Erhvervs- og Turismeudvalget

Kommunalbestyrelsen har som DK2020 kommune og med tilslutning til Fyn2030 forpligtiget sig til at hele kommunen senest i 2050 er både klimaneutral og klimarobust. Udkast til Klimahandleplan 2022 er kommunens første samlede bud på de klimaindsatser, der skal til for at nå de ambitiøse mål. Udkast til Klimahandleplan 2022 fremlægges til godkendelse forud for fremsendelse til forhåndsvurdering hos den grønne tænketank Concito. Den endelige vedtagelse af Klimahandleplan 2022 sker på Kommunalbestyrelsens møde i september 2022.

Klimahandleplan 2022 er Svendborg Kommunes første samlede plan for, hvordan kommunen kan bidrage til at forhindre yderligere klimaforandringer og forberede borgere og erhvervslivet på fremtidens vådere, varmere og vildere vejr.  

Da byrådet i 2020 tilsluttede sig det landsdækkende klimapartnerskab DK2020 og efterfølgende i 2021 tilsluttede sig Fyn2030, forpligtede de sig til at udarbejde, vedtage og implementere en klimahandleplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Det betyder, at hele kommunen skal være klimaneutral og robust over for konsekvenserne af klimaforandringerne senest i 2050. Nærværende udkast til klimahandleplan er blevet til på den baggrund. Den sætter således retningen for Svendborg Kommunes langsigtede klimaindsats frem mod 2050. Bilag 1 (Bilag 1: Udkast til Klimahandleplan 2022).

Med klimahandleplanen sætter Kommunalbestyrelsen rammerne for, hvad kommunen selv kan bidrage med, og hvad borgere og virksomheder kan gøre. Kommunens egen drift, står kun for ca. 2% af den samlede lokale CO2-udledning. Og som udgangspunkt har den enkelte grundejer, ansvaret for at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra regnvand og stigende havvand. Indfrielse af klimamålene, kræver derfor en omfattende og fælles indsats, ikke kun fra kommunen, men også fra virksomheder, institutioner, foreninger og borgere – og naturligvis et godt samarbejde mellem alle aktører. 

Den sværeste opgave ligger forude: at gøre planen til virkelighed. Også her er der brug for at borgere og virksomheder løfter sammen med kommunen. Klimahandleplanen peger derfor på en række indsatser som kommunen selv skal stå for og indsatser som skal videreudvikles og implementeres i tæt samarbejde med lokale aktører og borgere.

Mål for klimaindsatsen

Svendborg Kommune har som DK2020 kommune, i regi af Fyn2030, i Klima- og Energipolitikken samt i Kommuneplanen tilsluttet sig overordnede mål og flere delmål for klimaindsatsen.

I forbindelse med udarbejdelsen af Klimahandleplan 2022, har administrationen udarbejdet forslag til flere del- og sektormål. Mål for indsatser og handlinger der skal være nået primært i 2030 på vejen frem til de overordnede mål i 2050. Der er tale om konkrete mål for reduktion af drivhusgasser indenfor områderne: Energi, transport og mobilitet, landbrug og skovbrug samt affald. Desuden er der opstillet mål for klimarobusthed i forhold til klimatrusler fra primært vand, men også varme og tørke. Målene vil tjene som vigtige milepæle, og gøre det muligt i fremtiden at måle på hvor godt det går med implementering af indsatserne. Målene er beskrevet i udkast til klimahandleplanen i de to afsnit: mål for klimaneutralitet, og mål for klimarobusthed.   

Principper for prioritering af klimaindsatserne

Indsatserne prioriteres efter deres potentiale for CO2-reduktion og klimatilpasning, men også i forhold til andre faktorer såsom bredere gevinster og merværdi, dvs. når en klimaløsning samtidig bidrager til bedre sundhed, mindre luftforurening, øget biodiversitet osv.

Principper for prioritering af indsatser har tidligere været præsenteret for fagudvalg. Det er sket på Miljø- og Naturvalgets møde den 7. december 2021 og Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. januar 2022. Siden har administrationen foretaget en yderligere redigering af de principper der ligger til grund for udvælgelse af indsatserne. Principperne indgår i en samlet vurdering, og de er ikke angivet i prioriteret rækkefølge, se figur 1.

Figur 1: Principper for prioritering af klimaindsatser

Klimaindsatser

Hvor klimahandleplanen skitserer den overordnede vej til klimarobusthed og klimaneutralitet med bl.a. en oversigt over klimaindsatser, giver indsatskataloget en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte indsatser, der skal til for at nå i mål. Bilag 2 (Bilag 2: Udkast til indsatskatalog).

Kataloget indeholder hvilke delmål de bidrager til, hvilken effekt og merværdi de har, hvilke aktører der kan medvirke, og hvad de kræver i form af ressourcer, økonomi m.m.

Der er tale om i alt ca. 49 indsatser, der til sammen bringer Svendborg Kommune så tæt på målene som muligt ud fra de virkemidler og teknologier, der er inden for rækkevidde i dag, og de udfordringer, som er kendte og skal håndteres. Foruden de indsatser, som allerede er vedtaget af Kommunalbestyrelsen, eller som borgere og virksomheder selv tager initiativ til, kræver det en række nye indsatser at nå i mål. Derfor indeholder indsatskataloget både indsatser, som allerede er i gang, og indsatser, som endnu ikke er vedtaget politisk.

Indsatskataloget tjener dermed først og fremmest som grundlag for kommunens videre arbejde med de enkelte indsatser de kommende år.  Ved behandling af udkast til klimahandleplanen tilslutter kommunalbestyrelsen sig, at der tages afsæt i de beskrevne indsatser.

Oplysning, engagement og samskabelse

Rigtig mange borgere, virksomheder og lokalsamfund ønsker at være aktive deltagere i den grønne omstilling.  Det engagement vil kommunen arbejde målrettet for at styrke. Borgere, virksomheder og lokalsamfund vil blive inddraget i beslutninger omkring den grønne omstilling og de vil blive oplyst med viden, som i højere grad kan klæde dem på til at træffe klimavenlige valg. Endelig vil Svendborg Kommune facilitere og understøtte borgerdrevne tiltag i det omfang, det er muligt. 

Som en del af udviklingen af klimahandleplanen har Svendborg Kommune arbejdet aktivt med partnerskaber, og det arbejde skal fortsættes. Både ved integrering af den grønne omstilling i eksisterende samarbejder og ved at etablere nye partnerskaber eksempelvis med erhvervslivet og i fælles fynske partnerskaber. Nye partnerskaber kan både være partnerskaber, som Svendborg Kommune medvirker til at etablere lokalt i kommunen og eventuelt deltager i, og partnerskaber, som opstår uden kommunens deltagelse. 

Kommunes arbejde med oplysning, engagement og samskabelse vil ske dels i tilknytning til de enkelte indsatser, dels mere overordnet via workshops, temauger, oplysningskampagner m.m., hvor det er relevant og har effekt.

Opfølgning og revision af klimahandleplan 2022

I udkast til klimahandleplan 2022 er der beskrevet, hvordan administrationen foreslår, at der følges op på indsatserne. Det sker bl.a. ved at opgøre CO2-udledningen for kommunen som virksomhed og som geografisk enhed. Og ved at opdatere risikokortlægninger og lave årlige opfølgninger på fremdrift og effekt af de indsatser, der arbejdes med at realisere.

Klimahandleplanen er den første version i rækken – men bliver ikke den sidste. Administrationen forslår at klimahandleplanen revideres hvert fjerde år, hvor der kan skrues både op og ned for de forskellige indsatser, afhængigt af hvor langt der er til de fastsatte mål, og hvordan konteksten udvikler sig.  

Politisk proces

Efter behandling og vedtagelse af udkast til klimahandleplan 2022 foretager den grønne tænketank Concito en såkaldt forhåndsvurdering. Det vil sige en vurdering af om planen forventes at leve op til kravene for certificering som DK2020kommune. Selve certificeringen sker i oktober måned af C40 Cities efter at klimahandleplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i september måned. C40 Cities er et bynetværk af klimaambitiøse storbyer, og som i Danmark er blevet tilpasset klimaarbejdet i kommunerne i det landsdækkende projekt DK2020.

