Kontakt
IMPULS kursuscenter og mødested, Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg, telefon 6223 6623
Afdelingsleder Tine Rudbech Lund, telefon 2488 6747
IMPULS er et aktivitets- og samværstilbud jf. Servicelovens §104.
IMPULS indeholder 3 driftteams, en kursusafdeling og et mødested.
Deltagelse i et driftteam kræver visitation via Socialafdelingen Myndighed.
Kursusafdeling og mødested er uvisiteret.
IMPULS mødested
Har du lyst til at deltage i socialt samvær og udvikle dit netværk?
Måske deltage i madlavning, spise sammen med andre, indkøb, læse avis, drikke kaffe/te i vores dejlige caféområde, spille spil og nyde det uformelle samvær?
Så kan IMPULS mødested være et tilbud til dig. Du kan altid kigge forbi og møde os.
Mødestedet er uvisiteret. Det vil sige, at alle med behov for samvær og fællesskab med andre er meget velkomne.
IMPULS kursuscenter
Kursuscenteret henvender sig til dig, der har psykiske og/eller sociale vanskeligheder og som har et ønske om at møde andre gennem kursusaktiviteter i hverdagen og at træne de sociale kompetencer dette kræver.
Her udbyder vi kompetencegivende og interessebaserede kurser samt mulighed for deltagelse i netværksgrupper og kreative tilbud.
Du har sammen med de øvrige deltagere stor indflydelse på tilrettelæggelse og indhold i tilbuddene. Vi udbyder også kurserne ud fra viden om hvilke tilbud, der understøtter din proces.
Kurserne udbydes i et inspirerende og lærende miljø.
Kurserne, som du kan vælge imellem, er beskrevet på IMPULS egen hjemmeside (se link i kontaktblokken til højre).
Der er ikke visitation til kurserne.
IMPULS driftsteam
De tre driftteams på IMPULS er et tilbud til dig med en psykisk lidelse eller en psykosocial problemstilling, og som har brug for struktur i hverdagen og noget at stå op til.
Her kan du deltage i driften af huset og skabe netværk med dine kolleger. Opgaverne i driften tilpasses dine ønsker og forudsætninger. Dagens opgaver i driften er inddelt i køkken/café, service og kontor & kultur.
Deltagelse i driftteam kræver visitation via Socialafdeling Myndighed.
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om at arbejde i driften eller om de andre tilbud på IMPULS.
Det er muligt at købe en let frokost hver dag kl. 12, når man bruger vores hus.
Unge tilbud
Dette er et tilbud for dig, der er mellem 18 og 30 år, har psykosociale udfordringer og gerne vil mødes med andre unge,
Hver tirsdag kl. 16-21
Åben støtte og vejledning kl. 16-17
Mad og hygge kl. 17-21
Der er ingen visitation til Unge tilbuddet.
Du er velkommen til at ringe eller møde op og orientere dig om stedet. Det er muligt at booke en rundvisning på IMPULS, på vores egen hjemmeside (se link i kontaktblokken til højre) kan du se ledige tider. På hjemmesiden finder du også vores åbningstider.
Læs mere om IMPULS her.