Byrådet

Byrådsmedlem Mette Kristensen (V) ønsker på vegne af Venstres byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 23. marts 2021:

” Beslutningstema:

Byrådet beslutter borgmesterens mandat ved behandling af nyt oplæg til den kommende Risikobaseret Dimensionering (RBD) og centralisering af indsatsledelsen for Beredskab Fyn på møde den 25. februar 2021. Oplægget forventes behandlet i Beredskabskommissionen og fremsendt i høring. Borgmesteren repræsenterer Kommunalbestyrelsen og Svendborg Kommune i Beredskabskommissionen for Beredskab Fyn.

Indstilling:

• Borgmesteren bedes redegøre for indhold i den kommende Risikobaseret Dimensionering (RBD) samt årsagen til centralisering af indsatsledelsen.
• Byrådet kan ikke godkende en centralisering af indsatsledelsen og ønsker at bevare den lokale indsatsledelse i Svendborg Kommune.

Herudover bedes administrationen udarbejde følgende til fremlægning for Økonomiudvalget og Byrådet:

• En samlet evaluering af de seneste 5 års beredskab i Svendborg Kommune, herunder hvorvidt de forventede økonomiske stordriftsfordele ved sammenlægningen er opnået.
• En samlet evaluering af det lokale frivillighedsområde og de seneste 5 års udvikling på den frivillige indsats.
• Forslag til hvorledes Svendborg Brandskoles funktion fremadrettet vil kunne indgå aktivt i beredskabet, evt. i et styrket samarbejde med SIMAC.

Sagsfremstilling:

Fra 1. januar 2016 blev 7 fynske kommuner, Langeland og Ærø sammenlagt i ét fælles fynsk beredskab (Beredskab Fyn). Kommunerne har siden været bundet af en fælles 5-årig aftale. Kommunernes binding udløb med udgangen af 2020.

Venstre har erfaret, at man i Beredskabskommissionen i en periode har arbejdet med et oplæg til en ændring af aftalen, herunder en centralisering af indsatslederfunktionen. Det vil for Svendborg Kommunes vedkommende blandt andet betyde, at vi vil miste den lokale indsatsledelse for i stedet at blive centraliseret og sammenlagt med Fåborg-Midtfyn og Assens kommuner. Oplægget forventes behandlet i Beredskabskommissionen d. 25. februar 2021 for herefter at blive sendt i høring.

I Venstre kan vi være bekymret for, hvilke konsekvenser det vil få især for kvaliteten af det lokale beredskab og responstiden. Bliver oplægget vedtaget vil det betyde, at Svendborg kommune skal dele indsatsleder med Faaborg-Midtfyn og Assens Kommuner, og det vil for alle 3 kommuner alt andet lige påvirke responstiden. Det er desuden afgørende vigtigt, at indsatsledelsen foretages af personer med et stort kendskab til de lokale forhold. 

Svendborg Kommune har omkring 58.500 indbygger fordelt på et stort geografisk område og er af en sådan størrelse, der berettiger egen lokal indsatsledelse. Vi har flere store uddannelsesinstitutioner, OUH Svendborg Sygehus, flere historiske slotte og herregårde, et livligt havnemiljø og et tæt bebygget bykerne.

Venstre ønsker, at Svendborg Kommune skal bevare den lokale indsatsledelse og ønsker, at Byrådet forholder sig til, hvilket mandat Borgmesteren skal have med til det kommende møde i Beredskabskommissionen d. 25. februar.

Derudover ønsker vi en evaluering af de seneste 5 års udvikling af det lokale beredskab i Svendborg Kommune, herunder en beskrivelse af, hvorvidt de forventede økonomiske driftsfordele ved sammenlægningen er opnået og en vurdering af konsekvenserne ved en centralisering af indsatsledelsen.