Den certificerede klimahandleplan vil danne grundlaget for de kommende års politiske drøftelser og beslutninger for implementering af klimaindsatser. Det vil f.eks. dreje sig om prioriteringer, rækkefølgen af nye indsatser, bevilliger af ressourcer til konkrete handlinger under indsatserne, indgåelse af samarbejder både lokalt og sammen med de andre fynske kommuner m.m. Bilag 3 ( Bilag 3:Tidsplan)

CO2-reduktion

De foreslåede indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune markant på både virksomhedsniveau (det vil sige Svendborg Kommune som organisation) og geografisk niveau. En væsentlig forudsætning er naturligvis, at indsatserne bliver gennemført. Sker det vil udledningen af drivhusgasser være reduceret med godt 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990). Estimatet for 2050 er beregnet til en reduktion på 84% i forhold til 1990. Estimatet for 2050 indeholder udover klimahandleplanens indsatser også en forudsætning om at al transport er baseret på vedvarende energikilder. For at opnå klimaneutralitet i 2050, er der især brug for yderligere indsatser indenfor landbruget.

Implementering af indsatserne vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Anbefales, idet de enkelte partiers forbehold og bemærkninger fremføres i Økonomiudvalget.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (F) var fraværende.

Godkendt.

Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Som en del af arbejdet med den kommende strategi for Svendborg Kommunes langsigtede udvikling er der udarbejdet et forslag til en foreløbig vision for fremtidens Svendborg Kommune. Forslaget fremlægges til drøftelse i alle udvalg og Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen vedtog i januar 2020 at udarbejde en strategi for Svendborg Kommunes langsigtede udvikling, herunder at strategien skal tage udgangspunkt i følgende fem styrkepositioner: Natur, Kultur, Det maritime område, Turisme og Uddannelse. Med en ny udviklingsstrategi vil Kommunalbestyrelsen dermed sætte en udviklingsretning, der gør styrkepositionerne tydeligere og i højere grad udnytter deres potentiale for at fastholde og tiltrække borgere, virksomheder og investeringer.

For at inddrage borgerne i udarbejdelsen af strategien blev der afholdt et borgermøde den 28. april. Her tilmeldte borgerne sig til et kommende arbejde med at udvikle signaturprojekter, der understøtter styrkepositionerne. Desuden gav deltagerne dets input og bidrag til fremtidens Svendborg Kommune. Med afsæt heri har administrationen udarbejdet et forslag til en foreløbig vision for Svendborg Kommune. Visionen bliver en del af udviklingsstrategien og formålet er, at give et billede af Kommunalbestyrelsens ønsker for fremtidens Svendborg Kommune. Forslaget vedlægges som bilag 1 (Bilag 1 - Forslag til foreløbig vision for Svendborg Kommune) til politisk drøftelse og foreløbig godkendelse. Forslaget forventes kvalificeret frem mod oktober. Herefter får Kommunalbestyrelsen igen mulighed for at drøfte det på et temamøde den 29. november 2022. Den endelige høringsudgave af den samlede strategi forventes at blive behandlet i udvalg og kommunalbestyrelsen i januar 2023.

Næste skridt i udarbejdelsen af udviklingsstrategien er, at de relevante fagområder inviterer de tilmeldte borgere til et samarbejde om at udvikle signaturprojekter, der kan fremme styrkepositionerne yderligere. Samarbejdet forventes at gennemføres fra starten af august til slutningen af september og organiseres i fem spor med hver sin styrkeposition som tema. Kommunalbestyrelsen vil i løbet af juni modtage en invitation til at deltage i arbejdet, hvor der er mulighed for at melde sig til i et eller flere spor/styrkeposition.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Kommunalbestyrelsen

Godkendt.

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Anbefales.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (F) var fraværende.

Godkendt.

Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Forslaget anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Orientering om proces for udarbejdelse af indkøbsaftale om anskaffelse af en klimaoptimeret standardfærge

Den nuværende færge ”Højestene” fra 1997, der besejler Skarø og Drejø, er både teknologisk og miljømæssigt bedaget. Derfor skal færgebetjeningen af Skarø og Drejø gentænkes med fokus på bedre infrastruktur for både fastboende, sommerhusejere og gæster, samt realisering af målsætningerne i ”Klima og energipolitikken 2019”.

Der findes stort set ikke reservedele til den nuværende færge, og der er større og større risiko for at færgen må lægges op i længere perioder ved nedbrud. Dette med væsentlige gener og serviceforringelser til følge for både fastboende, sommerhusejere og gæster.

Der er i 2021 ansøgt om tilskud fra trafikministeriets grønne færgepulje og der er opnået et tilskud på 25,409 mio. kr. ud fra, at den nye færge lever op til følgende kriterier:

• El-færge, da der herved opnås den største klimagevinst
• Projektets modenhed, da der blandt andet er givet politisk mandat til og underskrevet en hensigtserklæring vedr. indkøb af standardfærge
• At der indkøbes en færge under standardfærgekonceptet

Standardfærge:

Færgesekretariatet varetager kommunernes interesse i besejlingen af 26 danske øer og en række mindre overfarter. Færgesekretariatet har gennemført en offentlig udbudsproces, om at udvikle et standardfærgekoncept samt en pakke af serviceydelser, som vil kunne bruges af alle medlemskommuner ved anskaffelsen af nye, miljøvenlige færger. Vinderen af udbuddet er konsortiet ”Dansk Standardfærge” der består af Pension Danmark, Odense Maritime Technology samt MEQ.

Indenrigsfærgerne har alle deres egne individuelle forhold og begrænsninger i forhold til for eksempel kapaciteter, havnefaciliteter, overfartstid, vanddybder osv. Standardfærgekonceptet består af et produktprogram, hvor de enkelte kommuner kan sammensætte en færge baseret på deres individuelle forhold og ønsker. Det nye færgeprodukt kan således tilpasses specifikke ønsker og behov på de enkelte overfarter.

• Modulopbygget, standardisering af komponenter
• Høj mulighed for indflydelse på valg af moduler, aptering og farver
• Lille indflydelse på overordnet design
• Effektivisering af bygning
• Effektivisering af drift via fælles driftssupportsystem
• Mulighed for at afløse hinanden
• Risikominimering
• Minimering af teknologi-risici
• Forberedt for retrofit såfremt fremtidige energisystemer er mere rentable

Som en del af løsningen indgår det, at Dansk Standardfærge vil eje de anskaffede færger samt at kommunerne vil skulle indgå en langvarig leasingaftale og mod en fast årlig ydelse få fuld råderet over færgerne. Dermed bibeholder kommunerne det fulde ansvar for den daglige drift af overfarterne. Uanset at kommunerne anvender en leasing-model, så forventes det, at færgen vil blive bygget ud fra standardfærgekonceptet med de deraf følgende miljømæssige forbedringer og standardiseringsmæssige synergieffekter.

Indkøbsaftale

Færgesekretariatet forhandler på vegne af medlemskommunerne og med udgangspunkt i innovationsudbuddet en rammeaftale, som medlemskommunerne kan gøre brug af fra september 2022. Der er aktuelt op mod 10 kommunale indenrigsfærger, der - afhængigt af de kommunale budgetprocesser samt forhandlingerne med Dansk Standardfærge - vil kunne komme ud og sejle fra ca. 2025.

Administrationen vil med udgangspunkt i rammeaftalen forhandle en konkret indkøbsaftale på plads med henblik på at anskaffe en el-færge med samme kapacitet som den nuværende færge, dvs. 98 passagerer og 11 biler men med bedre plads til cykler og gods end på den nuværende færge. Dertil vil den nye færge leve op til gældende krav i forhold til tilgængelighed (Handicapkonventionens artikel 9), med fuld adgang til alle dæk.

På nuværende tidspunkt har Svendborg Kommune indgået en hensigtserklæring om at indgå en indkøbsaftale med ”Dansk Standardfærge”, men er ikke økonomisk forpligtet.

En konkret indkøbsaftale er betinget af kommunalbestyrelsens prioritering af færgeprojektet i budgetforhandlingerne for budget 2023-2026. Indkøbsaftalen skal af Kommunalbestyrelsen.

Målsætninger for indkøbsaftale

1. Der skal anskaffes en standardfærge
2. Der ønskes maksimal klimaeffekt i færgens levetid
3. Den nuværende kapacitet med 11 biler fastholdes
4. Vi ønsker ikke at være den første færge der leveres i serien af standardfærger
5. Idriftsættelse i 2025
6. Fastholdelse af serviceniveau
7. Tilgængelighed (handicapvenlig) 
8. Mulighed for at udtrædelse af indkøbsaftalen før indgåelse af værftskontrakt

Forventet proces frem mod levering af ny færge

1. Forhandling af endelig rammeaftale
   1. Færgesekretariatet forhandler rammeaftalen på plads med ”Dansk Standardfærge”, hvorefter vi kan gøre brug af aftalen.
   2. Deadline ultimo august 2022.
2. Beslutningsproces om konkret færgeanskaffelse
   1. Beslutningsproces om hvilken standardfærgemodel vi ønsker at anskaffe
   2. Bruger- og medarbejderinddragelse
   3. Politisk beslutningsproces.
   4. Forventes afsluttet oktober 2022
3. Indgåelse af indkøbsaftale
   1. Forpligtende indgåelse af indkøbsaftale om konkret færgeløsning, men med mulighed for udtrædelse efter designproces og udbudsproces.
   2. Forventes underskrevet november 2022
4. Designproces – mulighed for udtrædelse
   1. Dansk Standardfærge færdigdesigner den bestilte færgeløsning
   2. Projektøkonomi opdateres
   3. Mulighed for udtrædelse.
   4. 1. kvartal 2023
5. Udbudsproces – mulighed for udtrædelse
   1. Dansk Standardfærge gennemfører værftsudbud.
   2. Den endelige økonomi kendes nu.
   3. Mulighed for udtrædelse.
   4. 2. kvartal 2023
6. Byggeproces
   1. Dansk Standardfærge indgår værftskontrakt og byggeprocessen gennemføres
7. Afleveringsproces/driftsklargørelse
   1. 1. halvår 2025
8. Færgen sættes i drift
   1. 2. halvår 2025

Reduktioner i emissioner ved overgang fra ren dieselfærge til 100 pct. batteridrift ved samme sejladsmønster som i dag:

CO2 reduceres fra 898 tons til 227 tons pr. år (reduktion på 75 %)

NOx reduceres fra 2.807 kg til 341 kg pr. år (reduktion på 88 %)

SOx reduceres fra 589 kg til 65 kg pr. år (reduktion på 89 %)

Partikler reduceres fra 379 kg til 32 kg pr. år (reduktion på 91 %)

Indstilles.

Taget til efterretning.

Afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø) og Dorthe Ullemose (O). Som suppleanter deltog Johan Weltzin Kristensen (Ø) og Marianne Mix Larsen (O).

Orientering om konkurrenceudsættelse og brug af interne/eksterne konsulenter jf. Økonomiudvalgets tilkendegivelser fra mødet den 18. januar 2022.

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der i forbindelse med drøftelser om budgetproceduren for budget 2023 efterspurgt en status om prisafprøvning/konkurrenceudsættelse og om brugen at interne/eksterne konsulenter.

Der har igennem mange år været arbejdet på en øget professionalisering af kommunens køb af varer og tjenesteydelser således, at der sikres en løbende konkurrenceudsættelse på områder, der løses af private aktører. Dette med det formål at sikre de nødvendige aftaler til rette pris og kvalitet. I vedlagte notat er der givet en status på arbejdet hermed.

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der desuden efterspurgt en status for kommunens brug af interne/eksterne konsulenter. Afledt af budgetforliget for 2019 vedtog Økonomiudvalget den 11. december 2018 ”Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter”.

Retningslinjerne betyder for alle direktørområder, at påtænkt køb af ydelser fra eksterne konsulenter over 150.000 kr. i såvel drifts- og anlægssager skal forelægges til godkendelse i det enkelte fagudvalg samt at Økonomiudvalget hvert år får forelagt en rapport over kommunens konsulentforbrug. I vedlagte notat er praksis vedr. kommunens brug af interne/eksterne konsulenter kortfattet beskrevet. En analyse af kommunens 5 største køb af konsulentydelser i 2021 med en kort begrundelse for købet fremgår bilaget ”Insourcing”.

På udvalgets område er der for nuværende udliciteret følgende ydelser:

• Tømning af skraldespande på Havnens område
• Driften af caféen i Fremtidsfabrikken (Kvægtorvet)

Ikke relevant

Taget til efterretning

Godkendelse af Drejø Gammelhavns regnskab for 2021

Jævnfør gældende aftale af 22. februar 1996 har Drejø Havnelauge fremsendt Drejø Gammelhavns regnskab for 2021 til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Ingen

Indstilles.

Godkendt.

Afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø) og Dorthe Ullemose (O). Som suppleanter deltog Johan Weltzin Kristensen (Ø) og Marianne Mix Larsen (O).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.

Beslutning om projektsalg af kommunes iskiosk på matr.nr. 740t, Svendborg Bygrunde beliggende Færgevej 21, 5700 Svendborg

Færgevej 21 har et areal på 4.736m2. På grunden er der opført 3 bygninger, hvoraf den ene af bygningerne er ejet af Svendborg Kommune. Bygningen indeholder i den forreste del en iskiosk/grillbar og den bagvedliggende bygning indeholder toilet og badefaciliteter til brug for lystbådesejlerne.

Det bebyggede areal for hele bygningen udgør 151 m2. Det udlejede areal inkl. udenomsareal og bygning udgør ca. 140 m2. Bygningen er bortforpagtet til Unilever Danmark Frisko Is, på en uopsigelig lejekontrakt fra udlejers side frem til 31.12.2027. Lejer kan opsige lejemålet i henhold til erhvervsleje-lovens regler, dvs. 3 måneder til den 1. i måneden (Bilag 2, Lejekontrakt med allonge)

Svendborg Kommune er kun interesseret i at eje den del af bygningen, hvor der er toilet og badefaciliteter, og ønsker med udbuddet og salget, at iskiosken bliver forskønnet, optimeret og moderniseret.

Øvrige vilkår ved udbuddet af iskiosken

Køber skal opdele bygningen på en sådan måde, at brandkrav opfyldes. Købers ændringer af kioskbygningen må ikke begrænse eller forringe brugen af kommunens bygning, bade- og toiletdelen. De nuværende bade- og toiletfaciliteter til brug for sejlende og brugere af området skal derfor opretholdes i uændret niveau. Forholdene er beskrevet i bilag 1, men er ikke udtømmende.

Planforhold

Plangrundlaget er den nugældende Lokalplan 513. Her fremgår det, at ejendommen, hvorpå kommunens bygning er beliggende, ikke kan udstykkes. Derfor skal potentiel køber betale arealleje, hvorpå den kommende ejerlejlighed bliver oprettet.

Lukket dagsordenpunkt

I normalforretningsordenens § 1, stk. 2, jf. Indenrigsministeriets cirkulære 1969 129, er der angivet nogle sagskategorier, der som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Herunder hører sager om køb og salg af fast ejendomme.

Sager om køb af ejendom er en objektiv oplysning, som ikke er fortrolig, mens alle oplysninger om prisfastsættelse samt oplysninger om faktiske forhold, der underbygger overvejelser om pris og handelsvilkår vil være fortrolige. I denne sag er der nogle vilkår, som ikke skal ud til offentligheden og derfor være fortrolig indtil, at dagsordenen er godkendt.  På denne baggrund behandles sagen som et lukket dagsordenspunkt.

Såfremt fremtidig køber øger bebyggelsesgraden, forventes en stigning af CO2.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø) og Dorthe Ullemose (O). Som suppleanter deltog Johan Weltzin Kristensen (Ø) og Marianne Mix Larsen (O).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.