Byrådet

Byrådsmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 29. juni 2021:

” De sidste sprøjtegifte skal lægges på hylden i Svendborg Kommune

I et nyt udspil vil miljøminister Lea Wermelin sætte en stopper for, at man kan sprøjte med bl.a. glyphosat på en række offentlige og private arealer.

I ministeriets opgørelse over kommunernes forbrug af sprøjtegift optræder Svendborg Kommune blandt de kommuner, som fortsat bruger sprøjtegifte. Det skyldes at Svendborg Kommune har holdt fast i at bruge sprøjtegift til bekæmpelse af invasive arter.  Der er dog allerede 34 kommuner, som helt har droppet sprøjtegift, også når der skal bekæmpes invasive arter.

Enhedslisten mener, at Svendborg Kommune skal komme miljøministeren i møde. Vi har foreslået det tidligere i Miljø- og Naturudvalget, men nu er tiden er inde til at byrådet sætter en stopper brugen sprøjtegift i Svendborg Kommune.  Det vil også være et klart signal til borgerne om at stoppe brugen af sprøjtegift. Vi skal alle gøre en indsats for at beskytte natur og miljø.

Enhedslisten foreslår:

?        Svendborg Kommune stopper helt med at bruge sprøjtegift med det samme.

?        Administrationen indarbejder den nye praksis i det kommende budget 2022 og en eventuelt ekstraudgift i 2021 dækkes af risikopuljen.

Link:

?        Miljøministeriet: Der skal være sprøjteforbud på fortove og indkørsler

?        DR: Miljøminister vil forbyde sprøjtegifte i haver og i kommuner: Vi skal gå foran og passe på grundvandet   ”

Godkende udtrædelse af repræsentantskabet for SEF og udpegning af ny repræsentant.

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Beredskab Fyn skal mindst én gang i hver kommunal valgperiode udarbejde en samlet plan, en risikobaseret dimensionering (RBD), for beredskabet i de ni fynske ejerkommuner. Serviceniveauet for beredskabet fastsættes i beredskabskommissionen og vedtages herefter i de respektive kommunalbestyrelser i et møde.

Planen har været behandlet i Beredskabskommissionen for Beredskab Fyn og oversendes derfor nu til behandling i kommunalbestyrelserne jf. beredskabsloven.

Det følger af beredskabsloven og bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering af det kommunale beredskab, at det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af redningsberedskabet (risikoprofil). Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen.

Formålet med det kommunale redningsberedskab er således at kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror-og krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Den risikobaserede dimensionering har været behandlet i den fælles Beredskabskommission for Beredskab Fyn og oversendes til de enkelte kommunalbestyrelser til godkendelse. Beredskab Fyn har i henhold til bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering indhentet udtalelse fra Beredskabsstyrelsen (BRS). Her vurderer BRS, om der i planudkastet er sikret overensstemmelse mellem områdets risikoprofil og redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel. Der er tale om en faglig rådgivning fra styrelsen og ikke en godkendelse. BRS' udtalelse, der indgik i sagsbehandlingen i forbindelse med beredskabskommissionens godkendelse af RBD 2021, er vedlagt som bilag. Beredskabsstyrelsen finder overordnet at: 

Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at Beredskab Fyn med den

planlagte dimensionering vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig

indsats ved de almindeligt forekommende hændelser.

Beredskabsstyrelsen vurderer endvidere, at Beredskab Fyn i væsentligt

omfang har planlagt for håndteringen af større, komplekse og længerevarende

hændelser.

Beredskabskommissionen foretog den 6/4-21 en foreløbig godkendelse af RBD-en med en bemærkning om, at serviceniveauet som ønsket var det samme som i 2016 og at der derfor ingen ændringer var til det operative beredskab.

Efterfølgende er RBD´en den 11/4-21 fremsendt til Beredskabsstyrelsen til udtalelse og den 13/4 til intern høring hos medarbejdere og frivillige. Den foreløbige udtalelse og høringssvar blev behandlet på et møde i beredskabskommissionen den 7/5-21. På mødet besluttede beredskabskommissionen at fastholde oplægget til serviceniveauet og sende det i høring i ejerkommunerne. Den endelige udtalelse og høringssvar fra den interne og kommunale høring er behandlet i Beredskabskommissionen på et møde den 25/5-21.

Høringen har givet anledning til redaktionelle bemærkninger og et ønske fra kommissionen om, at der fortsat arbejdes med udvikling og læring, særligt med skadesstedsledelsen og det frivilligt støttende beredskab.

Kommunerne fremlægger RBD til godkendelse i alle kommunalbestyrelser i perioden fra 31/5 – 30/6.

Beredskabsloven.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for Byggekredit / lån på i alt 11,075 mio. kr.

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har 31. maj 2021 ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for optagelse af byggekredit, efterfølgende lån på i alt 11,075 mio. kr. opdelt på:

1. 10,375 mio. kr. til anlægsinvesteringer i 2021 til produktions-, distributions- og forbrugeranlæg med en 24-årigt lån og afskrivningsperiode.
2. 700.000 kr. til produktions-, distributions- og forbrugeranlæg med en 5-årigt lån og afskrivningsperiode.

Til orientering kan det oplyses, at på Svendborg Fjernvarmes ekstraordinære generalforsamling den 14. april 2011 blev det besluttet, at der såvel fremadrettet som med tilbagevirkende kraft ikke skal indgå omkostninger ved tilslutning til fjernvarmeforsyningen i andelsselskabets egenkapital, hvorfor der over en årrække vil skulle foretages en ekstraordinær nedskrivning af de afskrivningsberettigede anlægsaktiver.

Herved vil fjernvarmens forbrugere få en reduktion i varmeprisen som følge af mindre afskrivning på tidligere anlægsaktiver. Til gengæld vil Svendborg Fjernvarmes behov for lånefinansiering af fremtidige anlægsprojekter øges.

I 2020 var der 4.859 forbrugere tilsluttet Svendborg Fjernvarme A.M.B.A.

Seneste årsregnskab pr. 1.1.2020 - 31.12.2020 udviser: 

• Årets resultat efter afskrivninger 0 kr.
• Regnskabsmæssig værdi af anlægsaktiver er steget fra 111,5 mio. kr. i 2019, til 189,5 mio. kr. ultimo 2020.
• Omsætningsaktiver og tilgodehavender er steget fra 23,1 mio. kr. i 2019, til 47,9 mio. kr. ultimo 2020. Heraf udgør den likvide beholdning 38,8 mio. kr. (5,2 mio. kr. ultimo 2019).
• Egenkapitalen udgør 10,6 mio. kr. ultimo 2020.
• Kortfristede gældsforpligtelser er steget fra 48,9 mio. kr. i 2019 til 55,2 mio. kr. ultimo 2020.
• Den langfristede gæld er steget fra 75,4 mio. kr. i 2019, til 171,7 mio. kr. ultimo 2020.

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Der skal træffes beslutning om den videre anvendelse af Stationsbygningen i Vester Skerninge.

Forum 5762 ønsker en lang råderetsaftale over bygningen til at skabe et ”fællesskabshus”.

Bygningen er tidligere taget af salgslisten med henvisning til at afvente den planlagte analyse af lokalområdernes samlingssteder.

Stationsbygningen i Vester Skerninge huser på nuværende tidspunkt børnehaven Mariehønen. Som et led i arealeffektiviseringsprojektet blev det i budgettet for 2019 besluttet, at børnehaven skal flyttes til Vestermarkskolen, og at Stationsbygningen i den forbindelse skal sælges. Børnehaven forventes at flytte til skolen i juni 2021. På Økonomiudvalgets møde den 9. februar 2021, blev det besluttet at tage Stationsbygningen af salgslisten med henblik på at afvente den nye kommuneplan og en planlagt analyse af samlingssteder i lokalområderne. Der har løbende være udvist interesse for bygningen, både af foreningslivet og erhvervslivet, som ser forskellige potentialer for den fremtidige anvendelse.

Forum 5762 er dannet på baggrund af en gruppe initiativtagere, der brænder for udviklingen i lokalområdet. Forum 5762 har af flere omgange rettet henvendelse til kommunen med deres ønske om at overtage huset og omdanne det til et fællesskabshus for beboerne i lokalområdet. Senest har Forum 5762 ansøgt Lokaludvalget om anlægsmidler til at erhverve bygningen. I deres ansøgning fremgår det bl.a. at de ønsker at have forskellige erhvervslignende aktiviteter, herunder værkstedsfaciliteter til micro-virksomheder, udlejning af shelterplads, café mv. Se bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning fra Forum 5762).

På baggrund af deres ansøgning og interesse i bygningen, har administrationen afholdt flere dialogmøder med Forum 5762. På disse møder har administrationen gjort foreningen opmærksom på, at det vil være i strid med kommunalfuldmagten mv., hvis kommunen yder anlægsstøtte til deres projekt, når der indgår erhvervslignende aktiviteter. Det er blevet drøftet med foreningen, om de er indstillet på at indskrænke deres aktiviteter, således at det alene er aktiviteter, som kommunen lovligt kan yde støtte til. Dette er foreningen indstillet på, og de ønsker en 25 års råderetsaftale til at igangsætte deres planer for ”Stationsbygningen – Fællesskabets hus”. Se bilag 2 (Bilag 2. Referat af 26. maj 2021 fra møde med Forum 5762) samt Forum 5762’s tilbagemelding i bilag 3 (Bilag 3. Forum 5762’s ønsker).

Såfremt Forum 5762 indgår en råderetsaftale med Svendborg Kommune, skal vilkårene i aftalen overholdes. Det betyder bl.a. at Forum 5762 alene må have aktiviteter i bygningen, som lovligt kan støttes af kommunen. Det vil således ikke være muligt for dem at have en café, udlejning af shelterplads eller andre erhvervslignende aktiviteter. Til gengæld vil de kunne drive et medborgerhus med foreningslignende og kulturelle aktiviteter, som er med til at styrke deres lokalområde. Det vil samtidig være et vilkår for råderetsaftalen, at Lokalhistorisk Forening fortsat anvender 1. salen til deres aktiviteter. Se bilag 4 (Bilag 4. Udkast - Råderetsaftale med Forum 5762).

Administrationen har med afsæt i Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning den 4. februar 2021 i sagen vedrørende Filippahuset haft kontakt til Ankestyrelsen vedrørende lovlige muligheder for at give anlægsstøtte til foreningslivet. Ankestyrelsen har oplyst administrationen, at det er muligt at yde lovlig anlægsstøtte til en forening, hvis der er tale om aktiviteter som rummes af kommunalfuldmagten. Det vil sige eksempelvis forsamlingshuse og medborgerhuse, kulturelle aktiviteter og andre foreningsaktiviteter. Så længe foreningen, der har modtaget støtte fra kommunen, ikke driver erhvervslignende aktiviteter. Det betyder for sagen omkring Stationsbygningen, at det vil være lovligt at yde anlægsstøtte til Forum 5762, hvis foreningen indskrænker deres påtænkte aktiviteter i bygningen. Det vil være et krav for anlægsstøtten, at aktiviteterne på intet tidspunkt fremadrettet ændres til erhvervslignende virksomhed. Se bilag 5 (Bilag 5. Telefonnotat fra Ankestyrelsen) og bilag 5 (Bilag 6. Internt telefonnotat).

Hvis Forum 5762 på sigt ønsker at overtage ejerskabet af ejendommen, kan det ske uden offentligt udbud, under forudsætning af, at Forum 5762 ikke fremadrettet ændrer i deres aktiviteter i bygningen. Forum 5762 må altså ikke udvide deres aktiviteter med eksempelvis cafédrift, udlejning af faciliteter til iværksættere og lignende. Hvis Forum 5762 ønsker at overtage ejerskabet af ejendommen med henblik på at udvide deres aktiviteter, så der fremadrettet vil være erhvervslignede aktiviteter i ejendommen, skal ejendommen sælges via et offentligt udbud.

Foreningen er ligeledes oplyst herom på møde med administrationen den 26. maj 2021. Se bilag 2 (Bilag 2. Referat af 26. maj 2021 fra møde med Forum 5762).

Kan ikke vurderes.

Teknik-og Erhvervsudvalget

Økonomiudvalget

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Der er kommet ny Affaldsbekendtgørelse, der stiller øgede krav til udsortering af husholdningsaffald. Der er derfor udarbejdet et tillæg til Regulativ for husholdningsaffald, så Svendborg Kommune kan leve op til de nye krav. Tillægget har været i offentlig høring i fire uger uden at der er kommet indsigelser.

Alle affaldsordninger skal jf. Affaldsaktørbekendtgørelsen beskrives i kommunens regulativ for

husholdningsaffald. Siden indførslen af det aktuelle regulativ for husholdningsaffald i april 2020, er

der opstået et behov for at revidere flere afsnit. Administrationen har udfærdiget et

tillæg til det aktuelle regulativ for at efterleve kravene om implementering af de nye affaldsordninger (Bilag 1. Tillæg til regulativ for husholdningsaffald).

Tillægget inkluderer:

• Afsnit om ordning for mad- og drikkekartonaffald.
• Ændring af ordning for farligt affald i sommerhusområder til en bringeordning
• Færre tømninger med genbrugsbil i sommerhusområder

Den 13. april 2021 godkendte Miljø- og Naturudvalget tillægget til regulativ for husholdningsaffald. Efterfølgende har tillægget været i høring i perioden 15. april – 13. maj 2021. Der er ikke kommet nogen indsigelser til tillægget.

Baggrunden for tillægget til regulativ for husholdningsaffald er, at Miljøstyrelsen ultimo december 2020 offentliggjorde en ny Affaldsbekendtgørelse, der stiller øgede krav til udsortering af husholdningsaffald. Der skal ifølge den nye Affaldsbekendtgørelse etableres en indsamling af i alt 10 affaldsfraktioner.

Svendborg Kommune påbegyndte i efteråret 2020 udrulningen af den nye husstandsindsamlingsordning, hvor der i to stk. 2-kammercontainere indsamles henholdsvis

restaffald og madaffald, pap/ papir og metal/glas. Derudover indsamles der plast i poser en gang månedligt, og der er etableret husstandsindsamling af farligt affald.

Vand og Affald indsamler i dag en række genanvendelige affaldsfraktioner via Genbrugsbilen, herunder også plast og tekstiler.

Derved indsamler Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt 9 forskellige affaldsfraktioner, men mangler yderligere indsamling af mad- og drikkekartoner pr. 1. juli 2021, for at opfylde kravene fra den nye Affaldsbekendtgørelse.

Genbrugsbilen skal således udvides til også at indsamle mad- og drikkekartoner. Vand og Affald vil fra 1. januar 2022 udlevere to specielle poser til indsamling af plast, mad- og drikkekartoner i samme pose og tekstiler i en anden pose, da affaldsbekendtgørelsen ligeledes foreskriver, at affald skal indsamles i beholdere, der er markeret med piktogram for de affaldstyper, der indsamles. Beholdere i denne sammenhæng er plastposer.

Med godkendelse af tillægget til regulativet for husholdningsaffald, kan Svendborg Kommune således leve op til den nye affaldsbekendtgørelses krav til indsamling af genanvendelige affaldsfraktioner hos husstandene.

Fjernelse af henteordning for farligt affald, og genbrugsbilens hentefrekvens i sommerhusområder

Den nye Affaldsbekendtgørelse foreskriver som noget nyt, at ordningen for farligt affald i sommerhusområder kan tilbydes som bringeordning hele året. Da genbrugsbilen i sommerhusområderne fremover også skal indsamle mad- og drikkekartoner, har Vand og Affald udtrykt ønske om, at ordningen for farligt affald i disse områder bliver ændret til en bringeordning. Dette skyldes at, de vil prioritere den ekstra kapacitet til plast og mad- og drikkekartoner.

Derudover har Vand og Affald ønsket at tilbyde færre tømninger med genbrugsbilen i sommerhusområder, da mængderne forventes at være lavere end ved helårsbeboelse. Genbrugsbilen henter derfor kun i sommerhusområder i perioden 1. april – 31. oktober, hvorimod der i helårsboliger hentes hele året rundt.

Administrationen forventer ultimo 2021 at påbegynde en større revision af regulativet for

husholdningsaffald, da Vand og Affald på dette tidspunkt har evalueret den nuværende ordning og

allerede nu kan se, at der er et behov for enkelte justeringer, især ordningerne for haveaffald og

genbrugsbilen.

Øget affaldssortering vil mindske CO2-udledningen.

Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Tilsagn om opbakning til ansøgning til Landsbyggefonden fra afdeling Skovparken, Svendborg Andels-Boligforening, vedrørende Infrastrukturplan for Skovparken og projektforslag til udvikling af området omkring Skovparken til gavn for Østre Bydel.

Svendborg Andels-Boligforening (SAB) har fremsendt oplæg til en infrastrukturplan for SAB’s afdeling 14, Skovparken, samt et projektforslag, der vurderes at ville igangsætte en gennemgribende udvikling af Østre Bydel.

Infrastrukturplanen er udviklet i forbindelse med, at Landsbyggefonden ved brev dateret den 23. januar 2020 meddeler Svendborg Andels-Boligforenings (SAB) og Svendborg Kommune, at der er afsat et beløb på kr. 20 millioner til forbedringer af infrastrukturen i boligområdet. Frist for ansøgning er 1. juli 2021.

I forlængelse heraf har SAB i samarbejde med beboere, afdelingsbestyrelsen, interessenter, Svendborg Kommune og eksterne rådgivere - Gråbrødre Arkitekter A/S og ByplanBureauet – udarbejdet den vedlagte plan for udviklingen af infrastrukturen i boligområdet og i tilknytning hertil forslag til, hvordan der kan skabes stærkere forbindelser til den omgivende by.

I Infrastrukturplanen er der indarbejdet et projektforslag, hvor der forslås etablering af en fælled med faciliteter rettet imod gadeidræt, et fælledhus, der kan benyttes af foreninger og andre aktører, samt en udvidelse af Nymarkskolens funktioner og faciliteter, hvilket vurderes tilsammen at ville igangsætte en udvikling i området omkring Skovparken – til gavn for hele bydelen.

Det overordnede formål med infrastrukturplanen og projektforslaget er dobbelt. For det første at iværksætte tiltag, der sikrer Skovparkens integrering i den omkringliggende by. I det medsendte materiale har vi kaldt dette formål ”Indefra og ud”. For det andet at åbne boligområdet Skovparken op for den omgivende by og omverden. I materialet har vi kaldt det formål ”Udefra og ind”.

Der har blandt alle de involverede parter været et højt ambitions­niveau. Derfor indeholder planerne også en stor buket af tiltag, der både adresserer udfordringer inde i boligområdet på SAB’s matrikel, og en række tiltag udenfor SAB’s matrikel, der kan understøtte det overordnede formål om Skovparkens integrering i den omkringliggende by.

Med andre ord: Infrastrukturplanen er ambitiøs, fordi den er tænkt sammen med et projektforslag, der igangsætter en ny udvikling – ikke kun i Skovparken – men i hele Svendborgs Østre bydel.

Ansøgningen om infrastrukturmidler til Landsbyggefonden omfatter følgende arbejder:

• Etablering af nye hovedstier (Cykel- og gangstier)
• Opgradering af eksisterende stier til hovedstier
• Etablering af belysning og ophold på nye og eksisterende hovedstier og almindelige stier.
• Flytning og opgradering af legeplads.
• Etablering af ny legeplads.
• Etablering af et torv sammen med en ny gade, der forbinder Marslevvej med Byparken.

Forud for indsendelse af Skema A vil der være en afklaringsproces omkring det præcise omfang og prioriteringerne i planen. Processen vil foregå som en dialog mellem SAB, Landsbyggefonden og Svendborg Kommune. Planen vil endvidere blive forelagt Boligministeriet til godkendelse.

Det forventes at være en forudsætning for den videre dialog med Landsbyggefonden og Boligministeriet, at Svendborg Kommune konkret - og inden for en overskuelig tidsramme - vil bidrage med at etablere løsninger for sikre forbindelser for den bløde trafik til og fra de omkringliggende områder – ved at realisere følgende arbejder:

• Etablering af trafiksikre overgange ved Nyborgvej og Ørbækvej.
• Opgradering af eksisterende overgang mod Tved

SAB foreslår endvidere Svendborg Kommune at etablere en ny vej, der forbinder Marslevvej med Ring Nord. Denne nye vej vil åbne Skovparken imod nord og dermed den øvrige del af Svendborg Kommune.

Herudover er det SAB’s ønske, at Svendborg Kommune forpligtiger sig til at igangsætte det videre arbejde med at etablere en fælled med tilhørende attraktioner - i form af en eller flere bygninger samt udendørs anlæg. SAB henviser samtidig til at være bekendt med, at Svendborg Kommune har udarbejdet en hvidbog med et inspirationskatalog over mulige kommende brugere og aktiviteter.

I forbindelse med etableringen af en gade hen over fælleden vil der være behov for en udmatrikulering eller mageskifte mellem Svendborg Kommune og Skovparken.

De øvrige tiltag i projektforslaget vil indgå i den videre strategiske planlægning af Skovparkens fremtid.

Lov om almene boliger.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Som en del af de fremrykkede anlægsprojekter i forbindelse med COVID19 godkendte Byrådet en samlet anlægsbevilling på 52 mio. kr., hvoraf de 2,6 mio. kr. er prioriteret til udskiftning af taget på Hudes Pakhus.

I forbindelse med udskiftningen af taget er det konstateret, at den bærende konstruktion er i så ringe stand, at der skal gøres noget. Hertil kommer et forslag om at fjerne en uoriginal affaldsgård mod syd, og gøre pladsen mere åben for gæster på havnen.

Der søges derfor en anlægsbevilling til at udbedre den bærende konstruktion. Herved vil levetiden for den bærende konstruktion og taget bliver den samme. Hvis udbedringen udskydes, vil man indenfor en kortere periode (anslået 5-6 år) skulle fjerne hele eller dele af taget igen i forbindelse med udbedring af den bærende konstruktion.

I forbindelse med udskiftning af taget på Hudes Pakhus har det vist sig, at de stålkonstruktioner, som bærer tagkonstruktionen er tæret. Administrationen har konsulteret særlige rådgivere for at vurdere problemet, løsninger og priser. Konklusionen er, at der skal gøres noget ved konstruktionen.

For at sikre, at konstruktionen ikke skal forstærkes om nogle år – et skøn er 5-6 år, vurderer administrationen, at det bedst kan betale sig for kommunen, at sikre stålkonstruktionen inden der lægges nyt tag på bygningen.

Konstruktionen skal afrenses for den eksisterende maling, der skal bortskaffes som miljøfarligt affald. Tæringen skal stoppes, og den del der er tæret væk skal erstattes af nyt stål – inden det nye tag lægges på.

Såvel prisfastsættelse og tidsplan er imidlertid forbunden med nogen usikkerhed. Prisen er usikker, da der er tale om opgaver, der ikke foreligger nøgletal for. Afslutningen af opgaven udskydes fra primo juli 2021 til januar 2022. Der arbejdes ikke hen over sommeren, da arbejdet giver støj og støvgener for de mange sommerturister.

Bygningen vil hen over sommeren være omgivet af stillads og overdækning for at beskytte bygningen og installationer, da taget er fjernet fra bygningen.

Lokalplanen for Hudes Pakhus er forholdsvis restriktiv. Det fremgår af Bilag 13 til lokalplan 238, for Hudes Pakhus, at denne har til formål at bevare Hudes Pakhus og tilhørende administrationsbygning og sikre, at de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, som bebyggelsen er i besiddelse af, bevares og vedligeholdes for eftertiden.

Endvidere hedder det i lokalplanen S 4. Bebyggelsens ydre fremtræden, at

1. Pakhusets karakteristiske træudskæringer og profileringer, støbejernsarbejder, tagudhæng og andre detaljer skal bevares og må ikke ændres. Ved vedligeholdelse skal det oprindelige materialevalg respekteres.

2. Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Hudes pakhus er i henhold til Kommuneplanen SAVE-registreret til bevaringsværdig 2.

Under arbejdet med at udskifte taget er det konstateret, at affald og oplagring af diverse materialer for nuværende er placeret på en af byens bedste pladser. Administrationen vurderer, at pladsen for enden af pakhuset mod sundet bør frigøres til andet formål, ved at den uoriginale afskærmning af lodrette brædder og presenning fjernes for eftertiden, således at den originale gavl og den smukke stålkonstruktion kommer til syne, og pladsen mod sundet får funktion som overdækket opholdssted. Stålkonstruktionen her indgår i den del af konstruktionsarbejder, der skal udføres.

At ændre forholdene for affald er ikke et nødvendigt arbejde, men en oplagt mulighed, når der alligevel arbejdes på bygningen. Opgaven andrager 0,17 mio. kr.

Åbning af pladsen vil jf. Svendborg Event skabe nye muligheder for formidling og aktivitet. 

Ved uændret anvendelse af bygningen vil der ikke være ændret udledning af CO2.

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet med bemærkning om, at det forud for kontraktindgåelse skal sikres, at bygningen efter renoveringen kan anvendes til ophold som hidtil.


Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Stillingtagen til medfinansiering fra Svendborg Kommune til renovering af ”Den gamle hestestald” i Bryghuset, Svendborg Demensby.

Svendborg Kommune købte i forbindelse med etablering af ”Bryghuset – Svendborg demensby” et stykke jord ved siden af Demensbyen, som nu indeholder demensbyens have. På jorden ligger Det oprindelige Bryghus’s Hestestald, hvor Bryggerhestene stod.

Bygningen har ikke været anvendt i mange år. Bygningen er idag slemt forfalden og fredet i kategori 4. Hestestalden er fra 1896 og en del af det hedengangne Svendborg Bryghus.

Den frivillige forening ”Demensbyens Støtteforening” har gennem flere år arbejdet målrettet med at søge fonde i forhold til at skaffe midler til at istandsætte ”Den gamle hestestald”, således at den fremadrettet kan anvendes som forsamlingslokale for Demensbyen og øvrige plejecentre i Svendborg Kommune.

Ønsket er at omdanne ”Den gamle hestestald” til et fest- og aktivitetshus og dermed gøre den til en del af haven. Målet er at skabe en indgang til haveanlægget, som alle byens ældre og demente borgere på byens 17 plejehjem kan benytte sig af.

Demensbyens Støtteforening har derfor ansøgt Den A.P. Møllerske Støttefond om fondsmidler til projektet.

Den A.P. Møllerske Støttefond har meddelt Svendborg Kommune at de er indstillet på at støtte projektet med 2,5 mio. kr. inklusiv moms, såfremt Svendborg Kommune er villig til at finansiere det resterende.

Realiseringen af projektet vurderes ikke have væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen.

Sagen blev behandlet på åben dagsorden.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Ifølge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 og på geografisk niveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040. For at opnå certificering som DK2020 Kommune skal Svendborg Kommune kunne vise vejen til 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 samt vise vejen til netto-nuludledning af CO2 i 2050. Endelig har Svendborg Kommune tilsluttet sig visionen Fyn 2030, hvor der skal opnås 80 % CO2-reduktion samlet set for Fyn.

Miljø- og Naturudvalget ønsker, der tages en politisk beslutning om omfanget og fordelingen af energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg i Svendborg Kommune. Der blev den 13. april 2021 afholdt et temamøde med Energinet og SEF/FLOW (Sydfyns Elforsyning) med efterfølgende politisk drøftelse i Miljø- og Naturudvalget. Drøftelsen fortsatte i Miljø- og Naturudvalget den 4. maj. Her blev det besluttet, at administrationen beskriver et hypotetisk scenarie med en relativ fordeling mellem sol og vind med afsæt i regeringens klimapartnerskab med energi- og forsyningssektoren. Desuden ønskedes undersøgt, hvilke erfaringer der er i andre kommuner med at fastlægge en relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg.

Ifølge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 (delmål er 75 % omstillet i 2025) og på geografisk niveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040 (delmål er 50 % omstillet i 2025). For at opnå certificering som DK2020 Kommune skal Svendborg Kommune kunne vise vejen til 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 samt vise vejen til netto-nuludledning af CO2 i 2050. Endelig har Svendborg Kommune tilsluttet sig visionen Fyn 2030, hvor der skal opnås 80 % CO2-reduktion samlet set for Fyn.

På baggrund af en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2020 drøftede Miljø- og Naturudvalget den 1. december 2020 en proces, som kan føre til en politisk beslutning om omfanget og fordelingen af vedvarende energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg.

Den 13. april 2021 blev der afholdt et temamøde for Byrådet med oplæg ved Energinet og SEF/FLOW (Sydfyns Elforsyning). Efterfølgende var der en politisk drøftelse i Miljø og Naturudvalget. Den 4. maj 2021 var der endnu en drøftelse af emnet på Miljø- og Naturudvalgets møde.

Netkapacitet

På temamødet den 13. april redegjorde Energinet og SEF/FLOW for den nuværende kapacitet i deres del af elnettet på Sydfyn samt redegjorde for processen med at blive tilsluttet. Deres præsentationer er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1: SEF/FLOWs præsentation) og bilag 2 (Bilag 2: Energinets præsentation).

Energinet præsenterede blandt andet deres nye kapacitetskort, som giver et øjebliksbillede af den mulige netkapacitet for tilkobling af nye vedvarende energianlæg. Kapacitetskortet opdateres halvårligt.

Med udgangspunkt i at solcelleanlægget ved Tved gennemføres, oplyste Energinet, at der for nuværende er en ledig kapacitet på ca. 160 MW for Svendborg området. De 160 MW bør alene ses som et pejlemærke for ledig netkapacitet, da opstilling af andre vedvarende energianlæg i nabokommuner kan have betydning for den ledige kapacitet i Svendborg. Vindmøller og solcelleanlæg kan for visse situationer deles om den samme netkapacitet, da de typisk producerer energi på forskellige tidspunkter.

Administrationen har den 11. maj 2021 holdt et møde med Energinet og SEF/FLOW omkring de aktuelle tilkendegivelser fra lodsejere om vedvarende energianlæg. Energinet og SEF/FLOW kan ikke udtale sig om, hvilke projekter der vil være hurtigst og nemmest at tilslutte, da situationen kan ændre sig hurtigt afhængig af hvilke andre projekter, der gennemføres. Desuden er begge selskaber forpligtet til at udbygge elnettet, så der opnås tilstrækkelig kapacitet til de projekter, som kommunerne godkender.

Tidshorisonten for, at et vindmølle- eller solcelleanlæg opnår nettilslutning hos SEF/FLOW eller Energinet, er typisk 2-6 år afhængig af, hvor meget der er brug for at tilpasse/udbygge det eksisterende net.

SEF/FLOW oplyste, at der per 1. januar 2023 formentlig træder ny lovgivning i kraft, som betyder, at projektudviklere selv skal betale for omkostninger ved nettilslutning. Det skaber usikkerhed omkring økonomien i projekterne.

Mulige nye energiprojekter

På nuværende tidspunkt foreligger der tilkendegivelser fra lodsejere om opstilling af 12 solcelleprojekter og 3 vindmølleprojekter jævnfør bilag 3. (Bilag 3: Screenede tilkendegivelser om VE-anlæg fra lodsejere).

Administrationen har screenet de indkomne tilkendegivelser om fremtidige solcelle- og vindmølleprojekter fra lodsejere i Svendborg Kommune. Listen er foreløbig og screenet på baggrund af landskabelige hensyn, diverse beskyttelseslinjer, drikkevandsinteresser, nærhed til naboer m.m. Der er i listen ikke indarbejdet en vurdering i forhold til, hvor nemt de kan tilkobles det eksisterende elnet, da det ikke var muligt at få en tilkendegivelse af det fra Energinet og SEF/FLOW. Projekterne på listen er markeret med henholdsvis grøn, gul og rød farve, som en foreløbig samlet vurdering af projekternes realiserbarhed. De grønne projekter vil umiddelbart kunne planlægges for, de gule kræver forskellige typer af tilpasninger, og ikke alle vil kunne realiseres, og ingen af de røde projekter kan umiddelbart planlægges for grundet gældende lovgivning. Den foreløbigt vurderede liste fremgår af bilag 3 (Bilag 3: Screenede tilkendegivelser om VE-anlæg fra lodsejere). Efter fornyet dialog med lodsejerne og en eventuel opdatering af projekterne kan vurderingen ændres.

Hypotetiske scenarier

Administrationen har i bilag 4 (Bilag 4: Mulige scenarier for energiproduktion i Svendborg Kommune) opstillet fire hypotetiske scenarier med relative fordelinger mellem sol- og vindenergi. Der er mange mulige hypotetiske scenarier, og administrationen har derfor truffet et valg om præsentation af i alt fire forskellige scenarier.

Alle scenarier tager udgangspunkt i følgende forudsætninger:

• At al elproduktion i 2030 i Danmark er baseret på 100 % vedvarende energi, blandt andet fra de planlagte energiøer (kilder: regeringens ”Energiaftale af 29. juni 2018” og Energistyrelsens ”Basisfremskrivning 2020”).
• At der sker en væsentlig omstilling af bilparken til el- og hybridbiler (på landsplan 1,5 mio. elbiler i 2030).
• At der sker en væsentlig stigning i antallet af individuelle varmepumper og i fjernvarmen frem mod 2030.
• At der ikke kommer datacentre og PtX-anlæg (elektrolyseanlæg til fremstilling brint og metanol) i Svendborg Kommune.

Forudsætningerne er baseret på fremskrivningen i regeringens klimapartnerskab med energi- og forsyningssektoren. Her kommer elproduktionen i Danmark i 2030 fra 48 % havvindmøller, 27 % landvindmøller, 14 % solceller og 11 % brændsler (primært biomasse men også ca. 1 % fossile brændsler).

I alle fire hypotetiske scenarier er der indregnet produktion fra eksisterende godkendte vindmølle- og solcelleanlæg i Svendborg Kommune. Frem mod 2030 forventes hovedparten af disse anlæg stadig at være i drift.

I de to af scenarierne (A og B) vil 59 % af elforbruget i Svendborg Kommune blive dækket fra det nationale elmix. Det resterende elforbrug vil blive leveret fra eksisterende vedvarende energianlæg i kommunen suppleret med nye vindmøller og solceller (scenarie A) eller suppleret udelukkende med nye solceller (scenarie B).

De to øvrige scenarier (C og D) er baseret på, at Svendborg Kommune er selvforsynende med el fra vindmøller og solceller i en mængde svarende til kommunens samlede elforbrug. Elforbruget vil således blive dækket af eksisterende vedvarende energianlæg i kommunen suppleret med nye vindmøller og solceller (scenarie C) eller suppleret udelukkende med nye solceller (scenarie D).

Af bilag 5 (Bilag 5: Metode for tilskrivning af CO2-gevinster fra VE-anlæg til kommuner) fremgår det, hvordan CO2-gevinsten fra vedvarende energianlæg tilskrives kommunerne. Al strøm produceret af vindmøller og solceller fysisk placeret i Svendborg Kommune regnes med i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab som vedvarende energi produceret i Svendborg Kommune. CO2-gevinsten trækkes fra det samlede elforbrug i kommunen. Hvis der produceres mere strøm, end der bruges, vil CO2-udledningen fra elforbruget herfra gå i minus. Al strøm, der produceres uden for kommunen, tæller ikke direkte med i kommunens CO2-regnskab. Dette tælles med i det nationale elmix.

De fire scenarier er gengivet i følgende skema.

CO2-udledningen i Svendborg Kommune stammer overvejende fra transport, landbrug, varme og el. Svendborg Kommunes klimamål om 100 % omstilling til vedvarende energi opgøres i forhold til energiforbruget til el, varme og transport.

Med valget af et af de fire scenarier (A, B, C eller D) vil Svendborg Kommune komme i mål med 100 % omstilling til vedvarende energi til elforbruget senest i 2030. Scenarierne vil også bane vejen for at opnå 100 % omstilling til vedvarende energi på varme- og transportområdet i 2030, da vi forventer en øget elektrificering af disse områder. Den samlede opgørelse af vedvarende energi (indenfor el, varme og transport) i relation til kommunens mål og delmål i 2025, 2030 og 2040 kan ikke estimeres for nuværende. Om Svendborg Kommune når delmålene om henholdsvis 50 % og 75 % omstilling til vedvarende energi i 2025 vil afhænge af, hvor hurtigt de forskellige vindmølle- og solcelleprojekter gennemføres (lokalt og nationalt), samt hvor meget der elektrificeres på varme- og transportområdet. I 2020 var andelen af vedvarende energi i elforbruget i Danmark ca. 80 % (kilde: Energinet).

Efterhånden som andelen af vedvarende energi øges vil CO2-udledningen reduceres. Andelen af vedvarende energi i elforbruget vil være tæt på 100 % i 2030, og dermed vil CO2-reduktionen være reduceret med tæt på 100 % i 2030 (der kan evt. være brug for at anvende fossile brændsler som reserve).

Alle fire hypotetiske scenarier (A, B, C og D) vil derfor også vise vejen til at opnå CO2-reduktioner svarende til kommunens forpligtelser i Fyn 2030 og DK2020. Effekten vil øges jo flere anlæg, der etableres, og hvis der etableres både vindmøller og solceller, vil dette resultere i en større spredning af elproduktionen over døgnet og over året.

For at få en mere præcis beregning af CO2-reduktionen i forhold til de fire scenarier (A, B, C og D) holdt op mod de enkelte CO2-reduktionsmål (70% i 2030 for DK2020 og 80% i 2030 for Fyn 2030 samt netto-nuludledning i 2050 for både DK2020 og Fyn 2030) kræves der ekstern rådgivning, da der er tale om større beregninger indenfor alle sektorer (el, varme, transport, landbrug).

Region Syddanmark får for alle de syddanske DK2020-kommuner udført en CO2-opgørelse for 2019, en baseline for 1990 og en scenarieberegning af CO2-udledningen i 2030 for el, varme, transport, landbrug og affald) på kommuneniveau. Det forventes, at opgørelserne kommer inden sommerferien.

Erfaringer fra andre kommuner om fordeling af energi fra sol- og vindenergi

Administrationen har kontaktet flere kommuner i både de fynske og nationale netværk for at afdække, om andre kommuner har erfaringer med at fastlægge en relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg. Det er ikke lykkes at finde en kommune, der har fastlagt en fordeling, som indeholder både sol- og vindenergianlæg. Enkelte kommuner har besluttet, at der ikke skal opstilles nye vindmøller. Det gælder eksempelvis Vejen og Furesø Kommuner.

Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen væsentligt.

Byrådet.

Fremsendes til byrådets behandling.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Intet.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Beslutning om køb af landbrugsjord med henblik på byggemodning og udstykning af byggegrunde i Kirkeby.

Økonomiudvalget godkendte den 23. marts 2021, at administrationen kunne indlede forhandlinger med lodsejerne af ejendommene Åparken 100 og Gemalvej 20 i Kirkeby. Der har nu pågået forhandlinger og der foreligger nu to scenarier.

Scenarie 1.

Ejendommen består af stuehus, stald/garager samt et jordtilhørende på 18 ha og et mindre fredskovsareal på 4106 m2. Lodsejer ønsker at sælge hele ejendommen og ikke kun den del som er interessant for byggemodning til parcelhuse. Prisen for den samlede ejendom udgør kr. 8.969.500.

Ejendommen er interessant, idet der er udvidelsesmuligheder ved frastykning af ca. 8 ha. En udstykning og byggemodning kan ske etapevis, eksempel ved en første etape på ca. 10-12 grunde og såfremt efterspørgslen stiger, vil der være yderligere mulighed for at imødekomme dette via restarealet. Der er hermed indbygget en fleksibilitet såfremt andre typer af boligformer kan blive aktuelt udover almindelige parcelhusgrunde.

På de ca. 8 ha er der foretaget 25 stk. boreprøver, der viser, at det er muligt at bebygge området. Der er dog få steder, hvor der må påregnes, at der skal ske ekstrafundering. Der er i vurderingen af købsprisen taget højde for dette. Undersøgelse viser også, at der ikke er forurening på de ca. 8 ha jord. Inden der dog kan gives tilladelse til byggemodning, skal der graves et lerlag af, da en lille del af området er udlagt til råstofudvinding. (Bilag 3 råstofudvinding for rødbrændende ler).

Svendborg Museum har oplyst, at det er muligt at lave forundersøgelser efter høsten 2021 og derfor ønskes der dispositionsret over arealet på dette tidspunkt. Kommunen har betinget, at jorden er fri for forpagtning. 

Stuehus/stald/garage kan udstykkes til en landbrugsejendom på ca. 2 ha og frasælges til en mindstepris på kr. 3.400.000. Lodsejer ønsker at bebo ejendommen i perioden 1. januar 2022 til den 30. september 2022. Der ligger dog ikke retspraksis, der fastslår hvorvidt så lang en periode kan udløse beskatning. Yderligere er der en risiko ved dette, da prisen for denne mindre landbrugsejendom kan falde i pris, afhængig hvordan boligmarkedet bevæger sig.

Restarealet på ca. 8 ha kan sælges som landbrugsjord, sammen med fredsskovsarealet på 4106 m2 i bud til prisen på kr. 1.455.000. Der medfølger betalingsrettigheder. Jorden sælges med mulighed for afgravning af rødbrændende ler.

Lokalplan for området Gemalvej 20, Kirkeby:

Som en forudsætning for at området fremadrettet kan udvikles til boligformål, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, da området i dag ligger i landzone. Der skal parallelt hermed udarbejdes en byggeretsgivende lokalplan for området.

En sådan planlægning kan igangsættes efter endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021-2033, forventeligt vedtages i august 2021.

Scenarie 2:

Ejendommen Åparken 100, Kirkeby er et jordstykke på 16.557 m2. På dette jordstykke kan der udstykkes ca. 10 parcelhusgrunde. Jorden er ikke frigivet for arkæologi. Lodsejer vil gerne selv forstå forundersøgelsen for fortidsminder. Hvis der ved denne forundersøgelse ikke påvises, at der findes fortidsminder, vil lodsejer sælge. Svendborg Museum har oplyst, at det er overvejende sandsynligt, at der findes fortidsminder i jorden, da sådanne er påvist på nabojorden.

Der har tidligere været regnet på udgiften til byggemodning og arkæologi. Disse beregninger har vist, at anskaffelsessummen for jorden ikke må overstige kr. 1.000.000, da prisen pr. grund så vil overstige kr. 600.000. En sådan grundpris vurderes at ligge en del over markedsprisen i det konkrete lokalområde.

Arealet kan ikke udvides mere end med 10 grunde og derfor kan et køb af jorden imødekomme en fremtidig øget efterspørgsel på grunde i Kirkeby på Åparken 100.

Lokalplan for området Åparken 100, Kirkeby:

Som en forudsætning for at holde salgsprisen pr. grund nede, er det nødvendig at ændre lokalplanen. Lokalplanens rammer er i dag meget stramme, og derfor ønskes denne ændret. En sådan planlægning kan igangsættes, når den nye Kommuneplan 2021-2033 endelig vedtaget, forventeligt i august 2021.

Administrationen anbefaler scenarie 1, med afsæt i det forhold, at byggemodning kan forgå i mindre etaper, og at der kan planlægges andre typer af bebyggelser, såsom rækkehuse osv.

Der vil ske en øgning af CO2 ved opførelse af boligerne.

Byrådet

Indstilles, idet udvalget peger på scenarie 1.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.