Miljø- og Naturudvalget

Godkendt.

Offentlig høring af miljøvurdering og udkast til VVM-tilladelse for vindmøller ved Ny Søby, Tåsinge (Skiftekærmøllerne).
 

Indstillingen sker under forudsætning af Byrådets godkendelse den 25. februar 2020 af, at følgende dokumenter sendes i offentlig høring:

• Forslag til kommuneplantillæg 2017 nr.13 for vindmøller ved Ny Søby.
• Forslag til lokalplan 637 for vindmøller ved Ny Søby.
• Miljøvurdering af kommuneplantillæg 2017.13 og lokalplan 637.

Alle fem dokumenter forventes offentliggjort på samme tid i minimum 8 uger, når Byrådet har behandlet plansagen.

De vedlagte dokumenter er udarbejdet som led i en proces omkring lovliggørelse af to 80 meter høje vindmøller opsat på det vestlige Tåsinge i 2017. I området stod der i forvejen tre gamle møller, som alle er blevet taget ned. De nye møller har fået samme placering, som to af de gamle møller – placeringen nærmest kysten, hvilket fremgår af kortet herunder.

Kortet viser, hvor de tre oprindelige møller stod. Møllerne nærmest kysten er erstattet af to nye og højere møller.
 

I foråret 2018 indkaldte Svendborg Kommune ideer og bemærkninger til indholdet i miljøvurderingen og til den forestående planlægning for to vindmøller ved Ny Søby, Tåsinge.
 

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede efterfølgende, d. 14. juni 2018 at fortsætte processen for udarbejdelse af miljøvurdering og forslag til hhv. kommuneplantillæg og lokalplan.
 

Efterfølgende er nedenstående dokumenter udarbejdet.

• Forslag til kommuneplantillæg 2017.13 – udarbejdet af Svendborg Kommune.
• Forslag til lokalplan 637 – udarbejdet af Svendborg Kommune.
• Miljøvurdering af planerne – udarbejdet af ekstern rådgiver (COWI) for Svendborg Kommune.
• Miljøvurdering af vindmølleprojektet – udarbejdet af rådgiver for vindmølleejerne.
• Udkast til VVM-tilladelse - udarbejdet af ekstern rådgiver (COWI) for Svendborg Kommune.

Forud for miljøvurdering af planer og projekt er der foretaget en afgrænsning af indholdet til miljøvurderingen af henholdsvis planer og projekt. Afgrænsningerne er gennemført med udgangspunkt i miljøvurderingslovens bestemmelser og indkomne bemærkninger fra den første offentlige høring. Afgrænsningsdokumenterne er udarbejdet af ekstern rådgiver (COWI) for Svendborg Kommune.

Afgrænsningsnotat

Det er vurderet, at miljøvurderingen af projektet skal redegøre for påvirkningen af:

• Befolkningen og menneskers sundhed
• Jordbund og arealanvendelse
• Landskab
• Klima
• Ressourceeffektivitet
• Materielle goder

Der er forud for miljøvurdering- og planprocessen gennemført en konsekvensvurdering efter habitatreglerne for påvirkning af NATURA 2000 samt påvirkning af særligt beskyttede arter (bilag 4-arter). Det er vurderet, at miljøvurderingen af projektet skal indeholde en gengivelse af konsekvensvurderingen efter habitat-reglerne.

Miljøvurdering af vindmølleprojektet

Befolkningen og menneskers sundhed

Møllernes påvirkning af befolkningen og menneskers sundhed er vurderet i forhold til støj, skyggekast, lys, visuelt og i forhold til den generelle rekreative anvendelse af et kystområde.
 

Det er ved beregninger dokumenteret, at de gældende støjgrænser og anbefalede grænser for skyggekast er overholdt ved alle omkringliggende boliger, der ikke ejes af ansøgerne selv. Der etableres ikke lys på møllerne. Samlet er det derfor vurderet, at disse miljøfaktorer ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af befolkningen eller menneskers sundhed.
 

