Miljø- og Naturudvalget

Dagsorden godkendt.

Birger Jensen (Liste V) kan ikke godkende dagsordenens punkt 11.

Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).

I følge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 og på geografisk niveau 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040. Svendborg VE A/S henvendte sig i november 2020 til Svendborg Kommune med et ønske om at få præciseret Svendborg Kommunes forventninger til, hvilke roller og opgaver selskabet skal varetage i relation til realisering af kommunens klimamål. På et temamøde forud for udvalgsmødet er de juridiske rammer for drift af VE-anlæg i regi af Svendborg VE A/S blevet skitseret og drøftet.

Miljø- og Naturudvalget har afholdt et temamøde med deltagelse af BDO og Vand og Affald. BDO redegjorde for de juridiske og økonomiske rammer for drift af varmepumper og solceller i regi af et selskab som Svendborg VE A/S. Program for temamødet er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1: Invitation til temamøde om Svendborg VE).

Formålet med temadagen er at forberede Miljø- og Naturudvalget til at kunne svare på Svendborg VE A/S’ henvendelse senere på året, herunder om et muligt solcelle-markanlæg samt vilkår og muligheder for at overdrage varmepumper til Svendborg VE A/S.

Som opfølgning på temamødet lægges op til en drøftelse af om temaredegørelsen har givet tilstrækkelig klarhed omkring de økonomiske og juridiske rammer og vilkår?

Den videre procesplan for besvarelse af henvendelsen fra Svendborg VE A/S er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2: Procesplan for svar til Svendborg VE).

Varmepumper og solcelleanlæg bidrager til at reducere CO2 -udledningen væsentligt på virksomhedsniveau og på geografisk niveau.

Miljø- og Naturudvalget.

Regionernes råstofplaner er sektorplaner, som kommuneplanen er underlagt. Råstofplanerne skal sikre forsyningen med råstoffer indenfor en planperiode på 12 år, men skal revideres hvert 4 år. I Svendborg Kommune er ændringerne fra Råstofplan 2016 til Råstofplan 2020 umiddelbart af et begrænset omfang. Svendborg Kommunes høringssvar til Region Syddanmarks forslag til Råstofplan 2020 forelægges med henblik på godkendelse.

Frem til strukturreformen i 2007 administrerede amterne råstofområdet på land. Ved strukturreformen i 2007 blev planlægningen for gravning af råstoffer overført til regionerne, mens kommunerne fik myndighedsrollen med at give tilladelser til råstofindvindingen. I forbindelse med revisionen af strukturreformen i 2013 blev hele råstofområdet samlet ved regionerne.

Råstofplanens hovedopgave er at udlægge interesse- og graveområder. Interesse- og graveområderne skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, der kan fordyre en eventuel fremtidig indvinding af områdets råstoffer. Mens interesseområderne er en reservation af områder for den fremtidige råstofgravning, så er graveområderne arealer, der er udpeget til at skulle graves først. Der kan i disse områder som udgangspunkt forventes en gravetilladelse.

Kommunerne inddrages løbende. Både i forbindelse med, at der søges om råstofgravning indenfor de udlagte graveområder, men også når der kommer anmodninger om, at graveområderne ønskes udvidet. Kommunerne er myndighed på en lang række områder, som skal afstemmes med mange aspekter i forbindelse med råstofplanlægningen og tilladelserne. Det er især naturbeskyttelse og grundvand, men også vejområdet. Kommunen har også interesse i, at der er en forventningsafstemning og koordinering i forhold til planlægning. Det er ligeledes i kommunens interesse, at der sker råstofgravning indenfor kommunegrænsen. Det sparer transport og holder priserne på råstofferne nede.

I Svendborg Kommune graves der sand, grus og sten ved Kirkeby, og fint sand ved Lundeborg. Der graves desuden ler til teglproduktion omkring Stenstrup. Ved Bjerreby graves der en særlig slags ler, bentonit, der kan anvendes til en lang række formål for eksempel indenfor industrien.

I Svendborg Kommune er ændringerne fra Råstofplan 2016 til Råstofplan 2020 umiddelbart af et begrænset omfang.

