Miljø- og Naturudvalget

Godkendt, idet punkt 6 blev behandlet før punkt 4.
 

Søren Kongegaard (A) var fraværende. Som suppleant deltog Niels Christian Nielsen (A).

Udvalget skal tage stilling til frigivelse og disponering af anlægsmidler til Natura 2000-projekter og andre naturprojekter i 2020.

Natura 2000

På budgettet for 2020 er der afsat 634.225 kr. til Natura 2000-indsatsen, som er beskrevet i kommunens Natura 2000 handleplaner 2016 – 2021. Følgende indsatser foreslås gennemført eller påbegyndt i 2020.
 

• Udvidelse af rigkær og levested for plettet rørvagtel på Tåsinge.
• Sikre sammenhæng mellem forekomst af kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær ved at udlægge arealer til afgræsning.
• Sikring og pleje af levesteder for fjordterne, havterne og klyde fordelt på 13 lokaliteter i Det Sydfynske Øhav.
• Indsats mod prædation og forstyrrelse af ynglelokaliteter for kystfugle i Det Sydfynske Øhav.
• Fortsætte indsatsen for pleje af habitatnaturtyper.
• Opfølgning på indsats for klokkefrø og strandtudse.

Naturpuljen

Ved budgetforliget for 2018 og overslagsårene blev der afsat en årlig naturpulje på 1.000.000 kr. (1.034.288 i 2020). Puljen skal primært anvendes til skovrejsning, men kan også anvendes til andre naturprojekter. På Byrådets møde den 17. december 2019, blev det besluttet at afsætte 650.000 kr. heraf til skovrejsning i perioden 2020 - 2049.
 

Naturprojekter (uden for Natura 2000-områder).
 

Naturprojekter kan omfatte pleje af værdifuld natur, etablering af ny natur og indsatser for sjældne og truede arter.
 

I 2019 gennemførte kommunen en omfattende kampagne for at få borgere og lodsejere til at komme med forslag til projekter, som de selv kunne tilrettelægge og realisere med økonomisk støtte fra kommunen (’borgerprojekter’). Kampagnen fik ikke den forventede interesse og førte kun til et mindre projekt. Administrationen vurderer, at resultatet ikke stod mål med det tidsmæssige ressourceforbrug, og borgerprojekterne anbefales derfor ikke videreført.

 

Forslag til naturprojekter i 2020:

• Lodsejere med 20-årige MVJ-aftaler* om natur og miljø, som udløber august 2020, kontaktes med henblik på at videreudvikle naturen på arealerne (seks områder).
• Etablere afgræsning af rigkær i Lundemosen samt gennemføre lavbundsprojekt på tilstødende areal.
• Opfølgning på pleje af Skovholm Mose og Ravnebjerg Mose.
• Fortsætte og forbedre afgræsning i Syltemade Ådal (fredning).
• Afgræsning i Vejstrup Ådal og Stokkebæk Ådal (fredning).
• Udvide arealet med overdrev i Egebjerg Bakker.
• Etablere afgræsning i værdifulde enge og moser (Lundemosen, Dynden, Gammellung og eng ved Egense).
• Eftersøge indenlands bestand af strandtudse og ved fund af levedygtig bestande forbedre deres levemuligheder.

*MVJ står for Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger og var en tidligere EU-tilskudsordning til natur- og miljøvenlige indsatser, herunder ændret afvanding og ophør med dyrkning af agerjord. Ifølge aftalerne kan lodsejerne efter aftalernes udløb tilbageføre arealerne til den tidligere tilstand f.eks. ved at pløje arealerne op.
 

Da projekterne gennemføres på baggrund af frivillige aftaler med lodsejerne, er der i oversigten medtaget flere projekter, end der forventes at kunne gennemføres/igangsættes i 2020. 
 

De foreslåede naturprojekter indgår i kommunens strategi og handleplan for ´Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune´. De foreslåede naturprojekter ligger endvidere inden for kommuneplanens Grønt Danmarkskort.
 