Visuelt fremtræder møllerne tydeligt i omgivelserne. Det er dog vurderet, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning af omgivelserne fordi møllerne fremstår som et enkelt og afgrænset teknisk anlæg, hvor møllernes rotationshastighed og ensartede rotation understøtter det enkle og rolige udtryk.
 

Den generelle adgang til og brug af kysten, som rekreativt område, påvirkes ikke væsentligt af, at der etableres to nye møller.
 

Jordbund og arealanvendelse

De to nye møller placeres – som de tidligere møller – inden for kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen. Planlægning inden for kystnærhedszonen kræver, at hensynet til landskabet inddrages, og at der er en særlig begrundelse for planlægningen. Kystdirektoratet varetager administrationen af strandbeskyttelseslinjen.
 

Svendborg Kommune har vurderet, at de nye møller kan placeres inden for kystnærhedszonen fordi vindforholdene er gode ved kysten samtidig med, at de landskabelige hensyn er varetaget, og at det kan udnyttes, at der tidligere har stået to møller i samme område.
 

I forhold til strandbeskyttelseslinjen er der meddelt dispensation til etablering af de to nye møller med tilhørende teknikhuse i henholdsvis 2015 og 2017.
 

Landskab

Opstilling af nye møller med en højde på op til 80 meter vurderes at fremstå i et enkelt mønster i landskabet, uden dominerende betydning for landskabsoplevelsen.
 

De nye vindmøller vil medføre en øget synlighed i kystlandskabet, men det vurderes, at de to nye møller med deres udformning og drift kan indpasses i det eksisterende landskab på en sådan måde, at hensynet til landskabets skala, visuelle sammenhænge og karaktergivende strukturer er varetaget. Vindmøllerne vil ikke begrænse eller forringe områdets anvendelse og kvalitet. Endelig vurderes det, at de visuelle sammenhæng mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinjen er varetaget.
 

Klima

Der forventes en positiv miljøpåvirkning i forhold til, at de to nye møller forventes at kunne producere el svarende til ca. 1.500 husstandes årlige elforbrug a´4.000 KWh. Produktionen af el via vindenergi erstatter produktion af el via fossile brændstoffer, og vil dermed bidrage positivt til reduktion af CO2-udledningen.
 

Ressourceeffektivitet

Ressource-anvendelsen er primært koncentreret til anlægsfasen til etablering af møllerne, mens affaldsproduktion primært foregår i forbindelse med ophør og nedtagning af møllerne. I driftsfasen er der begrænset ressourceforbrug og affaldsproduktion. Med udgangspunkt i møllernes forventede levetid producerer de to nye møller væsentlig mere energi, end der anvendes under fremstillingen – og der er dermed tale om en positiv energibalance.
 

Materielle goder.

Påvirkning af materielle goder betragtes i relation til forhold, som har betydning for samfundet. Kystområdet ved de to nye møller vurderes at kunne have betydning for samfundet. Planlægning og etablering af to nye møller ved Ny Søby forhindrer ikke adgang til eller rekreativ anvendelse af kysten, og der vurderes derfor ikke at være nogen væsentlig påvirkning af materielle goder.
 

Påvirkning af materielle goder omfatter ikke en værdimæssige indvirkning. Den første offentlige høring gav imidlertid anledning til høringssvar omkring ejendomsværdiforringelse. Der er derfor i miljøvurderingen redegjort for værditabsordningen, som giver naboer mulighed for at kræve erstatning for et eventuelt værditab. Ordningen administreres af Energistyrelsen.
 

Natura 2000 og bilag 4-arter

Konsekvensvurderingen for påvirkning af NATURA 2000 og vurderingen af påvirkning af bilag 4-arter er opsummeret i miljøvurderingen.
 

Det fremgår af konsekvensvurderingen, at planlægning og etablering af to vindmøller ved Ny Søby ikke vil påvirke bevaringsmålsætningen for fuglearter på udpegningsgrundlaget for nærmeste NATURA 2000 områder Det Sydfynske Øhav. I forhold til bilag 4-arter er det vurderet, at det udelukkende vil være relevant at undersøge flyvende bilag 4-arter (flagermus) – og det er konkluderet, at yngle- eller rasteområder for flagermus ikke beskadiges eller ødelægges.
 

Ansøger har i forbindelse med miljøvurderingen udarbejdet et notat baseret på eksisterende viden om fugle og flagermus ved Tåsinge. Ansøgers rådgiver har vurderet, at notatets gennemgang af forekomster af fugle og flagermus understøtter konklusionerne i konsekvensvurderingen for NATURA 2000 og vurderingen af flagermus.
 

Udkast til VVM-tilladelse

Med baggrund i det ansøgte projekt, den gennemførte miljøvurdering af projektet, konsekvensvurdering efter habitatreglerne samt de indkomne høringssvar er der udarbejdet et udkast til VVM-tilladelse for to vindmøller ved Ny Søby.
 

VVM-tilladelsen fastlægger sammen med ansøgningen og miljøvurderingen rammerne for driften af vindmøllerne og indeholder vilkår om egenkontrol og foranstaltninger ved ophør af vindmølledriften.
 

Det videre forløb

Efter byrådets behandling af plansagen offentliggøres materialet i minimum 8 uger. Herefter vil der ske en behandling af indkomne høringssvar, hvorefter sagen vil blive fremlagt til politisk behandling.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

Forslag til ny Spildevandsplan 2020-2031 for Svendborg Kommune.

Baggrund:

Miljø- og Naturudvalget besluttede på sit møde den 18. juni 2018 følgende overordnede principper for udarbejdelse af ny spildevandsplan: 
 

• Afkobling af regnvand fra fælleskloaksystemet skal som udgangs­punkt ske, når der allige­vel skal ske en kloakfornyelse af forsy­ning­ens eller private led­ninger, fx ved ved­li­ge­holdelse af ledninger eller ved etab­le­ring af klimatiltag.
• Lodsejere, der bor i områder, hvor der er forberedt traditionelt se­pa­ratkloakering, vil blive påbudt at tilkoble tag- og overfladevand til regn­vandsledningen, jf. afkob­lings­strategien.
• Ved uoverensstemmelse mellem faktiske forhold og registreringen i spildevands­planen, orienteres grundejere herom, når spilde­vands­planen ændres til de retmæssige og faktiske forhold.
• At hvis der opstår fare for miljøtilstanden i et vandopland med høj økologisk tilstand eller en i kommuneplanen udpeget badestrand, vil der blive stillet krav om kloakering.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor det er muligt at etablere en privat stik­led­ning på under 150 m, skal husspilde­vands­­kloakeres.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor det er muligt at etablere en privat stik­led­ning på mellem 150 m og 300 m vil blive tilbudt en til­slut­ning til hus­spilde­vands­kloak, som alternativ til selv at lave egen for­bed­ret spilde­vands­rense­løs­ning.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor husstanden ligger over 300 m fra matrikelskel, skal have påbud om at lave egen forbedret spildevandsrensning
• At fælleshuse i kolonihaveforeninger planlægges at blive spilde­vands­­­kloakeret, og foreningen skal oprette faciliteter til bort­skaf­felse af kemi­toiletter.

Disse principper er indarbejdet og præciseret i Spildevandsplan 2020-2031.

Forslaget til Spildevandsplanen er udarbejdet digitalt, og kort vises i Kortinfo. Forslaget er udarbejdet af Natur og Miljø i tæt samarbejde med Vand og Affald samt berørte fagområder i kommunen.
 

Forslaget til Spildevandsplanen skal godkendes af Byrådet og efterfølgende fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Efter opsamling af eventuelle indsigelser vil spildevandsplanen blive fremlagt til endelig politisk vedtagelse. Hvis der bliver behov for væsentlige ændringer af planen, skal den igennem en ny offentlig høringsperiode.

 

Spildevandsplanen er bindende for kommunen og dermed for administrationen af sager, f.eks. i form af tilladelser, jfr. Miljøbeskyttelseslovens §28 om tilladelser til egne renseløsninger og løsning af overfladevand, samt §30 i form af påbud om tilslutning til forsyningsselskabets kloaknet.
 

Der er til punktet vedlagt midlertidige kortudsnit, selve planen vil have digitale kort.
 

Generelt om den nye spildevandsplan:

Spildevandsplanen er opdelt i 6 afsnit, hvoraf der er er 3 hovedtemaer 

• Afløbssystem; her beskrives, hvad en grundejer skal være opmærksom på. når husstanden er koblet på Vand og Affalds afløbssystem. Rammerne beskrives for at Vand og Affald kan sikre værdien af afløbssystemet. Nye kloakprojekter beskrives, f.eks de tilbageværende indsatser overfor regnvandsbetingede udløb, som er udpeget i Vandplan 1 og Vandområdeplanen.
• Det åbne land; her beskrives, hvad en grundejer skal være opmærksom på, når husstanden er omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning. Her beskrives de ordninger, der er for ejendomme i det åbne land, både dem med krav og dem uden krav om forbedret spildevandsrensning.
• Tilpasning til mere vand; her er oplysning om metoderne til afkobling af overfladevand i Svendborg og hvad en grundejer kan gøre for at sikre sig mod de fremtidige øgede regnmængder. Målsætninger for kommunens vejvand og planer for løsning af vejvand og privates overfladevand er ligeledes beskrevet.

I maj 2016 blev ”Masterplan for Regn- og spildevand i Svendborg Kommune” vedtaget til at være en retningsgivende plan, hvor visionen er at afkoble overfladevand fra spildevands­systemet.
 

Visionerne i masterplanen er indarbejdet i Spildevandplan 2020-2031.
 

Nye projekter, hvor ejendomme kan blive pålagt et krav om afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet, vil fremgå af fremtidige tillæg til spildevandplanen.

Nye krav og videreførelse af hidtidige krav:

Ejendomme i det åbne land med krav om forbedret spildevandsrensning:

Spilde­vands­plan 2013-2024 blev udarbejdet på baggrund af forslaget til Vandplan 1, som efterfølgende blev revideret. Dette betyder, at der fortsat er 10 ejendomme, hvortil der skal stilles krav om forbedret spildevandsrensning i Spildevandsplan 2020-2031. Disse ejendomme kan ikke tilbydes kloakering.
 

Der er tillige en række ejendomme, hvor sagsbehandlingen med påbud om forbedret spildevands­rensning endnu ikke er igangsat. Dette bunder i de undersøgelser Svendborg Kommune har fået udført og den dialog der efterfølgende har været med Miljøstyrelsen om vandløbene var belastet pga. spildevand. Disse ejendomme vil blive sagsbehandlet i denne plan.
 

Ejendomme i det åbne land uden krav om forbedret spildevandsrensning:

Eksisterende boliger og virksomheders udledning af spildevand må ikke forringe tilstanden i vandløbene.

Hvis der opstår behov for at sikre miljø­til­stand­en i et vandopland eller en i kommuneplanen udpeget badestrand, vil der blive stillet krav om forbedret spildevandsrensning i et tillæg til spildevandsplanen.
 

Metodevalg til afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet:

Udvalget for Miljø og Natur behandlede 18. juni 2018 følgende metoder til afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet.

 

Løsninger skal vælges ud fra, hvad der er det mest hensigtsmæssige for et givent område under hensyntagen til det lokale oplands beskaffenhed og topografi, som giver den bedste samfundsværdi, blandt følgende metoder:

1. Overfladeløsninger som eksempelvis pilotprojektet i Kogtved og Tankefuld.
2. Kombinerede løsninger – med både rør og overfladeløsninger.
3. Rørløsninger – f.eks. med to afløbsledninger ind til hver ejendom.

Separatkloakering:
Der er nogle fælleskloakerede områder, som allerede er forberedt til traditionel separatkloakering i forbindelse med en nødvendig fornyelse af kloakledningerne.
 

Alle ejendomme i disse områder vil blive påbudt at afkoble overfladevandet fra spildevandskloakken enten ved at koble til regnvandsledningen eller at lave en privat løsning på egen grund til at håndtere overfladevandet, også kaldet LAR – Lokal Anvendelse af Regnvand.
 

Dette punkt blev behandlet på mødet for Udvalget for Miljø og Natur den 18. juni 2018.
 

Som noget helt nyt, vil grundejere i nye områder, hvor afløbssystemet har behov for renovering/for­ny­else, blive tilbudt, at de enten indgår en frivillig aftale om at udtræde af kloakforsyningen for overfladevand og laver et privat LAR-anlæg eller at de tilslutter overfladevandet til en løsning Vand og Affald etablerer. Løsningen afhænger af mulighederne i området.

 

LAR – Lokal Anvendelse af Regnvand:

Med denne spildevandsplan stilles der krav om, at LAR-anlæg skal dimensioneres for en statistisk 10-års gennemsnitsregnhændelse.
 

Dette gøres med henblik på, at klimaforandringer fremadrettet forårsager, at en 10-års regnhændelse i dag, om 100 år kun vil svare til en 5-års regnhændelse (statistisk gennemsnit).
 

Fordelene er:

• Borgeren vil opleve at have samme høje serviceniveau, som da de var på fælleskloak.
• Flere forsikringsselskaber har et minimumskrav på en 10-års hændelse.
• Borgeren har sikret sig, så der er stor sandsynlighed for, at der ikke bliver behov for at koble til Vand og Affalds systemer igen.

Ejendomme, der etablerer LAR-anlæg, og dermed delvist udtræder af spildevandsforsyningen for overfladevand, har ikke ret til at genindtræde i spildevandsforsyningen. Ejendommene har kun mulighed for genindtræden, såfremt Kommunalbestyrelsen vedtager dette via tillæg til spildevandplanen.

Serviceniveau for vand på terræn:
Svendborg by er blevet analyseret jævnfør Skrift 31, som er et skrift fra Spildevandskomitéen, der anbefaler metoder til fastlæggelse af serviceniveau for vand på terræn. Denne analyse kommer frem til en anbefaling om et serviceniveau for vand på terræn på 20 cm op ad soklen på bygninger.
 

Der bliver med denne spildevandsplan derfor indført et serviceniveau for vand på terræn. Dette serviceniveau betyder, at lodsejere skal sikre deres ejendomme til at kunne tåle vand på terræn på op til 20 cm op ad bygningers sokler.
 

Der skal i den kommende revision af Kommuneplanen planlægges for forebyggelse af oversvømmelse og erosion. Herunder for de områder, hvor der i analysen forekommer hyppige oversvømmelser med regnhændelser over det kritiske niveau på 20 cm.
 

Det forudsættes, at afløbssystemet er klimatilpasset inden serviceniveauet kan overholdes.
 

Der er valgt den kritiske højde 20 cm på terræn ved bygningers sokkel, da der ofte er et areal mellem kloak og hus, som skal ”fyldes” før der sker bygningsskader. Denne kritiske vandstand er også brugt i Kommuneplanens afsnit for klimatilpasning.

 

Ekspropriation:
Med spildevandsplanens vedtagelse erklærer Byrådet sig villig til at gennemføre nødvendige ekspropriationer. Frivillige aftaler, der indgås mellem Vand og Affald og private lodsejere sker på ekspropriationslignende vilkår. I forslag til Spildevandsplanen er der et kortbilag, der viser, hvor ekspropriation evt. kan komme på tale, (se afsnittet Ekspropriationer – Brug af private ejendomme i afsnittet ”Afløbssystem”).

Miljøbeskyttelseslovens § 32.

Spildevandsbekendtgørelsen, nr. 1317 af 04.12.2019

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, nr. 1512 af 15.12.2017

Bekendtgørelse af lov om kolonihaver, nr. 790 af 21.06.2007

Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, nr. 844 af 23.06.2017

Orientering om status på klima- og energiaktiviteter i 2019. Aktiviteterne vedrører alene bevillinger i forbindelse med klima- og energikoordinatorens ansvarsområde. De vedrører ikke aktiviteter i ISP (det innovative energispareprojekt) under CETS eller partnerskabskontrakt med GO2Green.

Målsætninger og forpligtende aftaler

De overordnede mål i Svendborg Kommunes klima- og energipolitik er, at kommunen som geografisk enhed skal være 100 % forsynet med vedvarende energi (VE) i 2040 (delmål = 50 % i 2025), og at kommunen som institution skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2030 (delmål = 75 % i 2025).

Via aftaler med Danmarks Naturfredningsforening om Klimakommune og Klimakommune Plus+ er vi forpligtet til at reducere kommunens egen CO2-udledning med mindst 2 % per år til og med 2025 samt øge arealet med skov med 2-3 ha per år og fortsat fremskynde private energirenoveringer.

VE-andel

For hele kommunen på geografisk niveau bestod elforbruget i 2017 af 32 % vedvarende energi, varmeforbruget af 24 % og brændstofforbruget til transport af 5 %. Samlet set en vedvarende energi-andel på 20 %.

CO2-udledning

Af den seneste opgørelse fra 2018 over CO2-udledningen for kommunen som virksomhed fremgår det, at den samlede CO2-udledning fra kommunens bygningsdrift og transport i 2018 er 5.922 tons. Deri er indregnet en CO2-reduktion på 84 tons som følge af skovrejsning. Udledningen svarer til en stigning på 9 % i forhold til 2017. Målet om at reducere udledningen med 2 % årligt er derfor ikke opfyldt.

Elforbruget var ellers reduceret med 3 % og varmeforbruget uændret og transporten steg med 6 %. Når CO2-udledningen alligevel var stigende skyldes det, at den emissionsfaktor for el, som Energinet offentliggør årligt, svinger meget afhængig af andelen af vind i elproduktionen. Emissionsfaktoren har på nuværende tidspunkt større udsving end energiforbruget og overruler dermed forbrugets betydning. Det vil gradvist mindskes efterhånden som andelen af vedvarende energi øges i elproduktionen.

Kommunens andel af CO2-udledningen som virksomhed er 1-2 % af den geografiske kommunes. Energistyrelsen har dog endnu ikke offentliggjort tal for 2016, 2017 og 2018. Administrationen deltager i en arbejdsgruppe for udvikling af Energistyrelsens beregningsværktøj.

Skovrejsning og private energirenoveringer

I 2018 har Svendborg Kommune fået 5 ha ny fredskov, hvilket svarer til en CO2-reduktion på 50 tons årligt.

I regi af projektet Energirenoveringshjulet er der energitjekket 31 huse og energirenoveret 17 huse. De har i alt bidraget med en energibesparelse på 139.000 kWh, hvilket svarer til en CO2-besparelse på i alt 36 tons.

Status på aktiviteter og forbrug i 2019

I budget for 2019 var der afsat 413.100 kr. til aktiviteter under klima- og energikoordinatoren. Herudover blev der overført 348.898 kr. fra regnskab 2018. Der blev på Miljø- og Naturudvalgets møde den 5. marts 2019 vedtaget aktiviteter indenfor grønne arbejdspladser, transport, undervisning, bæredygtighedsstrategi, borgerinddragelse og landbrug.

Derudover har der været arbejdet med:

• Revision af klima- og energipolitikken.
• Skovrejsning
• CO2-opgørelse for 2018 på virksomhedsniveau.

Følgende tabel opsummerer budgetaktiviteterne i 2019:

På baggrund af de seneste års fund af pesticidrester i mange af Skovmølleværkets boringerne, har Region Syddanmark tilbudt at indgå i et samarbejde med Svendborg Vand og Svendborg Kommune om at kortlægge forekomsten af pesticidrester i grundvandet i området.
 

Kortlægningen vil give Svendborg Vand et større overblik over forureningssituationen i området og eventuelt vise, om der er flere problemstoffer tilstede eller der kan være problemstoffer på vej ned gennem jordlagene. Overblikket kan give Vand og Affald mulighed for at tilrettelægge den bedste vandindvindingen, og regionen vil eventuelt få nye oplysninger om kendte forureninger eller ligefrem få lokaliseret ikke kendte forureninger.    
 

Samarbejdet er organiseret i en såkaldt partnerskabsaftale, hvori det er beskrevet, hvad de enkelte parter skal bidrage med. Aftalen blev indgået den 22. november 2019 og kaldes fase 1, fordi der i første omgang kun skal indsamles flere data om pesticidproblematikken i området. Fase 2 vil kun blive igangsat, hvis fase 1 viser, at der er behov for nærmere undersøgelser eventuel med henblik på at afgøre, om der skal foretages en indsat på en forurening.
 

Partnerskabsaftalen og projektbeskrivelsen er vedlagt.

På baggrund af et meget højt indhold af N,N-dimethylsulfamid (DMS) i Svendborg Vands boring 12 ved Skovmølleværket kontaktede Svendborg Kommune Region Syddanmarks jordforureningskontor, da resultatet pegede på, at der kunne være en kraftig forurening i nærheden af boringen. En såkaldt punktkilde eller punktforurening. 
 

Region Syddanmark er myndighed på jordforureningsområdet mht. punktkilder, som er et nærmere afgrænset område, hvor der er en høj koncentration af skadelige stoffer. I forhold til pesticidrester i jord og grundvand kan det f.eks. være en vaskeplads, hvor der er en høj koncentration af pesticider pga. mange års spild og vask af sprøjte mv. Det kan også være en gammel losseplads eller fyldplads, hvor pesticidrester er bortskaffet. Modsætning er en fladeforurening, som skal forstås som det areal, f.eks. en mark, hvor evt. pesticid er blevet anvendt og er nedsivet.
 

Regionen er kun bemyndiget til at iværksætte en indsats, hvis der er tale om en punktkilde, men de har mulighed for at indgå i et samarbejde med kommuner og almene vandværker om at undersøge for punktkilder i områder, der er særligt vigtige for vandindvinding.

På baggrund af Svendborg Kommunes henvendelse blev regionen opmærksom på, at der kunne være flere punktkilde i området, og de tilbød, at der blev etableret et samarbejde mellem dem, vandselskabet og kommunen, så der kunne blive etableret et tæt samarbejde om pesticidproblematikken på Skovmølleværks kildepladser.
 

Region Syddanmark har tidligere indgået lignende partnerskabsaftale med Odense Kommune og Vandcenter Syd om Vandcentrets kildepladser ved Bolbro og Eksercermarken i det nordvestlige Odense, dog i væsentligt større omfang.
 

Arbejdsfordelingen i partnerskabsaftalen er, at regionen bidrager bl.a. med finansieringen af pesticidanalyserne af grundvandet og specialviden om pesticidforureninger. Svendborg Vand bidrager bl.a. med en kortlægning af den historiske anvendelse af jorden i området, og prøvetagninger. Svendborg Kommune bidrager med projektledelsen og kontakten til private vandindvindinger med henblik på at få tilladelse til, at der bliver taget analyser for pesticider.
 

Det vil være helt frivilligt, om de private vandindvindere vil deltage, og de vil bliver informeret om, at hvis der er problemer med indholdet af pesticider, vil kommunen være nødsaget til at reagere. Til gengæld vil ejerne gratis få en meget detaljeret undersøgelse af deres vand mht. pesticider. Borgerne med egen vandforsyning i området vil blive kontaktet her i starten af 2020.

Jordforureningsloven og Vandforsyningsloven

Byrådsmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 28. januar 2020:

” Fokuspunkter for revurdering af videre drift af Svendborg Kraftvarme

I et svar fra Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen bliver det slået fast, at Svendborg Kraftvarme (SKV) skal overholde 80%-reglen, hvis man vil anvende in-house-reglen. Efter gennemførslen den nye affaldsplan reduceres affaldsmængden fra Vand og Affald fra 18.000 tons til 11.000 tons. SKV afbrænder årligt op mod 50.000 tons affald. Det betyder enten, at Svendborg Kraftvarmes afbrænding skal reduceres til en tredjedel, eller at affaldet fra Svendborg Kommune (Vand og Affald) skal i udbud og dermed risikerer at blive brændt i andre anlæg. 

SKV kan ikke, teknisk eller økonomisk, køre på med en tredjedel af de nuværende affaldsmængder. Dermed skal Svendborg Kommunes affald sendes i udbud efter 2024, hvilket kan føre til, at værket kører videre helt uden lokalt affald. Det kan, efter Enhedslistens opfattelse, ikke være en kommunal opgave.

Et udbud betyder samtidigt, at man ikke kan køre videre efter hvile-i-sig selv-princippet, da affaldskunderne betaler en overpris for at få brændt affaldet. Dermed risikerer Svendborg Kommune at stå med et tab, såfremt der ikke kan skaffes de nødvendige mængder affald fra udlandet, samtidig med at Svendborg Fjernvarme ikke ønsker at aftage varmen.

Byrådet vedtog 29. oktober 2019 at drive SKV videre til 2024, og at det inden udgangen af 2021 vurderes, om værket skal videreføres. I materialet til byrådets beslutning fremstod det som om, affaldsmængderne fra Vand og Affald kunne tages for givet. Det står med ministerens svar fast, at man ikke kan kan tage for givet, at Svendborgs affald afbrændes i Svendborg.

Svendborg Kommune har i december 2019 vedtaget en ny klima- og energipolitik, som forudsætter: 

1. Virksomheden skal være 100% omstillet til vedvarende energi (VE) i 2030.
2. Den geografiske enhed skal være 100% omstillet til vedvarende energi (VE) i 2040

Afbrænding af affald udleder CO2 og indeholder store mængder plastik, som er baseret på olie og altså er fossilt brændstof. Det skal udfases, for at kommunen kan leve op til målsætningerne. Derfor er det nødvendigt, at SVK afvikles før eller siden. Det bør forberedes i god tid, således at der kan findes gode løsninger for værkets medarbejdere og give Svendborg Fjernvarme samt Vand og Affald mulighed for at planlægge fremtidens løsninger.

Derfor foreslår Enhedslisten:

I forbindelse med den vedtagne revurdering af Svendborg Kraftvarmes fremtid bedes administrationen belyse følgende:

• Hvilken effekt vil en lukning af Svendborg Kraftvarme have på CO2-regnskabet, både som virksomhed og som geografisk område, såfremt den nuværende varmeproduktion erstattes med ren, vedvarende energi med varmepumper?
   
• Hvad er de forventede affaldsmængder på Fyn efter 2024 på baggrund af kommunernes nye affaldsplaner? Dette sammenholdes med Fynsværkets forbrændingskapacitet.
  
  Hvilken økonomisk risiko løber Svendborg Kommune ved fortsat drift af SVK efter 2024, hvis affaldsmængderne falder, og prisen på afregningsprisen på varme også falder?
   
• Kan Svendborg Kommune opnå nogen gevinst ved at drive SVK videre efter 2024?

Ministersvar på spørgsmål fra Enhedslisten

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/kef/spm/83/svar/1617441/index.htm

Beslutning i byrådet 29. oktober

https://www.svendborg.dk/dagsorden/byraadet-29-10-2019

Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik

http://svendborg.dk/sites/default/files/PDF/klima-_og_energipolitik.pdf ”

Administrationen udarbejder et forslag til kommissorium, der forelægges for de relevante udvalg. Kommissoriet omfatter bl.a. de spørgsmål, der er rejst af Liste Ø.

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Orientering vedr. adgang til skov.

Kommende større sager: