Miljø- og Naturudvalget

Drøftelse af temaer til budget 2021.

I henhold til budgetproceduren for 2021 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering.
 

På udvalgets tidligere møder, blev det besluttet at arbejde videre med følgende temaer:

• Jordfordeling.
• Biodiversitet.
• Gentænke færgebetjeningen af småøerne, herunder omstille Høje Stene til eldrift.
• Økonomisk pulje til udmøntningen af en CO2-reduktionshandleplan.
• Grønt Danmarkskort, herunder evt. jordfordeling.

Ifølge budgetproceduren anbefaler direktionen, at udvalgene med udgangspunkt i ECO-nøgletal drøfter muligheder og udfordringer indenfor udvalgenes områder med henblik på vurdering af serviceniveau og mulig finansiering af temaer. Hvis de politiske drøftelser i fagudvalgene giver anledning til yderligere spørgsmål/analyser vil dette kunne uddybes på det efterfølgende møde i juni. Nøgletallene er vedlagt som bilag 1 (bilag 1. ECO nøgletal).

Den kommunale styrelseslov.

Anvendelse af midler i forbindelse med udmøntning af budget til grøn omstilling på 250.000 kr.

Med budgetforlig 2020 blev der afsat yderligere midler til grøn omstilling. På møde i Miljø og Naturudvalget den 3. december 2019 blev der besluttet, at der i 2020 og i overslagsårene afsættes en rådighedspulje på 250.000 kr. til at understøtte kommunens udmøntning af natur- og friluftsliv, klima- og energipolitikken samt skov- og bæredygtighedsstrategien.
 

Det blev endvidere besluttet, at ovenstående midler skal tages op til en drøftelse med henblik på at fastlægge en mere detaljeret udmøntning heraf.
 

Administrationen foreslår, at de 250.000 kr. fra budgetmidlerne til grøn omstilling i 2020 og i overslagsårene anvendes til personaleressourcer, der skal understøtte indsatsen for at få de politiske mål omsat til konkrete handlinger, som er nærmere defineret i Natur- og friluftsliv, Klima- og energipolitikken, Skovstrategien og Bæredygtighedsstrategien.

Det kan nævnes, at administrationen forventer en ekstra indtægt på 150.000 kr. i 2020 og frem i DUT-midler som følge af ændringer på affaldsgebyrområdet. Denne ekstra indtægt vil også indgå i finansieringen af den ekstra personaleressource.
 

Funktionsområde, arbejdsopgaver og kompetencer på den medarbejder, der ønskes ansat, er beskrevet nedenfor.

Funktionsområde:

Klima- og bæredygtighedsmedarbejderen arbejder indenfor nedenstående funktionsområder:

-          Medvirke til udarbejdelse af CO2-regnskab og reduktion

-          Medvirke til vidensindsamling og inddragelse ift. klimaindsats

-          Medvirke til den grønne omstilling af kommunen

-          Indhente og formidle ny international og national viden indenfor arbejdsområdet

-          Medvirke til strategisk planlægning indenfor arbejdsområdet

Arbejdsopgaver:

-          Fremme af bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi i kommunen

-          Forestå fremme af grøn mobilitet internt i kommunen, i kommune- og lokalplaner såvel som erhvervsliv og borgere

-          Samarbejde med aktuelle partnere f.eks. Erhvervshus Fyn om Den Fælles Fynske Vision 2030

-          Projektledelse fra idé til implementering om f.eks. grøn mobilitet, energieffektivisering og samarbejde med borgere, skoler og rådgivere om indsatser og løsninger

-          Varetage opgaver ifm. implementering af den grønne politik; udarbejde handlingsplaner, politiske dagsordner

-          Forstærke kommunikation om klimaprojekter og -tiltag i kommunen og formidle de gode historier

Kompetencer:

Afhængig af uddannelsesniveau eller tilsvarende kompetencer, arbejder klima- og bæredygtighedsmedarbejderen selvstændigt med flere af følgende opgaver:

-          Beregninger

-          Data- og vidensindsamling

-          Formidling

-          Kompetenceudvikling

-          Udarbejdelse af handlingsplaner og strategier

-          Implementering af projekter

-          Ad hoc opgaver

Ingen

Liste V fremsætter forslag om, at midlerne anvendes til implementeringen af vandplanerne.
 

Liste A fremsætter forslag om, at udsætte beslutningen om, hvordan midlerne skal anvendes.
 

Liste A’s forslag bringes til afstemning.
 

For indstillingen stemte 5 medlemmer: Liste A, liste Ø, liste F og liste C.
 

Imod indstillingen stemte 2 medlemmer: Liste V, Løsgænger Jens Munk.
 

Liste A’s forslag var hermed godkendt.

Udvalget orienteres om status for Svendborg Kommunes indsats i forbindelse med de statslige vandområdeplaners indsatsprogramer.

Vandområdeplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Kommunerne har siden 2009 spillet en væsentlig rolle i at gennemføre planernes indsatsprogram i forhold til restaurering af vandløb, søer, etablering af vådområder og minivådområder samt for at reducere udledningen af spildevand.
Udvalget fik senest en status for Svendborg Kommunes indsats i foråret 2019, se også referatet fra udvalgsmødet den 5. marts 2019. I det følgende gives en status for indsatsen pr. 1. maj 2020.

Vandløbsindsatsen
 

På nuværende tidspunkt er vi i den såkaldte anden ud af tre vandplanperioder. I den første vandplanperiode, som dækker perioden 2009-2015 indeholdt den statslige vandplans indsatsprogram indsatser i 21 vandløb, som skal gennemføres i Svendborg Kommune. Projekterne skulle være gennemført og vandløbene skulle have målopfyldelse ved udgangen af 2015.
 

Af disse er i alt gennemført restaureringer i syv vandløb. Det er eksempelvis sket ved at rørlagte vandløb er genåbnet, spærringer, der er fjernet ved overkørsler, højvandsklapper eller ved vandmøllers stemmeværker. I otte tilfælde har Miljøstyrelsen fritaget kommunen for at gennemføre indsatsen på grund af manglende omkostningseffektivitet. Tilbage udestår seks primært større projekter eksempelvis ved Gundestrup Mølle, Elleskov Mølle og Vejstrup Mølle, som endnu ikke er gennemført af forskellige årsager, men i særdeleshed grundet langvarig dialog med lodsejere og andre myndigheder om løsninger, som er tilfredsstiller ejeres ønsker om hensyn til kulturmiljø og de statslige krav til projektering af faunapassager. Udover restaureringer i vandløb er der gennemført et sørestaureringsprojekt i Sørup Sø.
 

I anden planperiode (2016-2021) indeholder indsatsprogrammet et krav om, at kommunen gennemføre projekter i 15 vandløb. På nuværende tidspunkt er der igangsat fire forundersøgelser, kommunen har søgt om fritagelse eller har fået fritagelse for at gennemføre tre projekter grundet manglende omkostningseffektivitet. I et enkelt tilfælde skal der ikke længere gennemføres en indsats, da der er opnået målopfyldelse. Administrationen mangler således at påbegynde forundersøgelse og evt. realisering af indsatser i syv vandløb.
 

Bilag 1 viser en oversigt over de indsatser og deres status, som skal gennemføres i både første og anden planperiode i Svendborg Kommune.

Vådområdeindsatsen

Kvælstof- og fosforvådområder er med til at reducere mængden af kvælstof- og fosforudledning til de danske kystvande, fjorde og søer, hvor næringsstofferne skaber miljøproblemer. Derfor er der indgået en aftale mellem KL og staten om, at kommunerne skal etablere vådområder. Svendborg Kommune er omfattet af hovedvandopland Det Sydfynske Øhav, som skal etablere vådområder, der kan reducere, hvad der svarer til 35 tons kvælstof årligt jf. første vandplan (2009-2015) og 31 tons årligt jf. anden vandområdeplan (2016-2021).
 

I forhold til første vandplan er der gennemført fire forundersøgelser, hvoraf projekterne Hørup Å og Bøllemosen er under realisering. De to øvrige er opgivet af tekniske årsager, eller fordi det ikke har været muligt at indgå en frivillig aftale med lodsejeren. I forhold til indsatser i anden planperiode er der forundersøgt tre projekter. Den ene er opgivet på grund af manglende omkostningseffektivitet. De to øvrige begge beliggende ved Stokkebækken kan søges realiseret. Yderligere oplysninger om vådområdeprojekterne fremgår af bilag 1.

Minivådområder

Med Fødevare- og landbrugspakken fra 2015 blev det besluttet at finansiere kollektive indsatser som fx minivådområder, der reducerer kvælstofudledningen til havmiljøet. Kommunen spiller i den forbindelse en rolle i forhold til placering og almindelig myndighedsbehandling for eksempel i forhold til planlov, naturbeskyttelseslov og vandløbslov. Administrationen har desuden screenet en lang række projekter sendt af de lokale oplandskonsulenter i forhold til, at vurdere om projekterne er realistiske at gennemføre. På den baggrund har kommunen på nuværende tidspunkt modtaget én ansøgning. Administrationen har dog ikke færdigbehandlet ansøgningen, da Naturstyrelsen afviste at give dispensation til projektet efter reglerne i Skovloven.