Projektlisten har været forelagt Det Grønne Råd på møde den 24. februar 2020. Rådets bemærkninger og anbefalinger vil blive forelagt for udvalget på mødet.

Miljømålsloven

Naturbeskyttelsesloven

Kasse- og regnskabsregulativ

Forslag til ny Spildevandsplan 2020-2031 for Svendborg Kommune.

Baggrund:

Miljø- og Naturudvalget besluttede på sit møde den 18. juni 2018 følgende overordnede principper for udarbejdelse af ny spildevandsplan: 
 

• Afkobling af regnvand fra fælleskloaksystemet skal som udgangs­punkt ske, når der allige­vel skal ske en kloakfornyelse af forsy­ning­ens eller private led­ninger, fx ved ved­li­ge­holdelse af ledninger eller ved etab­le­ring af klimatiltag.
• Lodsejere, der bor i områder, hvor der er forberedt traditionelt se­pa­ratkloakering, vil blive påbudt at tilkoble tag- og overfladevand til regn­vandsledningen, jf. afkob­lings­strategien.
• Ved uoverensstemmelse mellem faktiske forhold og registreringen i spildevands­planen, orienteres grundejere herom, når spilde­vands­planen ændres til de retmæssige og faktiske forhold.
• At hvis der opstår fare for miljøtilstanden i et vandopland med høj økologisk tilstand eller en i kommuneplanen udpeget badestrand, vil der blive stillet krav om kloakering.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor det er muligt at etablere en privat stik­led­ning på under 150 m, skal husspilde­vands­­kloakeres.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor det er muligt at etablere en privat stik­led­ning på mellem 150 m og 300 m vil blive tilbudt en til­slut­ning til hus­spilde­vands­kloak, som alternativ til selv at lave egen for­bed­ret spilde­vands­rense­løs­ning.
• At ejendomme i fremtidige nye kloakoplande, hvor husstanden ligger over 300 m fra matrikelskel, skal have påbud om at lave egen forbedret spildevandsrensning
• At fælleshuse i kolonihaveforeninger planlægges at blive spilde­vands­­­kloakeret, og foreningen skal oprette faciliteter til bort­skaf­felse af kemi­toiletter.

Disse principper er indarbejdet og præciseret i Spildevandsplan 2020-2031.

 

Spildevandsplanen er udarbejdet som en rammesættende plan, idet vejledningen til udarbejdelse af en spildevandsplan er ændret siden sidste spildevandsplan, jf. i spildevandsvejledningen.
 

”Spildevandsbekendtgørelsen udstikker retningslinjer for, hvordan kommunerne skal udarbejde deres spildevandsplaner.
 

Spildevandsbekendtgørelsen er, siden opdateringen af vandsektor­loven den 29. april 2015, blevet ændret for at opnå en skarpere præcisering af ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelserne og spildevandsforsyningsselskaberne.
 

For at sikre den tilsigtede adskillelse mellem kommunalbestyrelsernes planlægningsopgave og selskabernes driftsrolle omfatter spildevandsplanerne ikke længere spørgsmål af driftsmæssig karakter, investeringsplaner eller oplysninger om f.eks. kloakkernes tilstand mv., herunder renoverings- og tidsfølgeplan.
 

I stedet bør spildevandsplanen kun omfatte planer for forsyning af områder i kommunen, herunder kommunale retningslinjer for myndighedsudøvelse. Spildevandsforsyningsselskaberne bestemmer således inden for rammerne af spildevands­planen, hvordan den nærmere opfyldes.”

Forslaget til Spildevandsplanen er udarbejdet digitalt, og kort vises i Kortinfo. Forslaget er udarbejdet af Natur og Miljø i tæt samarbejde med Vand og Affald samt berørte fagområder i kommunen.
 

Forslaget til Spildevandsplanen skal godkendes af Byrådet og efterfølgende fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Efter opsamling af eventuelle indsigelser vil spildevandsplanen blive fremlagt til endelig politisk vedtagelse. Hvis der bliver behov for væsentlige ændringer af planen, skal den igennem en ny offentlig høringsperiode.
 

