Byrådet

Enhedslistens byrådsgruppe

Udsat til næste møde, idet udvalget afventer høringssvarene.

Afbud fra Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).

Afbud fra Jens Munk (løsgænger). Som suppleant deltog Jesper Larsen (løsgænger).

Man stemte om forslaget.

For stemte: 7 (Ø, F, B og Å)

Imod stemte: 22 (A, V, C, O, Jens Munk og Jesper Larsen)

Afbud fra Pia Dam (A), Henrik Nielsen (C) og Morten S. Petersen. Som suppleanter deltog

Mikael Hansen (A), Preben Juhl Rasmussen (C) og Johan Emil Rasmussen (O).

Fremlæggelse af analyse af mulighed for etablering af forårsSFO og beslutning om etablering af forårsSFO som det pædagogiske tilbud til kommende skolebørn i perioden fra 1. april til 1. august i Svendborg Kommune med opstart 1. april 2020.

Høringssvar

Der er kommet 31 høringssvar, som er vedlagt i bilag.

Baggrund

I forbindelse med delforliget den 24. maj 2018 blev der vedtaget en besparelse på dagtilbudsområdet på kr. 1,5 mio. i 2020 og kr. 3 mio. fra 2021 og frem. I den forbindelse blev det besluttet, at en analyse skulle afdække mulighederne for at indføre obligatorisk forårsSFO, som kan udgøre denne besparelse. Analysen indgår som grundlag for, at der på Børne- og Ungeudvalgets møde i april kan træffes beslutning om indførelse af forårsSFO.

Analyse

Skoleafdelingen har i samarbejde med Sekretariat og Dagtilbud, Center for Ejendomme og Teknisk Service og Økonomiafdelingen foretaget analysen. Analysen består af flere elementer, herunder erfaringsudveksling med Odense og Faaborg-Midtfyn kommuner, kapacitetsafdækning på alle skolematrikler med indskoling og udarbejdelse af forslag til principper for forårsSFO i Svendborg Kommune.

Evalueringer fra Odense og Faaborg-Midtfyn Kommune viser, at der er pædagogiske gevinster for de kommende skolebørn ved at indføre forårsSFO. I Odense blev evalueringen efter første år gennemført blandt ledere og medarbejdere fra både dagtilbud og skole og blandt forældre og børn. Den viste, at forårsSFO giver en mere glidende overgang fra dagtilbud til SFO/skole, idet forårsSFO bygger videre på dagtilbuds arbejde samtidig med, at børnene gradvist introduceres til 0. klassernes læringsmiljøer. Tilsvarende vurderedes det, at fokus på relationer og trivsel i forårsSFO giver bedre muligheder for den gode klassedannelse. For de ansatte giver forårsSFO mulighed for bedre kendskab til hinandens læringsmiljøer på tværs af dagtilbud og skole.

Analysen viser, at en gradvis etablering af forårsSFO, som er indregnet i budgetforslaget, skaber strukturelle udfordringer. Erfaringerne fra Odense og Faaborg-Midtfyn kommuner er, at en etablering af forårsSFO på alle kommunale skoler er nødvendig for at skabe den gode overgang for alle børn. Det anbefales derfor, at der etableres forårsSFO på alle kommunale skoler i 2020, og at perioden for forårsSFO er fra 1. april til 1. august, idet mange skoler ønsker at gøre brug af uderummet for at skabe det bedst mulige pædagogiske tilbud.

Der er gennemført en kapacitetsafdækning af de 13 indskolingsmatrikler med en konkret vurdering af hver enkelt skoles mulighed for at etablere forårsSFO. Afdækningen viser, at det med enkelte tilpasninger er muligt at etablere forårsSFO på alle matrikler. De 13 matrikler er:

1. Issø-skolen afdeling Kirkeby
2. Rantzausminde Skole
3. Thurø Skole
4. Tved Skole
5. Tåsingeskolen afdeling Sundhøj
6. Tåsingeskolen afdeling Lundby
7. Vestermarkskolen
8. Ørkildskolen afdeling Byen
9. Ørkildskolen afdeling Øst
10. Stokkebækskolen afdeling Hesselager
11. Stokkebækskolen afdeling Gudbjerg
12. Vestre Skole
13. Skårup Skole

Administrationen anbefaler nedenstående principper for arbejdet med forårsSFO i Svendborg Kommune:

1. ForårsSFO bliver det pædagogiske tilbud fra 1. april til 1. august (med undtagelse af tilskud til pasning af egne børn).
2. ForårsSFO skal placeres i umiddelbar nærhed til skolen.
3. Det pædagogiske arbejde i forårsSFO tager afsæt i temaerne i den pædagogiske læreplan for dagtilbud (jævnfør ændring af Dagtilbudsloven, hvor der nu kræves beslutning om, hvorvidt forårsSFO arbejder ud fra kompetenceområderne i 0. klasse eller den pædagogiske læreplan for dagtilbud).
4. Der er særligt fokus på at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn trives, lærer, udvikles og dannes.

Det tilstræbes desuden, at medarbejdere i forårsSFO udgøres af både medarbejdere fra skole/SFO og fra dagtilbudsområdet. Børn, som skal visiteres til specialtilbud i skolen, bliver som udgangspunkt i børnehaven indtil 1. august, medmindre det i dialogen mellem dagtilbud og specialtilbuddet vurderes, at det er i barnets tarv at lave en anden overgangsordning.

Der vil være tæt samarbejde mellem administration og distrikterne, hvor det forberedende arbejde pågår i perioden indtil 1. april 2020. Administrationen vil blandt andet understøtte arbejdet med nyhedsbreve, fælles opstartsarrangement mm.

Beslutningen om etablering af forårsSFO medfører:

1. Fremrykning af indskrivning til skole.
2. Fremrykning af arbejdet med FOKUS og øvrigt overgangsarbejde mellem dagtilbud og skole.
3. Alderssammensætningen i dagtilbuddene bliver gennemsnitligt yngre.
4. Det nuværende tilskud til de private dagtilbud bortfalder i perioden fra 1. april til 1. august.

ForårsSFO på de frie grundskoler

Administrationen er i dialog med de frie grundskoler med henblik på eventuel etablering af forårsSFO på disse.

Svendborg Kommune kan yde tilskud til de frie grundskoler, såfremt skolerne ønsker at tilbyde forårsSFO i forbindelse med en kommunal indførelse af forårsSFO. Ved indførelse af forårsSFO vil der fremadrettet ikke blive givet tilskud til de private børnehaver til kommende skolebørn i perioden 1. april – 1. august, i lighed med de kommunale dagtilbud.

Der skal tages stilling til, om der skal ydes tilskud til de frie grundskolers arbejde med forårsSFO og i så fald skal der træffes beslutning om størrelsen på tilskuddet.

I skemaet herunder fremgår tildeling til Svendborg Kommunes kommunale forårsSFO. Til sammenligning er tildelingen til kommunale og private skolers forårsSFO for Odense, Faaborg-Midtfyn og Langeland Kommune indarbejdet i skemaet.

Der er varierende størrelser på kommunernes tilskud, da der ikke er en lovbestemt takstberegning.
De frie grundskoler har en større grad af lokal frihed til at fastsætte tilbuddets omfang og forældrebetalingen – eksempelvis i forhold til åbningstider, ferielukning, friplads og søskenderabat. Desuden er de private ikke underlagt den kommunale forsyningsforpligtelse, som i praksis betyder, at kommunen skal tilbyde pasning til alle børn bosiddende i kommunen – også i sommerferien.

I økonomiske konsekvenser er indlagt beregnet provenu ved 3 tilskudsniveauer.

I Svendborg Kommune forventes 526 børn i forårsSFO i 2020. Heraf forventes 122 at benytte sig af private skolers tilbud.

Folkeskoleloven

Dagtilbudsloven

Bygningsreglementet

Indstilles.
 

Jesper Kiel (Ø) stemte imod. Han benyttede standsningsretten og begærede sagen i byrådet.
 

Jens Munk (løsgænger) deltog ikke i behandling af punktet.


Afbud fra Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).

Godkendt. Liste Ø og Jesper Larsen var imod, idet man ikke ønsker at indføre forårs SFO på de skitserede vilkår. .

Afbud fra Pia Dam (A), Henrik Nielsen (C) og Morten S. Petersen. Som suppleanter deltog

Mikael Hansen (A), Preben Juhl Rasmussen (C) og Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendelse af udkast til Svendborg Kommunes Årsregnskab og beretning 2018.

Der forelægges udkast til "Årsregnskab og beretning 2018" for Svendborg Kommune. 

Beretningen indeholder en overordnet regnskabsaflæggelse med fokus på kommunens samlede økonomi og som bilag på sagen ligger:

• Fagudvalgenes årsberetninger 2018
• Anlægsregnskab 2018
• Regnskabsoversigter 2018
• Ejendomsfortegnelse pr. 31.12.2018

Regnskabet udviser et samlet driftsoverskud på 171,4 mio. kr. imod vedtaget budget på 114,4 mio. kr. og et korrigeret budget på 137,2 mio. kr.

Der har været afholdt anlægsudgifter for netto 95,0 mio. kr., imod vedtaget budget på 86,7 mio. kr. og et korrigeret budget på 117,8 mio. kr.

Kommunens samlede likvide ultimo beholdning er steget med godt 0,4 mio. kr., fra en negativ beholdning ultimo 2017 på -35,6 mio. kr., til en negativ beholdning ultimo 2018 på -35,2 mio. kr.

Likviditeten var i gennemsnit 126,5 mio. kr. i 2018, opgjort efter Økonomi- og Indenrigsministeriets beregningsmodel for gennemsnitsbeholdning.

Som led i regnskabsaflæggelsen er drifts- og anlægsoverførslerne fra 2018 til 2019 og Budget 2020 blevet behandlet på Økonomiudvalgsmødet i marts og videresendes til Byrådets godkendelse.

BDO Kommunernes Revision har gennemgået årsregnskabet for 2018 i hovedtræk og oplyser i en forhåndstilkendegivelse, at revisionen vil underskrive "Årsberetning og regnskab 2018".

Udkast til Årsregnskab og beretning 2018 fremlægges efter godkendelse, sammen med bilagene: Fagudvalgenes årsberetninger 2018, Anlægsregnskab 2018, Regnskabsoversigter 2018 og Ejendomsfortegnelse pr. 31.12.2018, på Svendborg Kommunes hjemmeside.

Lov om Kommunernes Styrelse og Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem.

Godkendt.

Afbud fra Pia Dam (A), Henrik Nielsen (C) og Morten S. Petersen. Som suppleanter deltog

Mikael Hansen (A), Preben Juhl Rasmussen (C) og Johan Emil Rasmussen (O).

Tilpasning af byrådets styrelsesvedtægt

Styrelsesvedtægten, som blev godkendt i Byrådet den 21. april 2018, skal tilpasses i forlængelse af byrådets beslutning om ansættelse af en borgerrådgiver. Samtidig indarbejdes der, på baggrund af en udmelding fra KL, en præcisering i forhold til indkaldelse af stedfortræder ved ferierende byrådsmedlemmer.

I forhold til borgerrådgiveren er der følgende tilføjelse:

• § 3 Der etableres en borgerrådgiverfunktion, der henhører direkte under Byrådet.

Stk. 2 Borgerrådgiveren skal give vejledning og rådgivning til borgere, indenfor de af Byrådet fastsatte rammer.

Præcisering ved indkaldelse af stedfortræder ved ferierende byrådsmedlemmer er følgende:

• § 26 Når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine hverv af de i styrelseslovens § 15, stk. 2, anførte grunde, herunder ferie, indkalder borgmesteren stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet.

Stk. 2 Når udvalgsformanden får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sit hverv som udvalgsmedlem af de i styrelseslovens § 15, stk. 2 og § 28, stk. 2, anførte grunde, herunder ferie, indkalder udvalgsformanden til førstkommende udvalgsmøde det medlem, som pågældende gruppe har bestemt skal indtræde ved forfald.

Tilføjelserne fremgår ligeledes med rødt i vedlagte udkast til styrelsesvedtægt på side 2 og 11.

En ændring af styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum. Første behandling forventes at blive den 30. april 2019 og anden behandling den 28. maj 2019. Den vedtagne styrelsesvedtægt indsendes til Ankestyrelsen.

Oversendes til byrådets anden behandling.

Afbud fra Pia Dam (A), Henrik Nielsen (C) og Morten S. Petersen. Som suppleanter deltog

Mikael Hansen (A), Preben Juhl Rasmussen (C) og Johan Emil Rasmussen (O).

Tilsagn om støtte til etablering af 20 almene familieboliger til udvidelse af tidligere godkendt seniorbofællesskab i regi af BSB Svendborg på ejendommen Søkildevej 14.

Byrådet vedtog den 19-12-2017 at godkende skema A for 30 små almene familieboliger med tilskud, og Byrådet vedtog desuden den 29-01-2019 at godkende skema A for 54 almene familieboliger etableret som seniorbofællesskab, alt beliggende på ejendommen Søkildevej 14.

Efterfølgende har det vist sig, at BSB Svendborg har haft overordentlig svært ved at få anlægsøkonomien omkring de 30 familieboliger med tilskud til at hænge sammen, selv om der er forsøgt sparet meget på kvaliteten. BSB Svendborg forventer ikke, at en ny licitation vil kunne sikre en tilfredsstillende kvalitet af de 30 boliger, hvorfor de i stedet søger om at opføre yderligere 20 bofællesskabsboliger på arealet.

Der står mere end 300 på venteliste til bofællesskabet, hvorfor behovet for flere af den type boliger tydeligt ses at være til stede. De 20 bofællesskabsboliger vil kunne anlægges i grupper indenfor den gamle lokalplans byggefelter, og dermed bidrage til at få skabt en helstøbt bebyggelse og leve op til naboernes ønske om en samlet planlægning for hele arealet på Søkildevej.

De 20 boliger forventes at fordele sig som 4 stk. á 62 m2, 8 stk. á 80 m2 og 8 stk. á 95 m2 med i alt 1648 m2.

Det foreløbige projektoplæg er vedlagt dagsordenen. Projektet vil blive tilrettet ift. den vedtagne lokalplan og viderebearbejdet i samarbejde med de kommende beboere i løbet af foråret 2019.

Der lægges op til, at godkendelse af Skema B (endeligt anlægsbudget på baggrund af licitation) og Skema C (byggeregnskab) delegeres til administrationen, samt at påtegning af krav om kommunegaranti sker administrativt.

LBK nr. 1116 af 02-10-2017 om almene boliger mv, som ændret ved lov nr. 733 af 8. juni 2018 og lov nr. 1544 af 19. december 2017.

Godkendt.

Afbud fra Pia Dam (A), Henrik Nielsen (C) og Morten S. Petersen. Som suppleanter deltog

Mikael Hansen (A), Preben Juhl Rasmussen (C) og Johan Emil Rasmussen (O).

Beslutning om helhedsplan for området ved Nordre Kaj.

Baggrund

D. 27. februar 2019 offentliggjorde SMUC fonden vinderforslaget for det ny SIMAC på Nordre Kaj.

Udover SIMAC´s nye undervisningsbygning, skitserer vinderforslaget ligeledes en helhedsplan for byområdet rundt om SIMAC. Helhedsplanen illustrerer principper for placering af bebyggelse, veje, stier og den grønne struktur omkring en genåbnet Kobberbæk. Helhedsplanen omfatter både offentligt- og privatejede arealer. 

De private arealer

Der skal være mulighed for at bearbejde området, således at der kan tages højde for eksisterende tankstation, pumpestation og bevaringsværdig bygning.

Realisering af helhedsplan

Med nærværende beslutning, tilkendegiver Byrådet, at de ønsker helhedsplanen som overordnet princip for den fremtidige udvikling og planlægning af området omkring Nordre Kaj.

En realisering af helhedsplanen kræver ændring af kommuneplanen og nye lokalplaner.

Da første prioritet er at få tilvejebragt et plangrundlag for SIMAC, Erhvervsparken og tilhørende parkeringshus, foreslås planlægningen opdelt i følgende etaper:

• Første etape er ændring af kommuneplanen for de offentligt ejede arealer i overensstemmelse med byrådets beslutning af d. 29. januar 2019. Samtidig udarbejdes lokalplan for SIMAC og Erhvervsparken med tilhørende parkeringshus, evt. suppleret med rammelokalplan for de bagvedliggende kommunale grunde. Planlægningen pågår.
• Anden etape er enten byggeretsgivende lokalplan/-er for de bagvedliggende kommunale grunde eller ændring af kommuneplanen for de privatejede arealer. Sidstnævnte eventuelt i forbindelse med kommende kommuneplanrevision.       
• Tredje etape er lokalplan for de privatejede arealer.

Lov om planlægning

Fremsendes til byrådets behandling

Beslutning om at udbyde Frederiksø 16E Fællesværkstedet som erhvervslejemål, etablering af toiletter og fremskydning af midler fra 2020 til 2019.

Lejere af Fællesværkstedet har efterspurgt bedre faciliteter (toiletter, vand, strøm, køkken, lys, lyd) for at kunne anvende lokalerne til flere aktiviteter. Faciliteterne er svære at finansiere, og kommunal udlejning i endnu større stil er svært foreneligt med såvel kommunalfuldmagten som konkurrenceloven. I stedet kan Fællesværkstedet udbydes som et erhvervslejemål, og en privat aktør vil kunne etablere faciliteterne og udleje til diverse arrangører og arrangementer.
 

Fællesværkstedet benyttes, i perioden 2016 – 2019 med midlertidige prøvehandlinger, til event- og koncerthal til både kommercielle og ikke-kommercielle arrangementer, og med både private og offentlige arrangører. Fællesværkstedet har været stillet til rådighed uden betaling for eksempelvis udstillinger og koncerter med fri adgang, hvorimod der har været betalt leje ved brug til private og kommercielle arrangementer.
 

Fællesværkstedet har på nuværende tidspunkt en årlig belægningsgrad på 48 %, som svarer til 175 dage. Dette består af 24 betalende dage med kommercielle arrangementer, op til 90 dage til ikke kommercielle arrangementer. Hertil kommer dage til opstilling og nedtagning af inventar til arrangementer, som stilles gratis til rådighed.
 

Det foreslås, at en aftale skal indeholde bestemmelser om, at Fællesværkstedet fortsat skal anvendes til en række betydende arrangementer, der bidrager til kultur- og fritidslivet på Frederiksø og Svendborg generelt. Der vil i den forbindelse skulle udarbejdes en aftale om, hvordan bookingen til dette vil skulle foregå. Administrationen foreslår, at der fastsættes en deadline for tilmelding, og at prioriteringen sker under Kultur- og Fritidsudvalgets administration. 
 

En række arrangementer er booket i 2019 og 2020, hvoraf flere er tilbagevendende arrangementer. Disse aftaler forudsættes overholdt. Det skal sikres, at en lejer tager hensyn til eksisterende arrangementer både kommercielle og ikke-kommercielle, så disse kan afvikles som aftalt på bookingtidspunktet.
 

Da perioden for udlejning forventes af være over en længere periode med en betydelig økonomisk værdi for lejer, vil det være nødvendigt, at den kommende lejer findes via en udbudsproces.
 

Udarbejdelse af udbudsmateriale og udbudsproces vurderes at vil tage 4 måneder. Teknik- og Erhvervsudvalget samt Økonomiudvalget godkender kontraktgrundlaget og udbudsmaterialet, og orienteres om udfaldet af udbudsrunden.
 

Der er i dag på Udrustningskajen med dispensation opført midlertidige offentlige toiletter uden for Fællesværkstedet. Dispensationen for toiletterne udløber sammen med de midlertidige aktiviteter, således ved udgangen af 2019.
 

Kommune kan etablere toiletter med adgang fra kajen i et hjørne af Fællesværkstedet, som kan anvendes til offentlige toiletter og som toiletter for Fællesværkstedet.
 

Det vurderes, at disse offentlige toiletter bør etableres, og at lejeforholdet betinges af den offentlige adgang til toiletterne. Løsningen vurderes i øvrigt at være tilstrækkeligt.

Kasse- og regnskabsregulativet

Indstilles.

Beslutning om ændringer til den offentliggjorte Planstrategi ’19.

Baggrund

Byrådet besluttede den 27. marts 2018 at igangsætte Planstrategi´19.

Den 18. december 2018 besluttede Byrådet at offentliggøre Planstrategi ’19 uden Agenda 21. Efterfølgende er der indkaldt idéer og forslag til den offentliggjorte planstrategi.

Planstrategi ’19 er blandt andet grundlag for næstkommende kommuneplanrevision.

Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 07-03-2019

Der foretages offentlig bekendtgørelse af Planstrategi ’19 med tilføjelse af definition af bæredygtighed.

Planstrategien fremsendes til godkendelse i alle stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Høringssvarene vedrørende Agenda 21 bæredygtighedsstrategi oversendes til Miljø- og Naturudvalget.

Idéer og forslag til Planstrategi ’19

I perioden fra den 20. december 2018 til den 14. februar 2019, har det været muligt at indsende idéer og forslag til Planstrategi ’19.

I perioden er der afholdt et åbent hus arrangement, hvor det var muligt at drøfte indholdet i Planstrategi ’19.

Der er modtaget fem henvendelser med idéer og forslag til Planstrategi ’19. Derudover er der modtaget henvendelse fra Vejdirektoratet. Vejdirektoratet har ingen bemærkninger til Planstrategi ’19.

De fremsendte idéer og forslag er behandlet i en hvidbog, se bilag 1. I hvidbogen fremgår forslag til den videre proces. Alle høringsbidragene er desuden vedlagt i deres fulde længde, se bilag 2.

Forslagene omfatter emnerne cittaslow, bæredygtighed, almene boliger, kulturarv, natur, transport og bosætning.

Flere af de indsendte idéer og forslag anbefales ikke indarbejdet da de er for konkrete til planstrategiens abstraktionsniveau.

FN’s verdensmål behandles mere dybdegående i den besluttede særskilte Bæredygtighedspolitik.

Følgende idéer og forslag anbefales indarbejdet i Planstrategi ’19:

En definition af bæredygtighed. Temaet ”Bæredygtighed” tilføjes følgende:

Definition af Bæredygtighed

Bæredygtighed defineres ved mindst mulig miljøpåvirkning, økonomisk balance og at de sociale forhold tilgodeses.

I praksis sker der en afvejning i det konkrete arbejde, hvor det kan forekomme, at enten mindst mulig miljøpåvirkning, det økonomiske eller de sociale forhold vægter mere end de to øvrige.

Følgende idéer og forslag anbefales ikke indarbejdet i Planstrategi ’19:

• Det påpeges at det er uklart, hvorfor bæredygtighed indgår i flere af temaerne og også er et selvstændigt tema.
• At Svendborg Kommune udarbejder en ensartet prispolitik for almene boliger.
• ”Hvorfor” og ”Hvordan” bør findes i de skrevne kriterier fra Cittaslow.
• Fastholdelse af den nuværende lokalplan for Tankefuld
• Flere blomsterenge.
• Synliggør de 72 Cittaslow-kriterier i byrådssalen.
• Forbyd plastikposer i Svendborg.
• Tænk cittaslow ind i offentlige kontorer.

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede ikke at indarbejde nedenstående idéer og forslag i Planstrategi ’19:

1. En rubrik tilføjet under ”Turisme” – ”Hvordan” om bygningskulturarv.
2. En rubrik tilføjet under ”Turisme” – ”Hvordan” om kulturmiljøer.
3. Flere punkter tilføjet under ”Bæredygtighed” under overskriften ”Byrådet vil som indkøber, bygningsejer og myndighed arbejde for.” (*)
4. Prioritere at øge naturkapitalindekset med tilhørende initiativer. (*)
5. Tilføje FN’s bæredygtighedsmål nr. 6, 7 og 14. (*)
6. Arbejde for en udvidelse af Svendborgsundbroen.
7. Arbejde for minilandsbyer.

Høringssvarene markeret med (*) oversendes til Miljø- og Naturudvalget til behandling i forbindelse med udarbejdelse af bæredygtighedsstrategi.

Planloven

Indstilles.

Indstilles.

Birger Jensen (V) var fraværende.

 Både på nationalt plan og fra EU stilles der øgede krav til genanvendelse af affald. For kommunerne betyder dette, at der skal ske en øget udsortering af bl.a. madaffald fra private husstande – også kaldet kildesorteret organisk dagrenovation (KOD).

På den baggrund har Borgmesterforum Fyn drøftet, om der skal etableres et fælles fynsk samarbejde vedrørende håndtering af kommunernes KOD.

I sagsfremstillingen beskrives følgende 3 modeller, der kan anvendes, såfremt der er ønske om et fælles fynsk samarbejde:

1. Udbud til det private marked af pulp-behandling af den fynske KOD.

2. Etablering af fælles fynsk kommunalt ejet selskab til pulp-behandling af KOD.

3. Udbud til det private marked af pulp-behandling af den fynske KOD med kontrolbud på vegne af fælles fynsk kommunalt ejet selskab.

Med denne sag skal byrådet alene forholde sig til, hvorvidt man som det første ønsker at arbejde videre med et fælles fynsk samarbejde og i givet fald herefter, hvilken model der skal arbejdes videre med.

Hvis der blandt de fynske kommuner er interesse for et fælles fynsk samarbejde, vil der skulle udarbejdes yderligere materiale, som vil blive forelagt til politisk beslutning i de enkelte kommuner. Hvis man eksempelvis vælger at gå videre med en udbudsmodel, vil det endelige udbudsmateriale således blive forelagt til politisk beslutning. Såfremt der er ønske om et fælles fynsk samarbejde, vil der blive nedsat en fælles fynsk arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med sagen og udarbejde sag til endelig politisk beslutning.

  1. Baggrundsinformation vedrørende håndtering af KOD (kildesorteret organisk dagrenovation) på Fyn

Den nationale ressourcestrategi ”Danmark uden affald” kræver, at kommunerne implementerer systemer, der sikrer 50 % genanvendelse (på input) senest i 2022. Endvidere stiller EU krav om, at der skal ske udsortering af madaffald i 2023, samt at der skal opnås en genanvendelse (på output) på 60 % i 2030 og 65 % i 2035.

Flere af de fynske kommuner har på baggrund af den nationale ressourcestrategi vedtaget (eller er på vej til at vedtage) en ny affaldsordning med 2 dobbeltkammerbeholdere og udsortering af KOD.

Behandlingen af det organiske affald har været drøftet i SYFRE (SYnergi i Fynske REssourcestrategier), hvor kommunerne/forsyningsselskaberne på teknisk plan har tilkendegivet at undersøge mulighederne for et fælles fynsk anlæg til håndtering af KOD, idet dette kunne være forløberen for et fælles eftersorteringsanlæg til restaffald/plast.

Sagen har været behandlet i Borgmesterforum Fyn den 26/2 2019, hvor det blev besluttet at oversende sagen til behandling i de enkelte byråd med henblik på at få afklaret, om der er ønske om et fælles fynsk samarbejde om KOD, herunder eventuelt etablering af et fælles fynsk kommunal ejet selskab og pulpanlæg.

2. Udbudsmodel

Hvis det ønskes, at opgaven vedrørende pulpning af de fynske kommuners KOD skal løses af det private marked, vil opgaven skulle udbydes. Som det fremgår af bilag 1, forventes priserne ved et udbud at ligge i intervallet 220-400 kr./ton KOD. I forhold til priser bemærkes det, at udgiften til transport er udregnet til at udgøre 1 kr./ton/km. Inden et udbud vil bl.a. følgende skulle afklares:

• Hvilke kommuner er interesseret i at deltage i et udbud?
• Hvor store mængder KOD har de enkelte kommuner?
• Hvordan og med hvor meget indregnes transportudgiften ved sammenligning af priserne?
• Hvilke miljømæssige/kvalitetsmæssige krav skal der stilles til pulpen (restproduktet fra behandlingen af KOD), herunder om et tilbud er konditionsmæssigt, hvis anlægget kører på en dispensation fra de nationalt fastsatte kvalitetskrav?
• Skal tildelingskriteriet være laveste pris, eller det bedste forhold mellem pris og kvalitet?
• Skal der laves en kørselsudligning?

Det bemærkes, at de udbudsretlige regler formentlig vil sætte begrænsninger for varigheden af den aftale, der udbydes, således at aftalen forventeligt ikke kan udbydes for mere end fire år ad gangen. Dette vil naturligvis blive undersøgt nærmere, såfremt man ønsker at gå videre med udbudsmodellen.

Det bemærkes endvidere, at modellen vil kunne give mulighed for tilbud fra både eksisterende virksomheder/anlæg samt nye aktører, der måtte ønske at opføre anlæg til behandling af KOD.

Det anbefales, at de interesserede kommuner i fællesskab beder en ekstern rådgiver om at bistå med udarbejdelse af udbudsmateriale. Selve indholdet af udbudsmaterialet samt valg af tilskudskriterier vil naturligvis skulle udarbejdes i samarbejde med de interesserede kommuner. Den eksterne rådgiver ville kunne være f.eks. COWI, Rambøll eller Niras.

3. Model med fælles fynsk kommunalt ejet selskab

En arbejdsgruppe i SYFRE-regi har foretaget indledende undersøgelser af muligheden for at etablere et fælles fynsk kommunalt ejet pulpeanlæg. I bilag 1 beskrives modellen og økonomien yderligere.

På grund af udbudsreglerne og kommunalfuldmagtsreglerne er det en forudsætning, for at der kan laves et fælles fynsk kommunal ejet selskab og pulpanlæg, hvor affaldsmængderne ikke skal i udbud. Et fælles fynsk kommunalt ejet selskab vil i kraft af den såkaldte udvidede in house regel kunne udføre opgaver for sine ejere uden forudgående udbud.

Hvis denne løsning vælges, skal der arbejdes videre med:

• Hvilke kommuner er interesseret i at deltage?
• Hvor store mængder KOD har de enkelte kommuner?
• Hvilke miljømæssige/kvalitetsmæssige krav skal der stilles til pulpen (restproduktet fra behandlingen af KOD)?
• Skal tildelingskriteriet ved nedenstående udbud være laveste pris eller det bedste forhold mellem pris og kvalitet?
• Skal der laves en kørselsudligning?
• Udbud af anlæg til behandling af KOD
• Udbud af bygninger til modtagelse af KOD og anlæg til behandling af KOD
• Udbud af transport af den færdige pulp til biogasanlæg
• Udbud af den færdige pulp til afsætning til biogasanlæg

Hvis flere kommuner på Fyn går sammen om et anlæg, kan der være behov for at undersøge, om Konkurrencestyrelsen har indvendinger mod samarbejdet af hensyn til de konkurrencemæssige aspekter.

3.1 Forventet anlægsinvestering i fælles kommunalt anlæg, herunder investeringsprofil

Ud fra de foreløbige estimater forventes det, at en samlet investering, med en kapacitet svarende til den samlede fynske

KOD, udgør ca. 59 mio. kr. Estimaterne er foretaget af Cowi på baggrund af en god standard af bygninger og anlæg. Den endelige pris på bygninger og anlæg vil bl.a. afhænge af, hvilken standard man ønsker at bygge i.

Da anlægget vil blive dimensioneret efter, hvor mange kommuner der ønsker at være med, vil investeringen være lavere, såfremt tilslutningen blandt de fynske kommuner måtte være lavere end 100%.

Da der findes flere teknologier til at omdanne KOD'en til pulp, anbefales det, at anlægget udbydes som et funktionsudbud, idet man dermed retter fokus mod kvaliteten af den færdigbehandlede KOD og ikke mod den tekniske proces herfor. Da prisen for anlæg og bygninger som nævnt først kendes efter et udbud, vil den konkrete investering først kendes, når udbuddet er gennemført.

Investeringen i bygninger og anlæg vil blive finansieret via det fælles selskabs optagelse af lån. Tilsvarende vil det fælles selskab afholde alle udgifter til drift og vedligeholdelse af anlægget samt til transport af den færdige pulp fra anlægget. Den enkelte kommune vil oppebære indtægterne fra salget af den færdige pulp til biogasanlæg, men det fælles selskab kan udbyde og stå for de praktiske opgaver omkring afsætning af pulpen, såfremt kommunerne ønsker det.

Den enkelte ejerkommunes betaling til drift, vedligeholdelse og anlæg vil blive afholdt via betalingen for behandlingen af ejerkommunens KOD. Kommunernes betaling for behandling af KOD vil således bl.a. afhænge af prisen for opførelse af bygninger og anlæg, samt hvilken afskrivningsprofil der vælges på bygninger og anlæg. Den beregnede pris for behandling af kommunernes KOD er nærmere beskrevet i bilag 1.

Det forventes endvidere, at ejerkommunerne forholdsmæssigt vil skulle stille garanti til Kommunekredit for det lån, der optages til finansiering af anlæg og bygninger. Såfremt estimatet på 59 mio. kr. svarer til de indkomne tilbud, vil ejerkommunerne således skulle stille garanti til Kommunekredit på 59 mio. kr. i forhold til deres ejerandel. Kommunernes ejerandel vil svare til deres andel af KOD. Kommunernes estimerede mængde KOD er beskrevet i bilag 1.

4. Model med udbud med kontrolbud

For at afdække markedet og samtidig undersøge, om et fælles kommunalt anlæg er konkurrencedygtigt i forhold til private aktørers løsning af opgaven, kan der laves et udbud med kontrolbud. Dermed udbydes opgaven vedrørende håndtering af de interesserede kommuners KOD som nævnt under model 1, men i udbuddet anføres, at der vil blive afgivet kontrolbud.

Som nævnt ovenfor anbefales det, at de interesserede kommuner i fællesskab beder en ekstern konsulent om at bistå med udarbejdelse af udbudsmateriale.

Herefter kan Odense Renovation eller et fælles selskab afgive et kontrolbud, som udarbejdes på samme vilkår som eksterne bud, dvs. som specificeret i udbudsmaterialet. Det er Odense Kommunes vurdering, at kontrolbuddet vil kunne afgives af Odense Renovation på vegne af de interesserede kommuner, og at kommunerne herefter – såfremt man ønsker at gøre brug af kontrolbuddet – kan etablere et fælles selskab med de interesserede kommuner.

Anbefalingen er, at man hyrer en ekstern part til at forestå arbejdet med og udarbejdelse af udbudsmaterialet. I princippet vil Odense Renovation kunne udfærdige udbudsmaterialet vedrørende kommunernes KOD (model 1) og samtidig selv afgive kontrolbud. Der er dog krav om, at der skal være vandtætte skotter mellem de personer, der forbereder udbudsmaterialet og dem, der senere skal afgive tilbuddet.

Men henset til Odense Renovations organisations størrelse og henset til at sikre fuldstændig adskillelse af de to modeller og dermed også sikre tillid til processen anbefales det dog, at en ekstern part forestår udarbejdelse af udbudsmaterialet vedrørende kommunernes KOD.

Ved et kontrolbud vil et fælles selskab eller Odense Renovation på vegne af de interesserede kommuner foretage en beregning af de direkte og indirekte omkostninger, som egen udførelse af opgaven vil medføre. Beregningerne vil blive foretaget på baggrund af udbud forestået af Odense Renovation vedrørende tekniske anlæg og bygninger. Udbuddet af kommunernes KOD skal derfor tilrettelægges således, at Odense Renovation kan nå at udbyde bygninger og anlæg og herefter foretage deres beregninger af prisen på behandling af kommunernes KOD.

Ved udbud med kontrolbud vil det kunne afdækkes, om det private marked kan udføre opgaven bedre og/eller billigere end ordregiver selv. Når tilbuddene kommer ind i udbudsprocessen, vil man således sammenligne de indkomne tilbud med kontrolbuddet, og herefter kan de interesserede kommuner vælge, hvilken løsning man ønsker at gå videre med.

Sammenligningen af tilbuddet og kontrolbuddet tager udgangspunkt i de fastsatte tildelingskriterier, men når man anvender reglerne for udbud med kontrolbud, er det muligt også at lade andre og mindre målbare faktorer indgå.

Model 3 er i princippet en kombination af model 1 og 2, som er nærmere beskrevet ovenfor.

5. Det videre forløb – forslag om fælles fynsk arbejdsgruppe

Hvis man ønsker at arbejde videre med én eller flere af de tre modeller, anbefales det, at de interesserede kommuner i fællesskab beder en ekstern rådgiver forestå den videre proces.

Såfremt der er et ønske om fælles fynsk samarbejde på dette område, vil kommunerne bl.a. skulle være enige om kvalitetsmæssige og miljømæssige krav, ligesom der skal være enighed om, hvorvidt tildelingskriterierne skal være ”laveste pris” eller ”økonomisk mest fordelagtige tilbud”.

Det anbefales derfor endvidere, at de interesserede kommuner nedsætter en fælles fynsk arbejdsgruppe, som i samarbejde med den eksterne rådgiver vil skulle udarbejde udbudsmaterialet.

Det anbefales, at arbejdsgruppen refererer til Kommunaldirektørforum.

Nærværende dagsordenspunkt er udarbejdet af Byregion Fyn

Indstilles. Liste Ø var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Birger Jensen (V) var fraværende.

A: beslutningssag

Godkendelse af tillægsaftale 2019 til kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Fyn.

I henhold til den hidtidige kadence omkring indgåelse af kulturaftaler skulle der i 2018 indgås en ny kulturaftale for perioden 2019-2022 mellem Kulturministeren og Kulturregion Fyn. Processen med indgåelse af en ny kulturaftale er blevet udsat som følge af kulturministerens ønske om at gentænke kulturaftalekonceptet med henblik på at indfase en ny kulturaftalemodel fra 2020.

På den baggrund, og efter ministerens ønske, forlænges den eksisterende kulturaftale mellem ministeren og Kulturregion Fyn med et år, og udløber dermed først ved udgangen af 2019.

Byrådet godkendte på sit møde den 29. januar 2019 Svendborg Kommunes fortsatte medlemskab af Kulturregion Fyn i perioden fra 1/1-2019 og frem til den endelige tillægsaftale for 2019 fremlægges til godkendelse. Samtidig godkendte Byrådet, at kommunens bidrag på 7,50 kr. pr. indbygger fra og med 2019 pristalsreguleres.

Tillægsaftalen, der nu fremlægges til godkendelsel, er en videreførelse af den foregående kulturaftale 2015-2018 med få ændringer, der ikke har indflydelse på de projekter, der gennemføres i 2019. Tillægsaftalen understøtter Kulturregion Fyns kulturpolitiske vision om, at fynsk kultur skal ses, høres og mærkes. Alle skal have mulighed for og sikres adgang til at opleve, forstå og skabe kulturen på Fyn. De tre indsatsområder fra kulturaftalen 2015-2018: ”Fyn er film”, ”Talentudvikling og kulturel dannelse” samt ”Kultur der ses” videreføres og udvikles i tillægsaftalen.

Indstilles til Byrådets godkendelse.

Godkendt.

Afbud fra Pia Dam (A), Henrik Nielsen (C) og Morten S. Petersen. Som suppleanter deltog

Mikael Hansen (A), Preben Juhl Rasmussen (C) og Johan Emil Rasmussen (O).

Direktionen indstiller,

• at orienteringen tages til efterretning

Ingen

Orienteringen blev taget til efterretning.