Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Præsentation fra leverandør

I den godkendte Beskæftigelsesplan for 2020 er der i lighed med planen for 2019 fokus på samarbejde.

En del af samarbejdet på beskæftigelsesområdet, er samarbejde med eksterne leverandører.

På mødet får udvalget en præsentation af en af jobcentrets leverandører, der orienterer om det nuværende samarbejde med Svendborg Kommune.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Indledende budgetdrøftelser

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har ønsket en tidlig drøftelse af mulige budgettemaer til budgettet for 2021.

Med udgangspunkt i den vedtagne Beskæftigelsesplan for 2020 har udvalget mulighed for at pege på særlige områder eller særlige forslag, der ønskes nærmere belyst inden der skal udpeges endelige budgettemaer.

Administrationen vil på baggrund af udvalgets drøftelser arbejde videre med de forslag udvalget peger på, således at disse input kan indgå i udvalgets budgetdrøftelser.

Drøftet. Udvalget overvejer temaer til behandling på kommende møder.

Orientering om status på Ungekontaktens udviklingsmål.

Med ”lov om kommunal indsats for unge under 25 år”(ungeindsatsloven) er der blevet indført et lovkrav om, at kommunerne skal etablere en sammenhængende og koordineret ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet, som har det fulde ansvar for unge fra 15 til 25 år.

Børne- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget godkendte i januar 2019, at Ungekontakten i Svendborg Kommune fastholdes i dens nuværende form, som den fortsatte ramme om Svendborg Kommunes sammenhængende ungeindsats, og at nye opgaver, som følger af ungeindsatsloven, håndteres i Ungekontaktens eksisterende rammer.

Som et led i udmøntningen af aftalen ønskede de politiske udvalg bag Ungekontakten at modtage en evaluering af samarbejdet i Ungekontakten i forhold til Ungekontaktens 5 udviklingsmål. De 5 udviklingsmål er:

• Andelen af unge, der fortsætter direkte på en ungdomsuddannelse efter endt grundskole øges.
• Andelen af unge, der afslutter en ungdomsuddannelse øges.
• Flere aktivitetsparate bliver uddannelsesparate.
• Det samlede antal uddannelseshjælpsmodtagere reduceres.
• Intentionen med Ungekontakten opleves at være opfyldt blandt medarbejdere og de unge, herunder en oplevelse af at der sker en koordineret indsats, på det forebyggende og sociale område.

Status på Ungekontaktens udviklingsmål udviser samlet set positive resultater.

Udviklingsmålene 1 og 2 viser, at niveauet for unge som kommer i og igennem ungdomsuddannelser har været relativt konstant, med små udsving årene i mellem, siden Ungekontaktens oprettelse. Udviklingsmålene viser også, at der i dag er færre unge, som der afbryder deres ungdomsuddannelser, end ved Ungekontaktens oprettelse.

Udviklingsmål 3 og 4 viser at der siden Ungekontaktens oprettelse er blevet færre aktivitetsparate og flere uddannelsesparate unge borgere. Aktivitetsparate borgere er borgere, som har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, for at kunne gå videre i uddannelse. Uddannelsesparate borgere er borgere, som med den rette støtte og aktive indsats vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år. Andelen af unge uddannelsesparate borgere er steget fra at udgøre 37,6 procent ved oprettelsen af Ungekontakten til i det seneste år at udgøre 40,3 procent af alle uddannelseshjælpsmodtagere. Endelig er det samlede antal uddannelseshjælpsmodtagere reduceret fra 527 til 444 fuldtidspersoner siden Ungekontaktens oprettelse.

De unge som blev interviewet i forbindelse med evalueringen af udviklingsmål 5, gav udtryk for at deres oplevelser med Ungekontaktens håndtering af deres sag i overvejende grad var positive. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at de fortalte at Ungekontakten har haft en positiv betydning for deres progression mod en selvstændig voksentilværelse via enten uddannelse eller job.

Som led i arbejdet med evalueringen af Ungekontaktens 5 udviklingsmål, har medarbejderne været inviteret ind til en fælles faglig drøftelse. I den fælles faglige drøftelse mellem medarbejdere og chefer, var der fra medarbejdersiden et væsentligt ønske om at styrke Ungekontaktens tværfaglige samarbejde ved hjælp af et øget fokus på fælles temadage med dels relevante tværfaglige cases, og dels oplæg omkring specifikke cases fra de enkelte afdelinger i Ungekontakten.

Et øget fokus på tværfaglige temamøder og specifikke ungecases vil understøtte medarbejdernes viden om, og indsigt i, den samlede tværfaglige ungeindsats. Dette betyder, at medarbejderne vil opnå et bedre vidensgrundlag til at arbejde prioriteret ind i den systematiske og koordinerede indsats inden for det forebyggende og sociale ungeområde på tværs af Ungekontaktens afdelinger.

Af overstående grund er det Chefgruppens intention i 2020 at udrulle medarbejdernes ønske ved til en start at afholde kvartalsvise temamøder.

Arbejdet med Ungekontaktens udviklingsmål og udmøntningen af ungeindsatsloven vil blive fulgt løbende af Ungekontaktens styregruppe.

Orienteringen blev taget til efterretning. Udvalget ønsker en drøftelse af målsætning for Ungekontakten på fællesmøde med Social- og Sundhedsudvalget, Børn- og Ungeudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.

Orientering om det fynske samarbejde

De 9 fynske kommuner under RAR Fyn har en flerårig tradition for at arbejde sammen på beskæftigelsesområdet i erkendelse af at kommunerne står overfor mange af de samme udfordringer og deler et fælles arbejdsmarked.

Samarbejdet foregår på alle planer fra det politiske Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum, hvor udvalgsformændene fra beskæftigelsesområdet mødes og drøfter fælles indsatser og udveksler erfaringer, til jobcenterchefniveauet, hvor jobcentercheferne på tværs koordinerer forskellige indsatser samt til medarbejderplan, hvor der er forskellige fora, hvor der arbejdes sammen på tværs.

Der udarbejdes årligt et fælles tillæg til kommunernes beskæftigelsesplaner, der sætter fokus på aktuelle fælles udfordringer. I tillægget for 2020, som indgår som bilag til Beskæftigelsesplanen for 2020, er der særligt fokus på unge med komplekse problemstillinger, borgere på kanten af arbejdsmarkedet og en styrket virksomhedsservice.

Kommunerne arbejder sammen om en årlig jobmesse i Odense Congress Center, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner og ledige får mulighed for at se hinanden an. Kommunerne påtager sig parvis på skift tovholderrollen, mens alle kommuner bidrager i tilrettelæggelse og afviklingen af den store jobmesse, der har flere tusinde besøgende hvert år. Svendborg var senest tovholder sammen med Odense i 2018.

Kommunerne arbejder sammen i regi af Rekrutteringsservice Fyn. Rekrutteringsservice Fyn fungerer som én indgang til de fynske jobcentre og betyder at en virksomhed der søger arbejdskraft får adgang til ledige på tværs af de fynske kommuner uanset hvilket af de fynske jobcentre virksomheden vælger at kontakte.

Udover rekruttering er der fokus på opkvalificering, hvor det er en fordel kommunerne går sammen, hvis der skal tilrettelægges særlige forløb. Der har været afviklet forløb indenfor rengøring, robotbranchen, hotel & restauration, industri, transportområdet og ikke mindst bygge og anlægsområdet.

Rengøringsområdet er et paradoksområde, hvor der ses en del forgæves rekrutteringer (fremgik i den seneste RAR Fyn rapport som forgæves rekrutteringer indenfor Kultur og fritidsområdet) samtidig med at det ser ud som om der er mange ledige på området. Der har i regi af Rekrutteringsservice Fyn været et projekt, der analysere af området. Projektet afdækkede bl.a. at arbejdstider og arbejdsvilkår (skæve arbejdstider og deltidsansættelser), samt det at mange ledige skriver det på CV’et uden reelt at have et ønske om at arbejde i branchen er med til at skabe paradoksproblemerne. Der har efterfølgende været en dialog med såvel brancherepræsentanter og ledige for mindske paradoksproblemerne.

Fordelen ved at kommunerne går sammen om at indkøbe opkvalificeringsaktiviteter er, at der hurtigere kan rekrutteres nok deltagere til at et forløb kan afvikles og at der kan laves præcise aftaler om indhold og rekruttering af deltagere.

Rekrutteringsservice Fyn arbejder således for at virksomhederne får den kvalificerede arbejdskraft de har behov for ved hjælp til rekruttering eller via opkvalificering af de ledige. På bygge og anlægsområdet arbejdes der sammen med Byg til Vækst (BTV), der arbejder for at sikre at de fynske virksomheder og de fynske ledige blive en del af de store fynske byggeprojekter. Via en BTV-aftale får de fynske kommuner én indgang til de store byggepladser via en tovholder. Der etableres snusepraktikker til ledige, der derigennem får mulighed for at afklare om bygge- og anlægsbranchen er en mulighed for dem. Det vedlagte notat beskriver Svendborg Kommunes resultater på de projekter, hvor Svendborg har fungeret som tovholder.

Orienteringen blev taget til efterretning.