Børne- og Ungeudvalget

Status på arbejdet med Det Økologiske Spisemærke i de kommunale køkkener på Børne- og Ungeudvalgets område

Svendborg Byråd besluttede 27. februar 2018, at alle kommunens køkkener skal opnå Det Økologiske Bronzemærke, hvor andelen af økologiske fødevarer udgør 30-60% af køkkenets samlede fødevareindkøb. Omlægningen skal ske senest ved udgangen af 2019 og indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Børne- og Ungeudvalget besluttede den 15. august 2018, at Det Økologiske Bronzemærke for kommunale køkkener på Børne- og Ungeudvalgets område skal omfatte godkendte produktionskøkkener, som er registreret ved Fødevarestyrelsen samt anretterkøkkener i dagtilbud, der modtager frokost fra andre leverandører. Samlet er der pt 12 køkkener indenfor området, som er (eller er på vej til at blive) omfattet af beslutningen om Det Økologiske Bronzemærke: Nymarkskolen, Ørkildskolen afd. Øst, Ørkildskolen afd. Byen, Vestermarkskolen, Tved Skole, Øbakkerne Kirkeby Børnehus, Sundbyøster Humlebien, Sundbyøster Børnely, Fyrtårnet Byparken Vuggestue, CSV Sydfyn (Cafe Tryk), Bo- og aflastningstilbuddet Tankefuld og Botilbud Skovsbo.

Derudover er det besluttet, at der arbejdes mod en øget grad af økologi i mindre køkkener og madordninger.

Med denne sag gives en aktuel status på arbejdet med indfasning af bronzemærket.

For at opnå Det Økologiske Spisemærke er der behov for at indsamle dokumentation for al indkøb over en periode på tre måneder. Det kan være en omfattende opgave afhængig af antallet af indkøbere og indkøbssteder. Til september forventes der at være indgået en ny fælles indkøbsaftale for fødevarer via Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Når den nye fødevareaftale træder i kraft er det muligt at trække et overordnet øko-regnskab for alle fødevarer købt på aftalen, som vil lette certificeringen for de køkkener, der er omfattet. Der er en behandlingstid på op til 4 uger ved Fødevarestyrelsen efter ansøgning om certificering. Det betyder, at enkelte køkkener kan få svært ved at nå certificering inden udgangen af 2019.

De skoler, som er registreret hos Fødevarestyrelsen, er omfattet. Indkøb til madkundskab er ikke omfattet af certificeringen, fordi madkundskabslokaler ikke er registreret som produktionskøkken hos Fødevarestyrelsen, men kun de køkkener, som producerer og sælger på skolen (eks. LOMA).

Tre ud af tolv køkkener er allerede certificeret med Det Økologiske Spisemærke:

• Nymarkskolen (Sølv)
• Bo- og aflastningstilbuddet Tankefuld (Sølv)
• Sundbyøster Børnely (Bronze)

Derudover er der syv køkkener, som har minimum 30% økologiske indkøb, der har indsamlet dokumentation og er på vej med ansøgning om certificering. Disse forventes certificeret inden udgangen af 2019. To af disse køkkener afventer imidlertid godkendelse som produktionskøkken hos Fødevarestyrelsen. De forventes begge godkendt inden sommerferien.

To køkkener revurderer p.t. madproduktionen og dermed køkkenets status hos Fødevarestyrelsen, hvorfor økologigraden p.t. er uafklaret. Der afventes svar fra et enkelt køkken.

Køkkenerne inviteres til et oplæg om Det Økologiske Spisemærke ved Fødevarestyrelsen, hvor der desuden orienteres om den kommende SKI-aftale og mulighederne for øko-regnskab heri. På mødet afdækkes om der er behov for yderligere faglig inspiration i forbindelse med omlægningen til øget økologi.

Dagtilbud med frokostordninger, der ikke har egenproduktion, anvender i dag alle den samme leverandør. Administrationen vil i samarbejde med Indkøbskontoret og de berørte børnehuse indgå i en dialog med henblik på at imødekomme kravet om Det Økologiske Spisemærke af bronze.

For at styrke det eksisterende STU undervisningstilbud under CSV Sydfyn er der i efteråret 2018 undersøgt relevante udviklingstiltag. CSV Sydfyn har besluttet at arbejde videre med etablering af en butik, der skal skabe en fysisk undervisningsramme og sætte konkrete beskæftigelsesmål og perspektiver for den enkelte elev.

STU/CSV Sydfyn tilrettelægger og udfører undervisningsforløb for en bred gruppe af unge med særlige behov. Målgruppen har forskellige kognitive forudsætninger, blandede diagnoser eksempel ADHD, autisme og en del er indenfor målgruppen psykisk sårbare. Fælles for dem alle er, at de profiterer af undervisning som er mest praktisk anlagt, meget struktureret og overskuelig med tydelige dagsprogrammer og kortere undervisningsintervaller.

På STU arbejder man målrettet mod at afklare og videreudvikle målgruppens personlige og faglige kompetencer således, at de efter endt ungdomsuddannelse mestrer deres eget liv med bedst mulige forudsætninger. Al undervisning tager udgangspunkt i bo, arbejde, fritid og almen dannelse, som er de fire hjørnestene i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU.

 Igennem korte eller længerevarende praktikforløb prøver de unge forskellige beskæftigelsesmuligheder af. Det kan eksempelvis være i en børnehave, kantine, butik eller på et landbrug. På skolen udbydes jobrelevante kurser, hygiejnebevis, førstehjælpsbevis og anden undervisning, som hjælper den unge videre i afklaring af beskæftigelse efter CSV.

I efteråret 2018 har en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og ledelse arbejdet med en procesplan vedr. udvikling af STU på CSV.

Arbejdsgruppen har undersøgt hvilke ændringstiltag, der vil bidrage til endnu større motivation hos de unge - både ift. aktivt fremmøde, undervisningsaktiviteter, positivt undervisningsmiljø og endvidere give dem afsæt til videre beskæftigelse. Arbejdsgruppen har evalueret på de nuværende tilbud og erfaringer samt søgt inspiration fra andre velfungerende STU-tilbud.

Arbejdsgruppen har vurderet at det mest optimale udviklingstiltag vil være at ændre den nuværende STU til et 3 delt linjefags tilbud. Der vil blive udbudt følgende linjer; Værksted & Grønt, Butik & Virksomhed samt E-Sport & Teknologi.

De 3 linjers brede aktivitetsindhold sikrer en alsidig undervisning og skaber udvikling af den enkelte unges ressourcer og kompetenceudvikling. Igennem aktiviteterne på de enkelte linjer vil eleverne opleve, at de bidrager til fælles projekter og det faglige fællesskab, idet der er samarbejde og sammenhæng imellem linjerne. Eksempelvis produceres der små salgsartikler til butikken på Værksted & Grønt linjen og udarbejdes hjemmeside og reklame på E-Sport & Teknologi linjen.

Mål for butikslinjen

En butik som fysisk undervisningsramme sætter et konkret beskæftigelsesmål og perspektiv for eleven selv. 

Butikslokalet skal have en bynær beliggenhed tæt på CSV. Butikken skal som udgangspunkt følge de almindelige åbningstider for små butikker i indre by. Undervisningstidsrammen vil blive udvidet, således at denne passer til åbningstiderne. En sidegevinst ved dette, er at de unge som profiterer af senere fremmøde vil blive tilgodeset i dette.

I butikken vil der blive solgt små hjemmelavede produkter såsom;

Genbrugseffekter, pileflet, strikkeartikler, smykker, postkort, skønhedsartikler, citatplakater. 

Der vil blive etableret et samarbejde med små lokale kunstnere om eventuelle udstillinger.  Ligesom butikken også vil have arbejdende værksted, hvor de unge producerer og klargør effekter til butikken.  CSV ønsker at medinddrage eksterne frivilligorganisationer eksempelvis ældresagen, således at de inviteres ind i dialog og møder med de unge igennem det fællesskab der etableres omkring for eksempel håndarbejde.

Med etablering af en butik som undervisnings og praktisk ramme vil der blive skabt mulighed for at arbejde mere specifikt med følgende undermål ift. overordnede uddannelsesmål for STU:

•          Konkrete praktiske øve baner ift. videre praktik/beskæftigelse indenfor butiksområdet.

•          Social træning på mange niveauer.

•          Almen kommunikation og fremmedsprog.

•          Salg og service.

•          Konkret anvendelse af matematik og dansk.

•          Medinddragelse i lokalsamfundet og netværksdannelse.

•          Praktisk håndværk.

•          Træning udi vedligehold og klargøring af effekter og butikslokale.

•          Udvikling af personlige kompetencer såsom at tage medansvar, stabilt fremmøde, overholde aftaler, tage initiativ osv.

Konceptet for butikken vil blive nærmere konkretiseret i løbet af maj 2019. Herefter vurderes konceptet juridisk. Mulighederne for drift af butik, skal vurderes efter kommunalfuldmagtsreglerne om accessorisk virksomhed. Der et som hovedregel forbud om, at en kommune driver handel og håndværk. Der er dog en undtagelse, hvor der er en mulighed for, at en kommune i meget begrænset omfang kan drive handel. Det er en betingelsen for lovligheden, at aktiviteten (handel) har en naturlig og tæt tilknytning til den primæropgave som kommunen skal løse. Det er således en betingelse for etablering og drift af butikken, at denne har en naturlig og tæt tilknytning til uddannelsesvirksomheden for unge under STU. Der vil derfor i den endelige beskrivelse af konceptet blive lagt særlig vægt på, hvordan driften vil foregå, og hvordan den kan bidrage til CSV Sydfyns forpligtelse til at hjælpe unge videre i beskæftigelse.

Det endelige koncept forelægges for Børne- og Ungeudvalget.

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Orientering om elevtalsprognosen for skoleåret 2018/19 til og med 2031/32.

Den senest udarbejdede elevtalsprognose udviser et fald i elevtallet i folkeskoler frem til 2027/28, hvor det er lavest. Herefter stiger det igen.

Ændring i procent fra 2018/19 til 2031/32 for samlede antal elever i folkeskolerne

Elevtalsprognosen udarbejdes årligt på baggrund af:

• Kommunens befolkningsprognose, der er godkendt i økonomiudvalget den 23. april 2019
• De seneste tre års søgemønstre
• Indskrivning til kommende 0. klasse

Elevtal og søgemønstre for det kommende skoleår er afstemt med skolernes egne forventninger.

Desuden er der i årets prognose indlagt en forudsætning om en ny sciencelinje for 7. årgang på Tåsingeskolen samt et ændret optag af elever til Ida Holsts Skole (oprettelse af yderligere en klasse på 7. årgang og frem og nedlæggelse af 10. årgang).

Primære afvigelser i befolkningsprognosen er færre fødsler og flygtninge end forventet.

Oversigten over kommende 0. årgang tager udgangspunkt i skoleårene 2015/16-2019/20, som alene er udtryk for distriktstal og således ikke udtryk for de faktiske elevtal i de konkrete årgange – altså ikke en visning af de elever, der har gjort brug af frit skolevalg, som fremgår af elevtalsprognosen.

Hvis en årgang er større end 24 elever, optages der ikke elever fra andre distrikter. Ved elev nr. 29 oprettes som udgangspunkt yderligere en klasse.

Elevtalsprognosen samt oversigt over kommende 0. årgang (egne distriktsbørn) er vedlagt som bilag.

Progressionsrapport  ”Ungerapport 2019” til orientering.

Børne - og Ungeudvalget vedtog 05-12-2018, at der i foråret 2019 fremlægges en kommunal ungerapport med data for folkeskolens udskoling.

Rapporten omhandler data for udskolingselevernes faglige resultater ved afslutning af 9. og 10. klasse juni 2018, samt deres overgang til ungdomsuddannelserne. Rapporten beskriver desuden i kort form de væsentligste nationale ændringer og opmærksomhedsområder i folkeskolens udskoling.

Data på de faglige resultater er hentet fra Uddannelsesstatistik (Styrelsen for It og Læring), mens data omkring uddannelsesparathed, uddannelsesvalg og de unges aktuelle placering er hentet fra UU Sydfyn.

Data på de faglige resultater efter 9. og 10. klasse omhandler folkeskoler, almenklasser.

Rapportens sammenfattende helhedsvurdering beskriver, at:

• Elevernes karakterer ved afslutning af 9. klasse er steget i forhold til skoleåret 2016/2017.
• Andelen af elever der opnåede karakteren 02 eller over i dansk og matematik, er steget fra 89,4 % i skoleåret 2017/2018, til 93,2% i 2017/2018.
• De faglige resultater for dansk og bundne prøvefag placerer sig lige over landsgennemsnittet, mens matematik placerer sig lige på landsgennemsnittet.
• 22% af eleverne i almen 8. klasse vurderes ikke uddannelsesparate til den uddannelse, de har tilkendegivet interesse for. For 8. klasse almen og specialklasser samlet er andelen 26%. På landsplan er den tilsvarende samlede andel 32% af 8. klasseelever, der er vurderet ikke parat til den uddannelse, de har tilkendegivet interesse for.
• Mellem 63 - 69% af eleverne vælger 10. skoleår, 40 - 47% af en 9. klasseårgang vælger 10. skoleår på en efterskole.
• Ved ansøgningerne til ungdomsuddannelserne marts 2019 ses en stigning i antallet af elever, der vælger erhvervsuddannelse, samt et fald i søgningen til det almene gymnasium STX.

Drøftelse af temaer og indsatser til budget 2020.

 I henhold til budgetproceduren for 2020 drøfter udvalget temaer og indsatser og særlige udfordringer samt forslag til finansiering.

Udvalgets driftstemaer:

Rammebudget på Dagtilbuds- og Skoleområdet budget 2020 (temabeskrivelse vedlagt).

SSP (fremlægges på junimødet)

Driftstemaer fra andre udvalg:

Børn og unges mentale sundhed (3 bilag vedlagt) drøftet på Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møder i april 2019. Der indbydes desuden til særskilt temamøde i Byrådet herom den 28. maj 2019.

Anlæg:

Indvendig vedligehold i skoler og dagtilbud fra 2020 til 2023 (Oversendes til TEU

Skolernes faglokaler (separat punkt på nærværende dagsorden – oversendes til TEU)

Lov om kommunernes styrelse

Frigivelse af rådighedsbeløb til kapacitetsudvidelse af 0-2 års pladser.

I forbindelse med byrådets møde den 19. december 2017 blev det godkendt, at man skulle gennemføre det af administrationen beskrevet alternativ B.

Dette indebar:

• Ombygning af Kastanjen i tilknytning til Fyrtårnet Rantzausminde Børnehave
• Opførelse af en midlertidig pavillon ved Øbakkerne Poppellunden
• Tilbygning til Øbakkerne Solsikken
• Samt forlængelse af pavillon ved Vesterlunden Kernehuset

Arbejdsgrupper med repræsentanter fra CETS og Børn og Unge blev nedsat for at realisere ovenstående.

Ombygning af Kastanjen

Kastanjen er en naboejendom til Fyrtårnet, Rantzausminde Børnehave.

Der er ved ombygning af Kastanjen etableret 14 permanente 0-2 års pladser, på kvalitetsniveau A. Projektet er en gennemgribende renovering og ombygning, og omfatter blandt andet

• Ny liggehal og legeplads
• Nyt tag, isolering af loft + nye tagrender
• Nye vinduer og beklædninger på klimaskærm
• Nyt trådhegn, forskellige steder
• ABA anlæg
• Nye toiletter, inkl. Handicap forhold
• Nye lofter, linoleumsgulve og indvendige døre
• Nye vvs- og elinstallationer
• Renovering af ventilationsanlæg
• Internet

Ved renoveringen har man sikret optimale rammer for de 0-2 årige, og skabt gode muligheder for samarbejdet i børnehuset, der nu fungerer som et integreret børnehus. Indvielse finder sted d. 26. april 2019.

Vedlagt bilag, indeholdende billeder af den renoverede Kastanjen. 

Midlertidig pavillon ved Sundbyøster Poppelunden

Den midlertidige pavillon, der er opført ved børnehuset Sundbyøster Poppellunden, har kapacitet til 14 0-2 årige på kvalitetsniveau A. Der er i forbindelse med opførelsen, etableret en legeplads til de 0-2 årige. Hele projektet er udført.

Vedlagt bilag, indeholdende billeder af den opførte pavillon.

Tilbygning til Øbakkerne Solsikken

Som erstatning for en midlertidig opsat pavillon, opføres der en tilbygning til hovedbygningen på Solsikken. Tilbygningen vil hænge sammen med den eksisterende bygning, hvilket giver en bedre sammenhængskraft i børnehuset. Tilbygningen er placeret og indrettet i samarbejde med personalet i børnehuset og imødekommer de daglige rutiner og behov. Tilbygningen opføres med kapacitet til 14 0-2 årige, på kvalitetsniveau B. Byggeperioden løber fra d. 20. maj 2019, og forventes at stå færdig i januar 2020. Liggehallen bliver opført, når den midlertidige opstillede pavillon er fjernet. Det samme gælder for etableringen af legepladsen til de 0-2 årige.

Vedlagt bilag, indeholdende plantegning, 3D tegning, og en byggeplads-tegning. 

Forlængelse af pavillon ved Vesterlunden Kernehuset

Pavillonen ved Kernehuset, har en midlertidig tilladelse, der udløber i efteråret 2020. Der vil i indeværende år blive søgt om en forlængelse af denne tidsperiode.

Kasse- og Regnskabsregulativet

Beskrivelse af den nuværende dialog med plejefamilier i kommunen, samt kommende praksisændring på området med henblik på en styrkelse af dialogen med plejefamilierne.

 Børne- og Ungeudvalget besluttede på mødet den 03. april 2019, under punktet  ”Rolle fordeling på plejefamilieområdet”, at det nuværende dialogforum kortlægges samt et oplæg til at styrke dialogen.

I Svendborg Kommune understøtter plejefamiliekonsulenterne plejefamilierne i den enkelte anbringelse. Dette sker i dag gennem en kontinuerlig kontakt med plejefamilierne, hvor der udover den løbende kontakt med plejefamilien, baseret på plejefamiliens forskellige behov, er følgende faste dialogfora:

• ”Nytårskur” – Generel information fra ledelse og dialog mellem ledelse og plejefamilier.
• Tematiserede netværksgrupper, afholdes ad hoc
• 1 årlig vederlagsforhandling
• 4 årlige besøg i plejefamilien af plejefamiliekonsulent, dog færre i plejefamilier hvor børn har været anbragt i en årrække, hvis anbringelsen forløber uproblematisk.
• 2 statusmøder med deltagelse af sagsbehandler og plejefamiliekonsulent.
• Supervision hos ekstern supervisor efter individuel og konkret vurdering. Supervision forstås som udgangspunkt som rådgivning og vejledning af plejefamilierne, samt støtte til at styrke plejefamiliernes egen refleksion over udviklingsmuligheder og dilemmaer.
• 2 lovpligtige kursusdage årligt

 Familieafdelingen arbejder i 2019 fortsat på, at skabe et stabilt og konstruktivt samarbejde med plejefamilierne, hvilket anses for værende af afgørende betydning for kvaliteten i anbringelsen.

I december 2018 vedtog folketinget ” Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven” med populærtitlen, ” Mere Kvalitet i Plejefamilier”.

Lovgivning træder i kraft 1. juni 2019, og vil have direkte indvirkning for praksis i arbejdet med matchning af barn og plejefamilie og understøttelse af plejefamilien i anbringelsesperioden, herunder den løbende dialog og samarbejde mellem plejefamiliekonsulenter og plejefamilie. 

Formålet med lovændringen er, at sikre mere kvalitet i plejefamilieanbringelser og samtidig medvirke til et kursskifte på området, der gør, at den indsats, børn i plejefamilier får er tilstrækkeligt tilpasset det enkelte barns konkrete behov.

I forhold til dialog og understøttelse af plejefamilierne er der i lovforslaget et krav om, at plejefamilien tilbydes en intensiv støtte i begyndelsen af anbringelsen dvs. i det første år, plejefamilien har barnet eller den unge anbragt hos sig. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for 1 år fra anbringelsestidspunktet.
Plejefamilien vil fortsat have krav på den fornødne supervision,  rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Den støtte, som plejefamilien får under anbringelsen, skal være differentieret og tilpasset den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det vil sige, at ved supervision og understøttelse af plejefamilien i anbringelsen skal ske med udgangspunkt i det enkelte barns behov.

I løbet af maj og juni 2019 vil Familieafdelingen tilpasse den nuværende praksis for dialogen og understøttelsen af plejefamilier, så praksis er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen.

I processen omkring vedtagelse af en ny honoreringsmodel i Svendborg Kommune, vil der ligeledes blive vurderet, om – og eventuelt, hvordan kvaliteten af dialogen og understøttelsen af plejefamilierne kan øges.

De ovenstående sager forelægges for Børne- og Ungeudvalget i efteråret 2019.

 Drøftelse af resultatet af Skoleafdelingens analyse af struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og de deraf følgende forslag til justeringer og ændringer. Godkendelse af den videre proces.

Baggrund

I 2015 besluttede Udvalget for Børn og Unge at indføre en ny ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet, og 2016 blev det besluttet at gennemføre en ny struktur. På daværende tidspunkt var der fokus på og en forventning om opnåelse af regeringens og KL’s måltal fra 2012 på 96 pct. inkluderede elever. Det svarede i 2015 til ca. 130 færre elever i specialundervisningstilbuddene.

Data viser, at på trods af de nævnte tiltag og ændringer, så har antallet af segregerede elever været konstant med tendens til en stigning sidst i perioden frem mod august 2018. Samlet set var der i 2018 segregeret 5,1 pct. ud af det samlede antal elever (inklusiv elever på privat- og efterskole) i Svendborg Kommune.

Status er samtidig, at de økonomiske forudsætninger bag den nuværende tildelingsmodel ikke holder, da antallet af segregerede elever ikke er faldet, ligesom udgifterne pr. elev er steget. Konsekvensen er, at der vil ske en udhuling af budgettet til almenundervisningen, da det skal finansiere det stigende udgiftsniveau på specialundervisningsområdet.

Efter vedtagelse af såvel struktur som ressourcetildelingsmodel er det efterfølgende politisk besluttet, at begge skulle evalueres i 2019. Forud for dette har Skoleafdelingen gennemført en analyse af skolernes arbejde med inklusion i efteråret 2018. Analysen har blandt andet resulteret i udarbejdelse af Overordnet ramme for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer [se punktet Ramme for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer].

Rammepapirets målsætning og tænkning, danner afsæt for de foreslåede justeringer og ændringer af henholdsvis struktur og ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet.

Analyse af strukturen på specialundervisningsområdet

Analysen af strukturen på specialundervisningsområdet har taget udgangspunkt i de tre politisk vedtagne principper; økonomisk bæredygtighed, pædagogisk bæredygtighed og fysisk nærhed samt en række forventede resultater, der blev defineret i samarbejde med lederne af kommunens specialtilbud [Se bilag 1].

Konklusion

Samlet set kan det konkluderes, at meget få af de forventede resultater, er opnået fuldt ud, og to af de forventede resultater slet ikke er opnået. Det er:

• At der samarbejdes mellem specialundervisningstilbud
• At et større antal elever bliver inkluderet i almenområdet.

I forlængelse heraf bemærkes, at den manglende resultatopnåelse ikke alene skyldes den eksisterende struktur. En vellykket implementering er betinget af ledelse tæt på, klar retning og systematik samt struktureret videndeling og kapacitetsopbygning m.v.

Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for en mindre justering af strukturen, hvis man skal nå målet om, at flest mulig elever modtager deres undervisning i et almentilbud, og at en langt større gruppe elever end i dag får særlig tilrettelagt undervisning i almentilbuddet [jf. Ramme for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer].

Forslag

Det foreslås, med virkning fra skoleåret 2020/2021, at de tilbud, der i dag er målrettet elever med de mildest grader af udfordringer, udfases.

Samtidig foreslås det, at det eksisterende heldagsklassetilbud for 0. til 6. klasse splittes op på to skoler. Heldagsklassen er tænkt som et tidsbegrænset tilbud på maks. 2 år, derfor skal der fremadrettet i endnu højere grad arbejdes målrettet med at få eleverne tilbage til almentilbuddet hurtigst muligt. Ved at dele tilbuddet på to matrikler styrkes muligheden for dette, da der vil være flere klasser/elevgrupper, der kan tage imod heldagsklasseeleverne i øvebaner i kortere eller længere perioder. Samtidig kan en opdeling sikre en højere grad af geografisk spredning af kommunens specialundervisningstilbud.

Endelig foreslås det at ændre antallet af elever i de tilbageværende specialtilbud via normering, sådan at det afspejler det faldende elevtal.

Det skal fremhæves, at der vil være meget få elever (5-10 elever), der vil miste en plads i de tilbud, der udfases eller ændres. Størstedelen af eleverne i disse tilbud forlader folkeskolen i løbet af skoleårene 2018/2019 og 2019/2020. Der er derfor ikke tale om, at et stort antal specialundervisningselever skal tilbage til almentilbuddet. Nedgangen i antallet vil ske i form af naturlig afgang og en fremadrettet fokuseret og målrettet visiteringsproces efter skærpede kriterier.

På baggrund af de foreslåede justeringer af strukturen og ændring af kriterierne for visitering forventes et samlet fald i antallet af segregerede elever på 90 til 100 elever ud af de nuværende 330 elever [Se bilag 2 + 3].

Analyse af ressourcetildelingsmodellen.

Analysen af ressourcetildelingsmodellen har taget udgangspunkt i den nuværende models styrker og svagheder, ligesom der er udarbejdet bud på justeringer af eksisterende model samt forslag til en eventuel ny model [Se bilag 4]

Konklusion

Samlet set kan det konkluderes, at der både er styrker og udfordringer ved den nuværende model. Styrkerne er, at der er kort afstand fra beslutning til handling ved segregering, og at modellen umiddelbart understøtter det økonomiske incitament til at segregere færre.

En af udfordringerne er, at incitamentstrukturen ikke har virket efter hensigten i praksis. Derudover har den nuværende model medført stor økonomisk usikkerhed for den enkelte skole. Det har været tilfældigt, hvor mange elever med behov for segregering i hele eller størstedelen af deres skoleforløb, der har boet i eller er tilflyttet skoledistriktet.

Der er ligeledes sket en skævvridning blandt fødeskoler og ungeskoler grundet en lang indfasning af den nuværende model, da flere af de ældste segregerede elever fortsat betales af en central pulje, mens skolerne er betalingspligtige i forhold til alle de segregerede elever i de yngste klasser.

Endelig kan det konkluderes, at den nuværende pris på 210.000 kr. pr. barn, som skolerne betaler ved en segregering, ikke længere dækker over den reelle samlede udgift for kommunens specialtilbud. Fremadrettet vil det derfor være nødvendigt at sætte beløbet op, hvilket vil medføre en øget overførsel af midler fra almen – til specialområdet.

Forslag

Det foreslås, at der med virkning fra skoleåret 2020/2021 indføres en model [Se bilag 5], der bygger på to grundlæggende principper:

• En central pulje, som betaler for de elever, der fortsat skal segregeres
• En øget tildeling til styrkelse af læringsmiljøer i almenområdet

Modellen tager afsæt i en central styring og central økonomi for den andel af elever, der forsat forventes at skulle i et segregeret tilbud. Til gengæld skal denne andel sænkes markant i forhold til nuværende niveau jf. pkt. 2, hvorfor den centrale økonomi skal tilpasses et tilsvarende lavere niveau.

De frigjorte midler tilføres skolerne til styrkelse af læringsmiljøerne i almenområdet. Disse midler skal til gengæld målrettes de 15-25 pct. af eleverne, der har behov for særlig tilrettelagte forløb jf. Overordnet ramme for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer. Der vil derfor blive stillet krav til skolerne om, at der opbygges kompetencer indenfor det specialpædagogiske område til understøttelse af læringsmiljøerne.
Midlerne tildeles efter 50% af midlerne til arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer tildeles som basisbeløb pr. almenelev. De øvrige 50% tildeles efter socioøkonomiske kriterier.

Der er tale om en samlet pulje. Det vil sige, at hvis antallet af segregerede ikke holdes på det forventede lavere niveau, så vil det skulle finansieres af midlerne til styrkelse af læringsmiljøerne på almenområdet.

Den ændrede model kræver, ud over opbygning af støttesystemer og kompetencer på den enkelte skole, et tæt samarbejde, styring og ledelse. Der vil derfor blive etableret et centralt visitationsudvalg med deltagelse af både Skoleafdelingen og PPR.

Hvordan opnår vi de ønskede resultater?

Arbejdet frem mod at flest mulig elever modtager deres undervisning i almentilbud har haft et særligt fokus siden august 2018. Alle skoler samt PPR har gjort en stor indsats i forhold til at udvikle de pædagogiske rammer og indhold, og tendensen til en stigning i antallet af segregerede elever er blevet bremset.

Med den foreslåede justering af strukturen og ændring af ressourcetildelinger er der imidlertid behov for endnu højere grad af forvaltningsmæssig fokus og understøttelse af skolernes arbejde med at udvikle mangfoldige læringsmiljøer, herunder fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, holddeling, styrket fokus praksisfaglighed, kroppen i læring, særlig fokuserede forløb m.v.

Skoleafdelingen og PPR har derfor planlagt en række initiativer og tiltag, der skal understøtte implementeringen af den justerede struktur og arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer [Se bilag 6]

Den videre proces

Skoleafdelingen foreslår følgende proces for det videre forløb:

• 14. maj - Dialogmøde med drøftelse af udkast til justering og ændringer
• 12. juni - Drøftelse på mødet i Børne – og Ungeudvalget med henblik på  eventuelle justeringer samt beslutning om udsendelse i høring
• 4. september - Drøftelse, og eventuelt justeringer på baggrund af høringssvar på mødet i Børne – og Ungeudvalget. Endelig vedtagelse af forslag til justeringer og ændringer.

Taget til efterretning, drøftet og godkendt.

Afbud fra Maria Haladyn (A), som suppleant deltog Hanne Klit (A).
Afbud fra Torben Frost (A), som suppleant deltog John Arly Henriksen (A).