.
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Jf. den statslige vandplan 2009-2015 skal der skabes passage for fisk og smådyr forbi opstemningen ved Vester Mølle i Syltemade Å. Derfor har kommunen gennemført et vandplanprojekt, hvor den gamle mølleopstemning er fjernet, og faldet er udlignet gennem et nyetableret vandløb, der nu løber uden om den eksisterende møllesø. Det nye vandløb er cirka 200 meter langt og er forlagt til foden af den østlige ådalsskrænt umiddelbart nord for Åmarksvej.
Projektet er færdigetableret i sensommeren 2019. Kort tid efter at arbejdet er afsluttet, starter en heftig regnvejrsperiode, som fortsætter langt ind i det nye år med det resultat, at de omkringliggende jorde er vandmættede, og vandløbet er mere end fuldt løbende.
I februar 2020 opdager administrationen sætningsskader i skrænten umiddelbart øst for det nye vandløb over en strækning på 50-70 meter. De følgende uger udvikler skredet sig, så der opstår lodrette brudflader på mere end en meters højde. Konsekvensen er blandt andet, at skrænten skrider ned under vandløbsbunden og løfter den omkring en halv meter op med forringet vandføring og erosionsskader på skrænt og et nyetableret dige til følge.
På grund af de enorme vandmængder i vandløbet og den vandmættede jord er det ikke muligt at afhjælpe og stoppe skaden umiddelbart. Kun i begrænset omfang får administrationen i tæt samarbejde med rådgiver udbedret kritiske skader, og forhindrer dermed at diget bryder sammen på grund af vandets pres og erosion.
Administrationen vurderer, at skredet skyldes fejlprojektering fra rådgivers side. Derfor har kommunen stillet et krav til rådgiver om reetablering af vandløb og sikring af vejen og skrænten mod yderlige skred.
Rådgivers forsikringsselskab afviser kommunens krav med henvisning til en geotekniskrapport, som rådgiver får udarbejdet umiddelbart efter, at skredet er opdaget. Administrationen er ikke enig i konklusionerne i rapporten og har derfor meddelt forsikringsselskabet, at kommunen ikke kan acceptere deres afvisning.
Forsikringsselskabets svar afventes endnu.
For at undgå at vandløbets brinker, projektets tilhørende dige mv. bliver skadet yderligere den kommende vinter, som følge af de normale store afstrømninger, igangsætter administrationen udbedring af de skader, som er opstået som følge af, at vandløbets bund har hævet sig. Dette arbejdet udføres af Munck A/S, som også har været entreprenør i forbindelse med anlæggelsen af projektet. Arbejdet forventes at blive igangsat i uge 39/40 2020 og vil vare tre uger.
En eventuel sikring af skrænten og Åmarksvej afventer forsikringsselskabets afgørelse.
Fotos, som viser dele af anlægsarbejdet og som dokumenterer skredet kan ses i det vedlagte bilag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Afhængig af ansvarsfordelingen i forbindelse med forsikringssagen kan udgiften til reetableringen af vandløbet få økonomiske konsekvenser for kommunen. Udgiften kan ikke rummes indenfor afdelingens budget.
Skønsmæssigt beløber de foreløbige udgifter sig til følgende:
- Reetablering af vandløb (tilbud fra Munck A/S): 250.000 kr.
- Sikring af skrænt og Åmarksvej (en rådgivers gæt) 500.000 kr.
- Erstatning til skovejer (mundtligt krav) 150.000 kr.
- Kommunens håndtering af uheld 200.000 kr.
I alt 1.100.000 kr.
CO2-Konsekvensvurdering
Anlægsarbejdet i forbindelse med reetablering af vandløbet vil kun begrænset omfang udlede C02.
Lovgrundlag
Vandløbsloven og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
Sagen afgøres i
Miljø og Naturudvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 29-09-2020
Taget til efterretning.
Punkt 8 Orientering
+Beslutningstema
Sager til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
Udvalget drøftede sagen om de forgiftede havørne fra Tåsinge. Der tages kraftigt afstand fra ulovlige forsøg på at begrænse ørnenes tilstedeværelse.
Administrationen:
Orientering fra CETS vedrørende affaldssortering i det offentlige rum. Peter Møller deltager.
Orientering vedrørende forbrug af gas ved ukrudtsbrænding.
Orientering om uge 48 – Klimaugen. (Bilag 1 – program klimaugen)
Orientering om ministerbrev fra Miljø- og Fødevareministeren vedrørende vandløbsindsatser. (Bilag 2 - Miljøministeren - Vandløbsindsatser 2015-21)
(Bilag 3 - Bilag KL- forsidenyhed september 2020 tungt-bureaukrati)
Kommende større sager:
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 28-09-2020
Orienteringen taget til efterretning.