Børne- og Ungeudvalget

Godkendt.

Orientering om nuværende ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet.

Børne- og Ungeudvalget får fremlagt modeller for ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet på et ekstraordinært møde den 27. august 2018. I den forbindelse præsenteres den nuværende ledelsesstruktur for udvalget.

Præsentationen vil foregå på udvalgsmødet.

Dagtilbudsloven

Udvalgsmedlem Mette Kristensen, Venstre, har fremsendt følgende til behandling i Børne- og Ungeudvalget:

Flere partier har i pressen ytret sig om lukning af hele eller dele af skoler, som indgår i den såkaldte garantiordning vedtaget af et flertal af kommunalbestyrelsen tilbage i 2014. Dette skaber en del unødvendig utryghed i de respektive lokalområder og forstærker en negativ udvikling i områderne, idet forældre med usikkerheden om skolens eller børnehavens fremtid i mente risikerer at fravælge det lokale tilbud.

Venstre ønsker i stedet at vende denne udvikling og skabe ro og balance, ikke kun i lokalområderne men blandt alle skoler i hele kommunen. Vi ønsker at sende et signal om, at udvikling af lokalområderne er en forudsætning for udvikling i hele kommunen – også i fremtiden. I den sammenhæng er det afgørende at fastholde en decentral struktur og sikre, at der også findes et skole- og dagtilbud i lokalområdet.

Partierne bag sidste års budgetforlig 2019 – 2022 gav hinanden håndslag på, at der var ”enighed om at fastholde den nuværende skolestruktur og indenfor den eksisterende ramme at finde en tildelingsmodel, der sikrer de enkelte skoler”. Denne proces ønsker Venstre nu at igangsætte i samarbejde med skolebestyrelserne, partierne bag sidste års budgetforlig samt nye partier og lister af kommunalbestyrelsen.

Indstilling til beslutning i Børne- og Ungeudvalget:

• Udvalget anerkender aftalen i sidste års budgetforlig og fastholder den nuværende skolestruktur i indeværende periode.
• Der indkaldes til forhøring og dialogmøde med skolebestyrelserne fra de skoler, som frem til og med skoleåret 2021/2022 vil skulle indgå som en del af garantiordningen, herunder Vestermarkskolen, ISSØ-Skolen, Skårup Skole og Stokkebækskolen. De øvrige skoler kan naturligvis også inviteres og deltage i dialogen.
• I dialogen med skolebestyrelserne drøftes mulige fremtidige modeller for en tildelingsmodel samt langtidssikrede lokale løsninger, der sikrer de enkelte skoler.
• Administrationen udarbejder og beskriver forskellige modeller ud fra drøftelserne med skolebestyrelserne, og udvalget beslutter herefter en fremtidig model med ikrafttrædelse ved opstart af skoleåret 2019/2020.
• En procesplan for ovenstående fremlægges Børne- og Ungeudvalget på det næstkommende udvalgsmøde i juni måned.

Drøftet.

Dispensation fra det maksimale klasseelevtal på Tåsingeskolen i skoleåret 2018/19.

En familie er lige tilflyttet Tåsingeskolens distrikt, tæt på Afd. Sundhøj og vil gerne have sit barn indskrevet der i 3. årgang.

3. årgang på Afd. Sundhøj har i øjeblikket indskrevet 26 elever i både 3.a og 3.b.

Skolebestyrelsen på Tåsingeskolen søger om dispensation fra det maksimale klasseelevtal på Tåsingeskolen i skoleåret 2018/19 og frem til elev nr. 27 i 3.a. på Afd. Sundhøj.

En klasses størrelse er maksimalt 26 elever.

Folkeskoleloven.

Beslutning om plan for indfasning af det økologiske bronzemærke i kommunale køkkener indenfor direktørområdet Børn, Unge, Kultur og Fritid jf. Byrådets beslutning 27. februar 2018.

Sagen forelægges i Børne- og Ungeudvalget med henblik på beslutning vedrørende køkkener indenfor udvalgets område.

Sagen forelægges ligeledes i Kultur- og Fritidsudvalget for beslutning vedrørende køkkener indenfor Kultur og Fritid.

Svendborg Byråd besluttede 27. februar 2018, at alle kommunens køkkener skal opnå Det Økologiske Bronzemærke, hvor andelen af økologiske fødevarer udgør 30-60% af køkkenets samlede fødevareindkøb. Omlægningen skal ske senest ved udgangen af 2019 og indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Det Økologiske Spisemærke er en gratis statskontrolleret mærkningsordning, som er udarbejdet med henblik på storkøkkener (offentlige og private), som ønsker at vise niveauet af deres økologiske engagement. Det kontrolleres af Fødevarestyrelsen, som også administrerer reglerne på området. For at opnå et økologisk spisemærke kræves tre måneders registrering af fødevareindkøb, hvor andelen af økologi fremgår.

I Børn, Unge, Kultur og Fritid er der foretaget en kortlægning af nuværende andel af økologi i kommunale køkkener. Kortlægningen viser, at Sundet Børnely og Nymarkskolen allerede har Det Økologiske Spisemærke. Derudover arbejder en række andre køkkener med en vis andel af økologi.

Som led i en plan for indfasning af Byrådets beslutning er der behov for at tage stilling til, hvilke typer køkkener og madordninger m.m., der skal omfattes af certificeringsordningen. Indenfor Børn, Unge, Kultur og Fritid er der foretaget en kortlægning af køkkener ud fra følgende kategorier:

1. Storkøkken

Køkkenet er registreret hos fødevarestyrelsen og producerer og leverer mad til den endelige bruger på det sted, hvor det tilberedes

2. Anretterkøkken
   Maden leveres typisk af underleverandør, f.eks. nogle frokostordninger i dagtilbud
3. Mindre kommunale køkkener
   Madkundskabslokaler, SFO’er, frugtboder, m.fl.
4. Mad- og frugtordning direkte ml. forældre og leverandør
   Madpakker og mælk bestilles online
5. Madproduktion i halcafeterier
   Samarbejdsaftaler og/eller forpagtningsaftaler

Se bilag Typer af kommunale køkkener i BUKF for en nærmere beskrivelse af de fem kategorier samt angivelse af køkkener, som indgår i hver kategori.

Det foreslås, at alle storkøkkener (Type A) omfattes af målsætningen om Det Økologiske Bronzemærke. For de selvejende dagtilbud, som producerer mad, indarbejdes målsætningen i partnerskabsaftalerne med Svendborg Kommune, da serviceniveauet i selvejende dagtilbud generelt er det samme som i de kommunale. I samarbejde med KL pågår desuden en afdækning af de juridiske forpligtelser for de private dagtilbud i forlængelse af Byrådets beslutning vedrørende økologi.

Det foreslås dernæst, at anretterkøkkener (Type B) ligeledes omfattes af målsætningen, da en stor del af frokostordninger og dermed bespisning af børn i kommunens dagtilbud varetages via anretterkøkkener. Det kræver imidlertid, at leverandørerne af fødevarer til anretterkøkkenerne opnår Det Økologiske Bronzemærke. Der indgås dialog med de respektive leverandører med henblik på over tid at opnå 30-60% økologi.

De øvrige typer af køkkener (Type C-E) foreslås ikke omfattet af kravet om Det Økologiske Bronzemærke, da den administrative byrde vurderes større end hensigtsmæssigt eller muligheden for at stille krav ligger for langt fra den kommunale bemyndigelse. Derimod kan disse køkkentyper efter behov understøttes i arbejdet med økologi ved hjælp af andre mulige handlinger; herunder kursus i økologiomlægning, tydelig mærkning af økologiske varer i indkøbssystemet som letter registrering, erfaringsudveksling blandt medarbejdere i kommunale køkkener etc.

Der foreslås følgende proces for indfasning af Det Økologiske Spisemærke

Efteråret 2018:

• Orientering om beslutning vedrørende Det Økologiske Bronzemærke

2019

• Økologimålsætningen forventes indarbejdet i nye fælleskommunale indkøbsaftaler om fødevarer
• Indsamling af dokumentation af indkøb over tre måneder i de omfattede køkkener
• Ansøgning om bronzemærket i de omfattede køkkener
• Understøttelse af omlægningsproces i storkøkkener og anretterkøkkener samt arbejdet med økologi i øvrige køkkener

Efteråret 2019

• Status til Børne- og Ungeudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget

Godkendt.
Venstre kan ikke følge indstillingen og henviser til beslutning ved byrådsmødet den 27-02-2018. Venstre er ikke imod brug af økologiske fødevarer men ønsker at fastholde institutionernes frie valg og decentrale styring. Venstre ønsker dermed ikke at indføre økologi med tvang. 

Orientering om aftalens initiativer og forventede konsekvenser for dagtilbud og skoler.

Den 28. maj 2018 indgik regeringen sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale om bekæmpelse af parallelsamfund. Aftalen indeholder flere initiativer, som berører dagtilbud og skoler. Aftalens initiativer forventes at blive fremsat i Folketinget i efteråret 2018. Børne- og Ungeudvalget blev på mødet den 20. juni kort orienteret om aftalen. 

Aftalens overordnede mål er at mindske antallet af udsatte boligområder samt bidrage til at børn fra udsatte boligområder i højere grad udvikler deres sprog og generelle læringsparathed samt stifter bekendtskab med danske traditioner, normer og værdier.

