Miljø- og Naturudvalget

Dagsordenen godkendt.

I forbindelse med DK2020-arbejdet har Region Syddanmark som noget nyt bestilt og betalt CO2-opgørelser for 1990, 2019, 2030 og 2050 på geografisk niveau for alle de syddanske kommuner. Der orienteres om CO2-opgørelsen for Svendborg Kommune, samt det fremadrettede arbejde med at nå kommunens klimamål.

På klimaområdet arbejder Svendborg Kommune for at nå en række mål for CO2-reduktion og omstilling til vedvarende energi.

CO2-opgørelserne for 2019 og 1990

I forbindelse med DK2020-arbejdet har Region Syddanmark i 2021 fået udarbejdet CO2-opgørelser for 1990, 2019, 2030 og 2050 på geografisk niveau for alle de syddanske kommuner. Opgørelserne er udarbejdet af konsulentfirmaet Viegand Maagøe. Dermed kan de fynske kommuner nu og i fremtiden sammenholde CO2-udledninger, da beregningsgrundlaget er ens for hele Fyn. Opgørelserne skal anvendes i kommunernes arbejde med at kortlægge nuværende CO2-udledninger og vurdere behovet for yderligere tiltag.

I opgørelsen for 2019 er den samlede udledning opgjort til 369.100 ton CO2, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: CO2-opgørelse 2019). De største udledningskilder er energi, landbrug og transport. I forhold til 2018 er det en reduktion i CO2-udledningen på ca. 3% (dog er data ikke helt sammenlignelige, da der for 2019 indgår mere præcise beregninger som resultat af at en større datamængde indgår i de nye beregninger).

Den samlede andel af vedvarende energi i 2019 er 34%.

Opgørelsen for 1990 er en tilbageskrivning af opgørelsen for 2019 og anvendes som baseline i forhold til Fyn 2030-målsætningen om 70% CO2-reduktion i 2030. I opgørelsen for 1990 er den samlede udledning opgjort til 671.900 ton CO2, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Baseline 1990). I forhold til 1990 er CO2-udledningen i 2019 blevet reduceret med 45%.

Fremskrivning

Udover CO2-opgørelserne er der lavet en fremskrivning som inkluderer 2030 og 2050. De er baseret på Energistyrelsens Klimafremskrivning 2021 og inkluderer lovgivning og nationale aftaler vedtaget før 1. januar 2021 samt vurderede tendenser heraf. Fremskrivningen inkluderer ikke Svendborg-specifikke tiltag. Disse skal indarbejdes efterfølgende.

Fremskrivningen er et godt værktøj til at illustrere den forventede udvikling, og hvad der kræves af yderligere omstilling og reduktion.

Fremskrivningen viser, at CO2-udledningen vil udgøre 234.500 ton CO2 og 193.400 ton CO2 i henholdsvis 2030 og 2050, jævnfør bilag 3 (Bilag 3: Fremskrivning af CO2-udledningen 2030 og 2050). Det svarer til en CO2-reduktion i 2030 på 65% i forhold til 1990. Der udestår dermed tiltag, som kan sikre yderligere minimum 5%-point CO2-reduktion i 2030, for at nå Fyn 2030-visionen.  

Fremskrivningen tager dog ikke højde for specifikke Svendborg-tiltag, som er besluttet eller vil blive vedtaget som en del af Klimahandleplanen. Det videre arbejde i Svendborg Kommune vil derfor inkludere scenarieberegninger, som netop inkluderer lokale tiltag.

Fremskrivningen viser også, at andelen af vedvarende energi (VE) vil være 63% i 2030 og 76% i 2050. Igen skal de specifikke Svendborg-tiltag indarbejdes i scenarieberegninger for at vurdere om målsætningerne opfyldes.

Det videre arbejde

Der udestår nu et arbejde i administrationen med at beregne, hvor meget CO2-reduktion forskellige tiltag kan bidrage med. Dertil har Region Syddanmark stillet et scenarieværktøj frit til rådighed for de syddanske kommuner. Administrationen forventer at præsentere resultaterne af beregningerne for Miljø- og Naturudvalget i december 2021.

Administrationen vil inkludere tiltag, som allerede er politisk vedtaget i Svendborg Kommune. Desuden er der nedsat 4 administrative arbejdsgrupper, som skal bidrage med idéer til yderligere tiltag nødvendige for at nå målsætningerne. Administrationen forventer at præsentere de første forslag til tiltag for alle politiske udvalg i december 2021.

Arbejdsgrupperne vil også inddrage eksterne aktører herunder indgå i dialog med virksomheder i kommunen og komme med forslag til partnerskabsaftaler.

Kommunens råderum og indflydelse er i mange sammenhænge begrænset. Eksempelvis indenfor transport- og landbrugsområdet, hvor regulering af CO2-udledningen i overvejende grad bestemmes af national lovgivning og EU-lovgivning. På den baggrund vil administrationen arbejder videre med at indgå partnerskabsaftaler med eksterne aktører f.eks. landbrugsorganisationer, hvor det er muligt, og det eventuelt i samarbejde med andre fynske kommuner. Administrationen forventer at præsentere forslag til partnerskabsaftaler for alle politiske udvalg i december 2021.

CO2-opgørelserne har ingen direkte væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen i kommunen, men bruges til at synliggøre udviklingen samt udestående målopfyldelse.

Miljø- og Naturudvalget

Danmarks første havplan er i offentlig høring frem til den 30. september 2021. Med input fra Geopark Det Sydfynske Øhav, har administrationen udarbejdet et høringssvar. Svendborg Kommunes høringssvar til havplanen skal godkendes.

Danmarks første havplan er i offentlig høring frem til den 30. september 2021. Med havplanen indføres for første gang i Danmark en helhedsorienteret fysisk planlægning for det samlede danske havareal. Formålet med havplanen er at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Svendborg Kommune har afholdt internt møde, hvor administrationen og Geopark Det Sydfynske Øhav er kommet med faglige begrundede input. Administrationen anbefaler, at der afgives et høringssvar fra Svendborg Kommune, hvor høringssvaret fra Geopark Det Sydfynske Øhav er vedlagt som bilag. Høringssvaret fra Geopark Det sydfynske Øhav behandles også i de tre andre sydfynske kommuner.

I høringssvaret ses bekymringer i forhold til råstofindvinding ved Thurø, skaldyrsopdræt i vandsøjlen samt dyrkningsmetoder i forhold til skaldyrsopdræt som evt. vil kunne skade biodiversiteten på havbunden. Der er i høringssvaret lagt særligt vægt på, at der ikke lægges hindringer for den maritime aktivitet – færge og fritidssejlads.

Desuden opfordrer Svendborg Kommune til, at der bliver udlagt områder for stenrev.

Havplanen dækker hele det danske havareal. Det vil sige søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Havplanen skal planlægge for følgende anvendelser og aktiviteter: 

1. Energisektoren til søs
2. Søtransport
3. Transportinfrastruktur
4. Fiskeri og akvakultur
5. Indvinding af råstoffer på havet og
6. Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Derudover kan der planlægges for bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv samt landindvinding. 

Involverede myndigheder
 

Udarbejdelsen af havplanen er koordineret af Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet. Havplanen har mange interessenter og berørte parter, da havet har stor betydning for Danmark.  Arbejdet med udarbejdelse af havplanen er derfor sket i tæt samarbejde mellem følgende ministerier og styrelser: 

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Transportministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Geodatastyrelsen, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen samt Trafikstyrelsen.

Havplanssekretariatet har deltaget i adskillige Nordsø- og Østersøprojekter om havplanlægning. Østersøprojektet Pan Baltic Scope har finansieret dele af arbejdet med havplandata.

Link til havplan:

https://havplan.dk/da/page/info

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2- udledningen

Byrådet.

For at komme i mål med Svendborg Kommunes klimamålsætninger er det nødvendigt, at individuelle olie- og naturgasfyr konverteres til vedvarende energikilder, som varmepumper og grøn fjernvarme. Administrationen har udpeget nogle områder, hvor indsatsen med at udbrede fjernvarmeforsyningen og andre kollektive varmeløsninger har det største potentiale, og som derfor skal prioriteres. Kortet med de prioriterede områder skal godkendes, da det skal danne grundlag for den videre dialog med fjernvarmeselskaberne.

Den kollektive varmeforsyning i Svendborg Kommune består i dag af en række områder, der forsynes med enten fjernvarme eller naturgas, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Kollektiv varmeforsyning i varmeplanen). Det er administrationens vurdering, at flere af de områder, der i dag er forsynet med naturgas, har potentiale til at blive konverteret til fjernvarmeforsyning.

