Miljø- og Naturudvalget
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden og tillægsdagsorden
+Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Dagsordenen godkendt, herunder tillægsdagsordenen. Tillægsdagsordenen behandles som punkt 2, og punkt 11 behandles efter punkt 4.
Punkt 2 Nedsættelse af en borgersamling eller et råd for bæredygtighed og klima
+Beslutningstema
Venstres Byrådsgruppe fremsatte på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 11. marts 2021 forslag til at nedsætte et ”Borger Klima Råd” (BKR). På samme møde fremlagde Liste A og Ø deres forslag til nedsættelse af en borgersamling/klimaråd. Forslagene er efterfølgende drøftet på Miljø- og Naturudvalgets møde den 13. april 2021. De fremsatte forslag er samlet i bilag 1 (Bilag 1: Dagsordenspunkt fra MNU's møde den 13 april 2021).
Administrationen har på Miljø- og Naturudvalgets anmodning udarbejdet forslag til modeller for borgerinddragelse i relation til klima- og energipolitikken. På fælles temamøde for Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget den 8. juni 2021 er de foreslåede modeller blevet præsenteret.
Udvalget bedes beslutte hvilken model, der arbejdes videre med.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik og Erhvervsudvalget, at anbefale overfor Byrådet:
- At nedsætte et forsøg med en borgersamling eller et borgerråd i relation til Klima- og Energipolitikken efter en af de følgende modeller:
- Model 1a: Borgersamling om grøn transport
- Model 1b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område
- Model 2: Borgerråd for bæredygtighed og klima
- At processen tilrettelægges så borgersamlingen eller borgerrådet startes op enten:
- Første kvartal 2022
- eller
- Efter vedtagelsen af Svendborg Kommunes DK2020-klimahandleplan (medio 2022).
- At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen/borgerrådet, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.
- At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen/borgerrådet samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger på i alt 825.000 kr. til ekstern konsulentbistand og det interne administrative ressourcetræk.
Sagsfremstilling
Borgerinddragelse sker allerede på flere måder i kommunens arbejde med Klima- og Energipolitikken. Det sker f.eks. i Det Grønne Råd, i konkrete projekter, ved afholdelse af klimauge og via mere traditionelle høringer m.m. I forbindelse med udviklingen og den efterfølgende implementering af Svendborg Kommunes Klimahandleplan i regi af DK2020, vil der desuden blive taget en række nye initiativer til borgerinddragelse. Det vil bl.a. ske i forbindelse ved udviklingen af forslag til fokusområder og efterfølgende forslag til indsatser for CO2-reduktion i forbindelse med borgernes private forbrug af varer og tjenester (tøj, mad, rejser, streaming mm. kaldet scope 3). Der vil desuden blive dialogmøder med de væsentligste samarbejdspartnere i forhold til øvrig reduktion af CO2-udledning fra sektorerne energi, transport, landbrug, ved arbejdet med klimatilpasning og meget mere.
Et værktøj til yderligere borgerinddragelse kan være en borgersamling eller et borgerråd.
En borgersamling eller et borgerråd
En borgersamling har til formål at løfte kvaliteten i de politiske beslutningsprocesser og at styrke den demokratiske inddragelse. Det er et midlertidigt organ, der på baggrund af oplæg/viden fra eksperter eller interesseorganisationer drøfter et bestemt emne. Emnet for borgersamlingen bør være konkret, afgrænset og relaterbart for borgerne. Borgersamlingen bliver opløst når dens input er givet videre til f.eks. et politisk udvalg eller byrådet. Borgersamlingen bliver etableret ved først i samarbejde med en ekstern rådgiver at opstille relevante kriterier med afsæt i det valgte emne. Det kan fx være køn, alder, bopæl, transportmønster, boligform og indkomst. Herefter udvælges en gruppe repræsentative deltagere, eksempelvis ved invitation til en repræsentativ stikprøve af borgere enten ved lodtrækning blandt dem, som har ønsket at medvirke, eller helt tilfældigt blandt alle borgere i kommunen. Medlemmer af borgersamlingen er således et bredt udsnit af befolkningen, som bliver klædt på til at komme med input om et bestemt emne. Medlemmerne tilhører ikke bestemte foreninger og repræsenterer ikke bestemte holdninger til et bestemt emne,
Regeringens Klimaborgerting på klimaområdet følger denne model.
Et råd er modsat en borgersamling nedsat for en længere tidsperiode, der ofte følger en valgperiode. Rådet har et kommissorium, der beskriver formål, opgaver og beføjelser. Rådet kan både være med eller uden politisk deltagelse og de øvrige medlemmer kan være udpeget af byrådet eller det kan være bestemt at forskellige erhverv- og interesseorganisationer selv udpeger medlemmer. Medlemmerne af et råd repræsenterer således forskellige interessebaggrunde. Rådet bliver sammensat, så forskellige og tit modsatrettede holdninger bliver repræsenteret. Rådet er som ofte rådgivende og kan behandle mange forskellige emner under det samme tema f.eks. klima. Det Grønne Råd er et eksempel herpå.
En borgersamling eller et råd kan have flere udformninger både i forhold til formål, sammensætning, tidsperiode m.m. I bilag 2 (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken), er givet forslag til tre forskellige forsøgsmodeller.
Model 1a: Borgersamling om grøn transport
- En borgersamling om et konkret, afgrænset og relaterbart emne nedsat i op til et halvt år.
- Borgersamling om grøn transport vil få til opgave at udarbejde forslag til konkrete handlinger til CO2-reduktion inden for privat og kollektiv transport, som borgerne finder, er realistiske at handle på.
- På transportområdet er der store reduktioner at hente. Udledninger kommer fra vejtrafik, tog og færger m.m. I forhold til vejtrafikken som er den største kilde til CO2-udledning, så udgør privatbilisme langt den største andel. Konkrete handlinger for reduktion af udledningen kan derfor kun ske ved en aktiv medvirken fra kommunens borgere.
Model 1b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område
- En borgersamling om et konkret, afgrænset og relaterbart emne i nedsat op til et halvt år.
- Borgersamlingen skal med udgangspunkt i Klima- og Energipolitikken samt en konkret ansøgning om opstilling af et vedvarende energianlæg i et givent geografisk område komme med input til at kvalificere den politiske beslutningsproces.
- Berørte borgere bliver således inddraget tidligt i beslutningsprocessen. Modstand mod projektet kan i bedste fald nedbringes, kvalificeres eller der kan findes bedre alternative løsninger eller tilpasninger.
Model 2: Borgerråd for bæredygtighed og klima
- Rådet arbejder med temaer og generelle problemstillinger inden for bæredygtighed og klima. Det behandler ikke enkeltsager eller konkrete ansøgninger.
- Rådet skal bidrage til styrket implementering af den vedtagne Klima- og Energipolitik og Bæredygtighedsstrategien samt fra medio 2022 den kommende klimahandleplan.
- Rådet har til formål at styrke samarbejdet omkring klima- og energiløsninger mellem politikere, borgere, erhvervsliv og de videninstitutioner, der ligger i kommunen. Det skal give inspiration til og kvalificere implementeringen af klimaindsatsen.
Modellerne er udarbejdet med afsæt i erfaringer fra andre kommuner, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken).
Model 2 har dog visse ligheder med Svendborg Kommunes eksisterende Grønne Råd, hvorfor en sådan forsøgsmodel bør undgå et opgavemæssigt sammenfald med det Grønne Råd, jævnfør bilag 2 for et resumé af kommissoriet for Grønt Råd (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken).
Uanset hvilken model, der vælges, vil en borgersamling eller et borgerråd kun inddrage et lille udsnit af kommunens borgere. Af hensyn til transparens i borgersamlingen eller borgerrådets arbejdsproces og en bred inddragelse af kommunens borgere i klima- og bæredygtighedsdebatten, vil der skulle investeres yderligere ressourcer i kommunikations- og inddragelsesprocesser i relation til samlingens eller rådets arbejde samt formidling af dets arbejdsprocesser og afrapportering.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ved nedsættelse af en borgersamling i en periode på op til et halvt år eller et borgerråd for en periode på et helt år vil der være udgifter til ekstern rådgiver til etablering, facilitering og betjening, idet der i alle modeller lægges op til brug af armslængdeprincippet. Hertil kommer udgifter til ekspertoplæg mv. i alt i størrelsesordenen 500.000 kr. Derudover skal der prioriteres ressourcer til interne administrative opgaver relateret til udbud af opgaven, rådgiverstyring, løbende dokumentation, kommunikation og politisk sagsbehandling, svarende til et halvt årsværk eller til 325.000 kr. Det foreslås, at der udarbejdes et budgettema herom på i alt 825.000 kr., som oversendes til forhandlingerne om budget 2022.
CO2-Konsekvensvurdering
Der er ikke betydelige konsekvenser for CO2-udledningen forbundet med borgersamlinger eller borgerråd. Det er forventningen af borgersamlingen/borgerrådet i deres afrapportering stiller forslag til handlinger, der kan reducere CO2-udledningen.
Lovgrundlag
Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune
Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune
Planstrategi ´19, Svendborg Kommune
Sagen afgøres i
Byrådet.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Liste V fremsætter følgende forslag:
At der nedsættes to forsøg med borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter både model 1.a vedrørende grøn transport og model 1.b vedrørende planlægning for sol -og vindenergianlæg i et lokalt afgrænset område.
For stemmer 2 medlemmer: Liste V og Løsgænger Jens Munk.
Imod stemmer 5 medlemmer: Liste A, F, C og Ø.
Forslaget faldt dermed.
Liste F fremsætter følgende forslag:
At der nedsættes et forsøg med borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a vedrørende grøn transport.
For stemmer 6 medlemmer: Liste A, F, V, Ø og Løsgænger Jens Munk.
Imod stemmer 1 medlem: Liste C.
Liste C afgiver følgende mindretalsudtalelse:
Liste C kan ikke godkende anbefalingen, idet der ikke ønskes prioriteret 825.000 kr. på yderligere borgerinddragelse.
Forslaget var dermed vedtaget og Miljø- og Naturudvalget anbefaler følgende overfor Byrådet:
- At nedsætte et forsøg med en borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a: Borgersamling om grøn transport.
- At processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022.
- At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.
- At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger.
Liste C undlod at stemme for de sidste 3 punkter i anbefalingen.
Punkt 3 Etablering af stenrev i Det Sydfynske Øhav
+Beslutningstema
I samarbejde med kommunerne omkring Det Sydfynske Øhav og Lillebælt undersøges mulighederne for at etablere stenrev i Det Sydfynske Øhav. Formålet er at øge havområdets miljøtilstand, biodiversitet og dets rekreative muligheder.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,
- at administrationen undersøger om Svendborg Kommune kan indgå i et tværkommunalt samarbejde omkring etablering af stenrev i Det Sydfynske Øhav ved samarbejde med nabokommuner og/eller ved at indgå i projektet, Liv i Lillebælt.
- at udvalget beslutter, om temaet skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2022, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
- at udvalget beslutter, hvorvidt temaet skal fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
På initiativ af Venstre besluttede Miljø- og Naturudvalget på mødet den 4. maj 2021 at anmode administrationen om at belyse muligheden for at etablere stenrev i Det Sydfynske Øhav med henblik på at udarbejde et budgettema, der kan finansiere initiativet. Udvalget lægger desuden op til at samarbejde med de øvrige oplandskommuner omkring Øhavet om etablering af stenrev.
Det er administrationens vurdering, at etablering af stenrev vil have en væsentlig gavnlig effekt på miljøtilstanden og dermed mulighederne for at øge biodiversiteten i Øhavet.
En indsats her vil således være i tråd med kommunens plan; Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune – Strategi og handlinger i 2019-2030, 2. udgave fra 2016. Her kan man læse på side 24: ”Fra havet har man gennem generationer udnyttet stenrevene til byggematerialer, og mange steder er de værdifulde levesteder helt forsvundet. Revene er vigtige levesteder for en lang række alger, fisk og andre dyr i havet samt fugle. De senere år har sportsdykkere også opdaget stenrevenes rekreative værdi”. Og i planens i handlingsafsnit på side 25 står der yderligere: ”Vi vil sammen med andre aktører medvirke til at genskabe naturlige stenrev i Øhavet og i Langelandssund ved udlægning af sten”.
En række jysk-fynske kommuner og staten har under Sønderborg Kommunes ledelse igangsat projekt Liv i Lillebælt, som blandt andet har til formål at oparbejde et fælles vidensgrundlag samt realisere marine indsatser til gavn for havmiljøet i Lillebælt. Projektet er i en opstartsfase, men på nuværende tidspunkt er der etableret en projektorganisation bestående af et politisk, koordinerende og udførende niveau. I øjeblikket arbejdes der på at etablere en række store depoter på søterritoriet med sprængt fjeld fra Norge til kommende stenrevsprojekter.
Det Sydfynske Øhav er nært forbundet med Lillebælt og begge farvande er plaget af samme miljøproblemer. De vil formentlig kræve samme type af indsatser. Administrationen har derfor været i dialog med Sønderborg Kommune med henblik på, om Svendborg Kommunen kan indgå i samarbejdet omkring Lillebælt, men med fokus på indsatser i Det Sydfynske Øhav. Sønderborg Kommune har oplyst, at de ser positivt på at udvide deres projekt til også at omfatte Det Sydfynske Øhav med deltagelse af de omkringliggende kommuner herunder Svendborg Kommune.
Administrationen vil gå i en nærmere dialog med Sønderborg Kommune om at indgå i samarbejdet. Desuden vil administrationen opfordre de øvrige kommuner omkring Øhavet til ligeledes at indgå i samarbejdet, idet en effektiv indsats formentlig vil kræve en overordnet og massiv indsats i hele Øhavet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I projektet Liv i Lillebælt lægges der op til en femårig projektperiode fra 2022 til 2026. I forbindelse med realisering af projekter lægges der op til, at kommunerne og staten hver bidrager med 25 % af udgifterne, mens den resterende finansiering søges dækket via fonde.
Den kommunale finansiering af projektorganisationen er under afklaring og afhænger af ambitionsniveauet. Der er foreløbigt foreslået 3 modeller:
- 45.000 kr./år/kommune
- 60.000 kr./år/kommune
- 60.000+ kr./år/kommune
Det er forventningen at et bedre havmiljø omkring Det Sydfynske Øhav vil være erhvervsfremmende i forhold til turisme som eksempelvis dykning og rekreativt fiskeri.
Der er udarbejdet et anlægsbudgettema for etablering af stenrev. Der er valgt model 2, hvor den kommunale medfinansiering udgør 60.000 kr. pr. år samt 300.000 kr. pr. år til et halvt årsværk, se bilag 1 (Bilag 1. Budgettema 2022 – Etablering af stenrev).
Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.
CO2-Konsekvensvurdering
Projektet forventes at resultere i vækst af biomasse i det marine miljø og dermed et mindre optag af CO2.
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Indstillingen godkendt, herunder at temaet skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2022 og fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne
Punkt 4 Klimaindsats - Budgettemaer 2022
+Beslutningstema
Der fremlægges forslag til budgettemaer, til fortsat udmøntning af Klima- og Energipolitikken med tilhørende CO2-reduktionsplan, Bæredygtighedsstrategien og til implementering af Svendborg Kommunes kommende Klimahandleplan. Forslagene fremlægges med henblik på drøftelse og eventuel fremsendelse til årets budgetforhandlinger.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget samt Teknik- og Erhvervsudvalget,
- at følgende budgettemaer drøftes:
- Grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse
- Mobilitetsplan
- Flere kommunale el-biler
- Grønne og bæredygtige indkøb
- Klimahandleplan DK2020
- at udvalget beslutter, om der er temaer, der skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2022, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
- at udvalget beslutter, hvorvidt der er temaer, der skal fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har som DK2020 kommune forpligtet sig til at udarbejde en klimahandleplan der beskriver konkrete indsatser for at opfylde to mål som senest skal være opfyldt i 2050:
- Klimaneutralitet:
CO2 neutralitet jf. Parisaftalens målsætninger for kommunen som geografisk enhed
- Klimarobust:
Modstandsdygtig over for gener fra klimaforandringer
Svendborg Kommune har gennem mange år arbejdet med klimaindsatsen herunder implementering af CO2-reduktionsplanen i tilknytning til den vedtagne Klima- og energipolitik fra 2019.
Klimahandleplanen som er under udarbejdelse, vil samle nuværende og nye indsatser for at opnå de nævnte målsætninger. Klimahandleplanen forventes at bliver politisk godkendt omkring sommerferien i 2022.
Vedhæftet i bilag 1-5 (Bilag 1: Grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse; Bilag 2 Mobilitetsplan; Bilag 3 Flere kommunale el-biler; Bilag 4: Grønne og bæredygtige indkøb; Bilag 5: Klimahandleplan: implementering af nye indsatser) er beskrivelser af administrationens forslag til budgettemaer som for 2022 vil udgøre de samlede nye klimaindsatser. Herunder er en oversigt over de 5 forslag til budgettemaer: er beskrivelser af administrationens forslag til budgettemaer som for 2022 vil udgøre de samlede nye klimaindsatser. Herunder er en oversigt over de 5 forslag til budgettemaer:
Tema | Klimaindsatser | Anlæg i 2022 Beløb i 1.000 kr. | Afledt drift i 2022 Beløb i 1.000 kr. |
Grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse |
| 7.850 | 3.050 |
Mobilitetsplan |
| 400 |
|
Flere kommunale el-biler |
|
| 1.093 |
Grønne og bæredygtige indkøb |
|
| 600 |
Klimahandleplan DK2020 |
| 2.000 | 795 |
I alt |
| 10.250 | 5.538 |
Grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse
For at reducere udledningen af CO2 i den kommunale bygningsmasse er der brug for yderligere grønne investeringer i den kommunale bygningsmasse. For at omsætte investeringerne skal der tilføjes 2 ½ årsværk.
Herudover vil det også være nødvendigt at foretage en energimærkning af den samlede bygningsmasse, da de nuværende er ved at være 10 år gamle. Energimærkningen er lovpligtig.
Omdrejningspunktet/styreredskabet for det videre arbejde med den grønne omstilling vil blandt andet være øget overvågning og styring af energiforbruget. Det er dels via central tilstandsstyring og kontrol, dels med et energistyringssystem. Administrationen foreslår, at der indkøbes et system der kan bidrage med valide data, intuitiv og visuel formidling og ikke mindst øget brugervenlighed. Det vurderes at der kan spares 7 % af de årlige udgifter til el, vand og varme, svarende til en årlig besparelse på 1,3 mio. kr. i 2020 niveau, når systemet er fuldt implementeret.
Endelig vurderer administrationen at der er behov for opdatering af de ca. 100 anlæg i den kommunale bygningsmasse med Central Tilstands Styring og Kontrol (CTS). Administrationen vurderer, at den hurtigste og billigste måde at fortage de nødvendige ændringer, er ved at projektansætte 2 medarbejdere til at udføre opgaven.
Samlet foreslås en investering på 7,85 mio. kr. til anlæg med en afledt drift på 3,05 mio. kr. Investeringer i bygningsmassen foruden CO2-reduktion med til at holde Svendborg Kommunes bygningsmasse tidssvarende og øge dens værdi.
Mobilitetsplan
Det fremgår af forslag til Kommuneplan 2021-2033 at der skal udarbejdes en mobilitetsplan for målrettet at arbejde med en omstilling til god og bæredygtig mobilitet. Mobilitetsplanen skal danne et vigtigt vidensgrundlag blandt andet om Svendborg Kommunes nuværende situation og transportadfærd og samtidig skal indsatser og tiltag på mobilitetsområdet fastlægges, koordineres og prioriteres.
Der skal til udarbejdelse af mobilitetsplanen afsættes budget til rådgiverbistand i form af analyser på i alt 700.000 kr. fordelt i år 2022 og 2023.
Flere kommunale el-biler
En kortlægning af Svendborg Kommunes bilflåde viser, at den ældste og mest forurenende del af flåden udgøres af 39 gamle køretøjer som tilhører euronorm 3-5. Som led i første del af en udfasningsplan for fossile køretøjer, anbefales 34 af de ældste køretøjer udskiftet til nye el-køretøjer i 2021 og 2022, der vil reducere flådens CO2-udledning med 22 %. Udfasning af 34 fossile køretøjer medfører behov for yderligere investering i nye el-biler.
Grønne og bæredygtige indkøb
Med det formål at kunne gennemføre og fremme en grøn omlægning af kommunens indkøb, herunder en praksisnær grøn omstilling hos kommunens afdelinger og institutioner, anbefales det at projektansætte en indkøbsvejleder med fokus på bæredygtighed. En grøn og bæredygtig omstilling af kommunens indkøb forudsætter analyse og indsigt i hvordan der klimamæssigt sættes ind på det enkelte indkøbsområde, så størst mulig klimaeffekt kan skabes og dokumenteres. Dette kræver ny viden og nye kompetencer. Økonomisk andrager investeringen 600.000 kr. årligt. i 3 år.
Klimahandleplan DK2020
Svendborg Kommune har som DK2020 kommune forpligtet sig til at udarbejde en klimahandleplan der beskriver konkrete indsatser for at opfylde to mål som senest skal være opfyldt i 2050:
- Klimaneutralitet:
CO2 neutralitet jf. Parisaftalens målsætninger for kommunen som geografisk enhed
- Klimarobust:
Modstandsdygtig over for gener fra klimaforandringer
Aktiviteterne i dette budgettema skal være med til at understøtte implementeringen af klimahandleplanens nye indsatser for at opnå målsætningen. Indenfor CO2-reduktion er der tale om bl.a.:
- aktiviteter for udbredelse af fjernvarme,
- afholdelse af borger- og virksomhedsarrangementer som kan inspirere til at reducere CO2-udledningen fra forbrug af varer og tjenester
- indgåelse af partnerskaber med virksomheder om konkrete reduktionshandlinger
I forhold til at opnå klimarobusthed er der tale om bl.a.:
- et pilotprojekt for LAR-løsninger i byrummet,
- et pilotprojekt om øerne og det stigende havvand
- detaljeret kortlægning af oversvømmelse
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Det foreslås af afsætte i alt 2 mio. kr. til dette arbejde. Hertil kommer 795.000 kr. i afledte driftsmidler til opnormering med én medarbejder indenfor klima- og energiområdet og kommunikation til understøttelse af borgerinddragende processer og partnerskaber med såvel borgere som virksomheder.
Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.
CO2-Konsekvensvurdering
Med de beskrevne investeringer for den grønne omstilling af den kommunale bygningsmasse forventes det i 2030 at CO2-udledningen er reduceret med yderligere 1.026 ton CO2 årligt, hvilket svare til en reduktion på ca. 36 %.
Udarbejdelse af en mobilitetsplan påvirker ikke CO2-udledningen. De handlinger som iværksættes på baggrund af mobilitetsplanen, vil have en positiv påvirkning på CO2-udledningen. CO2-konsekvensvurderingen vil blive foretaget for de enkelte handlinger, når de igangsættes.
Flere kommunale el-biler ved en udfasning af 34 fossile køretøjer i 2021-2022 vil medføre en samlet reduktion på ca. 148 ton CO2 årligt (22 %) ud af flådens aktuelt samlede udledning på ca. 700 tons. CO2-reduktionen vil kunne opgøres som en besparelse indenfor Svendborg Kommunes kommunale virksomhed på transportområdet.
En omlægning af udvalgte indkøbsaftaler til flere grønne alternativer vil sammen med en målrettet indsats for mere nøjsomt og bæredygtigt forbrug i det kommunale indkøb, generere både direkte og afledte effekter, der vil mindske CO2-udledningen i Svendborg Kommune som kommunal virksomhed, og ligeledes også i Svendborg Kommune som geografisk område. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere de mulige CO2-besparelser herved, da det forudsætter nærmere analyser.
De nye handlinger som iværksættes på baggrund af den kommende klimahandleplan, vil have en positiv påvirkning på CO2-udledningen. CO2-konsekvensvurderingen vil hvor det er muligt blive foretaget for de enkelte handlinger, når de igangsættes.
Endelig vil de nye aktiviteter foreslået som led i implementeringen af klimahandleplanen bidrager til at gøre Svendborg Kommune mere robust overfor de kommende klimaforandringer.
Lovgrundlag
Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune
Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune
Planstrategi ´19, Svendborg Kommune
Forslag til Kommuneplan 2021-2033
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Sagen blev drøftet og følgende budgettemaer fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022:
- Grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse
- Mobilitetsplan
- Flere kommunale el-biler
- Grønne og bæredygtige indkøb
- Klimahandleplan DK2020
Punkt 5 Budget 2022, temaer - Miljø- og Naturudvalget
+Beslutningstema
Drøftelse af temaer til budget 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget beslutter, om der er temaer, der skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2022, samt drøfter forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
- At udvalget beslutter, hvorvidt der er temaer, der skal fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
I henhold til budgetproceduren for 2022 har udvalget i foråret drøftet udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. Dette med afsæt i dels virksomhedsplanen for Natur og Miljø området samt arbejdet med en certificeret klimahandleplan – se særskilt dagsorden:
- Naturområdet. (Bilag 1. – Naturområdet).
- Vandløb, herunder vandplanerne. (Bilag 2. – Vandløb, herunder vandplanerne).
- Adgang i naturen. (Bilag 3. – Adgang i naturen).
- Miljøvurdering/miljøscreening i relation til det øgede antal kommunale anlægsprojekter. (Bilag 4. – Miljøvurdering).
Administrationen arbejder endvidere med følgende Anlægstema, som er afledt af tidligere trufne politiske beslutninger, eller udpeget i forbindelse med tidligere budgetprocesser.
- Etablering af stenrev i det sydfynske øhav. (Bilag 5. – Etablering af stenrev i det sydfynske øhav).
Hvis udvalget vurderer, at der er temaer, der skal indgå i budgetforhandlingerne fremsender udvalget forslagene, inkl. forslag til finansiering af eventuelle udgifter, til Økonomiudvalget.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Fremgår af de enkelte temabeskrivelser.
Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.
CO2-Konsekvensvurdering
Fremgår af de enkelte temabeskrivelser, hvis det er aktuelt.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Indstillingen godkendt og følgende budgettemaer fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022:
- Naturområdet. (Bilag 1. – Naturområdet).
- Vandløb, herunder vandplanerne. (Bilag 2. – Vandløb, herunder vandplanerne).
- Adgang i naturen. (Bilag 3. – Adgang i naturen).
- Miljøvurdering/miljøscreening i relation til det øgede antal kommunale anlægsprojekter. (Bilag 4. – Miljøvurdering).
- Etablering af stenrev i det sydfynske øhav. (Bilag 5. – Etablering af stenrev i det sydfynske øhav).
Punkt 6 Erstatninger indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
+Beslutningstema
På baggrund af et nyt tillæg til Miljø- og Fødevareministeriets Pesticidstrategi 2017-21 skal der udpeges sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indgås frivillige aftaler om beskyttelse af de sårbare områder med de lokale jordejere. Muligheden for at give erstatning til jordejerne indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) på ekspropriationslignende vilkår, skal godkendes.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
- at erstatninger indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) fremadrettet kan gennemføres på ekspropriationslignende vilkår.
Sagsfremstilling
Definition på BNBO
Et boringsnært beskyttelsesområde er det område omkring en vandværksboring, hvor grundvandet strømmer frem til boringen indenfor et år. Nærområdet omkring vandværksboringer kan være ekstra sårbare overfor anvendelse af f.eks. pesticider, fordi vandindvindingen skaber en øget nedsivning omkring boringen, hvis der ikke er et tykt lerlag over grundvandet.
Baggrund for indstillingen
Aftaleparterne bag Pesticidstrategien 2017-21 vedtog den 11. januar 2019 en tillægsaftale til Pesticidstrategien. Tillægsaftalen pålægger kommunerne, inden udgangen af 2022, at have udpeget de BNBO’er, der er sårbare overfor anvendelsen af pesticider.
De steder, hvor det vurderes, at BNBO’en er sårbar, skal der forsøges indgået frivillige aftaler med jordejerne. Det vil være muligt at tilbyde jordejere en erstatning på ekspropriationslignende vilkår, hvilket betyder, at erstatningen er skattefri, såfremt kommunalbestyrelsen forhåndsgodkender dette.
Det er administrationens vurdering, at muligheden for erstatning på ekspropriationslignende vilkår, vil sikre, at der indgås flere frivillige aftale, da denne erstatning er mere fordelagtig for jordejeren. Flere landbrugsorganisationer har allerede udtrykt et ønske om, at kommunerne tillader, at erstatninger indenfor BNBO’er kan gennemføres på ekspropriationslignende vilkår.
Hvis jordejer ønsker, at en aftale indgås på ekspropriationslignende vilkår, vil det i alle tilfælde skulle forelægges til politisk beslutning, da skattefritagelsen kræver en konkret udpegning af arealet.
Hvis der ikke kan opnås enighed om en frivillig aftale med en jordejer, eller der ikke kan opnås enighed om erstatning på rimelige vilkår, vil disse sager bliver fremlagt til Kommunalbestyrelsens afgørelse om, at der skal gives påbud om rådighedsindskrænkelsen eller ekspropriation.
Aftalerne vil så vidt muligt tage hensyn til jordejers anvendelse af den resterende jord. Der må som udgangspunkt stadigvæk dyrkes indenfor BNBO’erne. Jordejer kan f.eks. slå hø, plante energipil, lave vildtremiser, lade området afgræsse eller andet. Anvendelsen skal dog ske uden pesticider og i nogle tilfælde også uden anvendelse af gødning.
Den videre proces
Efter der er er truffet en principbeslutning om, at der skal kunne gives erstatning på ekspropriationslignende vilkår, vil administrationen orientere vandværkerne og landbrugsorganisationerne om denne beslutning. Derefter udsendes en pressemeddelelse om, at beslutningen er truffet og at arbejdet med beskyttelsen af BNBO’erne sættes i gang.
Kommunen afventer i øjeblikket, at Miljøstyrelsen fremsender nye afgrænsninger for BNBO’er for alle vandværkerne på Fyn. Kommunen har modtaget BNBO’erne for Tåsinge, og risikovurderingen for disse er vedlagt ved bilag 1 (Bilag 1 - BNBO - Risikovurdering Tåsinge).
Det næste skridt er, at de enkelte vandværker får tilsendt deres respektive BNBO-vurderinger. Vandværkerne vil samtidigt blive indbudt til et møde, hvor administrationen gennemgår risikovurderingerne og oplyser om, hvem der ejer jorden indenfor BNBO’erne.
På mødet skal det også drøftes, hvordan kommunen og vandværket i samarbejde kan beskytte de sårbare BNBO’er.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Erstatningen for rådighedsindskrænkelsen afholdes af det vandværk, som ejer boringen.
Det vurderes, at der er en erhvervsmæssig fordel ved at give mulighed for erstatningerne for rådighedsindskrænkninger indenfor BNBO’erne på ekspropriationslignende vilkår.
CO2-Konsekvensvurdering
CO2-konsekvenserne vurderes at være af underordnet betydning.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven §24
Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byrådet.
Punkt 7 Tillæg til Regulativ for husholdningsaffald
+Beslutningstema
Der er kommet ny Affaldsbekendtgørelse, der stiller øgede krav til udsortering af husholdningsaffald. Der er derfor udarbejdet et tillæg til Regulativ for husholdningsaffald, så Svendborg Kommune kan leve op til de nye krav. Tillægget har været i offentlig høring i fire uger uden at der er kommet indsigelser.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget til endelig godkendelse i Byrådet,
- at tillægget til Svendborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald godkendes
Sagsfremstilling
Alle affaldsordninger skal jf. Affaldsaktørbekendtgørelsen beskrives i kommunens regulativ for
husholdningsaffald. Siden indførslen af det aktuelle regulativ for husholdningsaffald i april 2020, er
der opstået et behov for at revidere flere afsnit. Administrationen har udfærdiget et
tillæg til det aktuelle regulativ for at efterleve kravene om implementering af de nye affaldsordninger (Bilag 1. Tillæg til regulativ for husholdningsaffald).
Tillægget inkluderer:
- Afsnit om ordning for mad- og drikkekartonaffald.
- Ændring af ordning for farligt affald i sommerhusområder til en bringeordning
- Færre tømninger med genbrugsbil i sommerhusområder
Den 13. april 2021 godkendte Miljø- og Naturudvalget tillægget til regulativ for husholdningsaffald. Efterfølgende har tillægget været i høring i perioden 15. april – 13. maj 2021. Der er ikke kommet nogen indsigelser til tillægget.
Baggrunden for tillægget til regulativ for husholdningsaffald er, at Miljøstyrelsen ultimo december 2020 offentliggjorde en ny Affaldsbekendtgørelse, der stiller øgede krav til udsortering af husholdningsaffald. Der skal ifølge den nye Affaldsbekendtgørelse etableres en indsamling af i alt 10 affaldsfraktioner.
Svendborg Kommune påbegyndte i efteråret 2020 udrulningen af den nye husstandsindsamlingsordning, hvor der i to stk. 2-kammercontainere indsamles henholdsvis
restaffald og madaffald, pap/ papir og metal/glas. Derudover indsamles der plast i poser en gang månedligt, og der er etableret husstandsindsamling af farligt affald.
Vand og Affald indsamler i dag en række genanvendelige affaldsfraktioner via Genbrugsbilen, herunder også plast og tekstiler.
Derved indsamler Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt 9 forskellige affaldsfraktioner, men mangler yderligere indsamling af mad- og drikkekartoner pr. 1. juli 2021, for at opfylde kravene fra den nye Affaldsbekendtgørelse.
Genbrugsbilen skal således udvides til også at indsamle mad- og drikkekartoner. Vand og Affald vil fra 1. januar 2022 udlevere to specielle poser til indsamling af plast, mad- og drikkekartoner i samme pose og tekstiler i en anden pose, da affaldsbekendtgørelsen ligeledes foreskriver, at affald skal indsamles i beholdere, der er markeret med piktogram for de affaldstyper, der indsamles. Beholdere i denne sammenhæng er plastposer.
Med godkendelse af tillægget til regulativet for husholdningsaffald, kan Svendborg Kommune således leve op til den nye affaldsbekendtgørelses krav til indsamling af genanvendelige affaldsfraktioner hos husstandene.
Fjernelse af henteordning for farligt affald, og genbrugsbilens hentefrekvens i sommerhusområder
Den nye Affaldsbekendtgørelse foreskriver som noget nyt, at ordningen for farligt affald i sommerhusområder kan tilbydes som bringeordning hele året. Da genbrugsbilen i sommerhusområderne fremover også skal indsamle mad- og drikkekartoner, har Vand og Affald udtrykt ønske om, at ordningen for farligt affald i disse områder bliver ændret til en bringeordning. Dette skyldes at, de vil prioritere den ekstra kapacitet til plast og mad- og drikkekartoner.
Derudover har Vand og Affald ønsket at tilbyde færre tømninger med genbrugsbilen i sommerhusområder, da mængderne forventes at være lavere end ved helårsbeboelse. Genbrugsbilen henter derfor kun i sommerhusområder i perioden 1. april – 31. oktober, hvorimod der i helårsboliger hentes hele året rundt.
Administrationen forventer ultimo 2021 at påbegynde en større revision af regulativet for
husholdningsaffald, da Vand og Affald på dette tidspunkt har evalueret den nuværende ordning og
allerede nu kan se, at der er et behov for enkelte justeringer, især ordningerne for haveaffald og
genbrugsbilen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til kommunens indsamlingsordning for husholdningsaffald afholdes over renovationstaksten. Vand og Affald vil revidere taksterne pr. 1. januar 2022.
CO2-Konsekvensvurdering
Øget affaldssortering vil mindske CO2-udledningen.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven nr. 1218 af 25. november 2019
Affaldsbekendtgørelsen nr. 2159 af 9. december 2020
Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 2097 af 14. december 2020
Sagen afgøres i
Byrådet.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Indstillingen anbefales overfor Byrådet.
Punkt 8 Fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle
+Beslutningstema
Projektforslag for ”Fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle” skal godkendes efter varmeforsyningsloven.
Projektforslaget omfatter opførslen af en fjernvarmecentral med en 4 MW luft-til-vand varmepumpe og 7 MW gaskedel som backup samt konvertering af landsbyerne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle inkl. fritliggende bygninger mellem byerne til fjernvarmeforsyning.
Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. har i forlængelse til projektforslagets første etableringsfase anmodet om kommunegaranti for lån på op til 100 mio. kr.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales
- At projektforslaget fra Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. om ”Fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle” godkendes i henhold til varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser.
- At der tages stilling til, hvorvidt anmodning om kommunegaranti for lån på op til 100 mio. kr. kan imødekommes, med en for nærværende årlig garantiprovisionssats på 3 % af garanteret restgæld 31.12., og med årlig revurdering ud fra markedsniveau.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Hvis et varmeforsyningsselskab ønsker at ændre i
varmeforsyningen, skal der indsendes et projektforslag, som kommunen skal godkende.
Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. indsendte den 10. juli 2015 et projektforslag til Svendborg Kommune om at etablere et nyt varmeværk, placeret i industriområdet i V. Skerninge (ved Industrivej).
Der blev d. 26. juni 2018 givet en godkendelse til et revideret projektforslag. I det godkendte projektforslag blev byområderne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle, konverteret til fjernvarme. Fjernvarmen skulle baseres på biomasse (halm-fyr) og varmepumper med en naturgasfyret kedel som backup.
Denne godkendelse blev påklaget til Energiklagenævnet af Dansk Gas Distribution (Senere Evida).
Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a indgik efterfølgende i 2020 en aftale med Evida om, at Evida ville trække klagen i Energiklagenævnet tilbage, hvis fjernvarmeselskabet ville lave et nyt projektforslag baseret på varmepumper.
Derved er Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle fortsat udlagt til fjernvarmeforsyning i varmeplanen jf. bilag 1 (Bilag 1. Nuværende forsyningsområde i varmeplanen).
Den 17. marts 2021 indsendte Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. et nyt projektforslag jf. bilag 2 (Bilag 2. Fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle). I projektforslaget forsynes byområderne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle inkl. de fritliggende bygninger mellem byerne med fjernvarme via en 4 MW luft-til-vand varmepumpe og en 7 MW gaskedel som backup. Det er planlagt at 98 % af varmeforbruget leveres af varmepumpen og 2 % af naturgaskedlen. Data for naturgasforbrugerne er koordineret med Evida i det indsendte projekt.
Kort med fjernvarmecentral og forventet ledningsføring kan ses i bilag 3 (Bilag 3. Kort med ledningsoversigt og fjernvarmecentral).
I projektforslaget er det ansøgte sammenlignet med:
- En reference, hvor der sker en kraftig udbygning af individuelle luft-til-vand varmepumper, som følger samme hastighed som udbygningen af fjernvarmen.
- Fjernvarme forsynet med biomassekraftvarme.
- Forsyning fra Svendborg Fjernvarme gennem en transmissionsledning.
I projektforslaget forventes en konvertering på 893 forbrugere inklusiv 16 storforbrugere frem mod 2030. I forsyningsområdet er der 1.135 potentielle forbrugere i alt.
Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til
stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres. Projektforslaget er blevet sendt i fire ugers høring hos berørte parter (Evida, Svendborg Fjernvarme, Svendborg Kraftvarme og Sydfyns Elforsyning A/S / SEF) samt hos 7 grundejere, der skal afgive areal til ledningsføring i perioden 15. april – 13. maj 2021.
Der indkom høringssvar fra SEF/FLOW Elnet og Evida. Evida havde ingen kommentarer til projektforslaget.
Høringssvaret fra FLOW Elnet drejer sig om de beregningstekniske forudsætninger vedr. dimensionering af de individuelle varmepumper, og derved samfundsøkonomien og brugerøkonomien i projektet. Høringssvarene og ansøgers bemærkninger samt kommunens kommentarer og vurderinger kan ses i bilag 4 (Bilag 4. Håndtering af høringssvar). Rådgivningsfirmaet Planenergi har vurderet de faglige argumenter i høringssvaret.
Nærvarme Danmark har indsendt bemærkninger til projektforslaget, som er blevet behandlet i projektgodkendelsen.
Administrationen har lavet et udkast til projektgodkendelsen jf. bilag 5 (Bilag 5. Udkast til projektgodkendelse), hvor der er foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.
De samfundsøkonomiske beregninger viser:
- Et samfundsøkonomisk overskud ved fjernvarmeprojektet frem for individuelle varmepumper på 6,3 mio. kr. ekskl. moms (over 20 år).
- Der skal konverteres 839 forbrugere, for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt.
- Der er lavet følsomhedsberegninger på relevante parametre, der viser fortsat samfundsøkonomisk overskud
De selskabsøkonomiske beregninger viser:
- Et selskabsøkonomisk overskud på 38 mio. kr. over 20 år.
- Der skal konverteres 556 forbrugere svarende til et varmeforbrug på 13.347 MWh/år, for at projektet er selskabsøkonomisk rentabelt. Det svarer til 49 % tilslutning ud af de 1.135 forbrugere, der er i forsyningsområdet.
Der vil blive stillet vilkår i godkendelsen ud fra tilstrækkelig tilslutning til positiv selskabsøkonomi.
De brugerøkonomiske beregninger viser:
- Den beregnede besparelse for den enkelte forbruger ved fjernvarme i stedet for individuel varmepumpe ligger på ca. 1.150 kr./år for en gennemsnitlig gaskundes bolig ud fra de givne forudsætninger.
- Den beregnede besparelse er påvirket af tilmeldingstidspunktet til fjernvarmen. Tilmelding fra den 1. juli 2021 medfører øgede startomkostninger jf. bilag 6 (Bilag 6. Oplysningsfolder fra fjernvarmeselskabet)
Det vil reelt afhænge af den enkelte ejendoms alder på det eksisterende varmeanlæg, samt arbejdet ved at fyre, når en forbruger skal beslutte om der skal lægges om til fjernvarme.
I projektforslaget er det beskrevet, at fortsat brug af individuelle fossile brændsler vil have en udledning på 73.500 tons CO2 over en 20-årig periode. Ved en kraftig udbygning af individuelle varmepumper, som følger samme hastighed som udbygningen af fjernvarmen (referencen) vil udledningen udgøre ca. 3.200 tons CO2. Ved gennemførsel af fjernvarmeprojektet vil udledningen udgøre ca. 4.850 tons CO2. Den højere udledning ved fjernvarmen sammenlignet med varmepumperne skyldes primært brugen af gaskedlen som backup. Der vil derved ske en kraftig reduktion i CO2-udledningen og de øvrige miljøparametre gennem fjernvarmeprojektet i forhold til nuværende fossile situation.
Administrationen vurderer, at der vil være en positiv samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk gevinst ved gennemførsel af projektforslaget med udbygningen af fjernvarme.
Administrationen konkluderer, at projektforslaget kan godkendes, ifølge kravene i projektbekendtgørelsen og i varmeforsyningsloven.
Kommunegaranti:
Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. har i forlængelse til projektforslagets første etableringsfase anmodet om kommunegaranti for lån på op til 100 mio. kr. jf bilag 7 (Bilag 7. Ansøgning om kommunegaranti).
Administrationen gør særlig opmærksom på, at der:
- af ansøgningens 100 mio. kr. indgår ca. 20,8 mio. kr. til investeringer på privat ejendom, idet fjernvarmeselskabet indfører til i det enkelte hus og tilslutter det eksisterende varmeanlæg.
- BDO har tidligere henvist til KommuneKredits afgørelse, hvorvidt der kan ydes lån til investeringer på private ejendomme.
- KommuneKredit er i øjeblikket ved at undersøge, hvorvidt deres lånetilbud vil kunne omfatte projektsummen på 100 mio. kr. helt eller delvis (undtaget for investeringer på privat ejendom).
- af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A.s vedtægter rummes mulighed for udtrædelse af forsyningen, hvilket tidligere var forbundet med krav om godtgørelse af andel af forsyningens aktuelle restgæld.
En nyfortolkning holder udtræder fri for krav om godtgørelse af andel i aktuel restgæld, hvilket medfører, at de tilbageværende må bære afdragsbyrden og risikofaktoren for Svendborg Kommune øges, idet der ikke vil kunne gøre regres såfremt alle udtræder jf. bilag 8 (Bilag 8. Notat fra Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A). Dette betyder for de tilsluttede, at der ikke kan opkræves udtrædelsesgodtgørelse så længe, at det vurderes at den ledige kapacitet kan afsættes til andre. Lykkedes det ikke at skaffe nye forbrugere til at erstatte den udtrædende forbruger vil dette betyde en opregulering af priserne for de tilbageværende forbrugere for at afdrage på restgælden.
Fjernvarmeselskabet har fra KommuneKredit modtaget et lånetilbud med 0,5 % rente over 30 år i januar 2020, forudsat kommunegaranti jf. bilag 9 (Bilag 9. Lånetilbud 2020). Der foreligger ikke et nyere gældende lånetilbud, da fjernvarmeselskabet har søgt på det nye projekt, men endnu ikke modtaget svar. Kommunekredit er ved at få fastslået, om deres generelle hidtidige sagsbehandling af låneansøgninger er i overensstemmelse med reglerne fra EU, hvilket påvirker behandlingen af lånetilbuddet.
Såfremt der gives garanti for lån, blev sats for garantiprovision fastsat til årligt 3 % af garanteret restgæld 31.12. Satsen revurderes årligt ud fra en risiko- og markedsniveau betragtning.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den samlede investering i projektet forventes at beløbe sig til ca. 125 mio. kr. for det fuldt udbyggede anlæg. Der er forudsat et investeringsbehov i etableringsfasen på ca. 100 mio. kr., og herefter løbende i alt ca. 25 mio. kr. til brug for den fulde konvertering af de i alt 893 forventede forbrugere i området.
Selskabet har anmodet Svendborg Kommune om kommunegaranti til investeringsbehovet i etableringsfasen.
Der er i selskabsbudgettet kalkuleret med en årlig garantiprovision på 3 % i etableringsfasen og derefter 1 % i driftsfasen i projektforslaget.
Økonomiudvalget besluttede 23. marts 2021, at garantprovisionen forudsat, at det kommende varmeprojekt er baseret på varmepumper, fastlægges til 3 % og at garantiprovisionen årligt revurderes ud fra markedsniveau.
CO2-Konsekvensvurdering
I projektforslaget er det beskrevet, at fortsat brug af individuelle fossile brændsler vil have en udledning på 73.500 tons CO2 over en 20-årig periode. Ved gennemførsel af fjernvarmeprojektet vil udledningen udgøre ca. 4.850 tons CO2 over en 20-årig periode. Der vil derved ske en kraftig reduktion i CO2-udledningen gennem fjernvarmeprojektet i forhold til nuværende fossile situation.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
(Projektbekendtgørelsen). Bek. nr. 1794 af 2. december 2020.
Lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). Lov nr. 382 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 1215
af 14. august 2020.
Sagen afgøres i
Byrådet.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Indstillingen vedrørende projektforslaget anbefales overfor Økonomiudvalg og Byrådet.
Løsgænger Jens Munk kan ikke anbefale indstillingen.
Liste Ø undlader at stemme.
Administrationens supplerende orientering blev endvidere taget til efterretning, herunder:
- at der i 2016 er givet en forhåndstilsagn vedrørende relevante kommunale ejendommes tilslutning til fjernvarmeprojektet. Forhåndstilsagnet var en interessetilkendegivelse overfor projektet på daværende tidspunkt.
- At beslutningen om de kommunale ejendommes konkrete tilslutning senere vil fremlægges til politisk stillingtagen i Teknik- og Erhvervsudvalget
Punkt 9 Roller og opgaver for Svendborg VE A/S
+Beslutningstema
Bestyrelsen for Svendborg VE A/S har henvendt sig til Svendborg Kommune for at få præciseret Svendborg Kommunes forventninger til hvilken rolle og opgave, selskabet skal varetage i relation til realisering af kommunens klimamål.
På et temamøde forud for udvalgsmødet den 13.4.2021 er de juridiske rammer for drift af VE-anlæg i regi af Svendborg VE A/S blevet skitseret. Miljø- og Naturudvalget besluttede på sit møde den 13.4.2021, at udvalget på kommende møde skal drøfte ønsker til Svendborg VE A/S for så vidt angår varmepumper og solcelleanlæg samt placering heraf.
Svendborg VE A/S forestiller sig, at selskabet kan bidrage til den grønne omstilling i Svendborg Kommune via hhv. drift af varmepumpeanlæg opstillet ved kommunalt ejede bygninger og via opførelse og drift af solcelleanlæg. Mulighederne for at Svendborg VE A/S kan bidrage via drift af varmepumpeanlæg og/eller ”små” solcelleanlæg belyses i et særskilt dagsordenspunkt hvortil der henvises. Nærværende sag drejer sig således alene om etablering af solcelleanlæg på ”barmark”.
Indstilling
Direktionen indstiller til drøftelse i Miljø- og Naturudvalget med indstilling til Økonomiudvalget om principgodkendelse af at Svendborg VE via medejerskab i et andelsselskab kan opføre et solcelleanlæg på ”barmark” og i givet fald med kapitalindskud/lånegaranti fra kommunen.
Sagsfremstilling
På temamødet den 13. april 2021 har bestyrelsesformanden for Svendborg VE A/S redegjort for selskabets vision om at opføre og drive et solcelleanlæg (barmarksanlæg) dækkende et areal på 40 ha. Anlæggets årlige produktion vil udgøre 40 MW svarende til ca. 13 procent af det samlede elforbrug i hele kommunen (geografisk enhed). Herved vil hele elforbruget i hhv. virksomheden Svendborg Kommune (8 MW) og Vand & Affald (8 MW) kunne dækkes. Resten af elproduktionen (32 MW) skal medgå til dækning af elforbruget i øvrige virksomheder i Svendborg Kommune.
Det er selskabets vision, at solcelleanlægget skal drives i et andelsselskab, hvor Svendborg Kommune vil indgå som andelshaver sammen med Vand & Affald, øvrige virksomheder og private borgere.
Svendborg VE A/S ønsker jf. Bilag 1 – Henvendelse vedr. roller og opgaver fra Svendborg VE A/S svar på følgende:
- Bakker Svendborg Kommune – som ejer af Svendborg VE A/S – op omkring visionen?
- At anlægget skal etableres som et andelsprojekt?
- At ejerandele i andelsselskabet skal svare til elforbruget hos andelshaverne?
- Skal der være minimum og maksimum andele?
- Tidshorisonten for etableringen af solcelleanlægget?
- På hvilke vilkår er Svendborg Kommune villig til at indskyde den nødvendige egenkapital i selskabet og/eller stille kommunegaranti for finansieringen af solcelleanlægget?
Hvorvidt kommunen ønsker at bakke op om selskabets investeringsønske skal vurderes i sammenhæng med dagsordens punkt 3 vedrørende kommunens ønsker til graden af selvforsyning med vedvarende energi og i bekræftende fald også i forhold til størrelsen af kommunens investeringsandel ved den ønskede grad af selvforsyning.
På temamødet den 13. april 2021 gennemgik revisionsfirmaet BDO et notat, hvori der nærmere blev redegjort for de juridiske og økonomiske rammer for aktivering af Svendborg VE A/S. Notatet er vedlagt som Bilag 2 – Notat fra BDO om muligheder for selskabsdrift.
Barmarksanlæg:
Det vil jf. gældende lovgivning være muligt for Svendborg VE A/S at etablere et ”barmarksanlæg”, som producerer el via solceller. Den producerede el på solcelleanlægget skal afsættes på det overordnede elnet, hvilket betyder at afregningsprisen på den producerede el vil værre variable.
Driften af et sådan barmarksanlæg vil skulle ske på kommercielle vilkår, da kommunen ikke må drive konkurrenceforvridende virksomhed. Af hensyn til at kunne opnå en fornuftig driftsøkonomi vil det derfor kræve en vis størrelse på anlægget, hvilket stiller krav om forholdsvise store arealer. Processen med etablering af et barmarksanlæg vil endvidere kræve udarbejdelse af et lokalplangrundlag.
Selve finansieringen af et sådant solcelleanlæg vil skulle ske via realkredit- eller banklån, da KommuneKredit jf. EU’s statsstøtteregler ikke må yde lån til sådanne anlæg. Dette skyldes, at den producerede el skal afsættes på det overordnede elnet.
Andelsselskab:
Bestyrelsen for Svendborg VE A/S foreslår, at driften af barmarksanlægget skal foregå i et andelsselskab.
Det fremgår af notatet fra BDO, at udgangspunktet efter kommunalfuldmagtsreglerne er, at en kommune ikke kan varetage en kommunal opgave i et privatretligt selskab og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen. Dette følger af en formålsfortolkning af § 2, stk. 1 i kommunestyrelsesloven, hvoraf det fremgår, at en kommunes anliggende styres af kommunalbestyrelsen. Det betyder, at en kommunal opgave som udgangspunkt ikke vil kunne udskilles i selskabsform hvis kommunen ejer mere end 50 % af kapitalandelene medmindre, der er opnået dispensation hertil.
Det vil altså ikke være muligt at drive et solcelleanlæg i et andelsselskab hvis kommunen samtidigt ønsker at bevare den bestemmende indflydelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Det vil være juridisk muligt for Svendborg VE A/S at etablere og drive et ”barmarksanlæg”. Et sådant anlæg vil skulle drives på kommercielle vilkår hvilket betyder, at kommunen enten skal indskyde ekstra kapital i Svendborg VE A/S forud for etableringen af solcelleanlægget eller stille garanti for de banklån eller realkreditlån, som selskabet skal optage for at kunne finansiere barmarksanlægget.
Med de nuværende afregningspriser kan det dog være svært for selskabet at opnå en fornuftig driftsøkonomi.
KommuneKredit må ikke yde lån til finansiering af sådanne anlæg hvilket betyder, at et solcelleanlæg ejet af Svendborg VE A/S skal finansieres via et realkredit- eller banklån. Kommunen vil blive bedt om at stille garanti for realkredit- eller banklånet.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunen/Svendborg VE A/S vil dog først kunne beskrives nærmere, når der foreligger et konkret projektforslag fra Svendborg VE A/S. Der kan endvidere være behov for yderligere afklaring af juridiske forhold inden et konkret projekt kan godkendes.
Lovgrundlag
Lov om elforsyning (LBK. nr. 119 af 6/2-2020
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Indstillingen godkendt og principgodkendelsen anbefales overfor Økonomiudvalget.
Liste C kan ikke godkende indstillingen, idet man ikke ønsker, at kommunen skal agere som energiselskab.
Punkt 10 Konkrete forslag til investering - VE A/S
+Beslutningstema
Svendborg VE A/S har anmodet Svendborg Kommune om at de må arbejde videre med at undersøge mulighederne for at investere i anlæg på tre kommunale ejendomme. Mulighederne skal ses som starten på en række forslag til nye solcelleanlæg, der kan arbejdes videre med. Det skal bemærkes at lovgivningen på området er svært tilgængelig hvorfor det kan være nødvendigt med yderligere juridisk afklaring, inden projekterne kan sættes i gang.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Miljø- og Naturudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,
- At principgodkende, at Svendborg VE A/S arbejder videre med solcelleanlæg på følgende ejendomme:
- Det Gode Madhus
- Tåsinge Skolen Sundhøj - Tåsinge Plejehjem
- Rantzausminde skole
Sagsfremstilling
Svendborg VE A/S har på bestyrelsesmøde den 21. april 2021 besluttet at henvende sig til Svendborg Kommune og anmode om, at de kan arbejde videre med at beregne investeringer i solceller på tre konkrete kommunale ejendomme, se bilag 1(Bilag 1. Svendborg VE A/S bestyrelsesmøde den 21. april 2021, Punkt 5)
- Det Gode Madhus
- Tåsinge Skolen Sundhøj - Tåsinge Plejehjem
- Rantzausminde skole
Der kan i henhold til gældende lovgrundlag sættes solcelleanlæg op på de tre ejendomme. Da anlæggene ikke vil være omfattet af reglerne for nettoafregning, vil de i praksis skulle levere elproduktionen til elnettet. Det vil derfor være tvivlsomt om investeringerne vil give en driftsbesparelse.
Når Svendborg VE A/S har foretaget de endelige beregninger, vil de enkelte forslag til investeringer og driftsaftaler skulle godkendes af Svendborg Kommune, og sagerne vil blive forelagt til politisk godkendelse.
Overdragelse af eksisterende varmepumpeanlæg og solcelleanlæg, er fortsat under udredning, der afvendtes svar på en forespørgsel hos ankestyrelsen vedr. drift af varmepumper, mindre end 250kw i selskabsregi. Det samme gør sig gældende for nye varmepumpeanlæg.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Kommunalt ejede solcelleanlæg skal drives i selskabsform og kommunen kan ikke få
reduktion af elafgiften som elforbruger.
Se også dagsordenpunkt nr. 9 vedr. Roller og opgaver for Svendborg VE A/S.
De konkrete økonomiske konsekvenser for kommunen kan på nuværende tidspunkt ikke estimeres, idet de blandt andet vil afhænge af størrelsen på solcelleanlæggene og beregning af driftsomkostningerne.
Da kommunen skal betale elafgift af egetforbruget, som produceres på anlæggene, vil besparelsen pr. kWh være: Ordinær elpris ex. moms minus elafgift. Kommunens samlede besparelse skal så kunne finansiere de årlige afdrag og renter på de optagne lån og driftsomkostningerne på anlæggene.
Opnår kommunen en samlet besparelse ved at der opsættes solcelleanlæg på kommunens bygninger, vil besparelsen blive modregnet i kommunens bloktilskud jf. reglerne i elforsyningslovens § §§ 37 § 37a.
Lovgrundlag
Elforsyningsloven §2, stk 1.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.
Liste C kan ikke godkende indstillingen, idet man ikke ønsker, at kommunen skal agere som energiselskab.
Punkt 11 Plan for klima- og energiaktiviteter i 2021
+Beslutningstema
Godkendelse af forslag til aktiviteter på klima- og energiområdet i 2021, der skal understøtte Svendborg Kommunes Klima- og energipolitik og Bæredygtighedsstrategi samt bidrage til udviklingen af en ny klimahandleplan i regi af DK2020.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,
- at godkende forslag til aktiviteter på klima- og energiområdet i 2021.
Sagsfremstilling
Administrationen har planlagt en række aktiviteter på klima- og energiområdet i 2021, der på forskellig vis skal understøtte Svendborg Kommunes Klima- og energipolitik og Bæredygtighedsstrategi samt bidrage til udviklingen af Svendborg Kommunes Klimahandleplan i regi af DK2020.
Foregående års aktiviteter som energitjek og klimauge foreslås bibeholdt, da der er god erfaring med aktiviteterne. Hertil er tilføjet aktiviteter i forbindelse med udviklingen af Svendborg Kommunes Klimahandleplan i regi af DK2020.
Administrationens forslag til aktiviteter på klima- og energiområdet er opstillet i nedenstående tabel.
Emne | Indhold/aktivitet | Klima-effekt | Beløb (kr.) |
Grønne arbejdspladser | Energitjek af private boliger, oplysning om energirenovering og værktøjet ”Boliganalysen”. | Reduktion i energiforbrug og CO2-udledning.
| 80.000 |
Analyser | Risikoanalyser i forbindelse med kommende klimaforandringerne og scenarieberegninger for CO2-reduktion. | Grundlag for indsatser i forhold til klimatilpasning samt CO2-reduktion | 135.000
|
Undervisning | Grøn Fredag. Grønt Flag skoler. | Mulig reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, hvis eleverne ændrer adfærd. | 31.000 |
Borgerinddragelse | Klimauge, spørgeskemaundersøgelse vedr. forbrug af varer og tjenesteydelser, demonstration af regnvandsafledning m.m. | Reduktion i energiforbrug og CO2-udledning. Tiltag for klimatilpasning | 94.000 |
Kommunikations-aktiviteter | Nyhedsbreve, hjemmeside, film m.m.
| Reduktion i energiforbrug og CO2-udledning. Tiltag for klimatilpasning | 85.000 |
Vidensopbygning og samarbejde | KL’s klimanetværk m.m. | Indirekte klima-effekt igennem kvalificering af indsatser i forhold til klimatilpasning og CO2-reduktion | 28.839 |
I alt |
|
| 453.839
|
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er i alt 453.839 kr. til rådighed i 2021 inklusive overførelse fra 2020. Hvis pengene ikke som forudset kan anvendes indenfor det budgetterede projekt, anvendes pengene indenfor et af de øvrige budgetterede projekter, dog fortrinsvis til udviklingen af klimahandleplanen.
CO2-Konsekvensvurdering
Aktiviteterne medvirker til CO2-reduktion samt arbejdet med klimatilpasning.
Lovgrundlag
Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune
Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune
Planstrategi ´19, Svendborg Kommune
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Indstillingen godkendes..
Punkt 12 Miljøtilsynsplan 2021-2024
+Beslutningstema
Godkendelse af den reviderede Miljøtilsynsplan 2021-2024. Miljøstyrelsen stiller krav om, at kommunen udarbejder en Miljøtilsynsplan, som skaber åbenhed omkring, hvordan kommunen udfører tilsyn på husdyrbrug og virksomheder. Planen gælder i en 4 års periode og er netop blevet revideret for perioden 2021-2024. For at den er gældende, skal den godkendes i Miljø- og Naturudvalget.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,
- at Miljøtilsynsplan 2021-2024 for Svendborg Kommune godkendes.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune fører miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug i kommunen for at sikre, at gældende miljølovgivning bliver overholdt og at forurening dermed undgås. Miljøtilsynet kan omfatte produktionens størrelse, håndtering af stoffer som afgives til miljøet, opbevaring og håndtering af olieholdige produkter og kemikalier, håndtering af affald og indretning af tankpladser.
Miljøstyrelsen kræver, at kommunen udarbejder en Miljøtilsynsplan, som sammen med den nationale lovgivning danner rammen for, hvordan miljøtilsyn bliver udført i kommunen.
Formålet med planen er at skabe mere åbenhed for borgere, virksomheder og husdyrbrug, der med planen kan få indsigt i, hvordan kommunen udfører miljøtilsyn.
Planen revideres hvert 4. år. Administrationen har netop revideret planen for perioden 2021-2024, og planen er vedlagt som Bilag 1. (Bilag 1. Udkast til Miljøtilsynsplan 2021-2024). Planen skal godkendes af Miljø- og Naturudvalget.
Forud for behandlingen i Miljø- og Naturudvalget har udkastet til planen været i offentlig høring på kommunens hjemmeside i perioden 22. april til 20. maj 2021. Der er ikke indkommet høringssvar.
Når planen er endeligt godkendt, vil den være gældende og retningsgivende for kommunens tilsynsindsats frem til og med 2024. Planen bliver offentliggjort på Miljøstyrelsens portal for offentliggørelser (mst.dma.dk).
Resumé af Miljøtilsynsplanen:
Planen er opdelt i 4 afsnit:
- Hvem får tilsyn og hvor tit
- Kommunens miljøtilsyn – hvad og hvordan
- Væsentlige miljømæssige problemstillinger
- Samarbejdet med andre myndigheder
Planen omfatter en beskrivelse af, hvordan tilsyn udføres, vurdering af væsentlige
miljøproblemer, beskrivelse af samarbejde med andre myndigheder, liste over virksomheder og
husdyrbrug, der er forurener udover nogle fastsatte grænseværdier og dermed er omfattet af nogle EU-regler.
Afsnittet ”Hvem får tilsyn og hvor tit” beskriver den, i loven, fastsatte frekvens for tilsyn. Det forklares i afsnittet, hvordan frekvensen for tilsyn på virksomheder og husdyrbrug fastsættes afhængigt af virksomhedens størrelse og en vurderet risiko for forurening. Afsnittet forklarer begrebet ”miljørisikoscore”, som er en metode udviklet af Miljøstyrelsen til at vurdere en virksomheds eller et husdyrbrugs risiko for at komme til at forurene. Afsnittet beskriver også forskellige typer af tilsyn og tilsynskampagner.
Afsnittet ”Kommunens miljøtilsyn – hvad og hvordan” beskriver hvordan kommunen udfører tilsyn. De forskellige trin i miljøtilsynet: Varsling, forberedelse, udførelse, afrapportering og offentliggørelse bliver beskrevet. Desuden bliver der i afsnittet redegjort for kommunes tilgang til tilsynet, som er baseret på dialog og for hvordan denne tilgang er fremmende for miljøindsatsen på virksomheder og husdyrbrug.
Afsnittet ”Væsentlige miljømæssige problemstillinger” beskriver hvilke problemstillinger i forhold til miljøet, som kommunen har fokus på at forebygge med sin indsats med miljøtilsyn.
Beskyttelse af jord, grundvand og søer, hav og vandløb samt gener i form af lugt, støj og støv for naboer er beskrevet.
Afsnittet ”Samarbejde med andre myndigheder” beskriver hvilke myndigheder som Svendborg Kommune samarbejder med, når det kommer til miljøtilsyn. Det fremgår også af afsnittet, at der gennem netværk af miljømedarbejdere foregår udveksling af erfaringer mellem de øvrige kommuner.
Endeligt indeholder planen et bilag i form af en lister over de husdyrbrug og virksomheder, som er omfattet af de tidligere nævnte EU-regler.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Da arbejdet med miljøtilsyn er omfattet af brugerbetaling, er der ingen konsekvenser i forhold til økonomien.
CO2-Konsekvensvurdering
Det vurderes ikke, at nærværende plan i sig selv har en effekt på CO2 - udledningen.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om miljøtilsyn nr. 1536 af 9. december 2019
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Indstillingen godkendt.
Punkt 13 Passage i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle
+Beslutningstema
I henhold til Statens Vandplan 2009-2015 skal der sikres fri faunapassage i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle, således at fisk og smådyr kan passere mølleopstemningen til de opstrøms liggende 30 km vandløb.
Med baggrund i en flertalsbeslutning i Miljø-, Klima-, og Trakfikudvalget i 2016 traf administrationen afgørelse om, ikke at gennemføre vandløbsrestaurering i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle. Afgørelsen blev truffet med begrundelse i hensynet til de kulturhistoriske interesser. Efterfølgende ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen og hjemviste den til fornyet behandling i kommunen.
Der foreligger tre projektforslag, der alle kan sikre målopfyldelse og som samtidig tager hensyn til de miljømæssige og kulturhistoriske interesser.
På mødet den 13. april 2021 besluttede udvalget at udsætte sagen til maj måned med henblik på, at administrationen kunne gå i fornyet dialog med de berørte lodsejere. Det var ikke muligt for administrationen at indgå fornyet dialog med lodsejer i perioden fra Miljø- og Naturudvalgets møde den 13. april 2021 til mødet den 4. maj 2021. Der henvises til bilag 10 (Bilag 10. Notat om lodsejerdialog – april 2021).
På mødet den 4 .maj 2021 traf udvalget derfor beslutning om igen at udsætte sagen til den 8. juni 2021. Administrationen har nu indgået aftale med lodsejer om et forhandlingsmøde torsdag den 3. juni. Der henvises til bilag 11 (Bilag 11. Notat om lodsejerdialog – maj 2021).
Projektet skal gennemføres inden udgangen af 1. kvartal 2023 og derfor er tidsplanen for administrationens arbejde meget stram. Administrationen har den 6. maj 2021 modtaget et orienteringsbrev fra Miljøstyrelsen, hvor styrelsen gør opmærksom på, at alle vandløbsprojekter under ordningen EHFF skal være afsluttede i 1. kvartal 2023. Der henvises til bilag 12 (Bilag 12. Notat om økonomiske konsekvenser ved projektforsinkelser for vandplanindsats ved Gundestrup Mølle).
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalgets beslutning,
- At den kommunale vandplanindsats i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle søges realiseret ved projektforslag scenarie 2, hvorved der sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier og til lodsejerinteresser.
Alternativt,
- At vandplanindsatsen søges realiseret ved projektforslag scenarie 3, hvorved der sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til vandmiljøet, men på bekostning af lodsejerinteresser og i nogen grad på bekostning af kulturhistoriske værdier.
Alternativt,
- At vandplanindsatsen søges realiseret ved projektforslag scenarie 1, hvorved der sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til vandmiljøet, men på bekostning af de kulturhistoriske værdier og lodsejerinteresser.
Sagsfremstilling
Baggrund for sagen
EU’s Vandrammedirektiv fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s medlemslande, og direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”.
Til dette formål er der udarbejdet statslige vandområdeplaner, der bl.a. indeholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål.
Gennemførelsen af indsatsen i de statslige vandområdeplaner er en bunden opgave for kommunen jf. lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsen.
Hundstrup Å er omfattet af vandplanen for Vandområdedistrikt 1, Jylland og Fyn, Det Sydfynske Øhav, Hovedvandopland 1.15. For at sikre målopfyldelse i Hundstrup Å, skulle der ifølge planen sikres fri faunapassage (kontinuitet) forbi opstemningen ved Gundestrup Mølle i løbet af første planperiode 2009-2015.
Af retningslinjerne i vandplanen for 2009-2015 fremgår det, at der så vidt muligt etableres fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af f.eks. kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ”naturlignende stryg” i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning.
Den 11. juni 2014 sendte Miljøministeren et hyrdebrev til samtlige kommuner. Heri fastsættes, at vandløbsrestaureringsprojekter ikke kan gennemføres, hvis væsentlige kulturhistoriske interesser tilsidesættes jf. vandløbslovens § 37 stk. 3. Det er vandløbsmyndigheden, der foretager den konkrete vurdering af balancen mellem natur- og miljømæssige hensyn og kulturhistoriske hensyn. Miljøministeren forudsætter, at kommunerne i den forbindelse er i dialog med de relevante myndigheder og interessenter.
Administrationen indhentede derfor en vurdering fra Svendborg Museum, som finder, at Gundestrup Mølle rummer væsentlige kulturhistoriske interesser.
På dette grundlag traf et flertal (V, C, og O) på Miljø-, Klima-, og Trakfikudvalgets møde den 6. juni 2016, beslutning om, at indsatsen ved Gundestrup Mølle ikke skulle realiseres med henvisning til de kulturhistoriske værdier. Referat af mødet er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Referat med bilag fra Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets møde den 6. juni 2016) Den 13. juni 2018 traf administrationen, som konsekvens heraf, afgørelse efter vandløbslovens § 37 stk. 3 om, at indsatsen ikke skulle gennemføres.
Efterfølgende hjemviste Miljø- og Fødevareklagenævnet sagen til fornyet behandling b.la. med begrundelsen:
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Svendborg Kommune i sin afgørelse ikke i tilstrækkelig grad har redegjort for, at realisering af de i forundersøgelsen beskrevne scenarier – eller andre potentielle tekniske løsninger - tilsidesætter væsentlige kulturhistoriske interesser ved Gundestrup Mølle. Dermed finder nævnet, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for afvejningen mellem indsatsbekendtgørelsens bindende krav, der skal medvirke til at sikre målopfyldelse i Hundstrup Å og hensynet til eventuelle væsentlige kulturhistoriske interesser som fastsat i vandløbslovens § 37, stk. 3.
Klagenævnets afgørelse er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse vedr. Gundestrup Mølle).
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder i deres afgørelse, at vandløbslovens § 37, stk. 3 kun kan benyttes, hvis der ikke kan findes en teknisk løsning, der i tilstrækkelig grad tager hensyn til væsentlige kulturhistoriske interesser ved etablering af en faunapassage.
Da den bundne kommunale indsats i Hundstrup Å ikke er gennemført i første planperiode, har Miljøstyrelsen overført indsatsen til den nye planperiode for 2015-2021. Indsatsen skal være gennemført senest i 1. kvartal 2023.
Administrationens vurdering vedr. interesseafvejning
Gennemførelse af vandplanernes indsatser kræver ofte en interesseafvejning – særligt i forbindelse med indsatser ved vandmøller og andre kulturhistoriske anlæg.
Ved interesseafvejningen gælder følgende retningslinjer:
- Målopfyldelse jf. vandplanen skal sikres.
- Væsentlige kulturhistoriske interesser skal sikres - fx hvis der er tale om fredede anlæg m.v.
- Kulturhistoriske anlæg, der ikke er omfattet af en fredning, bør i videst muligt omfang sikres, hvis det er foreneligt med målopfyldelse.
- Lodsejerinteresser kan imødekommes, hvis det er foreneligt med målopfyldelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at Gundestrup Mølle ikke er omfattet af en fredning. Det er dog administrationens vurdering, på baggrund af klagenævnets afgørelse, at en løsning skal søges, hvor der både tages hensyn til vandplanens krav og de kulturhistoriske interesser.
Kulturarvsstyrelsen publikation fra 2010 Vandkraftens Kulturarv - Prioriteringer i vandplanlægningen (Bilag 3. Vandkraftens Kulturarv) beskriver hvordan kommunerne kan integrere hensynet til kulturarven i den kommunale vandplanindsats. Publikationen nævner en lang række eksempler på steder, hvor der med succes er etableret omløbsstryg forbi historiske og/eller fredede vandmøller og turbineanlæg under hensyntagen til de kulturhistoriske. Det er bl.a. tilfældet ved Hårby Mølle og Elværk beliggende i Faaborg-Midtfyns Kommune og Harteværket ved Kolding. Sammenfattet lyder anbefalingen fra styrelsen: Bevar i muligt omfang vandtilførslen til møller, damme og kanaler og herunder bør en fungerende mølle have vand nok til mindst 2 timers daglig drift, undgå ligeledes bygningsskader og sætning af fundament. Desuden bør lyden af vandets plasken bevares. Det er administrationens vurdering at scenarie 2, og til en vis grad scenarie 3, vil være i overensstemmelse med styrelsens råd.
I forbindelse med afklaringen af spørgsmålet af de kulturhistoriske interesser har Slots- og Kulturstyrelsen svaret følgende i forhold til administrationens spørgsmål om vigtigheden af de konkrete kulturhistoriske forhold omkring Gundestrup Mølle: ”Det er styrelsens generelle anbefaling, at der i videst muligt omfang tages hensyn til vandkraftens kulturarv i forbindelse med planlægning af vandløbsprojekter”. Styrelsens svar er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Slots- og Kulturstyrelsens svar ang. Gundestrup Mølle). Det er administrationens vurdering, at styrelsens svar er i overensstemmelse med deres anbefalinger i publikationen fra 2010.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at den kommunale vandplanindsats for Hundstrup Å gennemføres ved et af de tre scenarier, der er udarbejdet af rådgivervirksomheden Rambøll i 2014. (Bilag 5. Forundersøgelse og indledende detailprojektering, faunapassage Gundestrup Mølle, Hundstrup Å).
Scenarierne er udarbejdet så de i forskelligt omfang balancerer interesseafvejningen mellem opfyldelse af miljømål, hensynet til de kulturhistoriske interesser ved Gundestrup Mølle og hensynet til lodsejerinteresser.
Projektforslag scenarie 1: Det oprindelige forløb af Hundstrup Å genskabes ved at erstatte mølledammen med en ådal, hvori vandløbet får det naturlige fald. Projektet medfører, at den eksisterende elproduktion ved turbinedrift på vandmøllen ophører permanent. De eksisterende bygninger påvirkes ikke. Herved sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til vandmiljøet, men på bekostning af de kulturhistoriske værdier og lodsejerinteresser.
Projektforslag scenarie 2: Der etableres et nyt forløb af Hundstrup Å udenom mølleopstemningen. Det nye vandløb og mølledammen adskilles af en væg af stål. Væggen skal opretholde vandstanden i mølledammen, så der fortsat kan opretholdes turbinedrift. Vandføringen i Hundstrup Å deles mellem mølledammen, der leder vand til turbinen, og det nye forløb, således vandføringen i det nye forløb opfylder de statslige krav, og således at elproduktion kan fortsætte dog i et reduceret omfang. Fordelingen af vandføring mellem det nye forløb og mølledam/turbine fastlægges efter Miljø- og Fødevareministeriets faglige vurdering fra april 2019. (Bilag 6. Miljø- og Fødevareministeriets faglige vurdering i forhold til vandfordeling ved Gundestrup Mølle). Herved sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier og til lodsejerinteresser, men i nogen grad på bekostning af vandmiljøet.
Projektforslag scenarie 3: I en vis udstrækning identisk med projektforslag scenarie 2. Mølledammen opretholdes i næsten hele sin udstrækning ved at der etableres en stålvæg, der skal opretholde vandstanden i mølledammen. Der etableres også et nyt forløb af Hundstrup Å. Til forskel fra scenarie 2 skal hele Hundstrup Å's vandføring ledes gennem det nye vandløb. Mølledam og turbine fødes i stedet af vand fra det diffuse tilløb "Tilløb fra Eskebjerg". Egentlig elproduktion er ikke mulig, men tilførslen af vand til mølledammen vil være tilstrækkelig til demonstrationsbrug. Herved sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til vandmiljøet, men på bekostning af lodsejerinteresser og i nogen grad på bekostning af kulturhistoriske værdier.
Det er administrationens vurdering, at Rambølls tre forslag alle i forskellig grad tilgodeser hensynet til de kulturhistoriske interesser. Det er dog administrationens anbefaling, at der skal tages udgangspunkt scenarie 2, fordi det er det kompromis som bedst imødekommer lodsejers ønsker til en fortsat turbinedrift og elproduktion, samtidig med at vandplanens krav om kontinuitet er opfyldt.
Scenarie 2 er således den løsning, som i størst grad tager hensyn til de kulturhistoriske interesser, fordi der fortsat er muligt at opretholde en drift, omend i begrænset omfang. De optimale løsninger for fisk og smådyr findes dog i scenarie 1 og 3, da vandløbet her vil få et naturligt forløb med fuld vandføring, helt upåvirket af vandtilførsel til vandmøllen.
Status på lodsejerforhandlinger
Administrationen har siden 2013 forsøgt at finde en løsning, som kan sikre målopfyldelse og samtidig tilgodese de kulturhistoriske interesser og hensynet til lodsejers interesser i møllens fortsatte drift. Administrationen indstiller derfor til udvalget at beslutte hvilket af de tre scenarier, som skal realiseres i forhold til at sikre målopfyldelse i vandløbet.
Administrationen har været i løbende dialog med lodsejerne og sportsfiskerne med henblik på, i bedst muligt omfang, at kunne inddrage lodsejernes ønsker til udformning af projektet - herunder fortsat elproduktion ved turbinedrift. Endelig har Miljøministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen været involveret i forhold til hhv. vandfordeling og de kulturhistoriske interesser.
Administrationen har forgæves søgt at finde en løsning med de berørte lodsejere med udgangspunkt i scenarie 2, som bedst muligt tilgodeser deres interesser i forhold fordeling af vand til drift af turbinen og dermed de kulturhistoriske interesser og vandplanens krav.
Som en del af dialogen har administrationen spurgt Miljøstyrelsen, om der er muligheder for at fravige vandplanens kriterie for dimensionering af omløbsstryg og dermed øge fordeling af vand fra omløbsstryg til mølledammen og turbinen. Miljøstyrelsen vurderer, blandt andet fordi Hundstrup Å har en meget varierende vandføring, at fordelingen til mølledammen og turbinen kan øges under fastlagte forhold jf. styrelsens mail fra 11. april 2019 (Bilag 6 - Miljø- og Fødevareministeriets faglige vurdering i forhold til vandfordeling ved Gundestrup Mølle).
Administrationen har efterfølgende bedt rådgivningsvirksomheden Bangsgaard & Paludan om at vurdere konsekvensen af denne vandfordeling i forhold til turbinens driftsmulighed og den biologiske påvirkning. Det er deres vurdering, at det ikke er muligt at finde en løsning, der fuldt ud tilgodeser hensynet til mest muligt vand til turbinen uden samtidig at påvirke passagemulighederne for fisk og smådyr i betydelig negativ grad (Bilag 7. Bangsgaard og Paludan, Teknisk notat Vandfordeling Gundestrup). Skal kravet fra Miljøministeriet til vandføring i omløbsstryget efterleves, vil det ikke længere være muligt at drive turbinen som hidtil. Turbinen vil herefter primært kunne anvendes til formidlingsdrift.
Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere, er det en forudsætning for at realisere projektet, at Byrådet gennemfører en ekspropriation af retten til at opstemme og indvinde vand til turbinedrift samt brug af arealer til placering af et nyt omløbsstryg. Lodsejerne erstattes for deres tab efter vandløbslovens regler.
Den videre proces
Fiskeristyrelsen har givet kommunen tilsagn om støtte til realiseringen af projektet efter EHFF-ordningen, som udløber i første kvartal 2023. Det betyder, at projektet skal være gennemført inden da. Derfor har administrationen har været nødt til at lægge en stram tidsplan for at nå i mål med projektet. Procesplanen er vedlagt som bilag 8 (Bilag 8. Tids- og procesplan 2021-2023). Næste skridt er detailprojektering af det besluttede scenarie.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til projektets detailprojektering, anlægsarbejde og kommunens forbrug af egne timer dækkes af tilskud bevilget af Fiskeristyrelsen. Projektet er således som udgangspunkt finansieret af eksterne midler. Der henvises i øvrigt til bilag 12 (Bilag 12. Notat om økonomiske konsekvenser ved projektforsinkelser for vandplanindsats ved Gundestrup Mølle).
DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet vurderer i artiklen ”Miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet”, at restaurering af små vandløb har en samfundsmæssig værdi på 283.000 kroner pr. kilometer årligt. Beløbet er baseret på et kendskab til ørredbestande i danske vandløb og lystfiskernes fangster af havørreder samt erfaringen med lystfiskernes udgifter til fiskegrej, fiskekort, overnatning m.m. DTU Aquas artikel er vedlagt som bilag (Bilag 9. Miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet).
Ved at skabe passage i Hundstrup Å forbi Gundestrup Mølle får havørreden adgang til mere end 30 kilometer vandløb med et væsentligt potentiale som gyde- og opvækstområde for ørred.
Ud fra omsætning i lystfiskerturismen vil projektet bidrage med omkring 8 millioner kroner årligt til omsætningen lokalt. Genskabes Hundstrup Å som gyde- og opvækstområde for havørred vil projektet også i væsentlig grad understøtte Svendborg Kommunes engement i det fælles fynske erhvervsfremmeprojekt, Havørred Fyn.
CO2-Konsekvensvurdering
Administrationen vurderer, at CO2-udledningen ikke vil være væsentlig i forhold til den samlede udledning på geografisk niveau.
Lovgrundlag
Miljømålsloven, Vandløbsloven, Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-04-2021
Udvalget erklærede Birger Jensen (Liste V) inhabil i sagen, hvorfor han forlod mødet. Stedfortræder Mette Kristensen (Liste V) deltog i stedet under punktets behandling.
Udvalget beslutter at udsætte sagen til maj måned med henblik på, at administrationen kan gå i fornyet dialog med de berørte lodsejere.
Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Udvalget erklærede Birger Jensen (Liste V) inhabil i sagen, hvorfor han forlod mødet. Stedfortræder Mette Kristensen (Liste V) deltog i stedet under punktets behandling.
Udvalget beslutter at udsætte sagen til juni måned med henblik på, at administrationen kan gå i fornyet dialog med de berørte lodsejere.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Udvalget erklærede Birger Jensen (Liste V) inhabil i sagen, hvorfor han forlod mødet.
Miljø- og Naturudvalget godkender et 4.scenarie, hvormed den kommunale vandplanindsats i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle søges realiseret ved et projekt, som baserer sig på et omløbsstryg, der ikke medfører tekniske indgreb på det eksisterende bygningsanlæg. Det bemærkes at dette scenarie både vil sikre målopfyldelse og tilgodese lodsejeres ønsker
Punkt 14 Opsporing af kilder til pesticidforureningen ved Skovmølleværket
+Beslutningstema
Svendborg Kommune indgik i november 2019 en aftale med Region Syddanmark og Vand og Affald om at opspore kilder til pesticidforureningen, der er fundet i én af Skovmølleværkets boringer, boring P12. Forureningskilden er desværre ikke fundet, og man har konstateret, at forureningen spreder sig til de tilstødende boringer.
Det er arbejdsgruppens anbefaling, at samarbejdet med Regionen Syddanmark og Vand og Affald videreføres i en såkaldt fase 2. I fase 2 skal kilden til forureningen forsøges opsporet, og der skal etableres en afværgepumpning fra den forurenede boring.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,
- at orienteringen om resultatet af opsporingen af kilder til pesticidforureningen ved Skovmølleværket tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Region Syddanmark, Vand og Affald og Svendborg Kommune indgik i november 2019 en aftale om at opspore kilder til pesticidforureningen i Skovmølleværkets boringer.
Miljø- og Naturudvalget blev den 4. februar 2020 orienteret om, at aftalen var indgået.
Samarbejdet blev indgået efter, at der i 2018 blev konstateret et alarmerende højt indhold af stoffet DMS (N,N-dimethylsulfamid) i en af Vand og Affalds boringer, boring P12, ved Skovmølleværket. Derudover var stoffet fundet i alle vandværkets 8 boringer, og i flere af boringerne var indholdet af DMS i grundvandet over grænseværdien for, hvad der må være i drikkevand.
Opsporing af forureningskilden
I forbindelse med partnerskabsaftalen er der udført analyser i alle af Skovmølleværkets boringer for 233 pesticidstoffer, som vurderes at kunne nedsive til grundvandet. Der er blevet fundet 2 ny stoffer: Saccharin og methaldehyd.
For at opspore kilden til DMS-forureningen har det været nødvendigt at undersøge udbredelsen af pesticidstoffer i hele området og i flere dybder. Der er derfor udtaget prøver i områdets vandløb, 8 private brønde og boringer, samt i statens og regionens boringer i området.
På baggrund af den særligt forurenede boring P12, er to lokaliteter tæt på boringen blevet undersøgt af Region Syddanmark, men forureningen stammede ikke herfra.
Trods undersøgelserne har det ikke været muligt at opspore den forureningskilde, der er årsag til forureningen i boring P12.
Ved at undersøge Vand og Affalds analyser for DMS i Skovmølleværkets boringer, kan man se, at forureningen, efter man i 2018 stoppede oppumpning fra boring P12, er begyndt at sprede sig til de nærliggende boringer. Det er derfor nødvendigt at etablere en afværgepumpning, der kan sikre, at forureningen igen bliver centreret omkring boring P12.
Resultaterne kan ses af vedlagte bilag (Partnerskabsrapport, fase 1 – Skovmølleværket).
Samarbejdet fortsættes
Det er administrationens vurdering, at samarbejdet skal fortsætte ind i en fase 2. Administrationens bidrag til fase 2 bliver at understøtte opsporingen af kilden til forureningen i boring P12 og arbejdet med at få etableret den mest effektive afværgepumpning fra boring P12.
Miljø- og Naturudvalget vil blive orienteret, når arbejdet med at opspore forureningskilden er fuldført, og afværgepumpningen er etableret.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.
Svendborg Kommune bidrog med projektledelsen af samarbejdet. Bidraget var estimeret til 180 timer. Tidsforbruget er opgjort til 213 timer. Det forventes, at kommunens bidrag til den videre proces bliver betydeligt mindre.
Projektet har ikke erhvervsmæssige konsekvenser.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Lovgrundlag
Jordforureningsloven og Vandforsyningsloven
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Punkt 15 Skiftekærmøllerne - status vedrørende sagsbehandling ved klagemyndigheder
+Beslutningstema
Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler i øjeblikket klagerne over plangrundlaget samt miljøvurderingen af Skiftekær-møllerne. Status på nævnenes behandling fremlægges til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget, at
- orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommunes Byråd vedtog d. 30. juni 2020 plangrundlag med tilhørende miljøvurdering for to vindmøller ved Skiftekær. Miljø- og Naturudvalget har samtidig vedtaget VVM-tilladelse med miljøvurdering af selve projektet. Der er indgivet klager over plangrundlaget, VVM-tilladelsen og miljøvurderingerne til henholdsvis Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Planklagenævnet har oplyst, at de forventer at afgøre klagerne over plangrundlag med tilhørende miljøvurdering senest d. 7. juli 2021. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke oplyst, hvornår de forventer at afgøre klagerne over VVM-tilladelsen med miljøvurdering af projektet. Administrationen forventer dog, at de to klagenævn koordinerer afgørelserne.
Planklagenævnet har siden, at klagerne blev indgivet, skærpet kravene til den viden, der skal foreligge for at kunne vurdere, hvordan særligt beskyttede arter, som f.eks. flagermus, påvirkes. Byrådet er orienteret om dette d. 11. marts 2021 – orienteringen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Orientering af byråd) og bilag 2 (Bilag 2. Notat – Bech Bruun 9. marts 2021). For at imødegå de skærpede krav har mølleejerne frivilligt iværksat et driftsstop af møllerne ved lave vindhastigheder fra solnedgang til solopgang i perioden fra 1. april – 31. oktober. Samtidig vil mølleejerne i 2021 gennemføre feltundersøgelser for flagermus i området omkring Skiftekær-møllerne.
Klagerne har senest afgivet oplysning til klagenævnene om, at der er fundet en død havørn i nærheden af møllerne ved Skiftekær, og at dødsfaldet sandsynligvis skyldes kollision med en vindmølle. Administrationen skal orientere om, at der i miljøvurderingen af en eventuel påvirkning af havørne allerede er foretaget en vurdering af kollisionsrisikoen mellem havørne og de to vindmøller ved Skiftekær. Det forventes, at klagenævnene forholder sig til denne vurdering.
Samtidig har én af klagerne bemærket til klagenævnet, at der i forbindelse med Byrådets vedtagelse af plangrundlaget i 2020 har været inhabilitet hos ét af byrådsmedlemmerne. Planklagenævnet har bedt om kommunes bemærkninger til dette punkt, og administrationen udarbejder i øjeblikket svar på dette. Det bemærkes, at der ikke vurderes at være tale om inhabilitet hos det pågældende medlem af Byrådet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
ingen
CO2-Konsekvensvurdering
ingen
Lovgrundlag
Planloven og Miljøvurderingsloven
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Punkt 16 Status for arbejdsgruppe om fjernvarme
+Beslutningstema
På Miljø og Naturudvalgsmødet den 4. maj 2021 blev det besluttet, at der skulle hentes erfaringer fra andre kommuner med henblik på at nedsætte en fremtidig arbejdsgruppe om fjernvarme. Der orienteres om status for dette arbejde, samt om relevante konklusioner fra det første møde i arbejdsgruppen om fjernvarme.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I forbindelse med Miljø-og Naturudvalgsmødet den 9. marts 2021 blev der afholdt temamøde om udbredelse af fjernvarmen i Svendborg Kommune. På Miljø- og Naturudvalgsmødet blev det efterfølgende besluttet, at der skulle hentes erfaringer fra andre kommuner med henblik på at nedsætte en fremtidig arbejdsgruppe om fjernvarme.
Administrationen har efterfølgende orienteret sig i forskellige kommunale netværk, ift. de andre kommuners erfaringer med at etablere arbejdsgrupper med deres forsyningsselskaber. De forskellige kommuner på Fyn har ikke erfaring med at nedsætte arbejdsgrupper med deres fjernvarmeselskaber, men har blot en løbende dialog i forhold til projekter og varmeplanlægning.
Efterfølgende valgte administrationen at nedsætte en arbejdsgruppe og inviterede alle 4 fjernvarmeselskaber i Svendborg Kommune til at deltage i arbejdsgruppens første møde den 27. april 2021. De 4 fjernvarmeselskaber i arbejdsgruppen udgør: Svendborg Fjernvarme, Stenstrup Fjernvarme, Skårup Fjernvarme og Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme. Derudover deltager 4 personer fra administrationen samt en repræsentant fra Erhvervshus Fyn.
Arbejdsgruppens første møde havde fokus på følgende:
- Formål med arbejdsgruppen - Kan fjernvarmeselskaberne se værdien i at indgå i arbejdsgruppen?
- Potentiale for udnyttelse af overskudsvarme - Oplæg fra Erhvervshus Fyn jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Oplæg af Erhvervshus Fyn).
- Henvendelse om deltagelse i Grøn Varme Arena jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Oplæg om Grøn Varme Arena).
- Drøftelse af kollektive løsninger i gasforsynede områder som Vindby og Thurø By.
Orientering fra arbejdsgruppens første møde
På baggrund af tidligere screeninger vurderes det tekniske potentiale for overskudsvarme omkring Svendborg at kunne forsyne ca. 360-400 husstande med overskudsvarme. Der vurderes også at være yderligere overskudsvarmepotentiale ved teglvirksomheden i Stenstrup, samt fra de forskellige rensningsanlæg i kommunen.
Grøn Varme Arena er et koncept udarbejdet af Grøn Varme Alliance, der består af en række nøgleaktører i varmebranchen, som Dansk Fjernvarme, Logstor, m.m. Konceptet består i, at en række eksperter fra branchen hjælper fjernvarmeselskaberne og kommunerne med at udarbejde en fælles målsætning og en konkret handleplan for de næste 100 dage. Dette foregår over to workshops. Svendborg Kommune var blevet udvalgt til at deltage i konceptet, da der var vurderet stort potentiale for udbredelsen af fjernvarme her.
Fjernvarmeselskaberne var positivt indstillet på at indgå i arbejdsgruppen og det tværgående arbejde. Der indbydes til møder i arbejdsgruppen, når der opstår relevante projekter at samarbejde om. Fjernvarmeselskaberne efterspurgte mere viden fra andre fjernvarmeselskaber med fokus på salg og markedsføring af fjernvarmen til nye områder samt erfaringer med overskudsvarmeprojekter.
Svendborg Fjernvarme, Stenstrup Fjernvarme og Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme ønskede at deltage i Grøn Varme Arena.
Der afholdes det første møde i Grøn Varme Arena i Svendborg den 2. juni 2021, hvor der også vil være oplægsholdere fra Egedal Fjernvarme/Gentofte Fjernvarme med fokus på markedsføring af fjernvarmen. Fjernvarme Fyn holder oplæg om deres konkrete erfaringer med overskudsvarmeprojekter.
Det fremadrettede arbejde
Administrationen forventer til august at indstille til Miljø-og Naturvalget, at der træffes en principbeslutning om, i hvilke områder fjernvarmen ønskes udbredt i Svendborg Kommune. Denne principbeslutning er forudsætning for det videre samarbejde med fjernvarmeselskaberne om udbredelsen af fjernvarmen i Svendborg Kommune, da fjernvarmeselskaber har brug for en politiske stillingtagen i forbindelse med deres strategiplanlægning.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen på nuværende tidspunkt.
CO2-Konsekvensvurdering
Fortrængning af naturgas/oliefyr til fordel for fjernvarme vil reducere CO2-udledningen væsentlig.
Lovgrundlag
Varmeforsyningsloven
Klima- og Energipolitik 2020-25, Svendborg Kommune
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Punkt 17 Orientering om status for arbejdet med kystsikring inden for klimarobusthed
+Beslutningstema
Orientering om status for arbejdet med klimarobusthed inden for kystsikring.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,
- at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Administrationen har påbegyndt arbejdet med Svendborg Kommunes klimahandleplan jf. DK2020-samarbejdet, heriblandt kystsikring inden for klimarobusthed.
Første del af arbejdet, består af at opdatere datagrundlaget. Data til klimahandleplanen må ikke være over 4 år gamle, og skal som minimum indeholde data for en 20-års og en 100-årshændelse, med en anbefaling om ligeledes at inkludere en 10-års og 50-årshændelse. Arbejdet består i at sikre, at dette opfyldes. Kortlægningen forventes præsenteret på et af Miljø og Naturudvalgets møder lige efter sommerferien.
Anden del af arbejdet, består af en risiko- og værdikortlægning, der er baseret på kortlægningen fra første del. Risikokortlægningen vil indeholde kortlægning af skadesrisici fra flere kilder (stormflod, skybrud, tørke m.m.), og vil blive kortlagt efter de samlede skadesrisici (flere mindre skadesrisici fra flere kilder, vil have samme vurdering som en stor skadesrisiko fra en enkelt kilde, så længe de samlede skadesrisici er ens). Værdikortlægningen er påbegyndt, og forventes at inkludere en differentiering af almindelig bebyggelse og samfundskritisk bebyggelse. Denne differentiering forventes præsenteret og diskuteret på et af Miljø og Naturudvalgets møder i september eller oktober 2021.
Tredje del af arbejdet, består af at prioritere truede områder efter skadesomkostninger i forhold til mulige anlægsomkostninger for at forhindre skader. Det forventes desuden, at prioriteringen indeholder en tidsmæssig vurdering, hvor mulige skader før år 2050 prioriteres før mulige skader efter år 2050. Denne del af arbejdet, vil også inkludere planer for inddragelse af borgere, virksomheder og andre interessenter, samt mulig påbegyndelse af de første indsatser. Dette arbejde udføres i løbet af efteråret og vinteren 2021.
Efter klimahandleplanen er vedtaget og certificeret i 2022, vil arbejdet med de forskellige indsatser udføres i en prioriteret rækkefølge. Kravet om, at data højest må være 4 år gamle gælder løbende. Nye data og viden, vil derfor senest hvert 4. blive opdateret og inkluderet. Dette kan i fremtiden ændre i prioriteringen af indsatser.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Fremtidige kystbeskyttelsesprojekter kan inkludere støtte fra Svendborg Kommune. Dette kan enten være i form af direkte finansiering, eller i form af hjælp og rådgivning til borgere.
De forskellige indsatser kræver særskilte bevillinger.
CO2-Konsekvensvurdering
Indsatserne for kystbeskyttelse forventes at blive udført, med tanke på at mindske eller som minimum ikke at øge CO2-udledningen i kommunen.
Derfor forventes derfor ikke en væsentlig ændring i CO2-udledningen.
Lovgrundlag
Ingen
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Orienteringen taget til efterretning.
Punkt 18 Beslutningsgrundlag for vind- og solenergianlæg 2021-2040
+Beslutningstema
Ifølge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 og på geografisk niveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040. For at opnå certificering som DK2020 Kommune skal Svendborg Kommune kunne vise vejen til 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 samt vise vejen til netto-nuludledning af CO2 i 2050. Endelig har Svendborg Kommune tilsluttet sig visionen Fyn 2030, hvor der skal opnås 80 % CO2-reduktion samlet set for Fyn.
Miljø- og Naturudvalget ønsker, der tages en politisk beslutning om omfanget og fordelingen af energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg i Svendborg Kommune. Der blev den 13. april 2021 afholdt et temamøde med Energinet og SEF/FLOW (Sydfyns Elforsyning) med efterfølgende politisk drøftelse i Miljø- og Naturudvalget. Drøftelsen fortsatte i Miljø- og Naturudvalget den 4. maj. Her blev det besluttet, at administrationen beskriver et hypotetisk scenarie med en relativ fordeling mellem sol og vind med afsæt i regeringens klimapartnerskab med energi- og forsyningssektoren. Desuden ønskedes undersøgt, hvilke erfaringer der er i andre kommuner med at fastlægge en relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
- At der fastlægges en endelig relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg, som udgangspunkt for den fremtidige vedvarende energiplanlægning med afsæt i et af de følgende fire hypotetiske scenarier:
- Scenarie A: der planlægges for opsætning af 4 vindmøller og 12 ha. solceller.
- eller
- Scenarie B: der planlægges for opsætning af 75 ha. solceller.
- eller
- Scenarie C: der planlægges for opsætning af 6 vindmøller og 285 ha. solceller.
- eller
- Scenarie D: der planlægges for opsætning af 381 ha. solceller.
Sagsfremstilling
Ifølge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 (delmål er 75 % omstillet i 2025) og på geografisk niveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040 (delmål er 50 % omstillet i 2025). For at opnå certificering som DK2020 Kommune skal Svendborg Kommune kunne vise vejen til 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 samt vise vejen til netto-nuludledning af CO2 i 2050. Endelig har Svendborg Kommune tilsluttet sig visionen Fyn 2030, hvor der skal opnås 80 % CO2-reduktion samlet set for Fyn.
På baggrund af en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2020 drøftede Miljø- og Naturudvalget den 1. december 2020 en proces, som kan føre til en politisk beslutning om omfanget og fordelingen af vedvarende energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg.
Den 13. april 2021 blev der afholdt et temamøde for Byrådet med oplæg ved Energinet og SEF/FLOW (Sydfyns Elforsyning). Efterfølgende var der en politisk drøftelse i Miljø og Naturudvalget. Den 4. maj 2021 var der endnu en drøftelse af emnet på Miljø- og Naturudvalgets møde.
Netkapacitet
På temamødet den 13. april redegjorde Energinet og SEF/FLOW for den nuværende kapacitet i deres del af elnettet på Sydfyn samt redegjorde for processen med at blive tilsluttet. Deres præsentationer er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1: SEF/FLOWs præsentation) og bilag 2 (Bilag 2: Energinets præsentation).
Energinet præsenterede blandt andet deres nye kapacitetskort, som giver et øjebliksbillede af den mulige netkapacitet for tilkobling af nye vedvarende energianlæg. Kapacitetskortet opdateres halvårligt.
Med udgangspunkt i at solcelleanlægget ved Tved gennemføres, oplyste Energinet, at der for nuværende er en ledig kapacitet på ca. 160 MW for Svendborg området. De 160 MW bør alene ses som et pejlemærke for ledig netkapacitet, da opstilling af andre vedvarende energianlæg i nabokommuner kan have betydning for den ledige kapacitet i Svendborg. Vindmøller og solcelleanlæg kan for visse situationer deles om den samme netkapacitet, da de typisk producerer energi på forskellige tidspunkter.
Administrationen har den 11. maj 2021 holdt et møde med Energinet og SEF/FLOW omkring de aktuelle tilkendegivelser fra lodsejere om vedvarende energianlæg. Energinet og SEF/FLOW kan ikke udtale sig om, hvilke projekter der vil være hurtigst og nemmest at tilslutte, da situationen kan ændre sig hurtigt afhængig af hvilke andre projekter, der gennemføres. Desuden er begge selskaber forpligtet til at udbygge elnettet, så der opnås tilstrækkelig kapacitet til de projekter, som kommunerne godkender.
Tidshorisonten for, at et vindmølle- eller solcelleanlæg opnår nettilslutning hos SEF/FLOW eller Energinet, er typisk 2-6 år afhængig af, hvor meget der er brug for at tilpasse/udbygge det eksisterende net.
SEF/FLOW oplyste, at der per 1. januar 2023 formentlig træder ny lovgivning i kraft, som betyder, at projektudviklere selv skal betale for omkostninger ved nettilslutning. Det skaber usikkerhed omkring økonomien i projekterne.
Mulige nye energiprojekter
På nuværende tidspunkt foreligger der tilkendegivelser fra lodsejere om opstilling af 12 solcelleprojekter og 3 vindmølleprojekter jævnfør bilag 3. (Bilag 3: Screenede tilkendegivelser om VE-anlæg fra lodsejere).
Administrationen har screenet de indkomne tilkendegivelser om fremtidige solcelle- og vindmølleprojekter fra lodsejere i Svendborg Kommune. Listen er foreløbig og screenet på baggrund af landskabelige hensyn, diverse beskyttelseslinjer, drikkevandsinteresser, nærhed til naboer m.m. Der er i listen ikke indarbejdet en vurdering i forhold til, hvor nemt de kan tilkobles det eksisterende elnet, da det ikke var muligt at få en tilkendegivelse af det fra Energinet og SEF/FLOW. Projekterne på listen er markeret med henholdsvis grøn, gul og rød farve, som en foreløbig samlet vurdering af projekternes realiserbarhed. De grønne projekter vil umiddelbart kunne planlægges for, de gule kræver forskellige typer af tilpasninger, og ikke alle vil kunne realiseres, og ingen af de røde projekter kan umiddelbart planlægges for grundet gældende lovgivning. Den foreløbigt vurderede liste fremgår af bilag 3 (Bilag 3: Screenede tilkendegivelser om VE-anlæg fra lodsejere). Efter fornyet dialog med lodsejerne og en eventuel opdatering af projekterne kan vurderingen ændres.
Hypotetiske scenarier
Administrationen har i bilag 4 (Bilag 4: Mulige scenarier for energiproduktion i Svendborg Kommune) opstillet fire hypotetiske scenarier med relative fordelinger mellem sol- og vindenergi. Der er mange mulige hypotetiske scenarier, og administrationen har derfor truffet et valg om præsentation af i alt fire forskellige scenarier.
Alle scenarier tager udgangspunkt i følgende forudsætninger:
- At al elproduktion i 2030 i Danmark er baseret på 100 % vedvarende energi, blandt andet fra de planlagte energiøer (kilder: regeringens ”Energiaftale af 29. juni 2018” og Energistyrelsens ”Basisfremskrivning 2020”).
- At der sker en væsentlig omstilling af bilparken til el- og hybridbiler (på landsplan 1,5 mio. elbiler i 2030).
- At der sker en væsentlig stigning i antallet af individuelle varmepumper og i fjernvarmen frem mod 2030.
- At der ikke kommer datacentre og PtX-anlæg (elektrolyseanlæg til fremstilling brint og metanol) i Svendborg Kommune.
Forudsætningerne er baseret på fremskrivningen i regeringens klimapartnerskab med energi- og forsyningssektoren. Her kommer elproduktionen i Danmark i 2030 fra 48 % havvindmøller, 27 % landvindmøller, 14 % solceller og 11 % brændsler (primært biomasse men også ca. 1 % fossile brændsler).
I alle fire hypotetiske scenarier er der indregnet produktion fra eksisterende godkendte vindmølle- og solcelleanlæg i Svendborg Kommune. Frem mod 2030 forventes hovedparten af disse anlæg stadig at være i drift.
I de to af scenarierne (A og B) vil 59 % af elforbruget i Svendborg Kommune blive dækket fra det nationale elmix. Det resterende elforbrug vil blive leveret fra eksisterende vedvarende energianlæg i kommunen suppleret med nye vindmøller og solceller (scenarie A) eller suppleret udelukkende med nye solceller (scenarie B).
De to øvrige scenarier (C og D) er baseret på, at Svendborg Kommune er selvforsynende med el fra vindmøller og solceller i en mængde svarende til kommunens samlede elforbrug. Elforbruget vil således blive dækket af eksisterende vedvarende energianlæg i kommunen suppleret med nye vindmøller og solceller (scenarie C) eller suppleret udelukkende med nye solceller (scenarie D).
Af bilag 5 (Bilag 5: Metode for tilskrivning af CO2-gevinster fra VE-anlæg til kommuner) fremgår det, hvordan CO2-gevinsten fra vedvarende energianlæg tilskrives kommunerne. Al strøm produceret af vindmøller og solceller fysisk placeret i Svendborg Kommune regnes med i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab som vedvarende energi produceret i Svendborg Kommune. CO2-gevinsten trækkes fra det samlede elforbrug i kommunen. Hvis der produceres mere strøm, end der bruges, vil CO2-udledningen fra elforbruget herfra gå i minus. Al strøm, der produceres uden for kommunen, tæller ikke direkte med i kommunens CO2-regnskab. Dette tælles med i det nationale elmix.
De fire scenarier er gengivet i følgende skema.
CO2-udledningen i Svendborg Kommune stammer overvejende fra transport, landbrug, varme og el. Svendborg Kommunes klimamål om 100 % omstilling til vedvarende energi opgøres i forhold til energiforbruget til el, varme og transport.
Med valget af et af de fire scenarier (A, B, C eller D) vil Svendborg Kommune komme i mål med 100 % omstilling til vedvarende energi til elforbruget senest i 2030. Scenarierne vil også bane vejen for at opnå 100 % omstilling til vedvarende energi på varme- og transportområdet i 2030, da vi forventer en øget elektrificering af disse områder. Den samlede opgørelse af vedvarende energi (indenfor el, varme og transport) i relation til kommunens mål og delmål i 2025, 2030 og 2040 kan ikke estimeres for nuværende. Om Svendborg Kommune når delmålene om henholdsvis 50 % og 75 % omstilling til vedvarende energi i 2025 vil afhænge af, hvor hurtigt de forskellige vindmølle- og solcelleprojekter gennemføres (lokalt og nationalt), samt hvor meget der elektrificeres på varme- og transportområdet. I 2020 var andelen af vedvarende energi i elforbruget i Danmark ca. 80 % (kilde: Energinet).
Efterhånden som andelen af vedvarende energi øges vil CO2-udledningen reduceres. Andelen af vedvarende energi i elforbruget vil være tæt på 100 % i 2030, og dermed vil CO2-reduktionen være reduceret med tæt på 100 % i 2030 (der kan evt. være brug for at anvende fossile brændsler som reserve).
Alle fire hypotetiske scenarier (A, B, C og D) vil derfor også vise vejen til at opnå CO2-reduktioner svarende til kommunens forpligtelser i Fyn 2030 og DK2020. Effekten vil øges jo flere anlæg, der etableres, og hvis der etableres både vindmøller og solceller, vil dette resultere i en større spredning af elproduktionen over døgnet og over året.
For at få en mere præcis beregning af CO2-reduktionen i forhold til de fire scenarier (A, B, C og D) holdt op mod de enkelte CO2-reduktionsmål (70% i 2030 for DK2020 og 80% i 2030 for Fyn 2030 samt netto-nuludledning i 2050 for både DK2020 og Fyn 2030) kræves der ekstern rådgivning, da der er tale om større beregninger indenfor alle sektorer (el, varme, transport, landbrug).
Region Syddanmark får for alle de syddanske DK2020-kommuner udført en CO2-opgørelse for 2019, en baseline for 1990 og en scenarieberegning af CO2-udledningen i 2030 for el, varme, transport, landbrug og affald) på kommuneniveau. Det forventes, at opgørelserne kommer inden sommerferien.
Erfaringer fra andre kommuner om fordeling af energi fra sol- og vindenergi
Administrationen har kontaktet flere kommuner i både de fynske og nationale netværk for at afdække, om andre kommuner har erfaringer med at fastlægge en relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg. Det er ikke lykkes at finde en kommune, der har fastlagt en fordeling, som indeholder både sol- og vindenergianlæg. Enkelte kommuner har besluttet, at der ikke skal opstilles nye vindmøller. Det gælder eksempelvis Vejen og Furesø Kommuner.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Hvis der igangsættes planlægning for vedvarende energianlæg, og projekterne godkendes og etableres kan det føre til en ny form for indtægt for de berørte lodsejere. Desuden vil projekterne i etableringsfasen betyde arbejdspladser.
CO2-Konsekvensvurdering
Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen væsentligt.
Lovgrundlag
Klima- og Energipolitik 2020-25, Svendborg Kommune.
Sagen afgøres i
Byrådet.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Udvalget erklærede Birger Jensen (Liste V) inhabil i sagen, hvorfor han forlod mødet. Stedfortræder Per Nykjær Jensen (Liste V) deltog i stedet under punktets behandling.
Liste V fremsætter følgende forslag:
Beslutning om endelig fastlæggelse af fordeling mellem sol- og vindenergianlæg i Svendborg Kommune udskydes, med henblik på at afvente muligheden for tilrettelæggelse af en mere borgerinddragende proces. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der sideløbende arbejdes med nedsættelse af et Borgerklimaråd /Borgersamling, som netop har til hensigt at styrke den demokratiske inddragelse og løfte kvaliteten af de politiske beslutningsprocesser, i relation til kommunens Klima- og Energipolitik.
Forslaget bringes til afstemning.
For stemmer 2 medlemmer: Liste V og Løsgænger Jens Munk
Imod stemmer 5 medlemmer: Liste A, F, C, Ø og.
Dermed faldt forslaget.
Miljø- og Naturudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byrådet, at der planlægges for et nyt scenarie G med opsætning af 3 vindmøller og 84 ha. solceller.
Liste V og Løsgænger Jens Munk kan ikke godkende anbefalingen.
Liste V afgiver følgende mindretalsudtalelse:
Anbefalingen kan ikke godkendes, idet der ønskes planlagt for ca. 75 ha solceller, jvf. model B, under forudsætning af at Borgerklimarådet/Borgersamlingen inddrages i planlægning og placering, inden projekterne vedtages.
Løsgænger Jens Munk afgiver følgende mindretalsudtalelse:
Anbefalingen kan ikke godkendes, idet målsætningen om CO2 reduktionen er ok, men urealistisk med de fremlagte data.
Punkt 19 Orientering
+Beslutningstema
Sager til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
- administrationen anmodes om at undersøge mulighederne for naturbevaring ved kommunens ejendom ved Tipsvænget
- administrationen anmodes om at forelægge en oversigt over sagspukkel indenfor landbrug og industri godkendelser
Administrationen:
- Orientering om status på den igangværende proces vedrørende fælles fynsk eftersorteringsanlæg.
- Orientering om forureningsbekæmpelse i Svendborg Havn
- Orientering om igangsættelse af kampagnen ”Vilde Svend” som led i konkurrencen ”Danmarks vildeste kommune”.
Kommende større sager:
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Orienteringen taget til efterretning.