Byrådet

Byrådsmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 26. maj 2020:

” Økonomiforhandlingerne

Enhedslisten foreslår at byrådet udtaler: 

Svendborg Byråd opfordrer KL til i forbindelse med økonomiforhandlingerne med regeringen, at arbejde for, at suspendere budgetloven eller sanktionerne i forbindelse med de kommunale budgetter for 2021.

Begrundelse

Udligningsreformen giver samlet set kommunerne finansiering til at bruge flere penge på service og anlæg, end de eksisterende økonomiske rammer giver mulighed for. Regeringen angiver, at der er 6 mia. kr i ekstra finansiering i udligningsreformen. Det svarer til ca. 60. mio. kr. i en gennemsnitlig størrelse kommune, som Svendborg Kommune. Det skaber usikkerhed om Svendborg Kommune reelt må bruge de omkring 90 mio. kr., som kommunen har fået ud af udligningsreformen. Der er stort behov for at Svendborg Kommune får mulighed for både at styrke velfærden og kunne udvide anlægsområdet bl.a. for at kunne leve op til klimapolitikken.

I 2021 er der brug for, at kommunerne generelt arbejder for at holde gang i den grønne omstilling, klimaløsninger og beskæftigelsen. Derfor skal der på den ene eller anden måde åbnes op for at kommunerne kan bruge de indtægter, som ligger i udligningsreformen. Derfor skal KL arbejde for at der ikke udløses sanktioner, hvis kommunerne samlet budgetter højere end serviceloftet og anlægsloftet.”

Venstres byrådsgruppe

Forslaget bringes til afstemning.

For forslaget stemmer 2 medlemmer: liste V.

Imod forslaget stemmer 7 medlemmer: liste A, liste C, liste Ø og løsgænger Jens Munk.

Forslaget faldt dermed. 

Liste V begærer sagen i Byrådet.
 

På baggrund af indkomne høringssvar fra forudgående høring træffes beslutning om den videre proces for ændring af plangrundlag for Kogtved Søfartsskole.

Baggrund

Baggrunden for udarbejdelse af et nyt plangrundlag for Kogtved Søfartsskole er en henvendelse fra en privat bygherre, som ønsker at omdanne søfartsskolen til et bofællesskab. Omdannelsen skal ske ved genanvendelse af eksisterende bevaringsværdige bygninger, samt opførelse af ny bebyggelse i området.

Kort med angivelse af søfartsskolens område. 

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede den 7. november 2019, at området kunne ændres fra blandet bolig- og erhverv til boligområde med mulighed for etageboliger i maks. 2½ etager.
 

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede den 5. marts 2020 at igangsætte en forudgående høring for ændring af plangrundlaget. 

Høringen tog afsæt i følgende principper og pejlemærker for den kommende planlægning:

1. Ankomsten til området via alléen skal tilgodeses, så der fortsat er indkig til bygningerne og dermed visuel forbindelse på tværs.

2. Placeringen af ny bebyggelse på grunden er vigtig i forhold til hovedbygningen og stedets karakter.

3. Den nye bebyggelse må ikke placeres sydligere end terrassemuren på havesiden af hovedbygningen.

4. Ny bebyggelse skal bestå af mindre sammensatte enheder, hvilket giver en fleksibilitet i placeringen.

5. Den nye bebyggelse skal underordne sig hovedbygningens volumen og ikke sprænge skalaen.

6. Højden på det nye byggeri må ikke overstige topkoten på hovedbygningen. Dybden af ny bebyggelse skal ligeledes underordne sig hovedbygningens dybde. Tage skal udføres som sadeltage. 

7. Materialerne i ny bebyggelse skal være tegl på facader og tage.

8. Parkering skal tænkes ind i bebyggelsens struktur og ikke være dominerende. Der skal udformes en samlet, sammenhængende plan for udearealerne, der tilgodeser de nære udearealer”.

Høringen er gennemført i perioden fra d. 10. marts til d. 1. april.

Høringssvar fra forudgående høring

Der er indkommet i alt 7 høringssvar fra bygherre, beboerrepræsentation, naboer og borgere.
 

Bygherre har fremsendt bemærkninger til principperne og ønsker hovedsageligt at fastholde det ønskede projektet uden større ændringer hertil.
 

Generelt finder de øvrige bidragsydere det positivt, at søfartsskolen og området igen kan komme i anvendelse. 
 

Herudover rejser høringssvarene en række opmærksomhedspunkter for den kommende udvikling af området. Punkterne er i det følgende afsnit tematiseret og kommenteret i forhold til den videre proces.    

Et resumé af høringssvarene inkl. administrationens bemærkninger er vedlagt som bilag 1 – ”Kogtved Søfartsskole – Hvidbog”, mens høringssvarene kan læses i deres fulde længde i bilag 2 – ”Kogtved Søfartsskole – Samlede Høringssvar”.

Opmærksomhedspunkter

Bebyggelsesprocent (indgår ikke som et princip)

• Bevaring af den nuværende bebyggelsesprocent på 30 % eller forøgelse til 35 %

Administrationens bemærkninger:
Den nuværende kommuneplanramme for området (02.01.C2.128 – Blandet bolig- og erhvervsområde Kogtvedvænget) fastsætter en bebyggelsesprocent på 30 %, mens det ansøgte projektforslag har en bebyggelsesprocent på ca. 34 %.
 

En realisering af det ansøgte projekt vil forudsætte, at bebyggelsesprocenten øges til 35 % i kommuneplantillægget. 
 

Bebyggelsesprocenten foreslås derfor fastsat til 35 %.

Trafikale forhold - særligt omkring alléen (indgår ikke som et princip)

• Bygherre ønsker kun én adgang (indkørsel) til området.
• Trafikale forhold
• Svage trafikanter, herunder også brugere/gående på Øhavsstien
• Bevaring af alléen
• Trafikdæmpende foranstaltninger
• Forhold omkring trafikmængder og trafikafvikling

Administrationens bemærkninger:

Den nordligste del af Kogtvedvænget indgår som en del af Øhavsstien. Denne del af Kogtvedvænget vil stadig være en del af Øhavsstien.
 

Der er endnu ikke foretaget nogle konkrete vurderinger af planlægningens konsekvenser for trafikmængder og trafikafvikling, herunder om planlægningen vil have konsekvenser for svage trafikanter i området og brugere af Øhavsstien.
 

Planlægningens konsekvenser for trafikmængder og trafikafvikling mm. vil blive afdækket i den kommende lokalplanproces.

Byggeriets afstand til alléen og træernes levestand (princip nr.1)

• Byggeriets afstand til alléen/træerne
• Byggeriets udtryk for bagvedliggende bebyggelse mod nord
• Udsigt
• Træernes levestand

Administrationens bemærkninger:

Det er med de foreslåede principper muligt at placere byggeri langs alléen.

Byggeri langs alléen forudsætter dog, at der skal åbnes mere op for at muliggøre større åbenhed og visuel forbindelse på tværs af området. Uanset at princippet sigter mod åbenhed og visuel forbindelse på tværs, vil udsigtsforholdene formentligt ændres for de bagvedliggende boliger. 
 

Derudover forudsætter det, at afstanden fra byggeriet til allé-træerne ikke forringer træernes levestand væsentligt, da alléen og træerne skal tilgodeses.
 

Den nærmere lokalplanlægning vil fastlægge afstand til alléen/træerne og placering af byggeri. Dette vil ske ud fra en rimelig betragtning om nabohensyn.

Adgang til haven og stranden

• Adgang til haven (fungerer i dag som park for omkringboende)
• Adgang til stranden

Administrationens bemærkninger:

Ejendommen er privatejet og uden offentlig adgang.
Adgang til stranden sker i dag via stier i den privatejede have. Stierne er ikke udlagt som hverken offentlige eller private stier.
 

Det forventes, at haveanlægget tilknyttes de kommende boliger, men bygherre opfordres til at acceptere offentlig adgang igennem området. Lokalplanlægning muliggør udlæggelse af offentlig sti, men det bemærkes dog, at det kan medføre krav om kommunal overtagelse.
 

Spørgsmål vedr. stiadgang vil indgå i den efterfølgende lokalplanlægning af området.

Bygherres høringssvar (princip nr. 1, 2, 3, 4, 6 og 8)

• Bekymring for boligprojektets realisering
• Ønsker at fastholde deres nuværende projektforslag (bilag 3 – ”Kogtved Søfartsskole – Tilrettet projektbeskrivelse (14-10-2019)”)
• Placering af bebyggelse langs alléen og kun én indkørsel samt indkig til området
• Gårdrum foran og bagved hovedbygning ønskes bevaret
• Foreslår at vestfløjen trækkes yderligere 2 meter tilbage, mens østfløjens placering ønskes fastholdt
• Sammenhængende bebyggelse ønskes fastholdt
• Bygningsdybde på op til 12 meter ønskes fastholdt med henblik på etablering af indeliggende altaner og et varieret facadeudtryk
• Ønsker ikke byggeri i mere end 2 etager (for at undgå krav om elevator)
• Ønsker oplysninger om parkeringskravet for bebyggelsen

Administrationens bemærkninger:

De foreslåede pejlemærker og principper for planlægningen har til formål, at sikre områdets væsentlige kvaliteter og karakteristika, samtidig med at der skabes mulighed for nybyggeri.
 

Det foreliggende projektforslag kræver en vis tilpasning for til fulde at efterleve de foreslåede pejlemærker og principper.
 

Visuel forbindelse:

Formålet med ønsket om visuel forbindelse (princip nr. 1) er bl.a., at området ikke lukker sig om sig selv over for omgivelserne og at hovedbygningen bevarer sin synlighed og fremtrædende rolle.
 

Gårdrum:

De foreslåede principper giver fortsat mulighed for at etablere gårdrum bagved hovedbygningen, forudsat, at der indarbejdes flere indkig som, nævnt i princip nr. 1.
 

Det ønskede gårdrum foran hovedbygningen vil med den foreslåede byggelinje mod vandet i princip nr. 3, få en mere begrænset størrelse og være knap så tydeligt defineret.
 

Byggelinje:

Både vest- og østfløjen i projektforslaget afviger fra byggelinjen, som fastsat i princip nr. 3. En tilbagetrækning af vestfløjen med 2 meter vil stadig afvige fra byggelinjen.
 

Den foreslåede byggelinje er fastsat ud fra et ønske om at sikre den landskabelige helhed i kystnærhedszonen og fastholde den bevaringsværdige hovedbygnings markante position og kulturhistoriske betydning for oplevelsen af kysten.
 

Bygningsudtryk:

Ønsket om en sammenhængende bebyggelse fraviger fra princip nr. 4, som har til hensigt at respektere Søfartsskolens sammensatte udtryk og karakter. Derudover bevirker ønsket om en sammensat bebyggelse til en fravigelse fra princip nr. 1.
 

Bygningsdybde:

Ønsket om en bygningsdybde på 12,0 meter vil være i strid med princip nr. 6. Det bemærkes, at princip nr. 6 ikke udelukker at mindre dele af husdybden eller facadens udtryk kan fravige en bygningsdybde der underordner sig hovedbygningens dybde på ca. 10 meter. Dette forudsætter dog, at størstedelen af den ny bebyggelse udføres med en bygningsbredde på ca. 10,0 meter.
 

Hovedbygningens nuværende dybde skal verificeres i den videre proces.

Bygningshøjde:

Administrationen anbefaler, at der fortsat planlægges for byggeri i op til 2½ etager, også selvom bygherre ikke ønsker at opføre byggeri i mere end 2 etager.
 

Parkeringskrav:

Parkeringskravet er fastsat i de generelle bestemmelser for Kommuneplanen 2017-29. Der er her krav om mindst 1 parkeringsplads pr. bolig og derudover 1 parkeringsplads pr. 75 m2 etageareal for forsamlingshus o. lign. Det anbefales, at det generelle parkeringskrav fastholdes.

Det videre forløb

Der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som forventes fremlagt for byrådet juni 2020 med henblik på offentlig høring. Kommuneplantillægget vil fastsætte de overordnede rammer for den efterfølgende lokalplanlægning.
 

Udarbejdelse af lokalplan påbegyndes herefter. Forslaget til lokalplan vil ligeledes blive sendt i offentlig høring.

Lov om planlægning

Strategier:

• Bosætningsstrategi 2020 for Svendborg Kommune

Liste Ø stiller følgende procedureforslag:

- Såfremt byrådet ændrer i principperne for lokalplan og kommuneplan fra vedtagelsen i Teknik og Erhvervsudvalget, afholdes der borgermøde om de nye principper, hvorefter sagen på baggrund af borgermødet genbehandles i Teknik og Erhvervsudvalget. 

Liste A stillede følgende vedtagelsesforslag: Der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan baseret på de 8 punkter i ”Aftaleudkast, Kogtved”, som derved erstatter de 8 principper/pejlemærker, der er nævnt i dagsordenspunktet. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 35 %. Det bemærkes, at Kommuneplantillægget vil fremlægges for byrådet juni 2020 med henblik på offentlig høring. Udarbejdelse af lokalplan påbegyndes herefter. Forslaget til lokalplan vil ligeledes blive sendt i offentlig høring.

Man stemte først om Liste Øs procedureforslag.

For stemte: 8 (Ø, F, O og B)

Imod stemte: 18 (A, V, C, Jens Munk )

Undlod: 3 (Flemming Madsen, Søren Kongegård)

Man stemte herefter om Liste As vedtagelsesforslag:

For stemte: 19 (A, V, C, B)

Imod stemte: 4 (Ø, F) ,

Undlod: 6 (O, Niels Christian Nielsen, Flemming Madsen, Søren Kongegård og Jens Munk )
 

Liste Ø var imod.

Enhedslisten kunne ikke støtte borgmesterens forslag, fordi det i alt for høj grad tilgodeser investorers interesser.  Det kortslutter også den demokratiske proces, at der på forhånd træffes en aftale med investor. Enhedslisten vil sikre, at det nye byggeri ikke bliver for dominerende og ønsker derfor at fastholde de oprindelig principper fra Teknik og Erhvervsudvalget.

Bevilling og frigivelse af de anlægsprojekter der ønskes fremrykket til 2020 og i forlængelse heraf beslutning vedrørende finansiering af låneydelser i forbindelse med låneoptagelse.

Økonomiudvalget besluttede den 21. april 2020 at udnytte den udvidede låneadgang, jævnføre delaftalen af 26. marts 2020 mellem Regeringen og KL.

I delaftalen af 26. marts 2020 mellem Regeringen og KL bliver kommunerne i 2020 sat fri af det aftalte anlægsloft. Regeringen og KL er derudover enige om at for at understøtte, at likviditeten ikke er en hindring for igangsætning af anlægsaktiviteter, vil regeringen give kommunerne mulighed for at få dispensation, så den forøgede anlægsaktivitet kan lånefinansieres.

Lånedispensationen for 2020 kan udelukkende anvendes til anlægsudgifter, som kommunen reelt afholder i 2020, og som ligger ud over den allerede planlagte aktivitet i 2020. Såfremt de forventede anlægsudgifter til fremrykket aktivitet ikke realiseres fuldt ud, vil den meddelte lånedispensation skulle reduceres tilsvarende. Ministeriet vil medio 2021 følge op på, hvorvidt den tildelte lånedispensation udnyttes.

Administrationen har på baggrund af dette udarbejdet nedenstående skema med projekter der forventes at kunne realiseres i 2020 og som det er muligt at låne til:

En beskrivelse af hver af projekterne fremgår af Bilag 1 (Jf. Bilag 1. Notat – Fremrykning af anlægsprojekter til 2020 på baggrund af COVID-19.)

Løsgænger Jens Munk kan ikke støtte indstillingen, idet han finder, at der pt. er fuld beskæftigelse i håndværkerbranchen.

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at der fremrykkes og låneoptages projekter indenfor en samlet økonomisk ramme for 2020 og 2021 på 50 mio. kr., herunder nyt tag på rådhuset og hovedrenovering af Issøskolen. Såfremt der ikke kan låneoptages til disse to projekter i 2021, udarbejdes et budgettema for de to projekter til budget 2021.  

Beslutningen fremsendes til Byrådets endelige vedtagelse.

Administrationen bemærker, at der er fremkommet nye oplysninger til sagen vedrørende investeringer i varmepumper i kommunal regi. Sagens bilag 1 opdateres derfor med de følgende nye oplysninger inden Økonomiudvalgets behandling:

Beskrivelse:

Der kan etableres varmepumper på Svendborg kommunes bygninger.

I første omgang varmepumper der ikke er underlagt varmeforsyningsloven.

Her kan der investeres for i alt 23 mio. kr.

Heraf investerer ISP 4 mio. kr. i 2020 og det vurderes at der kan investeres for yderligere

2 mio. kr. i 2020.

Særlige forudsætninger:

Der vil være behov for rådgiver på opgaverne. Opgaverne kan udføres af lokale håndværkere.

Godkendt. Jens Munk var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra Teknik og Erhvervsudvalget.

Tilsagn om støtte via skema A til renovering-, ombygning og sammenlægning for 147 boliger, Sanddalsparken afd. 13, Svendborg Andels- Boligforening.

Efter flere år, hvor det kommunale plejecenter med 16 boliger i Sanddalsparken 19 havde vist sig utidssvarende og med udlejningsproblemer, kom der i 2019 en foreløbig aftale i stand mellem SAB og Svendborg Kommune om at søge renoveringsstøtte i Landsbyggefonden (LBF), således at plejeboligerne ville kunne omdannes til familieboliger og afdelingen i øvrigt kunne renoveres. Umiddelbart var LBF løbet tør for midler, men med corona-krisen blev der skabt et behov for initiativer, der kunne modvirke aktivitetsnedgang, hvor efter LBF henvendte sig med et tilbud om, at projektet ville blive fremmet, såfremt tilslutning fra beboerdemokratiet og kommunen kunne gennemføres forinden 1. juni 2020.

Beboerne i afdelingen har gennemført urafstemning den 7. maj og godkendt helhedsplanen med tilhørende økonomi med stemmerne 108 for, 14 imod og 1 ugyldig/blank.

For kommunen vil en ombygning af plejecenterdelen til 12 familieboliger betyde, at man slipper fri af forpligtelsen til fortsat at betale den husleje, man i sin tid bandt sig til for at få de 16 plejeboliger stillet til rådighed af SAB.

Projektet indeholder bl.a.:

• Udskiftning af tage, træværk, tagrender, nedløb m.v.
• Udskiftning af isolering under tagene
• Udskiftning af yderdøre, vinduer, sålbænke og reparation af vinduesoverliggere
• Forbedring af altanafløb
• Etablering af kuldebroisolering i false / lysninger
• Miljøsanering for PCB i fuger
• Nye entredøre i henhold til brandkrav, Sanddalsparken 1- 17
• Maling af trappeopgange

Yderligere i Sanddalsparken 18 og 19:

• Nye badeværelser og køkkener med hårde hvidevarer
• Etablering af emhætter og ventilationsanlæg
• Efterisolering af radiatornicher
• Eventuel udskiftning af elevator
• Renovering af kloakker

Projektet vil medføre en årlig huslejeforhøjelse på ca. kr. 35 pr. m² i familieboliger og ca. kr. 55 pr. m² i ældreboliger. Det vil betyde en månedlig huslejeforandring som vist her:

SAB har ønsket at få godkendt tilføjelser og fravigelser fra AB18 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed). Det vurderes, at der er tale om ændringer og præciseringer, der er til fordel for bygherre, og som er tydelig angivet i ny aftalegrundlag, hvorfor det indstilles at tiltræde ændringerne.

LBK nr. 1116 af 02-10-2017 om almene boliger mv., som ændret ved lov nr. 1544 af 19. dec. 2017, lov nr. 733 af 8. juni 2018, lov nr. 1322 af 27. november 2018, lov nr. 1561 af 18. december 2018 og lov nr. 1567 af 18. december 2018.

Godkendt.

Offentlig høring af planforslag samt miljøvurdering af plangrundlag for tre vindmøller øst for Broholm Gods.

Baggrund

Ejerne af Broholm Gods og Fuglehavegård har i maj 2018 ansøgt om, at opstille tre ens vindmøller med en totalhøjde på knap 150 meter øst for Broholm Gods og Landevejen i Svendborg Kommune.

De tre vindmøller er placeret i landzone og en realisering af vindmølleprojektet kræver et tillæg til Kommuneplan 2017-2029 samt en lokalplan. Derudover udløser projektet krav om miljøvurdering af både planforslag og vindmølleprojektet samt en VVM-tilladelse.

På byrådsmødet den 30. oktober 2018 blev det besluttet at igangsætte planlægningen for 3 vindmøller af knap 150 m højde ved Broholm.

Der blev i forlængelse heraf afholdt forudgående høring med indkaldelse af ideer og bemærkninger til planlægning og miljøvurdering i perioden 11. april til og med den 12. maj 2019.

I høringsperioden blev der indsendt i alt 12 høringssvar. Tre høringssvar er fra andre myndigheder, henholdsvis Forsvarsministeriet, Svendborg Museum og fra Fyens Stift. De resterende høringssvar er fra borgere, herunder en underskriftsindsamling med i alt 82 underskrifter fra naboer og borgere i lokalområdet.

Høringssvarene fra borgerne er alle imod opstilling af vindmøller i området.

Følgende emner gik igen i borgernes høringssvar:

• Påvirkning af herregårdslandskabet og bevaringsværdige bygninger som fx Broholm Gods og kirker
• Påvirkning af et meget naturskønt landskab. Tange Ådal, Øhavsstien og Margueriteruten fremhæves
• Påvirkning af dyrelivet, herunder sjældne arter som sort egern, hasselmus, grønspætte, ugler og flagermus
• Vindmøller harmonerer ikke med Lundeborg som turistområde og Broholm Gods egne turistaktiviteter
• Frygt for støjgener
• Frygt for økonomiske forringelse af boliger
• Af kommuneplanen fremgår det, at opstilling af vedvarende energi-anlæg skal ske under størst mulig hensyntagen og med færrest mulig gener
• Området har dårlige vindforhold
• Forslag til alternative placeringer: Placér flere møller samlet, så de ikke spredes i landskabet. Placér møller langs motorvejen, ved Storebæltsbroen eller andre steder på havet.
• Forslag om andre metoder til reducering af CO2 fx landbrugsomlægning, affaldssortering og transportområdet.

På Byrådsmødet den 25. juni 2019 blev det besluttet, at fortsætte med processen for udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt udarbejdelse af miljøvurdering.

De indkomne høringssvar skulle tages til efterretning og spørgsmål rejst i de indkomne høringssvar afklares i miljøvurdering for det konkrete projekt.

Oversigtskort med vejnavne der viser placeringen af de tre vindmøller. 
 

Efterfølgende er nedenstående dokumenter udarbejdet.

• Forslag til kommuneplantillæg 2017.27 for Vindmøller øst for Broholm – udarbejdet af rådgiver for Svendborg Kommune (Bilag 1 – ”Vindmøller øst for Broholm – Kommuneplantillæg 2017.27”) 
• Forslag til lokalplan 658 for Vindmøller øst for Broholm – udarbejdet af rådgiver for Svendborg Kommune (Bilag 2 – ”Vindmøller øst for Broholm – Lokalplanforslag 658”)
• Miljøvurdering af planerne – udarbejdet af rådgiverfor Svendborg Kommune (Bilag 3 – ” ”Vindmøller øst for Broholm – Miljørapport for plangrundlag”).
• Miljøkonsekvensvurdering af vindmølleprojektet – udarbejdet af rådgiver for vindmølleejerne (Bilag 4 – ”Vindmøller øst for Broholm – Miljøkonsekvensrapport for projektet (23-04-2020)” og bilag 7-10: ”Vindmøller øst for Broholm – bilag MKR af visualiseringer (30-03-2020)”). 
• Udkast til VVM-tilladelse – udarbejdet af rådgiver for Svendborg Kommune (Bilag 5 – ”Vindmøller øst for Broholm – Udkast til VVM-tilladelse”). 

Forud for miljøvurderingen, er der foretaget en afgrænsning af indholdet til miljøvurderingen af henholdsvis planer og projekt. Afgrænsningerne er gennemført med udgangspunkt i miljøvurderingslovens bestemmelser og indkomne bemærkninger fra den første offentlige høring. Afgrænsningsdokumenterne er udarbejdet af rådgiver for Svendborg Kommune (bilag 6 – ”Vindmøller øst for Broholm – Afgrænsning af miljøvurdering af planer).

Kommuneplantillæg 2017.27

Kommuneplantillægget udlægger en ny ramme til tekniske anlæg i form af vindmøller. Rammen giver mulighed for at etablere op til tre vindmøller på maksimalt 149,9 m med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer.

Rammen giver endvidere mulighed for et harmoniforhold på mellem 1:1 og 1:1,8.

Harmoniforholdet afviger fra kommuneplanens retningslinje om, at: ”vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,2”.

Baggrunden herfor er den tekniske udvikling af vindmøller, hvor andre harmoniforhold giver en bedre udnyttelse af vindenergien. Retningslinjen om harmoniforhold forventes revideret i den kommende revision af kommuneplanen.

Projektforslagets vindmøller har en rotordiameter på 132-136 meter. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter er henholdsvis 1:1,57 og 1:1,66.

Svendborg Kommuneplanens retningslinje om indbyrdes afstand mellem vindmøller anviser at ”Vindmøller skal i videst muligt omfang opstilles på en måde, der tager hensyn til landskabelige og æstetiske forhold, og skal normalt opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på 3-4 gange rotordiameter.”

Vindmøllerne vil blive opstillet med en kortere afstand end kommuneplanens retningslinje: Afstanden mellem de tre vindmøller bliver 380 meter hvilket svarer til 2,88 og 2,79 gange rotordiameteren.

Ud fra miljøkonsekvensrapportens visualiseringer og landskabsvurderinger, har det ingen visuel betydning at afstanden mellem vindmøllerne er mindre end foreskrevet. Tværtimod har det samlede anlæg en mindre udstrækning i landskabet, hvorfor opsætning af møllerne med en kortere indbyrdes afstand, vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanen.

Vindmølleprojektet er derudover vurderet til at være i overensstemmelse med nationale interesser i kommuneplanlægningen og kommuneplanens retningslinjer i øvrigt.
 

Lokalplan 658

Lokalplanen giver, i overensstemmelse med kommuneplantillægget, mulighed for at etablere tre vindmøller med en maksimal højde på 149,9 m med tilhørende med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer, der er nødvendige for driften af møllerne.
 

Miljøvurdering af planer 

Svendborg Kommune har udarbejdet miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 2017.27 og forslag til lokalplan 658. Miljøvurderingen af planerne konkluderer, at de to planer kan realiseres, men at det på to parametre, skyggekast og Bilag IV arter (flagermus), vil have væsentlige påvirkninger af miljøet, som medfører behov for afværgeforanstaltninger.

Det er vurderet, at miljøvurderingen af planerne skal redegøre for påvirkningen af:

• Befolkning
• Mennesker og Sundhed
• Landskab og Kulturarv
• Biodiversitet
   

Emner og konklusioner i miljøvurderingen af planerne beskrives kort herunder.
 

Befolkning

Møllernes påvirkning af befolkningen er vurderet i forhold til visuel påvirkning af nabobebyggelserne, lysafmærkning af hensyn til lufttrafikken og refleksion.

Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vurderes at være markant ved nabobeboelserne mod øst, beboelserne mod syd, samt be­boelserne mod nordvest. Desuden vil møllerne kunne ses fra Broholm Gods. Der er udarbejdet visualiseringer (bilag 7-10: ”Vindmøller øst for Broholm – Bilag MKR af visualiseringer”) i forbindelse med miljøkonse­kvensrapporten, som mere detaljeret beskriver den visuelle på­virkning af naboerne. Det vurderes på baggrund af visualiseringerne, at den samlede visuelle påvirkning af nabobeboel­serne er moderat.

Trafikstyrelsen har meddelt, at vindmøllerne øst for Broholm skal markeres med lav intensivt rødt fast lys, der er aktiveret konstant. Dette lys er en luftfartsaf­mærkning af hensyn til sikkerheden for flytrafikken. Lysmarkeringen skal placeres øverst på møllehuset.

Lyskilderne på nyere typer af afmærkningslys er afskærmet, såle­des at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Det er derfor vurde­ret, at lysafmærkning af den omtalte type ikke vil give væsentlige gener for de omkringboende eller for mennesker og dyr, som fær­des i området.

Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Moderne møllevinger har en overfladebehandling med et lavt glanstal på 30, ligesom de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes til at reduce­re generne.

Mennesker og Sundhed

Vindmøllerne vil have en påvirkning på mennesker og sundhed og i miljørapporten er påvirkningen vurderet i forhold til støj og skyggekast.

Beregninger dokumenterer, at de gældende støjgrænser er overholdt ved alle omkringliggende boliger, der ikke ejes af ansøgerne selv. Det er derfor vurderet, at støjfaktoren ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af mennesker og sundhed.

I Svendborg Kommuneplan 2017-2029 gør følgende retningslinje sig gældende i forhold til skygge: Ved planlægning for nye vindmøller skal det så vidt muligt sik­res, at boliger til  helårsbeboelse ikke udsættes for skygge i me­re end 10 timer (reel skyggetid) om året.

Denne retningslinje følger Erhvervsstyrelsens vejledning for til­ladelse til opstilling af vindmøller.

Der er beregnet et reelt skyggekast i projektforslaget på mere end 10 timer pr. år ved 10 naboer øst for projektområdet og 4 naboer vest for projektområdet. Det samlede antal timer varierer fra ca. 12 timer pr. år til ca. 39 timer pr. år. Dette vil for 14 naboejendomme medføre et behov for afværgeforanstaltninger.

Påvirkningen af skyggekastet er derfor vurderet som væsentlig. Der forslås krav om, at møllerne stoppes, når en be­boelse har opnået 10 timer skyggekast om året.

Landskab og Kulturarv

Visuelt fremtræder møllerne markant i nærzonen (0-4,5 km fra vindmøllerne). Det er vurderet, at der er tale om en moderat påvirkning af nærzonen, da beplantning, skovbevoksning og bebyggelse vil skær­me for en del af udsynet til møllerækken.

I mel­lem og fjernzonen (4,5-10+ km) vurderes møllerne at være mere tilpasset land­skabets skala.

Herudover vil møllerne med deres lange vinger og langsommere rotorhastighed, rotere langsommere end eksiste­rende møller i det omkringliggende landskab, og derved fremstå roligere i landskabet.

De tre nye møller placeres inden for kystnærhedszonen. Planlægning inden for kystnærhedszonen kræver, at hensynet til landskabet inddrages, og at der er en særlig begrundelse for planlægningen.

Svendborg Kommune har vurderet, at de nye møller kan placeres inden for kystnærhedszonen, da de placeres relativt langt fra kysten samtidig med, at vindmøllerne mange steder vil være skærmet af beplantning og skovarealer, hvorved de landskabelige hensyn varetages.

Møllerne påvirker tre kulturmiljøer indenfor en afstand af 4,2 km, hhv. Hesselagergård, Lundeborg og Ny Hesselager. På baggrund af visualiseringer vurderes det, at der for alle tre kulturmiljøer er tale om en minimal påvirkning, da vindmøllerne overvejende afskærmes af beplantning og skovarealer og dermed begrænser påvirkningen af kulturmiljøerne.

Der er foretaget vurdering af udsigten og samspillet med otte omkringliggende kirker. Vindmøllerne kan ses fra 3 af de 8 kirker. Det vurderes samlet, at der ikke vil være væsentlig påvirkning af de kirkelige interesser i området, da møllerne ses på stor afstand og da møllerne overvejende er afskærmet af beplantning og bygninger. Vurderingen er taget ud fra visualiseringer udarbejdet for hver enkelt kirke.

Biodiversitet

Konsekvensvurderingen for påvirkning af NATURA 2000 og vurderingen af påvirkning af bilag 4-arter er opsummeret i miljøvurderingen.

Det fremgår af konsekvensvurderingen, at planlægning og etablering af tre vindmøller øst for Broholm ikke vil påvirke EF-habitatområderne, herunder naturtyper og arter på deres udpeg­ningsgrundlag, på grund af afstandsforholdene til mølleprojektet.

I forhold til bilag 4-arter er det vurderet, at det udelukkende vil være relevant at undersøge flyvende bilag 4-arter (flagermus) – og det er konkluderet, at yngle- eller rasteområder for flagermus ikke beskadiges eller ødelægges.

Dog er det vurderet, at der ved den sydligste mølle er væsentlig påvirkning på grund af møllens placering tæt ved skovkanten, der kan fungere som ledelinje i landskabet under flagermusens jagt.

Der skal derfor gennemføres et vindmøllestop ved den sydligste vindmølle, som afværgeforanstaltning. Afværgeforanstaltnin­gen skal følges op med en overvågning over to år for at dokumentere behovet for vindmølle­stoppet.

Det videre forløb

Efter byrådets behandling af planforslagene og miljøvurdering af plangrundlag, offentliggøres materialet i minimum 8 uger. Herefter vil der ske en behandling af indkomne høringssvar, hvorefter sagen vil blive fremlagt til politisk behandling.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

Strategier og politiker:

-          Bæredygtighedsstrategi 2020

Indstilles. Liste O og Liste V var imod. Liste V var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra Teknik- og Erhvervsudvalget.

Tilsagn om råderetsaftale med Svendborg Tennisklub for et areal beliggende ved Svendborg Idrætscenter til etablering af to padelbaner

Svendborg Tennisklub har gennem længere tid ønsket at etablere padelbaner ved tennisanlægget på Ryttervej v. Svendborg Idrætscenter.

Padel er en sport i kraftig vækst i disse år, og klubben ønsker at tilbyde eksisterende såvel som nye medlemmer muligheden for at dyrke sporten i Svendborg Tennisklub.

Klubben oplyser, at DGI Tennis har opfordret klubben til at anlægge 2 padelbaner, så banerne kan stå klar til Landsstævnet 2021.

Arealet til padelbanerne er beliggende på matrikelnr. 23a, Sørup, Svendborg Markjorder, og vil have en samlet størrelse på 28 x 23 meter.

Banerne placeres i umiddelbar forlængelse af eksisterende tennisbaner, men medfører dog at en enkelt grustennisbane nedlægges.

Tennisanlægget vil herefter bestå af 8 tennisbaner med rødgrus, 1 tennisbaner med kunstgræsbelægning og 2 padelbaner, hvilket Svendborg Tennisklub anser for at være dækkende for det behov der er i forhold til almindelig træning og muligheden for at tiltrække stævner.

Administrationen har ingen bemærkninger til ansøgningen, dog præciseres det, at banerne kun må placeres på det ønskede sted under forudsætning af, at det fortsat er muligt at overholde minimumskravene for brandvejen, som ligger mellem banerne og Svendborg Svømmeland. Brand- og tilkørselsveje skal have en bredde på minimum 2,8 meter plus udvidelse i sving.

Folkeoplysningsudvalget er orienteret om sagen. Udvalget har taget sagen til efterretning via skriftlig godkendelse af dagsorden af 26. marts 2020.

Sport og Idræt i Svendborg orienteres på et kommende møde.

Orienteringen taget til efterretning.

Indstillingen godkendes og fremsendes til Byrådets endelig godkendelse.
 

Godkendt.

Byrådet skal tage stilling til salget af en grund ved Nordre Kaj på Svendborg Havn til brug for opførelsen af det nye SIMAC.

SIMAC har i dag til huse på flere lokaliteter i Svendborg og har længe gået med planer om at samle aktiviteterne. Med én samlet lokalitet for alle aktiviteter, vil der være skabt grobund for den optimale udvikling for Danmarks stærkeste maritime uddannelsescenter.

I sommeren 2015 modtog SIMAC en donation på 100 mio. kr. til opførelsen af et helt nyt kompleks på Svendborg Havn. Donationen kom fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Med donationen vil det blive muligt at opføre et innovativt og topmoderne kompleks. Komplekset vil sikre SIMACs førerposition for maritime professions-bacheloruddannelser og vil understøtte udviklingen af maritime kompetencer på højeste internationale niveau.

Inden donationen havde Svendborg Kommune allerede i februar 2014 vedtaget en udviklingsplan for Svendborg Havn ”Fremtidens Havn”. Denne plan dannede grundlag for det videre arbejde med projektet.

Der blev efterfølgende oprettet en fond (SMUC Fonden), der skulle forestå byggeriet af uddannelsesinstitutionen.

I maj 2018 satte SMUC Fonden en projektkonkurrencen i gang – og vinderprojektet tegnet af C.F. Møller Architects og EFFEKT blev afsløret hos SIMAC i februar 2019. Konkurrenceprogrammet er udviklet i et tæt samarbejde mellem SIMAC, Svendborg Kommune og A.P. Møller Fonden.

Svendborg Kommune har i februar 2020 vedtaget lokalplan 647 for området. Lokalplanen danner plangrundlaget for det nye SIMAC.

Svendborg Kommune har de seneste år arbejdet med at gøre området klar til salg, og de sidste eksisterende bygninger på arealet vil blive fjernet i sommeren 2020.

Administrationen har haft et længere forhandlingsforløb med SMUC Fonden om købsvilkårene. Disse forhandlinger har ført frem til den vedhæftede købsaftale med bilag.

Til brug for fastsættelse af købesummen er der indhentet to uafhængige vurderinger af købesummen. Købesummen er fastsat til gennemsnittet af vurderingerne. Købesummen er således fastsat til kr. 6.416.000.

Handlen er betinget af, at sælger afholder omkostninger til arkæologi, fjernelse af fundamenter og pælefundring, der er i konflikt med købers byggeri, ekstra fundering af byggeriet i forhold til det forventede og oprensning af jordforurening.

Der kan også komme udgifter til udskiftning og/eller renovering af de jordankre, der holder havnekajen foran det nye SIMAC. Dette vil blive afklaret i forbindelse med at jordankrene bliver fritlagt og skal overbygges af den nye bygning.

Svendborg Kommune forpligter sig også til at anvise et midlertidigt parkeringsareal på terræn på havnen, så byggeriets parkeringsbehov kan opfyldes, indtil der er opført et parkeringshus. Endeligt forpligter Svendborg Kommune sig til senest fem år efter byggetilladelsen til SMUC Fondens byggeri er givet, at opføre og ibrugtage et fælles parkeringshus et sted på havnen. Parkeringshuset skal udover Svendborg Kommunens egne parkeringspladser indeholde 162 parkeringspladser til SMUC Fonden. Svendborg Kommune skal opføre parkeringshuset, og SMUC Fonden betaler forholdsvis for opførelsesomkostningerne for sine egne 162 parkeringspladser.

Byggeriet vil endvidere direkte eller indirekte udløse en række kommunale anlægsarbejder, herunder etablering af ny adgangsvej til SIMAC og i den forbindelse omlægning af rundkørslen på Østre Havnevej samt skabelsen af byrum rundt om den nye SIMAC-bygning og omlægning af dele af Nordre Kaj.

I vedlagte bilag 16 og 17 er der en samlet oversigt over de anlægsarbejder, der knytter sig til SIMAC-projektet og den øvrige byudvikling i nærområdet.  I bilaget er der skelnet mellem anlægsarbejder som

a)      Er en forudsætning for SIMAC’s etablering og primært forbundet med dette byggeri

b)      Er en forudsætning for SIMAC’s etablering, men som også understøtter udviklingen af det resterende udviklingsområde. Kan således ses som en fremrykket investering i den senere byudvikling.

c)      Understøtter udviklingen af det samlede nye byområde ved Nordre kaj og på Godsbanearealet, men som ikke er en forudsætning for SIMAC-byggeriet.

Det skal understreges, at det vurderede kommunale finansieringsbehov er foreløbigt, ligesom visse omkostninger først vil være kendte når projekteringsfasen for SIMAC-bygningen er afsluttet i efteråret 2020.

§ 68, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven) og § 2, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011.

Godkendt.