Miljø- og Naturudvalget

Svendborg Kommune er blevet optaget i klimanetværket, DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark. Som medlem af netværket har Svendborg Kommune forpligtet sig på at udvikle en klimahandleplan, der er i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger om klimaneutralitet og klimarobusthed senest i 2050. Det vil ske med udarbejdelse af Svendborg Kommunes klimahandleplan. Administrationen giver på mødet en status for arbejdet, forslag til overordnet program for byrådstemamøde om klimahandleplanen den 23. februar 2021 samt oplæg til Miljø- og Naturudvalgets rolle i udviklingen af planen.

Med afsæt i Svendborg Kommunes Klima- og energipolitik besluttede Byrådet den 1. september 2020 at ansøge om optagelse i DK2020 netværket. Den 17. november 2020 modtog kommunen positivt tilsagn herom.

Det er administrationens forventning, at Svendborg Kommunes deltagelse i DK2020-netværket kan kvalificere den nuværende klima- og energipolitik og CO2-reduktionsplan. Når den kommende klimahandleplan udarbejdes i DK2020 regi betyder det, at Svendborg Kommune forpligter sig til at udvikle en plan, der opfylder de internationale standarder for klimaplanlægning i certificeringssystemet CAPF (Climate Action Planning Framework). Planen skal med konkrete, politisk vedtagne initiativer, vise vejen til, at Svendborg Kommune senest i 2050 og inden for kommunegrænsen er:

• Klimaneutral: CO2-neutral jf. Parisaftalens målsætninger om at begrænse temperaturstigningerne til under 2 grader og gerne tættere på 1,5 grader.
• Klimarobust: Modstandsdygtig over for gener fra klimaforandringer.

I bilag 1 (Bilag 1: DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark) er en uddybning af DK2020-netværket.

På udvalgsmødet holder administrationen et mundtligt oplæg, der skal give:

• Et foreløbigt overblik over arbejdet med at udvikle Svendborg Kommunes klimahandleplan.
• Forslag til overordnet program for byrådstemamøde om Svendborg Kommunes klimahandleplan den 23. februar kl.14-16
• Oplæg til Miljø- og Naturudvalgets rolle i udviklingen af Svendborg Kommunes klimahandleplan

Formålet med Byrådets temamøde er at give en status for arbejdet med klimahandleplanen og forberede Byrådet til at træffe politisk beslutning om de overordnede rammer for omfanget i planen. Beslutninger som skal træffes på Miljø- og Naturudvalgets og Byrådets møder i marts 2021.

Borgmesterforum foreslår med visionen FYN 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid, at Fyn går foran og bliver den første landsdel med fælles forpligtende klimamål og –handlinger. Alle fynske kommuner er nu med i DK2020 netværket. Vi har dermed den samme referenceramme og platform til klimaindsatsen. Svendborg Kommunes godkendelse af visionen FYN 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid bliver behandlet i et selvstændigt dagsordenspunkt på dette udvalgsmøde.

Svendborg Kommunes klimahandleplan vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Miljø- og Naturudvalget

Siden oktober 2020 har der kørt en forsøgsordning i tre måneder vedrørende en administrativ konsekvensvurdering af de politiske beslutningers betydning for CO2-udledningen. Efter forsøgsperioden skal forslaget evalueres med henblik på en tilretning og eventuel beslutning om at gøre ordningen permanent.

I 2020 var der politisk ønske om, at dagsordenspunkterne skulle suppleres med en administrativ konsekvensvurdering af sagens betydning for kommunens CO2-udledning.

Den 23. juni 2020 besluttede Økonomiudvalget at indføre en forsøgsordning med tilføjelse af en ”CO2-konsekvensvurdering” i dagsordenspunkterne til politiske møder.

Forsøgsordningen løb fra oktober til december 2020. For perioden har administrationen opgjort antal sager med og uden CO2-konsekvensvurdering. Den er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Notat om CO2-konsekvensvurderinger i sager okt-dec 2020). Opgørelsen dækker fagudvalgene for Miljø og Natur, Teknik og Erhverv, Beskæftigelse og Integration, Børn og Unge, Social og Sundhed samt Kultur og Fritid.

Der har i alt været behandlet 184 sager med følgende resultat:

• 7 sager med en væsentlig konsekvens for CO2-udledningen (positiv eller negativ),
• 147 sager med en ikke væsentlig konsekvens for CO2-udledningen, og i
• 30 sager hvor en vurdering er udeladt eller vurderet ikke relevant at foretage.

I bilag 1 (Bilag 1. Notat om CO2-konsekvensvurderinger i sager okt-dec 2020) er et skema med antal sager pr. udvalg fordelt på de tre ovenstående grupperinger samt en opsummering af medarbejdernes evaluering. Desuden er en liste med alle de formuleringer, administrationen har anvendt i vurderingerne.

Forsøgsordningen har medført et øget tidsforbrug i administrationen på i alt 27 timer. De fleste timer er anvendt i Natur og Miljø, der har assisteret de øvrige afdelinger med vurderingerne. I mange tilfælde er vurderingerne udelukkende foretaget i Natur og Miljø.

Der er anvendt meget forskellige formuleringer i vurderingerne.

Der er meget forskel på andelen af sager i de enkelte udvalg, hvor det er relevant at vurdere på CO2-konsekvensen.

Medarbejderne har generelt haft meget svært ved at lave vurderingerne. Mange gange mangler der data for el- varme- og transportforbrug, som skal bruges til at vurdere ud fra. Hvis data skal estimeres, vil det medføre et højere tidsforbrug.

Ofte er det ikke relevant at vurdere CO2-konsekvens, og mange medarbejdere er ikke i stand til at afgøre, om det er tilfældet.

Indenfor bygge- og planprojekter har medarbejderne givet udtryk for, at det er problematisk, at der ikke medtages vurderinger af byggematerialer og inventar, da det har en meget stor indflydelse på CO2-udledningen. Den CO2-udledning, som kommer fra byggeriet medregnes i dag ikke i kommunens CO2-opgørelser.

Ingen direkte effekt.

Byrådet

Orientering om status på tiltag, som Miljø- og Naturudvalget på møde i december 2020 besluttede at iværksætte på baggrund af Enhedslistens punkt om planlægning af vind- og solenergianlæg.

Miljø- og Naturudvalget besluttede den 1. december 2020:

1. At administrationen udarbejder beslutningsgrundlag således, at det kan fastlægges politisk, i hvilket omfang og med hvilken fordeling, der skal være af energi fra landvindmøller og solenergianlæg inden for kommunens grænser. Strøm fra sol- og vindanlæg skal supplere den strøm, som der i fremtiden vil komme fra havvindmøller.
2. At der rettes henvendelse til Energinet for at afklare om, der kan være begrænsninger i netkapaciteten i forhold til at udbygge den vedvarende energi inden for kommunens grænser.
3. At der rettes henvendelse til klimaministeren for at få en udmelding på hvor stort bidrag landbaserede vindmøller og solceller forventes at skulle levere i henholdsvis 2030 og 2040.
4. At der rettes henvendelse til Danmarks Naturfredningsforening for at afklare om energien fra kommunalt ejede sol- og/eller vindanlæg kan regnes som en CO2-reduktion i CO2-regnskabet som klimakommune samt får belyst rammerne for aftalen som klimakommune/klima-plus kommune.
5. At administrationen afklarer, om der er mulighed for kystnære havvindmøller og vindmøller langs motorvejen, som kan indgå i kommunens CO2-regnskab som geografisk enhed.

Status for de enkelte punkter er nu:

Ad 1

Administrationen har planlagt et temamøde i april 2021 for Miljø- og Naturudvalget. Temmødet består af to dele. Til første del inviteres Energinet til at deltage og komme med deres bud på en hensigtsmæssig fordeling af sol- og vindenergianlæg i forhold til de fremtidige el-forbrugsmønstre i Danmark. Anden del omhandler Svendborg VE A/S og adresserer de spørgsmål, som Svendborg VE A/S har stillet til Svendborg Kommune jf. forrige dagsordenspunkt. Direktør og bestyrelsesformand i Svendborg VE A/S inviteres til at deltage i anden del af temamødet.

På baggrund af politiske udmeldinger og konklusioner fra temamødet udarbejder administrationen et beslutningsgrundlag om fordeling af vind- og solenergianlæg. Beslutningsgrundlaget skal behandles på møder i Miljø- og Naturudvalget samt Teknik- og Erhvervsudvalget forud for godkendelse i Byrådet i juni 2021. I bilag 1 (Bilag 1. Procesplan) ses administrationens forslag til en procesplan for forløbet.

Ad 2

Energinet har den 4. januar 2021 svaret, at de ikke forventer begrænsninger og afledte udbygningsbehov i den del af transmissionsnettet, der ligger i og omkring Svendborg Kommune. Det fulde svar er vedhæftet som bilag 2 (Bilag 2. Svar fra Energinet). Transmissionsnettet er en betegnelse for den del af elnettet, som er over 100 kV (sorte på kortet i bilag 2), og distributionsnettet er den del af elnettet, som er under 100 kV (blå på kortet i bilag 2 (de fuldt optrukne streger er luftledninger, mens de stiplede er kabler)).

Energinet afholdte i december 2020 et webinar om deres arbejde med kortlægning af net-kapaciteten for VE-anlæg i DK. Her fortalte de, at der pt. primært er problemer med kapaciteten i Vestjylland, Sydsjælland og Lolland/Falster. De sagde også, at med udgangspunkt i den aktuelle kapacitet bør fokusområder for placering af nye VE-anlæg være på Fyn, Midtjylland, Sønderjylland og Nordsjælland.

Ad 3

Formanden for Miljø- og Naturudvalget har på vegne af Miljø- og Naturudvalget sendt en forespørgsel til Klima- Energi- og Forsyningsministeren den 20. januar 2021 for at få en udmelding på, hvor stort bidrag landbaserede vindmøller og solceller forventes at skulle levere i henholdsvis 2030 og 2040. Brevet er vedlagt ved bilag 3 (Bilag 3. Henvendelse til Klima- Energi- og Forsyningsministeren).

Ad 4

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har på vores forespørgsel i forhold til solcelleanlæg på kommunale tage svaret, at elproduktionen kan regnes som en CO2-reduktion for den del, der anvendes direkte i bygningerne. Det er sket hidtil.

Den overskydende strøm, som ikke bruges direkte, sælges til elnettet og indregnes i det nationale elmix, der er en blanding af al den strøm, der produceres i DK inkl. import og eksport til nabolande. På den måde bidrager strømmen til en øget VE-andel i det nationale elmix og dermed den strøm, vi trækker ud af vores stikkontakter både i Svendborg og resten af Danmark.

I forhold til markanlæg har DN svaret, at ”vi ikke kan medtælle markanlæggets bidrag gennem alle årene, da der som nævnt er udveksling med det øvrige el-net. På den måde bidrager markanlægget til at gøre samtlige kommuners el grønnere og er altså ikke noget, der påvirker den enkelte kommunevirksomheds udledning mere end andre”.

De har dog anført, at markanlæggets bidrag godt kan tælle med år 1 med følgende begrundelse: ”Årsagen til, at markanlæggets bidrag kan medtælles det første år, og ikke de efterfølgende, er for at skabe incitament til opsætning af solceller og vindmøller i kommunen. Det er så at sige en ”engangsbonus”, som belønner kommunens indsats kortvarigt, selvom vi som udgangspunkt ikke kan medtage anlæggets bidrag. Derfor vil de efterfølgende års udledninger blive sammenlignet med anlægsårets udledninger eksklusiv ”bonussen”.

DNs svar er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Mailkorrespondance med DN).

Det betyder, at ”bonussen” vil afspejle sig i kommunens CO2-opgørelse som Klimakommune ved at forøge den procentvise årlige reduktion varigt, men kun afspejle sig i den reelle udledning i etableringsåret.

Markanlæg tæller med på geografisk niveau fra og med etableringsdatoen.

Ad 5

Administrationen ser umiddelbart ingen muligheder for opsætning af kystnære vindmøller. Kystnære vindmøller skal som udgangspunkt placeres mindst 4 km fra kysten af hensyn til den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Der er dog ikke lovgivning, som forbyder en placering tættere på kysten.

Der findes ingen områder ved kysterne i Svendborg Kommune, som ligger mere end 4 km fra en kyst (vores egne eller Langelands og Ærøs kyster). I 2012 screenede Havmølleudvalget Danmarks havområder for mulige placeringer af havvindmøller indenfor 4-20 km fra kysten. Det resulterede i en rapport i 2012, som viser 15 kystnære områder i DK, som blev fundet egnet til opstilling af havvindmøller. Se figur 1 i bilag 5 (Bilag 5. Kortmateriale vedrørende vindmøller). Der blev ikke fundet egnede områder til opstilling af vindmøller ved Svendborg Kommunes kyster. Screeningen tog hensyn til arealinteresser vedr. sejladssikkerhed, råstoffer, naturforhold, herunder trækfugleruter, samt visuelle aspekter.

