Foto af hjælpende hænder
Foto af hjælpende hænder

Priser og fejring til Nytårskur for det frivillige sociale område

INDSTILLEDE KANDIDATER TIL FRIVILLIGSOCIALPRISEN OG RESPEKTPRISEN

Der er mange, der har taget imod opfordringen til at indstille kandidater til de to nye priser på det frivillige sociale område - FrivilligSocialPrisen og RespektPrisen. Se listen over de indstillede kandidater nedenfor.

Modtagerne af de to priser afsløres til Nytårskuren for de frivillige sociale foreninger og organisationer onsdag den 26. februar kl. 17-21.30 i Skårup Kultur- og Idrætscenter. Frist for tilmelding til arrangementet er mandag den 3. februar 2020. Tilmelding via Nemtilmeld: https://svendborg.nemtilmeld.dk/91/

 

Indstillet til FrivilligSocialPrisen:

  • Alkorådet
  • Frivilliggruppen ved Bryghuset - Svendborg Demensby​​​​​​​
  • Frivilliggruppen hos Café hos Narges​​​​​​​
  • Cykeltutten​​​​​​​
  • Det Humanistiske Fællesskab - Projekt Omhuklip​​​​​​​
  • Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde​​​​​​​
  • Gratisbutikken - Venligboerne​​​​​​​
  • Kurdere i Svendborg​​​​​​​
  • Multi Mix Svendborg​​​​​​​
  • NADA - Svendborg​​​​​​​
  • Gruppen af Patient- og pårørendeguider på Svendborg Sygehus - Røde Kors​​​​​​​
  • Peer-netværk Svendborg​​​​​​​
  • Stenstrup/Lunde/Kirkeby Seniorer​​​​​​​
  • Unge For Ligeværd​​​​​​​
  • Venskabsgrupperne i Svendborg - Red Barnet Ungdom

Indstillet til RespektPrisen:

  • Annette Brink Nielsen fra Gratisbutikken - Venligboerne​​​​​​​
  • Birgit Frost fra Peer-netværk Svendborg​​​​​​​
  • Birthe Ramsgaard fra Unge For Ligeværd​​​​​​​
  • Carsten Lindholm fra Alkorådet​​​​​​​
  • Charlotte Boldt-Henriksen fra Børns Voksenvenner​​​​​​​
  • Dan Jeppesen fra Støtteforeningen Svendborg Demensby​​​​​​​
  • Dorrit Pedersen fra Svendborg Senior Idræt​​​​​​​
  • Grete Johansen fra Dansk Flygtningehjælp​​​​​​​
  • John Olsen fra Støtteforeningen Svendborg Demensby​​​​​​​
  • Lone Christensen fra Onsdagscaféen - Det Røde Hus​​​​​​​
  • Pia Vinsten fra Børns Voksenvenner

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Det frivillige sociale arbejde skal hyldes. Frivillige gør en uvurderlig forskel for socialt sårbare og udsatte mennesker. Derfor vil Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune som noget nyt uddele to priser til det arbejde, som frivillige løfter i de mange forskellige tiltag og aktiviteter rundt i hele kommunen.

Med uddelingen af priserne sætter vi fokus på den forening/organisation eller gruppe og den frivillige, der skal have et ekstra stort skulderklap. Samtidig ønsker vi at synliggøre området og skabe en opmærksomhed omkring det frivillige sociale arbejde.

  • FrivilligSocialPrisen
    Hylder en frivillig forening/organisation eller gruppe, der har gjort en særlig indsats i det frivillige sociale arbejde.  Med prisen følger 5000 kr. til foreningen/organisationen eller gruppens videre arbejde.
     
  • RespektPrisen 
    Fejrer en person i det frivillige sociale arbejde, der har gjort en ekstraordinær og/eller vedholdende frivillig indsats. Med prisen følger et personligt gavekort på 1000 kr. og en erindringsgave samt 2500 kr. til det videre arbejde i den forening/organisation eller gruppe, som prismodtageren er en del af.

Læs mere om de to priser og kriterierne her

Prisuddelingen sker i forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets Nytårskur, hvor det frivillige sociale område fejres. Det sker onsdag den 26. februar 2020 i Skårup Kultur og Idrætscenter. Nytårskuren flytter ud af sine vante rammer på Café Aroma, da det er et ønske, at endnu flere har mulighed for at deltage i fejringen. Der kommer en invitation til Nytårskuren.

 

Indstil kandidater til priserne

Alle kan indstille kandidater til priserne. Vi håber, at du som frivillig, bruger, pårørende, medlem, bestyrelsesmedlem, formand eller andet har lyst til at være med til at bestemme, hvem priserne skal gå til, ved at indstille kandidater til priserne. Du kan godt indstille den forening eller gruppe, du selv er en del af.

Du kan indstille alle de kandidater, du ønsker, ved at benytte indstillingsskemaet her. Der er frist for indstillinger mandag den 6. januar 2020.

 

Hvordan findes prismodtagerne

Alle de modtagne indstillinger behandles i et prisudvalg, der består af repræsentanter fra Social- og Sundhedsudvalget, Svendborg Kommune, Svendborg Frivilligråd og Kontakt mellem Mennesker - Frivilligcenter Sydfyn. Prisudvalget udpeger prismodtagerne, som endeligt godkendes af Social- og Sundhedsudvalget.

Retningslinjer for tildelingen af priserne findes her.

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med indstilling, kan du kontakte Svendborg Kommunes brobygger på frivilligområdet: