Folkeoplysningsudvalg
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Godkendt.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 2 Sydfyns Konservative Ungdom
+Beslutningstema
Godkendelse som frivillig folkeoplysende forening i Svendborg Kommune
Indstilling
Administrationen vurderer, at betingelserne for at godkende foreningen er opfyldt.
Sagsfremstilling
Sydfyns Konservative Ungdom søger om at blive godkendt som politisk ungdomsforening i Svendborg Kommune og derefter søge om økonomisk støtte til lokaler.
Foreningen har tidligere fået afslag på ansøgning om godkendelse i Svendborg Kommune, fordi foreningens medlemmer fortrinsvis var hjemmehørende i Fåborg-Midtfyn Kommune. Dette har imidlertid ændret sig således, at den største medlemsandel nu er fra Svendborg.
Foreningen har vedlagt opgørelse over medlemstal og kommunetilhørsforhold. Der er i alt 24 medlemmer fra 7 forskellige kommuner. 11 medlemmer er fra Svendborg. 14 medlemmer er under 25 år og 10 medlemmer er over 25 år. Foreningens aktiviteter afvikles p.t. forskellige steder på Fyn.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Foreningens kontingent er 75 kr. pr. år. Hvis foreningen godkendes kan der søges medlemstilskud til medlemmer under 25 år, dog maksimalt svarende til kontingentets størrelse, dvs. 14 medl. x 75 kr. = 1.050 kr. pr. år.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Godkendt.
Såfremt foreningens medlemstal opgjort pr. kommune ændres væsentligt skal dette meddeles Kultur og Fritid i forhold til en vurdering af, hvor foreningen er hjemmehørende.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 3 Fyns Spejder og FDF Museum
+Beslutningstema
Ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening.
Sagsfremstilling
Fyns Spejder og FDF Museum søger om godkendelse som folkeoplysende forening.
Foreningen er stiftet i 2016 som hjemhørende på Fyn. Dette ændret på generalforsamling 10.04.2019 som hjemhørende i Svendborg.
Foreningens formål er:
- At samle, registrere og udstille historiske effekter og oplysninger med tilknytning til spejderbevægelsen og FDF
- At levendegøre og gennemføre spejderhistoriske aktiviteter
- At være idé- og inspirationssted for grupper, kredse, divisioner, distrikter og organisationer
Foreningen har lejet lokale i Spejderborgen på Kongebakken for perioden 01.01-31.12.2019.
Administrations skønner ikke, at foreningen kan godkendes som folkeoplysende, idet der er tale om museumsdrift og ikke kontinuerlige aktiviteter for medlemmer.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Foreningen kan ikke godkendes som folkeoplysende forening.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 4 Budget 2020 - Kultur- og Fritidsudvalget - FDF Svendborg
+Beslutningstema
Budget 2020 – Mulighed for kompensation til FDF Svendborg til byggemodning i forbindelse med anlæg af nyt klubhus.
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på møde den 03.06.2019 anlægstemaer til Budget 2020, herunder FDF Svendborgs ansøgning om tilskud på 50.000 kr. til udgift til byggemodning ifm. anlæg af klubhus
Udvalget besluttede at oversendes ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling om at undersøge mulighederne for at kompensere FDF Svendborg de 50.000 kr. til byggemodning over Folkeoplysningsudvalgets ramme.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Bevilget tilskud i forbindelse med flytning til nye lokaliteter.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 5 Svendborg Rideklub
+Beslutningstema
Svendborg Rideklub søger om økonomisk støtte til afholdelse af kurser og udstyr i forbindelse med klubbens mål om at blive sikkerhedscertificeret hos Dansk Ride Forbund.
Indstilling
Administrationen kan anbefale, at der ydes tilskud til indkøb af førstehjælpskasser, kr. 1.785 kr. Ansøgning om kursustilskud kan henvises til Sport og Idræt i Svendborg (SIS), som administrerer kursuspuljen.
Sagsfremstilling
Svendborg Rideklub har en målsætning om at opnå certifikat på følgende områder:
- Sikkerhed
- Organisation
- Opstaldning
Det først prioriterede certifikat er sikkerhed.
Ifølge rideklubben har Dansk Ride Forbunds certificeringsordning til formål at skabe en skarp profil af forbundets klubber, så medlemmer og interessenter nemmere kan orientere sig. En certificering inden for et givent område, er således forbundets blåstempling og anbefaling af klubben.
I forbindelse med sikkerhedscertificeringen afholder rideklubben kurser og skal indkøbe blandt andet førstehjælpskasser. Disse udgifter søger rideklubben om økonomisk hjælp til.
Rideklubben har allerede indkøbt sikkerhedsgodkendte ridehjelme og sikkerhedsveste.
Der søges om et tilskud fra Foreningspuljen på 9.735 til dækning af følgende udgifter:
Safety-Group tilbud på førstehjælpskursus | 3.500 kr. |
DRF – certificeringsgebyr | 950 kr. |
DRF kursus – ”Sikkerhed ved ridning og omgang med hest | 1.785kr. |
Førstehjælpskasser – 3 stk. a 595 kr. | 1.785 kr. |
I alt | 9.735 |
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Bevilget 1.785 kr. til førstehjælpskasse.
I forhold til kursusudgift henvises til kursuspulje under SIS.
Anbefaler alle foreninger at have stort fokus på sikkerhed. Lars Erik Hornemann henviser til Trygfonden, hvor der er mulighed for at søge tilskud til etablering af sikkerhedsforanstaltninger.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 6 Egense / Rantzausminde Idrætsforening
+Beslutningstema
Ansøgning til Foreningspuljen om tilskud på 10.000 kr. til indkøb af padelbat, net og bolde i forbindelse med foreningens etablering af padelbane.
Sagsfremstilling
ERI vil tilbyde padeltennis som ny aktivitet i foreningen. ERI opfører en padelbane og udbyder padeltennis som ny aktivitet i foreningen fra 1. september 2019. ERI sørger for trænere og banefaciliteter og søger Foreningspuljen tilskud på 10.000 kr. til indkøb af padelbat, transportabelt mini-tennisnet samt padelbolde.
ERI oplyser, at det er tanken, at børn og unge gratis kan låne bat, bolde og bane og få instruktion af en træner, så de bliver introduceret til spillet, og derefter forhåbentligt fortsætter med at spille.
Tanken er især, at få børn og unge, som ikke er sports-aktive, i gang med at spille. Ifølge foreningen er det et sjovt spil, som er let at lære. En nyere og populær sportsaktivitet, fordi den er let at komme i gang med.
Budget for indkøb:
8 stk. padelbat a kr. 750 = kr. 6.000
Transportabelt minitennis net = kr. 3.000
50 stk. padelbolde = kr. 1.000
Beløb i alt: kr. 10.000
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Bevilget 10.000 kr.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 7 FDF Svendborg
+Beslutningstema
FDF Svendborg ansøger om lokaletilskud til nyt kredshus på Tipsvænget 19.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har pr. den 1/8-2019 opsagt FDF Svendborg fra de kommunale bygninger, hvor FDF Svendborg gennem de seneste 5 år gratis har afholdt deres folkeoplysende aktiviteter.
Svendborg Kommune har bevilget FDF Svendborg en 25-årig råderetsaftale over et kommunalt jordstykke på Tipsvænget 19. På jordstykket har FDF Svendborg opført en lejet pavillon, der fremover vil fungere som kredshus for foreningens aktiviteter. Efter planen tager FDF Svendborg det nye kredshus i brug den 1/7-2019.