Derudover ønsker vi en beskrivelse af det lokale frivillighedsområde for beredskabet, og hvorledes den lokale frivillige indsats har udviklet sig de seneste 5 år. Frivillige har bl.a. været indsat lokalt ved klimahændelser og store ulykker.

Svendborg Brandskole har tidligere været en god samarbejdspartner og et godt aktiv indenfor beredskabsområdet, både funktionelt og økonomisk, og vi ønsker således også en vurdering af, hvorvidt man i et samarbejde med den nye maritime uddannelsesinstitution SIMAC kan videreudvikle på brandskolens funktion.”

Byrådsmedlem Per Nykjær Jensen (V) ønsker på vegne af Venstres byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 23. februar 2021:

”Beslutningstema

Venstres byrådsgruppe ønsker processen til ulovliggørelse af privatboliger på Rytterskoven, Ryttermarken, Rytterhaven og Ryttervej, standset. Processen som er tænkt at føre frem til ulovliggørelse af disse boliger sker, efter vores opfattelse, på et mangelfuldt og forkert grundlag. Derfor ønskes de følgende problemstillinger fuldt oplyst og udredt, inden der træffes beslutning om så drastiske metoder, som det ulovliggørelsesvarsel der blev sendt til helt uforberedte borgere, fredag den 12/2.

Indstillinger til beslutning

Idet sagen er indklaget til ankestyrelsen, som har oplyst at man påbegynder sagsbehandlingen kommende april, besluttes det med de følgende to punkter at:

Sagen om ulovliggørelse af de nævnte private boliger udsættes og henvises til fornyet politisk behandling - såfremt afgørelsen fra ankestyrelsen efterfølgende begrunder det. Samtidig trækkes brevet af 12 februar 2021 tilbage, og de borgerne som har modtaget det skal, omgående og skriftligt, oplyses om at det er politisk besluttet at standse sagen.

Der udarbejdes en redegørelse til byrådet – som forklarer følgende forhold:

Indholdet og konsekvenserne af servitutter tinglyst på boligerne i lokalplanområde 146, hvorfra der hidtil har været opkrævet ejendomsskat, som for alle andre private parcelhuse.  

Hvorfor lokalplan 146 fortsat forvaltes som områdetype 2, på trods af miljøstyrelsens og Statsamtets afgørelser, hvilke byrådet efterfølgende har taget til efterretning – og hvoraf det klart fremgår, at området skal forvaltes som områdetype 3 (blandet bolig og erhverv) uanset om boligerne har relationer til virksomheder eller ej.

Sammenhængen mellem lokalplan 146 og 306 – hvor man med etableringen af lokalplan 306 ikke overholder de miljøkrav som gælder for den umiddelbart tilstødende lokalplan 146.

Sammenhængen imellem kommuneplanens områdebetegnelse E2, som maksimalt tillader områdetype 3 og miljøklasse 3, hvor der maksimum støj er beskrevet som maksimum db 55 dag/45 aften/40 nat, hvor den tilstødende lokalplan 306 er udlagt som områdetype 2, med tilladelse erhverv med op til miljøklasse 6 og som tillader 60 db døgnet rundt.

Lokalplan 306, der forvaltes som et industriområde type 2, er lagt henover to eksisterende beboelsesejendomme. Normalt kan erhvervsområde type 2 og 60 db ikke etableres hvor der findes boliger – uanset hvem der bor i dem.

Sagsfremstilling

Kommunen har siden 2003 forvaltet området som værende et område type 2 (industri), på trods af miljøstyrelsens og Statsamt Sønderjyllands påbud om at efterleve reglerne for områdetype 3 (blandet bolig og erhverv). Efterfølgende blev byrådet bedt om at bekræfte at afgørelserne var taget til efterretning, hvilket blev gjort i et brev til Statsamt Sønderjylland.

Tidslinje

2003 modtager kommunen en hjemvisning fra Miljøstyrelsen, som fastslår at området er et type 3 område, altså blandet bolig og erhverv, og at det skal forvaltes som sådan.

2003 indskærper Statsamt Sønderjylland overfor byrådet, at det er alvor – og beder kommunen om at bekræfte at den retter ind efter miljøstyrelsens afgørelse. Byrådet bekræfter at det tager afgørelserne til efterretning. På trods heraf har kommunen fortsat og siden, forvaltet området som et område type 2.

Med lokalplan 306, udlagt som område type2 med 60db 24-7, overtrædes implicit støjgrænserne fra lokalplan 146, som er et område type3 med 55/45/40db

Vedtagelsen af lokalplan 306 udlagt som type2 område (mellemsvær industri) som rummer virksomheder i miljøklasse 5 og 6, og tillader 60db 24-7.  Det er en områdetype som ikke tillades i kommuneplanen, der i 2012 har udlagt området som et E2 område – hvilket ikke kan rumme miljøklasser over 3.

Der er efterfølgende etableret virksomheder i lejede bygninger, uden gyldig miljøtilladelse og uden at have ansøgt om tilladelse til ændret bygningsanvendelsesformål. Det betyder at der nu er placeret miljøklasse 5 virksomheder, i et type3 område hvor miljøklasse 3 er maksimum.

En borger i området har igennem en lang årrække klaget over at kommunen ikke følger de gældende miljøkrav for området, og dennes rådgivere og advokater, har sendt en række skrivelser til kommunen uden resultat. Kommunen nægter fortsat at forvalte lokalplan 146 området som et type 3 område, selv om det følger af lokalplanen og flere myndighedsafgørelser.

Senest har kommunen, ved brev af 12 februar 2021, uden nogen forudgående information, varslet beboerne i området, om at de bor ulovligt og at de ikke kan forvente at deres bolig fremadrettet vil være godkendt som privat bolig. Det findes at være dybt problematisk, når man som forvaltning, uden nogen forudgående dialog, sender en så vidtgående besked til private borgere – og i øvrigt i separate brev, også til deres voksne børn.

Dertil kommer en række praktiske forhold, som har været kommunen bekendt i alle snart 20 år:

Alle privatboliger er opført med byggetilladelser, der er udstedt af Svendborg Kommune, og de fleste af boligerne er ældre end lokalplanen

Der kan ikke gives tilladelse til at opføre private boliger i områdetype 2, derfor ligger alle de tilladte boliger implicit i et område type 3 – hvilket også er fastslået ved miljøstyrelsens hjemvisning i 2003 og Statsamt Sønderjyllands efterfølgende indskærpelse.

Der er ingen servitutter tinglyst, som forbyder private at bebo husene, såfremt den virksomhed som byggede huset er lukket eller virksomhedsejeren er fraflyttet.

Alle privatboliger har optaget kreditforeningslån som helt almindelige boliger, dvs. de er belånt med 80%

Ejendomsværdien er vurderet ud fra, at alle boliger er helt almindelige boliger, uden forbehold

Alle privatboliger har betalt normal ejendomsskat som gældende for private beboelser.”

Borgmesteren vil give en status på arbejdet med at få genetableret læreruddannelsen i Svendborg.

Svendborg Kommune har igennem længere tid arbejdet målrettet på at medvirke til at sikre grundlaget for, at UCL kan genetablere en læreruddannelse i Svendborg. Kommunen har sammen med administrationen ved UCL arbejdet på at beskrive en model, der dels kan sikre, at en ny sydfynsk læreruddannelse får en unik og stærk faglig profil, der matcher Svendborgs styrkepositioner og dels sikrer, at uddannelsen får en meget praksisnær orientering. Det er imidlertid aftalt med UCL, at det videre arbejde nu afventer regeringens udspil til nærhedsreformen, idet genetableringen af læreruddannelsen beror på de økonomiske vilkår for oprettelse af nye decentrale uddannelser.  

Borgmesteren vil orientere om status på sagen.

Ingen.

Byrådet.

Opgørelse over udbetalt vederlag og honorar for 2020 forelægges til efterretning og offentliggørelse.

Styrelseslovens § 16 e.

Til efterretning.

Siden oktober 2020 har der kørt en forsøgsordning i tre måneder vedrørende en administrativ konsekvensvurdering af de politiske beslutningers betydning for CO2-udledningen. Efter forsøgsperioden skal forslaget evalueres med henblik på en tilretning og eventuel beslutning om at gøre ordningen permanent.

I 2020 var der politisk ønske om, at dagsordenspunkterne skulle suppleres med en administrativ konsekvensvurdering af sagens betydning for kommunens CO2-udledning.

Den 23. juni 2020 besluttede Økonomiudvalget at indføre en forsøgsordning med tilføjelse af en ”CO2-konsekvensvurdering” i dagsordenspunkterne til politiske møder.

Forsøgsordningen løb fra oktober til december 2020. For perioden har administrationen opgjort antal sager med og uden CO2-konsekvensvurdering. Den er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Notat om CO2-konsekvensvurderinger i sager okt-dec 2020). Opgørelsen dækker fagudvalgene for Miljø og Natur, Teknik og Erhverv, Beskæftigelse og Integration, Børn og Unge, Social og Sundhed samt Kultur og Fritid.

Der har i alt været behandlet 184 sager med følgende resultat:

• 7 sager med en væsentlig konsekvens for CO2-udledningen (positiv eller negativ),
• 147 sager med en ikke væsentlig konsekvens for CO2-udledningen, og i
• 30 sager hvor en vurdering er udeladt eller vurderet ikke relevant at foretage.

I bilag 1 (Bilag 1. Notat om CO2-konsekvensvurderinger i sager okt-dec 2020) er et skema med antal sager pr. udvalg fordelt på de tre ovenstående grupperinger samt en opsummering af medarbejdernes evaluering. Desuden er en liste med alle de formuleringer, administrationen har anvendt i vurderingerne.

Forsøgsordningen har medført et øget tidsforbrug i administrationen på i alt 27 timer. De fleste timer er anvendt i Natur og Miljø, der har assisteret de øvrige afdelinger med vurderingerne. I mange tilfælde er vurderingerne udelukkende foretaget i Natur og Miljø.

Der er anvendt meget forskellige formuleringer i vurderingerne.

Der er meget forskel på andelen af sager i de enkelte udvalg, hvor det er relevant at vurdere på CO2-konsekvensen.

Medarbejderne har generelt haft meget svært ved at lave vurderingerne. Mange gange mangler der data for el- varme- og transportforbrug, som skal bruges til at vurdere ud fra. Hvis data skal estimeres, vil det medføre et højere tidsforbrug.

Ofte er det ikke relevant at vurdere CO2-konsekvens, og mange medarbejdere er ikke i stand til at afgøre, om det er tilfældet.

Indenfor bygge- og planprojekter har medarbejderne givet udtryk for, at det er problematisk, at der ikke medtages vurderinger af byggematerialer og inventar, da det har en meget stor indflydelse på CO2-udledningen. Den CO2-udledning, som kommer fra byggeriet medregnes i dag ikke i kommunens CO2-opgørelser.

Ingen direkte effekt.

Byrådet

Indstiller, at forsøgsordningen forlænges til medio 2022.

Liste C og liste V kan ikke tiltræde, at forsøgsordningen permanentgøres, da ressourceforbruget ikke står mål med kvaliteten af beslutningsgrundlaget.

Borgemsteren orienterede om:

- deltagelse i gruppeformandsmødet

- det maritime erhvervshus

- vejdirektoratets forventede høringssvar ift. kommuneplanforslaget.

- cykelstien fra Ollerup til Svendborg

- indbydelse til gruppeformænd fra de partier der ikke er repræsenteret i Beskæftigelses- og integrationsudvalget