Mulighederne for placering af vindmøller langs motorvejen i Svendborg Kommune er meget begrænsede. Mulighederne er undersøgt i Energiplan Fyn og i forbindelse med Svendborg Kommunes egen planlægning for vind- og solenergianlæg, som blev stoppet politisk i 2019.

I Energiplan Fyn regi fandt man ingen egnede områder langs motorvejen. Her fandt man fire egnede områder til min. tre stk. 125 m høje vindmøller. Se figur 2 i bilag 5 (Bilag 5. Kortmateriale vedrørende vindmøller). Områderne er ved Broholm, Skårup, Hundstrup og Tåsinge.

I Svendborg Kommunes egen GIS-analyse fandt vi i 2018 seks egnede områder til min. tre stk. 150 m høje vindmøller. Se figur 2 i bilag 5 (Bilag 5. Kortmateriale vedrørende vindmøller). Områderne er ved Broholm, Skårup, Hundstrup, Stenstrup, Høje Dong og Tåsinge.

Der er altså ét muligt område langs motorvejen.

Til forskel fra Energiplan Fyns analyse, som angiver det eksakte område, hvor vindmøller er mulige, så angiver Svendborg Kommunes analyse større områder. Der kan i realiteten ikke placeres møller overalt indenfor disse seks områder, da det vil forudsætte opkøb af ejendomme. Der er dog indenfor alle seks områder mindst én mulig placering for tre x 150 m. vindmøller uden opkøb af ejendomme.

Det er ikke ualmindeligt at opstillere af vindmøller opkøber naboejendomme, så de kan placere en vindmølle tættere end 4 x møllens totalhøjde, som ellers er minimumskravet. De primære afgrænsninger, som lå til grund for kommunens udpegning, var landskabelige hensyn, afstande til bygrænser og samspil med andre infrastrukturelle anlæg.

På baggrund af ovenstående tilrettelægger administrationen et temamøde i april 2021 for Miljø- og Naturudvalget. Herefter udarbejdes et beslutningsgrundlag, om fordeling af vind- og solenergianlæg. Beslutningsgrundlaget godkendes af Miljø- og Naturudvalget, Teknik- og Erhvervsudvalget samt Byrådet i juni 2021. Se bilag 1 (Bilag 1. Procesplan).

Hvis der opstilles nye vind- og solenergianlæg indenfor kommunegrænsen eller ved kysterne, vil det have en væsentlig positiv konsekvens for kommunens CO2-udledning på virksomheds niveau og geografisk niveau.

Miljø- og Naturudvalget.

Godkendelse af forslag til initiativer til at skabe øget biodiversitet i Svendborg Kommune.

Miljø og Naturudvalget besluttede på møde den 1. december 2020, at administrationen udarbejder en sagsfremstilling med afsæt i forslaget fra Liste A om at skabe øget biodiversitet i Svendborg Kommune.

Forslaget tog afsæt i følgende oplæg:

Befolkningstilvækst og deraf voksende byer og udvidet infrastruktur samt et intensivt dyrket landbrug efterlader mindre plads til naturen. 

Et fokus mod levestederne vil påvirke arternes bestand og biodiversitet i en gunstig retning. 

Biodiversitet øges ved at skabe eller omlægge natur/grønne områder til større variation i form af planter, dyr og bakterier, for der hvor naturen får lov til at vokse vildt, ser man fire gange så mange sommerfugle, dobbelt så mange bier og ti gange så mange svirrefluer. 

Socialdemokratiets byrådsgruppe stillede derfor forslag om, at kommunen iværksætter en række initiativer, der øger biodiversiteten på kommunens grønne arealer og som engagerer og motiverer borgerne i lokale tiltag, der sikrer levesteder og biologisk mangfoldighed.

For borgerne skal der være vægt på simple og nemme tiltag som at lade græsplænen gro nogle steder i haven, lade grene ligge i hjørnet af haven, etablere små damme eller så vilde blomster og planter.”

Administrationen har undersøgt muligheder for at skabe øget biodiversitet i Svendborg Kommune bl.a. med inspiration fra andre kommuner og fra Naturama, som også har arbejdet med emnet. Administrationen kan pege på en række initiativer til fremme af biodiversiteten i kommunen, som er beskrevet i bilag 1 ”Biodiversitet – forslag til initiativer og handlemugligheder”. Bilaget indeholder desuden en liste over de initiativer, der allerede er implementeret i kommunen samt en række kommende initiativer.

Det anslås, at alle initiativerne indenfor Miljø og Naturudvalgets område, beskrevet i bilag 1, kan gennemføres for 55.000 kr. Desuden vil der afsættes ca. 100 timer i Natur og Miljø til at gennemføre initiativer i bilag 1. De initiativer, der hører ind under Teknik og Erhvervsområdet, kan gennemføres indenfor deres eksisterende budget.

Nedenfor er en oversigt over initiativer, timeforbrug og udgifter. De enkelte initiativer er nærmere beskrevet i bilag 1:
 

Vurderes ikke at være relevant.

Miljø- og Naturudvalget.

Svendborg Spildevand A/S ønsker at erhverve et område ved Assensvej, Stenstrup til at opføre et nyt regnvandsbassin. Området leder i dag overfladevand fra separatkloakerede områder uforsinket og urenset ud i Siderenden.

For at tilvejebringe det formelle grundlag for etablering af regnvandsbassinet og give mulighed for at finansiere det nye regnvandsbassin, skal der vedtages et tillæg til den eksisterende spildevandsplan. I forbindelse med tillægget, vil bassinreserveringen på Nordre Ringvej 57, 5771 Stenstrup blive aflyst. Tillægget skal sendes i høring forud for endelig vedtagelse.

Det åbne, offentlige vandløb Siderenden, som løber ud i Hundstrup Å, forventes i fremtiden at modtage større mængder regnvand, end tilfældet er i dag.

Tilledningen af overfladevand fra kloakoplandets befæstede arealer, sker i dag uden forsinkelse.

Regnvandsbassinet var oprindeligt planlagt til at blive etableret på Nordre Ringvej 57, på den østlige side af Siderenden. Efter nærmere projektering, har det dog vist sig, at en placering på Assensvej 270, på den vestlige side af Siderenden, er bedre.

For at afhjælpe fremtidige kapacitetsproblemer i det åbne, offentlige vandløb Siderenden og det åbne offentlige vandløb Hundstrup Å, foreslås det med nærværende ”tillæg 1 til spildevandsplan 2020-2031 – Bassin ved Assensvej, Stenstrup” (bilag 1), at der etableres et åbent regnvandsbassin til forsinkelse og rensning af regnvand fra den separatkloakerede nordvestlige del af Stenstrup, der leder til Siderenden.

Som bilag 1 til tillægget, findes en liste over redaktionelle ændringer til spildevandsplanen 2020-2031, for at afspejle de faktiske forhold jf. retningslinjerne for spildevandsplan 2020-2031. Ændringerne kan skyldes fejl i kortbilaget, nye forekomne oplysninger eller at der er udført anden spildevandsanlæg. Ændringerne kan ses i bilag 2 (bilag 1 til tillæg 1 til spildevandsplan 2020-2031) samt begrundelsen for ændringen.

Miljøscreeningen af tillæg 1 til spildevandsplanen fremgår af bilag 3 (Bilag 2 til tillæg til spildevandsplan 2020-2031).

Tillægget skal i offentlig høring i 8 uger.

Det vurderes, at tillægget ikke har nogen konsekvenser for CO2-udledningen, da tillægget omfatter et allerede planlagt projekt, som får en ny placering.

Byrådet

Orientering om formandsbeslutning om at projektforslag om etablering af varmepumpe på Rantzausmindeskolen sendes i 4 ugers høring.

For at undgå forsinkelse af et projekt efter varmeforsyningsloven som følge af, at mødet i Miljø- og Naturudvalget i januar 2021 blev aflyst, har formanden for Miljø- og Naturudvalget den 21. december 2020 truffet en formandsbeslutning om at udsende projektforslag om etablering af varmepumpe på Rantzausmindeskolen i 4 ugers høring. Projektforslaget er derefter sendt i høring til og med den 25. januar 2021.

På Rantzausmindeskolen skal der etableres yderligere en elektrisk varmepumpe. Da varmeproduktionen skal producere varme med en effekt på mere end 250 kW skal projektet godkendes efter Varmeforsyningsloven. Forud for selve godkendelsen skal ansøger, som er Svendborg Kommune, indsende et projektforslag, som administrationen skal udsende i fire ugers høring.

Rambøll har på vegne af Svendborg Kommune fremsendt et projektforslag, der vedrører ”Elektrisk varmepumpe på Rantzausmindeskolen”. Projektforslaget er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Projektforslag Rantzausmindeskolen).

Baggrunden for projektet er, at Svendborg Kommune ønsker at udskifte skolens primære varmekilde fra gas til el for at producere en større andel vedvarende energi med reduceret CO2-udledning.

På nuværende tidspunkt ligger Rantzausminde Skole udenfor kollektiv varmeforsyning, men op ad naturgasforsynet område, hvilket fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Kort over området). I dag forsynes skolen med naturgas, ca. 80 procent, og med eksisterende varmepumper, ca. 20 procent.

Ifølge varmeforsyningsloven er anlæg med en varmeproduktion over 250 kW, defineret som en blokvarmecentral. En blokvarmecentral skal have en godkendelse efter varmeforsyningsloven. Med et nyt 100 kW varmepumpeanlæg kan produktionen af varme fra naturgasmotor og naturgaskedel reduceres med ca. 427 MWh/år (svarende til ca. 48.450 Nm3 naturgas pr. år). Den samlede dækning med varmepumpeanlæg forventes dermed at være ca. 93 % af den årlige varmeproduktion, og den resterende varmeproduktion kan fremover dækkes alene med gaskedel, så gasmotoren kan tages ud af drift.

I projektforslaget er der lavet beregninger ud fra at:

• den nuværende gasmotor tages ud af drift
• den nuværende gaskedel bruges som backup
• de eksisterende varmepumper fortsætter
• etablering af et cirka 100 kW varmepumpeanlæg

Varmepumpeanlægget placeres i den eksisterende varmecentral på Rantzausminde Skole, og varmen hentes fra udeluften. Varmepumperne vil fremover dække cirka 93 % af skolens varmebehov. Det er planlagt, at gaskedlen kun skal fungere som back up.

Det fremgår af projektforslaget, at der er positiv samfunds- og selskabsøkonomi i projektet.

De samfundsøkonomiske beregninger viser et samfundsøkonomisk overskud på 208.000 kr. (nutidsværdi over 20 år) ved etablering af varmepumpeanlægget frem for at fortsætte den nuværende drift. Der er regnet følsomhed på kapitalomkostningerne, brændselsomkostningerne og CO2-omkostningerne.

De selskabsøkonomiske beregninger viser et selskabsøkonomisk overskud - set over beregningsperioden på 750.000 kr. (akkumuleret likviditetsvirkning, indeksreguleret).

Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres.

Beslutningen om, hvorvidt projektforslaget skal sendes i fire ugers høring hos de berørte forsyningsselskaber, skal træffes af Miljø- og Naturudvalget.

Projekt vil få betydning for udledningen af CO2 indenfor opvarmning.

I de samfundsøkonomiske beregninger er der beregnede værdier for udledning af en række emissioner. Hvis skolen bliver forsynet med primært varmepumper i stedet for naturgas, så vil CO2-ækvivalenterne reduceres med 1.681 tons over den beregnede 20-årige periode, svarende til 87 %.

Miljø- og Naturudvalget.

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:
Pia Dam orienterer om observation af oliefilm på vandet ved havnen. Observationen er videregivet til beredskabet på telefonnummer 112. 

Administrationen:

Status på Natur- og Friluftspolitik. Bilag 1 (Bilag 1. Oplæg til MNU - naturprojekter i 2021).

Orientering om kommende sag på dagsordenen i marts måned vedr. fælles fynsk ansøgning om en undtagelse i medfør af § 44 i affaldsbekendtgørelsen med henblik på at kunne etablere fælles udbud af eftersortering for fraktionerne restaffald, plastaffald, tekstilaffald og mad- & drikkekartoner.

Kommende større sager:

9. marts 2021:

• Udbredelse af fjernvarme i Svendborg, med deltagelse fra de 4 fjernvarmeselskaber

13. april 2021:

• Fordeling af sol- og vindenergianlæg, med deltagelse af Energinet.
• Spørgsmål fra VE A/S ang. forventninger til realisering af kommunens klimamål

Orienteringen taget til efterretning.

Jens Munk (løsgænger) var fraværende.