Børne- og Ungeudvalget

Orientering om status på Ungekontaktens udviklingsmål.

Med ”lov om kommunal indsats for unge under 25 år”(ungeindsatsloven) er der blevet indført et lovkrav om, at kommunerne skal etablere en sammenhængende og koordineret ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet, som har det fulde ansvar for unge fra 15 til 25 år.

Børne- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget godkendte i januar 2019, at Ungekontakten i Svendborg Kommune fastholdes i dens nuværende form, som den fortsatte ramme om Svendborg Kommunes sammenhængende ungeindsats, og at nye opgaver, som følger af ungeindsatsloven, håndteres i Ungekontaktens eksisterende rammer.

Som et led i udmøntningen af aftalen ønskede de politiske udvalg bag Ungekontakten at modtage en evaluering af samarbejdet i Ungekontakten i forhold til Ungekontaktens 5 udviklingsmål. De 5 udviklingsmål er:

• Andelen af unge, der fortsætter direkte på en ungdomsuddannelse efter endt grundskole øges.
• Andelen af unge, der afslutter en ungdomsuddannelse øges.
• Flere aktivitetsparate bliver uddannelsesparate.
• Det samlede antal uddannelseshjælpsmodtagere reduceres.
• Intentionen med Ungekontakten opleves at være opfyldt blandt medarbejdere og de unge, herunder en oplevelse af at der sker en koordineret indsats, på det forebyggende og sociale område.

Status på Ungekontaktens udviklingsmål udviser samlet set positive resultater.

Udviklingsmålene 1 og 2 viser, at niveauet for unge som kommer i og igennem ungdomsuddannelser har været relativt konstant, med små udsving årene i mellem, siden Ungekontaktens oprettelse. Udviklingsmålene viser også, at der i dag er færre unge, som der afbryder deres ungdomsuddannelser, end ved Ungekontaktens oprettelse.

Udviklingsmål 3 og 4 viser at der siden Ungekontaktens oprettelse er blevet færre aktivitetsparate og flere uddannelsesparate unge borgere. Aktivitetsparate borgere er borgere, som har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, for at kunne gå videre i uddannelse. Uddannelsesparate borgere er borgere, som med den rette støtte og aktive indsats vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år. Andelen af unge uddannelsesparate borgere er steget fra at udgøre 37,6 procent ved oprettelsen af Ungekontakten til i det seneste år at udgøre 40,3 procent af alle uddannelseshjælpsmodtagere. Endelig er det samlede antal uddannelseshjælpsmodtagere reduceret fra 527 til 444 fuldtidspersoner siden Ungekontaktens oprettelse.

De unge som blev interviewet i forbindelse med evalueringen af udviklingsmål 5, gav udtryk for at deres oplevelser med Ungekontaktens håndtering af deres sag i overvejende grad var positive. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at de fortalte at Ungekontakten har haft en positiv betydning for deres progression mod en selvstændig voksentilværelse via enten uddannelse eller job.

Som led i arbejdet med evalueringen af Ungekontaktens 5 udviklingsmål, har medarbejderne været inviteret ind til en fælles faglig drøftelse. I den fælles faglige drøftelse mellem medarbejdere og chefer, var der fra medarbejdersiden et væsentligt ønske om at styrke Ungekontaktens tværfaglige samarbejde ved hjælp af et øget fokus på fælles temadage med dels relevante tværfaglige cases, og dels oplæg omkring specifikke cases fra de enkelte afdelinger i Ungekontakten.

Et øget fokus på tværfaglige temamøder og specifikke ungecases vil understøtte medarbejdernes viden om, og indsigt i, den samlede tværfaglige ungeindsats. Dette betyder, at medarbejderne vil opnå et bedre vidensgrundlag til at arbejde prioriteret ind i den systematiske og koordinerede indsats inden for det forebyggende og sociale ungeområde på tværs af Ungekontaktens afdelinger.

Af overstående grund er det Chefgruppens intention i 2020 at udrulle medarbejdernes ønske ved til en start at afholde kvartalsvise temamøder.

Arbejdet med Ungekontaktens udviklingsmål og udmøntningen af ungeindsatsloven vil blive fulgt løbende af Ungekontaktens styregruppe.

Taget til efterretning. Udvalget ønsker at Ungekontaktens mål tages op på fællesmøde med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.

Med henblik på videre drøftelse har Skoleafdelingen udarbejdet oplæg vedrørende undervisning af tosprogede elever i folkeskolen med behov for basisundervisning. Oplægget indeholder blandt andet overblik over gældende lovgivning samt eksempler på erfaringer fra egen og andre kommuner. Derudover præsenteres overvejelser i forhold til en generel styrkelse af kvaliteten af arbejdet med dansk som andetsprog.

Baggrund

Udvalget for Børn og Unge besluttede den 7. december 2016 den fremtidige organisering af modtagelsesklasser, herunder principper for oprettelse og nedlæggelse af modtagelsesklasser inden for den besluttede ramme.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 16. januar 2019 blev udvalget orienteret om det forventede antal modtagelsesklasser i skoleåret 2019/20. På mødet blev det besluttet, at organiseringen af modtagelsesklasserne skulle drøftes i efteråret 2019.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 13. november 2019 blev udvalget orienteret om det aktuelle og forventede elevtal i 2020 i kommunens modtagelsesklasser samt i ordningen på 0. klassetrin. Samtidig blev der orienteret om, at Skoleafdelingen havde igangsat en intern evaluering af den eksisterende organisering samt udarbejdelse af oplæg til drøftelse på mødet i Børne- og Ungeudvalget primo 2020.

Lovgrundlag

Det fremgår af bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog samt ministeriets tilhørende vejledning og efterfølgende præciseringer, at:

• Tosprogede elever med behov for sprogstøtte skal ved optagelse i folkeskolen gives undervisning i dansk som andetsprog
• Til elever, der har sproglige forudsætninger for at deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives undervisningen i dansk som andetsprog som supplerende undervisning
• Til elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning i klassen uden særlig støtte, gives undervisningen i dansk som andetsprog som basisundervisning – (der er typisk tale om nyankomne elever men ikke altid)
• Basisundervisning kan gives i en af følgende former:
  • I modtagelsesklasse
  • På særlige hold eller som enkeltmandsundervisning
  • Udvidede modtagelsesklasser på 8. – 10. klassetrin – for elever, der er flyttet til Danmark, efter de er fyldt 14 år.
• Elever, der vurderes til at have behov for basisundervisning og samtidig indskrives direkte i almenundervisning, skal modtage basisundervisning uden for almenundervisningen på hold eller som enkeltmandsundervisning.
• Undervisning i dansk som andetsprog skal gives i et omfang og af en varighed, der modsvarer den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det er ikke lovligt at give eleverne færre timer til basisundervisning, end eleven har behov for.

Denne sagsfremstilling vedrører alene elever med behov for basisundervisning. 

Erfaringer fra andre kommuner

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav i november 2019 en rapport, hvor de præsenterer en undersøgelse af direkte indskrivning af nyankomne elever i almenklasser i folkeskolen. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i 96 af landets kommuner samt interview og observation i 6 kommuner.

Undersøgelsen viser, at 56 pct. af de danske kommuner indskriver nyankomne elever i almenklasser i større eller mindre grad.

Hovedkonklusionerne er, at:

• som udgangspunkt har de nyankomne elever gavn af at blive direkte indskrevet i almenklassen, da de fra dag et bliver en del af et alment fællesskab
• direkte indskrivning styrker elevernes mulighed for at danne relationer, ligesom de slipper for endnu et skifte.

Ifølge rapporten er den største udfordring, at de fagprofessionelle vurderer, at de nyankomne elevers behov for sprogstøtte ikke kan imødekommes i tilstrækkelig grad med de ressourcer, der er tilgængelige.

• Derudover peges på følgende opmærksomhedspunkter:
  • Der er behov for fleksibel tilrettelæggelse og fleksibel ressourceanvendelse, herunder intensive opstartsforløb
  • Der er et væsentligt behov for kompetenceudvikling af almenlærere
  • Enkelte sætter spørgsmålstegn ved, om eleverne udvikler et sprogligt fundament, der er stærkt nok til at bære dem gennem resten af deres skoleliv
  • Der er behov for afklaring af de lovgivningsmæssige rammer.

Erfaringer fra Svendborg Kommune

Skoleafdelingen har i efteråret gennemført en intern evaluering af de hidtidige erfaringer med den nuværende struktur med modtagelsesklasser på to skoler. Det er sket ved inddragelse af ledere, mellemledere og medarbejdere, der er i berøring med eller har ansvar for området.

Hovedkonklusionerne er, at:

-          at undervisning i modtagelsesklasser giver ro til opgaven for både børn og medarbejdere, det vil sige at lære sprog, at lære kultur og lære at gå i skole

-          at eleverne får en god øvebane, der giver ro og overskud til at komme til orde i fælles drøftelser, og det er vigtigt i opbygning af sproglige kompetencer.

-          at eleverne har mulighed for at spejle sig i andre elever, der er i samme situation som en selv

-          at medarbejdere får opbygget ekspertise inden for området.

Samtidig kan det konstateres, at modtagelsesklasser medvirker til, at eleven får endnu et skift i sit skoleforløb, og de ikke får opbygget netværk i sit eget skoledistrikt fra starten, ligesom det kan give logistiske udfordringer for forældrene, hvis de bor langt fra modtagelsesklasserne. Elever og forældre kan også føle sig anderledes, fordi undervisningen sker adskilt fra almenområdet.

Endelig er det et opmærksomhedspunkt, at lærerne i en modtagelsesklasse risikerer at holde for længe på eleverne, fordi de bliver for beskyttende.

Skoleafdelingen vil præsentere alternativer til den eksisterende model i Svendborg Kommune på mødet.

Kvalitetssikring

Som det fremgår af ovenstående, er der ikke noget entydigt svar på, hvorvidt undervisning i modtagelsesklasse, på hold eller som enkeltmandsundervisning er bedst. Dertil er der en række supplerende parametre, der må tages betragtning, uafhængig af den måde man strukturerer modtagelsesundervisningen på. Det er:

-          Kvalitet i opgaveløsningen, herunder klare rammer og systematik

-          Lovmedholdelighed

-          Fleksibel ressourceanvendelse

-          Styrkelse af kompetenceopbygning på almenskolerne

-          Tydelig ledelse af arbejdet med dansk som andetsprog.

Derfor igangsætter Skoleafdelingen, i samarbejde med Interkulturelt Team, et forløb, der skal munde ud i en styrket kvalitet i arbejdet med tosprogede elever i Svendborg Kommune. Der vil blandt andet være fokus på:

-          Klarhed over de lovgivningsmæssige rammer

-          Ensartet visitation/afdækning af nyankomne elevers ressourcer

-          Valg/udvikling af fælleskommunal elevhandleplan for alle elever, der modtager basisundervisning

-          Brug af frivillige nationale test i dansk som andetsprog

-          Styrket systematisk forældresamarbejde.

-          Systematisk samarbejde mellem Familieafdelingen, PPR og Interkulturelt Team.

-          Fortsat kompetenceudvikling på tværs af basisundervisning og supplerende undervisning i dansk som andetsprog med inddragelse af DSA-netværk.

-          Systematisk samarbejde med skoleledelsen i relation til understøttelse af elever, der modtager basisundervisning eller supplerende undervisning.

Drøftet.

Afbud fra Maria Haladyn (A), hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Beslutning om at gøre nuværende midlertidige placering af Svendborg Juniorklub afd. Centrum på Ørkildskolen afd. Byen permanent.

Den 29. maj 2018 blev det i Byrådet besluttet at flytte Svendborg Juniorklub afd. Centrum i forbindelse med salg af Bagergade 28.

Forudsætningerne var på den tid, at de to afdelinger skulle samles i afdeling Holbøllsminde ved at placere en pavillon ved afdeling Holbøllsminde og en satellit på Ørkildskolen og derved udvide kapaciteten.

Pavillonen skulle overflyttes fra Øbakkerne – Solsikken, når tilbygningen til Solsikken stod færdig.
 

Midlertidig løsning

Renovering af Solsikken blev forsinket, og pavillonen kunne dermed ikke tages i brug inden 1. august 2019, hvor Svendborg Juniorklub skulle flyttes ud af lokalerne i Bagergade. Der blev iværksat en midlertidig løsning på Ørkildskolen afd. Byen, hvilket medførte istandsættelse af billedkunstlokalerne i kælderen til juniorklubbens brug, handicapvenlige forhold (toilet og indgang) samt etablering af billedkunstlokaler på 3. sal i de forhenværende madkundskabslokaler. Børne- og Ungeudvalget fik en mundtlig orientering på udvalgsmødet den 16. januar 2019.

Evaluering af lokaler på Ørkildskolen

Der har været en tilgang af indmeldte børn efter indflytning på Ørkildskolen. Antallet af indmeldte i afdeling Centrum pr. 1. december 2019 er 83 mod 67 indmeldte børn på samme tidspunkt i 2018. Fremmøderegistrering på afdeling Centrum i uge 41 og 44 har vist et gennemsnitligt dagligt fremmøde på 56 børn og maximalt 62 fremmødte børn, mens det gennemsnitlige fremmøde i klubtilbuddet i afd. Holbøllsminde var 24 børn i ugerne 39-41. I 2017 (i Bagergade) blev der lavet fremmødestatistik i uge 39 + 40 på afdeling Centrum, hvor det gennemsnitlige daglige fremmøde i klubtilbuddet var 30 børn.

En evaluering blandt børn, i forældrerådet og blandt medarbejdere knyttet til afdeling Centrum har vist et fælles ønske om at fastholde den nuværende løsning. Evalueringen har ligeledes vist, at juniorklubben har behov for adgang til kontorfaciliteter, hvor personhenførbare oplysninger kan opbevares og behandles. Der opleves et øget pres på udeområderne, fordi flere børn benytter dem i tidsrummet fra 14.00-17.00. Der pågår dialog mellem skoleledelsen og ledelse og medarbejdere i juniorklubben om løsninger på begge dele.

Ved en permanent placering af Svendborg Juniorklub afdeling Centrum på Ørkildskolen afdeling Byen indgår pavillonen ikke længere i rammerne for husning af Svendborg Juniorklub.

Godkendt.

Afbud fra Maria Haladyn (A), hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Orientering om bevilligede ansøgningspuljer på dagtilbudsområdet.

Dagtilbudsområdet har de senere år gennemgået betydelige lovændringer blandt andet dagtilbudsreformen fra juni 2017. Lovændringerne er fulgt op af en række ansøgningspuljer, der søger at understøtte kommunernes arbejde med at omsætte lovændringerne. Nedenfor orienteres om otte bevilligede ansøgningspuljer på dagtilbudsområdet i perioden 2018 - 2023, som samlet udgør 18,6 mio. kr. samt 1,7 mio. kr. til Sundhedsafdelingen, samlet 20,3 mio. kr.

Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet

I forbindelse med den politiske aftale fra juni 2017 ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet” modtager Svendborg Kommune midler fra tre puljer.

Fyrtårnet Byparkens Vuggestue og Sundbyøster Paraplyen modtager fra 2018 til 2021 samlet 3,8 mio. kr. fra puljen til flere pædagogiske medarbejdere til institutioner med mange børn i udsatte positioner. Børnehusene har ansat pædagogiske medarbejdere til at styrke læringsmiljøerne, forældresamarbejdet og den tidlige og forebyggende indsats for børnene. Børne- og Ungeudvalget blev orienteret om ansøgningen den 3. juli 2018.

Dagtilbudsområdet modtager fra 2019 0,2 mio. kr. til førstehjælpskurser for medarbejdere i kommunale, selvejende og private dagtilbud. I 2019 har 78 medarbejdere deltaget i et grundforløb, og 31 medarbejdere har deltaget i et genopfølgningsforløb. Kompetenceudviklingen fortsætter i 2020, hvor det forventes at yderligere 200 medarbejdere deltager i førstehjælpskurser. Børne- og Ungeudvalget blev orienteret om ansøgningen den 10. oktober 2018.

Dagtilbudsområdet modtager fra 2019 til 2021 1,4 mio. kr. til Projekt Læsevenner, som er et tilbud til børn primært med anden etnisk baggrund. Projektets formål er at styrke børns sproglige udvikling og læselyst og forældres deltagelse i deres børns sproglige udvikling. En frivillig læseven kommer i børnenes hjem og børnehus for at læse med barnet og familien. Projektet gennemføres i samarbejde med Svendborg Kommunes Bibliotek. Børne- og Ungeudvalget blev orienteret om ansøgningen den 15. august 2018.

Realisering af den styrkede pædagogiske læreplan

Dagtilbudsområdet modtager fra 2018 1,5 mio. kr. til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i forbindelse med realisering af den styrkede pædagogiske læreplan. Midlerne er anvendt til kompetenceudvikling for pædagogiske teamledere i kommunale og selvejende dagtilbud samt ledere i private dagtilbud.

Forløbet har givet lederne en teoretisk og praksisnær forståelse af de nye krav i den styrkede pædagogiske læreplan, og betyder at ledelsen, tæt på børnene, kan omsætte de nye krav og understøtte medarbejderne i deres kompetenceudvikling som afvikles i perioden 2019-2020. Børne- og Ungeudvalget blev senest orienteret om status på arbejdet med den styrkede pædagogisk læreplan den 13. november 2019.

1000 dages programmet – en bedre start på livet

Som led i ”1000 dages programmet – en bedre start på livet” fra finansloven for 2019 modtager Svendborg Kommune midler fra fire puljer.

Vesterlunden Nordlyset, Vesterlunden Nordenvinden, Sundbyøster Kobberbækken og Fyrtårnet Mariasøstrenes Børnehus modtager fra 2020 til 2022 samlet 6,5 mio. kr. fra puljen til flere pædagogiske medarbejdere til institutioner med mange sårbare og udsatte 0-2-årige. Midlerne skal anvendes til at ansætte pædagogiske medarbejdere til at styrke læringsmiljøerne, forældresamarbejdet og den tidlige og forebyggende indsats for de 0-2-årige. Børne- og Ungeudvalget blev orienteret om ansøgningen den 12. juni 2019.

Dagtilbudsområdet modtager fra 2020 til 2022 2,8 mio. kr. til en kommunal støtte- og vejledningsindsats for sårbare og udsatte familier. Midlerne skal kvalificere, udvikle og udbrede dagtilbudsområdets ”prøvehandlinger” med vuggestueprojektet, hvor hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet guider og vejleder forældre i forældrerollen og hjemmelæringsmiljøet og skaber større sammenhæng mellem hjem og dagtilbud. Børne- og Ungeudvalget blev orienteret om ansøgningen den 4. december 2019.

Sundhedsafdelingen modtager fra 2019 til 2021 1,7 mio. kr. til at styrke den tværfaglige tidlige indsats til børn og familier i udsatte positioner. Midlerne skal anvendes til flere besøg af sundhedsplejen, og til at styrke systematikken og strukturen i samarbejdet mellem sundhedspleje og dagtilbud med afsæt i de allerede eksisterende trivselsvurderinger. Børne- og Ungeudvalget blev orienteret om ansøgningen den 8. maj 2019.

Dagtilbudsområdet modtager fra 2020 0,6 mio. kr. til at styrke trivsel, udviklings- og læringsmuligheder for 0-2-årige fra sårbare og udsatte familier gennem kompetenceudvikling af pædagoger, pædagogiske assistenter og dagplejere. Kompetenceudviklingen skal tage afsæt i viden om barnets første 1.000 dage.

Bedre fordeling i daginstitutioner

I forbindelse med parallelsamfundsaftalen fra maj 2018 modtager Svendborg Kommune midler fra puljen til bedre fordeling i daginstitutioner.

Fra 1. januar 2020 må andelen af nyoptagede børn bosiddende i udsatte boligområder højst udgøre 30 pct. i alle børnehuse. Børnehuse beliggende i udsatte boligområder har derfor kunne søge midler til skærpelse af børnehusets profil for at tiltrække familier bosiddende udenfor udsatte boligområder.

Fyrtårnet Byparkens Vuggestue, Fyrtårnet Børnegården Byparken og det private børnehus Børnebiksen modtager fra 2020 samlet 1,9 mio. kr. til skærpelse af børnehusenes profil. Midlerne kan anvendes til lønudgifter til pædagogiske medarbejdere, kurser og efteruddannelse for pædagogiske medarbejdere, anskaffelser målrettet det pædagogiske arbejde og udgifter til aktiviteter målrettet børnene.

Taget til efterretning.

Afbud fra Maria Haladyn (A), hvorfor Pia Dam (A) deltog som suppleant.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Kommende større sager