Spildevandsplanen er bindende for kommunen og dermed for administrationen af sager, f.eks. i form af tilladelser, jfr. Miljøbeskyttelseslovens §28 om tilladelser til egne renseløsninger og løsning af overfladevand, samt §30 i form af påbud om tilslutning til forsyningsselskabets kloaknet.
 

Der er i kortinfo under ”Tekniske anlæg og forsyning” oprettet en mappe ”Forslag Spildevandsplan 2020-2031” med kortmaterialet til forslaget til spildevandsplan 2020-2031.

 

Generelt om den nye spildevandsplan:

Spildevandsplanen er opdelt i 6 afsnit, hvoraf der er er 3 hovedtemaer 

• Afløbssystem; her beskrives, hvad en grundejer skal være opmærksom på. når husstanden er koblet på Vand og Affalds afløbssystem. Rammerne beskrives for at Vand og Affald kan sikre værdien af afløbssystemet. Nye kloakprojekter beskrives, f.eks de tilbageværende indsatser overfor regnvandsbetingede udløb, som er udpeget i Vandplan 1 og Vandom­rå­de­planen.
• Det åbne land; her beskrives, hvad en grundejer skal være opmærksom på, når hus­stand­en er omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning. Her beskrives de ordninger, der er for ejendomme i det åbne land, både dem med krav og dem uden krav om forbedret spilde­vandsrensning.
• Tilpasning til mere vand; her er oplysning om metoderne til afkobling af overfladevand i Svendborg og hvad en grundejer kan gøre for at sikre sig mod de fremtidige øgede regn­mængder. Målsætninger for kommunens vejvand og planer for løsning af vejvand og pri­vates overfladevand er ligeledes beskrevet.

I maj 2016 blev ”Masterplan for Regn- og spildevand i Svendborg Kommune” vedtaget til at være en retningsgivende plan, hvor visionen er at afkoble overfladevand fra spildevands­systemet.
 

Visionerne i masterplanen er indarbejdet i Spildevandplan 2020-2031.
 

Nye projekter, hvor ejendomme kan blive pålagt et krav om afkobling af overfladevand fra spilde­vandssystemet, vil fremgå af fremtidige tillæg til spildevandplanen.

Nye krav og videreførelse af hidtidige krav:

Ejendomme i det åbne land med krav om forbedret spildevandsrensning:

Spilde­vands­plan 2013-2024 blev udarbejdet på baggrund af forslaget til Vandplan 1, som efterfølgende blev revideret. Dette betyder, at der fortsat er 10 ejendomme, hvortil der skal stilles krav om forbedret spildevandsrensning i Spildevandsplan 2020-2031. Disse ejendomme kan ikke tilbydes kloakering.
 

Der er tillige en række ejendomme, hvor sagsbehandlingen med påbud om forbedret spildevands­rensning endnu ikke er igangsat. Dette bunder i de undersøgelser Svendborg Kommune har fået udført og den dialog, der efterfølgende har været med Miljøstyrelsen om vandløbene var belastet pga. spildevand. Disse ejendomme vil blive sagsbehandlet i denne plan.
 

Ejendomme i det åbne land uden krav om forbedret spildevandsrensning:

Eksisterende boliger og virksomheders udledning af spildevand må ikke forringe tilstanden i vandløbene.
 

Hvis der opstår behov for at sikre miljø­til­stand­en i et vandopland eller en i kommuneplanen udpeget badestrand, vil der blive stillet krav om forbedret spildevandsrensning i et tillæg til spildevandsplanen.


Metodevalg til afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet:

Udvalget for Miljø og Natur behandlede 18. juni 2018 følgende metoder til afkobling af overfladevand fra spildevandssystemet.
 

Løsninger skal vælges ud fra, hvad der er det mest hensigtsmæssige for et givent område under hensyntagen til det lokale oplands beskaffenhed og topografi, som giver den bedste samfundsværdi, blandt følgende metoder:
 

1. Overfladeløsninger som eksempelvis pilotprojektet i Kogtved og Tankefuld.
2. Kombinerede løsninger – med både rør og overfladeløsninger.
3. Rørløsninger – f.eks. med to afløbsledninger ind til hver ejendom.

Separatkloakering:
Der er nogle fælleskloakerede områder, som allerede er forberedt til traditionel separatkloakering i forbindelse med en nødvendig fornyelse af kloakledningerne.
 

Alle ejendomme i disse områder vil blive påbudt at afkoble overfladevandet fra spildevandskloakken enten ved at koble til regnvandsledningen eller at lave en privat løsning på egen grund til at håndtere overfladevandet, også kaldet LAR – Lokal Anvendelse af Regnvand.
 

Dette punkt blev behandlet på mødet for Miljø- og Naturudvalget den 18. juni 2018.
 

Som noget helt nyt, vil grundejere i nye områder, hvor afløbssystemet har behov for renovering/for­ny­else, blive tilbudt, at de enten indgår en frivillig aftale om at udtræde af kloakforsyningen for overfladevand og laver et privat LAR-anlæg eller at de tilslutter overfladevandet til en løsning Vand og Affald etablerer. Løsningen afhænger af mulighederne i området.
 

LAR – Lokal Anvendelse af Regnvand:

Med denne spildevandsplan stilles der krav om, at LAR-anlæg skal dimensioneres for en statistisk 10-års gennemsnitsregnhændelse.
 

Dette gøres med henblik på, at klimaforandringer fremadrettet forårsager, at en 10-års regnhændelse i dag, om 100 år kun vil svare til en 5-års regnhændelse (statistisk gennemsnit).

Fordelene er:

• Borgeren vil opleve at have samme høje serviceniveau, som da de var på fælleskloak.
• Flere forsikringsselskaber har et minimumskrav på en 10-års hændelse.
• Borgeren har sikret sig, så der er stor sandsynlighed for, at der ikke bliver behov for at koble til Vand og Affalds systemer igen.

Ejendomme, der etablerer LAR-anlæg, og dermed delvist udtræder af spildevandsforsyningen for overfladevand, har ikke ret til at genindtræde i spildevandsforsyningen. Ejendommene har kun mu­lighed for genindtræden, såfremt Kommunalbestyrelsen vedtager dette via tillæg til spilde­vands­plan­en.

Svar på spørgsmål om LAR under 1. behandling:

Alle lodsejere kan lave LAR-anlæg, såfremt de har fået relevant godkendelse hos Svendborg Kom­mune til nedsivning eller udledning m.v.
 

Jf. Betalingsloven er det forsyningen, Vand og Affald (bestyrelsen), der beslutter, om, hvor, og hvornår man ønsker delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for at fremme LAR. Disse midler er takstfinansieret.
 

I spildevandsplanen er der i afsnittet ”kloakeringsmetoder” under hovedemnet ”afløbssystem” beskrevet mere tydeligt, hvilke muligheder der er, når en ejendom er kloakeret med enten, fælles­kloak, separatkloak eller spildevandskloak. Der er ligeledes forklaret, hvad det betyder, når en ejen­dom har egen løsning, er planlagt til separatkloak eller den nye kategori planlagt afkobling af regnvand.
 

I bilaget ”LAR versus Kloakering” har vi opstillet fordele og ulemper for hhv. at lave LAR og forblive i kloakfællesskabet.

Serviceniveau for vand på terræn:
Svendborg by er blevet analyseret jævnfør Skrift 31, som er et skrift fra Spildevandskomitéen, der anbefaler metoder til fastlæggelse af serviceniveau for vand på terræn. Denne analyse kommer frem til en anbefaling om et serviceniveau for vand på terræn på 20 cm op ad soklen på bygninger.

Der bliver med denne spildevandsplan derfor indført et serviceniveau for vand på terræn. Dette serviceniveau betyder, at lodsejere skal sikre deres ejendomme til at kunne tåle vand på terræn på op til 20 cm op ad bygningers sokler.

Der skal i den kommende revision af Kommuneplanen planlægges for forebyggelse af oversvømmelse og erosion. Herunder for de områder, hvor der i analysen forekommer hyppige oversvømmelser med regnhændelser over det kritiske niveau på 20 cm.

Det forudsættes, at afløbssystemet er klimatilpasset inden serviceniveauet kan overholdes.

Der er valgt den kritiske højde 20 cm på terræn ved bygningers sokkel, da der ofte er et areal mellem kloak og hus, som skal ”fyldes” før der sker bygningsskader. Denne kritiske vandstand er også brugt i Kommuneplanens afsnit for klimatilpasning.

Regnbetingede Udløb

Der mangler fortsat indsatser for 8 Regnbetingede udløb (RBU) i forhold til de 24, der er udpeget i Vandplan 1.
 

4 RBU overholder allerede Vandplanens krav til at opnå god økologisk tilstand, i de vandløb de leder ud til. De mangler en udledningstilladelse til de eksisterende forhold, for at Miljøstyrelsen kan godkende dem.
 

De sidste 4 RBU kræver en større indsats. De indsatser er der med denne spildevandsplan sat rammer, for hvorledes Vand og Affald skal planlægge projekterne. De enkelte tiltag vil blive indsat i spildevandsplanen med tillæg, når projekteringen er færdig.

Denne fremgangsmåde betyder, at det kun er de relevante borgere og lodsejere i et opland til en RBU, der bliver berørt. På denne måde vil et eventuelt borgermøde kunne temati­se­res til at kunne give borgerne specifikke svar, for hvad der gælder for lige netop deres område og ejendom.

Svar på spørgsmål om RBU under 1. behandling:

Vand og Affald får løbende data ind om overløb fra RBU. Disse data skal fremadrettet vises i det programmet Power BI. Det gør data mere forståelig.

Den normale RBU har en måler, der viser, hvornår et overløb starter og hvornår det slutter, og ud fra parametrene for det enkelte overløbsbygværk, kan der estimeres et volumen.
 

De mere avancerede RBU har udover tidsmåling også en højdemåler, som giver et estimat af størrelsen på overløbet og ud fra parametrene for det enkelte overløbsbygværk, kan der estimeres et volumen.

Disse data indberettes en gang årligt til Miljøstyrelsens database for punktudledninger, PULS.


I Svendborg Kommune har vi live-overvågning af 7 overløb til badevandsappen. – og hvorfor gør vi så ikke det ved alle RBU?

Alle forsyninger i Danmark skal leve op til indrapporteringskrav, som sættes af Miljøstyrelsen gennem Miljøbeskyttelsesloven. For ikke at belaste forsyningerne unødigt med administrative såvel som investeringsmæssige krav til online-måling har Miljøstyrelsen valgt at acceptere, at krav til nødoverløb rapporteres én gang årligt baseret på simple målinger samt ingeniørgodkendte beregninger via PULS.
 

Der er således fra statens side ikke sat krav om flowmålere i alle RBU overløb. Der er sat krav om målinger, der via beregninger kan godtgøre, at der kan indrapporteres et antal overløb, beregnede mængder samt beregnede stofkoncentrationer vha. anerkendte beregningsmetoder i PULS.

Hvis Svendborg Kommune ønsker at stille yderligere krav til realtidsmonitering, flowmåling osv. i nødoverløb, er det en forhandling, som kommunen som ejer af Vand og Affald skal tage med bestyrelsen af Vand og Affald. Prisen for en sådan udbygning af målerprogrammet for Vand og Affald vil kunne påvirke taksterne eller blive en prioritering, som skal opvejes mellem mange andre prioriteringer, f.eks. afkoblingsstrategien m.v.

Vand og Affald har fremsendt et notat ” Status for regnbetingede overløb fra fælleskloakker primo 2020” som er vedlagt som bilag.
 

Der kom under 1. behandling tillige spørgsmål som ikke direkte er relateret til spildevandsplanen. Disse spørgsmål er besvaret i bilaget ”Besvarelse af spørgsmål under 1. behandling”.

Ekspropriation:
Med spildevandsplanens vedtagelse erklærer Byrådet sig villig til at gennemføre nødvendige ekspropriationer. Frivillige aftaler, der indgås mellem Vand og Affald og private lodsejere sker på ekspropriationslignende vilkår. I forslag til Spildevandsplanen er der et kortbilag, der viser, hvor ekspropriation evt. kan komme på tale, (se afsnittet Ekspropriationer – Brug af private ejendomme i afsnittet ”Afløbssystem”).

Miljøbeskyttelseslovens § 32.

Spildevandsbekendtgørelsen, nr. 1317 af 04.12.2019

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, nr. 1512 af 15.12.2017

Bekendtgørelse af lov om kolonihaver, nr. 790 af 21.06.2007

Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, nr. 844 af 23.06.2017

Bekæmpelse af invasive plantearter på kommunens arealer.

I 1996 vedtog Byrådet i Svendborg et forbud mod brug af kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse på arealer, der vedligeholdes af kommunen. Undtaget fra forbuddet er kemisk bekæmpelse af bjørneklo og pileurt.
 

Kemisk bekæmpelse af bjørneklo er undtaget fra aftalen mellem Miljøministeriet og KL om afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler på offentligt ejede arealer.
 

På de bortforpagtede landbrugsarealer findes endnu gamle kontrakter uden forbud mod brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler.
 

Der er ikke i lejeaftalerne med kolonihaveforeningerne et forbud mod brug af insekt- og ukrudtsmidler.
 

Invasive plantearter i Svendborg Kommune omfatter primært kæmpebjørneklo, japansk pileurt og kæmpepileurt samt rynket rose.
 

Kæmpebjørneklo.

Kæmpebjørneklo bør bekæmpes, fordi den kan danne store bestande, som bortskygger anden bevoksning og fordi plantens saft under påvirkning af sollys kan give en voldsom eksem.
 

Kæmpebjørneklo spreder sig med frø.
 

Svendborg Kommune har i mange år bekæmpet bjørneklo på kommunens egne arealer. Bekæmpelsen sker kemisk ved sprøjtning 2 gange i henholdsvis forsommer og sensommer. Der anvendes glyphosat (Roundup Bio). Metoden er relativ billig og samtidig effektiv, og der findes ikke længere større forekomster på kommunens arealer.
 

Når bekæmpelsen endnu ikke har udryddet hele bestanden skyldes det, at frø bevarer spireevnen i mange år samt spredning fra privat ejede arealer.
 

Forekomsten af kæmpebjørneklo på kommunens arealer er registreret på digitale kort, og den findes på ca. 65 lokaliteter.
 

Forbruget af sprøjtemiddel var i 2018 på 6,3 liter og i 2019 på 8,2 liter. Stigningen fra 2018 til 2019 skyldes sandsynligvis den fugtige sommer i 2019. Det er et lille forbrug, der svarer til forbruget ved én bekæmpelse af ukrudt på 2-3 ha. landbrugsjord. Udgiften til kemisk bekæmpelse af bjørneklo har i nogle år ligget stabilt på ca. 80.000 kr. årligt.
 

Bekæmpelse af kæmpeklo kan ske mekanisk uden brug af kemiske midler. I praksis vil det ske ved manuel opgravning (rodstikning), men udgiften vil stige til ca. 200.000 kr. årligt og bekæmpelsen vil blive mindre effektiv.
 

Hvis kommunen udarbejder en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, kan kommunen give private grundejere et påbud om bekæmpelse og i givet fald lade bekæmpelsen udføre for grundejerens regning. Svendborg Kommune har ikke udarbejdet en indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo.
 

Pileurt

Omfatter både de såkaldte store pileurter - japansk pileurt og kæmpepileurt.
 

Pileurt bør bekæmpes, fordi de hæmmer spiring og vækst af andre arter og fordi det forgrenede og dybtgående rodnet kan gennemvokse drønrør og belægninger og dermed give skader på veje og andre anlæg.
 

Pileurt spreder sig kun vegetativt, men spredningsevnen er stor, da der selv fra meget små plantestykker kan gendannes en ny plante.
 

Udbredelsen i Danmark er nu så stor, at Miljøministeriet vurderer, at det ikke er muligt praktisk og økonomisk at udrydde planten. Indsatsen anbefales derfor til:
 

• Forhindre at planten etablerer sig nye steder
• Stop spredningen fra etablerede bestande
• Bekæmpelse, hvor planten kan gøre skade

Pileurter kan bekæmpes kemisk, men der kræves mange og gentagne behandlinger, fordi plantens rødder går ned til 2 meters dybde. Desuden er udbredelsen så stor, at forbruget af sprøjtemiddel vil blive væsentligt forøget, samt at kemisk bekæmpelse vi blive meget synlig i form af gule og bare pletter f. eks. i vejrabatterne.
 

Kommunen har ikke udnyttet muligheden for kemisk bekæmpelse af pileurt. Der skyldes, at naturmagasiner har omtalt, at de spæde skud af planten er velsmagende og kan anvendes i salater. Roundup Bio er godkendt til ukrudtsbekæmpelse på udyrkede arealer, men ikke må anvendes på offentlige arealer i perioder, hvor der er spiselige bær og frugter på arealet.
 

Ved kemisk bekæmpelse af pileurt kan det derfor blive nødvendigt med skiltning og eventuel hegning.
 

Indsatsen for bekæmpelse af pileurt uden kemiske midler er vanskelig, omkostningskrævende og meget langvarig, mindst 10 år. Metoderne omfatter opgravning, slåning, afdækning med sort plastik og afgræsning.
 

Alle metoder kan være aktuelle på kommunens egne arealer, selvom afgræsning og afdækning ikke er praktisk mulig f. eks. på vejarealer.
 

Forekomsten af pileurt på kommunens arealer er ikke registreret, men det skønnes, at den findes 200-250 steder på kommunale arealer.
 

Forbruget at sprøjtemiddel til kemisk bekæmpelse af pileurt forventes at blive på 30-40 liter årligt. Og udgiften skønnes til ca. 250.000 kr. årligt.
 

Omkostningerne til bekæmpelse af pileurt uden kemiske midler skønnes til ca. 500. 000 kr. årligt, der omfatter udgifter til administration, registrering af forekomster og den praktiske bekæmpelse.
 

Udgiften til mekanisk bekæmpelse af rynket rose vurderes til at kunne holdes indenfor rammen på 500.000 kr. årligt.
 

Det er administrationens vurdering, at der endnu ikke er noget solidt erfaringsgrundlag fra bekæmpelse af pileurt i andre kommuner, fordi bekæmpelsen så at sige er på ”begynderstadiet”.

Danmark Naturfredningsforenings kampagne ”Giftfrie haver”
 

Grundejere kan tilmelde deres ejendom som giftfri, og det betyder, at der ikke må bruges ukrudts- og insektmidler m. m. på grunden.
 

I februar 2020 er der tilmeldt 21.179 private haver og 19 kommuner til kampagnen.
 

Det er muligt for kommunen at tilmelde sig kampagnen med udvalgte arealer, hvor der ikke bruges kemiske bekæmpelsesmidler og samtidig fortage kemisk bekæmpelse af f. eks. invasive arter på andre arealer.
 

De arealer som kan være aktuelle at tilmelde kampagnen er parker, naturområder, skove, idrætsanlæg og grønne områder ved skoler, børneinstitutioner og plejecentre.
 

Kommunen kan også tilmelde sig med et samlet areal for de områder, hvor der ikke bruges kemiske midler. Det er en betydelig administrativ lettelse.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen:  Praktisk vejledning i bekæmpelse af de store pileurter, 2013

Københavns Universitet: Kæmpebjørneklo i Danmark - status for bekæmpelsen, 2017.

Erfaringer fra 2 entreprenører der bekæmper kæmpebjørneklo og pileurt.

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Studietur med Miljø- og Naturudvalget.

Kommende større sager: