Handicaprådet
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2022
Dagsordenens punkt 7 blev udsat til et kommende møde. Dagsordenen blev herefter godkendt.
Punkt 2 Post siden sidst til formanden
+Sagsfremstilling
Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) havde inviteret repræsentanter fra Handicaprådet til et møde vedrørende projekt i forbindelse med puljen ’Trafiksikkerhed og Cykelfremme’.
Formand Estrid Heldager deltog i mødet og orienterede herfra.
Punkt 3 Møde med Svendborg Kommunes pårørenderådgiver
+Beslutningstema
Møde med pårørenderådgiver.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommunes pårørenderådgiver Charlotte West deltager under dette punkt og orienterer om stillingen og planer for den kommende tid.
I forlængelse af Charlotte Wests orientering om funktionen som pårørenderådgiver var der et ønske om input fra Handicaprådet i forhold til afgrænsning af grupper på Socialområdet.
Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning og kom endvidere med input omkring afgrænsning i forhold til gruppeforløb på Socialområdet.
Christian Reventlow oplyste endvidere om, at Komiteen for Sundhedsoplysning har en kursuspakke målrettet kommunerne vedrørende støtte til pårørende: ’Lær at tackle hverdagen som pårørende’. Oplysninger herom kan ses på http://sundhedsformidling.dk/nyheder/2022/forlaenget-stoetteperiode-til-paaroerendeindsats.aspx
Punkt 4 Opfølgning på høringssvar og politiske beslutninger
+Beslutningstema
Opfølgning på tidligere afgivne høringssvar og politiske beslutninger.
Sagsfremstilling
- Høring vedrørende Ankestatistik 2021 på børn og ungeområdet – taget til efterretning på Børn og Ungeudvalgets møde den 6. april 2022.
- Høring vedrørende Ankestatistik 2021 på det sociale område – taget til efterretning på Senior-, Social- og Sundhedsudvalgsmødet 5. april 2022
- Høring vedrørende tilsyn på Social-, Ældre- og Sundhedsområdet – taget til efterretning på Senior-, Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 5. april 2022
- Høring vedrørende magtanvendelser 2021 på Social- og Ældreområdet – taget til efterretning på Senior-, Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 5. april 2022
- Høring vedrørende kvalitetsstandarder på det sociale område – godkendt på Senior-, Social- og Sundhedsudvalgets møde den 3. maj 2022
- Høring vedrørende FynBus Trafikplan 2022-2025 – høringsfrist 30. maj 2022 – behandles på møde 24. juni 2022.
Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2022
Handicaprådet tog opfølgningen til efterretning.
Punkt 5 Orientering om puljen 'Trafiksikkerhed og Cykelfremme'
+Beslutningstema
Orientering om puljen ’Trafiksikkerhed og Cykelfremme’.
Sagsfremstilling
Jf. referat fra Handicaprådsmødet den 31. marts 2022 gives en nærmere orientering på dagens møde om puljen ’Trafiksikkerhed og Cykelfremme’.
Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2022
Orientering givet under dagsordenens punkt 2.
Punkt 6 Orientering om møde med LEV
+Beslutningstema
Orientering om møde med LEV
Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på mødet den 31. marts, at formanden for Handicaprådet, Estrid Heldager, og Hasse Jacobsen skulle holde et møde med regionskonsulent Rikke Blomgren, LEV, med henblik på konkretisering af oplægget. Mødet er nu afholdt. Der gives en orientering på mødet.
Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2022
Handicaprådet er positiv overfor LEVs ønske om 2 årlige temamøder. Hasse Jacobsen melder tilbage til Rikke Blomberg, LEV, i forhold til Handicaprådets drøftelser.
Punkt 7 Samarbejdet med DH og Svendborg Kommune som bygherre
+Beslutningstema
Drøftelse på baggrund af oplæg fra DH.
Sagsfremstilling
DH har bedt om at få samarbejdet mellem DH og Svendborg Kommune som bygherre på dagsordenen. På mødet motiverer DH punktet.
Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2022
Punktet udsættes til næstkommende Handicaprådsmøde.
Punkt 8 Handicapprisen 2022 - status
+Beslutningstema
Status på arbejdet omkring Handicapprisen.
Sagsfremstilling
Der er udsendt pressemeddelelse om Handicapprisen med beskrivelse af tema og opfordring til at sende indstillinger ind. Pressemeddelelsen er endvidere lagt på kommunens Facebook side.
På mødet orienteredes endvidere om, at der er bestilt opslag på info-standerne i byen i ugerne 24-25 samt 30-31. Der arbejdes endvidere på at få et indslag i Radio Diablo.
Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Anne Katrine Olsen forhører sig hos Kultur- og Fritidsudvalget, hvorvidt der er mulighed for at kunne ’reklamere’ for Handicapprisen på selve Landsstævnet.
Anne Katrine Olsen har dialog med Radio Diablo om indslag.
Punkt 9 Landsstævne 2022
+Beslutningstema
Status vedrørende Landsstævnet.
Sagsfremstilling
Orientering fra Viben Kræmmer vedrørende følgende hovedpunkter:
- Toiletter
- Parkering
- Bustrafik/flextrafik
- Idrætter og aktiviteter
- Landsstævnestadion
- Skiltning
Der vedlægges slides fra Viben Kræmmers orientering. Endvidere hermed link til ’praktisk info’ i forbindelse med Landsstævnet:
https://www.dgi.dk/landsstaevne/praktisk/praktisk-info/l2022-fra-a-aa/handicap
Hasse Jacobsen orienterede endvidere om OMBOLD stævne, som bliver en del af Landsstævnets aktiviteter. Der spilles to kampe den 1. juli fra kl. 11:15 med deltagelse fra Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt der er tegnsprogstolkning på fx storskærm ved Landsstævnet. Viben Kræmmer bringer dette spørgsmål videre til DGI.
Punkt 10 Årligt dialogmøde med Kommunalbestyrelsen
+Beslutningstema
Status på årligt dialogmøde.
Sagsfremstilling
Status til brug for den videre planlægning – herunder overblik over antal deltagere fra DH og Kommunalbestyrelsen.
Hasse Jacobsen orienterede om status.
Invitationen er rundsendt i DH’s regi.
Af hensyn til forplejning beder vi om tilbagemeldinger om deltagerantal snarest muligt.
Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Punkt 11 Orientering fra kommunen og DH
+Beslutningstema
Orientering fra kommunen og DH.
Sagsfremstilling
Orientering fra kommunen:
- Evaluering af det specialiserede socialområde v/Hasse Jacobsen (slides vedlægges)
- Guide fra Den centrale Handicapråd v/Hasse Jacobsen (materiale sendt til rådet i april)
- Regeringens udspil ”Et liv med ligeværdige muligheder” v/Hasse Jacobsen
- Dialogforum om retssikkerhed v/Hasse Jacobsen
- Barnets Lov v/Sigrid Andersen
- Ny Hovedlov v/Hasse Jacobsen
- Projekt ’En fremstrakt hånd’ v/Sigrid Andersen
- Dagsorden til Børn og Ungeudvalgets kommende møde v/Sigrid Andersen (link til dagsorden på hjemmesiden: https://www.svendborg.dk/dagsorden/boerne-unge-og-uddannelsesudvalget-15-06-2022
Orientering fra DH:
- Drøftelse i maj vedrørende Sundhedsreformen v/Christian Reventlow – det aftaltes i denne forbindelse at invitere sundhedschef Anne Højmark med til handicaprådsmødet den 18. august 2022 med henblik på en nærmere orientering.
- Ny økonomiaftale v/Christian Reventlow
- Fortsat problematisk, at de valgtilforordnede ikke kender reglerne om, at man selv må vælge, hvem man ønsker at have med i stemmeboksen – Hasse Jacobsen følger op på dette.
Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2022
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Punkt 12 Eventuelt
+Sagsfremstilling
Intet under dette punkt.