Høretaktik

Høretaktik

Høreapparatet kan ikke altid afhjælpe alle hørevanskeligheder og det er derfor en god ide at være opmærksom på hvor og hvordan man taler sammen. Nedenfor ses råd til god kommunikation i hverdagene og det kan være en fordel, at du deler disse råd med dine nærmeste samtalepartnere.

Vær opmærksom på dine omgivelser:

  • Reducer baggrundsstøj. Hvis ikke dette er muligt, så placér dig så langt væk fra støjkilderne, som du kan komme til
     
  • Reducer afstanden mellem dig og din samtalepartner
     
  • Tal ikke på tværs af rum eller med ryggen til hinanden
  • Tal helst sammen et sted med god belysning – så kan du se mundbevægelser og kropssprog, som kan lette din taleforståelse
  • Skal du til et vigtigt møde eller en længere samtale, kan det være en god ide at medbringe en ”tolk” eller et par ekstra øre, som du kan spørge efter samtalen
  • I nogle biografer, teatre, offentlige bygninger mm er der teleslynger til rådighed. Er der teleslynge, så prøv evt. om du hører bedre på høreapparatets teleslyngeprogram.

Orienter din samtalepartner om:

  • at du har en hørenedsættelse – så de bedre kan støtte og forstå dine behov
  • at de skal få din opmærksomhed, før de begynder at tale til dig – på den måde kan du se på dem og have fokus på det, de siger fra starten
  • at du bedre kan høre, hvis de taler tydeligt med normal stemmestyrke og evt. lidt langsommere tempo. Du kan hjælpe andre indirekte, ved selv at tale tydeligt og langsomt. Vær opmærksom på at det ikke hjælper at folk råber
  • at du kan have behov for gentagelser eller omformuleringer, hvis der er noget, du ikke forstår eller hører første gang
     
  • at de så vidt muligt skal tale én ad gangen
  • at de skal konkretisere eller anvend detaljer, når de formulerer sig. Fx er ”Kører bussen til Nyborg?” nemmere at høre end ”hvor kører bussen hen?”
     
  • at kommunikation tager tid. Undgå derfor at give vigtige informationer i stressede situationer.

Oplever du at ovenstående råd ikke hjælper dig til at høre bedre, er du velkommen til at tage kontakt til Hørekonsulenterne, da de måske kan hjælpe dig videre.