Vandrådsopgaven

I forbindelse med forberedelsen af de statslige vandområdeplaner, som skal gælde for den tredje planperiode (2021-2027), har kommunerne nedsat lokale vandråd, som skal medvirke til at prioritere indsatserne for at forbedre vandmiljøet i vandløb. Svendborg Kommune er sekretariat for vandrådet for hovedvandoplandet Det Sydfynske Øhav, som omfatter de fem Øhavskommuner: Nyborg, Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg. Staten har bedt vandrådet og oplandskommunerne pege på indsatser, som kan forbedre de fysiske forhold i vandløb svarende til minimum 36 kilometer, og der skal skabes passage forbi mindst otte spærringer. Den økonomiske ramme er på 9 millioner kroner. Vandrådet er nedsat primo december 2019 og har holdt to møder hhv. den 19. december 2019 og den 5. marts 2020. Det tredje og formentlig sidste møde planlægges afholdt i maj/juni med henblik på, at rådets indstilling kan behandles i Miljø og Naturudvalget og Byrådet umiddelbart efter sommerferien.

Spildevand

Administrationen har i 2019 haft sit primære fokus på at færdiggøre den kommende spildevandsplan 2020-2031. Derfor er der ikke gennemført øvrige indsatser på spildevandsområdet. Status er derfor som ved orienteringen 5. marts 2019:

• Administrationen mangler at give ejere af 113 ejendomme i de åbne land påbud om at forbedre deres spildevandsrensning
• Ejere af cirka 112 ejendomme, har endnu ikke efterkommet et påbud om at forbedre spildevandsrensningen
• Vand og Affald har udført indsatser, som reducerer overløb fra 16 regnbetingede udløb
• Fire regnbetingede udløb overholder allerede vandplanens krav og mangler kun en godkendelse fra administrationen
• Yderligere fire store regnbetingede udløb skal have reduceret antallet af overløb. Der forventes gennemført en indsats senest i 2024.

Fremdrift og ressourser

I forhold til vandløbsindsatsen og vådområdeindsatsen er der allerede gennemført en lang række forundersøgelser og en del realiseringer.

Administrationen er dog bagud i forhold til at realisere indsatserne fra første vandplanperiode, hvor der stadig udestår flere store projekter på trods af, at de skulle være gennemført med udgangen af 2015. Med hensyn til de mange indsatser i 2. vandplanperioden, som skal være gennemført inden udgangen af 2021, er det administrationens vurdering, at de ikke kan nås inden fristens udløb.

• Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder
• Bekendtgørelse af lov om vandløb
• Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Drøftelse og kommentering af udkast til handleplan for bæredygtig udvikling 2020-2025.

Bæredygtighedsstrategi 2020 blev godkendt af Byrådet den 28. januar 2020. Miljø- og Naturudvalget besluttede den 5. november 2019, at der skal udarbejdes en handleplan for strategiens implementering i de respektive fagudvalg.

Natur og Miljø har udarbejdet et udkast til handleplanen. Den er vedlagt som bilag 1.

Handleplan for bæredygtig udvikling er en handleplan både for Bæredygtighedsstrategi 2020 (bilag 2) og Klima- og Energipolitikken (bilag 3).

Handleplanen skal sikre, at den bæredygtige udvikling sættes i gang gennem konkrete initiativer i de forskellige fagområder i organisationen, og blandt borgere og virksomheder i Svendborg Kommune. Der foregår mange relevante initiativer rundt omkring i organisationen. De medtagne initiativer er udvalgt, fordi de er konkrete og målbare.

Handleplanen indeholder initiativer og målsætninger indenfor hver af de 8 af FN’s verdensmål, som er medtaget i Bæredygtighedsstrategi 2020. Den bæredygtige udvikling skal ses som en proces, der er i konstant udvikling. Handleplanen skal derfor evalueres og revideres årligt.

Natur og Miljø har været i dialog med alle afdelingschefer i Svendborg Kommune og alle har budt ind med initiativer og målsætninger. For hvert initiativ er der angivet en baseline. Årstallet for baseline varierer fra initiativ til initiativ afhængig af, hvornår man sidst foretog en opgørelse. Det kan være for 2018, 2019 eller 2020. For enkelte initiativer er der endnu ikke angivet en baseline. Det skyldes, at initiativet først starter op i 2020, og baseline derfor vil blive fastlagt senere i år.

