Børne- og Ungeudvalget

Udvalgets bidrag til regnskab og fagudvalgsberetning 2017

Børne- og Ungeudvalgets bidrag til årsberetningen 2017 foreligger til godkendelse.

På grund af den ændrede udvalgsstruktur fra 2018 forelægges fagudvalgenes beretninger samlet for Svendborg Kommune.

Årsberetningen indeholder økonomiske oversigter på politikområdeniveau samt beskrivelser, nøgletal og opfølgning på mål under ”Hvad nåede vi i 2017”.

Regnskabsresultatet:

Serviceudgifter.

Regnskab 2017 udgør 962,6 mio. kr., som holdt op mod et korrigeret budget på 950 mio. kr., medfører et merforbrug på 12,6 mio. kr. Merforbruget fordeler sig som følger:

Skoleområdet med et mindreforbrug på 15,1 mio. kr.

Dagtilbudsområdet med et merforbrug på 5,7 mio. kr.

Familie- og Uddannelse med et merforbrug på 21,9 mio. kr.

Overførselsudgifter.

Regnskab 2017 udgør 2,7 mio. kr., som holdt op mod et korrigeret budget på 4,7 mio. kr., medfører et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.

For nærmere beskrivelse henvises til årsberetningen for Børne- og Ungeudvalget.

Efter opgørelse af overførslerne for hele kommunen er der konstateret særlige økonomiske udfordringer på godt 30. mio. kr. vedrørende Familieafdelingen, arbejdsskader og Fremtidsfabrikkerne.

Økonomiudvalget har den 20. marts indstillet til Byrådet, at finansiere regnskabsudfordringen ved blandt andet at nedskrive driftsoverførsler på områder med overskud.

Indstilles og godkendt.

Alternativer til Svendborg Heldagsskole.

Af budgetforliget for budget 2018-2021 fremgår, at administrationen skal udarbejde modeller for, hvorledes de opgaver, der i dag løses af Svendborg Heldagsskole, alternativt kan håndteres.

Den nuværende struktur på specialundervisningsområdet blev besluttet på mødet i Byrådet den 31. maj 2016 med virkning fra den 1. august 2016 jf. bilag 1.

I tilknytning til strukturen etableres kompetencenetværk, i form af en vidensbank, som udvikler og fastholder viden og kompetencer til indsatser i forhold til målgruppen på skoleområdet (bilag 2).

Med virkning fra den 1. august 2018 vil den tidligere struktur være endeligt udfaset, og den nye struktur endeligt etableret.

Der foreligger i sagens natur ikke på nuværende tidspunkt en evaluering af den nye specialstruktur.

Udvalget for Børn og Unge besluttede på mødet den 8. maj 2017, at der skal gennemføres en større evaluering i efteråret 2019.

Struktur for specialtilbud pr. 1. august 2016

Strukturen på specialområdet er baseret på en opdeling af elevernes udfordringer i tre områder:

1. Børn og unge med udviklingsforstyrrelser.
2. Børn og unge med forsinket udvikling.
3. Børn og unge med udfordringer på det socioemotionelle område.

Inden for hvert område er der tilbud baseret på graden af elevens vanskeligheder.

1. Inden for rammerne af almenundervisningen på distriktsskolen.
2. Segregering i tilknytning til almenområdet.
3. Segregering i særligt specialtilbud.

Overblik er vedhæftet i bilag 3.

Svendborg Heldagsskole

På Svendborg Heldagsskole går børn og unge med udfordringer på det socioemotionelle område i alderen 7-18 år (bilag 4).

Børn og unge med udfordringer på det socioemotionelle område har tilknytningsforstyrrelser i forskellig grad. En stor del af dem er diagnosticerede i Børne- og Ungdomspsykiatrien (for eksempel ”reaktiv tilknytningsforstyrrelse”). Vanskelighederne hos eleverne stammer hovedsageligt fra skader opstået i relation med voksne i de tidlige leveår.

Eleverne på Svendborg Heldagsskole er i et fuldt segregeret tilbud, da de fleste har massive sociale problemer og har i mange tilfælde været så socialt udfordret, at de har været isoleret i både skole- og fritidssituationen.

Eleverne har generelt et følelsesmæssigt udviklingsniveau svarende til mellem 0 og 2 år.

Der har ofte været iværksat mange foranstaltninger forud, spændende fra anbringelse uden for hjemmet til specialundervisning af forskellig art.

Den 1. januar 2018 var der 41 elever på Svendborg Heldagsskole fordelt på første til niende klassetrin. To af eleverne fra andre kommuner.

Der er tale om en egentlig visitation til heldagskolen, da tilbuddet også omfatter behandlingstilbud efter Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1, som omfatter ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.

Der er fokus på en helhedsorienteret indsats i opgaveløsningen.

I starten af 2018 er der foretaget en opstramning af visiteringsprocedurerne samt udskrivningsprocedurerne. Fremadrettet vil være et øget fagligt fokus i visiteringen til heldagskolen – herunder et særligt fokus på opfølgningen og eventuel afslutning af indsatsen.

Der er endvidere sket en professionalisering af behandlingsarbejdet og det pædagogiske arbejde i forhold til den ændring i målgruppen, der fandt sted samtidigt med indførelsen af den nye specialstruktur. Som led heri er der blevet tilknyttet en fast psykologbetjening fra PPR. Psykologen varetager en række opgaver i forhold til eleverne, deres familier samt de professionelle voksne på heldagskolen.

Alternativer til Svendborg Heldagsskole

Administrationen har udarbejdet to alternativer til Svendborg Heldagsskole.

Arbejdet tager udgangspunkt i principperne bag den nuværende struktur på specialområdet. Principperne vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i april og maj 2015 tager udgangspunkt i pædagogisk bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og fysisk nærhed mellem specialområdet og almenområdet (bilag 5).

I modellerne udgår Svendborg Heldagsskole af specialtilbudsstrukturen og nedlægges med virkning pr. 1. august 2019 jf. bilag 6.

De tre privattilbud i Svendborg Kommune – Heldagsskolen Kernen, Om Tanken samt opholdsstedet Eggertshus – vil fortsat indgå, som et supplement til specialstrukturen.

Model A – Opdeling i fire specialområder

Med særligt udgangspunkt i det fysiske nærhedsprincip mellem specialområdet og almenområdet, har administrationen udarbejdet en model, hvor specialtilbuddet opdeles i fire specialundervisningsområder.

Områderne struktureres på baggrund af geografi samt den nuværende skolestruktur, hvor skoledistrikterne og de dertilhørende overbygninger samles i samme specialtilbudsområde.

Specialområde 1:

0. - 6. klasse:  Tved Skole, Ørkildskolen og Thurø skole

7. - 10. klasse:  Nymarkskolen

Specialområde 2:

0. - 6. klasse:  Vestre Skole

0. - 9. klasse:  Rantzausminde Skole og Tåsingeskolen

Specialområde 3:

0. - 9. klasse:  Stokkebækskolen og Skårup Skole

Specialområde 4:

0. - 9. klasse:  Issø-skolen og Vestermarkskolen

I modellen samles eleverne i Skårup Skoles heldagsklasse og Tåsingeskolens heldagsklasse i samme specialtilbud med eleverne fra Svendborg Heldagsskole, fordelt på de 4 specialområder.

Den 1. januar 2018 var der 23 elever i Skårup Skoles heldagsklasse fordelt på første til sjette klasse, og 7 elever på Tåsingeskolens heldagsklasse, Broen, fordelt på syvende til ottende klasse jf. bilag 7.

Specialtilbuddet skal kunne tilpasse sig øget inklusion og have en volumen, der kan håndtere udsving i elevtal og pædagogisk behov.

En vis volumen i elevtallet er en forudsætning for et dynamisk pædagogisk miljø og for at kunne fastholde og udvikle kompetencerne i specialtilbuddet.

I bilag 8 ses et geografisk overblik over specialområderne i model A.

Pædagogisk bæredygtighed

I model A er homogeniteten i elevernes alder og udviklingstrin udfordret, hvilket ikke kun kan påvirke børnene i dagligdagen, men også erfaringsmæssigt kan tilskynde forældrenes manglende accept af tilbuddet.

Børnene kan have svært ved at se sig selv i sammenhæng med andre børn, der ikke er jævnaldrende eller på samme udviklingstrin, hvilket kan udfordre trivslen.

Forventeligt vil der være begrænsede muligheder for, at personalet kan skabe udviklingsrum for den enkelte elev i en aldersmæssigt uhomogen gruppe.

Økonomisk bæredygtighed

Der skal være et vist antal elever for at være et økonomisk bæredygtigt tilbud.

I model A er volumen sårbar i specialtilbuddet, da der skal være den fornødne fleksibilitet i de fysiske rammer til udsving i elevantallet.

Fysisk nærhed mellem specialområdet og almenområdet

I model A vil den fysiske nærhed mellem specialtilbuddet og almenområdet forøges.

Forventningen er, at volumen vil være lille i specialområderne, og spredningen i fordelingen af elever på alder samt klassetrin stor. Det store aldersspænd i elevgruppen kan være med til, at reducere mulighed for børnene kan danne kammeratskaber og påvirke deres trivsel i en negativt retning.

Model B – Opdeling i to specialområder

Med udgangspunkt i det fysiske nærhedsprincip, har administrationen udarbejdet en model, som tager udgangspunkt i volumen. Specialtilbuddet opdeles i to specialundervisningsområder.

Områderne struktureres på baggrund af geografi samt den nuværende skolestruktur, hvor skoledistrikterne og de dertilhørende overbygninger samles i samme specialtilbudsområde.

Specialundervisningsområde Øst:

0. - 6. klasse:  Tved Skole, Ørkildskolen og Thurø skole

0. - 9. klasse:  Stokkebækskolen og Skårup Skole

7. - 10. klasse:  Nymarkskolen

Specialundervisningsområde Vest:

0. - 6. klasse:  Vestre Skole

0. - 9. klasse:  Issø-skolen, Vestermarkskolen, Rantzausminde Skole og Tåsingeskolen

I bilag 9 ses et geografisk overblik over specialområderne i model B.

Pædagogisk bæredygtighed

I model B vil der forventeligt være en højere grad af pædagogisk bæredygtighed og udvikling af specialviden i specialtilbuddet end i model A. Dog vil homogeniteten i elevernes alder og udviklingstrin være udfordret.

Økonomisk bæredygtighed

Der skal være et vist antal elever for at være et økonomisk bæredygtigt tilbud.

I model B er volumen sårbar i specialtilbuddet, da der skal være den fornødne fleksibilitet i de fysiske rammer til udsving i elevantallet.

Fysisk nærhed mellem specialområdet og almenområdet

I model B vil nærheden til almenområdet forøges.

Punkter til yderligere belysning

Punkterne herunder er kort skitseret og skal yderligere belyses i tilfælde af valg af alternativ til Svendborg Heldagsskole.

Eleverne

De nuværende elever på Svendborg Heldagsskole skal gennemgås individuelt i forhold til målgruppen for de fremtidige specialtilbud. I denne visitation skal der tages højde for de individuelle forhold for den enkelte elev – herunder alder, vurdering af specialpædagogiske behov i specialtilbuddet og/eller i overgangsordninger. Det er visitationsudvalget, der træffer afgørelse i tæt samarbejde med forældrene.

For enkelte elever vil det ikke være en hensigtsmæssig løsning at blive tilbageført til den skole, den klasse og de fællesskaber, hvor eleverne enten har mistrives, haft uhensigtsmæssige hændelser eller lignende.

Behandlingstilbud

Der skal ske en afklaring i forhold til behandlingstilbuddet på Svendborg Heldagsskole. Det skal blandt andet belyses, hvorvidt behandlingstilbuddet skal være en del af det nye specialtilbud eller organiseres anderledes.

Befordring

Der skal foretages beregninger i forhold til befordring for at klarlægge eventuelle udgifter eller besparelser hertil.

Organisering og personale

Der skal igangsættes en proces i forhold til organiseringen, rekruttering af medarbejdere med de rette kompetencer samt kompetenceudvikling til det nye specialtilbud.

Økonomi

Finansiering, økonomitildeling til de nye specialtilbud samt behandlingsdelen med mere skal belyses, således at der er klarhed over de økonomiske konsekvenser af processen.

Fysiske rammer

Der er ikke i det ovenstående taget højde for eller stilling til mulighederne i forhold til fysisk placering eller fysiske rammer – herunder udgifter til etablering af nye specialtilbud samt antallet af elevpladser pr. specialtilbud.

Struktur på specialområdet

Der skal foretages en vurdering af konsekvenserne for den samlede struktur på specialundervisningsområdet.

Det videre forløb

Der kan peges på to muligheder i forhold til det videre forløb:

1. Der arbejdes videre med alternativer til Svendborg Heldagsskole, herunder en yderligere belysning af behandlingstilbud, elevgrundlag, befordring, økonomi, organisering og personale, fysiske rammer samt konsekvenser for den samlede struktur og en vurdering af realiserbarheden.
2. Der arbejdes ikke videre med alternativer til Svendborg Heldagsskole på det nuværende grundlag. Der gennemføres en ekstern evaluering af den samlede specialstruktur i efteråret 2019. Administrationen kan anbefale denne mulighed. 

Lov om socialservice og lov om folkeskolen.

Orientering om hovedlinjerne i forslag til ny dagtilbudslov, der er fremsat i Folketinget.

Regeringen indgik d. 9. juni 2017 en bred politisk aftale ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’. Aftalen indeholder 24 initiativer inden for tre fokusområder, der skal løfte kvaliteten i dagtilbuddene og give børnefamilierne mere fleksibilitet og frit valg.

Den 28. februar fremsatte regeringen Lovforslag nr. L 160 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskoleloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre m.v.), som udmønter store dele af den politiske aftale.

Lovforslaget indebærer en række større og mindre ændringer af primært dagtilbudslovens regelsæt, som harmoniserer en række områder, hvor der i dag opleves forskelle imellem kommunernes praksis. Lovændringerne er sammenfattet indenfor to hovedtemaer:

Styrket kvalitet i dagtilbud:

• Justering af dagtilbudslovens formålsbestemmelse
• Bedre sammenhæng i kommunens indsats for 0-6 årige (kommunale rammer og prioriterede indsatser mm.)
• En styrket pædagogisk læreplan
• Læringsfokus i SFO’er inden skolestart (forårs-SFO; folkeskoleloven)
• Kvalitet i private pasningsordninger

Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre:

• Styrket forældreindflydelse i bestyrelser
• Ret til deltidsplads for forældre på barselsorlov
• Styrket mulighed for opskrivning til et konkret dagtilbud
• Ændrede godkendelseskriterier, justering af drift- og bygningstilskud til private dagtilbud
• Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider
• Mere fleksibilitet vedr. tilskud til pasning af egne børn

Lovændringerne vedr. bl.a. en styrket pædagogisk læreplan, ændrede regler for forældrebestyrelser og kombinationstilbud for familier med skæve arbejdstider forventes at træde i kraft fra 1. juli 2018. Dog kan der arbejdes videre efter eksisterende læreplaner i en periode frem til en fuld indfasning af ændringerne. Lovændringer om deltidsplads til forældre på barsel og ændring af reglerne om venteliste forventes at træde i kraft den 1. januar 2019.

KL understøtter kommunernes arbejde med at skabe overblik over de forskellige ændringer og at tolke og omsætte lovgivningen lokalt. Administrationen forventer på den baggrund at kunne orientere mere indgående på udvalgsmøde i juni om de enkelte elementer af loven, herunder fremlægge en tidsplan for behandlingen af ændringer, hvor der er behov for en lokal politisk beslutning om udmøntningen. 

Det er overordnet administrationens vurdering, at dagtilbudsområdet i Svendborg har et godt afsæt for at udmønte ændringerne, bl.a. med afsæt den model for pædagogiske læreplaner og tilsyn, som blev taget i anvendelse i 2017 og i kraft af arbejdet gennem flere år med prioriterede fokusområder som Program for læringsledelse, Trivselsvurderinger og Aktive børn i dagtilbud.

Den politiske aftale, der ligger bag loven følges op af en række puljer, der søger at understøtte kommunernes arbejde med at omsætte loven. Administrationen forventer aktuelt at søge puljer vedr. ekstra midler til de 100 mest udsatte børnehuse i Danmark samt pulje vedr. kompetenceløft af ledere og medarbejdere ifm. den styrkede pædagogiske læreplan. Begge puljer har ansøgningsfrist 16. april. Administrationen vil løbende orientere udvalget ift. øvrige relevante puljer, der udmeldes i forlængelse af loven.

Dagtilbudsloven

Folkeskoleloven

Regnskaberne for 2017 for de fire selvejende dagtilbud i det forpligtende netværk Fyrtårnet tages til efterretning.

Dagtilbuddenes bestyrelser har godkendt de reviderede regnskaber.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

De selvejende dagtilbud i regnskab 2017 omfatter:

• Vuggestuen Byparken
• Børnegården Byparken
• Rantzausminde Børnehave
• Mariasøstrenes Børnehus

Budget- og regnskabssystem for kommuner, konteringsregler kap. 4 og 5.

Orientering om færdiggørelse og indvielse af nyt bo- og aflastningstilbud i Tankefuld.

Udvalget for Børn og unge i Svendborg Kommune godkendte i april 2013 en sammenlægning af bo- og aflastningstilbuddet Hus 53 og døgninstitutionen Børnehuset, beliggende på henholdsvis Ørbækvej 51 og 53.

Byrådet godkendte d. 30. juni 2015 økonomi samt placering af et nyt byggeri i Tankefuld ved Svendborg.

Byggeriet omhandler en sammenlægning af Børnehuset, som er en døgninstitution for børn med varige mén og betydelig nedsat funktionsevne samt Hus 53 der fungerer som et aflastningstilbud for børn og unge der er fysisk og/eller psykisk udviklingshæmmede.

Den nye bo- og aflastningsinstitution står færdig til indflytning den 1. maj 2018.

Indvielsen for den nye institution vil ske efter sommerferien 2018.

Strategi FYN 2018-21 har i oktober-december været i politisk høring i de ni fynske kommuner, som deltager i Byregion Fyn-samarbejdet. Det nu tilrettede forslag fremsættes af Borgmesterforum Fyn til politisk godkendelse i de ni fynske kommuner.

Med Strategi FYN 2018-2021 står ni fynske kommuner sammen om handlinger, der i tre strategiske spor sætter en fælles retning for udviklingen af Fyn ved at udnytte de fynske vækstpotentialer og skabe flere arbejdspladser, øget bosætning og en stærk sammenhængende infrastruktur. De tre spor er Arbejdsmarked & Uddannelse, Bosætning & Attraktivitet og Infrastruktur & Mobilitet. Strategi FYN 2018-2021 afløser Strategi FYN 2014-17 som Byregion Fyn-kommunernes fælles strategiske overligger for vækst og udvikling i indeværende byrådsperiode.

Resultatet af den politiske høring

Strategien har i perioden oktober-december været i politisk høring i de fynske kommuner, ligesom Beskæftigelsesforum Fyn og Region Syddanmark også har indgivet høringssvar. Sekretariatet noterer sig, at der blandt alle kommuner er en generel tilfredshed med- og opbakning til forslaget til Strategi FYN 2018-21. Således har kommunernes i alt indsendt 57 bemærkninger til Strategi FYN 2018-21 primært i form af ændringsforslag til uddybelse og klargøring af vigtige kommunale pointer omkring strategiens realisering. De indarbejdede rettelser i tekst- og grafik fremgår af vedlagte Hvidbog.

BMF har d. 22.2 2018 godkendt sekretariatets hvidbog og indstillinger til, hvordan kommunernes bemærkninger kan indarbejdes i strategien. Herefter har sekretariatet tilrettet strategien, så den i dag kan sendes til politisk godkendelse i kommunerne.

Processen hidtil

Arbejdet med Strategi FYN 2018-21 har nu været i gang siden oktober 2016, hvor Borgmesterforum Fyn besluttede, at indsatsen skulle fokuseres i de tre strategiske spor: Uddannelse & Arbejdsmarked, Bosætning & Attraktivitet og Infrastruktur & Mobilitet. Processen har inddraget politikere, embedsmænd og eksterne parter og har bestået af følgende:

• Politisk prioritering: BMF-møde i oktober 2016: Beslutning om politisk prioritering af Strategi FYN 2018-2021s tre spor. De fynske byrådsmedlemmer deltog på de to politikudviklende konferencer Fyns Fremtid 7 i november 2016 på Lindø og Fyns Fremtid 8 i marts 2017 i Nyborg, hvor deltagerne gennem workshops i fællesskab fremsatte forslag om politisk fokus og ønsker til konkrete indsatser for det fremtidige fælles fynske samarbejde.
• Ekspertinddragelse: Arbejdsgrupper med deltagelse fra bl.a. det fynske erhvervsliv, brancheorganisationer og uddannelsessteder har givet input til indholdet.
• Administrativ høring og kvalitetssikring: Det første forslag til Strategi FYN 2018-2021 forelå i marts 2017, og kommunaldirektørforum besluttede at udsende forslaget til strategien i administrativ høring for at kvalitetssikre formuleringer af forslag til konkrete indsatser og for at sikre, at der peges på de rigtige ansvarshavende fora og samarbejdspartnere, der kan sikre gennemførelse af kommunalt forankrede samarbejdsprojekter. I august blev der afholdt to workshops, hvor fagchefer på tværs af de ni kommuner kvalificerede udfordringer, handlinger og mål til strategiens spor Arbejdsmarked & Uddannelse og Bosætning & Attraktivitet.
• Strategi sendes i politisk høring: Borgmesterforum Fyn afholdt møde den 3. oktober og besluttede at sende strategien i politisk høring med høringsperiode fra 10. oktober til 20. december.
• Strategi sendes til politisk godkendelse: Sekretariatet har bearbejdet kommunernes politiske høringssvar og forslag til justeringer af strategien i en hvidbog, der på BMF d. 22. februar er blev godkendt som grundlag for tilretning af strategien. Strategi FYN 2018-21 er tilrettet på baggrund af hvidbogen og sendes nu til politisk godkendelse.

Nu:

Strategi sendes til politisk godkendelse: Sekretariatet har bearbejdet kommunernes politiske høringssvar og forslag til justeringer af strategien i en hvidbog, der på BMF d. 22. februar er blev godkendt som grundlag for tilretning af strategien. Strategi FYN 2018-21 er tilrettet på baggrund af hvidbogen og sendes nu til politisk godkendelse.

Efter politisk godkendelse:

Realisering af fælles fynske indsatser med udgangspunkt i Strategi FYN 2018-21.Efter endelig godkendelse af den fælles fynske strategi, prioriteres, finansieres og igangsættes de fælles indsatser, som kommunerne beslutter i de enkelte byråd.