Der er ikke udpeget nye interesseområder i kommunen. For graveområderne er den eksisterende råstofgrav ved Kirkeby, Sellebjerg Grusgrav udvidet lidt. Der er også udlagt et mindre område mellem den eksisterende grusgrav og den gamle hovedvej.

Kommunen er blevet forelagt disse udvidelsesplaner i maj 2019, og har svaret, at: ’Skovholm Mose er et meget værdifuldt naturområde, og det skal sikres, at en evt. råstofgravning ikke vil kunne medføre en ændring af vandstanden i mosen. Herudover forventer vi, at der også vurderes grundigt på øvrige påvirkninger af beskyttet natur, bilag IV-arter, diger osv.’

I forhold til udvidelsen af den eksisterende grav mod vest, så er der i gravetilladelsen bl.a. stillet krav om, at den nærliggende bæk skal overvåges og at gravningen under grundvandsspejlet skal opstartes i god afstand fra bækken for at sikre, at vandløbet ikke påvirkes.

Administrationen har udarbejdet vedlagte bilag med kommentarer til Råstofplanen, som indeholder følgende:
 

Kommentarer til planen i forhold til bæredygtighed, cirkulær økonomi og CO2.
 

I forhold til den omkringliggende natur er det pointeret, at der kun kan gives tilladelse til gravning nær Skovholm Mose, hvis det er sikret, at mosens vandstand ikke påvirkes. Derudover er der kommenteret på en udlægning tæt ved Ballen, hvor der er en naturtype tilknyttet et kildevæld, som skal beskyttes.
 

I forhold til de udlagte interesse- og graveområder har administration på vejområdet anbefalet, at regionen forholder sig til de eksisterende veje, og lader en række af områderne afgrænses af vejarealet.
 

Regionen skriver, at de vil prioritere en afklaring af ressourcer i eksisterende grave- og interesseområder for sand, grus og sten. Der gøres i denne sammenhæng opmærksom på, at den tidligere råstofgrav ved Kølle Banker sydøst for Vester Skerninge skal overvejes udtaget som graveområde.

I forhold til grundvandsbeskyttelse efter endt råstofgravning, så er der kun nogle få kommentarer.

En lokal råstofindvinding er en fordel i forhold til CO2-udledning fra transport.

Byrådet

Drøftelse af temaer til budget 2022.

I henhold til budgetproceduren for 2022 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. Administrationen blev på mødet den 9. marts 2021 anmodet om at udarbejde budgetbeskrivelser for de følgende temaer med afsæt i dels virksomhedsplanen for Natur og Miljø området dels arbejdet med en certificeret klimahandleplan:
 

• Natur.
• Vandløb, herunder vandplanerne.
• Adgang i naturen.
• Svendborg Kommunes klimaplan - Indsatser indenfor klimaplanens scope 3 samt andre dele.

Administrationen arbejder endvidere med følgende driftstema, som er afledt af tidligere trufne politiske beslutninger, eller udpeget i forbindelse med tidligere budgetprocesser.

• Miljøvurdering/miljøscreening i relation til det øgede antal kommunale anlægsprojekter.

Ingen.

Miljø- og Naturudvalget.

På baggrund af en forudgående proces med udarbejdelse og revision af tidligere projektforslag, skal det færdige projektforslag for fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle nu udsendes i høring hos berørte parter samt grundejere, der skal afgive areal til ledningsføring.

Projektforslaget omfatter opførslen af en fjernvarmecentral med en 4 MW luft-til-vand varmepumpe og 7 MW gaskedel som backup samt konvertering af landsbyerne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle inkl. fritliggende bygninger mellem byerne til fjernvarmeforsyning.

Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Hvis et varmeforsyningsselskab ønsker at ændre i

varmeforsyningen, skal der indsendes et projektforslag, som kommunen skal godkende.

Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til

stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres. Projektforslaget skal sendes i fire ugers høring hos berørte parter (Evida, Svendborg Fjernvarme, Svendborg Kraftvarme og Sydfyns Elforsyning A/S) samt hos 7 grundejere, der skal afgive areal til ledningsføring jf. projektbekendtgørelsen.

Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. indsendte den 10. juli 2015 et projektforslag til Svendborg Kommune om at etablere et nyt varmeværk placeret i industriområdet i V. Skerninge (ved Industrivej).

Der blev givet en godkendelse til det reviderede projektforslag d. 26. juni 2018. I projektforslaget blev byområderne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle, inkl. fritliggende bygninger mellem byerne

konverteret til fjernvarme. Fjernvarmen skulle baseres på biomasse (halm-fyr) og varmepumper. Der blev også planlagt en naturgasfyret kedel til at dække spidsbelastninger.

Denne godkendelse blev påklaget til Energiklagenævnet af Dansk Gas Distribution (Senere Evida).

Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a indgik i 2020 en aftale med Evida om, at Evida ville trække klagen i Energiklagenævnet tilbage, hvis fjernvarmeselskabet ville lave et nyt projektforslag baseret på varmepumper.

Derved er Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle inkl. de fritliggende bygninger mellem byerne fortsat udlagt til fjernvarmeforsyning i varmeplanen jf. bilag 1.

D. 17. marts 2021 indsendte Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. et nyt projektforslag jf. bilag 2. I projektforslaget forsynes byområderne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle inkl. de fritliggende bygninger mellem byerne med fjernvarme via en 4 MW luft-til-vand varmepumpe og en 7 MW gaskedel som backup.

I projektforslaget er det ansøgte sammenlignet med:

• En reference, hvor der sker en kraftig udbygning af individuelle luft-til-vand varmepumper, som følger samme hastighed som udbygningen af fjernvarmen i projektalternativet.
• Fjernvarme forsynet med biomassekraftvarme.
• Et alternativ, hvor Svendborg Fjernvarme forsyner området gennem en transmissionsledning.

Det er beskrevet i projektforslaget, at der skal konverteres 556 forbrugere svarende til et varmeforbrug på 13.347 MWh/år for at projektet er selskabsøkonomisk rentabelt. Dette svarer til 49 % tilslutning ud af de 1.135 potentielle forbrugere, der i dag er i forsyningsområdet. Der vil blive stillet vilkår om godkendelse ud fra tilstrækkelig tilslutning til positiv selskabsøkonomi. I projektforslaget forventes en konvertering på 893 forbrugere inklusiv 16 storforbrugere frem mod 2030. Kort med fjernvarmecentral og forventet ledningsføring kan ses i bilag 3. 

Projektforslaget viser, at der vil være en positiv samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk gevinst ved gennemførsel af projektforslaget med udbygningen af fjernvarme. Samfundsøkonomien er bedre ved fjernvarmealternativet i forhold til individuelle varmepumper, fjernvarme med biomassekraftvarme og levering af varme fra Svendborg Fjernvarme.

De samfundsøkonomiske beregninger viser et samfundsøkonomisk overskud ved fjernvarmealternativet frem for individuelle varmepumper på 6,3 mio. kr. ekskl. moms (nutidsværdi over 20 år). Der skal konverteres 839 forbrugere, svarende til et varmebehov på 18.398 MWh/år, for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Beregningerne viser et selskabsøkonomisk overskud set over beregningsperioden på 38,0 mio. kr. over 20 år. Den beregnede besparelse for den enkelte forbruger ved fjernvarme i stedet for individuel varmepumpe ligger på ca. 1.150 kr./år for en bolig ud fra de givne forudsætninger.

I projektforslaget er det beskrevet, at fortsat brug af individuelle fossile brændsler vil have en udledning på 73.500 tons CO2 over en 20-årig periode. Ved en kraftig udbygning af individuelle varmepumper (referencen) vil udledningen udgøre 3.198 tons CO2 over en 20-årig periode. Ved gennemførsel af fjernvarmeprojektet vil udledningen udgøre 4.856 tons CO2 over en 20-årig periode. Den højere udledning ved fjernvarmen sammenlignet med varmepumperne skyldes primært brugen af gaskedlen som backup. Der vil derved ske en kraftig reduktion i CO2-udledningen og de øvrige miljøparametre gennem fjernvarmeprojektet i forhold til nuværende fossile situation.    

Sagsbehandlingen, herunder miljøgodkendelse, koordineres sideløbende med den politiske behandling i Økonomiudvalget i forhold til lån og kommunegaranti.

Efter høringsperioden og under hensyntagen til de eventuelle indkomne bemærkninger kan projektforslaget endeligt behandles af Byrådet med afsæt i en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

I projektforslaget er det beskrevet, at fortsat brug af individuelle fossile brændsler vil have en udledning på 73.500 tons CO2 over en 20-årig periode. Ved gennemførsel af fjernvarmeprojektet vil udledningen udgøre 4.856 tons CO2 over en 20-årig periode. Der vil derved ske en kraftig reduktion i CO2-udledningen gennem fjernvarmeprojektet i forhold til nuværende fossile situation.

Miljø- og Naturudvalget.

I henhold til Statens Vandplan 2009-2015 skal der sikres fri faunapassage i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle, således at fisk og smådyr kan passere mølleopstemningen til de opstrøms liggende 30 km vandløb.

Med baggrund i en flertalsbeslutning i Miljø-, Klima-, og Trakfikudvalget i 2016 traf administrationen afgørelse om, ikke at gennemføre vandløbsrestaurering i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle. Afgørelsen blev truffet med begrundelse i hensynet til de kulturhistoriske interesser. Efterfølgende ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen og hjemviste den til fornyet behandling i kommunen.

Der foreligger tre projektforslag, der alle kan sikre målopfyldelse og som samtidig tager hensyn til de miljømæssige og kulturhistoriske interesser.

Baggrund for sagen

EU’s Vandrammedirektiv fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s medlemslande, og direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”.

Til dette formål er der udarbejdet statslige vandområdeplaner, der bl.a. indeholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål.

Gennemførelsen af indsatsen i de statslige vandområdeplaner er en bunden opgave for kommunen jf. lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsen.

Hundstrup Å er omfattet af vandplanen for Vandområdedistrikt 1, Jylland og Fyn, Det Sydfynske Øhav, Hovedvandopland 1.15. For at sikre målopfyldelse i Hundstrup Å, skulle der ifølge planen sikres fri faunapassage (kontinuitet) forbi opstemningen ved Gundestrup Mølle i løbet af første planperiode 2009-2015.

Af retningslinjerne i vandplanen for 2009-2015 fremgår det, at der så vidt muligt etableres fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af f.eks. kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ”naturlignende stryg” i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning.

Den 11. juni 2014 sendte Miljøministeren et hyrdebrev til samtlige kommuner. Heri fastsættes, at vandløbsrestaureringsprojekter ikke kan gennemføres, hvis væsentlige kulturhistoriske interesser tilsidesættes jf. vandløbslovens § 37 stk. 3. Det er vandløbsmyndigheden, der foretager den konkrete vurdering af balancen mellem natur- og miljømæssige hensyn og kulturhistoriske hensyn. Miljøministeren forudsætter, at kommunerne i den forbindelse er i dialog med de relevante myndigheder og interessenter.

Administrationen indhentede derfor en vurdering fra Svendborg Museum, som finder, at Gundestrup Mølle rummer væsentlige kulturhistoriske interesser.

På dette grundlag traf et flertal (V, C, og O) på Miljø-, Klima-, og Trakfikudvalgets møde den 6. juni 2016, beslutning om, at indsatsen ved Gundestrup Mølle ikke skulle realiseres med henvisning til de kulturhistoriske værdier. Referat af mødet er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Referat med bilag fra Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets møde den 6. juni 2016) Den 13. juni 2018 traf administrationen, som konsekvens heraf, afgørelse efter vandløbslovens § 37 stk. 3 om, at indsatsen ikke skulle gennemføres.

Efterfølgende hjemviste Miljø- og Fødevareklagenævnet sagen til fornyet behandling b.la. med begrundelsen:

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Svendborg Kommune i sin afgørelse ikke i tilstrækkelig grad har redegjort for, at realisering af de i forundersøgelsen beskrevne scenarier – eller andre potentielle tekniske løsninger - tilsidesætter væsentlige kulturhistoriske interesser ved Gundestrup Mølle. Dermed finder nævnet, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for afvejningen mellem indsatsbekendtgørelsens bindende krav, der skal medvirke til at sikre målopfyldelse i Hundstrup Å og hensynet til eventuelle væsentlige kulturhistoriske interesser som fastsat i vandløbslovens § 37, stk. 3.

Klagenævnets afgørelse er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse vedr. Gundestrup Mølle).

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder i deres afgørelse, at vandløbslovens § 37, stk. 3 kun kan benyttes, hvis der ikke kan findes en teknisk løsning, der i tilstrækkelig grad tager hensyn til væsentlige kulturhistoriske interesser ved etablering af en faunapassage.

Da den bundne kommunale indsats i Hundstrup Å ikke er gennemført i første planperiode, har Miljøstyrelsen overført indsatsen til den nye planperiode for 2015-2021. Indsatsen skal være gennemført senest i 1. kvartal 2023.

Administrationens vurdering vedr. interesseafvejning

Gennemførelse af vandplanernes indsatser kræver ofte en interesseafvejning – særligt i forbindelse med indsatser ved vandmøller og andre kulturhistoriske anlæg.

Ved interesseafvejningen gælder følgende retningslinjer:

• Målopfyldelse jf. vandplanen skal sikres.
• Væsentlige kulturhistoriske interesser skal sikres - fx hvis der er tale om fredede anlæg m.v.
• Kulturhistoriske anlæg, der ikke er omfattet af en fredning, bør i videst muligt omfang sikres, hvis det er foreneligt med målopfyldelse.
• Lodsejerinteresser kan imødekommes, hvis det er foreneligt med målopfyldelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at Gundestrup Mølle ikke er omfattet af en fredning. Det er dog administrationens vurdering, på baggrund af klagenævnets afgørelse, at en løsning skal søges, hvor der både tages hensyn til vandplanens krav og de kulturhistoriske interesser.

Kulturarvsstyrelsen publikation fra 2010 Vandkraftens Kulturarv - Prioriteringer i vandplanlægningen (Bilag 3. Vandkraftens Kulturarv) beskriver hvordan kommunerne kan integrere hensynet til kulturarven i den kommunale vandplanindsats. Publikationen nævner en lang række eksempler på steder, hvor der med succes er etableret omløbsstryg forbi historiske og/eller fredede vandmøller og turbineanlæg under hensyntagen til de kulturhistoriske. Det er bl.a. tilfældet ved Hårby Mølle og Elværk beliggende i Faaborg-Midtfyns Kommune og Harteværket ved Kolding. Sammenfattet lyder anbefalingen fra styrelsen: Bevar i muligt omfang vandtilførslen til møller, damme og kanaler og herunder bør en fungerende mølle have vand nok til mindst 2 timers daglig drift, undgå ligeledes bygningsskader og sætning af fundament. Desuden bør lyden af vandets plasken bevares. Det er administrationens vurdering at scenarie 2, og til en vis grad scenarie 3, vil være i overensstemmelse med styrelsens råd.

I forbindelse med afklaringen af spørgsmålet af de kulturhistoriske interesser har Slots- og Kulturstyrelsen svaret følgende i forhold til administrationens spørgsmål om vigtigheden af de konkrete kulturhistoriske forhold omkring Gundestrup Mølle: ”Det er styrelsens generelle anbefaling, at der i videst muligt omfang tages hensyn til vandkraftens kulturarv i forbindelse med planlægning af vandløbsprojekter”. Styrelsens svar er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Slots- og Kulturstyrelsens svar ang. Gundestrup Mølle). Det er administrationens vurdering, at styrelsens svar er i overensstemmelse med deres anbefalinger i publikationen fra 2010.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at den kommunale vandplanindsats for Hundstrup Å gennemføres ved et af de tre scenarier, der er udarbejdet af rådgivervirksomheden Rambøll i 2014. (Bilag 5. Forundersøgelse og indledende detailprojektering, faunapassage Gundestrup Mølle, Hundstrup Å).

Scenarierne er udarbejdet så de i forskelligt omfang balancerer interesseafvejningen mellem opfyldelse af miljømål, hensynet til de kulturhistoriske interesser ved Gundestrup Mølle og hensynet til lodsejerinteresser.

Projektforslag scenarie 1: Det oprindelige forløb af Hundstrup Å genskabes ved at erstatte mølledammen med en ådal, hvori vandløbet får det naturlige fald. Projektet medfører, at den eksisterende elproduktion ved turbinedrift på vandmøllen ophører permanent. De eksisterende bygninger påvirkes ikke. Herved sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til vandmiljøet, men på bekostning af de kulturhistoriske værdier og lodsejerinteresser.

Projektforslag scenarie 2: Der etableres et nyt forløb af Hundstrup Å udenom mølleopstemningen. Det nye vandløb og mølledammen adskilles af en væg af stål. Væggen skal opretholde vandstanden i mølledammen, så der fortsat kan opretholdes turbinedrift. Vandføringen i Hundstrup Å deles mellem mølledammen, der leder vand til turbinen, og det nye forløb, således vandføringen i det nye forløb opfylder de statslige krav, og således at elproduktion kan fortsætte dog i et reduceret omfang. Fordelingen af vandføring mellem det nye forløb og mølledam/turbine fastlægges efter Miljø- og Fødevareministeriets faglige vurdering fra april 2019. (Bilag 6. Miljø- og Fødevareministeriets faglige vurdering i forhold til vandfordeling ved Gundestrup Mølle). Herved sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier og til lodsejerinteresser, men i nogen grad på bekostning af vandmiljøet.

Projektforslag scenarie 3: I en vis udstrækning identisk med projektforslag scenarie 2. Mølledammen opretholdes i næsten hele sin udstrækning ved at der etableres en stålvæg, der skal opretholde vandstanden i mølledammen. Der etableres også et nyt forløb af Hundstrup Å. Til forskel fra scenarie 2 skal hele Hundstrup Å's vandføring ledes gennem det nye vandløb. Mølledam og turbine fødes i stedet af vand fra det diffuse tilløb "Tilløb fra Eskebjerg". Egentlig elproduktion er ikke mulig, men tilførslen af vand til mølledammen vil være tilstrækkelig til demonstrationsbrug. Herved sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til vandmiljøet, men på bekostning af lodsejerinteresser og i nogen grad på bekostning af kulturhistoriske værdier.

Det er administrationens vurdering, at Rambølls tre forslag alle i forskellig grad tilgodeser hensynet til de kulturhistoriske interesser. Det er dog administrationens anbefaling, at der skal tages udgangspunkt scenarie 2, fordi det er det kompromis som bedst imødekommer lodsejers ønsker til en fortsat turbinedrift og elproduktion, samtidig med at vandplanens krav om kontinuitet er opfyldt.

Scenarie 2 er således den løsning, som i størst grad tager hensyn til de kulturhistoriske interesser, fordi der fortsat er muligt at opretholde en drift, omend i begrænset omfang. De optimale løsninger for fisk og smådyr findes dog i scenarie 1 og 3, da vandløbet her vil få et naturligt forløb med fuld vandføring, helt upåvirket af vandtilførsel til vandmøllen.

Status på lodsejerforhandlinger

Administrationen har siden 2013 forsøgt at finde en løsning, som kan sikre målopfyldelse og samtidig tilgodese de kulturhistoriske interesser og hensynet til lodsejers interesser i møllens fortsatte drift. Administrationen indstiller derfor til udvalget at beslutte hvilket af de tre scenarier, som skal realiseres i forhold til at sikre målopfyldelse i vandløbet.

Administrationen har været i løbende dialog med lodsejerne og sportsfiskerne med henblik på, i bedst muligt omfang, at kunne inddrage lodsejernes ønsker til udformning af projektet - herunder fortsat elproduktion ved turbinedrift. Endelig har Miljøministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen været involveret i forhold til hhv. vandfordeling og de kulturhistoriske interesser.

Administrationen har forgæves søgt at finde en løsning med de berørte lodsejere med udgangspunkt i scenarie 2, som bedst muligt tilgodeser deres interesser i forhold fordeling af vand til drift af turbinen og dermed de kulturhistoriske interesser og vandplanens krav.

Som en del af dialogen har administrationen spurgt Miljøstyrelsen, om der er muligheder for at fravige vandplanens kriterie for dimensionering af omløbsstryg og dermed øge fordeling af vand fra omløbsstryg til mølledammen og turbinen. Miljøstyrelsen vurderer, blandt andet fordi Hundstrup Å har en meget varierende vandføring, at fordelingen til mølledammen og turbinen kan øges under fastlagte forhold jf. styrelsens mail fra 11. april 2019 (Bilag 6 - Miljø- og Fødevareministeriets faglige vurdering i forhold til vandfordeling ved Gundestrup Mølle).

Administrationen har efterfølgende bedt rådgivningsvirksomheden Bangsgaard & Paludan om at vurdere konsekvensen af denne vandfordeling i forhold til turbinens driftsmulighed og den biologiske påvirkning. Det er deres vurdering, at det ikke er muligt at finde en løsning, der fuldt ud tilgodeser hensynet til mest muligt vand til turbinen uden samtidig at påvirke passagemulighederne for fisk og smådyr i betydelig negativ grad (Bilag 7. Bangsgaard og Paludan, Teknisk notat Vandfordeling Gundestrup). Skal kravet fra Miljøministeriet til vandføring i omløbsstryget efterleves, vil det ikke længere være muligt at drive turbinen som hidtil. Turbinen vil herefter primært kunne anvendes til formidlingsdrift.

Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere, er det en forudsætning for at realisere projektet, at Byrådet gennemfører en ekspropriation af retten til at opstemme og indvinde vand til turbinedrift samt brug af arealer til placering af et nyt omløbsstryg. Lodsejerne erstattes for deres tab efter vandløbslovens regler.

Den videre proces

Fiskeristyrelsen har givet kommunen tilsagn om støtte til realiseringen af projektet efter EHFF-ordningen, som udløber i første kvartal 2023. Det betyder, at projektet skal være gennemført inden da. Derfor har administrationen har været nødt til at lægge en stram tidsplan for at nå i mål med projektet. Procesplanen er vedlagt som bilag 8 (Bilag 8. Tids- og procesplan 2021-2023). Næste skridt er detailprojektering af det besluttede scenarie.

Administrationen vurderer, at CO2-udledningen ikke vil være væsentlig i forhold til den samlede udledning på geografisk niveau.

Miljø- og Naturudvalget

Orientering om sagsforløbet i en sag om ulovlig kystbeskyttelse overdraget fra Kystdirektoratet i 2018. Der gøres rede for et langt sagsforløb, hvor der er truffet to afgørelser.

Udvalgsformand Bruno Hansen har bedt administrationen om at fremlægge en redegørelse for sagsforløbet i sag om ulovlig kystbeskyttelse på Strandgårdsvej 17 og 21, 5762 Vester Skerninge.
 

Detaljeret redegørelse for tidsløbet i sagsbehandlingen fremgår af Bilag 1 (Bilag 1 Tidslinje over sagsforløb, kystbeskyttelse på Strandgårdsvej 17 og 21 (5762)).

Heraf fremgår det, at Svendborg Kommune traf afgørelse i sagen første gang den 1. november 2019. Afgørelsen påklages af ejerne og stadfæstes i Miljø- og Naturklagenævnet den 8. januar 2020.

Kommunen træffer som følge at ny ansøgning fra ejerne, ny afgørelse den 9. marts 2021 med klagefrist til 6. april 2021 og med frist for retablering af stranden til 1. august 2021.

Det kan tilføjes, at Miljø- og Naturudvalget tidligere på udvalgsmøde den 16. maj 2020 er blevet orienteret om denne sag (acadresag 18/24888).

Ingen

Miljø- og Naturudvalget