For at opfylde Svendborg Kommunes klimamålsætninger, er det centralt, at olie- og naturgasfyr konverteres til grønne varmeløsninger. Det er administrationens vurdering, at fjernvarmen som varmeløsning vil være særlig relevant i områder, hvor der kan udnyttes overskudsvarme, og i forbindelse med tæt bebyggelse, hvor alternativet er mange luft-til-vand varmepumper, der kan udgøre en støjmæssig udfordring. Fjernvarme giver også mulighed for at indarbejde ny teknologi for mange varmebrugere på én gang. 

Der blev d. 9. marts 2021 afholdt et temamøde med fjernvarmeselskaberne i Svendborg Kommune og Miljø- og Naturudvalget. Her fortalte fjernvarmeselskaberne om deres nuværende udvidelsesplaner og planer for omstilling til grøn varmeproduktion. På baggrund af den efterfølgende drøftelse i Miljø- og Naturudvalget blev der nedsat en arbejdsgruppe med fjernvarmeselskaberne og administrationen.  

Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt for den videre dialog med forsyningsselskaberne og den generelle varmeplanlægning, at der politisk godkendes et kortgrundlag, der prioriterer indsatsområderne for omstillingen.

En alternativ tilgang til godkendelsen af dette kortgrundlag, vil være udarbejdelsen af en ny strategisk varmeplan. Der blev udarbejdet et udkast til en strategisk varmeplan i 2017, som ikke blev politisk vedtaget. Det er en tidskrævende og ressourcetung proces at udarbejde en strategisk varmeplan. Godkendelsen af kortgrundlaget vurderes derfor af administrationen at være en hurtigere og bedre økonomisk tilgang i forhold til at opnå konkrete resultater på nuværende tidspunkt.

Kortgrundlaget fungerer som en tilkendegivelse fra Svendborg Kommune om, hvor der vurderes at være størst potentiale for fjernvarmeforsyning og andre kollektive varmeløsninger på nuværende tidspunkt. Svendborg Kommune vil derfor prioritere indsatsen for at belyse og realisere potentialerne i disse områder. Dette kortgrundlag kan ses i bilag 2 (Bilag 2: Kortgrundlag for prioriterede indsatsområder).

Hvordan er områderne udpeget?

Kortgrundlaget med de prioriterede indsatsområder bygger på en screening med data fra baggrundsanalyserne fra udkastet til den strategiske varmeplan fra 2017, udmeldinger fra fjernvarmeselskaberne, tidligere projektansøgninger, BBR-stamdata for nuværende varmekilder, vurderinger i forhold til bygningstæthed i områderne, og potentielle gode varmekilder jf. bilag 3 (Bilag 3: Baggrundsnotat).

Det fremadrettede arbejde

Når kortgrundlaget er godkendt, vil der efterfølgende blive indledt en dialog mellem Svendborg Kommunes politikere og fjernvarmeselskabernes bestyrelser. Dialogen skal omhandle fjernvarmeselskabernes nuværende målsætninger for udvidelse af fjernvarmen, og eventuelle roller i fremtidige ø-varmeprojekter. Et ø-varmeprojekt er etablering af nye fjernvarmenet uden forbindelse til eksisterende fjernvarmenet. Kortgrundlaget kan også være udgangspunkt for en dialog med andre fjernvarmeselskaber, som eksempelvis Fjernvarme Fyn.

Efter dialogen med fjernvarmeselskaberne, skal der følges op med mere detaljerede analyser for de konkrete områder. Her vurderes det, hvilken varmeløsning der vil være den samfundsøkonomisk mest optimale for det enkelte område. Denne vurdering laves i samarbejde med forsyningsselskaberne og andre relevante aktører.

Udvalget vil blive orienteret, når der udvælges områder til mere detaljerede analyser.

Fortrængning af naturgas/oliefyr til fordel for fjernvarme vil reducere CO2-udledningen væsentligt.

Byrådet.

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om følgende:

• Status på skovrejsning ved Skårup.

• Skovballe borgergruppes invitation til deltagelse i et møde den 9.september. Formanden og administrationen deltager.

• Event ved Sofienlund Skoven den 15.september. Eventen markerer opstarten på implementeringen af skovstrategien.

• Klimaugen i uge 39. 

Kommende større sager:

Region Syddanmark har udsendt høring om øget Bentonit udvinding på Tåsinge. Lokalområdet inddrages i forbindelse med forberedelse af sagen, der forelægges på det kommende udvalgsmøde den 28.september.

Orienteringen taget til efterretning.