Svendborg Kommune har ét udsat boligområde, som dækker Byparken/Skovparken i Svendborg by. Aftalens initiativer har således konsekvenser for Svendborg Kommune. Aftalens initiativer og forventede konsekvenser for dagtilbud og skoler er beskrevet i vedhæftede bilag.

Bedre fordeling af børn i børnehuse

Andelen af børn fra udsatte boligområder må højst udgøre 30 pct. i hvert børnehus. Hvis kommunerne ønsker at tilbyde børn uden for udsatte boligområder en plads i et børnehus i et udsat boligområde, så skal kommunerne også tilbyde en plads i et børnehus uden for et udsat boligområde. Lovændringen gælder for kommunale, selvejende og private børnehuse og forventes at træde i kraft 1. januar 2020.

I Fyrtårnet Børnegården Byparken, Fyrtårnet Byparkens Vuggestue og Børnebyøster Paraplyen udgør andelen af børn fra det udsatte boligområde mere end 30 pct.

For at imødekomme initiativet skal børn fra det udsatte boligområde i mindre grad tilbydes plads i de tre børnehuse, og andelen af børn uden for det udsatte boligområde skal forhøjes. Da Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue er beliggende i det udsatte boligområde skal børn uden for det udsatte boligområde tilbydes to pladser.

Initiativet medfører, at der skal bruges flere pladser i Svendborg by for at opfylde pladsgarantien, idet nogle børn ikke må tilbydes bestemte pladser og andre børn skal tilbydes to pladser. Ifølge Børnetalsprognose og kapacitet 2018 – 2022 forventes der få ledige 0-2 års pladser i Svendborg by frem mod 2020, og mangel på 0-2 års pladser i Svendborg by fra 2021. Initiativet medfører således anlægsudgifter til 0-2 års pladser.

Initiativet kan medføre, at Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue nedlægges, hvis forældre uden for det udsatte boligområde ikke vælger plads i de to børnehuse, hvorved kapaciteten i Svendborg by reduceret med 44 0-2 års pladser og 60 3-5 års pladser. Initiativet kan således medføre betydelige anlægsudgifter til 0-2 års pladser og 3-5 års pladser.

Det private børnehus Børnebiksen er ligesom Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue beliggende i det udsatte boligområde. I Børnebiksen udgør andelen af børn fra det udsatte boligområde mindre end 30 pct.

Hvis Børnebiksen har mere end 30 pct. børn fra det udsatte boligområde skal godkendelsen tilbagekaldes, hvorved kapaciteten i Svendborg by reduceres med 14 0-2 års pladser og 40 3-5 års pladser, hvilket medfører betydelige yderligere anlægsudgifter til 0-2 års pladser og 3-5 års pladser ud over ovennævnte.

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige fra udsatte boligområder

Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et børnehus eller en dagpleje som 1-årig, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen i et børnehus. Det obligatoriske læringstilbud er gratis for forældrene. Lovændringen forventes at træde i kraft 1. juli 2019.

Fra 2020 forventes det at ca. fem helårsbørn skal optages i et obligatorisk læringstilbud. Ifølge Børnetalsprognose og kapacitet 2018 – 2022 forventes der få ledige 0-2 års pladser i Svendborg by frem mod 2020, og mangel på 0-2 års pladser i Svendborg by fra 2021. Initiativet forventes således at medføre anlægsudgifter til 0-2 års pladser.

Sprogprøver i 0. klasse på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder

Der skal indføres sprogprøver i 0. klasse på grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst én gang inden for de seneste tre år. Lovændringen gælder for folkeskoler og frie grundskoler og forventes at træde i kraft fra skoleåret 2019/2020.

Initiativet har ikke konsekvenser for Svendborg Kommune.

Konsekvent indgriben over for folkeskoler med vedvarende dårlige resultater

For folkeskoler der vedvarende leverer dårlige faglige resultater, som er gradvis optrappende indføres der nye statslige sanktionsmuligheder. Lovændringen gælder for alle folkeskoler, og forventes at træde i kraft fra skoleåret 2019/2020.

Initiativet har ikke konsekvenser for Svendborg Kommune.

Styrket forældreansvar for forældre til elever i folkeskolen

Forældreansvaret skal styrkes ved at indføre en central pligt for forældre i forhold til elevernes skolegang i folkeskolen. Hvis en elev har mere end 15 pct. ulovligt fravær i løbet af et kvartal standses børneydelsen. Lovændringen gælder for alle folkeskoler, og forventes at træde i kraft fra skoleåret 2019/2020.

Med initiativet får skolelederen en objektiv pligt til altid at underrette, såfremt en elev har ulovligt fravær på mere end 15 pct. i et kvartal. Initiativet kan medføre flere underretninger.

Taget til efterretning.

Orientering om ansøgninger om puljemidler fra Socialstyrelsen til forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud.

