Hvad betyder det at være omfattet af dansk social sikring, når du arbejder i udlandet??

Hvad betyder det at være omfattet af dansk social sikring, når du arbejder i udlandet??

Hvad betyder det at være omfattet af dansk social sikring, når du arbejder i udlandet?

Du har ikke automatisk ret til danske sociale ydelser, når du arbejder i udlandet. Dette gælder selvom du er dansk statsborger, bor og betaler skat i Danmark og har en dansk arbejdsgiver.

Du skal derfor være omfattet af dansk social sikring, hvis du skal kunne opnå adgang til danske sociale ydelser.

I nogle tilfælde kan du helt eller delvist bevare eller opnå ret til dansk social sikring, når du arbejder i udlandet. Dog skal du opfylde en række betingelser, der afhænger af, hvilket land du arbejder i.

Hvis du er omfattet af dansk social sikring under arbejde i udlandet, har du og din arbejdsgiver ikke pligt til at indbetale til sociale sikringsordninger i udlandet. Social sikring omfatter:

sygesikring efter regler i sundhedsloven
dagpenge ved sygdom
dagpenge ved barsel og adoption
arbejdsløshedsforsikring
folkepension og førtidspension
tjenestemandspensioner
ATP Livslang Pension
børnefamilieydelser og børnetilskud
arbejdsskadeforsikring
efterløn.

Hvis du har spørgsmål, der drejer sig om de overstående ydelser, skal du kontakte den myndighed, som behandler sagen:

Kontakt kommunen, hvis det drejer sig om sygesikring eller sygedagpenge.
Kontakt ATP, hvis det drejer sig om ATP Livslang Pension.
Kontakt Arbejdsskadestyrelsen, hvis det drejer sig om arbejdsskadeforsikring
Kontakt Udbetaling Danmark, hvis det drejer sig om:
- familieydelser eller børnetilskud på telefon 70 12 80 62
- barselsdagpenge på telefon 70 12 80 64.