Børne- og Ungeudvalget

Godkendt.

Orientering om aftale om indgåelse af samarbejde med platformen Boblberg på tværs af kommunen.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 5. november 2019 blev den digitale platform Boblberg drøftet i forhold til mulighederne for anvendelse af Boblberg i Svendborg Kommune. Social- og Sundhedsudvalget besluttede at få afdækket mulighederne for brugen på tværs af kommunen. Udvalget afsatte desuden 50.000 kr., fra § 18-midlerne til det frivillige sociale område, til delvis finansiering af Boblberg.

På tværs af direktørområderne er der opbakning til Boblberg, som medfører en udgift på 8.500 kr. månedligt/102.000 kr. årligt. Direktionen har besluttet at indgå aftale om samarbejde med Boblberg samt aftalt en finansieringsmodel således, at direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse dækker 50.000 kr. Det resterende beløb dækkes af de tre øvrige direktørområder.

Fakta om Boblberg:

Boblberg er en platform til at søge fællesskaber og venskaber for borgere i kommunen. Når kommunen har købt adgang, er den gratis for borgerne at anvende. Boblberg har en enkelt og brugervenlig brugerflade, hvor enkelt-borgere har mulighed for at oprette en ”bobl”, hvor de søger efter andre med fælles interesser, efter større fællesskaber eller en-til-en-kontakt. Der søges eksempelvis efter venskaber, reservebedsteforældre, motionsvenner, kreative aktiviteter, følgeskab til aktiviteter og efter andre at dele livsvilkår som sygdom, tab, ensomhed o.lign. med. Foreninger har mulighed for at oprette bobler med deres aktiviteter og events eller søge efter frivillige til deres foreningsarbejde.

Boblberg findes i 32 kommuner med over 200.000 brugere. 6 kommuner i Region Syddanmark har indgået samarbejde med Boblberg, heraf 4 på Fyn. Det er Nordfyns, Odense, Faaborg-Midtfyn og Assens. Kommunerne er generelt tilfredse med samarbejdet. De fortæller, at Boblberg lever op til aftalen.

Ofte bruges Boblberg strategisk af kommunerne som et redskab til borgerne om et redskab til at understøtte eksempelvis:
- Fastholdelse af træning efter genoptræning - finde træningspartnere.
- Bosætning, fastholdelse af nytilflyttere - etablere netværk og venskaber.
- Sårbare målgrupper, bryde ensomhed - søge venskaber og følgeskaber.
- Frivillighed - rekruttering af frivillige og synliggørelse af frivillige tilbud.

Boblberg har fokus på tillid og tryghed. Der er ingen reklamer og portalen overvåges for bobler og kommentarer, der falder udenfor formålet. Derved kan portalen ikke sammenlignes eller erstattes med eksempelvis Facebook, der anvendes til mange forskellige formål. Appen ”Min Landsby” har fokus på landsbyen/lokalområdet - alle typer af lokale ressourcer og muligheder. Og har dermed et andet fokus end Boblbergs borger-til-borger perspektiv.

Ifølge Boblberg har +1500 borgere fra Svendborg Kommune ønsket at anvende portalen.

Taget til efterretning, idet udvalget besluttede at oversende punktet til de andre fagudvalg. Udvalget ønsker, at indsatsen medtages til de kommende budgetforhandlinger.

Taget til efterretning.

Ansøgning fra Eggertshus om dispensation for børn med behov for et lille undervisningsmiljø i skoleåret 2020/21.

Eggertshus er en fondsejet behandlingsinstitution beliggende på Eggertsvej 20E i Svendborg. Eggertshus har siden december 1995 modtaget børn i alderen fra 10 til 18/23 år med betydelige skader på deres personlighedsudvikling.

Fra skoleåret 2015/16 har Eggertshus fået godkendt en udvidelse af undervisningstilbuddet med dagskoletilbud til i alt 6 børn.

Der er i øjeblikket indskrevet 5 børn fra opholdsstedet og 2 dagskoleelever, heraf 4 anbragt af andre kommuner.

Alle børnene har behov for et lille undervisningsmiljø i skoleåret 2020/21.

Eggertshus søger om dispensation for børn med behov for et lille undervisningsmiljø i skoleåret 2020/21.

Svendborg Kommune har indgået undervisningsoverenskomst med Eggertshus, hvilket betyder, at Eggertshus er godkendt til at varetage specialundervisning af de børn, der henvises til Eggertshus. Svendborg Kommune fører tilsyn med, at undervisningen på Eggertshus står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Fra 1. august 2014 er det et krav, at en intern skole gennemsnitlig for et helt skoleår skal have minimum 10 elever.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at børn med behov for et lille undervisningsmiljø, herunder børn, der af adfærdsmæssige eller psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre børn, kan henvises til specialpædagogisk bistand i et anbringelsessted, som barnet af de sociale myndigheder er henvist til eller anbragt i.

Henvisningen af et barn til et lille undervisningsmiljø er betinget af, at:

• Der tilbydes barnet folkeskolens fulde fagrække
• Timeplanen skal opfylde de fastsatte krav til undervisningstidens samlede varighed

Kommunalbestyrelsens beslutning kan højst træffes for et år ad gangen med mulighed for forlængelse.

Det vurderes, at ansøgningen ligger indenfor bekendtgørelsens rammer.

Det anbefales, at undervisningstilbuddet indgår samarbejdsmæssigt i det specialpædagogiske område. Det vil således i et vist omfang være muligt for Eggertshus’ undervisningstilbud at indgå i faglige netværk og opkvalificeringstiltag i PPR-regi, der gennemføres på kommunalt niveau. Formålet med dette samarbejde er at styrke undervisningsindsatsen på undervisningsstedet, i de kommunale specialtilbud og i almenområdet, således at der opstår optimale muligheder for udslusning til undervisning i almenområdet.

Ansøgning fra Eggertshus er vedlagt som bilag.

Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Drøftelse af principper og hovedelementer i videreudvikling og styrkelse af det pædagogiske tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud. Hovedelementerne fremlægges nærmere på udvalgsmødet.

Sagen fremlægges i første omgang til drøftelse med henblik på efterfølgende beslutning af konkret tilsynsmodel på kommende udvalgsmøde.

Svendborg Kommune er ifølge dagtilbudsloven § 5 forpligtet til at føre et pædagogisk tilsyn med dagtilbud. Tilsynet skal undersøge og vurdere, om den pædagogiske praksis lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser og kommunalbestyrelsens indsatsområder.

Formålet med tilsynet er todelt, dels at identificere og følge op på eventuelle konkrete uhensigtsmæssige pædagogiske praksisser i børnehuse og dagplejegrupper, dels at understøtte en løbende faglig udvikling og styrkelse af kvaliteten af læringsmiljøerne.

Kommunen skal jf. dagtilbudsloven offentliggøre rammerne for tilsynet. Udvalget for Børn og Unge godkendte d. 3. april 2017 en model for tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg Kommune, som der p.t. arbejdes efter.

Den nuværende tilsynsmodel har fire elementer: 1) Godkendelse af pædagogiske læreplaner, 2) Læringsteammøder, 3) Observationer i data-udvalgte børnehuse/dagplejegrupper samt 4) Dagligt forpligtende samarbejde mellem forvaltning og ledelsesniveauer.

Af dagtilbudsreformen fremgår, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal godkende pædagogiske læreplaner.

Der lægges op til at videreudvikle og styrke den nuværende tilsynsmodel på baggrund af dagtilbudsreformens mere tydelige forventninger til faglig kvalitet samt det landspolitiske fokus på tilsyn i dagtilbud, herunder på opfølgningen. Dagtilbudsreformen stiller desuden krav om etablering af en evalueringskultur omkring kvaliteten af det pædagogiske arbejde.

På baggrund af udvalgets drøftelse af sagen fremlægges et dagsordenspunkt til beslutning af styrket tilsynsmodel på udvalgsmødet 1. april 2020. På kommende udvalgsmøder fremlægges desuden sager om videreudvikling og styrkelse af tilsynet med private dagtilbud og private pasningsordninger m.v.

Videreudvikling og styrkelse af det pædagogisk tilsyn

Tilsynsmodellen videreudvikles med afsæt i principper fra Danmarks Evalueringsinstitut vedrørende kommunernes tilsynspraksis. Principperne omfatter bl.a.: Systematik, uvildighed og udvikling.

Princippet om systematik har til hensigt at understøtte at alle dagtilbud får et ensartet tilsyn, og at der føres tilsyn ud fra fastlagte kriterier. Der skal også være en systematik i, hvordan der følges op på tilsynet og hvordan tilsynet afrapporteres og offentliggøres.

Princippet om uvildighed har til hensigt at understøtte at tilsynet føres på et klart vurderingsgrundlag, f.eks. med afsæt i data og ved brug af et anerkendt vurderingsredskab. Derudover, at tilsynet ikke udelukkende føres af en, der har en daglig ledelsesfunktion eller løbende yder rådgivning og vejledning.

Princippet om udvikling omhandler, at tilsynet ikke alene skal have som formål at gribe ind over for evt. uhensigtsmæssige pædagogiske praksisser, men også skal understøtte en langsigtet udvikling af kvaliteten, så den pædagogiske praksis løbende styrkes og videreudvikles. På dagtilbudsområdet skal det bl.a, ses i lyset af dagtilbudslovens mål om etablering af en faglig evalueringskultur.

Der lægges op til at følgende elementer indgår i en styrket model for det pædagogiske tilsyn:

• Systematisk anvendelse af observation af den pædagogiske praksis med afsæt i et anerkendt pædagogisk vurderingsværktøj. Herudover anvendes observation som et bredt forankret fagligt udviklingsværktøj.
• Læringsteammøder hvert andet år med alle ledelsesteams med afsæt i data om den pædagogiske kvalitet samt sprog- og trivselsvurderinger. Relevante tværfaglige samarbejdsparter deltager heri, fx PPR. Læringsteammøderne afholdes de år, hvor der foreligger en ny kortlægning af kvaliteten i læringsmiljøerne via Læringsledelse.
• Graduering af tilsynet med afsæt i bl.a. data om kvaliteten i et almindeligt tilsyn, fokuseret tilsyn og skærpet tilsyn.
• Udarbejdelse af en udviklingsplan for hvert børnehus og dagplejegruppe, der beskriver hvad der skal arbejdes videre med i forhold til den pædagogiske kvalitet. Udviklingsplanen offentliggøres på Børneintra/Aula samt indgår i dialogen med forældrebestyrelsen.
• Systematisk opfølgning på udviklingsplanerne, bl.a. i form af et statusmøde med hvert ledelsesteam i de år, der ikke afholdes læringsteammøde. Observation af den pædagogiske praksis indgår desuden efter behov i opfølgningen.
• Årlig afrapportering af tilsynet til Børne- og Ungeudvalget. Det ene år med fokus på kortlægning af kvaliteten og temaer i udviklingsplanerne, det andet år med fokus på status og fremdrift i udviklingsplanerne. Resultater fra tilsynet kan desuden indgå i fastlæggelsen af politiske fokusområder for dagtilbud, som jf. dagtilbudsreformen skal tages op hvert andet år.

De ovenfor beskrevne tilsynselementer vedrører det planlagte, systematiske tilsyn. Derudover vil der ske en administrativ tydeliggørelse af hvilke opgaver og ansvar, der er forbundet med det løbende ledelsestilsyn i dagligdagen.

Endeligt indgår behandling og opfølgning på evt. forældrehenvendelser og klager også i tilsynet. Efter behov bliver der som opfølgning på forældrehenvendelser iværksat tiltag fra tilsynsmodellen, fx observation af den pædagogiske praksis. Forældrehenvendelser vil ligeledes indgå i en vurdering af, om der i visse tilfælde er behov for at iværksætte et fokuseret eller skærpet tilsyn.

Drøftet.