Dagtilbud i Svendborg Kommune ansøger aktuelt om puljemidler fra Socialstyrelsen til forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud. Ansøgningsfrist er den 14. august 2018.

Målgruppen for puljen er dagtilbud med høj andel af børn i udsatte positioner. Projektperiode er fra den 1. oktober 2018 til den 30. september 2022.

Ansøgningspuljens formål er at mindske betydningen af negativ social arv ved at styrke udsatte børns læring og trivsel gennem forsøg med målrettede sociale og tværfaglige indsatser i dagtilbud med høj andel børn i udsatte positioner. Der er lagt op til, at man i de målrettede indsatser styrker, udvikler og systematiserer dagtilbuddenes samarbejde med forældrene, tværfaglige aktører og frivilligområdet.

Svendborg Kommunes Dagtilbud har ansøgt om puljemidler til følgende sociale indsatser:

Projekt NUSSA SkoleParat
NUSSA er et udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram, der her målrettes de 3-6 årige børn i dagtilbud. Primært børn med anden etnisk baggrund end dansk – og deres forældre.
Programmet handler om at opbygge og styrke børns følelses-, personlighedsmæssige og sociale ressourcer igennem glædesfyldt, engageret og struktureret leg.
Projektet indeholder sideløbende med børnegruppeforløbene en forældreinddragelse. Forældre til det deltagende barn tilbydes 4 temamøder, som har til formål, at styrke deres kompetencer i forhold til deres børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Temamøderne gennemføres med tværfaglige undervisere fra sundhedsplejen, PPR, ressourcepædagoger og Interkulturelt Team. Temaerne er: Det sunde Børneliv, Samspil og Opdragelse, Leg og Læring og Sproglig Udvikling i hjemmet.

Der planlægges 24 NUSSA børnegruppeforløb i projektperioden. Der ansøges om, at få uddannet 16 tværfaglige medarbejdere i NUSSA-programmet. Det forventes at ca. 216 børn - og deres forældre vil gennemføre forløbene i projektperioden.
Ansøgt om 3,4 mio. kr. over en ca. 3-årig periode.

Projekt Etnisk Flerfamiliegruppe
Dette projekt er en nytænkning omkring målgruppe i forhold til eksisterende projekt Flerfamiliegruppe, der er funderet i PPR-regi og gennemføres i et tværfagligt samarbejde imellem PPR-psykologer og dagtilbuds-ressourcepædagoger.
Projekt Etnisk Flerfamiliegruppe vil tage udgangspunkt i det eksisterende tilbuds form og på forsøgsbasis udvikle et gruppeforløb målrettet børn og forældre med anden etnisk baggrund, hvor der bl.a. tages hensyn til kulturelle forhold og særlige livsomstændigheder, der kan have betydning for forældrenes samspil med deres børn.
Formålet med gruppeforløbet er - igennem fagligt input om fx opdragelse, samspil og relationer, barnets trivsel og udvikling, og via støttet samvær imellem barn og forældre ved gruppemøderne - at styrke forældrenes evne til at understøtte deres barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
De tværfaglige aktører vil være psykologer fra PPR og interkulturelle pædagoger fra Interkulturelt Team.

Der planlægges 3 Etnisk Flerfamilie-gruppeforløb i projektperioden. Det forventes at ca. 24 familier vil gennemføre forløbene i projektperioden.
Ansøgt om 0,7 mio. kr. over en ca. 3-årig periode.

Projekt Læsevenner
Projektansøgningen er i dette projekt målrettet Svendborg Kommunes samarbejde med frivillige aktører om målrettede sociale indsatser, der kan modvirke læringsulighed og negativ social arv.
Projektet skal konkret styrke børn i udsatte positioners sproglige udvikling og læselyst, herunder styrke forældres deltagelse i deres børns sproglige udvikling i hjemmet.
Projekt Læsevenner er et tilbud til børn, primært med anden etnisk baggrund end dansk, i udsatte positioner, hvor den frivillige læseven i en periode på et halvt år kommer i hjemmet og læser med barnet og familien. Derudover er det tanken, at Læsevenner også får deres faste gang i 8 børnehuse i Svendborg Kommune én gang om ugen og er læseven for de deltagende børn. Der forventes et samarbejde med Svendborg Kommunes Bibliotek omkring udvikling og gennemførelse af indsatsen. Der søges projektmidler til en projekt-koordinator for forløbet, samt til materiale – læsekufferter – til brug ved læse-stunderne.

Der planlægges 20-25 Læseven-indsatser om året i projektperioden og det forventes, at der vil være ca. 70 familier og 8 dagtilbud, der vil få besøg af læsevenner i projektperioden.
Ansøgt om 1,4 mio. kr. over en ca. 3-årig periode.

Dagtilbudsloven

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Orientering om uddannelsespolitik.
• Orientering om tilskud fra Socialstyrelsen til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud.