Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Johan Weltzin Kristensen (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 25.04.2023:

” Beslutningstema

Afsendelse af bekymringsbrev vedr. skattemæssig omkategorisering af mindre landejendomme.

Indstilling

Enhedslisten indstiller at administrationen/Borgmester på vegne af Svendborg Kommune

fremsender nedenstående bekymringsbrev til Skatteminister Jeppe Bruus.

Bekymringsbrev:

Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune vil hermed udtrykke bekymring for konsekvenserne

af udmøntningen af Ejendomsvurderingsloven af 2017, på baggrund af lov om fremskyndelse af

omvurderinger af d. 28.03. og styresignal af d. 31.03.2023.

Svendborg Kommune rummer mange af disse mindre landbrug på mellem 5 og 15 ha.

De små landbrug drives typisk på en alsidig og ikke-industriel måde, og har beviseligt større

biodiversitet. Dette er i risiko for at gå tabt, når ejendomme står overfor at skulle vælge mellem en

voldsomt forhøjet ejendomsskat eller en overgangsordning, som handlingslammer dem. Mange vil

se sig nødsaget til at sælge til nærtliggende stordriftslandbrug.

For Svendborg Kommune er det vigtigt at understøtte et varieret levet liv på landet, at styrke

fællesskaberne i landområderne og sikre, at der er bosætningsmuligheder for et bredt udsnit af

borgere, også uden for byerne.

De berørte har fået 14 dage til at tage stilling til et meget komplekst og for dem livsforandrede

spørgsmål, som i anden omgang ikke bare berører dem personligt, men vores fælles forvaltning af

jord og natur. Vi vil derfor opfordre til at Folketinget genovervejer lovområdet, sætter sagerne i bero

og finder bedre løsninger til gavn for både mennesker og natur.”

Godkendelse af udkast til Svendborg Kommunes ”Årsregnskab & beretning 2022”.

Der forelægges udkast til "Årsregnskab & beretning 2022" for Svendborg Kommune. 

Beretningen indeholder en overordnet regnskabsaflæggelse med fokus på kommunens samlede økonomi, og som bilag på sagen ligger:

• Fagudvalgsberetninger 2022
• Anlægsregnskab 2022
• Regnskabsoversigter 2022
• Ejendomsfortegnelse pr. 31.12.2022

Regnskabet udviser et samlet driftsoverskud på 198,1 kr. imod vedtaget budget på 192,4 mio. kr. og et korrigeret budget på 150,3 mio. kr.

Der har i 2022 været afholdt anlægsudgifter for netto 160,4 mio. kr., imod vedtaget budget på 156,0 mio. kr. og et korrigeret budget på 236,9 mio. kr.

Kommunens samlede likvide ultimo beholdning er reduceret med godt 42,8 mio. kr., fra en positiv beholdning ultimo 2021 på 24,7 mio. kr., til en negativ beholdning ultimo 2022 på -18,1 mio. kr.

Likviditeten var i gennemsnit 262,4 mio. kr. i 2022, opgjort efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregningsmodel for gennemsnitsbeholdning.

Som led i regnskabsaflæggelsen er overførsler af restbevillinger fra 2022 til 2023-26 blevet behandlet på Økonomiudvalgs- og Kommunalbestyrelsesmøde i marts 2023.

Udkast til Årsregnskab & beretning 2022 fremlægges efter godkendelse, sammen med bilagene: Fagudvalgsberetninger 2022, Anlægsregnskab 2022, Regnskabsoversigter 2022 og Ejendomsfortegnelse pr. 31.12.2022, på Svendborg Kommunes hjemmeside.

Ingen.

Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Karen Kruse (V).

Svendborg Kommune skal på baggrund af en ansøgning fra arbejdsgruppen Lundeborg Varme beslutte, hvorvidt der ønskes igangsat og finansieret en proces for et projektforslag vedrørende varmeforsyningen af Lundeborg baseret på etablering af en ny lokal fjernvarmecentral. Fjernvarmen baseres på en stor luft/vand varmepumpe med en gaskedel til spids- og reservelast.

Arbejdsgruppen Lundeborg Varme har d. 10. februar 2023 sendt en ansøgning til Svendborg Kommune om igangsættelse og finansiering af en projektforslagsproces for Lundeborg. Ansøgningen kan ses af bilag 1. (Bilag 1. Ansøgning fra Lundeborg Varme). Varmeanalysen for Lundeborg, som Svendborg Kommune fik udarbejdet af rådgivningsfirmaet Rambøll gennem Varmeplan 2030 kan ses af bilag 2 (Bilag 2. Varmeanalyse for Lundeborg).

Med de benyttede forudsætninger viser analysen positiv samfundsøkonomi ved fjernvarmeforsyning af Lundeborg baseret på en lokal fjernvarmecentral sammenlignet med individuelle varmepumper. Fjernvarmeproduktionen baseres på en 0,7 MW luft/vand varmepumpe med en 1,2 MW gaskedel til spids- og reservelast placeret i det nordlige Lundeborg ved siden af campingpladsen. Analysen viser et potentiale for en brugerøkonomisk besparelse ved fjernvarmeløsningen på ca. 10 % i forhold til scenariet med individuelle varmepumper. De faktiske bruger-, selskabs- og samfundsøkonomiske omkostninger vil være styret af en række faktorer som eksempelvis udviklingen i anlægspriserne, tilslutningen, renteniveauerne samt fremtidige el- og gaspriser.

I ansøgningen er det beskrevet, at arbejdsgruppen ønsker igangsat og finansieret en projektforslagsproces for fjernvarmeforsyning af Lundeborg. Såfremt der er behov for udarbejdelsen af en støjrapport i forbindelse med myndighedsbehandlingen i dette stadie, ansøges også om finansiering til dette.

Afklaring af behovet for støjberegning/støjrapport i forbindelse med placeringen af luft/vand varmepumpen vil ske i forbindelse med myndighedsbehandlingen af vvm-screeningen af fjernvarmeprojektet og miljøvurderingen af lokalplanen.

Arbejdsgruppen har underskrevne interessetilkendegivelser fra ca. 75 % af Lundeborgs husstande i forsyningsområdet.

Der er indgået aftale med lodsejer om køb af jord til placering af fjernvarmecentral, såfremt projektforslag og lokalplan godkendes.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har d. 7. februar 2023 igangsat arbejdet med et kommuneplantillæg og arbejdet for en lokalplan for det tekniske anlæg i form af en fjernvarmecentral og et solenergiområde.

Arbejdsgruppen har i deres ansøgning beskrevet, at de har planer om at stifte Lundeborg Varme A.M.B.A. i løbet af marts. Arbejdsgruppen har efterfølgende oplyst til Svendborg Kommune, at den stiftende generalforsamling er udskudt til april.  

Svendborg Kommune vurderer, at der er hjemmel til at finansiere en proces vedrørende et projektforslag, såfremt den lokale arbejdsgruppe har stiftet et a.m.b.a., jævnfør bilag 3. (Bilag 3. Horten notat om økonomisk bistand). Hvis Svendborg Kommune finansierer en proces vedrørende et projektforslag vil der indgås en aftale med Lundeborg Varme A.M.B.A., som sætter rammerne for finansieringen af projektforslagsprocessen. Herunder også rammerne hvis projektforslaget bliver viderebragt til energiklagenævnet. En projektforslagsproces omfatter udarbejdelsen af et projektforslag med beregning af bruger-, selskabs- og samfundsøkonomi samt emissionsberegninger ud fra en valgt teknisk løsning med en konkret anlægsplacering. Processen omfatter også VVM-screening og tekniske svar i en høringsproces hos de berørte parter og forsyningsselskaber. 

Hvis ansøgning om igangsætning og finansiering af projektforslagsprocessen imødekommes ønsker arbejdsgruppen også stillingtagen til kommunegarantistillelse for et fjernvarmeprojekt på op til 30 mio. kr. herunder med adgang til indledende 1,7 mio. kr. til udarbejdelse af udbudsmateriale, gennemførelse af udbudsproces og efterfølgende myndighedsansøgning som miljøgodkendelse og byggetilladelse.

Stillingtagen til spørgsmålet om kommunegaranti vil skulle behandles særskilt af Økonomiudvalget, hvor betingelserne for kommunegarantien og niveauet for kommunegarantiprovisionen fastlægges.

Administrationen bemærker, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunen igangsætter og finansierer en proces vedrørende et projektforslag, hvis der ikke samtidigt er en positiv forventning om, at kommunen er villig til at stille kommunegaranti for varmeselskabets gennemførelse af en udbudsproces og derefter en kommunegaranti for anlægssummen. Den konkrete stillingtagen til kommunegarantistillelse af et projekt vil dog typisk kræve, at sagen er nærmere belyst gennem f.eks. et udarbejdet projektforslag.

Inden endelig godkendelse af et indsendt projektforslag vil kommunen kunne kræve projektforslaget revideret med udgangspunkt i, at fjernvarmeprojektet gennemføres uden kommunen som garantistiller. Fjernvarmeselskabet vil derefter skulle finansiere revisionen af projektforslaget og fremvise hvordan fjernvarmeprojektet kan finansieres uden kommunal garantistillelse. Dette må som udgangspunkt forventes at stoppe fjernvarmeprojektet og forhindre en godkendelse af projektforslaget. Dette kan være en nødbremse, hvis der på baggrund af det fremsendte projektforslag ikke længere er tiltro til projektet eller nye oplysninger og forudsætninger er kommet frem i lyset, der markant øger kommunens risici i projektet.

Ved projektforslaget ikke modtager en endelig godkendelse, vil området fortsat kunne søge tilskud til individuelle varmepumper. En indirekte konsekvens af et godkendt projektforslag, som ikke kan realiseres, er nemlig at området ikke kan søge tilskud til individuelle varmepumper frem til projektgodkendelsen eventuelt bortfalder gennem en fastsat tidsfrist i godkendelsen.

Svendborg Kommunes aktive involvering i processen vedrørende projektforslaget gennem finansiel støtte til udarbejdelsen af projektforslag og kommunegarantistillelse af udbudsproces vil understøtte målsætningerne i det EU-finansierede COHEAT-projekt. Projektet har til formål at understøtte omstillingen til grøn varmeforsyning og fremme energieffektivisering i landområderne. Her deltager Svendborg Kommune som investeringskommune.

Udfasning af gas- og oliefyr til fordel for lokale fjernvarmeanlæg baseret på luft/vand varmepumper med gaskedler til spids- og reservelast forventes at reducere CO2-udledningen væsentligt. Den endelige CO2-konsekvens vil blive belyst i et projektforslag.

Kommunalbestyrelsen.

Fagudvalgets indstilling anbefales.

Sagen forelægges med henblik på at godkende frigivelse og prioritering af midlerne for 2023. Midlerne anbefales frigivet til at etablere varmepumper på daginstitutionerne Hjortøhus og Solsikken, samt Stokkebækskolen afdeling Hesselager og tilhørende daginstitution.

I budgetforliget for 2021 blev en realisering af CO2-reduktionshandleplan 2021-2030 vedtaget.

CO2-reduktionshandleplan 2021-2030 blev prioriteret for at understøtte kommunens klimamål om, at kommunen som virksomhed skal være omstillet til 100% vedvarende energi (VE) i 2030.

Ved budgetforliget for 2021 blev det besluttet, at midlerne primært investeres i varmepumper og el-biler. Desuden blev det besluttet, at det skal undersøges om kommunens varmepumper kan overføres til VE A/S. 

CO2-reduktionsplanen strækker sig fra 2021-2030 og i 2023 foreslås det, at anlægsmidlerne prioriteres til varmepumper på daginstitutionerne Hjortøhus og Solsikken, samt Stokkebækskolen afdeling Hesselager og tilhørende daginstitution.

I 2022 måtte et EU-udbud annulleres, da man ikke modtog konditionsmæssige tilbud. For at undgå en lignende situation udarbejder administrationen en metode, hvor udbuddene af opgaver med at opsætte varmepumper bliver standardiseret, og hvor det vil være muligt for flere mindre lokale virksomheder at byde på opgaven. Standardiseringen vil også med overvejende sandsynlighed betyde, at hele processen omkring opsætning af varmepumper bliver mere effektivt og der de kommende år vil kunne opsættes flere varmepumper end f.eks. i indeværende år.    

Installationen og VVS-arbejdet forventes udbudt til lokale leverandører.

Etablering og drift af fremtidige varmepumper på kommunale ejendomme koordineres med det igangværende arbejde med at overføre anlæggene til VE A/S.

Hvis man ønsker at fremskynde opsætningen af varmepumper i 2023, vil det være leasing af varmepumper, som ved Tved Skole og Tved hallen. Denne fremgangsmåde vil dog kræve endnu en politisk behandling, hvor de økonomiske forudsætninger af hvert projekt behandles individuelt, da der vil være øgede driftsudgifter til abonnement/leasings afgift mm.

En realisering af ovenstående initiativer i 2023 har en positiv indvirkning på CO2-udledningen som estimeres til at reduceres med ca. 55,3 tons CO2 (helårsvirkning).

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Beslutning om salg af grundstykke på ca. 621 m2 til Svendborg Spildevand A/S til brug for opførelse af ny hovedpumpestation beliggende på Toldbodvej 10, 5700 Svendborg.

Svendborgs hovedpumpestation skal flyttes fra den nuværende beliggenhed på matr.nr. 30af, Svendborg Markjorder til et cirkulært areal på ca. 621 m2 ved området ved den offentlige havnepark.

Pumpestationen opføres som et anlæg på sokkelgrund, jf. Bilag 1 - Hovedpumpestation af 1. juli 2022.

Den endelige opmåling af arealet fastsættes når byggeriet er færdig og derfor vil arealet kunne blive større end de 621 m2. Der vil ske regulering via købsaftalen.

Lokalplan:

I forbindelse med opførelse af det tekniske anlæg for hovedpumpestationen er der udarbejdet ny lokalplan 666. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af pumpestationen i Delområde B.

Delområde B skal anvendes til teknisk anlæg i form af hovedpumpestation. Anvendelsen til hovedpumpestationen må kombineres med offentligt byrum, offentlige toiletter, café, informationsspot og lignende. Disse skal være til gavn for offentligheden og har sammenhæng med delområde A. (Bilag 3 – Lokalplan 666, se kortbilag 2)  

Prisfastsættelse:

På grundlag af lokalplanens anvendelsesmuligheder er der indhentet 2 uafhængige vurderinger samt et notat fra ekstern tredjemand grundet forskellige udfald af værdiansættelser af grundarealet. Landinspektørfirmaet LE34 har vurderet prisen på arealet til 0,00 kr. og Nordicals har vurderet prisen til 600,00 kr. pr. m2. LE34 har i deres vurdering ikke medtaget, at anvendelsen på Område B kan indeholde toiletter, café osv. Dette er inddraget i Nordicals vurdering. Dette gav anledning til at tredjemand fik til opgave at give bemærkninger til de to værdiansættelser.

Cushmann & Wakefield har vurderet, at henset til grundarealets attraktive beliggenhed samt mulighed for at etablere café og informationsspot i tilknytning pumpestationen, at grundens værdi overstiger 0 kr. og ligger i niveauet mellem 450-600 kr. m2. (Bilag 4 – Notat vedr. grundværdi Cushmann & Wakefield)

I dialog med Svendborg Spildevand er prisen for arealet derfor fastsat til et gennemsnit på 525 kr. pr. m2 ekskl. moms ((450 kr. + 600 kr.) /2) Hermed fremkommer købesummen på 326.025 kr. ekskl. Moms, der eventuelt vil blive reguleret i opadgående retning, når pumpestationen står færdig.

Svendborg Spildevands bestyrelse er den 14. marts 2023 orienteret købet af grundareal til den vurderede købesum, og det er taget til efterretning. (Bilag 5 – Svendborg Spildevand A_S Bestyrelsesprotokol af 14. marts 2023 med notat + bilag)

Adgangsvej:

I henhold til Lokalplan 666 er der to vejadgange til pumpehuset. Service- og brandvej til porten for pumpehuset går via Nordre Kajgade og almindelig bilfærdsel til vedligeholdelse vil være fra Jessens Mole. Der bliver oprettet en privat fællesvej til den nyudstykkede matrikel på 621 m2.

Nedlæggelse af vejareal:

En del af arealet, der ønskes solgt og anvendt til en hovedpumpestation, har været offentligt vejareal, som er blevet administrativt nedlagt i september 2022. Inden vejarealet blev nedlagt, har det været i offentlig høring fra den 30. juni til den 2. september 2022. I høringsperioden kom der ingen indsigelser mod nedlæggelsen.

Mindre øgning kan forventes, da der vil ske opvarmning af toiletter, der indbygges i Pumpestationen.

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen tages til efterretning.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (Liste B).

Godkendt.

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Karen Kruse (V).

Svendborg Kommune har som pilotkommune i Realdanias og Miljøministeriets kampagne ”Byerne og det stigende havvand” udarbejdet en handleplan for den fremtidige højvandsbeskyttelse af ”Den Blå Kant”. Projektet indgår som indsats i kommunens Klimahandleplan. Sagen forelægges med henblik på at beslutte fremtidig, revideret strategi for klimatilpasning af havneområdet.

Svendborg Kommune blev i 2021 udvalgt som pilotkommune i Miljøministeriets og Realdanias kampagne ”Byerne og det stigende havvand”. Formålet med projektet ”Fra blå kant til blå zone” var at udarbejde og beslutte en opdateret strategi for den fremtidige højvandsbeskyttelse på Svendborg Havn.

Pilotkommuneprojektet er en af de besluttede indsatser i Svendborg Kommune klimahandleplan. Her er Svendborg Havn udpeget som det område i hele kommunen, der har størst risiko for skader ved skybruds- og højvandshændelser. Med klimahandleplanen er der sat et ambitiøst mål om, at kommunen senest i 2050 skal være robust overfor kommende klimaforandringer.

Pilotkommuneprojektets resultater er samlet i en handleplan (bilag 01: handleplan for Den Blå Kant) og en baggrundsrapport (bilag 02: Den Blå Kant – Baggrundsrapport). Handleplanen redegør kortfattet for en række forudsætningsanalyser, strategi for stormflodsbeskyttelse med etapevis realisering, overordnet anlægsoverslag samt regneeksempler for bidragsfordeling. Baggrundsrapporten beskriver mere detaljeret alle analyser, der danner baggrund for de to strategier.

Handleplanen beskriver to strategier i forhold til de næste konkrete tiltag for stormflodsbeskyttelse med en etapevis realisering. De første tre etaper for beskyttelse af delområder er ens i begge strategier. Derefter står kommunen overfor et afgørende valg om beskyttelseslinjen skal fortsættes langs havnens indre kant eller gå over Frederiksø via sluseporte på vandet.

Strategi A: Linjeføring går langs de ydre kanter med tre stormflodsporte over vandet ved henholdsvis Træskibshavnen, Frederiksbro og Hudes Plads. En del af Frederiksø beskyttes og en del er udenfor beskyttelse. Det indre havnebassin kan anvendes som reservoir for regnvand, hvis der skulle opstå en regnhændelse samtidig med en højvandshændelse. Jessens Mole kan bevare sin nærhed til vandet uden højvandsmure, da beskyttelsen trækkes ud på de ydre kanter.

Strategi B: Linjeføring går langs Træskibshavnens ydre kant med en sluseport og højvandsmoler over vandet. Derudover går beskyttelseslinjen langs de indre kanter ved Honnørkajen og Jessens Mole. Beskyttelsen etableres som en integreret del af den fremtidige byudvikling på Godsbanearealet indbygget i hævet terræn og plinte under ny bebyggelse. Strategi B omfatter ikke beskyttelse af Frederiksø, som derfor må håndteres særskilt.

Et proaktivt valg om hvilken strategi, der arbejdes videre med, vil sikre den bedst mulige integration med den øvrige / igangværende udvikling på havnen. Derudover er det muligt at undgå eventuel dobbelt investering i for eksempel renovering af kajanlæg, etablering af nye byrum og infrastruktur. Beslutningen om hvilken linjeføring, der skal realiseres i fremtiden, er også af væsentlig betydning for arbejdet med at tilvejebringe finansiering (herunder via. bidragsfordeling), da dette kan kræve en lang proces og forudsætter et konkret projekt.

Økonomioverslag

Der er i handleplanen beskrevet en overordnet anlægspris for selve stormflodsbeskyttelsen samt en økonomisk perspektivering over en række øvrige, nødvendige udgifter, der bør tages med i den samlede prissætning. Prissætningen indeholder store usikkerheder og er udarbejdet med henblik på at kunne sammenligne strategier i forhold til pris og bidragsfordeling.

Drift – omkostninger i anlæggets levetid (ca. 50-75 år):

Finansieringsmuligheder

Kystbeskyttelsesloven giver landets kommuner mulighed for at gennemføre ”kommunale fællesprojekter” over længere kyststrækninger og herved sikre, at kystbeskyttelse sker koordineret og sammenhængende. I forbindelse med sådanne projekter er det også kommunen, der skal fastsætte en bidragsfordeling. Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at planlægge stormflodsbeskyttelsen og beslutte, hvordan den skal finansieres, herunder hvor meget betaling, der pålægges grundejerne og ledningsejerne i området.

Der er i handleplan og baggrundsrapporten beregnet et eksempel på bidragsfordeling for de to strategier, da de ikke beskytter det samme areal eller samme antal bygninger. Regneeksemplet er medtaget for at anskueliggøre, hvor meget det omtrent er muligt at tilvejebringe ved bidragsfordeling.

I tilknytning til baggrundsrapportens afsnit 5 om Bidragsfordeling – Finansiering og organisering er udarbejdet særskilt bilag (bilag 3 Den Blå Kant Organisering og finansiering) for overblik samt muligheder for lån-/garantistillelse. Politisk beslutning om finansiering og herunder model for bidragsfordeling besluttes senere i det videre arbejde med at realisere den første del af stormflodsbeskyttelsen i Søndre Havn. I den forbindelse vil kommunens lånemuligheder indgå.

Anbefaling af valg af strategi

Fordele og ulemper ved de to strategier er beskrevet nærmere i handleplanen og baggrundsrapporten.

På baggrund af en nøje og samlet vurdering af disse, anbefaler administrationen, at Kommunalbestyrelsen vælger strategi B som grundlag for det videre arbejde med stormflodsbeskyttelse af Svendborg Havn. 

Devæsentligste begrundelser for administrationens anbefaling af strategi B er listet nedenfor her:

• Risiko - Tab af de fleste værdier sker ved lave, hyppige hændelser, der er en udfordring allerede i dag. Dette forhold kalder i sig selv på hurtig realisering af en samlet beskyttelse
• Port-anlæg i strategi A er dyre at anlægge og vedligeholde og kræver specialviden
• Port-anlæg i strategi A er svære at ombygge og forhøje og må derfor bygges i overhøjde fra start.
• Eventuelle svigt ved de tekniske anlæg vil skabe flere skader ved strategi A end B, da det ikke er muligt at skabe et hurtigt alternativ ved svigt af porte i vand. Ved svigt af porte på land kan der lukkes af med f.eks. plader og sandsække.
• Strategi B’s indre linje kan integreres og planlægges sammen med den øvrige byudvikling og nye byrum.
• Strategi B kan etapeopdeles i flere mindre etaper.
• Strategi B’s indre linje giver mulighed for at starte i lav beskyttelseskote og forhøje i fremtiden.
• Beskyttelseslinje (inkl. bølgetillæg) bliver lavere, hvis den trækkes tilbage på land
• Renovering af kajkanter kan flere steder integreres i begge strategier dog også langs Jessens Mole i strategi B.

Strategi B omfatter ikke beskyttelse af Frederiksø, som derfor må håndteres særskilt. Dette giver mulighed for at etablere en beskyttelse, der planlægges og etableres i takt med den øvrige udvikling af øen og som en del af renovering af kajanlæg. Det skal understreges, at en sådan beskyttelse ikke er omfattet af økonomien i strategi B.
 

Strategi A har dog væsentlige fordele i forhold til omkostninger for ledningsejerne som f.eks. Svendborg Spildevand A/S:

• Strategi A beskytter flere vejarealer, der giver mulighed for færdsel til diverse installationer under højvandshændelser.
• Strategi A giver mulighed for at udlede regnvand og spildevand til den indre havn også under højvande.

De næste skridt

Med kommunens klimahandleplan er der sat et ambitiøst mål om, at kommunen senest i 2050 skal være robust overfor kommende klimaforandringer. Da hele havnen ligger lavt og er udsat allerede i dag anbefales det, at den samlede beskyttelse er realiseret endnu tidligere og gerne i 2040.

Kommunen er godt i gang med en besluttet realisering af første del af stormflodsbeskyttelsen i Søndre Havn. Denne etape forventes færdiganlagt i 2026 og vil skabe stormflodsbeskyttelse for den sydlige del af havnen og en ny gangforbindelse over Træskibshavnen.

På baggrund af beslutning om strategi med tilhørende handleplan, vil administrationen udarbejde en overordnet plan for realisering af det samlede anlæg i faser og herved anskueliggøre, hvordan en samlet realisering inden 2040 kan være fuldført og finansieret. Herunder hvordan bidragsfordelingen kan håndteres.

Ikke relevant

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Kommuner med færgeforbindelse til småøer modtager hvert år et tilskud fra staten til nedsættelse af taksterne for hhv. godstransport og transport af biler samt passagerer. Kommunalbestyrelsen skal godkende redegørelsen for anvendelse af de to tilskud samt redegørelsen for anvendelse af det generelle tilskud til kommuner med småøer. Redegørelserne vedrører tilskud for kalenderåret 2022.

Redegørelse for anvendelse af tilskud til nedsættelse af takster for passagerer, biler og gods

For 2022 har staten ydet et tilskud til nedsættelse af taksten for passagerer og biler på 324.000 kr. Der er desuden overført ikke forbrugt andel af puljen for 2021 på 105.506 kr. Den samlede pulje har således været på 429.506 kr.

Tilskuddet er anvendt til nedsættelse af taksterne for passagerer og cykler på færgerne M/F Højestene og M/F Hjortøboen. Der er ikke ydet tilskud til nedsættelsen af taksten for personbiler, fordi man ikke ønsker at bidrage til at forøge biltrafikken på øerne. Takstnedsættelsen har været gældende hele året på nær skolernes sommerferie og perioden 15.8.2021-31.8.2021. Af den samlede pulje for 2022 er der anvendt 309.003 kr. Hovedårsagen til at det ikke har været muligt at anvende hele tilskudspuljen skal findes i den kendsgerning, at der i tilskudsperioden har været overført 3700 færre passagerer sammenlignet med 2021. Dette svarer til et potentielt tilskud på 92.500 kr.

For 2022 har staten ydet et tilskud til nedsættelse af taksterne for gods og erhvervskøretøjer på 240.000 kr. Der er desuden overført ikke forbrugt andel af puljen for 2021 på 46.372 kr. Den samlede pulje har således været på 286.372 kr. Hele denne pulje er anvendt til nedsættelse af taksterne i 2022.

Oversigt over forbrug af tilskudspuljer fremgår af Bilag 1 – Redegørelse for udmøntning af landevejsprincip.

Det foreslås, at det uforbrugte tilskud fra puljen til nedsættelse af takster for passagerer mv. på 120.503 kr. overføres til 2023. Det foreslås endvidere, at perioden hvor i der sker takstnedsættelse udvides med 2 ½ uge i 2023, således at takstnedsættelsen vil gælde for hele 2023 på nær skolernes sommerferie (6 uger) samt at tilskuddet for kategorierne ”voksen”, ”barn” og ”cykler/knallerter” hæves med hhv. 4 kr., 3 kr. og 5 kr.

Tilskud i henhold til § 20, stk. 1 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud:

Jf. § 9 i ”Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer” (Bek. nr. 603 af 6.4.2021) påhviler det kommunalbestyrelsen i kommuner med mindre øer hvert år at redegøre for hvorledes kommunens andel af det generelle tilskud i henhold til § 20, stk. 1 i Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er anvendt i det regnskabsår, som ligger forud for det år, hvor tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for godstransport udmeldes.

Svendborg Kommune har for 2022 modtaget et tilskud på 7,692 mio. kr. Det er jf. ordningen forudsat, at kommunen bærer en del af både drifts- og investeringsudgifterne ved færgetrafikken.

Svendborg Kommune har jf. bilag 2 - Redegørelse om anvendelse af det forhøjede generelle tilskud i 2022” brugt i alt 10,644 mio. kr. til færgedrift og diverse anlægsprojekter på øerne. Det generelle Ø-tilskud er anvendt til finansiering af en del af disse udgifter.

Ikke relevant

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Bo Hansen (A) var fraværende.

Beslutning vedr. funktionsadskillelse af Bibliotek og Borgerservice.

I forbindelse med en arealeffektivisering i 2018 flyttede Borgerservice og Biblioteket sammen i Bibliotekets lokaler. Det har givet anledning til udfordringer for både borgere og medarbejdere, herunder fysiske pladsproblemer, støj og udfordringer med diskretionshensyn. Der har været iværksat flere initiativer med det formål at løse udfordringerne, men det har ikke haft tilstrækkelig effekt.

I august/september 2022 anmodede Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget derfor administrationen om at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe til afdækning af tre scenarier for fremtiden for Bibliotek og Borgerservice: 1) en større funktionsadskillelse i den nuværende bygning, 2) en flytning af Biblioteket og 3) en flytning af Borgerservice.

Arbejdsgruppen har nu afsluttet afdækningen af de tre scenarier. Afdækningen er vedlagt som bilag.

På baggrund af en kombination af faglige og økonomiske hensyn, indstiller administrationen scenarie 3, hvor Borgerservice flytter sammen med Jobcentret i Jobcentrets nuværende lokaler på Rådhuset/Centrumpladsen 4.