Jævnfør den tidligere fremlagte tidsplan er udkast til handleplan for bæredygtig udvikling 2020-2025 sendt til drøftelse og kommentering i alle fagudvalg i maj 2020. Høringssvar vil blive indarbejdet i handleplanen. Endelig godkendelse i Miljø-og Naturudvalget samt Byrådet er planlagt til juni 2020.

Handleplanen er også en CO2-reduktionsplan. For at understøtte det, er der udarbejdet del-projektplaner for CO2-reducerende initiativer i handleplanen. Del-projektplanerne er vedlagt som bilag 4. Heri er estimeret et ressourceforbrug til initiativerne samt hvilke resultater og effekter, vi ønsker at opnå.

Som bilag 5 er vedlagt en oversigt over igangværende indsatser, der bidrager til en CO2-reduktion for kommunen som virksomhed nu og fremadrettet. I oversigten er beskrevet en række forudsætninger. Det vurderes, at initiativerne under de forudsætninger kan reducere CO2-udledningen i 2030 med ca. 104% i forhold til 2018. De nødvendige ressourcer og investeringer, som er forbundet med reduktionen er estimeret i bilag 4.

Natur og Miljø har afsøgt andre kommuners erfaringer med CO2-reduktionsplaner, men uden held. Concito har i februar 2020 udgivet en rapport med fem anbefalinger til klimaplanlægning i kommunerne (se bilag 6 side 49-51). Concito foreslår, at der skabes bedre rammebetingelser, udarbejdes obligatoriske klimaplaner, datagrundlaget løftes markant, der løbende evalueres, og at der udarbejdes et virkemiddelkatalog for alle sektorer.

Beslutning om dispensation fra vedtagne retningslinjer for broer til ny privat badebro i rød zone.

I de gældende retningslinjer for broer, betegner rød zone strækninger, hvor der ikke må etableres nye broer, da det er områder indenfor Natura 2000 eller åbne og uberørte kyststrækninger med få eller ingen broer. Der kan kun dispenseres fra rød zone, hvis der foreligger særlige vægtige begrundelser.

Svendborg Kommune har den 23. februar 2020 modtaget ansøgning fra Grundejerforeningen Revsøre Sommerby, som søger om tilladelse til etablering af ny badebro ud for grundejerforeningens areal, matr. 1aæ Revsøre By, Hesselager.

Af ansøgningen fremgår, at:

• broen ønskes opsat i rød zone for broer, og at foreningen har behov for dispensation fra flere af Svendborg Kommunes vedtagne retningslinjer for broer,
• broen ønskes opstillet, hvor foreningen har sin nuværende bro, som har stået samme sted i mange år,
• den nye bro ønskes opført i træ værende 35 m lang x 1,60 m bred og forsynet med et nordvendt 3,5 m bredt x 5 m dybt brohovede samt et 5 m langt landfæste,
• vanddybden for enden af broen er 0,75 m,
• broen ønskes forsynet med bænk og rækværk (hvis der er økonomi dertil),
• tilladelsen ønskes med en gyldighed på 2 år (da foreningen er ved at rejse kapital til broen),
• der vil være offentlig adgang til broen og
• broen indtages for vinteren.

Der er den 16.marts 2020 indgået supplerende bemærkninger fra foreningens bestyrelsesformand, som skriver at:

• der har været bro det pågældende sted de sidste 40-50 år,
• broen har altid ligget samme sted og i rød zone,
• området i gul zone er meget lavvandet, og der ophober sig meget tang, hvorfor en bro ikke vil have nogen funktion der,
• broen er oppe fra midt maj til midt september,
• de gennem tiden har fået offentligt tilskud til broen, uden der har været kommentarer dertil,
• broen benyttes både af beboerne i Revsøre Sommerby og af strandens øvrige gæster,
• de mener, at have vundet hævd på retten til broens nuværende placering, da den har ligget der så længe.

Ansøgning samt supplerende bemærkninger kan ses af Bilag 1-2.

Ansøgningen har den 2. marts 2020 været sendt ud i 4-ugers høring hos andre myndigheder, naboer og interesseorganisationer. Der er ikke indkommet indsigelser mod projektet.

Administrationens bemærkninger til sagen
Ved granskning af luftfotohistorik i KortInfo ses første gang bro ud for Revsøre Sommerby på luftfoto fra 1977. Broen er en ca. 35 m lang x 1,10 m bred enkeltbro uden brohovede.

På luftfotos derefter ses i perioder ingen bro, i årene 1992-1999 ses to broer ud for arealet: en lang bro med brohovede og en kort enkeltbro.

Fra 2002-2005 ses kun én bro på ca. 47 m og med sydvendt 4 m bredt x 2 m dybt brohovede. Denne bro ses ændret i udseende gennem årene frem til 2014 med varierende længde på landfæste og udseende på brohovede.

Det vurderes samlet, at der gennem årene har ligget flere broer ud for matriklen, den længste også med forskellig udformning.

Loven siger:
’Åbne pælebroer anlagt før 1975 er lovlige, hvis de er opført som enkeltbro uden sidebroer, maksimalt 50 m lange og ud til højst 1,5 m vanddybde og har eksisteret kontinuerligt siden da, også selv om der ikke foreligger en tilladelse.

Broer opført efter 1975 kræver en forudgående tilladelse fra myndigheden, som fra 2007 er kommunen jf. bekendtgørelse om bade- og bådebroer fra 2007.’

Nuværende bro er opsat efter 1975, hvilket kræver en tilladelse til bro.
Grundejerforeningen har ikke kunnet fremvise en tilladelse til bro ligesom administrationens gennemgang af kommunens sagsarkiv, tinglysning og weblager heller ikke viser nogen tilladelse til bro ud for Revsøre Sommerby.

I tilfælde af ulovligt opført bade- og bådebro vil en ansøgning om lovliggøres sidestilles med en almindelig ansøgning om tilladelse til at opføre en ny bade- og bådebro efter de retningslinjer og vilkår, som er gældende på ansøgningstidspunktet.

Foreningen ansøger ikke om lovliggørende godkendelse af deres gamle bro, men om tilladelse til en helt ny bro med nye dimensioner, da den gamle bro står overfor at skulle renoveres.
 

Ansøgningen konflikter med følgende gældende retningslinjer og vilkår samt kommuneplanens zoneinddeling for broer i rød zone:

• Der ansøges om ny bro - zoneinddeling for broer jf. kommuneplan 2017 (KP17) viser rød zone ved Revsøre, hvor der ikke kan meddeles tilladelse til nye broer, med mindre vægtige argumenter taler derfor.
• Der ansøges om brohoved, bænk/ gelænder - der tillades ikke hverken brohovede eller bænk/gelænder på broer i rød zone.
• Der ansøges om brobredde på 1,60 m og dybde på brohoved på 5 m - generelt må broer være op til maks 1,50 m brede og brohovede maks 4 m dybe.
• Der ansøges om en tilladelse på 2 år - generelt gælder en tilladelse til bro kun 1 år.
• Der ansøges om 5 m landfæste - landfæstet må ikke hindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang langs stranden.

De politisk vedtagne retningslinjer og vilkår for broer samt kommuneplanens retningslinjer for zone for broer er vedlagt som Bilag 3-5.

Administrationen tilføjer:
Der blev i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den 29. maj 2017 ved KP17- revision af zoneinddeling for broer vedtaget, at der i den røde zone ved Revsøre blev lagt en ny gul zone ind ud for det kommunale areal (Revsøre Strand), som giver mulighed for en ny offentligt tilgængelige badebro med brohovede, kajakfacilitet, badetrapper, bænke og enkelt gelænder i simpel konstruktion.

Administrationen har tidligere i juni 2019 været i dialog med grundejerforeningen om deres planlagte ansøgning om ny bro i rød zone, og her gjort opmærksom på, at rød zone er en forbudszone mod nye anlæg, og at der er gul zone ud for den kommunalt ejede nabomatrikel ved Revsøre Strand, hvor det vil være muligt at opsætte en ny offentlig tilgængelig badebro og med mulighed for driftsstøtte fra kommunen. Der er både toiletbygning og p-plads på det kommunale areal – se oversigtskort Bilag 6.

Ifølge grundejerforeningens bemærkninger, er denne placering i gul zone ikke velegnet til en badebro grundet lavt vand/tangophobning

Bekendtgørelse om bade- og bådebroer, BEK nr 232 af 12/03/2007,
Kystbeskyttelsesloven, LBK nr 57 af 21/01/2019,
Cirkulære om bade- og bådebroer, CIR nr 13 af 31/01/1984,
Bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer, BEK nr 927 af 27/06/2016

Enhedslistens byrådsgruppe.

Sagen blev drøftet, og udvalget anmoder administrationen om at redegøre for følgende på senere møde:

• Hvor meget CO2 blev der i 2018 udledt fra Svendborg Fjernvarme og Svendborg Kraftvarme set i forhold til hvor meget varme og elektricitet, der blev leveret til kunderne.  Beregning bedes opgjort i tabelform.
• Hvor stor var den reelle CO2-emission fra fjernvarme fra Svendborg Fjernvarme i 2018. 
• Hvor mange tons CO2 blev der i 2018 udledt fra Svendborg Kraftvarme?