Som følge heraf ansøger foreningen Svendborg Kommune om årligt lokaletilskud på 48.788 kr. beregningen er vedlagt som bilag.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Bevilget lokaletilskud fra 1/7-2019.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 8 Ollerup Gymnastikforening
+Beslutningstema
Ollerup Gymnastikforening søger om permanent forhøjelse af lokaletilskud til lokaleleje på Ollerup Gymnastikhøjskole. Alternativt søges om en forhøjelse af rammen for en 2-årig periode med efterfølgende evaluering af behovet.
Sagsfremstilling
Ollerup Gymnastikforening har senest i 2018 fået en permanent udvidelse af tilskudsrammen til leje af lokaler på Ollerup Gymnastikhøjskole fra 398.000 kr. til 469.000 kr.
Foreningen har tidligere søgt om en større forhøjelse af tilskudsrammen og fik i 2017 en 1-årig bevilling på 548.000 kr.
Bevillingen blev dog reduceret til 469.000 kr. i forbindelse med, at den blev gjort permanent, da foreningen ikke havde udnyttet bevillingen fuldt ud.
Foreningen har begrundet behovet for en øget bevilling med, at Gymnastikhøjskolen har stillet lokaler gratis til rådighed for projekt ”Nye fællesskaber” i projektperioden. Disse aktiviteter bliver fremover et permanent tilbud til medlemmerne og samtidig med, at aktiviteterne sættes i drift, skal der betales lokaleleje.
I 2018 havde foreningen 865 timer inden for tilskudsrammen. Foreningen meddeler, at aktivitetsniveauet p.t. er på 1.048 timer pr. år, og foreningen har planer om en udvidelse på 404,5 timer årligt.
Aktiviteter, som er blevet implementeret efter ”Nye fællesskaber” er startet op, omfatter Styrketræning, Indoor Cycling, Puls og styrke, Bootcamp, CrossGym, Playfit, Yoga, Zumba Fitness, Motionsfloorball, Jumping Fitness og eSport.
Foreningen har særligt fokus på 3 målgrupper, Senioridræt (målgruppe 60+) – Familieidræt (målgruppe – hele familien) samt JuniorKlub+ (målgruppe 4. – 6. klasse).
JuniorKlub+ er ikke en juniorklub, men et tilbud om gymnastik, parkour, sportsaktiviteter, svømning m.m. til aldersgruppen 4. – 6. klasse i samme tidsrum om fredagen, som børnene mandag – torsdag går i juniorklub. Fredag er Juniorklubben lukket.
Antal medl | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
0 – 12 år | 369 | 347 | 265 | 300 |
13 – 18 år | 63 | 71 | 70 | 60 |
19 – 24 år | 131 | 147 | 131 | 176 |
25 – 59 år | 137 | 134 | 172 | 264 |
60+ år | 55 | 51 | 36 | 45 |
I alt | 755 | 750 | 674 | 845 |
Ollerup Gymnastikforening søger om udvidelse af den økonomiske ramme på 241.288 kr. (fra 469.000 kr. til 710.288 kr.).
Alternativt søges en bevilling for en 2-årig periode sæson 2019-20 og 2020-21 med efterfølgende evaluering af behovet.
Den økonomiske ramme er nettotilskud, dvs. fratrukket foreningens egenbetaling på henholdsvis 60 kr./27,50 kr. pr. time for stor og lille hal.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Det vurderes, at bevillingen kan øges som ansøgt inden for den økonomiske ramme for lokaletilskud.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Bevilget 241.300 kr. for en 1-årig periode. Derefter evalueres foreningens aktiviteter.
Foreningen anmodes om at dokumentere antal af deltagere på de enkelte hold i den kommende sæson.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 9 Ansøgning om tilskud til PRISFESTEN 2019
+Beslutningstema
Ansøgning om tilskud på 50.000 kr. til afvikling af PRISFESTEN 2019.
Sagsfremstilling
Formålet med PRISFESTEN 2019 er, at hylde alle de ekstraordinære indsatser indenfor idræt, kultur, kunst og spejderliv, som har fundet sted i det forgangene år.
Derudover skal PRISFESTEN være en gave til de mange mennesker, som gennem store og små bedrifter, er med til at sikre, at vi i hele Svendborg Kommune har et sprudlende idræts- kultur- og spejderliv, som vi alle kan være stolte af.
Havnekajen på Frederiksø oplyses af fakler en mørk november aften, og den ”røde løber” er rullet ud, når rundbuehallen slår dørene op til PRISFESEN 2019! – En aften hvor idræt, kultur og spejderliv smelter sammen i et brag af en fest!
Her vil publikum opleve kunstneriske og kreative optrædener, uddeling af årets priser, musik og workshops, happenings og meget andet, som gennem et fantastisk sceneshow understreger den store værdi som skabes på tværs af idræt, kultur og spejderliv.
Det hele slutter af med en gratis koncertoplevelse for alle deltagende.
PRISFESTEN bliver fest for hele Svendborg og omegn. Alle aktører indenfor idræt, kultur og spejderliv, vil modtage en særlig invitation.
Derudover bliver PRISFESTEN et offentligt arrangement, hvor borgere i hele kommunen vil have mulighed for at deltage. PRISFESTEN erstatter de tidligere prisfester i Svendborg indenfor idræt, kultur og spejderliv.
Ved PRISFESTEN uddeles følgende priser:
- Årets idrætsforening
- Årets Idrætsleder
- Årets Idrætstalent
- To spejderpriser (ikke defineret)
- Årets Kulturtalent
- Årets Kulturfællesskab
- Årets Kulturpris
- Årets bedste tværgående samarbejde
PRISFESTEN arrangeres af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sport- og Idræt i Svendborg, BUS (spejdernes samråd) Kulturelt Samråd, Baggårdsteatret og Svendborg Musikskole.
Arbejdsgruppen ansøger om tilskud på 50.000 kr. til arrangementet.
Tilskuddet skal bidrage til, at skabe den bedst mulige prisfest, til glæde og gavn for foreningslivet i hele Svendborg Kommune.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Grundet kommunale omprioriteringer af Svendborg Kommunes tilskud til en prisfest på idrætsområdet blevet reduceret fra 100.000 kr. til 20.000 kr. Disse midler gives fra Direktionssekretariatets markedsføringspulje.
Budget:
- 60.000 kr. (De fri kulturmidler)
- 20.000 kr. (Direktionssekretariatets markedsføringspulje).
Arbejdsgruppen arbejder aktivt på at fundraise yderligere midler til projektet.
Lovgrundlag
Bevilget 50.000 kr. i 2019.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 10 IdrætsForum
+Beslutningstema
Politisk deltagelse på årligt forum/fællesmøde for idrætsforeninger i Svendborg Kommune.
Indstilling
Direktionen indstiller, at udvalget drøfter sagen.
Sagsfremstilling
I arbejdet med visionsaftalen for Bevæg dig for livet, er de lokale idrætsforeninger centrale aktører for at nå i mål med målsætningen om 1.800 nye medlemmer i foreningerne.
For at målrette og udvikle indsatser og projekter til gavn for idrætslivet yderligere, er der behov for et større kendskab til foreningernes erfaringer, succeser og udfordringer. Dette kendskab kan opnås ved at møde idrætsforeningerne i et fælles IdrætsForum.
Med IdrætsForum ønskes der:
- Et øget ønske om at komme tættere på idrætsforeningerne og deres daglige udfordringer, succeser og fremtidigt arbejde
- Et mødested, hvor den enkelte idræt kan udvikles i samarbejde mellem kommune (både administrativt og politisk), idrætsorganisationer og lokale aktører
Det vil være Svendborg Kommunen der er afsender på invitationen og afholder det enkelte forum, men DGI Fyn og det specifikke forbund under DIF vil også blive inviteret og hørt i forhold til indhold og dagsorden.
Fremadrettet er det tiltænkt, at de lokale foreninger selv er med til at sætte dagsordenen for at sikre ejerskab.
For at gøre IdrætsForum attraktivt er der behov for, at det adskiller sig fra andre tema- eller netværksmøder i regi af DGI eller DIF. Det kan ske ved, at foreningerne får mulighed for at møde en politisk repræsentant fra Kultur- og Fritidsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Sport og Idræt i Svendborg, Kultur- og Fritidschefen og projektlederen for Bevæg dig for livet. Derudover skal fokus på hvert IdrætsForum være udvikling af idrætten på tværs af kommunen.
Det er således ikke formålet at mødes med alle idrætsforeningerne inden for en enkelt sportsgren, blot for at stimulere udviklingen hos/for en enkelt forening. Udviklingen skal gavne det samlede idrætsbillede og bero på samarbejde, koordination og sparring foreningerne imellem – understøttet af Svendborg Kommune, DGI Fyn og DIF.
Der skal etableres forskellige fora, men i første omgang vil der som pilotprojekt blive fokuseret på fodbold. Herefter kan andre idrætter startes op med erfaringer herfra.
Kort skitseret kan formålet med et FodboldForum være:
• At samle kommunens foreninger/klubber og idrætsorganisationerne i ét samlet forum med fælles fokus
• At give kommunens klubber mulighed for at ytre sig om konkrete problemstillinger/perspektiver i deres daglige virke
• At give Kultur og Fritid mulighed for at kommunikere nye tiltag/regler/projekter ud direkte til de relevante aktører
• At skabe netværk på tværs af klubber, organisationer og kommune
• At give foreningerne/klubberne mulighed for at komme tæt på politikerne
• At give politikerne muligheden for at komme tæt idrætsforeningerne
Der er derfor behov for, at udvalget drøfter, om der er opbakning til politisk deltagelse på et årligt møde i FodboldForum.
Det vil være projektlederen for Bevæg dig for livet der faciliterer møderne i forhold til velkomst, præsentationer og workshops.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Drøftet med følgende bemærkninger:
Udvalget, SIS og SPULT er positive overfor initiativet, men kan ikke anbefale etableringen i den beskrevne form.
Der findes allerede et forum for fodbold, som mødes 4-6 gange årligt med DBU-Fyn og i SPULT-regi er der taget initiativ til sådanne samlinger.
Der var bekymring for omfanget af møder, når der på sigt oprettes fora i alle de enkelte sportsgrene. Udvalget udtrykte vigtigheden af, at tilbuddet gives til alle idrætsgrene.
Udvalget anbefaler, at Bevæg dig for Livet går i dialog med SIS, SPULT og Folkeoplysningsudvalget, så man sikrer, at de får en central rolle i de fora der etableres samt sikrer, at der ikke etableres flere fora inden for samme idrætsgren.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 11 Etablering af beachbane i Tved
+Beslutningstema
Orientering vedr. anlæg af strandhåndboldbane i Tved
Sagsfremstilling
Tved Gymnastik- og Idrætsforening ønsker at anlægge en strandhåndboldbane på et areal ved Tvedhallen og Tved Skole i forlængelse af Tved Skoles multibane.
Tved Gymnastik- og Idrætsforening har afholdt møder med Tved Skole, Tved Boldklub og Tved Uderum, og alle bakker op om projektet.
Banen skal naturligvis benyttes til strandhåndbold for klubbens medlemmer håndboldafdelingen, men såvel skole som øvrige idrætsforeninger kan benytte banen til deres aktiviteter.
Banen bliver i størrelsen 18 x 33 m., og vil blive omkranset af panelhegn. Der vil blive opgravet ca. 40 cm jord, der placeres i en høj i nærheden og tilsået med græs. Højen vil kunne benyttes af både skolebørnene og foreningslivet til leg og fysisk aktivitet.
For at kunne etablere banen, søger foreningen om råderet over et areal som angivet på vedhæftede kortmateriale.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Foreningen har indhentet tilbud på etablering af banen, som samlet beløber sig til 179.340 kr. inkl. moms.
Finansiering af anlægsprojektet og efterfølgende udførelse af nødvendig vedligehold af banen vil blive foretaget af Tved Gymnastik- og Idrætsforening.
Banen giver dermed ingen udgift for kommunen.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Udvalget kan anbefale råderetsaftalen.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 12 Folkeoplysningsudvalget - Kurser og arrangementer
+Beslutningstema
Invitation til Idrætsmøde 2019 i Aalborg.
Sagsfremstilling
Aalborg Kommune inviterer til Idrætsmøde 2019 i Aalborg.
Konferencen afvikles i Aalborg Kongres & Kultur Center den 29.-30. august 2019. Efter konferencen starter Idrættens folkemøde indtil den 1. september 2019.
Program findes på www.idrætsmødet.dk.
Pris for deltagelse i hele konferencen er 1.995 kr. Der kan også vælges at deltage kun torsdag eller fredag her er priserne hhv. 1.295 kr. og 995 kr. Dertil kommer evt. overnatning og transport.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Såfremt udvalget ønsker at deltage sendes Tilmelding til Kultur og Fritid senest den 1. august.
Kultur og Fritid tilmelder derefter samlet. Husk at meddele, hvor mange dage man deltager – konference og folkemøde.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 13 Folkeoplysningsudvalgets Rådigheds- og Udviklingspulje
+Beslutningstema
Status på Rådigheds- og Udviklingskontoen pr. 17. juni 2019.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Til efterretning.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Punkt 14 Information
+Sagsfremstilling
FORMAND:
Fleksible tilrettelæggelsesformer- der udfærdiges en beskrivelse i principperne for tilskud til aftenskolerne, som forelægges udvalget.
Aktuel sag fra aftenskole afgjort i underudvalg. Man kunne ikke godkende aktiviteten som fleksibel
UDVALGSMEDLEMMER:
Lars Erik Hornemann
I sagen om overnatningsgebyr - SIS må henvende sig til det politiske system såfremt det giver problemer for foreningerne.
Lars Erik Hornemann og Steen Tinning
Ungdomsskolens arbejde med demokratiske processer er et rigtig godt initiativ. Elever er kommet i ”praktik” hos politikere og besøgte – velforberedte, spørgelystne og interesserede - svendborgpolitikerne til folkemødet på Bornholm.
Drøftet processen omkring skøjtebane projektet på Torvet. Det beklages, at processen er kørt uden om den vedtagne proces for etablering af faciliteter til idræt og bevægelse.
Formanden formulerer opmærksomhedspunkt i forhold til processen.
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
Drøftet idrætsforum
Prisfesten drøftet – Positivt, at det nu bliver en fest for alle frem for at det kun er for få inviterede fra hver forening.
Drøftet, at skøjtebane projektet kørt uden om facilitetsproceduren
Information fra Haludvalget.
Afbud.
Information fra Samrådet for aftenskolerne
De to nye puljer er ude – og der er kun kommet 2 ansøgninger til arrangementer i forbindelse med kulturnatten
Til puljen med 10% midler er der ikke kommet nogen ansøgninger til.
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Har haft kontakt med DUF vedr. overnatningsgebyr – De ønsker ikke at gå videre med sagen.
Overnatningsgebyr får ikke store konsekvenser for spejderne, for der findes andre løsninger. Men kan blive et stort problem for idrætsforeningerne.
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Har været på folkemøde i Bornholm.
Lokaleproblematik på Tåsinge. 125 medlemmer – 60 deltager hver gang
Udvalget udtrykte stor bekymring i forhold til reducering af lokalekapaciteten. -
Information fra Forsamlingshusudvalget
Forsamlingshusudvalget glæder sig over, at Øerne er begyndt at deltage i møderne. Det er derfor bestemt at udvalget holder næste møde, den 7. september, på Drejø og Skarø.
Administrationen:
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Orienteret.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.