Udover at scenariet er det mest rentable, er det også vurderingen, at samlingen af Borgerservice og Jobcenter vil styrke trivslen, arbejdsmiljøet og sammenhængskraften for Borgerservice og arbejdsmarkedsområdet. Samtidig løser scenariet de omtalte udfordringer, og det kan realiseres med en forholdsvis kort tidsfrist.

For borgerne har det den konsekvens, at de skal forholde sig til en ny adresse og nogle nye åbningstider for afhentning af pas i selvbetjeningsskabet. Åbningstiderne for selvbetjent afhentning af pas vil fremover følge Jobcentrets åbningstider i stedet for Bibliotekets åbningstider. Det vurderes dog ikke at have væsentlige konsekvenser for den oplevede borgerservice. Åbningstiden for personlig betjening fortsætter uændret.

Parkeringsforholdene på og omkring Centrumpladsen vurderes at kunne håndtere den ekstra trafik i området.

I forhold til de to øvrige scenarier er det administrationens vurdering, at kvaliteten af en løsning, hvor de nuværende bygninger funktionsopdeles, ikke står mål med de estimerede udgifter på 1,87 mio. kr., da de pladsmæssige udfordringer ikke løses. I forhold til en flytning af Biblioteket er der ikke fundet egnede lokaler, hvilket betyder, at scenariet reelt vil medføre, at der skal bygges et nyt bibliotek. Etableringen af et nyt bibliotek er estimeret til 33-38 mio. kr. ekskl. evt. køb af grund. Det er administrationens vurdering, at dette ikke er realistisk i den nuværende økonomiske situation.

Ikke relevant.

Indstillingerne godkendtes, idet udvalget samtidig besluttede, at administrationen skal arbejde videre med en belysning af fremtidens bibliotek.

Udgiften herved på indtil 150.000 kr. afholdes indenfor udvalgets ramme.

Anne Katrine Olsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Maria Haladyn (A)

Indstillingerne henholdsvis:

?         anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

?         godkendes

?         anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (Liste B).

Godkendt.

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Karen Kruse (V).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.

Status på overdragelse af Svendborg Kraftvarme til Svendborg Fjernvarme A.m.b.A.

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 31. januar 2023 at bemyndige borgmesteren til at indgå en overdragelsesaftale med Svendborg Fjernvarme. Aftalen blev efterfølgende indgået mellem parterne med henblik på overdragelse primo 2024.

I mellemtiden har Klima-, Energi- og Forsyningsministeren udsendt et lovforslag om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding i høring. I høringsudgaven til lovforslaget er der en bestemmelse, der kan give vanskeligheder for den kommende overdragelse af Svendborg Kraftvarmeværk til Svendborg Fjernvarme. Konkret drejer det sig om følgende nye bestemmelse:

”For anlæg, der var ejet af en eller flere kommuner den 1. juli 2023, skal en eller flere kommuner have bestemmende indflydelse og eje mere end halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlægget omfattet af § 2 b, stk. 3, så længe anlægget er i drift.”

Formålet med bestemmelsen om fortsat kommunal bestemmende indflydelse i selskaber, der driver affaldsforbrænding, er bl.a. at sikre, at affaldsforbrændingsanlæggene ikke skal refinansiere de lån, som Kommunekredit har givet anlæggene. Endvidere er formålet med bestemmelsen at, sikre at forbrændingskapaciteten faktisk nedbringes ved at værkerne lukkes og ikke blot videresælges.

På denne baggrund har Svendborg Fjernvarme og Svendborg Kommune i fællesskab afgivet høringssvar den 6. marts 2023, hvor det oplyses, at der allerede er indgået en bindende aftale om, at Svendborg Fjernvarme har erhvervet selskabet og der ønskes en bekræftelse på, at lovforslaget ikke får nogen betydning for denne overdragelse. Hvis ikke dette kan bekræftes, anmodes om, at det sikres, at loven ikke får en utilsigtet tilbagevirkende kraft.

Problemstillingen synes ikke løst i et revideret udkast til lovforslag, der er sendt i høring den 30/3 2023.

Hvis bestemmelsen i § 2 i vedtages vil det betyde, at Svendborg Kommune ikke efter 1. juli 2023 kan overdrage alle kapitalandelene i Svendborg Kraftvarmeværk til Svendborg Fjernvarme.

Høringssvaret er vedlagt som bilag,

Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet at Svendborg Kraftvarme ikke skal fortsætte med kommunalt ejerskab.

De aktuelle betingelserne for at drive værket videre i forhold til efteråret 2022 er kraftigt forværret, idet indtægtsgrundlaget er faldet betydeligt grundet faldende el-priser, faldende affaldspriser og -mængder samt ændret beregning for prisloften for affaldskraftvarme. Ved fortsættelse af værket i kommunalt regi forventes et underskud i 2024 på omkring 10 mio.kr., som ikke kan opkræves hos Svendborg Fjernvarme og ej heller hos Svendborg Affald på grund af liberalisering af affaldsmarkedet.

Helt aktuelt skal der her og nu indgås dels en forpligtende aftale om levering af deNOx anlæg til brug for revideret miljøgodkendelse, hvor prisen er fordoblet siden budgetvedtagelsen og overholdelse af det krævede leverancetidspunkt primo december 2023 er yderst udfordret og dels en aftale med Fjernvarme Fyn om affaldsleverance.

Notat fra Svendborg Kraftvarme er vedlagt som bilag.

Der har været dialog med bestyrelsesformanden i Svendborg Fjernvarme, der på det foreliggende grundlag ikke ønsker at de aktuelle aftaler indgås og er enig i at værket må lukke. Der vil blive afholdt ekstraordnært bestyrelsesmøde mandag den 17. april 2023. 

Vil alt andet lige påvirke CO2-regnskabet for kommunen positivt

Kommunalbestyrelsen

Godkendt.

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Karen Kruse (V).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.

Fredningsnævnet for Fyn har fremsendt forslag til fredning af Vejstrup Ådal i høring. Fredningssagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Forslag til høringssvar fremlægges til beslutning.

Baggrund

Danmarks Naturfrednings afdeling i Svendborg opfordrede i august 2021 Svendborg Kommune til at være medrejser af en fredningssag for Vejstrup Ådal. Efter dialogmøde og besigtigelse af ådalen med lodsejerne valgte Kommunalbestyrelsen på møde den 26. april 2022 (punkt 12) ikke at gå med som medrejser af fredningssagen, da lodsejerne generelt ikke ønskede en fredning. Danmarks Naturfredningsforening har siden selv rejst fredningssagen.

Fredningsnævnet for Fyn har nu fremsendt fredningsforslaget i høring. Fredningsforslag med kort er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Fredningsforslag Vejstrup Ådal) og bilag 2 (Bilag 2. Fredningskort Vejstrup Ådal). Høringen omfatter selve fredningsforslaget og Fredningsnævnets miljøvurderingsscreening.

Fredningsdokumentet indeholder en redegørelse med baggrunden for forslaget, afgræsningen af fredningsområdet samt en beskrivelse af området og planmæssige forhold. Herefter følger forslag til fredningsbestemmelser med fredningens formål og de bestemmelser, der fremover vil regulere anvendelsen af området. Som del af fredningsforslaget indgår: Areal- og lodsejerliste, budgetoverslag, Miljøstyrelsens og Svendborg Kommunes bemærkninger til budgetoverslag samt myndighedsskema til miljøvurderingsscreeningen.

Fredningsområdet fremtræder som en landskabeligt markant ådal med en mosaik af skov og lysåbne naturtyper. Formålet med fredningen er at bevare og forbedre naturværdierne og de landskabelige værdier samt sikre og forbedre offentlighedens adgang.

Fredningen omfatter 108 ha fordelt på 18 ejendomme. Fredningsforslaget omfatter ca. 30 ha mere end det kommunen fik forelagt, da Danmarks Naturfredningsforening anmodede Svendborg Kommune om at være medrejser af fredningssagen. Udvidelsen skyldes primært, at fredningsgrænsen nu følger åbeskyttelseslinjen og derved inddrager en del markarealer ovenfor ådalen.

Fredningsbestemmelserne regulerer arealernes drift og anvendelse, terrænregulering, hydrologi, bebyggelse, anlæg, offentlighedens adgang og opsætter retningslinjer for den pleje, som kommunen får ansvaret for, hvis fredningen gennemføres.

For lodsejerne betyder fredningen blandt andet, at skovarealer udlægges til urørt skov, at nogle omdriftsarealer skal ekstensiveres permanent og andre ikke kan tilplantes med udsigtshæmmende afgrøder. Frugtplantage skal afvikles og overgå til lysåben natur. Juletræer skal afvikles og arealet overgå til drift uden udsigtshæmmende afgrøde. I den østlige del af området udlægges et nyt stiforløb, der skaber forbindelse mellem Øhavsstien og kysten. I den vestlige del af området kan der fortsat være spejderaktiviteter ligesom den eksisterende skovbegravelse kan videreføres i den nuværende udstrækning.

Lodsejerne udbetales økonomisk kompensation for den værdinedgang fredningen medfører på ejendommen.

Administrationens bemærkninger

Fredningsforslaget

Det er administrationens vurdering, at en fredning af Vejstrup Ådal er velbegrundet. Vejstrup Ådal rummer store natur- og landskabsværdier, der i dag ikke er sikret gennem lovgivningen.

Fredningsforslaget bør dog ændres på en række punkter. Det forudsættes, at:

• Afgrænsningen ikke følger åbeskyttelseslinjen, men i stedet følger elementer, der kan ses i terrænet som f.eks. skel og skovbryn. Det kan også være lige linjer mellem synlige elementer.

• Den foreslåede fredningsgrænse går meget tæt på bygningerne på tre ejendomme. Grænsen flyttes, så ejerne gives mulighed for at udvikle ejendommene som erhverv samt udvikle bolig og have.

• Fredningsgrænsen ændres så hele overdrevsarealet på nordsiden medtages (ca. 0,25 ha). Ligeledes skal en side-dal på sydsiden af ådalen (ca. 0,7 ha) samt et tilstødende græsningsareal i ådalen (ca. 0,3 ha) medtages i fredningen.

• Fredningsbestemmelserne gøres mere præcise og operationelle for den efterfølgende administration.

Punkterne er nærmere beskrevet i det vedlagte høringssvar (Bilag 3. Forslag til høringssvar).

Miljøvurderingen

Administrationen har gennemgået fredningsforslaget i forhold i miljøvurderingspligt og i forhold til kommunens rolle som efterfølgende tilsyns- og plejemyndighed, kommunens tilsynsforpligtigelse med skovbegravelsesplads samt kommunens ansvar i forhold til drift af Øhavsstien.

Administrationen er enig i Fredningsnævnets miljøvurderingsscreening samt dets konklusion om ingen miljøvurderingspligt og har ikke yderligere bemærkninger hertil.

Fredningsforslagets økonomi

Svendborg Kommunen har i november 2022 fremsendt høringssvar for så vidt angår økonomiske forhold i fredningen jævnfør punkt 4 på møde i Kommunalbestyrelsen den 29. november 2022. I høringssvaret vurderede Svendborg Kommune, at fredningserstatningen vil blive væsentligt højere end Danmarks Naturfrednings budgetoverslag.

Overordnet fordele og ulemper for kommunen ved en fredning.

Fordele:

• Sikrer de særlige naturværdier for al fremtid - også når der kommer nye ejere og generationer.
• Giver kommunen ret til at pleje værdifuld natur i ådalen f.eks. overdrev, eng og mose.
• Øhavsstiens eksisterende forløb i ådalen kan forlænges ud til kysten.
• Staten finansierer størstedelen af omkostningerne til sikring af ådalens værdier, formentlig 75 %.

Ulemper:

• Kommunen får nye udgifter – bliver tilsynsmyndighed med fredningen, skal udarbejde plejeplan og sikre at plejeplanen efterleves.
• Kan miste engagement hos lodsejerne i at bevare værdifuld natur og samarbejde om rekreative interesser.

Administrationen vurderer ikke, at der vil være afledte konsekvenser.

Kommunalbestyrelsen.

Liste C foreslog, at man dels påpegede, at kommunen ikke kunne støtte fredningen og dels påpegede de anførte uhensigtsmæssigheder i fredningsforslaget.

Man stemte om dette.

For stemte: 10 (C, V og O)

Imod stemte: 18 (A, F, Ø og B),

Man stemte om indstillingen fra TMU.

For stemte: 18 (A, F, Ø og B)

Imod stemte: 10 (V, C, B og O)

Liste V, C og O var imod og afgiver følgende mindretalsudtalelse, som de anmoder om, bliver vedlagt kommunens høringssvar:

”Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kan ikke støtte den skitserede fredning af Vejstrup Ådal.

Der er gennem generationer blandt lodsejere passet på naturen og området i et sådant omfang, at en fredning er overflødig og et uforholdsvis stort indgreb i den private ejendomsret. Lodsejere har i forløbet klart tilkendegivet, at de ikke ønsker en fredning og har tilbudt i samarbejde med kommunen at udarbejde plejeplaner, samt fortsat stå for pleje og pasning af området. Vi kan heller ikke støtte, at den offentlige adgang til dette unikke område skal forbedres.

En fredning som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening vil tillige betyde store krav om erstatninger til lodsejere, ligesom plejen af området fratages lodsejere og helt unødvendig belaster den kommunale økonomi”.

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Karen Kruse (V).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.

Beslutning om køb af ca. 6,35 ha landbrugsjord vedr. udstykning af grunde til boligformål inden for lokalplan 674 for et område ved Gemalvej, Kirkeby. Landbrugsjorden er beliggende på adressen Gemalvej 20, 5771 Stenstrup

For realisering af udstykning af jord til boligformål i Kirkeby er der foregået forhandlinger med ejeren af jorden, beliggende på adressen Gemalvej 20, 5771 Stenstrup. Ejer har fremsendt udkast til betinget salgsaftale, jf. bilag 1 Betinget salgssaftale med vilkår om en salgspris på 6.120.000 kr. ekskl. moms samt med overtagelse pr. 1. september 2023.

Ejer har fået vurderet landbrugsarealet af en ekstern ejendomsmægler med baggrund i et gensidigt vedtaget vurderingstema. I vurderingstemaet tages der højde for bestemmelser i lokalplan 647 om anvendelse, herunder byggeretter, byggemodningsomkostninger, herunder at kommunen skal opfylde indenrigsministeriets cirkulære, der fastslår, at der skal være balance imellem byggemodnings- og anskaffelsesprisen og indtægter for salg af byggegrunde. 

Scenarie 1:

Ejer har fremsendt et betinget salgstilbud ud fra den vurdering som den eksterne ejendomsmægler er nået frem til. Vurderingen bygger på at prisen for ca. 6,35 ha udgør 6.120.000 kr. ekskl. moms. Prisen fremkommer ved at der i delområde A i lokalplanen kan opføres 82 boliger til en pris på 60.000 kr. ekskl. moms pr. boligenhed. Hermed svarer den samlede pris for delområde A til 4.920.000 kr. ekskl. moms. Vedr. delområde B i lokalplanen er grundprisen sat til 75.000 kr. ekskl. moms pr. boligenhed og antal enheder skønnet til 16 enheder, hvilket giver 1.200.000 kr. ekskl. moms.

Scenarie 2:

Administrationen anerkender principperne i værdiansættelsen ud fra vurderingstemaet, men vurderer, at antallet af byggeretsenheder er for højt ansat, og derfor bør reduceres med 3 enheder i delområde A og 1 enhed i delområde B. Antallet af enheder, der reelt kan opføres i del-områderne, vil bero på de konkrete projekter og kan sagtens afvige fra ovenstående antagelser. Salgsprisen skal derfor reduceres med 3x60.000 kr. + 1x75.000 kr. = 255.000 kr. Prisen for delområde A vil herefter udgøre 4.740.000 kr. og 1.125.000 kr. for delområde B. Herefter vil købesummen samlet udgøre 5.865.000 kr. ekskl. moms.

I den fremsendte betingede salgsaftale ønsker sælger ikke at garantere, at der ikke sker skade ved udgravning af rødler. Administrationen mener, at dette bør fremgå af den betingede salgsaftale.

Omkostninger til byggemodning og udstykning er endnu ikke klarlagt. Dog skal der tages hensyn til

en udtalelse fra Tilsynsrådet for Ribe Amt (se bilag 3 Udtalelse fra tilsynsrådet for Ribe Amt) hvori det fremgår, at omkostningerne til anskaffelse af jord samt omkostninger ved byggemodning som udgangspunkt skal kunne dækkes af provenuet fra salg af de udstykkede grunde.

Ekspropriation:

Ønsker sælger ikke at indgå en frivillig handel vil der efter vedtagelse af endelig lokalplan 674 kunne igangsættes en proces med henblik ekspropriation, med krav om at det skal ske til fordel for almenvellet, dvs. almene samfundsinteresser. Kommunen skal hurtigst muligt igangsætte en ekspropriation, da der i planloven § 47 nu er fastsat en tidsfrist på 5 år, og herefter kan der ikke ske ekspropriation.

Lukket dagsorden:

I normalforretningsordenens § 1, stk. 2, jf. Indenrigsministeriets cirkulære 1969 129, er der angivet nogle sagskategorier, der om udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Herunder hører sager om køb og salg af fast ejendomme. Sager om køb af ejendom er en objektiv oplysning som der ikke er fortroligt, mens alle oplysninger om prisfastsættelse samt oplysninger om faktiske forhold, der underbygger overvejelser om pris og handelsvilkår vil være fortrolige. I denne sag skal Kommunalbestyrelsen tage beslutning om at kommunalbestyrelsen skal tage beslutning om ekspropriation, hvor processen først kan igangsættes efter endelig vedtagelse af lokalplan 647 og offentliggørelse af denne. På denne baggrund behandles sagen som lukket dagsorden.

Der vil ske en øgning af CO2 ved opførelse af nye boliger.

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen tages til efterretning.
 

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (Liste B).

Godkendt. Liste Ø var imod, idet prisen var for høj og idet udstykningen ikke var en kommunal opgave.

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Karen Kruse (V).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.